HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

Transkript

1 1

2 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning Nielsen 2

3 CBS Frederiksberg maj 2014 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Afgrænsning Kort historik om folkepensionen De 3 søjler i det danske pensionssystem Søjle Folkepension ATP Tjenestemandspension Søjle Opsparingsformer for søjle 2. indbetalinger Dækningsgrader Udviklingen i søjle Søjle Delkonklusion Risikospredning ved 3 søjler Økonomien ved det danske pensionssystem Delkonklusion Det fremtidige pensionssystem.24 3

4 6.1 Nye anbefalinger fra forskellige kommissioner Velfærdskommissionen og dens anbefalinger Delkonklusion Ændret skatteregler for pensionsopsparing Den fremtidige opsparing Konsekvens af livrentemodellen Afkast af opsparing Afgiften på kapitalpensionen Delkonklusion Pensionsselskabernes og kundernes investeringsmuligheder Delkonklusion Rentegarantier og solvensregler Renteudvikling Case Sampension Garantier under finanskrisen Anbefalinger om fremtidig investeringer Delkonklusion Konklusion Bilag.. 53 Litteraturliste.55 4

5 1.0 Indledning og sammenfatning En pensionsordning er en af de største investeringer man foretager i sit liv. Alligevel viser en undersøgelse lavet af ATP i 2012, at danskerne i gennemsnit, bruger en til to timer om året på deres pension. Det er overraskende når man kigger på alle livets økonomiske forhold, at befolkningen vælger at bruge så lidt tid på noget som har så stor betydning. Et spørgsmål om hvor mange penge man har de sidste år af sit liv, er ikke noget som danskerne bruger meget tid på at få overblik over. Dette til trods for at det danske pensionssystem er under forandring. De fremtidige pensionsudbetalinger vil i større grad end tidligere, komme fra arbejdsmarkedspensioner, privat tegnet pensionsordninger og i mindre grad fra det offentlige! At den fremtidige pensionsudbetaling går fra et rent skattefinansieret pensionssystem, til i langt højere grad at være styret af individuelle pensionsordninger, giver større indflydelse på den fremtidige pension og dermed også behov for at investere mere tid i sin pension. Pension er for mange et kompliceret område. Der er mange forhold man bør sætte sig ind i, når man har en pensionsopsparing. De fleste pensionsordninger som bliver oprettet i dag, bygger på en opsparingsdel og en forsikringsdel. Mange ser derved pensionsordninger, som en opsparing, man først kan bruge mange år frem i tiden, og forsikringer man aldrig håber man for brug for. Derved bliver pensioner et konfust område. Desuden sket der ofte store ændringer på pensionsområdet. Usikkerheden for at kunne overskue sin pensionsordning, blandet med usikkerhed om reglerne ændres, giver desværre en forstærkende effekt for usikkerheden omkring pension. Det betyder formentlig, at man ikke har lyst/overskud til at sætte sig ind i problemstillingerne på pensionsområdet, ikke mindst fordi de løbende er blevet justeret/ændret. Dette er selvfølgelig et stort problem, da pension har stor betydning for den enkelte. Pensionsordningen afgør niveauet for ens levestandart som pensionist og ligeledes har den stor betydning ved sygdom eller død inden pensionstidspunktet. Mange arbejdsmarkedspensionsordninger er derfor i dag, født med fast krav til indbetaling og forsikring. Når man træder ind i en pensionsordningen, er der allerede taget hånd om, hvilken forsikringsdækninger man skal have, samt hvor meget der skal indbetales til pension. Usikkerheden om man skal vælge den ene eller anden forsikring, eller hvorvidt man skal 5

6 indbetale til en pensionsordning, er allerede taget. Derved har man kunne fjerne, noget af den usikkerhed der er forbundet med pension. Ved at oprette pensionsordninger med forsikringer og opsparing, er en del af det sociale ansvar overgået fra samfundet til virksomhederne. Det er ikke længere ved sygdom, død eller pensionering kun det offentlige, der skal sikre den enkelte økonomisk, da virksomhederne hjælper med dette via pensionsordningen. 6

