Medborgerskab gå et Level Up!

Transkript

1 Medborgerskab gå et Level Up! Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne Februar - september 2016 "Hvad er medborgerskab?" Sådan lød spørgsmålet en morgen i april 2016, da 26 elever fra 8.c fra Hummeltofteskolen mødte op til en uge på Stadsbiblioteket i Lyngby for at arbejde intenst med temaet medborgerskab. Forud lå flere måneders arbejde fra bibliotekets side, der startede med at stille sig selv spørgsmålet: Kan man gå til bibliotek? Det lidt særprægede spørgsmål var opstået i kølvandet på den nye skolereform, hvor biblioteket har fået mulighed for at tilbyde valgfag og undervisning til kommunens elever. Spørgsmålet blev afløst af tanker og idéer om form og indhold til et undervisningsforløb, der mundede ud i projektet Medborgerskab gå et Level Up. 8.c. flyttede mere eller mindre ind på biblioteket, hvor de over fem dage gennemgik fem faser. Målet var at øge deres viden om projektarbejde og temaet medborgerskab. Eleverne blev inddelt i grupper og valgte selv, hvordan de ville skabe medborgerskab i deres kommune. Kulminationen på projektet blev en offentlig fremlæggelse, hvor eleverne præsenterede deres gode idéer, der spændte lige fra en smile-kampagne til et hus for hjemløse. Projektets formål var at udvikle bibliotekets rolle som læringsinstitution og samtidig styrke kompetencer om medborgerskab hos eleverne. Sideløbende skulle samarbejdet mellem biblioteket og skolen styrkes ved at bringe biblioteket i spil i en mere aktiv rolle i forhold til skolereformen. Desuden har det været målet at få viden om værktøjer til samskabelse mellem bibliotek og skole. Projektet faldt i tre dele: - Første fase bestod i planlægning og udvikling af undervisningsforløb i medborgerskab, samt sideløbende didaktisk kompetenceløft af bibliotekets personale forestået af Professionshøjskolen Metropol. - Anden fase bestod i gennemførsel af det planlagte undervisningsforløb, udmøntet i en temauge om medborgerskab for en 8.kl. fra Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune. - I tredje fase blev projektet evalueret og resultaterne samlet og videreformidlet. Det gav sig bl.a. udslag i en evalueringsrapport og en temadag med deltagelse af medarbejdere fra folkebiblioteker og PLC'er/skoleområdet. 1

2 Første fase Didaktisk kompetenceløft Som en del af forberedelserne til læringsforløbet og temaugen, blev bibliotekets personale undervist i didaktik for at få en grundlæggende fagterminologi og for at få indblik i hvordan skolerne arbejder med læring, dels for at kunne "tale samme sprog" som de involverede samarbejdspartnere fra skoleområdet, dels for at få nogle værktøjer til at planlægge og udvikle læringsforløbet i medborgerskab. Undervisningen var tilrettelagt af undervisere fra Professionshøjskolen Metropol, og blev afviklet over fem kursusgange: 1. Diskurser og kulturer i skolen og bibliotekets kompetencer 2. Medborgerskab og didaktik 3. Didaktik, projektarbejde og dannelse 4. Målstyret læring og formativ evaluering 5. Klasseledelse, kommunikation og relationsarbejde Udvikling af undervisningsforløb i medborgerskab På baggrund af undervisningen i didaktik og de præsenterede læringsfaglige metoder, udviklede vi læringsforløbet om medborgerskab som en temauge baseret på tre kompetencemål fra folkeskolens Fælles Mål, hhv. "Planlægning", "Informationssøgning" og "Socialisering" Planlægning handler om at eleverne skal lære at styre en opgaveløsning ved hjælp af en problemformulering og benytte planlægningsværktøjer til at overskue og strukturere arbejdet fra idé til færdigt produkt. Informationssøgning dækker over kompetencer i at finde relevante kilder i relevante medier, herunder viden om forskellige typer af kilder og metoder til søgning og relevansvurdering. Socialisering handler om at give eleverne en forståelse af sammenspillet mellem individ og samfund, og hvordan forskellige sociale og kulturelle grupper og fællesskaber spiller ind på det enkelte individs identitetsdannelse. Alle kompetencerområder er beskrevet nærmere på Planlægningskompetencerne blev inkorporeret i læringsforløbet ved at temaugen blev struktureret som problemorienteret projektarbejde i grupper, en projektfase for hver dag. Hver gruppe skulle udarbejde en problemformulering og benytte forskellige projektværktøjer undervejs. Informationssøgning fik både plads i ugen i form af et undervisningsforløb, samt løbende i forbindelse med vejledning af den enkelte projektgruppe hen over ugen. Socialisering indgik som en rød tråd for hele læringsforløbet gennem temaet medborgerskab. Ugen begyndte med et inspirationsoplæg og en fælles brainstorm over begrebet medborgerskab, men hver gruppe arbejdede derefter med sin egen problemstillinger, og fokuserede derfor hver især på deres egne aspekter af medborgerskab og samspillet mellem individ og samfund. Indenfor hvert kompetenceområde blev der formuleret en række sætninger, der udtrykte hvad man skulle vide og skulle kunne (jf. færdighedsmål og vidensmål fra folkeskolen Fælles Mål), fx "Jeg kender til projektfaserne" eller "Jeg kan udforme en problemformulering ud fra et emne", for at synliggøre den ønskede læring. 2

