KVALITETSRAPPORT Præstemarkskolen Favrskov Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2015 Præstemarkskolen Favrskov Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Kommunale mål og indsatsområder 10 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 19 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 20 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Skolens læringsmiljø 26 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Læringsmiljøvurdering af inklusion Læseresultater 8. årgang OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 31 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2

3 1 FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen blev ændret med realiseringen af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de fire lokale fokusområder ledelse, inklusion, it/digitalisering og den åbne skole, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørenderesultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner og opfølgning på evt. tidligere handlingsplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2015 og indeholder derudover sammenligninger til tidligere opnåede resultater. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra den læringsmiljøvurdering, der er gennemført blandt relevante pædagogiske medarbejdere og skoleledelserne med henblik på at belyse de kommunale fokusområder ledelse, it/digitalisering og inklusion. Skolerne er desuden blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde 3

4 for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling, der er gennemført for første gang i Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende fokusområder evalueres i årets Kvalitetsrapport for folkeskolen: Ledelse It /digitalisering Inklusion Den åbne skole Evalueringen af de tre første fokusområder angiver de pædagogiske medarbejderes og skoleledelsens vurdering af, hvor langt man er inden for følgende delmål: Ledelse Ledelse af lærernes læring og udvikling Sikring af høj kvalitet i undervisningen Fastsættelse af mål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Sikring af et velordnet og trygt miljø It/digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Fælles forståelse af arbejdet med digital læring Kompetencer og motivation Tekniske rammer der understøtter arbejdet med it og digitalisering Inklusion Fælles retning og forståelse Den pædagogiske indsats Overgange og samarbejde Vurderingerne kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen. Den åbne skole Den åbne skole er betegnelse for samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Begrebet blev indført med folkeskolereformen, og med den længere skoledag har Favrskov Byråd ønsket at sætte fokus herpå. Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole med læringsmål for eleverne mv. Desuden skal der gives en status på samarbejdspartnere det seneste år. 4