7 2.0 Problemformulering Med virkning fra 2012 har regeringen igen sat fradragsretten på rateforsikring ned. Denne gang er ændringen sat fra kr. til kr. Denne ændring betyder, at endnu flere danskere betaler ind til livsvarig pension i stedet for 10-årig ratepension. Det primære spørgsmål i opgaven vil være følgende. 1. Vil regeringen på sigt kunne bruge denne ændring af udbetalingsmåde, som påskud for at kunne udfase forsørgerpligten til pensionister fra det offentlige, som vi kender den i dag? Pensionssystemet er i dag opbygget af 3 søljer. Her taler man om søjle 1, som er den offentlige søjle, søjle 2 som er arbejdsmarkedspensionerne og søjle 3 som er de private pensioner. Hvis ovenstående spørgsmål bliver en realitet, kan det betyde at søjle 1 får langt mindre betydning end den har i dag og dermed at opsparing til fremtidens pension primært vil bestå af søjle 2 og søjler 3 2. Givet at søjle 1 mindsker sin betydning, vil jeg i dette projekt undersøge udviklingen i den fremtidige pensionsopsparing. Er det muligt for den næste generation, at sølje 2 og søjle 3 pensionerne kan sikre den fornødne opsparing hos de fremtidige pensionister i Danmark? For at kunne undersøge, hvorvidt det giver mening at tale om et pensionssystem, bestående af 2 søjler i stedet for 3 og derved udfasning af forsørgerpligten fra det offentlige, vil et samfund som har udfaset søjle 1, også skulle overveje, om kravene til pensionsselskaberne skal ændres i fremtiden, herunder hvordan pensionsselskaberne skal invester for at skabe det optimale afkast til deres kunder. 3. Skal der fortsat investeres i traditionelle placeringer med fast rente, eller vil det på sigt være mere optimalt for de fremtidige pensionister, at placere sin opsparing i markedsafkast produkter? 4. I forlængelse heraf skal det ligeledes vurderes, om fremtidens solvensregler for pensionskasser ligeledes understøtter ovenfor nævnte udvikling? 7

8 2.1 Afgrænsning Jeg vil i denne opgave begrænse mig til at kigge på forsørgerpligten i forbindelse med pension. Derved vil alle andre offentlige ydelser ud over folkepension og andre pensionsydelser, ikke blive behandlet i opgaven. Jeg vil ikke behandle anden form for pensionsopsparing i form af hus, opsparing i bank, egen virksomhed eller aktier. Jeg vil kun fokusere på udviklingen i Danmark, men vil evt. inddrage sammenligning fra andre lande, som har en sammensætning af pension, som det jeg forventer at Danmark bevæger sig hen imod. De modeller der er brugt i opgave, stammer fra Danica s rådgivningsværktøj. Jeg har i rådgivningsværktøjet indtastet data om alder, pensionsindbetaling samt løn. Jeg vil ikke i opgave redegøre for den matematiske udregning som ligger bag modellen, men udelukkende bruge facit som valid data. 8

9 3.0 Kort historik om folkepension Pensionssystemet går tilbage til de sidste århundrede. Allerede i 1891 kom den første lov om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigvæsnet. Danmark var en af de første lande sammen med Tyskland, som indførte en offentlig alderspension ved lov. Her fik alle over 60 år i princippet afgang til alderspensionen, men der var dog nogle betingelser som skulle være opfyldt. I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen afløst af en aldersrente som var et fast, indtægtsreguleret beløb, hvortil der var knyttet visse værdighedskrav. Aldersrenten var en særdeles beskeden ydelse, som blev ydet fra det 65. år, undtagelsesvis fra det fyldte 60. år. Aldersrenteloven kan i flere henseender betegnes som epokegørende. Almisseprincippet blev erstattet af et retsprincip, og aldersrenten blev finansieret over skatterne og ikke via tvungne arbejdsmarkedsbidrag til forsikringsordninger, som tilfældet var i de fleste europæiske lande. Endvidere blev loven fundamentet for den senere udvikling af alderdomsforsørgelsen i Danmark. Der er med tiden sket en forhøjelse af ydelserne og en stadig lempeligere indtægtsregulering, der gradvis har medført, at stort set alle danskere, som opfylder alderskravet, blev en del af ordningen. Sammenligner vi folkepensionen i Danmark med tilsvarende udbetaling fra andre lande i 1950érne, var der forskel på om udbetalingen var indtægtsafhængig eller om den var uafhængig af indtægten i den erhvervsdygtige alder. I internationale sammenligninger, skelner man mellem Beveridge- og Bismarck-modellerne. Systemer som det danske, med fast grundydelse, uden nogen form krav om forudgående betaling, ligger som en del af Beveridge-modellen. De lande som bruger en bidragsrelaterede ydelses i form af en forsikringsordning ligger som en del af Bismarck modellen. I mange lande udgør pensionssystemerne i dag en kombination af principperne i Beveridge- og Bismarck-modellerne. Kilde:t bæredygtigt pensionsystem af regeringen januar 2000 side 33. I 1956 valgte man i forbindelse med lovindgreb, at ændre betegnelsen aldersrenten til folkepensionen. Det efterfølgende år blev det ved lov vedtaget, at alle kunne oppebære folkepension, uanset modtagernes økonomiske forhold. I 1970 indførte man grundbeløbet som vi 9

