Dragør Ungdomsklub. Fremtidens klubtilbud. Side 1 af 18
|
|
- Lise Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dragør Ungdomsklub Fremtidens klubtilbud Side 1 af 18
2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Del 1. Ungdomstilbuddet i dag...6 En bredere målgruppe blandt de unge Ny krav til fritidstilbud Et samarbejdende ungetilbud Del 2. Ungdomstilbuddet i fremtiden...8 At arbejde brugerdrevet Understøttende undervisning Et relevant socialpædagogiske tilbud SSP...11 Støttekontaktperson/mentorkorps...11 Råd- og vejledningsforløb...12 Unge i job...13 Opsummering Del 3: Med udgangspunkt i anerkendelse...15 Hvad betyder social læring? Den værdsættende samtale hvad er det?...16 Anerkendelse og inklusion Side 2 af 18
3 Klokken er lørdag aften, og i caféen på Elisenborg sidder en gruppe unge i sofaerne og snakker. Victor har lånt en Ipad i baren, og de sidder alle bøjet over den lille skærm. De er i gang med en virtuel kortfilm om en superhund med en rød kappe og en blå maske, der kæmper mod den onde mister Cat. Gruppen får selskab af pædagogen Thomas, som har været ude i køkkenet for at hente sodavand. Han spørger de unge om, hvordan det går med projektet. Thomas er projektets vejleder. Han har støttet Victor og Josefine, der er initiativtagere, med at formulere projektet, og hans opgave er nu at understøtte gruppens arbejdsproces. Lige nu er de i gang med at diskutere en række tekniske detaljer. En af de unge, som hedder Peter, begynder at blive lidt opgivende. Han er ikke lige så god til alt det med computer, som de andre er, og føler sig hurtigt hægtet af. Thomas hjælper Peter med at flytte sit fokuspunkt hen på det kreative, hvor Peter har meget at byde ind med. På den måde fastholder Thomas Peter i projektet og understøtter og videreudvikler hans styrker. I salen er en gruppe piger i gang med et dansenummer. De er ved at udvikle en koreografi til en musikvideo, der skal bruges til en popsang, de selv har lavet og indspillet i musikværkstedet. Sandra står i døren ind til salen og kigger på pigerne. Hun vil tydeligvis gerne deltage i projektet. Pædagogen Bettina går hen og snakker med Sandra. Sandra er ikke særlig god motorisk, men Bettina ved, at Sandra er rigtig god til at sy og interesserer sig for mode. Hun foreslår Sandra, at hun skal tilbyde pigerne at designe nogle dragter til dem. Sandra henvender sig til de andre piger og bliver inddraget i designet og koreografiens udtryk i hendes nye rolle som kostume-designer. Pædagogen Bettina skynder sig videre ind til lektiecafeen, som hun er koordinator for i aften. Udenfor sidder nogle unge og hænger ud. På bordene står der en halvfyldt salat-skål og en foliebakke med noget flute. De unge har organiseret en grillaften sammen og har grillet pølser på centerets grill. Drengen Tobias, der er ansat i et ung til ung job i centeret i forbindelse med hans erhvervsgrundudannelsesforløb, foreslår en basketball-kamp, og tre drenge og to piger melder sig på. Tobias går ind for at hente en basketball. Side 3 af 18
4 Indledning Fælles for de tre opdigtede cases, som præsenteres ovenfor, er, at de er ungestyrede, nogle af aktiviteterne er længerevarende projekter ligesom kortfilmsprojektet og musikvideoen, nogle er kortere og mere ad hoc-prægede som grillaftenen. Sammen beskriver de en helt ny måde at tænke klubben på, der overskrider traditionelle forståelser af en klub. Visionen er, at klubben i fremtiden skal være et samlingspunkt for alle Dragørs unge. Vi går således fra klub til kultur- og ungehus, hvor de unge er primusmotorer og medskabere af tilbuddet. Med ændringen vil ungdomstilbuddet ligeledes løfte en bredere socialpædagogisk rolle i lokalsamfundet, blandt andet ved at tilbyde vejledning, støttekontakt opgaver og Erhvervsgrunduddannelsesforløb. Det er vigtigt at fremhæve, at de tiltag, som beskrives i materialet, kun er udgangspunktet. Vi ønsker at skabe et dynamisk tilbud, som hele tiden er i bevægelse. Omdrejningspunktet i Ungdomsklubben er arbejdet med social læring, hvor de unge gennem deltagelse i aktiviteter får muligheden for at arbejde med deres egen selvforståelse og styrke deres sociale kompetencer. Arbejdet