5 5

6 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Præstemarkskolen er grundlagt i 1975 og fejrede i efteråret 2015 sin 40 års fødselsdag samtidig med indvielsen af den meget store ombygning af skolens overbygningsafdeling, Tofthuset. Skoledistriktet er centreret omkring Søften, og samtidig er Præstemarkskolen overbygningsskole for elever fra Korsholm skole (7.-9. klasse). Skolen ligger i åbne, grønne omgivelser på en grund med unikke geologiske karakteristika, som kan føres tilbage til den seneste istid. Disse bevaringsværdige geologiske forhold har betydet, at skolen er bygget som tre selvstændige huse med godt 150 meters afstand til hinanden. Skolen er faseopdelt i en indskolingsafdeling for de 6-8 årige, et mellemtrinshus for klasse og et udskolingshus for klasse. Indskolingen: Indskolingsafdelingen er kendetegnet ved aldersblandede grupper og rullende skolestart, hvor de nye skolebegyndere starter i skole den første hverdag i måneden efter deres 6 års fødselsdag. Skolebegynderne starter således i et veletableret og velfungerende fællesskab i et sammenhængende tilbud (undervisning såvel som fritid). Normer og regler kendes af de elever, som går der i forvejen, og de kan derfor fungere som rollemodeller overfor de nye elever. Eleverne udvikler sig over tid fra at være "den lille ny elev i gruppen", til at blive en af de store rollemodeller, som skal hjælpe de små nye elever på vej ind i skolens mangfoldige univers. For de nye elever betyder rutinen fra de ældre børn, at der bliver en større ro omkring skolestarten og dermed større mulighed for at have fokus på det enkelte barns læring og udvikling. De aldersblandede grupper giver udstrakt behov og mulighed for undervisningsdifferentiering med fokus på læringsmål for det enkelte barn. Eleverne i indskolingen undervises af team, der består af lærere og pædagoger, der er i tæt samarbejde omkring det enkelte barns hele skoledag. Indskolingshuset er også hjemsted for skolefritidsordningen, der deler lokaler med undervisningen. SFO på skolen er for eleverne i indskolingsafdelingen, mens børnene fra klasse har deres fritidstilbud i den nærliggende fritidsklub. Præstemarkskolens særlige indskolingsmodel medfører, at vi IKKE har et særligt før-skole sfo tilbud, som kommunens øvrige skoler. Folkeskolereformen har ikke grundlæggende ændret ved indskolingen, som bl.a. har 15 års erfaring med tæt lærerpædagog samarbejde. Vi har haft fokus på at bevare det, der virker og videreudvikle det, som kan forbedres. I indskolingen har dette betydet, at vi afprøver, hvad understøttende undervisning og faglig fordybelse kan indeholde, når vi har stort set alle indskolingens faste voksne til rådighed i disse timer. Vi har indtil nu bl.a. gode erfaringer med arbejdet med læringsmål for det enkelte barn, bevægelse, udeliv og skak. I skoleåret har vi arbejdet intensivt med, at teamene omkring indskolingsgrupperne i (endnu) højere grad end tidligere arbejder sammen. Det betyder bl.a., at vores makker-team arbejde, som tidligere var meget i anvendelse ved fravær, nu har stor vægt i dagligdagens undervisning, bl.a. som en del af løsningen på kompetencekravet til underviserne. Mellemtrinnet: Vi danner først egentlige klasser ved overgangen til 3. klasse, hvor eleverne rykker til mellemtrinshuset. Her undervises de af et team, der stort set dækker årgangens timer, ligesom årgangens klasser har et nært og tæt samarbejde. På mellemtrinnet har vi som følge af folkeskolereformen fået igangsat et samarbejde på tværs af årgangene i forhold til bl.a. understøttende undervisning, idet vi har som mål at give flere muligheder for udfordringer til det enkelte barn. Samarbejdet har i skoleåret overvejende været i makker-team omkring 3-4 og 5-6 årgang, hvor dele af undervisningen har været bredt ud på tværs af årgangene. Vi forventer at udvide dette arbejde i det kommende skoleår. Udskolingen: Ved overgangen til 7. klasse overføres eleverne til udskolingshuset, hvor vi igen danner nye klasser, da Præstemarkskolen er overbygningsskole for Korsholm skole, hvorfra eleverne kommer ved starten på 7. klasse. I Tofthuset modtages eleverne igen af et team af lærere, der så vidt muligt dækker alle fag i klassen og som herved får optimale samarbejdsbetingelser og et stort kendskab til de enkelte elever. Tofthusets skoleår er som følge af skolereformen opdelt i projekt- og basisuger. Vi har haft som mål at fremme elevernes motivation for fortsat læring og har haft fokus på elevernes ønske om mere variation i skoleåret - bl.a. derfor er alle uger ikke ens. Valgfagene tilbydes på tværs af årgang - 3 timer om ugen i 3/4 af skoleåret. I skoleårets resterende timer læses understøttende undervisning - også på tværs af årgang, bl.a. med mulighed for flere og forskelligartede muligheder for fordybelse. Studietid: Studietiden, som dækker over lektiehjælp og mulighed for faglig fordybelse, er fra skoleåret obligatorisk - og de enkelte årgange justerer løbende, hvor meget decideret lektiehjælp, eleverne tilbydes. Det er elevernes daglige lærere og pædagoger, der varetager studietiden, idet vi har ønsket at gøre studietiden så udbytterig for eleverne som mulig. Overgange: På grund af de mange overgange har Præstemarkskolen stærkt fokus på overgangsproblematikker, herunder mange 6

