Behandling og overlevelse af nordjyske patienter med malignt pleuralt mesotheliom i perioden , en retrospektiv analyse
|
|
- Pernille Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling og overlevelse af nordjyske patienter med malignt pleuralt mesotheliom i perioden , en retrospektiv analyse Treatment and survival of patients with malignant pleural mesothelioma in North Jutland in the period , a retrospective analysis Ida Nielsen 1, Vasiliki Panou 2 Oluf D. Røe 3,4,5 1 Medicinstuderende, 11. semester, Aalborg Universitet 2 Reservelæge, Ph.d.-studerende, Lungemedicinsk afdeling & KKFC, Aalborg Universitetshospital 3 Department of Cancer Research & Molecular Medicine, Norwegian University of Science & Technology (NTNU) Trondheim, Norge 4 Cancer Clinic, Levanger Hospital, Norge 5 KKFC & Onkologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, Danmark Abstract: Introduktion: Malignt pleuralt mesotheliom (MPM) er en sjælden asbest-induceret cancer i pleura forbundet med dårlig prognose. Nordjylland har været sæde for stor asbestindustri, hvilket har ført til en overrepræsentation af patienter med MPM i regionen. Formål: Denne retrospektive undersøgelse har som formål at analysere behandling og overlevelse af nordjyske patienter diagnosticeret med MPM i en tolv-årsperiode. Metode: Datagrundlaget var et indsamlet datamateriale for perioden suppleret med en større journalgennemgang, da informationen var inkomplet. Klinisk-patologiske variabler såsom alder, stadium, performance status, histologisk subtype og komorbiditet blev undersøgt deskriptivt, og overlevelsen ved de forskellige behandlinger blev analyseret med tosidige t-tests (p <0.05 regnes som signifikant). Resultat: Efter specifikke kriterier blev 192 patienter inkluderet i studiet. Der blev fundet signifikante forskelle mellem median overlevelse ved ingen/symptomlindrende behandling, alle typer kemoterapi og alle typer kirurgi (3 vs 13.5 vs 21 måneder, p 0.001). Herudover blev der fundet en signifikant forskel mellem median overlevelse ved pemetrexed-baseret kemoterapi og andre regimer af 1
2 kemoterapi (16 vs 11 måneder, p = 0.034). En signifikant forskel i median overlevelse blev også fundet mellem radikal kirurgi uden intensiv stråleterapi og irradikal kirurgi (51.5 vs 20 måneder, p=0.047) samt en tendens til bedre median overlevelse i forhold til trimodal-behandlede (51.5 vs 20 måneder, p=0.083). Numerisk har pleurektomi/dekortikation (P/D) bedre overlevelse end ekstrapleural pneumonektomi (EPP) i dette studie, selvom det ikke er statistisk signifikant (38 vs 19 måneder, p= 0,127). P-værdien ville sandsynligvis blive signifikant, hvis der var flere patienter i hver af de to grupper. Konklusion: Med de forbehold, der følger et retrospektivt materiale, har vi gjort følgende konklusioner. Patienter, der får kirurgi kombineret med kemoterapi, har en bedre overlevelse end modtagere af kemoterapi alene, men begge har en bedre overlevelse end de patienter, der ikke får tumor modificerende behandling. Pemetrexed-baseret kemoterapi er forbundet med bedre overlevelse end anden kemoterapi. Herudover giver radikal kirurgi uden intensiv stråling bedre overlevelse end irradikal kirurgi og viser en tendens til bedre overlevelse i forhold til trimodal behandling. For få patienter i hver gruppe samt tegn til selektionsbias gør, at der ikke kan drages faste konklusioner angående optimal behandling af MPM. Summary: Malignant pleural mesothelioma (MPM) is an asbestos-induced cancer of the mesothelial lining of the lungs that is associated with a very poor prognosis. The incidence is increasing in Denmark as well as worldwide. Due to a large asbestos Eternit factory in Aalborg and two shipyards using asbestos prior to 1986, the incidence of MPM in the North Jutland Region is higher than the general incidence in Denmark. Asbestos is a mineral that becomes fibres when processed. These air-borne fibres enter the lungs and mesothelium and are carcinogenic due to direct and indirect effects through chronic inflammation. The gold standard of treatment today is a combination of a pemetrexed and 2
3 a platinum, but the optimal number of treatments has not been established. Treatments with curative intention extra-pleural pneumonectomy (EPP) and radical pleurectomy/decortication (P/D) with chemotherapy alone or in combination with irradiation, so-called trimodal treatment - seem to increase survival, but still very few MPM-patients live more than 5 years (less than 5 % of all cases). The treatment of mesothelioma patients from North Jutland has been centralized to Rigshospitalet, but their outcome has not been analyzed previously. This retrospective study examines the treatment and survival of North Jutland patients diagnosed with MPM in the period The aim is to document and compare the survival of the treatment modalities and overall survival (OS) of all patients diagnosed with MPM in North Jutland, in the period Patient data had been collected for the period , but this work was supplemented with a major record review, since the information was incomplete. Clinico-pathological variables such as age, TNM-stage, performance status, histological subtype, and comorbidity were examined descriptively and survival of the various treatments were analyzed by two-tailed t-tests (p <0.05 considered as significant). According to the prespecified criteria, 192 patients were included in the study. There were significant differences between the median survival for no treatment / palliative treatment, all types of chemotherapy and all types of surgery (3 vs 13.5 vs 21 months, p 0.001). In addition, there was a significant difference between the median survival of pemetrexed-based chemotherapy and other chemotherapy regimens (16 vs. 11 months, p = 0.034). A significant difference in the median survival was also found between the radical surgery without intensive radiotherapy and irradical surgery (51.5 vs 20 months, p = 0.047) and a trend towards improved median survival compared to trimodal-treated (51.5 vs 20 months, p = 0.083). The P/D had a numericallly improved survival in comparison to EPP, but the difference was not statistically significant (38 vs 19 months, p = 0.127). However, this could also be due to the low number of cases in each group. 3
