Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Nordsjællands Hospital (NOH), Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling (LIA) har aktivitet på henholdsvis Frederikssund og Hillerød Hospitaler samt Sundhedshuset i Helsingør. På NOH-Hillerød haves både et lungemedicinsk (0655) og et infektionsmedicinsk sengeafsnit (0651). På NOH- Frederikssund er der et lungemedicinsk sengeafsnit med enkelte infektionsmedicinske patientforløb (B7/8). På tværs af alle tre matrikler haves Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium. Hjemme side: lungeind@regionh.dk Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Britt Holmgaard Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:Britt.Holmgaard.Andersen@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Lise Lotte Nielsen Stilling:Klinisk Vejleder adresse:Lise.Lotte.Nielsen.02@regionh.dk Navn: Gitte Sølvhøj Stilling: Klinisk vejleder adresse: Gitte.soelvhøj@regionh.dk Navn: Maria Dahl Eriksen (tiltræder 1. maj 2015) Stilling: Klinisk vejleder adresse: Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere har bred klinisk erfaring, herunder specialeerfaring fra både primær og sekundær sundhedstjeneste. Derudover vurderes at de har et solidt kendskab til sygeplejeuddannelsen. De kliniske vejledere har de i stillingsbeskrivelsen anførte kvalifikationer svarende til henholdsvis 1/6 eller en fuld diplomuddannelse indenfor det pædagogiske område. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Samarbejdet med den uddannelsesansvarlige (Anne Birch Grande HRU) og de øvrige kliniske vejledere på NOH vurderes uproblematisk og værdifuldt. Der afholdes møder ift fordeling af studerende og der holdes møder der har til hensigt at udvikle samarbejdet på NOH De kliniske vejledere har det overordnede pædagogiske ansvar for uddannelsen af de sygeplejestuderende på NOH og i LIA. De sikrer, at den kliniske uddannelse foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studie- og læringsmiljø. De kliniske vejledere arbejder ud fra en fælles funktionsbeskrivelse i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelsen og Studieordningen for Sygeplejerskeuddannelsen. Derudover er der et godt samarbejde med de kliniske sygeplejespecialister og øvrige nøglepersoner i afsnittene, således at de studerende både får et bredt men også solidt indblik i sygeplejerskers virksomhedsområde. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: De kliniske vejledere planlægger selv arbejdstiden og fordelingen mellem administration og klinisk undervisning varierer. Det vurderes at der bruges omkring 7 timer om ugen på planlægning, forberedelse mv. Dette indebærer blandt andet planlægning af undervisning i SIM-NORD inkluderer også samarbejdet med de andre kliniske vejledere. De kliniske vejledere indgår i det daglige fremmøde på afdelingen med 30 vagter om året, men den kliniske vejleder indgår ellers ikke i afdelingens fremmøde. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske vejledere bruger, i henhold til studieaktivitetsmodellen, i omegnen af 30 timer om ugen sammen med de studerende i klinikken. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Uddelegeret vejledning varetages af sygeplejersker med interesse for at vejlede og uddanne studerende. Sygeplejersker som er fagligt godt velfunderet, særligt indenfor afdelingens specialer. Den altovervejende del af sygeplejerskerne har uddannelser inden for medicinsk sygepleje eller afsnittets speciale. Fx introduktionsuddannelse i lunge eller infektionsmedicin eller sygepleje til den særligt observationskrævende patient. Vejledning og undervisning planlægges også i forhold til de to kliniske sygeplejespecialister, de tre sygeplejerske med uddannelsesfunktion, samt de tre sygeplejerske med kvalitetsfunktion Ligeledes gør vi brug af plejepersonale der har nøglefunktioner indenfor områder i plejen såsom ernæring og indenfor sygdomsspecifikke områder såsom meningitis, delir. Endelig gøres brug af AMIR ifm sikkerhedsarbejde og f.eks. ift forflytningsvejledning, Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: De kliniske vejledere arbejder tæt sammen med den uddannelsesansvarlige fra de tilknyttede uddannelsesinstitutioner. Den uddannelsesansvarlige deltager i det omfang det lader sig gøre til den indledende studiesamtale, eller ved et klinisk besøg i afdelingen. Den uddannelsesansvarlige deltager i den obligatoriske Interne prøve. De kliniske vejledere har ansvaret for den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af