7 aftalte køreplaner og procedurer for overgangene, så det sikres, at disse forløber bedst muligt - og skaber sammenhæng - for elever og forældre. Herunder ikke mindst overgangen fra børnehave til skole. Desuden kræver den stærke opdeling med tre selvstændige afdelinger og årgangsteam, at der er et langsgående samarbejde om alle fag i skolen. Dette samarbejde sker dels gennem egentlige fagudvalg, dels gennem fagsamarbejde inden for de enkelte afdelinger. Dette faglige samarbejde har været forstærket og udbygget i de seneste år, hvilket klart er en styrke for skolen. Folkeskolereformen har givet os nogle udfordringer med at finde tid til dette arbejde, men Præstemarkskolen har fundet en model, hvor vi afholder hele fagudvalgsdage samtidig med, at eleverne undervises på tværs af afdelinger og med fokus på læring i "den åbne skole", ofte og gerne med undervisere udefra. Specialklasserne: Præstemarkskolen har fire specialklasser, en i indskolingen, 2 på mellemtrinnet og 1 i overbygningen. Specialklasserne er for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser. Det er skolens klare mål, at disse specialklasser skal være en integreret del af afdelingen, således at eleverne, i det omfang, de kan profitere heraf, undervises i de almindelige klasser i enkelte eller flere fag. Eleverne i specialklasserne har alle en stamklasseplacering, og der er aftalte retningslinjer for, hvordan de integreres i deres stamklasse. Derudover har skolen en årelang tradition for at inkludere elever med behov for særlig pædagogik i de almindelige klasser, vi har som klart mål at være distriktsskole for alle børn. Vi har som sidste skoleår også i år valgt at købe pædagogtid fra Søften Fritidscenter til vores specialklasser på mellemtrinnet - bl.a. for at sikre sammenhængen mellem undervisning og fritid for specialklasseeleverne. 7

8 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Præstemarkskolens resultater for skoleåret vurderes samlet set som tilfredsstillende på såvel faglighed som trivsel. Skolens elever klarer sig klart over 80% målsætningen i 5 ud af 6 nationale test, mens afgangsprøvegennemsnittet for de bundne prøvefag endte på 7,5 - udtræksfagene noget højere. Eleverne er fagligt og socialt i trivsel, og vi har på skolen intensivt fokus på at øge alle elevers lyst til og motivation for læring, samtidig med at vi fortsat bestræber os på at inkludere alle børn i skolens fællesskab. Skolen har et særligt fokus på drenges lyst til læring. En af vores visioner er, at "vi vil have lys i overbygningselevernes øjne", og selv om det ikke lykkes hver dag, så oplever vi flere lyspunkter på vejen mod en skole, hvor vi (også) kan motivere drengene i overbygningen. Præstemarkskolen har i skoleåret taget læringsplatformen meebook i brug, vi har fået gang i vores robotlego og har oprettet valgfaget programmering, ligesom vi glæder os meget til at få mere bevægelses-plads, når den nye hal i Søften indvies i april Skolen har to-tre lærere med særligt fokus på innovation, ligesom diverse tiltag omkring små valgfag på mellemtrinnet virker motiverende for elevtrivsel og faglighed blandt drengene. Vi glæder os til at disse - og flere - tiltag vil øge drengenes andel af de høje afgangsprøvekarakterer og gode resultater i nationale test. Præstemarkskolens bestræbelser på at være distriktsskole for ALLE skoledistriktets børn lykkes i vidt omfang, skolen er velrennommeret og er stadig i stand til at tiltrække mange ansøgere til ledige stillinger, således at vi hvert år kan øge vores kompetenceprocent. Skolens gode resultater på inklusion har gennem mange år medført, at vi tiltrækker elever fra andre skoledistrikter - også undervejs i elevernes skoleforløb. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Præstemarkskolens elever klarede sig på den kriteriebaserede skala rigtig flot i de nationale test i matematik, samt på og 6. årgang i læsning i Vi har dog ikke opnået 80% dygtige læsere i læsning i 8. klasse. Skolens læsevejledere har opmærksomhed på udfordringen på 8. årgang, herunder at Præstemarkskolen modtager nye elever på 7. klassetrin, hvilket kan have betydning for resultaterne. Vi har taget initiativ til et fælles møde med læsevejlederen på Korsholm skole i januar 2016 med henblik på fælles aftaler omkring diverse tiltag, bl.a. den nye ordblindetest og nye overgangsskemaer, ligesom vi har udarbejdet handleplan for læsningen på 8.årgang. Andelen af de allerdygtigste elever er steget i læsning i 4., 6. og 8. klasse samt matematik 6. klasse. Den er ikke steget i læsning 2. klasse og matematik 3. klasse, men har har vi også ligget højt, hvilket kan gøre det sværere yderligere at øge andelen af dygtige elever. På samme måde er andelen af elever med dårlige resultater faldet på 2., 4. og 8. årgang. Skolen vurderer resultaterne i de nationale test som værende meget tilfredsstillende. 8

