De studerendes projekter på 9ende og 10 publiceres på CHK s hjemmesider i en redigeret form.

Transkript

1 Center for Klinisk Hverdagspsykologi (CKH) Kort oversigt 7ende semester introduktion, grundfaglig undervisning i CHK s forskningsgrundlag, træning i læsning og vurdering af klinisk casemateriale. På 7ende semester medvirker de studerende til aktuelle forskningsprojekter. 8ende og 9ende semester. Undervisning gennemføres som konferencer, med fokus på både klinisk casemateriale, og aktiv/aktuel forskning i hverdagspsykologien. Praktikken kan gennemføres som selvvalgt ekstern praktik, eller gennem de særlige praktikaftaler som CHK indgår med vores samarbejdspartnere. Praktikken søges integreret i den undervisningen (konferencerne). På 8ende semester vil forårets forskning inkludere foki som de studerende har valgt, som typisk videreføres på 9ende semester i samarbejde med studerende fra 7ende semester. Der gennemføres to heldagsmøder der involverer aftagerområder. Om foråret en lukket heldagkonference hvor CKH s samarbejdspartnere medvirkes. Om efteråret en mere bredt anlagt offentlighedskonference. De studerendes projekter på 9ende og 10 publiceres på CHK s hjemmesider i en redigeret form. Introduktion CKH er det tredje kapitel i historien om professionsprogrammer vi (Bendt T. Pedersen og Einar B. Baldursson) udbyder. Vi har begge arbejdet ved sundhedsvæsenet (arbejdsmedicinske klinikker) i flere år og har omfattende kliniske erfaringer. Vi er begge godkendte specialister i Arbejds- og Organisationspsykologi, og Einar er desuden godkendt supervisor. Professor Constantine Sedikides fra Universitetet i Southampton er tilknyttet CHK (ligesom Stressklinikken tidligere). CHK samarbejder med CS og hans center og Constantine udbyder et seminar ved CHK. Det første program hed Klinisk Arbejds- og Organisationspsykologi (KOAP). Som navnet antyder, var der her fokus på hvordan kliniske forståelser kunne gøres gældende ikke blot for medarbejdernes reaktioner på belastningsforhold i arbejdet, men såvel organisation som ledelse. Da vi i 2012 valgte at søsætte Stressklinikken var den vigtigste grund til dette, at udviklingen af stress i arbejde og hverdagslivet overgik de værste forventninger. Sidenhen der det blot gået den forkerte vej. For eksempel er antallet af jurister og økonomer, der beskriver sig selv som stressede i hverdagen, steget over de seneste 7 år, fra 29 til 41 procent. 1

