Introduktion til rehabiliteringsbegrebet. Hans Lund Studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering Syddansk Universitet

Transkript

1 Introduktion til rehabiliteringsbegrebet Hans Lund Studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering Syddansk Universitet

2 Rehabiliteringsbegrebets historie Ideen om rehabilitering opstod i forbindelse med 1. Verdenskrig Krigen blev indgangen til nye måder at forstå og håndtere invaliditet og handicaps på Invalide soldater var ikke kun amputerede i fysisk forstand også i forhold til personlig og individuel integritet og i forhold til deres muligheder for social integration En ny vilje var blevet født. Viljen til at genintegrere. Frit fra Helle Ploug Hansen, SDU

3 Perspektiv 1. set i dette perspektiv går rehabilitering ud på at producere et som om der ikke længere er nogen forskel på de lemlæstede og ikkelemlæstede 2. rehabilitering indebærer derved genoprettelse af en tidligere tilstand 3. rehabilitering associerer dermed til normalisering og integration 4. det rummer et underliggende ideal om mistet og genvunden lighed, og om retten til at være i stand til at deltage på lige fod 5. enhver tilstand kan behandles og tilpasses, om end ikke alle tilstande kan helbredes

4 Rehabilitering og helbredelse Rehabilitering handler ikke om helbredelse Helbredelse er en uddrivelse og vedrører helbredet. Rehabilitering / reintegration befinder sig på det sociale plan og kompenserer for en mangel. Rehabilitering bliver det modsatte af at hjælpe!! Formålet bliver at de rehabiliterede skal ligne de normale mennesker Målet er et meningsfuldt og ligeværdigt liv

5 Mulige definitioner af rehabilitering

6 FN: Rehabilitation betyder en mål orienteret og tidsbegrænset proces der har til formål at sikre en person med funktionstab en optimal mental, fysisk og/eller social funktionsevne. Således give hende/ham redskaber til at ændre sit liv. Processen kan inddrage redskaber der kan kompensere tab af funktion eller en begrænset funktion (fx tekniske hjælpemidler) og andre redskaber der kan bedre den sociale funktionsevne. World Programme of Action Concerning Disabled Persons. Adopted by the United Nations General Assembly, thirty-seventh session, Resolution 37/52 of 3 December 1982

7 Norges forskrift om Habilitering og rehabilitering (Stortingsmeldingen 1999). Rehabilitering er tidsafgrænsede, planlagte processer med klare mål og virkemidler, hvor flere aktører samarbejder om at give nødvendig assistance til borgerens egen indsats for at opnå bedst mulig funktionsevne, selvstændighed og deltagelse socialt i samfundet

8 Rehabiliteringsredogörelse 2002, Sverige: Rehabilitering defineres som en förändringsproces i en människa eller i människan och omgivningen som syftar till at främja funktionsförmågan, förmågan att klara sig själv, välbefinnandet och sysselsättningen. Rehabilitering är en systematisk och mångomfattande, ofta långsiktig verksamhet som syftar till att hjälpa rehabiliteringsklienten att bemästra sin livssituation

9 Den danske hvidbog: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

10 Indsatsernes orientering og deres placering i et rehabiliteringsforløb

11 SYGDOMS ORIENTERET SITUATIONS- OG SAMFUNDS- ORIENTERET I nogle situationer er borgerens problem meget sygdomsrelateret, i andre meget situations- og samfundsorienteret. SYGDOMS ORIENTERET SITUATIONS- OG SAMFUNDS- ORIENTERET

12 Rehabiliteringsprocessen

13 Efter DT Wade, Clin Rehab, 2005: Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Ny vurdering Evaluering Tiltag Interventioner Rehabiliterings processen Afslutning

14 Identifikation af rehabiliterings behov Hvem opdager at der er et behov? Borgeren selv Pårørende Visitator Hjemmeplejen - Egen læge Hospitalet -? Hvordan oprettes et rehabiliteringsteam? Koordinatoren visitator -? Hvad skal man se efter når behovet skal identificeres? Hvordan kan man øge mulighederne for at opdage behovet i tide?

15 Rehabiliteringsteamet Hvem tager initiativet til oprettelse af et team? Hvordan vurderer teamet borgerens rehabiliteringsbehov? Hvem er koordinator? Hvilke faggrupper skal være med i det aktuelle team hvordan afgøres dette? Hvilke målemetoder/test anvendes i vurderingen? Hvilke kriterier har kommunen / institutionen opstillet for at man kan sige at der er et betydeligt rehabiliteringsbehov? Hvordan medinddrages borgeren? Hvordan afklares borgerens behov og ønsker?