den kliniske undervisning. Derudover forestår den kliniske vejleder den daglige vejledning af den studerende i afdelingen. For at sikre kvaliteten af den kliniske uddannelse, er det den kliniske vejleders ansvar, at inddrage den enkelte studerendes studieplan i den kliniske undervisning. I den daglige vejledning inddrager den kliniske vejleder desuden portfolio som læringsstrategi. Den studerende får derved mulighed for at reflektere over egne oplevelser, når disse oplevelser skriftlig gøres, og reflekteres med vejleder. Logbogen inddrages af den kliniske vejleder og den studerende, allerede i studiesamtalen. Herved planlægges og understøttes den studerendes læring inden for foreksempel medicinhåndtering. De kliniske vejledere udfører fortløbende kvalitetsvurdering, justering og udvikling af undervisningsstedets uddannelsestilbud- og vilkår på grundlag af foreliggende evalueringer og godkendelseskrav. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I det sundhedsfaglige samarbejde med patienten, er der dagligt et tæt samarbejde mellem sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og læger. I LIA er der ligeledes et tæt samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sygeplejersker og 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 fysioterapeuter supplerer hinandens faglige kompetencer i plejen, behandlingen og rehabiliteringen af den lunge og infektionsmedicinske patient. Der samarbejdes desuden med farmakonomer i forhold til medicinadministration og dispensering og bioanalytikere i forhold til blodprøvetagning socialsygeplejersken som har kompetencer inden for det sociale felt. Her kan social sygeplejerske og sygeplejerske samarbejde omkring løsning af ofte svær og kompleks karakter diætister i forhold til sygeplejeproblemer der retter sig mod ernæring servicemedarbejdere som portører, der står for patienternes transport mellem undersøgelser og behandlinger og lign, samt rengøringspersonalet der gør rent på patientstuer, herunder isolationsstuer mm. Afdelingen samarbejder tæt med ambulatoriet. Vores ambulatoriesygeplejersker har kendskab om kroniske patienter. Dette giver mulighed for et tæt samarbejde mellem patient, ambulatoriesygeplejerske, sygeplejerske samt læger på afdelingen. Afdelingen har en lang tradition for samarbejde regionalt og lokalt. Blandt andet i udvikling og afvikling af fælles uddannelsestilbud. Der samarbejdes ofte også med praktiserende læge, praksissygeplejerske og hele det kommunale sundhedsvæsen, idet der ofte er tale om svært komplekse syge patienter med tilknytning til mange sundhedsfaglige aktører. Der er således et stor og betydningsfuldt koordinering arbejde ift patientens forløb. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling modtager akutte og elektive patienter indenfor de interne medicinske specialer med vægt på afdelingens specialer. Der er i altovervejende grad tale om kroniske patienter med cormobiditeter Infektionsmedicinsk Afsnit på Hillerød Hospital modtager patienter med meningitis, tropesygdomme og malaria direkte i afdelingen. På de lungemedicinske afsnit modtages patienter med svær lungesygdom såsom KOL, pneumoni, astma, og interstitielle lungesygdomme. Derudover modtages patienter med interne medicinske sygdomme og symptomer. Afsnittene råder over flere højnormerede senge til patienter hvor observationsbehovet er stort og kompleks. Her kan tilbydes NIV behandling (støttende respirationsbehandling) Derud over varetager afdelingen pleje og behandling af den terminale patient f.eks. en KOL patient i det terminale forløb. For den studerende er der gode læringsmuligheder inden for lunge- og infektionsmedicinsk sygepleje. KOL og pneumonipatienterne følger et beskrevet forløb under deres indlæggelse. Dette påbegyndes i Akutafdelingen og fortsætter efter udflytning på afsnittene. Den studerende har mulighed for at modtage patienten, og kan øve kommunikation og grundlæggende sygepleje, f.eks. personlig hygiejne, ISV, screeninger, observation af patienten herunder EWS. Men patienterne er ofte meget komplekse, så der er god mulighed for at udføre og øve sig i kompleks sygepleje, samt medicinsk sygepleje i forbindelse med behandling af KOL, pneumoni, lungecancer, og komplekse infektionssygdomme. Et eksempel på et patientforløb i afdelingen, kunne være én patient indlagt med KOL i exercerbation. Her samarbejdes der tværfagligt med f.eks..fysioterapeut, så her er der gode læringsmuligheder for at opøve kompetencer inden for mobilisering af patienterne, og specifik rehabilitering til KOL- patienterne. KOL patienterne har mulighed for at opstarte rehabilitering allerede under indlæggelsen. Dette foregår i samarbejde med fysioterapeuter og ambulatorie sygeplejerskerne. De studerende har mulighed for at følge patienterne i dette. Sidst i KOL patientens forløb under indlæggelse, planlægges det videre rehabiliteringsforløb for den enkelte patient. Her kan den studerende lære sygepleje i forhold til at sikre 4