2 Når stressforekomsterne stiger så hurtigt og har nået dette foruroligende omfang, må et kritisk sundhedspsykologisk fokus rettes bredt både mod årsager og følgerne. Hverdagspsykologi Skifter fra Stressklinik til Center for Klinisk Hverdagspsykologi peger på at programmets fokus er rettet mod normalpsykologien. Det betyder at der vil på Centret vil være fokus på en lang række forandringer i normalpsykologiske tilstande, der medfører problemer for den berørte og øger risikoen for sværere lidelser. Men det normalpsykologiske fokus skal også forstås i en bredere forstand. Psyken forsøges således forstået ud fra et tre-ledet fokus: det fælles, det forskellige eller det nutidige. I sin enkleste forstand handler det fælles om det der gennem evolutionen er blevet tilvejebragt som en fælles grundbestemmelse af menneskets psykologiske beskaffenhed. Traditionelt forstås dette således at det omfatter et evolutionsbiologisk og evolutionspsykologisk forklaringsfokus. I den sammenhæng skal det imidlertid fastholdes at et evolutionspsykologisk forklaringsfokus ikke alene omfatter den biologiske, men også den sociale evolution. Altså hvordan mennesket gennem udviklingen af stadig mere omfattende, komplekse og dynamiske sociale former og samfund, samtidig har skabt forudsætningerne for psykens sociale evolution. Det forskellige er indenfor normalpsykologien overvejende blevet forvaltet indenfor personlighedspsykologien ud fra antagelsen om individualpsykologiske forskelle. For nuværende repræsenteres denne diskussion overvejende af Big 5 modellen for personligheden. Interessen for det forskellige forvaltes på Center for Klinisk Hverdagspsykologi med henvisning til tre forskellige forklaringsmodeller. For det første en forståelse der ud fra nylige teorier og fund, der peger på at individuelle forskelle skal forstås i relation til gruppepsykologiske processer. Altså som en evolutionært erhvervet egenskab til at vi hver for sig er tilbøjelige til at udvikle og/eller udvise komplementære adfærdsprogrammer. Det neurotiske komplementerer således den ekstroverte dimension. Alternativt kan det antages at den individuelle psyke i bestemte udviklingspsykologiske forløb, på et tidspunkt udvikler relativt invariante selvantagelser (som målet ved Big 5), og at der ved side af (i et eller andet omfang påvirket af) de invariante selvantagelser. Sidst men ikke mindst kan det tænkes at individuel personlighed er resultatet af biologiske forskelle i en normal population. Sidst men ikke mindst er der grund til at vurdere betydningen af gældende antagelser om nye former for personlighedsafvigelse (f.eks. narcissisme, hyperaktiv-empati osv.). Der vil på CKH være forskningsmæssigt fokus på denne psykologiske dimension, med et ønske om at bidrage til en afklaring af hvorvidt og hvordan en sådan forståelse har betydning for diagnostik og behandling. Det nutidige afspejler en opfattelse af at væsentlige ændringer i teknologi, kultur, arbejde og organisation, i et eller andet omfang afspejles som ændring af psykologiske dynamikker, både på socialt og individuelt plan. I den sammenhæng stilles spørgsmål som: ser vi nu en række nye psykologiske dysfunktioner som følge af en kultur og et samfund der meget markant fokuserer på selvudvikling og selvrealisering? Eller alternativt: er der tale egenskaber ved psyken, der optræder på en anden måde under forandrede forhold. 2

3 Behandling er forskning På CKH er der klart fokus på klinisk udvikling og forskning. Den enkelte persons problemer og belastninger ses som et vindue mod den sociale verden. Dette medfører lidt paradoksalt en stor interesse for den enkeltes historie i alle dens facetter. Det betyder så at der er et klart fokus på den berigede og udfoldede case metode. Behandling er samtidig forskning, fordi kun gennem kombinationen af udredning, diagnostik og behandling, kan nye forståelser udvikles, nye fænomener identificeres, og specifikke årsagsmodeller udvikles og vurderes. Erfaringer og indsigter fra behandlingen er samtidig en vej til at fokusere omkring vurdering og inddragelse af nyere forskning (når vi kender spørgsmålet kan svaret søges) og ikke mindst udvikling af dagsorden for forskning. Den berigede case metode er forudsætningen for et fokus der muliggør identifikation af nye eller hidtil oversete belastningstilstande, dysfunktioner og sygdomstilstande. Beriget behandlingsforskning Parallelt med Centrets fokus på beriget case analyse og udviklingen af nye diagnoser og ætiologier, udføres klinisk orienteret forskning både som eksperimentalforskning og spørgeskemabaseret forskning (quasieksperimental eller korrelativ forskning). Eksperimenterne udformes med afsæt i kliniske erfaringer, men udføres til det formål at uddybe de sundhedspsykologiske forståelser, til det formål at udvikle og afprøve teorier om ætiologier (teorier om årsager til psykiske dysfunktioner), og til for at identificere tilhørende belastningsforhold i omverden. Ad den vej kan man for eksempel vurdere om stress medfører svækkelse af specifikke kognitive funktioner (hukommelse og opmærksomhed). I så fald, det viser sig at være tilfældet (hvilket en række resultater fra moderne hjerneforskning peger på), er det så et generelt forhold, eller noget der overvejende optræder under bestemte omstændigheder (f.eks. vidensarbejde). Denne tilgangsmåde indebærer også fokus på psykens forsvars- og vedligeholdelsessystemer, ikke mindst fordi at meget tyder på at en del af hverdagslivets psykiske dysfunktioner udspringer af negative forandringer af disse systemer. En del af opgaver er også at identificere og udvikle redskaber og tests der kan anvendes til at målrette diagnostik og behandlinger. Er forekomsten af neurotiske træk der ofte ses ved psykiske lidelser, en midlertidig forandring og reaktion på lidelsen, eller et træk der specifikt bidrager til øget risiko for udviklingen af (bestemte) psykiske lidelser. Eller varierer personlighedstræk i et eller andet omfang som afspejling af aktuelle sociale og personlige forhold? Til det formål kan man ikke nøjes med en af de klassiske Big 5 målinger, men må også anvende tests udviklet til det formål at identificere træk ved personligheden som proces. Findes der tests der kan anvendes til det formål at identificere og adskille forskellige former for stress og depression (hvilket der til en vis grad gør)? Alt tyder på at processer der omfatter regulering af selv og identitet spiller en større rolle end nogen sinde før. Her vil en af CETES opgaver være at identificere de mest relevant tests på området, med det formål at de kan anvendes i forbindelse med behandling og forskning. En lang række af de tests der findes er oprindeligt udviklet til specifikke forskningsformål. En af CETES opgaver vil være at bidrage til en videreudvikling af testområdet, således at tests der er egnede til anvendelse i forbindelse med diagnostisk og behandling. 3