4 In conclusion, in this first study to analyze outcome of mesothelioma patients from North Jutland we found that patients undergoing surgery combined with chemotherapy, have a better survival than recipients of chemotherapy alone, but both have a better survival than patients who get no tumor modifying treatment. Pemetrexed-based chemotherapy has significantly better survival than other types of chemotherapy and radical surgery without intensive radiation was superior to irradical surgery. The radical surgery without intensive radiation also showed a trend to improved survival over trimodal therapy. However, there was an obvious selection of patients in the various groups based on age, performance status and stage as well as histological type and the numbers in each group were too small to draw firm conclusions regarding which is the optimal treatment. Introduktion: Malignt pleuralt mesotheliom (MPM) er en sjælden cancer, som forårsages hovedsagligt af asbesteksposition. I Danmark er der ca. 110 tilfælde af MPM årligt, hvoraf omkring 20 % opstår i den nordjyske befolkning, som igen udgør ca. 10 % af den danske befolkning(1 3). Den høje incidens i Nordjylland skyldes forhenværende asbestrelateret industri i form af to skibsværfter og Aalborg Eternit-Fabrik. Eternit-Fabrikken lå i Aalborg by, og da asbest er et karcinogen med ingen laveste tærskel for eksposition, har det betydet, at både asbestarbejdere, deres familier og folk med bolig i nærheden har været i risiko for sygdomsudvikling (4). Asbest er et mineral, der ved bearbejdning let deler sig i små fibre (4). Når disse fibre bliver luftbårne, kan de indåndes og trænge igennem lungevævet til pleura. MPM opstår i pleuramesothel som en reaktion på gentagende cykler med skade, reparation og lokal inflammation forårsaget af disse små asbestfibre (4 6). Maligne mesotheliomer inddeles i 3 overordnede subtyper, hvor epitheloid er mest almindelig og har bedre prognose, mens sarkomatoid og bifasisk er sjældnere og har dårligere prognose (7). Asbestanvendelse i industrien 4
5 blev forbudt i Danmark i 1986, men nye tilfælde af MPM ses fortsat, da sygdommen typisk har en latenstid på mere end 30 år fra eksposition til manifestation (5,8). Epidemiologiske undersøgelser publiceret i 2000 har estimeret incidensen af MPM til at nå sit højdepunkt i Danmark omkring 2015, men det ses, at trenden er fortsat stigende (9). En fremtid i Danmark uden MPM-tilfælde er ikke forventelig, da asbest stadig vil eksistere i samfundet i form af de materialer, det blev anvendt i, hvorfor der ved erosion, nedrivning og ombygning uden værnemidler fortsat kan ske eksponering. Der findes tilmed andre og sjældnere årsager til MPM, men disse beskrives ikke nærmere her. På verdensplan vil incidensen af MPM højst sandsynligt stige, da mange lande stadig tillader industriel anvendelse af asbest (6,10). Patienter med MPM har en dårlig prognose med en median overlevelse på omkring 12 måneder, da sygdommen er aggressiv og uhelbredelig med kun få langtidsoverlevende (4 7). Mindre end 5 % lever længere end 5 år (4). Optimering af behandlingen er vigtig, så de afficerede på sigt kan leve længere med mest mulig livskvalitet. Dette retrospektive studie undersøger behandling og overlevelse af nordjyske patienter diagnosticeret med MPM i perioden Målet er at dokumentere og sammenligne overlevelsen ved sygdommens forskellige behandlinger, hvilket kunne få betydning for håndteringen af patientgruppen i fremtiden. Behandling: I Danmark er behandlingen af MPM centraliseret på Rigshospitalet. MPM er en relativt kemo- og stråleresistent cancer (11). Behandlingen er hovedsaglig af palliativ karakter, da sygdommen i princippet er uhelbredelig, men en lille gruppe patienter kan være kandidater til radikal behandling med kurativ intention (11). Palliativ behandling har til formål at lindre symptomer, bedre livskvaliteten og forlænge overlevelsen og består blandt andet af kemoterapi, pleuracentese, pleurodese (talkum-infusion i pleurahulen), palliativ stråleterapi og medicinsk smertebehandling. 5
6 Kurativt intenderet behandling består af forskellige kombinationer af kemoterapi, kirurgi og stråleterapi (11). Stråleterapi anvendes ikke som monoterapi, da dette har vist skuffende resultater (11). Inden for kemoterapien bruges betegnelserne linjer om rækkefølgen af anvendte medikamenter og serier om antallet af kure inden for hver linje. Der findes mange regimer, men standardbehandlingen i 1. linje er i dag en kombination af en pemetrexed og en platin, der, baseret på et stort fase-iii-studie fra 2003, har vist bedre overlevelse i forhold til platin-monoterapi (median overlevelse på 12.1 versus 9.3 måneder)(12). Denne kombinationsbehandling blev standard i Danmark som 1. linje i 2008, men allerede i 2003 blev pemetrexed administreret som single-stof i 2. linje. Kirurgiske indgreb overfor MPM udgøres af ekstrapleural pneumonektomi (EPP) og pleurektomi/dekortikation (P/D). EPP består af en bloc resektion af pleura, lunge, perikardium, diaphragma og tilhørende mediastinale lymfeknuder (13). P/D er en resektion af pleura, hvor lungen