med det nye tilbud indledtes med en medarbejderdag, hvor medarbejderne havde mulighed for at deltage i ideudviklingen. Beskrivelsen nedenfor har taget sit udgangspunkt i arbejdet på medarbejderdagen. I forbindelse med processen er der ligeledes afholdt et fokusgruppeinterview med 8 unge fra Dragør med det formål at teste ideerne. Det vurderedes, at der var basis for at arbejde videre med nedenstående model efter interviewet. De unges kommentarer og bekymringspunkter vil blive inddraget i forbindelse med implementeringen af tilbuddet. Rapporten vil beskrive følgende; hvorfor er det nødvendigt at tænke ungdomsarbejdet på en ny måde; indholdet i tilbuddet og hvordan det nye tilbud bliver en realitet, samt hvad det er for en pædagogisk forståelse, der ligger til grund for arbejdet i Ungdomsklubben. Rapporten er opdelt i tre dele: Del 1 beskriver de tre centrale udfordringer, som det nuværende ungdomsarbejde står overfor, og som det nye tilbud er et svar på. Det drejer sig om opgaven med at tiltrække en Side 4 af 18
5 bredere målgruppe, at opfylde de fremtidige nye krav til fritidstilbuddet i lyset af skolereformen og at bidrage til et samarbejdende ungdomstilbud. Del 2 beskriver det nye tilbud, herunder hvad en ny brugerdrevet arbejdsform betyder for arbejdet, og hvordan ungdomstilbuddet fremover kan løfte en bredere socialpædagogisk opgave. Del 3 beskriver den pædagogiske metode, der ligger bag arbejdet med det nye tilbud, og hvad det er for en lovmæssig og politisk ramme, som tilbuddet forholder sig til. Side 5 af 18
6 Del 1. Ungdomstilbuddet i dag Det nye tilbud omhandler Ungdomsklubben, som dækker aldersgruppen 7. klasse til og med 18 år. Ungdomsklubben er en del af Klub Dragør, der består af tre fritidsklubber og et samlet ungdomsklubtilbud. Ungdomsklubben har til huse på Elisenborg og har åbent mandag torsdag kl , fredag kl og søndag kl I dag har Ungdomsklubben indmeldte medlemmer som målgruppe, men fra medio juni 2014 er tilbuddet bevilliget som betalingsfrit tilbud, hvilket betyder, at målgruppen fra det tidspunkt vil være alle unge i Dragør i aldersgruppen. Det nye tilbud er svaret på tre centrale opgaver, som ungdomsklubben står overfor i dag. En bredere målgruppe blandt de unge Ungdomsklubben skal tiltrække en bredere målgruppe af unge i forbindelse med, at tilbuddet er blevet gjort betalingsfrit. Formålet er at sikre, at klubben bedre kan understøtte inklusionsarbejdet i Dragør Kommune, da det ofte er unge, som ikke i forvejen er organiseret i et tilbud, som er i fare for at blive ekskluderet. Der er således vigtigt, at alle unge løbende oplever centeret som noget de kunne tænke sig at bruge. Ungdomsklubben forholder sig til opgaven ved at introducere den brugerdrevne arbejdsform, hvor de unge selv er med til at definere de projekter, som foregår. Hermed bliver aktiviteterne naturligt et svar på de unges ønsker og behov. Den brugerdrevne arbejdsform vil blive beskrevet nærmere i det kommende afsnit. Ny krav til fritidstilbud Med regeringens reformaftale af den danske folkeskole fra juni 2013 kommer eleverne til at opleve en væsentligt længere skoledag, og det får betydning for den måde, de unge fremover kommer til at organisere deres fritidsliv. Vi skal derfor sikre dem et relevant tilbud, som har åbent, når de unge Side 6 af 18
7 har mulighed for at anvende fritidstilbuddet, og som opfylder deres behov, - derfor skal Ungdomsklubben holde weekendåbent. Det er visionen, at Ungdomsklubben skal være et frirum med fokus på de unges sociale læring, og hvor de unge kan modtage sparring og voksenstøtte i forhold til det at være teenager på vej mod voksenlivet. Det er en rolle som i mindre grad kan løses i skoleregi, og som er yderst relevant for en velfungerende ungdom. Samtidig skal centeret udgøre et sikkerhedsnet for socialt belastede unge. De skal bl.a. kunne modtage støtte i forhold til at komme i arbejde eller videre uddannelse. Med sidstnævnte sikrer vi dagtilbudslovens formulering om at forebygge den negative sociale arv og eksklusion ved at gennemføre forebyggende og støttende indsatser i forhold til unge med særlige behov. (se dagtilbudsloven 1). Et samarbejdende