10 kender det i dag. Grundbeløbet er en udbetaling til alle i befolkningen som opfyldte alderskravet. Desuden blev der indført pensionstillæg til dem som intet havde sparet op selv. Kilde: Gyldendals åbne encyklopædi om folkepension - denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/samfund/offentlig_social_forsorg/folkepension. Med virkning fra 2004, blev det muligt for den enkelte, at udskyde sin folkepension og derved modtage en procentvis forhøjelse af folkepensionen, for hvert år man havde udskudt sin folkepension. Med de nye regler blev man belønnet økonomisk, hvis man valgte at gå senere på pension. Der var allerede på dette tidspunkt, en interesse i af få befolkningen til at gå senere på pension! 4.0 De 3 søjler i det danske pensionssystem Den overordnede ide med at have et pensionssystem, er at sikre en indtægt til den enkelte, når vedkommende ikke længere selv er i stand til at oppebære en indtægt. Derved skal pensionssystemet, dels kunne hjælpe dem, som ikke selv har sparet op til deres alderdom og dels supplerer dem som har sparet op. Dette skal struktureres på en sådan måde, at individerne opnår en rimelig pensionsudbetaling og samtidig giver en sikkerhed for selve pensionsmodellen. Der skal således, ikke være stor forskel på den opsparing som den enkelte forventer og den han/hun ender med at få. 4.1 Søjle 1 Det danske pensionssystem bygger på 3 søjler. Den første søjle i pensionssystemet består af folkepensionen, ATP samt tjenestemandspensioner Folkepension Folkepensionen er en livslang pension, som er uafhængig af tidligere indtægt på arbejdsmarkedet. Uanset om man har været direktør eller ufaglært, vil man have ret til folkepensionen. Folkepensionen er den grundlæggende offentlige pension, der skal sikre alle der har været bosat i Danmark længe nok, en basal indkomst. Folkepensionens grundbeløb er i kr. om året før skat. Udover grundbeløbet kan folkepensionen bestå af pensionstillæg, 10

11 helbredstillæg samt ældrecheck. Formålet med folkepensionen, er at ligge en minimumsgrænse for hvor fattig man kan blive som pensionist i Danmark ATP Den anden udbetaling i denne søjle er ATP. ATP blev oprettet i 1964 som supplement til folkepensionen. Tanken var at sikre en højere grundlæggende pension. Fra begyndelsen var ATP omfattet alle på arbejdsmarkedet. Dette blev ændret i 1990 erne til også at omfatte folk på overførselsindkomster. ATP er bidragsdefineret og opsparingsbaseret pensionsordning. Det betyder at bidraget ikke er afhængig af indkomsten, men af beskæftigelsesomfang og bidragskategori. Bidragskategorien er overenskomstafhængig og det er ikke alle overenskomster, som betaler lige meget i bidrag. Udbetalingen fra ATP er på samme måde som folkepensionen livsvarig. Man kan godt diskutere om ATP er en ren søjle 1 pension. Da denne er bidragsdefineret, kan man godt argumentere for at den også har karakter af en søjle 2 pension. Kilde : Tjenestemandspension Den sidste udbetaling i søjle 1 er tjenestemandspension. Tjenestemandspensioner er en tilsagnspension finansieret via det offentlige system. Det vil sige at dens arbejdsgiver garanterer en procentdel af din løn, når du går på pension. En tjenestemandspension omfatter desuden forsikringsdækninger til børn og ægtefælle. Størrelsen af denne pension afhænger af antallet af år, som man har været ansat som tjenestemand. Når man kigger på de tjenestemænd som er ansat i det offentlige system, er disse ikke opsparingsbaseret, da de finansieres via de generelle skatter. Der findes dog også tjenestemandslignende ansættelser i det private. Her har arbejdsgiver på lige vilkår som det dem i det offentlige, garanteret en procentvis udbetaling af lønnen. Af virksomheder som tidligere har brugt denne tilsagnsordning, kan nævnes Shell, IBM og Kodak. Virksomhederne har selv kunne bestemme om de ville danne deres egen pensionskasse til disse tilsagnsordninger, eller ville få dem administreret via et pensionsselskab. De medarbejdere som var en del af disse ordninger, fik typiske de sidste år inden pensionstidspunktet, indbetalt store beløb på tilsagnet, for at virksomheden kunne leve op til deres tilsagn. Det betød de enkelte år store udgifter for den enkelte virksomhed, hvilket også er grunde til at disse næste ikke eksisterer i dag. Det kan diskuteres om disse pensioner ligger som del af søjle 1 eller søjle 2. For de tilsagnsordninger eller tjenestemandspensioner som ligger hos det private, bør man nok placere 11