9 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Afgangsprøveresultaterne er generelt tilfredsstillende, skolens prøveresultat i dansk skriftlig fremstilling dog undtaget. Specielt er resultatet i fysik (7,64) godkendt, set i lyset af, at vi på grund af den meget store ombygning på Præstemarkskolen måtte undvære fysiklokalet fra august - november 2014 (knap halvdelen af elevernes 9. skoleår). I det hele taget må ombygningen nok bære en del af ansvaret for, at vi kun lige knap lever op til den socioøkonomiske reference, der har ikke været optimalt undervisninigsmiljø i elevernes sidste skoleår. Alle afgangseleverne (incl. vores specialklasseelever) har som minimum opnået karakteren 2 i dansk og matematik. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Præstemarkskolens elever er ved udgangen af 9. klasse allesammen "sendt videre" enten til ungdomsuddannelse eller 10. klasse (folkeskole eller efterskole). Vi har derefter ikke længere kontakten med dem, men vil da meget gerne prøve at finde frem til, hvilke elever, der 15 måneder efter afslutning hos os IKKE er i gang med en ungdomsuddannelse - for det kan vi formentlig lære af og på den måde øge 95% målsætningen. Skolen har rettet henvendelse til UU Favrskov for at etablere et samarbejde om dette, idet skolen IKKE har oplysninger om eleverne et år efter deres afslutning af skolegangen hos os. Vores mål vil altid være at opnå 95% målsætningen, men skolen vurderer, at en vis andel af eleverne, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, kommer fra specialklasserne - de har ofte brug for lidt længere tid og særligt tilrettelagte forløb for at komme i gang med ungdomsuddannelserne. Vi har kun haft specialklasse i overbygningen i 4 år, så det er nok lidt for tidligt at uddrage for mange tolkninger på dette endnu. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Elevtrivselsmålingen: De yngste årgange ligger generelt over gennemsnittet i den nationale elevtrivselsmåling de øvrige lidt over eller på gennemsnittet. Det er glædeligt og befordrende for vores arbejde med elevtrivsel, at hele 87% af skolens yngste elever er meget glade for deres undervisere. Vi har generelt fokus på overgange og på at skabe sammenhæng mellem skolens afdelinger for at sikre elevernes trivsel bl.a. har vi i dette skoleår SFO pædagogerne med i dele af 3. klasses undervisning i efteråret for at skabe sammenhæng mellem indskoling og mellemtrin. Elevtrivselsmålingen i skoleåret er sendt til alle team i foråret 15 med besked om at drøfte den til teammøder. I dette skoleår bliver den en del af forårets teamsamtale, ligesom vores inklusionsvejledere bliver sat i spil i klassedrøftelser på de årgange, hvor der evt. er grund til bekymring. Skolen arbejder bevidst med trivsel i de mange "på tværs" arrangementer vi laver for at styrke sammenhold og dannelse på tværs af skolens afdelinger. Her arbejdes med elevernes alsidige personlige udvikling og sættes mål ud fra ønsket om at arbejde med elevernes personlige, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Skolens kompetencedækning: Præstemarkskolen har generelt øget sin kompetencedækning for lærerne til nu samlet 88%, hvilket bl.a. er sket gennem et bevidst ansættelsesarbejde, idet skolen har haft naturlig afgang blandt en del af lærerstaben. Vi har i de kommende år bl.a. fokus på udfordringen med uddannede tysklærere i klasse og afprøver pt, om det er bedst at lade overbygningslærere undervise 45 min om ugen i en klasse, som de kun underviser ganske få timer - eller det er bedre at uddanne tysklærere på mellemtrinnet, som så også kender eleverne bedre. 9

