Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet Abdominalcentret Urologisk klinik D Afsnit 2113/ Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Elisabeth Lippert Stilling: Oversygeplejerske adresse:elisabeth.lippert@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Susanne Vahr Stilling:Klinisk Underviser adresse:susanne.vahr@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Susanne Vahr Sygeplejerske (1990), SD (2000), MEd (2005), Ph.d. studerende (2014) Marianne Holk Middelbeek: Sygeplejerske (2001), Klinisk Vejlederuddannelse (2007) Rie Tabita Colberg Thiesen: Sygeplejerske (2004), Klinisk Vejlederuddannelse (2008) Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Daglig sparring og møder ved behov samt mail-korrespondance. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: 34 timer til sammen pr. uge, fordelt på 16 timer (Rie) og 18 timer (Marianne). Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Ca. 28 timer pr. uge. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere har 5 dages vejlederkursus, som udgangspunkt min. 2 års urologisk erfaring. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Klinisk underviser varetager Journal Club og i samarbejde med de kliniske vejledere vejledning til intern prøve på modul 12. Det er udelukkende de kliniske vejledere, der varetager studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, refleksionsklinikker, inddragelse af portfolio, logbog og individuel studieplan, samt intern prøve. Det tilstræbes, at de daglige vejledere deltager ved studiesamtaler. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Den overordnede tilrettelæggelse af klinisk undervisning varetages af den kliniske lektor samt de kliniske undervisere i centret. Ved problematiske forløb inddrages centerets kliniske lektor. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Behandling og pleje af patienterne er i afdelingen tilrettelagt udfra en teamstruktur, der betyder, at der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sekretærer og sygeplejersker. Da ambulatoriet er integreret i afdelingen, har sygeplejerskerne skiftevis vagt her og i sengeafsnittet. Der er dagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, bioanalytikere, portører og lejlighedsvis med diætist. Tværsektorielt samarbejder vi især med hjemmeplejen og med regionens tilbud til terminale patienter, såsom hospice og palliativ afdeling på Bispebjerg. Der er desuden samarbejde med stomisygeplejerske samt med smertesygeplejerske. Afdelingen har aktive nøglepersoner indenfor ernæring, palliation, postoperativ smertebehandling, diabetes, forflytning og dokumentation. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Idet ambulatoriet er integreret i afdelingen, er der god mulighed for at følge patienter i hele forløb fra første ambulante kontakt, under indlæggelse, herunder det peroperative forløb og i det ambulante efterforløb. Ca. 90 % af de indlagte patienter er cancerpatienter, der primært modtages til kirurgisk behandling. Der er i afdelingen såvel grundlæggende som komplekse sygeplejeopgaver, blandt andet: præ- og postoperativ sygepleje, både for korttidsindlagt og langtidsindlagte patienter. Kommunikative opgaver i form af vejledning, støtte og indlæggelsessamtale med både kortidsindlagt og langtidsindlagt patienter og deres pårørende. Identifikation af ernæringsproblematikker relateret til abdominalkirurgiske indgreb og hos kroniske cancerpatienter. Instrumentelle sygeplejeopgaver, såsom seponering af dræn, epiduralt kateter og kateteranlæggelse. Assistere ved de ambulante indgreb. Udarbejde individuelle plejeplaner til den komplekse kirurgiske patient, herunder at identificere sygeplejeproblemer, opstille mål og foreslå handlinger. Indgå i et tværfagligt samarbejde omkring udskrivelse af cancerpatient med komplekse problemstillinger, herunder koordinerende opgaver i forhold til primær sektor. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Der er fælles introduktion til Abdominalcentret ved den kliniske uddannelsesgruppe. Herudover introduktion til afdelingen ved den kliniske vejleder. Der bliver afholdt studiesamtaler hver 2. uge samt efter behov. Du har som studerende indflydelse på, hvornår studiedagene skal afholdes, så du sikres kontinuitet i dit læringsforløb og sammenhæng i dit privatliv. Den kliniske vejleder følges med den studerende ca. 1 gang hver 2. uge, afholder fastlagte studieaktiviteter, studiesamtaler og refleksionsklinikker. Du vil hver dag være tilknyttet en navngiven person, hvis din daglige vejleder ikke er til stede, så der er mulighed for daglig vejledning uanset læringsfokus. Ved refleksionsklinikker og Journal Club samarbejdes der med andre specialer i Abdominalcentret. Ved Journal Club deltager altid en klinisk underviser med master- eller kandidatuddannelse. Ved inddragelsen af hele patientforløb, samarbejdes med ambulatorie, 3