bevares (13). P/D menes at være et mindre traumatisk indgreb med nedsat morbiditet i forhold til EPP, og et mindre kohortestudie af trimodal-behandlede udført med P/D har vist en medianoverlevelse på 33 måneder(13 16). Flere andre studier har også indikeret, at MPM patienter behandlet med P/D havde et tilsvarende til bedre udfald end patienter behandlet med EPP (14,17). Kirurgi klassificeres som enten radikal eller irradikal, alt efter om der efterlades pleura-tumorvæv eller ej. Den mest intensive behandling af MPM er trimodal-behandling, der består af præoperativ kemoterapi, radikal operation (EPP eller P/D) efterfulgt af intensiv stråling (minimum 50 Gy i daglige fraktioner på Gy) (18). Der er blandede/begrænsede forskningsresultater angående trimodalbehandlingens effekt i forhold til anden behandling. MARS studiet af trimodal-behandling versus kemoterapi viste ingen forskel i overlevelse, men studiet havde nogle begrænsninger i frafald og 6
7 parallel behandling (17). To andre studier har vist en medianoverlevelse på 29 måneder for trimodalbehandlede, men disse var ikke randomiserede (19,20). Materialer og Metode: En retrospektiv undersøgelse er foretaget af patienter, der blev diagnosticeret med malignt mesotheliom (MM) i perioden i Region Nordjylland, samt deres klinisk-patologiske variabler (n=265). Cpr-numrene er hentet fra Patologisk Instituts register med tilladelse fra Den Videnskabsetiske Komité og Datatilsynet for Region Nordjylland. Patienter med MM i pleura (MPM), histologisk biopsi og sufficient journaldata blev inkluderet i studiet (n=192). Eksklusionskriterier har været MM i andre organer, reviderede og usikre MM diagnoser, MM diagnose stillet kun ved cytologi, fejlbehandling og manglende journaloplysninger (n=73). En mindre gruppe af de inkluderede er fortsat levende (n=8). For at indgå i studiet er deres overlevelse censureret til december Ved gennemgang af indsamlet data og elektroniske journaler er der for hver inkluderet patient registreret diagnosealder, diagnose (måned/år), død (måned/år), overlevelse (måneder), lokalisation (MPM), TNM-klassificeret stadium (I-II, III-IV), WHO performance status (0-1, 2, 3-4), MM subtype (epitheloid, anden), komorbiditet (ja, nej) og behandling. Anden pludselig årsag til død end MPM registreres ligeledes. Diagnose-tidspunktet fastsættes til den måned sygdommen verificeres histologisk. I tilfælde af længere periode mellem cytologisk og histologisk verificering af samme patient, sættes diagnosetidspunktet til den måned, hvor patienten gives besked om diagnosen. Komorbiditet er tilstede, hvis patienten er diagnosticeret med enten symptomatisk hjertelidelse (angina, hjerteinsufficiens, arytmi), diabetes, apopleksi med sequelae, kronisk lungesygdom (KOL, asbestose), kronisk nyresygdom, kronisk tarmsygdom eller anden samtidig cancer. 7
8 På baggrund af den indsamlede data omkring behandling inddeles populationen i hovedkategorierne ingen/symptomlindrende behandling, alle typer kemoterapi og alle typer kirurgi. Patienterne i kategorien alle typer kemoterapi underinddeles yderligere (uanset linjerækkefølge eller antal serier) i modtagere af pemetrexed-baseret kemoterapi og modtagere af anden-baseret kemoterapi. Patienterne i kategorien alle typer kirurgi underinddeles i trimodal-, radikalt og irradikalt behandlede. Både trimodal- og radikal gruppen har fået radikal kirurgi, men er forskellige i forhold til den mængde stråleterapi, de modtager (hhv. ~60 og ~30 Gray). Strålebehandling behandles ikke separat, da det hovedsagligt gives i forbindelse med kemoterapi og kirurgi. Da både behandlingstilbud og behandlingskvalitet kan have ændret sig i observationsperioden, må der tages hensyn til tiden. Før 2008 blev kombinationen af en platin og vinorelbine oftest anvendt i 1. linje. Pemetrexed blev i Danmark rutine som 1. linje behandling i 2008, og herefter blev P/D også mere brugt end EPP. For at vurdere tidens indflydelse opdeles populationen i grupperne og , som derpå sammenlignes. For alle grupper behandlet med kemoterapi beregnes middelværdien for antallet af modtagne serier, for at kunne tage behandlingsmængden med i betragtning. For underkategorien pemetrexed-baseret kemoterapi sammenlignes overlevelsen ved 1. linje behandling med overlevelsen ved 2. linje behandling, for at kunne tage linjerækkefølgen i betragtning. Overlevelse ved EPP og radikal P/D sammenlignes for at få et indblik i, hvilken type operation, der giver det bedste resultat i studiepopulationen. På basis af datamaterialet laves deskriptive analyser af de forskellige behandlingers overlevelse samt fordeling med hensyn til alder, stadium, performance status, subtype og komorbiditet. I tillæg til deskriptive analyser laves en statistisk sammenligning af behandlingsgrupperne med tosidige t-tests, der ved p<0.05 regnes som signifikante. 8
9 Resultater: I perioden blev 265 patienter diagnosticeret med malignt mesotheliom i region Nordjylland. Ud af disse blev 73 ekskluderet efter de specifikke kriterier: 31 havde MM i andre organer, to blev revideret til benign tilstand, to blev revideret til anden cancer, tre havde usikker diagnose, en var fejlbehandlet, tre havde manglende journaloplysninger og 31 var diagnosticeret på basis af cytologiske undersøgelser. I studiepopulationen var der ingen eksempler på anden årsag til død end MPM. Af de 192 inkluderede var kun 8 (4.2%) fortsat i live, hvoraf seks var opereret med P/D (fire radikalt, to irradikalt), en fik ingen behandling og en fik 2. linje pemetrexed-baseret kemoterapi. Fordeling af behandlingstyper og klinisk-patologiske variabler Ud af de 192 inkluderede patienter fik 47 (24.5%) ingen/symptomlindrende behandling, 116 (60.4%) modtog alene kemoterapi og 29 (15.1%) blev behandlet med kirurgi. Detaljeret behandlingsfordeling af patienterne præsenteres i Tabel 1. Tabel 1. Studiepopulations behandlingsfordeling Antal patienter, n % Inkluderede patienter Behandlingsfordeling: Ingen/symptomlindrende behandling Alle typer kemoterapi Pemetrexed-baseret kemoterapi Pemetrexed i 1. linje Pemetrexed i 2. linje Anden-baseret kemoterapi Alle typer kirurgi Trimodal behandling Ekstrapleural pnemonektomi Radikal pleurektomi/dekortikation Radikal kirurgi uden intensiv stråling Radikal pleurektomi/dekortikation Irradikal kirurgi Procenter angivet med 1 decimal 9