ungetilbud I forbindelse med den nye skolereform lægges der op til et tættere samarbejde mellem skole og fritidstilbud, samtidig med, at der politisk er et ønske om et mere sammenhængende ungdomstilbud. Klubben er åben over for en lang række forskellige samarbejdsformer, blandet andet et tæt samarbejde med skolen i forbindelse med realiseringen af den nye folkeskole. Mulighederne er mange; klubpersonalet kunne spille en aktiv rolle i udskolingen, klubbens lokaler kunne anvendes i forbindelse med projektarbejde etc. Samarbejdsprocessen er allerede i gang, hvor Ungdomsklubben deltager aktivt som interessentgruppe i forbindelse med implementeringen af skolereformen. Side 7 af 18
8 Del 2. Ungdomstilbuddet i fremtiden Arbejdet i Ungdomsklubben kommer til at gå på to ben. Det første ben handler om at skabe et spændende og engagerende tilbud med udgangspunkt i det brugerdrevne projekt som arbejdsmetode. Det andet ben handler om at skabe et relevant socialpædagogisk ungdomstilbud, der sikrer en forebyggende indsats blandt Dragør Kommunes unge generelt. Sidstnævnte arbejde er allerede i gang eksempelvis med arbejdet i SSP-regi, men vil med det nye tilbud blive udvidet og systematiseret. At arbejde brugerdrevet Ungdomsklubben tilbyder i dag en lang række forskellige aktiviteter til de unge. Nogle aktiviteter er længereværende, mens andre er mere ad hoc-prægede. Samtidig stiller tilbuddet en række faciliteter til rådighed, blandt andet multimedieværksted, musiklokale, værksted og sportsfaciliteter. Arbejdet er i dag organiseret sådan, at det primært er personalet, der udvikler og står for aktiviteterne. Med overgangen til en brugerdrevet arbejdsform overtages disse opgaver af de unge selv. Det bliver således de unge, som står for at formulere deres egne projekter og føre dem ud i livet, vejledt af det pædagogiske personale. På den måde opnår de unge unikke kompetencer i forhold til projektledelse, innovation, og samarbejde. Eksempler på det brugerdrevne arbejde er beskrevet i indledningens tre cases. Den brugerdrevne arbejdsform vil således være den primære arbejdsform, men der vil fortsat være behov for en vis andel af voksenformulerede projekter for at sikre et varieret ungdomstilbud, der rammer alle unge, og det vil Ungdomsklubben selvfølgelig leve op til. Brugerdrævede projekter er knyttet til forskellige aktivitetsformer ex musik, digitale medier, værksted, dans, holdsport m.m. Det kalder samtidig på nye aktivitetstilbud og ny organisering af arbejdet, der kan målrettes forskellige interesseområder. Med henblik på dette vil medarbejderne arbejde i interesseteams med særlig fokus på det enkelte område. Side 8 af 18
9 Sådan vi når dertil: Nye åbningstider: En vigtig brik i realiseringen af ikke blot den brugerdrevne arbejdsform, men tilbuddet som helhed, er nye åbningstider. Projektarbejde kræver længere samlet tid for, at de unge kan arbejde meningsfyldt med deres projekter, og at det ligger på et tidspunkt, hvor de har tid og mulighed for at fordybe sig. Med forslaget bedes der om en ramme på 28 timer, som kan fordeles efter behov, men med et minimum på 5 åbningsdag om ugen. Et forslag til åbningstider kunne være følgende: Fredag: To andre sammenhængende hverdage: Lørdag og søndag: Åbningstiden udvides inden for egen ramme fra 19 til 28 timer ugentligt. Udvidelsen sker ved at inddrage mellemtimer. Det drejer sig om tid, der før blev anvendt til planlægning af aktiviteter, afholdelse af forældresamtaler eller mødeaktivitet. Disse opgaver vil fremover blive løst inden for åbningstiden. Flere unge i tilbuddet Med henblik på at flere og forskellige unge benytter sig at tilbuddet, vil de forskellige interesseteam have særligt opsøgende fokus på bestemte typer af unge. Eksempelvis vil musikteamet opsøge unge musikinteresserede med tilbud om aktivitet og projekter. Det kunne ex. være ved at tage kontakt til de unge gennem musikskolen. Side 9 af 18