4 operationsgangen og opvågningen, så du som studerende har mulighed for at følge en patient fra indlæggelse til udskrivelse. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De kliniske vejledere varetager blandt andet introduktion af nye studerende i Abdominalcentret samt af studerende i klinikken, undervisning i skill-lab, sender velkomstbreve til studerende, afholder studiesamtaler, refleksionsklinikker, vejleder til og afholder interne prøver, registrering af fravær, deltager i planlægningsmøder i den kliniske vejledergruppe. De kliniske vejledere kan gå med studerende/sosu-elever gennemsnitligt 2 dage om ugen. På disse dage er den kliniske vejleder ekstraperson i teamet og har fokus på den studerendes læringsbehov. På disse dage varetager den kliniske vejleder bed-side undervisning sammen med den studerende. Der er dagligt mulighed for vejledning ved enten en af de kliniske vejledere eller klinisk underviser. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den individuelle studieplan bruges som styringsredskab, således at modulets læringsudbytter opnås. Portfolio anvendes ved studiesamtalerne. Der bliver anvendt og noteret i Medicinlogbog. Til refleksionsklinikker og Journal Club sender de studerende et skriftlig oplæg, som danner udgangspunkt for refleksionen. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende har tilbud om at deltage i sygeplejekonferencer og tværfaglig undervisning. Derudover undervisning i ernæring og diabetes. Kliniske færdigheder trænes i skill-lab på de enkelte moduler. Der afholdes faglige oplæg hver fredag i klinikken, hvor de studerende forventes at deltage. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Forskning Intensiv ryge- og alkoholstopintervention i forbindelse med cystektomi STOP-OP-studiet. Udviklingsaktiviteter: Hvordan oplever den ældre patient med co-morbiditet og nyrecancer det accelererede operationsforløb, Hvordan oplever den cystektomerede patient det postoperative forløb med særligt fokus på mobilisering. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Det er muligt for den studerende at reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Denne refleksion kan dagligt finde sted mellem den studerende og vejleder. Det er muligt for den studerende at opnå kompetencer til at begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed, via VIP-portalen og perioperativ enhed og refleksion med vejleder. Det er muligt at observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Dette kan dagligt finde sted sammen med vejleder. Den studerende anvender kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologisk tilstand, såsom 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 ernæringsscreening, decubitesscreening, faldscreening, selvmordsscreening, abstinensscore, EWS, ABCDE. Den studerende anvender dagligt sygeplejeprocessen sammen med vejleder. Om morgenen læser hun på patienten i KISO, identificerer grundlæggende sygeplejebehov, opstiller mål, udfører sygeplejeinterventionerne, evaluere og dokumenterer den grundlæggende sygepleje i KISO. Dette gøres i samarbejde med vejleder. Derudover arbejder de studerende med standard plejeplaner og udarbejder individuelle plejeplaner, hvor sygeplejebehov, mål og interventioner ligeledes dokumenteres. Der afholdes fælles undervisning om klinisk beslutningstagen for alle modul 4 studerende, hvor de til dagen har udarbejdet en patientbeskrivelse og anvender denne til at lave en individuel plejeplan på patienten. Det er muligt i samarbejde med vejleder, at den studerende anlægger et patientperspektiv og samarbejder med patienten og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Den studerende samarbejder med fysioterapeut, diætist, læger, sygeplejersker, portører og SOSU. De studerende bliver rådet til at tage kontakt til fysioterapeut og diætist og følges med dem en formiddag. Det er rig mulighed for at foretage kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger, såsom at måle EWS, steril procedure ved skyl på blærekateter, forbindingsskift, pleje og seponering af PVK. De studerende opnår viden om de grundlæggende hygiejniske principper og overholdelse af gældende retningslinjer. De studerende søger viden via VIP-portalen om f.eks. håndhygiejne, isolationsregime, kateterpleje og mundhygiejne. Derudover undervises de studerende i Abdominalcentret i kateterpleje og anlæggelse i skill-lab. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende får kendskab til nogle enkelte lægemidler, såsom forskellige laxantia, innohep, insulin. Den studerende kan under vejledning give subcutane injektioner med innohep og insulin, samt give mikrolax og klyx. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Urologisk afdeling er en kirurgisk afdeling. Den postoperative pleje kræver udover grundlæggende sygepleje som blandt andet hjælp til personlig hygiejne, mobilisering, herunder faldscreening, ernæringsscreening og terapi, decubitusscreening, vurdering af væskebalancen og så beherskelse af instrumentelle sygeplejehandlinger såsom drænpleje, pleje af PVK, kateterpleje og- skyl. Sygeplejen planlægges og udføres i samarbejde med patienten. Der er mulighed for at træne overholdelse af de hygiejniske principper, herunder at få kendskab til isolationsregime ved udvalgte patientgrupper. I ambulatoriet kan der trænes steril teknik i forbindelse med de ambulante indgreb. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: På Centerniveau diskuteres de samlede evalueringer mhp. mønstre i tilfredshed/utilfredshed. Justeringer foretages ved behov. På klinikniveau forelægges evalueringerne plejepersonalet ved personalemøder. De kliniske vejledere og den kliniske underviser foretager ændringer ved behov. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Marianne Holk Middelbeek, Rie Tabita Colberg Thiesen 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 Titel (er): Kliniske vejledere adresse (r): og Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6