16 Målsætning Hvordan afgøres det hvilke mål der skal være for rehabiliteringen? Skal målene være kort-tids, mellem-lang-tids eller lang-tids fokuserede? Kort-tids: ofte kropsfunktionsorienterede Mellem-tids: Aktivitetsorienterede Lang-tids: Deltagelsesorienterede Hvilken type af mål mål der afslutter rehab-processen delmål -? Hvordan beslutter man når der er uoverensstemmelse mellem borger ønsker og faglighed? Hvordan beslutter man når der er uoverensstemmelse mellem borger ønsker og økonomi? Hvordan beslutter man når der er uoverensstemmelse mellem faglighed og økonomi? Skal de være opnåelige eller ambitiøse (læs: uopnåelige)?

17 Tiltag / Interventioner Hvilke interventioner skal prioriteres? Er der dokumentation for at disse interventioner virker? Hvem skal gøre hvad? Rehabilitering er komplekse og sammensatte indsatte. Vanskeligt at identificere de virksomme elementer i en rehab-indsats: 1. Compliance vanskelig at vurdere 2. Placebo et væsentligt element og vanskeligt at vurdere 3. Patient og behandler kan sjældent blindes 4. Intervention afhængig af behandlerens evner, kundskab, indlevelsesevne, engagement. 5. Komplekse interventioner, man kender ikke den aktive komponent 6. Indbyrdes konkurrence / prioritering mellem enkelt-interventioner

18 Evaluering Hvilke effektmål vælger man? Er målene nået? Hvis JA afsluttes rehabiliteringsprocessen. Hvis NEJ skal målene muligvis reformuleres og processen begynder for fra. Muligvis skal der nye medlemmer i rehab-teamet osv

19 Samarbejde Teamwork Tværfaglighed

20 Multidisciplinært samarbejde

21 Interdisciplinært samarbejde

22 Transdisciplinært samarbejde

23 Centrale faggrupper i rehabilitering: ergoterapeuter fysioterapeuter læger socialrådgivere diætister talepædagoger psykologer arbejdskonsulenter forløbskoordinatorer (case manager) sygeplejersker pædagoger med flere

24 Samarbejde kort fortalt Når jeg gør mig umage for, at du forstår, hvad der skal foregå. At du bliver klogere på, hvordan jeg tænker og handler At vi respekterer hinandens roller og indsats At vi giver hinanden plads

25 Samarbejde kan til tider være vanskeligt fordi: Vi måske har forskellig sundhedsopfattelse Vi måske har forskellige (konkurrerende) mål Vi måske har forskellig opdragelse, uddannelse eller erfaringer Aktørerne måske skifter: Den du er, påvirkes af, hvem de andre aktører er, og hvad de bringer ind i samarbejdet.

26 McGregors karakteristika af et effektivt team 1. Forståelse og fælles enighed under hensyn til det primære mål for gruppen. 2. Åben og fri kommunikation. 3. Gensidig tillid. 4. Gensidig støtte 5. Anvendelse af deltagernes forskellige forudsætninger og kompetencer 6. Erkendelse af hvornår gruppearbejdet er vigtigt og hvornår det IKKE er en rigtig arbejdsform 7. De rigtige personer deltager i gruppen 8. Gruppens leder skal sikre at gruppen fungerer - koordinatoren (katalysator)

27 Brugerinddragelse inspireret af Elisabeth Kampman

28 Navne Bruger Borger Klient Patient Aktør Forbruger Elev Medborger Kunde Interessent Beboer

29 Borgerinddragelsesstigen L Rokkedahl Nielsen 2009; Arnstein 1969

30 Patient: Patienten har den fulde kontrol og magt over eget rehabiliteringsforløb og styre selv beslutningsprocesserne. Patienten har selv identificeret egne problemer og træffer selv de vigtige beslutninger om, hvad der skal ske og hvordan det skal ske. Har kontrol Sundhedspersonalet: Hjælper på alle måder, så patienten kan opnå målene og bidrage til at finde den bedste løsning. Er åbne, lyttende og anerkendende. Tager ejerskab over egen faglighed og arbejder ikke som systemets forlængede arm. Patient: Magten overdrages til patienten. Patienten kan påvirke beslutningsprocesserne og har afgørende indflydelse på sit rehabiliteringsforløb, selv om sundhedspersonerne måske har anbefalet noget andet. Delegeret magt Sundhedspersonalet: Sundhedspersonalet fastlægger og beskriver problemet for patienterne og kommer med en anbefaling om hvad der er bedst for patienten. Patienten skal så inden for disse retningslinjer og valgmuligheder træffe beslutninger i forhold til sit rehabiliteringsforløb. Partnerskab