4 Samspillet mellem forskning og behandling Formålet med forskningen er at udvikle og understøtte de professionsorienterede formål: forebyggelse, diagnostik og behandling. Forskningen vil blive gennemført i tæt sammenhæng med behandlingen og blive gennemført som en række afgrænsede projekter, med hver sit specifikke formål og løbetid. De fleste forsknings og udviklings forløb vil typisk have en løbetid på 2 år. Der vil således være tale om at det eksperimentelle fokus vil skifte planlagt over tid, men det formål at opnå bedre indsigt i problemstillinger der er forbundet med psykiske belastningsreaktioner. Hensigten med dette fokus på diagnostik og ætiologi er også at identificere nye mere specifikke behandlingsinterventioner. Det har været behandlingspsykologiens forbandelse at der har eksklusivt været fokuseret på meget overordnede behandlingsstrategier (kognitiv adfærdsterapi og mindfullness som blot to eksempler). På CKH fokuseres i høj grad på mere specifikke og målrettede interventioner, eller specifikke behandlingsmetoder. Man kan sige at hver ny (muligt) diagnose peger på nye mulige interventionsmetoder. Praktikken som udvikling Praktikken ved CKH udføres som ekstern praktik. Imidlertid lægger der stor vægt på et tæt samspil mellem praktikken og udviklingsarbejdet på CKH. Dette omfatter mere traditionel ekstern praktik, hvor dette fokus indebærer at erfaringerne fra disse forløb inddrages i undervisningen på CKH. Der vil også blive taget initiativ til at udvikle en ny og anderledes udformet ekstern praktik i samarbejde med vores eksterne partnere. Formålet er en ekstern praktik der er af samme omfang som traditionel praktik, men som strækkes over længere periode. Formålet er at de studerende kan blive involveret i sammenhængende forløb og kunne gennemføre kliniske afklaringsforløb. Disse forløb vil typisk blive orienteret mod problemstillinger der er af særlig interesse for de pågældende organisationer. Det vil sige arbejdsløshed og problemer ved sygdomsforløb. Fra forståelse til offentlighed CKH vil en gang om året afholde en mere bredt anlagt formidlingskonference hvor ikke mindst de studerende vil præsentere deres forskning. Løbende resultater af udviklingsarbejdet (ikke mindst de studerendes 9 og 10 ende semesters opgaver) vil i en dertil tilpasset form blive offentliggjort på CKH s hjemmeside. Derudover vil der også blive afholdt en intern konference med vores samarbejdspartnere (som i den kommende til vil være arbejdsmarkeds- og sygedagpengeafdelinger indenfor det kommunale område). 4