10 3.5 Kommunale mål og indsatsområder Skolens ledelse og medarbejdere har i efteråret 15 vurderet skolens læringsmiljø indenfor parametrene ledelse, inklusion og it og digitalisering. Det er glædeligt, at ledelse og medarbejdere har en ganske ensartet opfattelse af, hvor langt vi er nået på de kommunale insatsområder. Vi har dog valgt at lave en handlingsplan for inklusion, idet ledelsens opfattelse af, hvor langt skolens arbejde med inklusion er nået, er noget mere positiv end medarbejdernes. Skolen opfatter bl.a. følgende som styrker: Ledelse: 66% af medarbejderne oplever i høj eller meget høj grad, at ledelsen er i løbende dialog med det pædagogiske personale om elevernes læring, mens 77% af medarbejderne oplever, at ledelsen sikrer, at personalet med særlig ekspertise organiseres, så de understøtter kolleger. 88% af medarbejderne vurderer, at ledelsen er fortaler for en praksis, der udtrykker høje forventninger til elevernes læring og trivsel. Inklusion: 73% af medarbejderne mener, at skolens resursepersoner kan varetage vejledning omkring arbejdet med inklusion, mens 69% af medarbejderne mener, at der i meget høj grad eller høj grad er opbakning til inklusionstanken blandt skolens medarbejdere. It og digitalisering: 78% af medarbejderne anvender it og digitale læremidler som en integreret del af undervisningen i meget høj eller høj grad, mens 79% mener, at eleverne har adgang til det nødvendige it udstyr i forbindelse med undervisningen. 10

11 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-5,0 1,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,4 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

12 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-5,1 2,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 8,9 15,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 7,2 2,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,5 4,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 13

14 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,9 0,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,0 33,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

15 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Nej Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-4,3 0,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,8-1,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 15

16 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 3,0 2,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,6 2,4 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 16

17 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,3 8,1 7,5 Skolen, 2013/14 6,9 6,9 7,1 Skolen, 2012/13 7,9 8,1 7,7 Kommunen, 2014/15 7,5 8,1 7,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,4 8,5 7,9 8,3 6,8 8,4 Skolen, 2013/14 5,8 7,5 7,2 6,8 6,6 7,3 Skolen, 2012/13 7,2 8,4 8,6 7,6 7,4 8,0 Kommunen, 2014/15 6,8 8,4 8,2 7,9 7,3 8,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17

18 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,5 7,6 Skolen, 2013/14 7,1 7,1 Skolen, 2012/13 7,7 7,0* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 96% 100% 100% 96% 97% 97% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

19 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, % 44% 3 måneder, måneder, % 42% 50% 45% 15 måneder, måneder, % 87% 94% 88% 15 måneder, % 98% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 19

20 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 79% Kommunen, % 71% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 34% 59% Kommunen, % 37% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 36% 58% Kommunen, % 42% 49% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 87% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 20

21 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 82% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 30% 65% Kommunen, % 32% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 44% 10% Kommunen, % 41% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,8 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 66% Kommunen, % 29% 65% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 60% 32% Kommune, % 57% 34% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 55% 8% Kommunen, % 29% 57% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 61% 24% Kommunen, % 59% 27% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 88% Skolen, 2013/14 74% Skolen, 2012/13 65% Kommunen, 2014/15 87% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 78% 100% 96% 93% 88% 93% Historie 38% 59% Kristendomskundskab 54% 86% Samfundsfag 50% 76% Matematik Natur/teknik 64% 94% 100% 100% Geografi 56% 83% Biologi 40% 83% Fysik/kemi 100% 100% Idræt 84% 82% Musik 93% 100% Billedkunst 65% 69% Håndværk og design 93% 100% Madkundskab 71% 83% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