10 Kompetenceudvikling Med den brugerdrevne arbejdsform introduceres der en helt nye arbejdsform. Der vil derfor være behov for et kompetenceudviklingsforløb for personalet. Kompetenceudviklingsforløbet kan gennemføres internt. Understøttende undervisning Klubben deltager pt. aktivt i implementeringen af den nye folkeskolereform, hvor der blandt andet arbejdes med et samarbejde omkring den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser (kilde Undervisningsministeriet). Som beskrevet ovenfor er mulighederne for samarbejde mange: Klubbens lokaler kunne anvendes som en del af skolen, pædagoger kunne deltage i undervisningen eller køre egne forløb. Det vil blandt andet være oplagt at integrere arbejdet med den brugerdrevne arbejdsform i et samarbejde med folkeskolen. Den endelige udformning af samarbejdet afventer dog resultatet af skolereformsprocessen. Sådan vi når dertil: Kompetenceudviklingsforløb Afhængig af resultatet kan der blive behov for et kompetenceudviklingsforløb for det pædagogiske personale. Side 10 af 18
11 Et relevant socialpædagogisk tilbud Det socialpædagogiske arbejde er ikke nyt i Ungdomsklubben, blandt andet foregår der allerede i dag et stort arbejde i SSP-regi, der organisatorisk er tilknyttet klubben. Der er dog et ønske om at skabe et udvidet og mere systematisk tilbud med alle Dragørs Unge som målgruppe. Nedenfor beskrives indledningsvist det nuværende SSP-samarbejde, derefter beskrives planerne for et støttekontaktperson/mentorkorps,, ungdomstilbuddets råd- og vejledningsopgave samt det nye tilbud 'unge i job'. SSP SSP-funktionen er i dag en todelt jobfunktion. 50 pct. af opgaverne er placeret i regi af klubben og 50 pct. af opgaverne er SSP opgaver, men på grund af den tætte sammenhæng mellem opgaverne er der i praksis tale om en integrering af de to funktioner. Eksempler på de SSP-opgaver, som i dag løses i regi af klubben, er: Funktioner i Ungdomsklubben som en integreret del af SSP stillingen Deltagelse i engagementer, ture m.m. med ungdomsklubben. Opgaver i Dragørs Junior- og Ungdomsklub. Opsøgende arbejde i gadeteam (voksenteam, der færdes i nattelivet) Sådan vi når dertil: SSP-funktionen er i vid udstrækning fuldt implementeret i dag. En kommende udviklingsopgave bliver kompetenceudvikling af gadeteamet. Støttekontaktperson/mentorkorps Klub Dragør modtager jævnligt henvendelser fra Dragør Kommunes Socialforvaltning om, hvorvidt en pædagog ønsker at arbejde som støttekontaktperson for en ung. Vi ønsker derfor at formalisere og kvalificere støttekontaktpersontilbuddet ved at oprette et særligt korps til at løfte opgaven i forbindelse med det nye tilbud. Arbejdet som støttekontaktperson kan dreje sig om en Side 11 af 18
12 ung, som oplever ensomhed, mobning eller andre former for sociale udfordringer. En støttepersons opgave er at arbejde med den unges selvforståelse og at hjælpe den unge med at se alternativer samtidig med, at kontaktpersonen udgør et fast holdepunkt og en tryg zone for den unge. Det vil være oplagt at integrere arbejdet som støttekontaktperson med det arbejde, der kommer til at foregå i regi af Ungdomsklubben. Klubben vil kunne udgøre et trygt miljø, hvor den unge, støttet af sin kontaktperson, kan opbygge og afprøve nye selvforståelser i en social kontekst sammen med andre unge. Dette vil ligeledes styrke støttekontaktopgaven som inkluderende funktion, da den unge får mulighed for at blive en del af et socialt fællesskab. Ideen om at arbejde med et sådan tilbud ligger ligeledes godt i tråd med Barnets Reform fra Her understreges det blandt andet, at udsatte børn skal have mulighed for at modtage støtte i det at udvikle personlige og sociale kompetencer og at opretholde venskaber, sociale netværk og fritidsaktiviteter. (Håndbog om Barnets Reform, 2011) Sådan vi når dertil? Ny koordinerende rolle Oprettelsen af et støttekontaktperson korps kræver primært koordinering mellem ungdomstilbuddet og og socialforvaltningen. Denne opgave vil kunne løses internt. Råd- og vejledningsforløb Ungdomsklubben arbejder i dag på en lang række måder med råd- og vejledning. Der er formaliseret råd- og vejledningsforløb i regi af SSP og UU-vejledning. Her har de unge mulighed for at komme til åben rådgivning en gang om ugen. Samtidig er uformel råd- og vejledning en central del af personalets daglige arbejde, hvor de, ved at opbygge gode relationer til de unge, kommer til at fungere som voksenfortrolige for de unge. Den uformelle vejledning kan for Side 12 af 18