5 patienten den hjælp der behøves hjemme, og at samarbejde med lægerne om den rette rehabilitering, kommunalt eller via vores ambulatorium. Der medtænkes også et tæt samarbejde med de pårørende. I pneumoni forløbet arbejder den studerende med pneumoni patient forløbsbeskrivelsen i den daglige monitorering af patienten. I begge patientforløb er der mulighed for at lære en sygepleje der tager udgangspunkt i patientens kompleksitet og akutte sygdom. Jeg synes ikke dette afsnit afspejler KOL og pneumoniforløbet mange facetter måske Maria og Lise burde involveres. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Oveordnet inddeles de 10 ugers kliniske undervisning efter følgende læringsstrategi: De første 2 uger er introduktion til afdelingen, og til personalet- De næste 4 uger observerer, vejledes og undervises den studerende og udvikler derved viden færdigheder og kompetencer i sygeplejen med stigende selvstændighed. De sidste 4 uger forventes den studerende at have opnået selvstændighed i sygeplejen, og kan benytte sin viden, færdigheder og kompetencer.ud fra dette inddrages den studerendes studieplan, således at der lægges vægt på den enkelte studerendes forudsætninger og måde at lære på. Studiesamtalerne gør det muligt at tilrettelægge læringen, så den tilpasses den enkelte studerende. Den kliniske undervisning og vejledning tager udgangspunkt og planlægges ud fra den direkte pleje til patienten. Den kliniske vejleder har ansvaret for at udvælge patientforløb der tager højde for den studerendes forudsætninger og modulets læringsudbytter. Der arbejdes eksemplarisk med udvalgte dele af sygeplejen, der struktureres som forskellige studieaktiviteter. Der vil være fælles refleksioner sammen med andre studerende og kliniske vejledere, under den kliniske undervisnings periode. Den studerende skal selvstændigt opsøge litteratur og vælge metoder til skriftlige opgaver (portfolio). Den studerende har mulighed for at komme flere dage i lungeambulatoriet eller følge sin patient til forskellige undersøgelser, feks. leverbiopsi, pleuracentese og bronkoskopi. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Samarbejdet mellem den studerende og klinisk vejleder tager udgangspunkt i første studiesamtale, hvor der med udgangspunkt i gensidige forventninger og den studerendes forudsætninger, udarbejdes individuel studieplan. Studieplanen følges op af de planlagte studiesamtaler med den studerende. Den daglige vejledning er bygget op omkring før, under og efter vejledning. Det prioriteres at den kliniske vejleder og den studerende varetager den direkte kliniske sygepleje i fællesskab hos den enkelte patient. Dette vil blive planlagt løbende og gennem ugentlige uddannelsessamtaler mellem studerende og klinisk vejleder. Udover den daglige og praksisnære undervisning og vejledning mødes alle studerende og kliniske vejledere til fælles refleksionsøvelser, relevante oplæg og faglige fora sammen med relevante kollegaer. Den studerende reflekterer med klinisk vejleder dagligt. Der lægges vægt på at den studerende tilegner sig en kritisk og problemløsende tilgang til sygeplejen, og at praksissituationer belyses med teori, således at den studerende træner at koble teori og praksis. Den daglige og praksisnære vejledning foregår i samarbejde med patienten 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den kliniske vejleder tager udgangspunkt i den enkelte studerendes læringsforudsætninger og aftaler fra den indledende studiesamtale. Klinisk vejleder og den studerende har dagligt fokus på studieplan og modulets læringsudbytte, når der vælges patientforløb. Portfolio inddrages som et pædagogisk redskab der danner grundlag for refleksion, evaluering, samt medansvar for egen læring. De forskellige metoder kan inddrages i forhold til den enkelte studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Det aftales individuelt hvornår den studerende skal drøfte portfolio arbejdet med den kliniske vejleder. 5