26 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 84% 82% 82% 82% 92% 88% 91% 87% 81% 87% 91% 92% 87% 93% 88% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Skolens læringsmiljø Samlet status for skolens læringsmiljø opdelt på tema, 2015 Skoleledere 3,8 4,0 Medarbejdere 3,3 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Figuren viser det samlede resultat på tværs af ledelse og personale. 26

27 6.2.2 Samlet status opdelt på tema og deltagertype, 2015 Læringsmiljøvurdering, Samlet 3,7 4,0 Ledelse 3,8 3,8 Inklusion 3,5 4,3 IT og digitalisering 3,7 3, Skoleledere Medarbejdere Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Den åbne skole 1. O-løb på Præstemarkskolen Samarbejdspartner: Tidligere junior verdensmester i O-løb Anne Edsen fra Aarhus Skolens ledelse skabte kontakt, idet vi ønskede at give eleverne mulighed for at afprøve o-løb på skolens temmelig store område, samtidig med at vi kunne få tegnet et kort over området. Alle skolens elever fra 0-8 klasse var involveret en solskinsfrostdag i marts Udgangspunktet var det tværgående tema "elevernes alsidige personlige udvikling", hvor læringsmålene var at give eleverne mulighed for at opleve forskelligeartede og differentierede læreprocesser, at føle sig som del af et større fællesskab og lære at indgå i og bidrage aktivt til forskellige sociale fællesskaber. Dagen var planlagt som en "på-tværs-dag", hvor eleverne i blandede hold fra 0-8 klasse var på o-løb med helt nytegnede kort på skolens område. Anne Edsen var på grunden et par gange i februar måned for at håndtegne og producerede derpå o-løbs kort, som Præstemarkskolen har givet Aarhus 1900 rettighederne til at bruge - og som vi selvfølgelig har ejerskab til, incl. har mulighed for digitalt at indtegne nye poster på. Vi oplevede dagen som en stor succes, hvor vores elever dels var forbavsende dygtige til at løbe o-løb og rigtig gode til at hjælpe hinanden og tage hensyn til den kæmpestore aldersforskel i grupperne - dels oplevede hele skolens område, - også helt ud i mosen! Anne havde medbragt diverse materiale om o-løb, som blev uddelt til interesserede elever, hun var meget imponeret over eleverne, hvoraf kun forholdsvis få havde prøvet at se på et o-løbs kort før. Anne Edsen var i gang med at øve sig på at tegne professionelle o-løbs kort, så vi fik hendes arbejdskraft til en meget favorabel pris - udgift til såvel Anne, materialer og o-løbs kort har skolen selv afholdt. Samlet pris små kr. Dagen er evalueret i skolens udviklingsudvalg - og vi håber at kunne gentage den i lidt mindre målestok i dette forår, - vi har bedt Anne komme og nytegne området, - der er pludselig kommet en ekstra hal! 2. Præstemarkskolens samarbejde om den åbne skole: Foreninger: SGF (badminton for 4. årgang og 2. årgang), Team Favrskov Håndbold (SFO projekt) og DGI (laserskydning med 6. klasse drenge), Ålborg Cheerleaders til samarbejdsøvelser for 3-8 klasse, O-løbs dag for 0-8 klasse ved Aarhus Hinnerup skakklub samarbejde om skakmesterskab og samarbejde med Dansk skoleskak i forhold til uddannelse af skakpatrulje (udvalgte 4-5 klasse elever, der igangsætter korte skakspil i frikvartererne) Favrskov musikskole: Fast underviser sammen med en af skolens musiklærere på 2. årgang, stomp projekt for indskolingen Aarhus musikskole: Stomp projekt for 3-8 klasse, afrikansk danseprojekt for 0-8 klasse Ungdomsskolen: Specialklasserne på sejlcenter og træklatring, 7. årgang på adventureprojekt Ungdomsuddannelser: 12 udvalgte elever til særlig naturfagsundervisning i vintermånederne på Favrskov gymnasium, Aarhus Business School har undervist 9. årgang i privatøkonomi, årgang har haft et innovationsprojekt med HHX. Aarhus universitet: Interesserede overbygningselever til 5 aften-fysik-foredrag med skolens naturfagsvejleder Hinnerup bibliotek: Indskolingen udstillede et kunstprojekt, diverse teaterbesøg (8. årgang og 4. årgang bl.a.) Erhvervsliv/virksomheder: Tryllekunstner med workshop for 0-5 klasse, flygtninge holdt foredrag for 9. årgang, Jakob Holdt afholdt foredrag for overbygningen, Beredskabsforbundet har afholdt førstehjælpskurser for 5. og 9. årgang, samarbejde med Talentspejderne om 2 elever. Kultur: 9. årgang på Aros, 7. årgang til teaterforestilling i Aarhus, Randers kammerorkester har afholdt 2 koncerter (henholdsvis strygerne og blæserne) for 4., 5 og 9. årgang, hatteteater for indskolingen. Desuden har Præstemarkskolen i foråret 16 indledt et samarbejde med 2 studerende fra Jysk Musikkonservatorium, som i UUV 27