13 eksempel handle om en ung, der kommer ind og direkte beder om en snak og hjælp til et problem eller overvejelser, de gør sig. Den uformelle vejledning er noget vi i det fremtidige tilbud ønsker at sætte fokus og gøre til en mere bevidst del af det pædagogiske arbejde. Indenfor formel vejledning ønsker vi at etablere råd- og vejledningsforløb for forældre omkring det at være forældre til ældre børn. Sådan vi når dertil? Vejledning Kompetenceudvikling vedr. særlige vejledningstilbud så som job, uddannelse og forældrevejleding. Dette vil kunne løses i form af medarbejderdeltagelse i målrettede kurser. Økonomisk kan det holdes inden for egen ramme. Unge i job Et fremtidigt indsatsområde i Ungdomsklubben er 'Unge i job'. En del af tilbuddet handler om at tilbyde uddannelsespladser som en del af et Erhvervsgrunduddannelsesforløb for unge under 30 år. Indsatsen retter sig primært imod unge, som har problemer med at gennemføre et normalt uddannelsesforløb, og som måske har behov for et alternativt tilbud. Formålet med tilbuddet er at give den unge et andet selvbillede og position i ungegruppen og hermed opbygge et mere konstruktivt selvbillede. Det endelige mål er, at den unge kommer tilbage i uddannelse eller kommer i job. En anden del af tilbuddet handler om at tilbyde støtte til at skrive ansøgning eller CV, træning i jobsamtale og formidling af ungdomsjobs gennem erhvervsnetværk. Sådan vi når dertil: Etablering af og organisering af ungejob Udvikling af nye samarbejdsrelationer mellem unge og pædagoger. Dette kan gøres internt. Side 13 af 18
14 Opsummering Realiseringen af det nye tilbud er altså primært betinget af tre forhold. En ændring af ungdomsklubbens åbningstid, et kompetenceudviklingsforløb i forbindelse med implementeringen af projektarbejdsformen og evt. i forbindelse med det fremtidige samarbejde med skolen. Derudover er der primært tale om organisatoriske ændringer, som kan løses internt. Side 14 af 18
15 Del 3: Med udgangspunkt i anerkendelse Del tre vil give et indblik i det pædagogiske arbejde i Dragørs Ungdomsklub nu og i fremtiden, nemlig den anerkendende tilgang med udgangspunkt i social læring. Afsnittene kommer ind på, hvad social læring er, hvordan medarbejderne arbejder med anerkendelse og hvad anerkendelse kan i forhold til at sikre Dragør Kommunes politiske målsætning om at skabe et inkluderende ungetilbud, hvor de unge kan udvikle deres sociale kompetencer. Rammen for Klub Dragørs arbejde er dagtilbudsloven, Dragør Kommunes Børn- og ungepolitik, samt Dragør Kommunes Inklusionsstrategi. Dagtilbudsloven har en bred formålsbeskrivelse sammenlignet med andre lovgivninger på børneområdet. Det fremgår af formålsparagraffen, at klubtilbuddet skal fremme børn- og unges trivsel, udvikling og læring ( 1 stk. 1), og forebygge den negative sociale arv og eksklusion ved at gennemføre forebyggende og støttende indsatser i forhold til unge med særlige behov. ( 1, stk 3). Klubtilbuddet har således opgaven: alle børn skal trives og samtidig skal børn, der er i fare for at blive ekskluderet, inkluderes i fællesskabet. Med Dragør kommunes inklusionsstrategi at høre til i det fællesskab, er der sat yderligere fokus på klubtilbuddets rolle i forhold til at forebygge eksklusion. Det er nemlig en væsentlig pointe i strategien, at alle børn kan blive udsat for eksklusion i kortere eller længere perioder af deres liv, og at det pædagogiske tilbud har til opgave at forebygge dette. Men hvordan gør man så det? - Fritidstilbuddet giver medarbejderne mulighed for samvær med de unge i længere tid af gangen, hvilket skaber basis for at opbygge konstruktive og positive relationer til de unge. Det bruger de til at arbejde med de unges sociale læring, med udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Side 15 af 18