31 Information Patient: Patienten deltager ikke i beslutningsprocessen og informeres heller ikke om behandlingsmæssige beslutninger eller planen for rehabiliteringsforløbet. Målet er at patienten ved hjælp af behandlingen, bliver i stand til at tage magten tilbage over egen tilværelse i et eller andet omfang. Ingen kontrol Sundhedspersonalet: Sundhedspersonalet ønsker ikke at inddrage patienten i beslutningsprocesserne eller i planen for deres eget rehabiliteringsforløb, men deres rolle er at behandle patienten. Sundhedspersonalet vil f.eks. prøve at behandle en afmagt hos patienten, i stedet for at ændre de faktorer der medførte afmagten. Patient: Patienten manipuleres til at tro at han/hun inddrages i beslutningerne. Manipulation Sundhedspersonalet: Sundhedspersonalet informerer patienterne om et tiltag eller en beslutning, på en sådan måde, at de får patienten til at støtte det som sundhedspersonalet ønsker at beslutte. Derved manipulerer de patienten til at tro at han/hun har haft reel indflydelse på beslutningerne.

32 Brugerinddragelse 1. Betyder ikke beslutningsret, men krav på henholdsvis indflydelse (at sige sin mening, blive lyttet til, og forsøge at påvirke dem, der har retten til at beslutte) og inddragelse. 2. Brugerinddragelse er en ret til at blive inddraget i beslutningsprocesser i relation til ydelser efter Servicelovens bestemmelser. 3. Denne ret forpligter myndighederne til at sikre, at borgeren har indflydelse på karakteren og tilrettelæggelsen af de ydelser, som vedrører ham selv.

33 Selvbestemmelse og medbestemmelse 1. Selvbestemmelse er retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. En ret med frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov man har. 2. Medbestemmelse er også en ret til at bestemme, men her er retten delt med andre, og der skal typisk forhandles og indgås kompromisser. 3. I den private arena bestemmer man selv, om man vil dele sin beslutningsret med andre 4. I fælles arenaer deles beslutningsretten med andre. Det kan for eksempel gøre sig gældende i bofællesskaber, i foreninger mv. 5. Medbestemmelsen kan udøves både direkte og indirekte. Direkte ved personlig deltagelse i selvvalgte fællesskaber, for eksempel som medlem af beboerråd, brugerråd, foreningsbestyrelser m.v. Indirekte via det repræsentative system, eksempelvis ved at afgive stemme ved diverse valg.

34 Relationer mellem den enkelte og offentlige organisationer 1. Forbruger: kan vælge ydelser fra og søge ydelsen andetsteds 2. Klient: er afhængig af ydelsen kan forsøge at gøre sin indflydelse gældende 3. Bruger: midt imellem?

35 ... tilbage til hvidbogens definition 1. Rehabilitering er en. samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk 2. Formålet er, at borgeren..opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv 3. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger

36 Aspekter i hvidbogen vedrørende borgersamarbejde 1. Medborger, ligeværdighed og demokrati 2. Empowerment og mestring 3. Motivation og læring 4. Deltagelse 5. Magt Ansvarsfordeling i borgersamarbejdet Individuel og fleksibel tilrettelæggelse Helhedsorienteret tilgang

37

38 Indsatsernes orientering og deres placering i et rehabiliteringsforløb

39 Denne forskel mellem behandling / helbredelse og rehabilitering kommer til udtryk i WHOs klassifikationssystemer: ICD - International Classification of Diseases Og ICF International Classification of Functioning, Disability and Health

40 Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelses faktorer Personlige faktorer

41 Med ICF kan du skelne mellem funktionsevne, uafhængigt af diagnosen. Samme diagnose meget forskellig funktion Forskellig diagnose samme funktionsevnenedsættelse Det er ikke kun tilstedeværelsen af sygdom, der er afgørende for, om man kan klare sin dagligdag!!

42 Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient 2 og 3 Patient 4 og 5 Moderat artrose Patient 1 og 3 Patient 2 Patient 5 Patient 4 Svær artrose Patient 1, 2 og 3 Patient 5 Patient 4

43 Hvad kan ICF som fælles referenceramme bidrage til? 1. Det tværfaglige team arbejder ud fra samme overordnede forståelsesramme og terminologi 2. Visitationsark, statusark, epikriseark m.m. kan opbygges over samme forståelsesramme og terminologi 3. Fokus på at udnytte borgerens muligheder for at genoptage en værdig tilværelse, klare sociale roller og forpligtelser i samfundet 4. At sætte brugerens mål, personlighed og liv i centrum - ikke sygdommen og dens begrænsninger

44 Lovgivningsmæssige rammer for rehabilitering i Danmark

45 Rehabilitering er ikke et anvendt begreb i dansk lovgivning Men dansk sociallovgivning er gennemgående en rehabliteringslovgivning og i sammenhæng med Sundhedsloven er der store muligheder.