3 Anden fase: Temaugen Temaugen om medborgerskab blev afholdt i uge17, april 2016, med deltagelse af 8.c fra Hummeltofteskolen. Som nævnt blev ugen inddelt i fem projektfaser, én for hver dag, hhv.: 1. Fælles ramme og gruppedannelse 2. Informationssøgning og afgrænsning 3. Fordybelse 4. Produkt og fremlæggelse 5. Evaluering For at synliggøre den planlagte læring de enkelte dage, blev eleverne hver morgen præsenteret for et ark med sætninger omhandlende dagens læringsmål. Ved hvert udsagn var der en grafisk skala, hvor eleverne hver især skulle tage stilling til, i hvor høj grad de selv syntes at kunne leve op til sætningens udsagn. De skulle altså hver især vurdere deres eget niveau af viden/færdighed. Derefter fulgte dagens indhold i form af oplæg, opgaver og gruppearbejde. Som afrunding på hver enkelt dag, skulle eleverne igen tage stilling til de samme udsagn og dermed give deres egen vurdering af den opnåede læring. Værktøjet, "skalaer for egen læring", blev dermed brugt til, dels at præsentere dagens læring for elever, dels som værktøj til at få eleverne til at tænke over hvad de havde lært i dagens løb. Udover skalaerne for egen læring, skulle hver gruppe i fællesskab besvare nogle spørgsmål og optage det på video, fx "Hvad har I lavet i dag? Hvad var det sværeste? Hvad var det mest interessante?". Mandag blev der sat en ramme for ugen. Der var inspirationsoplæg og fælles brainstorm om begrebet medborgerskab. Derefter sammensatte vi grupperne og påbegyndte udarbejdelsen af problemformuleringer. Tirsdag var der fokus på informationssøgning og grupperne arbejdede med at omsætte deres problemformuleringer til emneord, og fandt kilder og materialer. Onsdag skulle grupperne begynde at konkretisere deres idéer. De skulle benytte forskellige analyser og gøre sig bevidste om målgrupper og økonomi. Der var også adgang til krea-værksteder, hvor grupperne kunne tegne og bygge modeller for at få gjort deres projekter til fysiske produkter. Torsdag var der fokus på fremlæggelser. Om eftermiddagen skulle eleverne fremlægge deres projekter i biblioteksrummet for forældre og de lånere der tilfældigvis var på biblioteket. Den offentlige fremlæggelse hævede barren og gav sommerfugle i maven, og var samtidig en effektiv motivationsfaktor for eleverne. De endte med at levere nogle flotte og velforberedte oplæg, hvor de fik fremlagt deres projekter, produkter og arbejdsprocesser. Fredag var sat af til oprydning og evaluering. 3