16 Hvad betyder social læring? Når vi taler om social læring, så taler vi om læring gennem social deltagelse. Deltagelse skal forstås bredt dvs. det at deltage ikke blot refererer til at være en del af en social sammenhæng, men hvordan det at deltage i et fællesskab er med til at skabe vores forståelse af os selv som mennesker. At være i en klike på legepladsen eller i et arbejdsteam er eks. både en form for handling og en måde at høre til på. En sådan deltagelse former ikke blot, hvad vi gør, men også, hvem vi er, og hvordan vi fortolker det, vi gør. Det er en kompleks proces, der kombinerer handling, samtale, tænkning, følelse og tilhørsforhold. Deltagelse omfatter altså hele vores person, herunder vores krop, bevidsthed, følelser og sociale relationer. Når vi indgår i et fællesskab, sættes der således en proces i gang, hvor det vi gør, giver mulighed for at konstruere nogle andre fortællinger omkring os selv, og det er med til at skabe en ny identitet, som så igen giver os mulighed for at deltage i fællesskaber på nye måder. Når medarbejderne arbejder med social læring, så tager de udgangspunkt i den anerkendende samtale som deres arbejdsmetode. Den værdsættende samtale hvad er det? Værdsættende samtaler tager udgangspunkt i, at mening et et historisk situationsafhængigt fænomen, som udspringer af mellemmenneskelige samspil og hele tiden ændres. At tale om mening som relationsbaseret betyder, at vi går fra pædagogisk at fokusere på den enkelte unge til at fokusere på de relationer, som den unge indgår i, og hvad det er for en mening, der skabes i fællesskab, når den unge interagerer med andre. Metoden har som udgangspunkt, at sproget har stor betydning den måde vi føler, tænker og indgår i sociale sammenhænge på. Det påvirker vores forestillinger om, hvordan livet bør være, og hvad der er muligt; vores sprog og forestillinger er altså med til at forme det liv, vi lever. Side 16 af 18
17 Et centralt aspekt i den værdsættende samtale er at fokusere på erfaringer, der handler om anerkendelse, stolthed, gode fremgangsmåder, værdsættelse og bekræftelse. Det gør pædagogerne ved at stille spørgsmål til de unge, at tilbyde de unge andre opgaver og/eller vise den alternative handlemuligheder. Dialogen handler om de bedste måder at gøre tingene på, om højdepunkter i de unges liv, og om de unges ønsker for fremtiden. Samtidig sættes der fokus på evner i de unges fortælling om dem selv. Italesættelsen af evner, ressourcer og positive kompetencer bidrager til en positiv identitet og selvforståelse, som giver de unge mulighed for at handle konstruktivt i sociale sammenhænge ikke bare nu, men også i deres fremtidige liv. Anerkendelse og inklusion Målet med Dragør Kommunes inklusionsindsats er at opbygge børnefællesskaber, som har følgende karakteristika: Børn skal have mulighed for at være deltagende, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, de indgår i. Inkluderende fællesskaber har spilleregler, aktiviteter og samværsformer, der omfatter og er til gavn for alle børn i gruppen. Forældrene er de professionelles vigtigste samarbejdspartnere og ressourcepersoner. Forskelligheder ses som en styrke for udviklingen af dynamiske og udviklende fællesskaber for alle børn i gruppen. Børns adfærd ses som en invitation til dialog frem for konflikt. De inkluderende fællesskaber er børnenes øvepladser for det videre liv. Børn har adgang til forskellige fællesskaber, der tager udgangspunkt i barnets trivsel og udviklingsmuligheder. Medarbejdere arbejder ud fra et fælles ansvar for alle børn i gruppen, med fokus på børnenes udvikling og lyst til at inddrage dem selv og deres praksis i et lærende fællesskab. Eksklusion forstås altså ikke blot som et individuelt problem hos de unge, men er knyttet til en relationel og social forståelse af eksistens. Man kan illustrere, hvorfor den anerkendende metode er velvalgt til at løse ovenstående målsætninger med den opdigtede case fra indledningen med den Side 17 af 18
18 virtuelle kortfilm, hvor drengen Peter ikke føler sig lige så dygtig til det tekniske, som de andre. Peter står altså i en situation, hvor hans selvforståelse påvirker hans mulighed for deltagelse, og han er i fare for at blive ekskluderet af fællesskabet. Ved at benytte sig af værdsættende samtale, hvor man flytter fokus fra mangler og svagheder til styrker og kompetencer, hjælper pædagogen Thomas Peter med at konstruere en anden selvforståelse. I stedet for selvforståelsen. 'Jeg er den, der ikke er god til computer' flyttes fokus til Peters styrker og ressourcer 'Jeg er den, som er god til at tegne og være kreativ'. Denne ændring af fortællingen om Peter, giver Peter mulighed for at få en aktiv rolle i gruppen som en, der har noget at tilbyde fællesskabet. Hermed sikres Peters inklusion i ungetilbuddet og mulighed for at udvikle og styrke hans kompetencer. Side 18 af 18
Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør
Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Lovgivning og politik...3 1.1 Lokalpolitiske beslutninger...4 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...5
Læs mereFolkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere
Læs mereProjektbeskrivelse X 2791 Klub Dragør, august 2014
Projektbeskrivelse X 2791 Klub Dragør, august 2014 1 af 19 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Projektets baggrund...5 Projektets dele...8 Organisering...12 Kommunikation...16 Økonomi...18 Risikovurdering...19
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereMÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE
MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør
Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...3 2.1 Åbningstider...4 2.2 Forældrebetaling...5
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereUngehuset Flere af de unge der i dag kommer i Ungehuset, kommer fra socialt truede familier.
Uddybende bilag til BSU november 2011. Ungehusets fremtid Baggrund. Den senere tids optrapning af konflikterne i Ungehuset har nødvendiggjort et oplæg, der sætter fokus på Ungehuset s reetablering og fremtid.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereSFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune
September 2016 Jobprofil SFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune 1. Indledning Lyngby Taarbæk Kommune har bedt Genitor om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny SFO og klubleder
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereKlubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument
Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Klubben på Bakken Et idegrundlag om et fritidstilbud til 4.-6. klasse på Bakkeskolen Februar 2019 Internt arbejdsdokument 1 Baggrund:
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereKlubberne i skolereformen
Klubberne i skolereformen Børn Kultur og Velfærd Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej 16 2620 Albertslund Inspirationspjece T 20 47 90 48 SIDE 2 Klubberne i Albertslund ønsker med denne
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereSkt. Klemens Læringværksted
Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger (SFO) under folkeskoleloven. Integrerede institutioner,
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereFamilien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.
På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.
Læs mereKriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereGRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske
Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske arbejde i Fredericia kommune 2017 GRUNDLAG for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde www.fredericia.dk 2
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereDagsorden. Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup
Dagsorden Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup Oplysninger og data fra kalenderår 2016 Dato for tilsyn Deltagere ved tilsynet Distriktsklubleder Rasmus, bestyrelsesmedlem afbud, TR/medarbejder repræsentant
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereRammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune
Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereTroldeklubben Fællesskab JA Tak. De ansatte har lavet nedenstående tegning / fotografi, der illustrerer hvad børnene får ud af at gå i Klubben.
Troldeklubben Fællesskab JA Tak De ansatte har lavet nedenstående tegning / fotografi, der illustrerer hvad børnene får ud af at gå i Klubben. Hvad får børnene ud af at gå i Troldeklubben? de ansattes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mere