10 Tabel 2. Behandlingsgruppernes fordeling af alder, subtype, performance status, stadium og komorbiditeter. Alle typer kemoterapi Pemetrexed -baseret Pemetrexed 1. linje Pemetrexed 2. linje Ingen/ symptomlindrende Andenbaseret Alle typer kirurgi Trimodal Radikal Irradikal EPP Radikal P/D Antal Medianalder n % n % n % n % n % n % n % n % n % n % n % n % Komorbiditet Subtype Epitheloid , Ukendt Anden , Performance status Ukendt Stadium I-II III-IV Procenter er angivet med en decimal Behandlingsgrupperne er blevet undersøgt mht. fordeling af alder, subtype, performance status, stadium og komorbiditeter (Tabel 2). Tabellen læses således: For modtagere af ingen/symptomlindrende behandling er medianalderen 74 år, 46.8% har en komorbiditet, 48.9 % har epitheloid subtype, 51.1 % har PS 0-1 og 27.7% befinder sig i stadium I-II. De prognostisk gode variabler er mest repræsenteret hos dem, der er behandlet med kirurgi, mens prognostisk dårlige variabler mest ses hos modtagere af ingen/symptomlindrende behandling (komorbiditet 13.8 vs 46.8%, epitheloid subtype 69.0 vs 48.9%, performance status 100 vs 51.1%, stadium I-II 62.1 vs 27.7%). Overlevelse relateret til behandling Median overlevelse i måneder er fundet for hele studiepopulationen og de forskellige behandlingsmodaliteter (Figur 1). Det bemærkes, at modtagere af radikal kirurgi uden intensiv stråling har en median overlevelse på 51.5 måneder, og at medianoverlevelsen efter radikal P/D er på 10
11 38 måneder. Herudover er det interessant, at medianoverlevelsen på anden-baseret kemoterapi er 11 måneder, mens den er 16 måneder på pemetrexed baseret kemoterapi. alle ingen/symptomlindrende alle typer kemoterapi pemetrexed-baseret pemetrexed 1. linje pemetrexed 2. linje anden-baseret alle typer kirurgi trimodal radikal irradikal EPP radikal P/D , , Median overlevelse i måneder Figur 1. Median overlevelse i måneder for de forskellige behandlingsmodaliteter. Tabel 3. Resultater af dobbeltsidede t-tests af overlevelse mellem de forskellige behandlingsgrupper. Sammenlignede grupper p-værdi Alle typer kemoterapi Ingen/symptomlindrende p < Ingen/symptomlindrende Alle typer kirurgi p < Alle typer kemoterapi Alle typer kirurgi p = Pemetrexed-baseret kemoterapi Anden-baseret kemoterapi p = Pemetrexed 1. linje Pemetrexed i 2. linje p = Trimodal Radikal p = Trimodal Irradikal p = Radikal Irradikal p = Radikal P/D EPP p = 0,127 p-værdi angivet med 3 decimaler Dobbeltsidede t-tests blev udført for at sammenligne overlevelsen mellem de forskellige behandlingsgrupper (Tabel 3). Signifikante forskelle i overlevelse blev fundet mellem grupperne ingen/symptomlindrende behandling, alle typer kemoterapi og alle typer kirurgi (p 0.001), 11
12 mellem modtagere af hhv. pemetrexed-baseret og anden-baseret kemoterapi (p=0.034) og mellem radikal kirurgi og irradikal kirurgi (p=0.047). Derudover kunne der spores en tendens til bedre overlevelse af de radikalt opererede i forhold til de trimodal behandlede (p=0.083). Det gennemsnitlige antal modtagne serier med kemoterapi varierede mellem de forskellige grupper (Figur 2), og der var desuden en stor spredning i antallet af serier (1-28). Det bemærkes, at patienter behandlet med anden-baseret kemoterapi, trimodal kirurgi og EPP gennemsnitligt modtog færre serier end de andre behandlingsmodaliteter (hhv. 4.7, 6.9, 6.1 versus ~10 serier). alle typer kemoterapi pemetrexed-baseret pemetrexed 1. linje pemetrexed 2. linje anden-baseret alle typer kirurgi trimodal radikal irradikal EPP radikal P/D 4,7 6,1 6,9 8,2 8,9 9,3 9, ,1 10,5 10, Middel antal kemoterapi-serier Figur 2. Gennemsnitlig antal kemoterapi-serier givet ved de forskellige behandlingsmodaliteter Behandling og overlevelse i tidlig og sen periode Ud af 192 inkluderede blev 73 diagnosticeret i den tidlige periode ( ) og 119 i den sene periode ( ). Detaljeret behandlingsfordeling af patienterne præsenteres i Tabel 4. Det bemærkes, at andelen af patienter behandlet med anden-baseret kemoterapi er stor i den tidlige periode (24.7%:7.5%). Ligeledes blev pemetrexed i 2. linje anvendt mest i den tidlige periode (34.2%:4.2%), mens pemetrexed i 1. linje blev brugt mest i den sene periode (48.3%:1.4%). Herudover bemærkes det, at EPP mest blev anvendt i den tidlige periode (8.2%:1.7%), hvorimod radikal P/D kun bruges i sen periode (8.4%). 12
13 Tabel 4. Behandlingsfordeling i tidlig og sen periode Antal, n Behandlingsfordeling Antal, n % Antal, n % Ingen/symptomlindrende Alle typer kemoterapi Pemetrexed-baseret linje linje Anden-baseret Alle typer kirurgi Trimodal Radikal Irradikal EPP Radikal P/D Procenter angivet med 1 decimal Median overlevelse ved de forskellige behandlinger blev fundet for tidlig og sen periode (Figur 3) alle ingen/symptomlindrende 3 2 alle typer kemoterapi pemetrexed-baseret pemetrexed 1. linje pemetrexed 2. linje 14 13, anden-baseret 6 11,5 alle typer kirurgi 14 22,5 trimodal 16,5 22,5 radikal 51,5 irradikal 7 20,5 EPP 16,5 20 radikal P/D Medianoverlevelse i måneder Figur 3. Median overlevelse for de forskellige behandlinger i tidlig og sen periode. 13