12 disse i søjle 2. Kigger man på de offentlige ansatte tjenestemænd, er disse skattefinansieret og vil derfor skulle ligge i søjle 1. Generelt kan man sige om pensioner i søjle 1, at disse i langt de fleste tilfælde er offentlige administreret med krav om en eller anden form for medlemskab. Målsætningen er at undgå fattigdom via ens ydelse til alle, indkomstafhængig ydelse eller garanteret minimumspension. 4.2 Søjle 2 Søjle 2 er de pensioner danskerne har via deres arbejdsgiver. Ideen med pension i denne søjle, er at man ved pensionstilværelsen ikke oplevet for stor nedgang i indtægten. Det er de såkaldte arbejdsmarkedspensioner. Arbejdsmarkedspensioner er en del af den danske aftalebaseret arbejdsmarkedsmodel og dækker størstedelen af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspensionerne blev for mange først en realitet i Det var på dette tidspunkt at de første overenskomstforhandlinger mellem LO/DA fastsatte en indbetaling til pensionsopsparingen. Siden er aftalen om indbetalingen steget støt, hvilket har gjort at man i 2010 kom op på en pensionsindbetaling på 12 % af lønnen. Da forhandlingerne mellem LO/DA ca. dækker lønmodtager, berørte aftalen i 1993 en stor den af den erhvervsaktive del af befolkningen. Derfor var denne aftale vigtig for, at en større del af befolkningen kunne begynde at spare op til deres pension. LO/DA er ikke den eneste forbund i Danmark som er organiseret. Man har f.eks. DJØF og sygeplejersker, som har lavet en aftale vedr. opsparing til pension lang tid før LO/DA kom på banen. Allerede i 1993 da aftalen mellem LO og DA blev lavet, var pensionsindbetalingen for DJØF og Sygeplejerskerne allerede integreret som en fast og høj del af lønnen. 12

13 Figur 1. Som man kan se på grafen, var indbetalingen til DJØF og Sygeplejerskerne allerede i 1993 på henholdsvis ca. 12 og 16 % af lønnen. Det var derfor ikke aftalen mellem LO/DA som var den første aftale vedr. pension, men den havde stor betydning for pensionsopsparingen i Danmark, da den omfattede mange i sin overenskomst. Arbejdsmarkedspensioner består både som overenskomster mellem arbejdsmarkedets partner, samt som pensionsordninger aftalt mellem den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Ordningerne har gennem de sidste år set en betydelig udbygning, hvor der er sket yderligere valgfrihed men også en større indbetalingsprocent Opsparingsformer for søjle 2. indbetalinger Indbetaling til pensioner sker typisk ved 3 forskellige opsparingsformer. Man kan indbetale på alderspension. Denne opsparingsform er uden fradragsret, hvilket vil sige at indbetalingen sker efter skat. Man kan maksimalt indbetale kr. på alderspensionen om året. Når opsparing skal udbetales, sker det som en engangsudbetaling og der skal ikke betales nogen form for afgift eller skat ved udbetalingstidspunktet. Man kan vælge at spare op på en ratepension. Denne opsparingsform er med bortseelsesret og indbetalingen sker til pension før skat. At der er bortseelsesret, betyder at man ikke betaler skat ved indbetaling, men først når pengene kommer til udbetaling. 13