4 Tredje fase: Evaluering I relation til temaugen udarbejdede Professionshøjskolen Metropol som nævnt en evalueringsrapport, hvor man kan læse meget mere om biblioteket som ramme for læring, samt på hvilke måder temaugen understøttede elevernes læring. Evalueringsrapporten tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvilken værdi har projektet vist, at biblioteket kan bidrage med i forhold til elevernes læring? - Hvad er elevernes læringsudbytte i forhold til de opstillede læringsmål for forløbet? - Hvilke elementer i forløbet har henholdsvis fremmet og begrænset elevernes læringsudbytte, samt hvad kunne ellers have understøttet udbyttet? Evalueringsrapporten og alt andet materialet fra projektet er tilgængeligt på og i Slots- og Kulturstyrelsens Projektbank. Hvad har vi lært af projektet? Der var stor tilfredshed med temaugen fra både personale og elever. Vi har undervejs i projektet opnået nogle indsigter, både i relation til projektets konkrete indhold og udførsel, men også i forhold til vores egne kompetencer og ressourcer. Projektet har, ved at placere os i en ny kontekst i læringssammenhæng, givet os mulighed for at se os selv fra en ny vinkel. Vi har under evalueringen af projektet fundet frem til især fire hovedpunkter, som vi internt har betegnet De fire R'er, hhv. "Rammer", "Referenceinterview", "Relationskompetencer", "Ressourcer". 4

5 Rammer Bibliotekets ramme som et offentligt rum og institution har på alle mulige måder været inspirerende. Biblioteket har gode faciliteter i form af lækre fysiske rammer, masser af materialer og remedier og teknik, der kan understøtte projektarbejdet. Det er motiverende for eleverne at komme ud af klasselokalet og opleve læring i andre rammer end de er vant til, dels på grund af de nye fysiske rammer, dels på grund af mødet med nye undervisere. Samtidig skaber de nye rammer, så at sige, et nyt rum i elevernes hukommelse, og hjælper dem til efterfølgende at huske hvad der foregået under læringsforløbet. Fra evalueringsrapporten Eleverne nævner specifikt: At undervisernes forskellige kompetencer gav en differentieret vejledning, der blev målrettet efter de enkelte elevgrupper At bibliotekets rammer var inspirerende og motiverende Bibliotekets rammer har særligt bidraget til: At fungere som et rum for medborgerskab, hvilket var inspirerende i forhold til elevernes arbejde med medborgerskab. Den visuelle identitet, bestående af grafisk linje, logo, farver osv., var et bærende element i formidlingen af projektet og temaugen, og hjalp også med til at sætte en god ramme for arbejdet med medborgerskab. Referenceinterview Vi var internt spændte på at skulle træde ind i underviserrollen for en 8.kl. Vi har allerede erfaring med 8.kl. fra biblioteksorienteringer og andre korterevarende undervisningsforløb, hvor alt er tilrettelagt i en tidsramme på maks. to timer, og hvor der sjældent opstår uventede situationer. I forbindelse med temaugen, var situationen en ganske anden, og selv om vi var velforberedte, var vi stadig spændte på, hvordan forløbet ville udvikle sig undervejs og hvordan vi ville kunne reagere og tilpasse det planlagte indhold. Da vi ikke på forhånd kunne vide hvordan de enkelte projekter ville udvikle sig, og da vi også ville skabe rum for at projekterne skulle kunne udvikle sig i forskellige retninger og i forskellige tempi, opererede vi i ugeplanen med nogle mere løst strukturerede moduler, hvor vi kunne samle op i de enkelte grupper. Det krævede is i maven ikke at detailplanlægge hele skemaet, og selv om de hvide felter i skemaet var en kilde til bekymring, viste det sig at fungere rigtig godt, da vi i hver enkelt gruppe kunne stille spørgsmål til hvor de befandt sig i projektet, hvad de arbejdede med, hvor de gerne ville hen, og hvad de havde brug for ligesom vi plejer i udlånet i forbindelse med opgaveskrivende elever og studerende. Man kan sige at de bibliotekariske kernekompetencer viste sig at være værdifulde i en læringskontekst, hvor fokus lå på at understøtte den enkelte projektgruppe i netop deres behov. Fra evalueringsrapporten Underviserne på biblioteket er i særlig grad lykkedes med: At trække på metoder og kompetencer, som de anvender i deres daglige arbejde med borgerne, når de har løbende dialog og vejleding med eleverne i projektugen At være hjælpsomme og tilgængelige og bedrive en vejledning, der er målrettet og anvendelig 5