14 Tabel 5. Resultater af dobbeltsidede t-tests af overlevelse mellem tidlig og sen periode Sammenlignede grupper p-værdi Hele den tidlige gruppe Hele den sene gruppe p = Ingen/symptomlindrende behandling Ingen/symptomlindrende behandling p = Alle typer kemoterapi Alle typer kemoterapi p = Pemetrexed-baseret kemoterapi Pemetrexed-baseret kemoterapi p = Pemetrexed i 2. linje Pemetrexed i 2. linje p = Anden-baseret kemoterapi Anden-baseret kemoterapi p = Alle typer kirurgi Alle typer kirurgi p = Trimodal Trimodal p = p-værdi angivet med 3 decimaler Der findes en signifikant forskel på overlevelse mellem tidlige og sene modtagere af anden-baseret kemoterapi (11.5 vs 6 måneder, p=0.026). Andre sammenligninger af overlevelse mellem tidlige og sene grupper har vist ikke-signifikante forskelle (Tabel 5). Ved behandlingstyperne pemetrexed i 1. linje, irradikal kirurgi, radikal kirurgi uden intensiv stråling, radikal P/D og EPP var gruppestørrelsen i enten tidlig eller sen periode for lille til sammenligning. Diskussion: Der findes begrænset dokumentation omkring MPM-behandling i Danmark uden for specifikke studier (21,22). I denne deskriptive, retrospektive analyse af 193 nordjyske patienter, vises det, hvilke modaliteter som er blevet anvendt, og hvilken overlevelse hver gruppe har haft. Valget af perioden blev gjort ud fra de fakta, at alle nordjyske MPM-patienter før 2002 hovedsagligt fik ingen/symptomlindrende behandling, og at 2013 er det seneste diagnoseår, hvor størstedelen af populationen forventeligt var afgået ved døden i december Patienter med MM i pleura, diagnosticeret på baggrund af cytologisk undersøgelse af pleuravæske alene, indgår ikke i populationen pga. usikkerhed ved diagnoseformen, da reaktive mesothelceller og 14
15 celler fra både sarkomer og adenokarcinomer kan være svære at skelne fra MPM. Det er dog interessant, at de fleste med cytologisk diagnose er placeret i kategorien ingen/symptomlindrende behandling (n=28/31), noget som indikerer, at patienter i denne kategori har været i for dårlig tilstand til at kunne modtage behandling. Én patient blandt de ekskluderede var speciel, da denne oprindeligt var diagnosticeret som sarkom, men peroperativt fik ændret diagnosen til MPM. Denne fik EPP uden forudgående kemoterapi og efterfølgende strålebehandling og blev derfor ekskluderet fra studiet. Median overlevelse for studiepopulationen beregnes til 13 måneder, hvilket ikke er ringere end det, som er rapporteret i andre studier (4 7). Ingen/symptomlindrende behandling versus alle typer kemoterapi versus alle typer kirurgi Dette studie har vist signifikante forskelle mellem median overlevelse ved ingen/symptomlindrende behandling, alle typer kemoterapi og alle typer kirurgi (3 vs 13.5 vs 21 måneder, p 0.001). I fordelingen af patienter mellem grupperne forekommer der kendt selektion, da nogle forhindres i at få kemoterapi eller kirurgi pga. lav performance status, komorbiditet, fremskreden TNM-stadium eller ikke-epitheloid subtype. For at blive tilbudt kemoterapi skal man have en performance status under 3, og er den under 2 kan man undergå operation (18). Ældre og komorbide har ofte dårlig PS og kan dermed ikke holde til hverken cellegifte eller operative indgreb. Lav TNM-stadium er associeret med længere overlevelse, da det er ensbetydende med begrænset udbredelse af canceren og dermed mulighed for operation (14). Bifasisk og sarkomatoid MPM har en dårlig prognose uafhængig af behandling og tilbydes derfor ikke kirurgi (23). Den kendte selektion kommer til udtryk i fordelingen af klinisk-patologiske variabler grupperne imellem. I rækkefølgen alle typer kirurgi, alle typer kemoterapi og ingen/symptomlindrende behandling stiger medianalderen (hhv. 63 år, 66 år, 74 år) og andelen med komorbiditet (hhv.13.8%, 26.7%, 46.8%), mens der sker et fald i andelen med diagnosestadium I-II (hhv. 62.1%, 49.1%, 27.7%), epitheloid subtype (hhv. 69.0%, 49.1%, 48.9%) 15
16 og PS 0-1 (hhv.100%, 87.1%, 51.1%). Behandlingsgruppernes variation i medianoverlevelse kan altså skyldes en kombination af forskelle i behandlingseffekt og forskelle i klinisk-patologiske variabler, men hvor stor en andel de hver især bidrager med, lader sig ikke bedømme her. I gruppen, der ikke fik tumor modificerende behandling, var der en subgruppe med tidligt stadium, uden komorbiditet og med epitheloid subtype, som muligvis burde have haft behandling. Pemetrexed-baseret versus andre regimer kemoterapi Pemetrexed er i dag standard behandling i 1. linje, men har også vist effekt i 2. linje (22). Dette studie har fundet en signifikant forskel mellem median overlevelse ved pemetrexed-baseret kemoterapi og andre regimer af kemoterapi (16 vs 11 måneder, p = 0.034). Pemetrexed-patienterne har i gennemsnit modtaget 9.3 serier kemoterapi, mens anden-patienter i gennemsnit har modtaget 4.7 serier. Det vides ikke, om de færre serier hos anden-gruppen skyldes manglende tilbud, eller om de blev for syge til at modtage behandling. Det er sandsynligt, at patienter behandlet med pemetrexed har haft bedre respons og færre bivirkninger til den givne kemoterapi og derfor har fået flere serier. Modtagere af pemetrexed i 1. linje (14 måneder) har numerisk kortere overlevelse end modtagere af pemetrexed i 2. linje (18 måneder), men t-test af overlevelse viste dog en ikke-signifikant forskel mellem grupperne (p=0.220). Tidlig versus sen periode Der var ingen signifikant forskel i overlevelse mellem tidlig og sen periode, når alle behandlinger blev analyseret under et - eller ved analyse af alle typer kemoterapi og alle typer kirurgi, hvilket kan tyde på, at der ikke er sket radikale forbedringer i behandlingen af denne sygdom (Tabel 5). Pemetrexed, det mest aktive stof inden for behandling af MPM, blev allerede fra 2003 anvendt i 2. linje hos en stor del af patienterne. Fra 2008 blev pemetrexed standard i 1. linje, men det ser ikke ud 16