14 Udbetaling fra ratepension skal min. udgøre 10 år, men kan godt forlænges over flere år. Ønsker man derfor ved pensionstidspunktet en udbetaling over 15 eller 20 år, har man mulighed for dette. Udbetalingen kan maksimalt strækkes ud over 25 år efter pensionsudbetalingsalderen og maksimalt til det 85 fyldte år. Da vi fik ny regering, blev der sat loft for indbetalingen på ratepension. I 2014 er dette loft kr. Indbetaler man mere end kr. til sin pensionsordning og ønsker man ikke alderspension, skal indbetalingen ud over de kr. gå til en livrente. Livrenten starter typisk udbetaling samtidig med ratepensionen, men forsætter til den dag man dør. Mange af de personer, som går på pension i dag og de næste år, står i en situationen hvor indbetalingen til pension ikke har været en fast del gennem hele arbejdslivet og at indbetalingen de første mange år, har været med en begrænset indbetaling Dækningsgrader Når man taler størrelsen af pensionsudbetalingen i forhold til indtægten i den erhvervsdygtige alder, taler man ofte om dækningsgrader. Dækningsgraden fortæller hvor meget indtægten udgøre i pensionstilværelsen, i forhold til den erhvervsdygtige alder. Dækningsgraden for årene er illustreret i nedenstående figur. Figur 2 Pensionsudbetalingernes sammensætning og nettodækningsgrad ( ) Figur 2. forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/sider/statistik_og_analyse.aspx 14

15 Som det fremgår af figuren 2, er der fra 1995 og frem til 2012 været et lille fald i udbetalingen fra søjle 1. Dette er kompenseret med en lille forhøjelse i udbetaling fra søjle 2 og 3. Dækningsgraden har i den målte periode været let faldende, illustreret i form af den grønne linje. Generelt ligger dækningsgraden på mellem 80% og 90% af indtægten i den erhvervsaktive alder, hvilket må siges at være en pæn dækningsgrad. De pensionister som er gået på pension de sidst år, har dog haft lidt mindre dækningsgrad, end tidligere. Det er selvfølgelig vigtigt at fald i dækningsgraden ikke er en trend, men et kortvarigt fænomen Udviklingen i søjle 2 Hvis udbetalingen fra søjle 1. ændres, vil der i fremtiden være en udfordring, da arbejdsmarkedspensionerne først har aftalt indbetaling på 12 % i Før 2010 har indbetalingen være mindre og er gradvist blevet til de 12 % som den ligger på nu. Det betyder derfor at pensionssystemet først vil være fuldt modnet fra ca Figur 3. Kilde: Indtil da, vil de dele af befolkningen som går på pension, ikke havde betalt gennem et helt arbejdsliv. Der vil derfor for disse pensionister, være et større behov for supplering fra det offentlige end der vil være efter Forhøjelsen i indbetalingen har stor betydning for fordeling af udbetaling fra henholdsvis arbejdsmarkedspensionerne og folkepensionen. Arbejdsmarkedspensionerne vil allerede i 2030 have større udbetalinger end udbetalingerne fra folkepensionen. 15

16 Figur 4. Kilde: Forsikring og pension, analyserapport, Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed. Kigger vi på udviklingen i forholdet mellem den samlede pensionsudbetaling og folkepensionen fra i dag til år 2040, vil der ske en forskydning af disse to. Hvor udbetalingen fra den samlede pensionsordning i 2001 lå på ca. 10 mia., under folkepensionen, vil pensionsudbetalingerne i 2040 ligger på ca. 15 mia., over udbetaling fra folkepensionen. Grafen viser hvordan udviklingen af indbetalingsprocenten på arbejdsmarkedspensionerne, får stor betydning for størrelsen af de samlet pensionsudbetaling i fremtiden. De indbetalinger som kommer fra arbejdsmarkedspensionerne, bliver hovedsageligt indbetalt til livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Kigger man på udviklingen i opsparing fra 2001 frem til 2012 hos livsforsikringsselskaberne, viser figur 2, hvordan livsforsikringsselskaberne går fra en opsparing på ca mia. i 2001 til en opsparing på næsten 2000 mia. i Da arbejdsmarkedspensionerne hovedsagligt bliver administreret via liv og tværgående pensionskasser, må den positive udvikling i opsparingen hos livsforsikringsselskaberne tilskrives udviklingen af arbejdsmarkedspensionerne. 16