6 Relationskompetencer Fra evalueringsrapporten Det sparsomme kendskab mellem deltagerne i projektugen: Skabte nye elevpositioner og dermed muligheder for at eleverne kunne udvise andre sider af sig selv i denne læringssammenhæng på biblioteket, end dem der normalt er mulige i en skolesammenhæng. Skabte et seriøst læringsmiljø med høje forventninger, hvor eleverne blev mødt som gæster på biblioteket, med forventning om deltagelse og engagement. Ressourcer Vi havde sat mange personaleressourcer af til at kunne hjælpe eleverne og ikke mindst hinanden under afviklingen af temaugen. Dels for at være sikre på at grupperne ikke skulle gå i stå eller føle sig overset, dels for at vi selv ikke skulle stå alene i den nye situation som undervisere/vejledere. I løbet af ugen, efterhånden som vi fik nogle erfaringer med situationen, lærte vi at vi ikke behøvede at mandsopdække grupperne hele tiden, og vi kunne derfor godt klare os med færre personaler end først planlagt. Yderligere uddybning af vores læring under temaugen kan findes i evalueringsrapporten udarbejdet af Professionshøjskolen Metropol. Rapporten er tilgængelig på og i Slot- og Kulturstyrelsens projektbank. Organisatorisk Man skal være ude i god tid for at kunne koordinere med skolernes skemaer. Skolerne skemaer for det kommende skoleår færdiggøres i april og maj måned, så hvis man vil byde ind med længerevarende læringsforløb, vil det skulle med i skemaplanlægningen inden da. Skolerne begynder at arbejde med større projekter i 8. kl. for at blive klar til den obligatoriske projektopgave i 9. kl. Vores model for en temauge om medborgerskab, hvor der også er fokus på informationssøgning og kildekritik, vil kunne fungere som en god introduktion til at arbejde projektorienteret, og vil derfor med fordel kunne placeres tidligt i 8. kl. skoleår. Kan projektet duplikeres af andre? I forbindelse med projektet og afholdelsen af temauge i medborgerskab, blev der udarbejdet en ramme for undervisningsforløbet, i form af hhv. projektmodel med fem faser til overordnet struktur for læringsindhold, samt visuel identitet i form af designmanual, plakater, skabeloner osv. Projektmodellen og den visuelle identitet kan duplikeres og benyttes som det foreligger, mens yderligere undervisningsmaterialer og konkret indhold i undervisningen vil skulle tilrettes og udarbejdes lokalt. Videre perspektiver Det didaktiske kompetenceløft hos personalet betyder at vi som bibliotek i højere grad kan udvikle og planlægge undervisning og læringsforløb målrettet bestemte målgrupper, ikke mindst elever i folkeskolen, dels på grund af de didaktiske værktøjer relateret til målstyret og synlig læring, dels den opnåede indsigt i de læringsmæssige diskurser, og det dertilhørende begrebsapparat, der findes indenfor skoleområdet. Erfaringerne fra projektet videreføres i nye projekter, og Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne vil til foråret afholde endnu en medborgerskabsuge, der udover et skolespor også vil inkludere frivillige fra Frivilligcentret i Lyngby, samt et deltagerspor med inddragelse af interesserede borgere fra lokalsamfundet. 20/ Luhr Løvdahl, projektleder 6