17 til at have påvirket overlevelsen signifikant. Det samme kan man sige om EPP og P/D, der hhv. var mest benyttet i tidlig og sen periode. Radikal versus irradikal og trimodal kirurgi Patienter i dette studie har en signifikant bedre overlevelse på radikal kirurgi uden intensiv stråling i forhold til irradikal kirurgi (51.5 vs 20 måneder, p=0.047) samt en tendens til bedre overlevelse i forhold til trimodal-behandlede (51.5 vs 20 måneder, p=0.083). Det bemærkes, at ud af den lille gruppe (n=8) af stadig levende har fire modtaget radikal kirurgi og to irradikal kirurgi, hvorfor de gruppesammenlignede p-værdier, hvori radikal og irradikal gruppen indgår, på sigt kan ændre sig. Alle kirurgisk behandlede har PS 0-1. Det giver mening, at de irradikalt behandlede kan have lavere overlevelse end de radikalt behandlede, da gruppen ud over restvæv både har en større andel med komorbiditet (27.3%:0%) og mindre andel af epitheloid subtype (36,4%:75,0%). Det er interessant, at der ses en tendens til, at de trimodal-behandlede har dårligere overlevelse i forhold til radikalt behandlede. Trimodal-gruppen får relativt høje stråledoser (~60 versus ~30 Gray), hvis bivirkninger måske kunne bidrage til kortere overlevelse. En publikation fra RH beskriver en øget mortalitet ved høje stråledoser, og denne har resulteret i en modifikation af behandlingen (24). Klinisk-patologiske variabler er fordelt således, at trimodal-gruppen har lavest medianalder (59 år: 65 år), størst andel med epitheloid subtype (100%:66.7%) og flest med komorbiditet (10.0%:0%), men da grupperne er meget små, kan der dog ikke lægges megen værdi i disse sammenligninger. Alle de radikalt behandlede uden intensiv stråling er opereret med P/D (n=8), mens flest trimodal-behandlede har fået EPP (n= 8/10). Alle de radikalt behandlede har fået pemetrexed i 1. linje, mens de trimodalbehandlede fordeles på 4 pemetrexed i 1. linje, 1 pemetrexed i 2. linje og 5 på anden-baseret, hvilket betyder, at trimodal-gruppen muligvis har fået en mindre effektiv kemoterapi i forhold til de radikalt behandlede. Derudover har de trimodal-behandlede gennemsnitligt fået færre kemoterapi-serier end de radikalt behandlede (6.9 vs 9 serier), men der findes også evidens for, at færre EPP-behandlede 17
18 end P/D-behandlede kan holde til yderligere kemoterapi ved tilbagefald (13). En review artikel omkring trimodal-behandling med EPP viste perioperativ mortalitet fra % og morbiditet fra %, hvilket viser, at denne behandling er forbundet med stor risiko (25). Vort studie kan ikke genfinde lige så høj en medianoverlevelse for trimodal behandlede som andre tidligere nævnte studier (20 vs 29/33 måneder)(15,16,19,20). EPP versus radikal P/D Numerisk har radikal P/D bedre overlevelse end EPP i dette studie, selvom det ikke er statistisk signifikant (38 vs 19 måneder, p=0,127). Et større antal i begge grupper ville være nødvendigt for at afklare dette. Blandt de ti patienter behandlet med radikal P/D er en ret stor del stadig i live (n=4), hvilket på sigt kan resultere i en lavere/signifikant p-værdi. Større studier har vist, at P/D kan give en bedre overlevelsen end EPP- blandt andre Flores et al 2008 (14). En metaanalyse foretaget af Taioli et al i 2015 finder ikke en signifikant forskel i overlevelse mellem P/D og EPP, men viser stor heterogenitet blandt resultaterne af andre studier. Signifikant lavere mortalitet i forbindelse med P/D versus EPP blev dog påvist (26). Ulemper ved studiet: Den kirurgiske population er forholdsvis lille, hvilket giver større usikkerhed omkring median overlevelse for undergrupperne. Linjerækkefølgen af anden-baseret kemoterapi tages ikke i betragtning pga. stor heterogenitet i populationen. Patienternes patologiske diagnoser er ikke blevet reevalueret, men da de inkluderede patienter er diagnosticeret i eller efter 2002, forventes misklassifikation ikke at være signifikant, da periodens diagnosemetoder regnes for værende troværdige. 18
19 Da data er hentet fra journaler skabt i samarbejde med patienter, kan der være en risiko for fejlfortolkning i analysen grundet hukommelsesbias. For modtagere af pemetrexed-baseret kemoterapi kunne ikke alle antal serier findes pga. manglende information fra RH. Dette betyder, at det gennemsnitlige antal serier for denne gruppe muligvis er større end angivet. Vi har ikke lavet ekstensive overlevelsesanalyser med Kaplan-Meier eller Cox-regression, der kunne have afdækket nye sammenhænge, men pga. et lavt antal censurerede patienter (4.2%) er t-tests gode nok til præliminære analyser. Fordele ved studiet: For at omhandle MPM er dette et relativt stort studie, og en lignende gennemgang er ikke tidligere publiceret for danske patienter. Der er en antalsmæssig god fordeling mellem behandlingerne, og vi har valideret patientinformationerne gennem ekstensiv journalgennemgang. Konklusion: Denne første retrospektive analyse af behandlingsresultater for MPM patienter i Nordjylland har vist, at pemetrexed-baseret er forbundet med bedre overlevelse end anden-baseret kemoterapi. Sammenligning mellem pemetrexed-behandling i 1. linje og 2. linje har vist ingen signifikant forskel i overlevelse. Man kan se en signifikant forskel i overlevelse mellem dem som har fået kirurgi (kombineret med kemoterapi) over dem der har fået kemoterapi alene over dem der har fået igen/symptomlindrende behandling (p 0.001). Radikal kirurgi uden intensiv stråling har givet bedre overlevelse end irradikal kirurgi og vist en tendens til bedre overlevelse i forhold til trimodal 19