17 Pensionsformuen fordelt på de institutionelle investorer Figur 5. Kilde : forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/pension/formuer/sider/pensionsformue_investor.aspx Grafen viser også en positiv udvikling af opsparing i de forskellige pengeinstitutter. Da pengeinstitutterne ikke administrerer arbejdsmarkedspensionerne skyldes denne udvikling øget privat opsparing. Den private opsparing ligger som den sidste søjle i pensionssystemet. Generelt kan man sige, at indbetalingerne til Søjle 2 er privat administreret. Der er krav om medlemskab for at lave indbetalinger via søjle 2. Målsætningen er at udbetalingerne fra søjle 2, skal sikre dækningsgrad via obligatoriske opsparingsordninger i relation til beskæftigelsen. 4.3 Søjle 3 Den 3. søjle i pensionssystemet består af den frivillige opsparing. De individuelle indbetalinger består både som erstatning for arbejdsmarkedspensioner, for dem der ikke er omfattet heraf og som supplement til arbejdsmarkedspensioner. For personer med arbejdsmarkedspensioner er den frivillige indbetaling et supplement. Arbejdsmarkedspensionerne vil for mange give en fornuftig dækningsgrad, men dem som føler behov for yderligere pension, kan spare op på disse ordninger. For personer som ikke er en del af arbejdsmarkedspensionerne, er de individuelle ordninger en erstatning af disse. Jo større indtægt man har i den arbejdsdygtige alder, jo større vil behovet for yderligere opsparing være. De private pensionsordninger er en klar omfordeling af forbrug mellem livets forskellige faser. Med indbetaling til pension, skal man derfor have viljen til at udskyde sit forbrug til et senere tidspunkt i livet. 17

18 Søjle 3 er privat administreret med frivillige indbetalinger. Målsætningen er, at indbetaling til denne pensionsform skal være fleksibel. Hvis du vælger at lave privat opsparing administreret via din arbejdsgiver, hvilket vil sige, at din arbejdsgiver indbetaler pengene til din pension for dig, vil indbetalingen være meget fleksibel, næsten uanset størrelsen af indbetalingen. Sker indbetalingen via egen overførsel til en pensionsordning, er man bundet af lidt flere regler omkring størrelsen af din indbetaling. Indbetaler man mere end kr. om året til en pensionsordning( hvor man selv foretager indbetalingen), vil man være bundet af en 10 års reglen. Det er derfor ofte det nemmeste at lave indbetalingen via sin arbejdsgiver, da man til enhver tid kan stoppe denne indbetaling igen. Figur 3 viser bruttopræmien, det vil sige indbetalingen til pension før skat. Siden 2001 er der sket en fordobling af indbetalingen, hvilket hovedsagligt er sket på pensioner via ansættelsesforhold. Størrelsen af indbetalingen er jf. figur 3 ikke steget så meget på de privattegnet pensionsordninger, men som vi så i figur 2, er størrelsen af opsparingen næsten fordoblet. Det må betyde, at der er flere unge som indbetaler til privat pension, som ikke er gået på pension endnu. Bruttopræmier i pensionsbranchen Figur 6. Kilde: /statistik.dk Kigger man historisk på, hvordan opsparingen ligger fordelt mellem dem, som kunne trække deres indbetaling fra i topskatten, og dem som har nøjes med at trække deres indbetaling fra i bundskatten, ligger der en klart større opsparing hos den del af befolkningen som kan modregne opsparingen i topskatten. Dette er illustreret i nedenstående graf. 18

19 Pensionsformuer i arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger (fordelt på skattesatser), 2013 Figur 7. Kilde Forsikring og Pension.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/statistik/pension/formuer/Sider/Pensionsformueriarbejdsgiveradministreredeogprivattegned eordninger(fordeltpåskattesatser).aspx Grafen illustrere hvordan fordelingen i opsparing er mellem dem, som betaler topskat af deres indkomst og dem som kan nøjes med at betale bundskat af deres indkomst. Grafen viser at den del af befolkningen som betaler topskat, har sparet mest op på deres pensioner. Det er ikke underligt at opsparingen er fordelt sådan, da man med nuværende skattemodel, får mest fradrag til pension, hvis man ligger i topskatten. For den del af befolkningen som ikke betaler topskat, er der en mindre økonomiske skattefordel. Det kan derfor for denne del af befolkningen, være et mere afgørende spørgsmål om at forbruge nu, kontra forbrug senere i livet. Hvis der ikke er nogen klar økonomisk fordel ved at vente, kan det gøre lysten mindre til at udskyde sit forbrug. Som skattesystemet er nu, vil det for dem som ikke betaler topskat, være et spørgsmål om at betale 38 % i skat af indtægten nu, eller betale 38 % i skat når pengene udbetales ved pensionstidspunktet. De kommer derfor til at betale samme beskatning ved pensionstidspunktet, som den beskatning de har nu. Man kan ikke læse ud af figuren, om de lavtlønnet betaler forholdsmæssigt det samme, som de højtlønnet, eller om de højtlønnet betaler forholdsmæssigt mere pga. øget økonomisk fordel ved 19