28 underviser eleverne på 4. årgang i blæserinstrumenter, forfatterbesøg på 5. årgang, kunstprojekt for 6. årgangs piger og kunstprojekt for hele indskolingen (lokale kunstnere), indskolingen til koncert i Aarhus Musikhus med Aarhus symfoniorkester og Sigurd Barrett Kommunens naturvejleder: Indskolingen har haft naturvogn og vejleder 1 uge i sommer, naturfagslærerne har haft 2 naturvandringer med naturvejleder i Søften og omegn, 9. årgang har haft naturvejleder med på naturvandring i Søftendalen Øvrige kommunale institutioner: Udover vores sædvanlige samarbejde med "vores" børnehaver, har vi i efteråret 15 åbnet vores nye læringscenter for børnehaverne, som kommer på besøg 2 x om måneden med de ældste børn, låner bøger, får et lille relevant oplæg af læringsvejlederne, spiser madpakken i kantinen mm. Andre: Præstemarkskolen er KISS skole (demonstrations skole for skoleskak) og har derfor afholdt 2 lærerkurser i samarbejde med Dansk skoleskak. 3. Repræsentanter Præstemarkskolen har ikke valgt at inddrage repræsentanter fra det lokale erhvervsliv mm i skolebestyrelsen. 28

29 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Læringsmiljøvurdering af inklusion Status: Aktiv Ansvarlig: Skolens ledelse Opfølgning: 2. januar 2017 Sammenhæng/status: Ledelsens og medarbejdernes vurdering af, hvor langt skolen er nået i arbejdet med inklusion stemmer i læringsmiljøvurderingen fra efteråret 15 ikke helt overens. Vi har derfor i samarbejde med skolens udviklingsudvalg besluttet at iværksætte en handleplan for dette. Mål: Vi ønsker, at alle skolens medarbejdere har fuldt kendskab til målene for skolens inklusionsindsats. Vi har som mål, at medarbejderne føler sig kompetente og rustede til at arbejde med børn med særlige behov. Tiltag: Vi vil forstærke arbejdet med at uddanne medarbejdere med behov for specialviden om børn med særlige behov. Skolens 3 inklusionsvejledere arbejder allerede nu aktivt med vejledning af deres kolleger, hvilket vi forventer yderligere at forstærke i kommende skoleår. Vi vil lave særligt introforløb for nye medarbejdere med fokus på skolens inklusionsstrategi og inklusionsindsats. Skolens inklusionsmål bliver tema for møde for skolens udviklingsudvalg og skolens resursepersongruppe. Herfra besluttes, hvordan vi sikrer, at alle led i organisationen - også de alleryderste - er bekendte med skolens inklusionsstrategi. Tegn: I efteråret 16 afprøves det nye inklusions-intro-tiltag, og det forventes at kunne afspejles i næste års læringsmiljøvurdering. Evaluering: Evalueringen foretages i januar 2017 i samarbejde mellem skolens inklusionsvejledere og skolens ledelse. 29