20 behandling. Studiet viser inkonklusive resultater omkring forskelle i overlevelse mellem P/D og EPP. Der er ingen signifikante forskelle i overlevelse mellem patienter behandlet i vs , hverken for de kemoterapi- eller kirurgisk behandlede patienter, hvilket viser, at der ikke er sket radikale forbedringer i behandlingen af MPM. Det lille antal af patienter i hver behandlingsgruppe og tegn på tilstedeværelse af selektionsbias gør, at faste konklusioner omkring optimal behandling ikke kan drages, men de overstående fund er i tråd med de aktuelle anbefalinger for behandling af MPM i Danmark. Det er vigtigt, at patienter, der helbredsmæssigt er i stand til at få kemoterapi, tilbydes dette og yderligere, at dem med lavt stadium, god performancestatus, epitheloid subtype samt begrænset komorbiditet tilbydes kirurgi. Det kunne være af interesse at forske mere i det optimale antal og rækkefølge af kure både separat og før kirurgi. Interessekonflikter: Ingen. Referencer: 1. Cancerregistret. Statens Serum Institut. 2. Tal fra datamaterialet holdt op mod tal fra Cancerregistret. 3. Danmarks Statistik. 4. Røe OD, Stella GM. Malignant pleural mesothelioma: history, controversy and future of a manmade epidemic. Eur Respir Rev Mar;24(135): Robinson BWS, Musk AW, Lake RA. Malignant mesothelioma. Lancet. 2005;366(9483): Carbone M, Yang H. Molecular pathways: targeting mechanisms of asbestos and erionite carcinogenesis in mesothelioma. Clin Cancer Res. 2012;18(3): Røe OD, Anderssen E, Helge E, Pettersen CH, Olsen KS, Sandeck H, et al. Genome-wide profile of pleural mesothelioma versus parietal and visceral pleura: The emerging gene portrait of the mesothelioma phenotype. PLoS One. 2009;4(8): Carbone M, Ly BH, Dodson RF, Pagano I, Morris PT, Dogan UA, et al. Malignant 20
21 Mesothelioma: Facts, Myths and Hypotheses. 2012;227(1): Kjaergaard J, Andersson M. Incidence rates of malignant mesothelioma in Denmark and predicted future number of cases among men. Scand J Work Environ Health Apr;26(2): Stayner L, Welch LS, Lemen R. The worldwide pandemic of asbestos-related diseases. Annu Rev Public Health. 2013;34: Porpodis K, Zarogoulidis P, Boutsikou E, Papaioannou A, Machairiotis N, Tsakiridis K, et al. Malignant pleural mesothelioma: current and future perspectives. J Thorac Dis. 2013;5(Suppl 4):S Vogelzang NJ, Rusthoven JJ, Symanowski J, Denham C, Kaukel E, Ruffie P, et al. Phase III study of pemetrexed in combination with cisplatin versus cisplatin alone in patients with malignant pleural mesothelioma. J Clin Oncol Jul;21(14): Hasegawa S. Extrapleural pneumonectomy or pleurectomy/decortication for malignant pleural mesothelioma. Gen Thorac Cardiovasc Surg Sep;62(9): Flores R, Pass H, Seshan V, Dycoco J, Zakowski M, Carbone M, et al. Extrapleural pneumonectomy versus pleurectomy/decortication in the surgical management of malignant pleural mesothelioma: results in 663 patients. J Thorac Cardiovasc Surg p , 626 e Datta A, Smith R, Fiorentino F, Treasure T. Surgery in the treatment of malignant pleural mesothelioma: recruitment into trials should be the default position. Thorax. 2014;69(2): Bolukbas S, Eberlein M, Fisseler-Eckhoff A, Schirren J. Radical pleurectomy and chemoradiation for malignant pleural mesothelioma: The outcome of incomplete resections. Lung Cancer. 2013;81(2): Treasure T, Lang-Lazdunski L, Waller D, Bliss JM, Tan C, Entwisle J, et al. Extra-pleural pneumonectomy versus no extra-pleural pneumonectomy for patients with malignant pleural mesothelioma: clinical outcomes of the Mesothelioma and Radical Surgery (MARS) randomised feasibility study. Lancet Oncol. 2011;12(8): Scherpereel A, Astoul P, Baas P, Berghmans T, Clayson H, de Vuyst P, et al. Guidelines of the European Respiratory Society and the European Society of Thoracic Surgeons for the management of malignant pleural mesothelioma. Eur Respir J. 2010;35(3): Bölükbas S, Manegold C, Eberlein M, et al. Survival after trimodality therapy for malignant pleural mesothelioma: Radical Pleurectomy, chemotherapy with Cisplatin/Pemetrexed and radiotherapy. Lung Cancer. 2011;71(1): Krug LM, Pass HI, Rusch VW, Kindler HL, Sugarbaker DJ, Rosenzweig KE, et al. 21
22 Multicenter phase II trial of neoadjuvant pemetrexed plus cisplatin followed by extrapleural pneumonectomy and radiation for malignant pleural mesothelioma. J Clin Oncol Jun 20;27(18): de Lima VAB, Sørensen JB. Third-line chemotherapy with carboplatin, gemcitabine and liposomised doxorubicin for malignant pleural mesothelioma. Med Oncol Feb;32(2): Sørensen JB, Sundholm S, Perell K, Thielsen A-K. Pemetrexed as Second-Line Treatment in Malignant Pleural Mesothelioma after Platinum-Based First-Line Treatment. Journal of Thoracic Oncology p pdf. 24. Kristensen CA, Berthelsen AK, Kjaer-Kristoffersen F, Ravn J, Sørensen JB, Engelholm S-A. Pulmonary toxicity following IMRT after extrapleural pneumonectomy for malignant pleural mesothelioma. Radiother Oncol. 2009;92(1): Cao C et al. A systematic review and metaanalysis of surgical treatments for malignant pleural mesothelioma. Lung Cancer. 2014;83(2): Taioli E, Wolf AS, Flores RM. Meta-analysis of survival after pleurectomy decortication versus extrapleural pneumonectomy in mesothelioma. Ann Thorac Surg. Elsevier; 2015 Feb 2;99(2):
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereMalignt Pleuralt Mesotheliom
Malignt Pleuralt Mesotheliom November 2011 Incidens. Malignt pleuralt mesotheliom er en sjælden tumor. Incidencen i de fleste lande i Europa er 1,0 1,4 pr. 100.000. Årligt diagnosticeres 80 nye tilfælde
Læs mereOnkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer
Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereLungehindekræft (malignt mesotheliom)