20 indbetaling til pension. Det bliver interessant at følge, om den del af befolkningen der betaler topskat og kan påvirke deres indbetaling til pension, stadigvæk vælger den skattemæssige fordel ved at indbetale til pension, når udbetalingen med livrente kommer til at ske fra de bliver 75 år. Med andre ord, ønsker man stadigvæk at indbetale til pension, med den økonomiske gevinst det medføre, når pengene først kommer til udbetaling efter det 75 fyldte år? Den enkelte kan også foretage opsparing som ligger uden for de 3 søjler. Dette kan være i form af opsparing i eget hus, investering i egen virksomhed eller aktier. Denne opsparingsform, vil ikke blive berørt yderligere i opgaven. Nedenstående graf viser en oversigt over de forskellige søjler i det danske pensionssystem. Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Offentligt administreret med krav om Privat administreret med krav om medlemskab Privat administreret med frivillig indbetaling medlemskab Målsætning Undgå fattigdom som pensionist. Dækningsgrad og opsparing. Fleksibilitet og opsparing. Metode Ens ydelse til alle, indkomstafhængig ydelse eller garanteret minimumspension. Obligatorisk opsparingsordning i relation til beskæftigelse. Individuel pensionsopsparing eller anden opsparing til pensionstilværelsen. Finansiering Skattefinansieret. Opsparingsbaseret. Opsparingsbaseret. Figur 8. Kilde : Større valgfrihed i pensionsopsparingen, Økonomi Beskæftigelses Finans og Skatteministeriet side

21 4.4 Sammenfatning Danmark var sammen med Tyskland, de første lande som fik et system, som skulle hjælpe ældre gennem deres pensionstilværelse.. Gennem tiden er pensionssystemet i Danmark blevet udbygget, til det vi kender i dag. Vi har i dag et pensionssystem som er opbygget af 3 søjler. Søjle 1 er folkepension, ATP og tjenestemandspensioner. Søjle 2 består både af arbejdsmarkedspensionerne som er led af en overenskomst og arbejdsmarkedspensioner som er led i en obligatorisk aftale mellem en virksomhed og et pensionsselskab. Her er der sket kraftig udbygning af især arbejdsmarkedspensionerne. Denne udbygning betyder at de samlede udbetalinger fra pensionsordninger efter 2030, vil være større end den samlet udbetaling fra folkepensionen. Baggrunden for at det har været så vigtigt, at få indbetalingen på arbejdsmarkedspensionerne, skal findes i den udfordring som samfundet har med øget antal ældre og større udgifter forbundet med denne udvikling. 5.0 Risikospredning ved 3 søjler Ideen med at dele pensionssystemet op i 3 søjler, er at lave en risikospredning, da de forskellige søjler er udsat for forskellig risiko. Søjle 1. som består af folkepensionen, ATP og tjenestemandspension er udsat for usikkerheden vedr. den fremtidige vækst i samfundet og befolkningssammensætning. Dertil ligger usikkerheden på størrelsen af den fremtidige folkepension, da det jo er afgørende på hvilken niveau de fremtidige generationer ønsker at finansier de fremtidige ydelser. For søjle 2 og 3 ligger risikoen på det fremtidige afkast. Med den større valgfrihed, er det nu muligt at have en investeringsprofil, som giver en forskellig risiko på den fremtidige forrentning. Vil forrentningen i fremtiden være meget lav eller endda negativ, kan det få stor betydning for den samlet opsparing. Derudover er søjle 2 og 3 også påvirket af den gennemsnitlige levealder. Hvis vi på sigt levere længere, vil det påvirke de årlige udbetalinger fra søjle 2 og søjle 3, som vil blive mindre da pensionsopsparingen skal udbetales over en længere årrække. Desuden er der ikke nogen garanti, for at man kan gå igennem sin arbejdstilværelse uden ledighed. Skulle der indtræffe ledighed, vil dette også kunne påvirke indbetalingen og derved opsparingen ved pensionstidspunktet. 21