6 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De kliniske vejledere anbefaler specifik litteratur, og stiller krav om, at den studerende søger litteratur og inddrager praksis- udviklings- og forskningsbaseret materiale, da dette understøtter den studerendes læring og udvikling. Fælles refleksion med andre studerende over portfolio arbejde samt udviklings- og forsknings tiltag. Sygeplejen i klinikken er baseret på kliniske retningslinjer, instrukser, og procedurer og på baggrund af relevant udviklings- og forskningsarbejde, som de studerende vejledes til at inddrage og observere, identificere og agere ud fra i en patientnær kontekst. De studerende deltager i fælles SIM nord dage, hvor de træner specifikke færdigheder, og simulationstræning. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes med kvalitetsudvikling ud fra hospitalets overordnede indsatsområder. Især er der fokus på udvikling og implementering af patientforløb, patientoplevet kvalitet, og patient sikkert sygehus. Afdelingen arbejder aktivt med elementer fra patientsikkert sygehus f.eks. (PVK, CVK, KAD-pakker), forebygge udviklingen af sepsis, forebygge udvikling af kritisk sygdom via tidlig opsporing (Early Warning Score). Sikker medicinering ved medicinafstemning ved indlæggelse og udskrivelse, forebygge obstipation hos patienter der behandles med opioider, og forebyggelse af udvikling af tryksår. Data fra de ovenstående kliniske processer bruges målrettet til forbedring og læring. Her bruges PDSA cirklen som implementerings redskab. Ligeledes er der på afdelingen fokus på patientoplevet kvalitet, og vi arbejder målrettet med feedback møder, LUP ( landsundersøgelse for patient oplevet kvalitet). Afdelingen bliver løbende akkrediteret af den danske kvalitets model (DDKM). GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: I starten af klinik forløbet afholdes den indledende studiesamtale mellem studerende og kliniske vejleder. Efterfølgende udarbejder den studerende en indledende studieplan, hvilket er et støtteredskab til at opnå læringsudbytte. Modulets læringsudbytte opnås ved at den studerende indgår i plejen af patienten. Klinisk vejleder benytter før, under og efter vejledning i relation til patienten og den studerende. Den studerende reflekterer selv og med klinisk vejleder, over sine oplevelser med patienterne. For at kunne opnå læringsudbytte, skal den studerende udføre konkrete sygepleje handlinger under vejledning. Når den studerende kommunikerer med patienten, opnår en relation til patienten. Den relation åbner for muligheden for at den studerende kan spørge ind til patientens liv og historie. I forhold til læring af den grundlæggende sygepleje, lægges der vægt på, at man som studerende tilegner sig en kritisk og problemløsende tilgang til sygeplejen, endvidere tilstræbes det at den studerende skal øve sig i at belyse praksissituationer med teori, således at de kliniske og teoretiske erfaringer sættes ind i et større perspektiv. Den studerende træner derfor færdigheder så som at inddrage og begrunde sine sygeplejeinterventioner ud fra en praksis-udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette kan ske ud fra lærebøger, kliniske retningslinjer, instrukser og vejledninger via VIP. Den studerende træner kommunikation og observation af sine tildelte patienter. Den modul 4 studerende får rig mulighed for at øve sig i at identificere, udføre, og evaluere sygeplejen til den medicinske patient. Netop ved at identificere fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse, opnår den studerende under vejledning, at kunne bruge de kliniske metoder i afdelingen til f.eks. fastlagt studieaktivitet. En fastlagt studieaktivitet kan være ernærings risikovurdering, tryksårsvurdering, hygiejne og hudpleje. Den studerende lærer at bruge sygeplejeprocessen som metode for sin sygepleje. Der trænes i at dokumentere i plejeplaner og sygeplejejournalen. Den studerende har mulighed for at arbejde tværfagligt med f.eks. fysioterapeuter, om pleje og behandling af 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 patienten. Ved at den studerende anlægger et patientperspektiv, sikres en individuel tilrettelagt sygepleje. Den studerende vejledes i korrekt håndhygiejne, og hygiejniske principper i forbindelse med patientplejen. Herunder søgning på VIP eller hygiejne håndbog efter hygiejniske forholdsregler som f.eks. ved isolationsregimer. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Logbogen ses som et arbejdsredskab som skal hjælpe den studerende i sit klinik forløb, med at strukturere sin læring om farmakologi. I 4 modul vil den studerende få et indblik i medicineringsprocessen. Den studerende skal kunne administrere medicinen under vejledning. I 4 modul vil det dreje sig om f.eks. hudplejemidler, laksantia, inhalationspræperater. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I 4 modul lære den sygeplejestuderende grundlæggende medicinsk sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov. Nedenstående skema afspejler de læringsmuligheder for grundlæggende sygepleje som den studerende har mulighed for at opnå i afdelingen. Grundlæggende sygepleje: Senge og brusebad mund og tandpleje Toiletbesøg og bækkengivning Hud og neglepleje Lejring og mobilisering af immobile patienter Servering af mad og drikke Observation af blodtryk, puls og temperatur Observation af respiration Observation af udskillelse urin, afføring, opkast og perspiratio prøvetagning af urin, afføring og ekspektorat sengeredning, oprydning, specielt sygehusaffald hygiejniske principper steril teknik dokumentation af sygeplejen i KISO (elektronisk patientjournal) Forebyggelse af: Pleje af patienter med: Instrumentel sygepleje: Sengelejekomplikationer Urinvejsinfektioner Luftvejsinfektioner Decubitus Sårinfektioner Underernæring Udskillelsesproblematikker Smitteforebyggelse Blærekateter PVK Ernæringssonder Respirationsproblemer, Iltbehandling Smerter Kvalme/opkastning Diarre Temperaturforhøjelse Hydreringsproblemer Ernæringsproblemer Patienter i isolation Patienter i sorg og krise Døende patienter Ernæringspumper Steril teknik Sonde Anlæggelse/sonde Seponering/sonde Seponering af PVK og kateter a demeure Iltbehandling Måling af vitale værdier (EWS score) Sårpleje Der anvendes følgende metoder til måling og monitorering i Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling: ISV, måling af vitale værdier (EWS), ernæringsscreening, fald- og funktionsevnescreening, tryksårs risiko vurdering, vurdering af væskebalance, smertescreening, kostregistrering, modtagelse af nye patienter, udskrivelse af patienter, vurdere patienters behov for personlig pleje/ hygiejne, vurdere patienters mobilitet, 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 7

8 beslutningstagning om intervention, vurdere kontakt evne og planlægge kommunikationsstrategier. Dette gøres ud fra den indledende sygepleje vurdering. Sygeplejeredskaber i Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling er den elektroniske sygeplejejournal, Generiske plejeplaner, drøftelser ved morgenrapport, middagskonference, teamsedler, VIP portalen, Sygepleje etiske retningslinjer, screeninger, scoringer, plejekompetencer og plejeerfaring. Læringsmuligheder indenfor medicinsk og kirurgisk sygepleje: I forhold til EU-direktiverne for opnåelse af medicinske og kirurgiske ECTS point kan de studerende her opnå kompetence indenfor både medicinsk og kirurgisk sygepleje. Langt de fleste læringstilbud retter sig dog mod medicinske opgaver, men der kan tilrettelægges kirurgiske forløb omkring sår observation og pleje, postoperativ pleje og behandling i forbindelse med f.eks. sår revision, pleuracentese og bronkoskopier samt mulighed for at overvære andre endoskopiske undersøgelser. Forskning Afdelingen har med årene udviklet sig til at have et aktivt forskningsmiljø. Udover to igangværende Ph. D projekter er der også på sygeplejerskeniveau et aktivt kvalitetsudviklingsmiljø. Der præsenteres årligt resultater opnået via sygeplejefaglig indsats på internationale kongresser (i 2012 på ICN og ERS) ligesom sygeplejersker skriver videnskabelige artikler som publiceres i videnskabelige tidsskrifter. fdeling/forskning/ Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende modtager et spørgeskema fra UDEVA (UDdannelses EVAluering) ved afslutningen af deres kliniske forløb på modul 4, modul 11 og modul 12. UDEVA er en løbende evaluering af kliniske uddannelses forløb i region hovedstaden for Sundhedsfaglige professionsbachelor- studerende og social- og sundhedsassistent elever. Afsnittene har udarbejdet et evaluerings skema, som blandt andet omhandler trivsel og samarbejde i afdelingen mellem den studerende - plejepersonale og klinisk vejleder. Begge typer af evaluering bruges af de kliniske vejledere til at forbedre og kvalitetsudvikle det kliniske forløb i afdelingen. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Gitte Sølvhøj, Lise Lotte Nielsen Titel (er): Kliniske vejledere adresse (r): Lise.Lotte.Nielsen.02@regionh.dk, Gitte. soelvhøj@regionh.dk Tlf.: og Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8