30 7.2 Læseresultater 8. årgang 2015 Status: Aktiv Ansvarlig: Skolens ledelse Opfølgning: 9. januar 2016 Sammenhæng/status: Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning var i skoleåret på 8. årgang godt 75% og altså under det ønskede gennemsnit på 80%. Andelen af de dygtigste elever var dog heldigvis steget, ligesom andelen af elever med dårlige læseresultater var faldet. Mål: 8. årgang er sidste årgang, som testes i nationale test i læsning, så målet for indsatsen har været, at eleverne ved årets afgangsprøver i læsning kommer op på 80% gode læsere (forstået som 80%, der ligger på og over gennemsnittet ved karaktergivningen i læsning). Tiltag: Skolens læsevejleder har i samarbejde med årets 9. årgangs team iværksat en intensiv indsats for at styrke elevernes læseniveau. Der er undervist målrettet i læsestrategier, der er trænet hastighedslæsning - ligesom eleverne har læst betydeligt flere fælles tekster (romaner og noveller) i dansk, end tidligere. Eleverne har endvidere fået undervisning i faglig læsning i fagene, ligesom indførelsen af læringsplatformen meebook har givet elever og lærere mulighed for løbende evaluering og målopfyldelse. Vi har på årgangen flere ordblinde elever, som i samarbejde med kommunens læsekonsulent har afprøvet nye digitale hjælpemidler. Tegn: Resultaterne af årets terminsprøver er første milepæl. Undervejs i 9. skoleår stoppes op 1 x i kvartalet og det tjekkes ved prøveopgaver i læsning, at vi er på rette vej. Evaluering: Evaluering af den samlede indsats foretages af skolens ledelse og læsevejledere ved den årlige skolekonference i læsning. Her deltager skolens resursepersoner inden for læsning sammen med skolens ledelse. Skolekonferencen finder sted i september hvert år. 30

31 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Opfølgning på skolens læseresultater fra 8. årgang Vi havde som mål, at årgangens elever klarede sig over gennemsnittet til afgangsprøven i dansk læsning. Årgangens slutresultat i læsning blev 7.01, hvilket er tilfredsstillende; tallet rummer også vores afgangselever fra specialklassen, som alle gik til afgangsprøve i læsning. Undervejs i 9. klasse blev årgangen testet 1 gang månedligt ved prøve-diktater og fælles romaner. På trods af årgangens noget tumultariske 9. skoleår, hvor de havde klasselokaler i en midlertidig børnehavepavillon, lykkedes det at hæve årgangens læseniveau, hvilket betragtes som godt og positivt. 31

32 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Præstemarkskolens bestyrelse konstaterer med tilfredshed, at skolen fortsat opnår de opsatte og forventede mål samt er i god udvikling - på trods af og igennem mange forandringer. Bestyrelsen har opmærksomhed på arbejdet med at analysere og videreudvikle på læsearbejdet for skolens ældste elever - herunder have fortsat fokus på elevernes læring i samarbejdet mellem Korsholm skole og Præstemarkskolen. Bestyrelsen støtter op om et samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og vil med interesse følge arbejdet med at blive klogere på, hvordan vores elever klarer sig i ungdomsuddannelserne i de kommende år. Skolebestyrelsen er endvidere meget tilfreds med niveauet for samarbejde omkring den åbne skole. 32

33 1