5 Professionsprogrammet forløb På 7ende semester omfatter programmet et samlet kursusforløb under betegnelsen Klinisk Socialpsykologi. Denne undervisning omfatter både den forskning som CHK trækker på, og klinisk orienteret undervisning der samtidig fungerer som en status over de hidtidige resultater. Allerede på 7 ende semester starter den kliniske undervisning. Hver studerende får de (ofte omfattende) journalnotater fra tidligere forløb. På 7ende semester er det en vigtig del af opgaven at træne de studerende i at forholde sig til og anvende klinisk case materiale. På 8ende semester er formålet med denne del af undervisningen i høj grad at fokusere på dybere læsning og forståelse af kliniske forløb. Her vil der ikke mindst blive fokuseret på mulige nye forståelser der kan etableres ved dybdeanalyse af klinisk case materiale. Arbejdet på 8ende semester sigter mod identifikation af kliniske og faglige problemstillinger som den/de studerende vil arbejde videre med på 9ende og ideelt også 10ende semester. Allerede på 8ende semester vil dette fokus indebære mere afgrænsede spørgsmål der indgår i CKH eksperimentelle og spørgeskemabaserede forskning. Forskning som klinisk praksis På 7ende semester vil de studerende være involveret i udførelsen af forskning som der afspejler den forrige årgangs faglige fokusering. På 8ende semester vil selvvalgte problemstillinger indgå i forårets forskningsaktiviteter, ofte i samarbejde med studerende på 10ende semester. Og på 9ende semester vil den studerende være medansvarlig for nye forskningstiltag. Der kan være tale om klinisk case forskning (der ofte er meget velegnet til identifikation og uddybende beskrivelse af nye diagnoser og ætiologier), eksperimentel forskning der er velegnet til at belyse egenskaber ved kliniske problemstillinger og ætiologier, eller spørgeskemaer som er velegnede til udvikling og afprøvning af relevante screenings og undersøgelsesmetoder. Undervisning som udvikling Mere traditionelle forelæsninger forekommer næsten udelukkende på 7ende semester. Aktiviteterne på 8 og 9ende semester organiseres overvejende med inspiration fra den type konference som der lang tradition for indenfor sundhedsvæsenet (som vi begge har været tilknyttet i flere år). Her skifter oplæg og præsentationer fra studerende og andre deltagere med diskussioner. Det er en meget dynamisk læringsform, og det skader naturligvis ikke at den i høj grad (men mere demokratisk) svarer til en uhyre udbredt arbejdsform indenfor det sundhedsfaglige område. Under afslutningen af 9ende semester udformes en status over det seneste års faglige udvikling. Hidtil er denne status blevet udformet som en række 9ende semesters projekter og artikler som vi der forestår programmet udformer til samme formål. 5

6 Det var tilfældet i 2012 med artiklen Social smerte i det moderne arbejdsliv ud fra et arbejdspsykologisk perspektiv (Baldursson, E. B. (2012). Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 9(16)) og året efter Brikker til en evolutionær neurosocial teori om stress (Baldursson, E. B., Carlsen, P. W., & Pedersen, B. T. (2013).. Psyke & Logos, 34(2), 24). I 2014 udkom antologien Klinisk socialpsykologi: Casestudier fra en arbejdspsykologisk behandlingspraksis. (Pedersen, B. T. (ed.),2014). Efter kandidaten Der har længe været ytret ønsker om fra tidligere studerende at der etableres et system der muliggør at de kan gennemføre en del af deres efteruddannelse i tilknytningen til den kliniske udviklingsforskning. I efteråret tages det første skridt i den retning med etablering af en ERFA gruppe ved CKH. Initiativet afspejler længere tids overvejelser, og et ønske om at der kan etableres en gensidig relation mellem profession, forskning og faglig udvikling. Dette initiativ vil på sigt også betyder at studerende kan etablere samarbejde med psykologer der er uddannet ved CKH. Bendt T. Pedersen og Einar B. Baldursson Aalborg marts