Lungehindekræft (malignt mesotheliom) Onkologisk klinik, Rigshospitalet Hvad er mesotheliom? Mesotheliom er en kræftsygdom i lungehinden. Tilstanden er sjælden, idet under 100 nye tilfælde diagnosticeres
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereBLÆREKRÆFT OG RYGERELATEREDE KOMORBIDITETER
BLÆREKRÆFT OG RYGERELATEREDE KOMORBIDITETER Alder på diagnosetidpunkt Kvinder BLÆREKRÆFT - INCIDENS 9. hyppigste kræftform på verdensplan Mænd(2/3) 1600 nye tilfælde/år 25 % MIBC BLÆREKRÆFT - STADIEINDDELING
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereRapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereRapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen
Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Malignt pleura mesotheliom (MPM) Dato: 19.9.2009 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Birgitte Volkersen, Niels Bjerring, Henrik Kirstein, Poul Clemmensen Revision: 19.9.2011
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereMalignt pleuralt mesoteliom
Malignt pleuralt mesoteliom Sajitha Sophia Sritharan 1, 2, Jens Lundby Frandsen 2, Øyvind Omland 3 & Jens Meldgaard Bruun 2 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereBias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital
Bias og confounding Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Kritisk litteraturlæsning Introduktion Øvelse Information 5 min. Gruppearbejde 20 min. Diskussion
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Betydning af systemisk behandling. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Betydning af systemisk behandling Maj-Britt Jensen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Long time ago Acta Oncologica, 2008; 47: 633-638 Extended radical mastectomy versus simple mastectomy followed by
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereMesothelioma pleurae et peritonei (C45.0 - C45.9)
Kræft sygdomme Definition og diagnostiske kriterier Mesothelioma pleurae et peritonei (C45.0 - C45.9) 60 % af malignt pleuralt mesotheliom (lungehindekræft) er af epithelial type, 10 % er sarcomatoide
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2017 Erik Jakobsen, Leder Tak til Og tak til Og tak til Lungekræft i DK Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år 7,8 % af alle
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereAge Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.
p [ ] Age Standardized Incidence Rate-ASR ASR - ASR - GLOBOCAN C B - email: Amiralmasi@arakmu.ac.ir - p< ICD-O C22 Cochran-Armitage WinPepi 2.1 CI ± ± ± ± ± ± ± ± ± References 1. Etemadi A, Sadjadi A,
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider
Læs mereMALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2018 Erik Jakobsen, Leder Tak til Tak til Og tak til Og tak til 2017 66.212 patienter med lungekræft 52 % mænd, 48 % kvinder Medianalder 71 år (steget fra 68 år) Periode
Læs mereHoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH
Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og
Læs mereResultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse
Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At
Læs mereErik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register
Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register ~ 50% af alle nye kræfttilfælde i DK 5 Med valide klinisk funderede danske overlevelsestal at dokumentere de seneste behandlingsresultater inden for 4 store
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereEr det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereRelapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion
Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereBestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital
Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige
Læs mereOSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Læs mereØnsket dødssted for danske cancer patienter
Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereSKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT
SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereDansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 1 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereLearnings from the implementation of Epic
Learnings from the implementation of Epic Appendix Picture from Region H (2016) A thesis report by: Oliver Metcalf-Rinaldo, oliv@itu.dk Stephan Mosko Jensen, smos@itu.dk Appendix - Table of content Appendix
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereBehandlingsfremskridt inden for kræft
NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP Behandlingsfremskridt inden for kræft Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet Formand for Dansk Selskab for
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereMetastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning
Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende
Læs mereGynækologiske tumorer Post-ASCO Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus
Gynækologiske tumorer Post-ASCO 2012 Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus Cervix Ovarie Endometrie Vulva Sarkom Blandet gyn. Clinical science symposium Poster discussion session General poster
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereSENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereF o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i
F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i - To fortolkningsmodeller undersøgt og sammenlignet ifm. et casestudium S i g r i d H a l l b e r g Institut for kommunikation Aalborg
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereSpørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mere