Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Transkript

1 Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

2 Indhold Indledning... 3 Del 1. Lovgrundlag... 4 Del 2. Generelle oplysninger... 5 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Vokseninitieret aktivitet Børnekultur Rutiner Del 4. Evaluering Bilag: Fælles mål 2

3 Indledning Du sidder nu med Faaborg-Midtfyn Kommunes kravspecifikation for pædagogiske læreplaner. Denne kravspecifikation sætter rammerne for en helt ny måde at arbejde med den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. Intentionen bag kravspecifikationen er at forenkle det komplicerede. Kravspecifikationen er en skabelon for den pædagogiske læreplan. En skabelon, der både fastsætter nogle rammer for formen såvel som et niveau for indholdet i den pædagogiske læreplan. Kravspecifikationen fastsætter fælles læringsmål for dagtilbudsområdet i kommunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål for de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudsloven og tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale som forskere og eksperter har udviklet i forbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden og forskning på 0-6 års området For institutioner bestående af flere matrikler giver læreplansdokumentet mulighed for at vise det fælles værdigrundlag og de forskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikationen skal der laves beskrivelser og dokumentation af henholdsvis en vokseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur og en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser og dokumentationer skal der bl.a. redegøres for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsforløbet vil netop fokusere på denne nye måde at arbejde med den pædagogiske læreplan. Dette er en elektronisk udgave af kravspecifikationen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dokumentet indeholder farvede felter med overskrifter og informationer om dagtilbudsområdet. Under disse felter skal der beskrives, hvordan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Del 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget er dagtilbudslovens Formålet med den pædagogiske læreplan "Et af de centrale formål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart." Den pædagogiske læreplan danner grundlag for en pædagogisk praksis, der lever op til lovgivningens intentioner om: At bidrage til at styrke børnenes læring og udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fokus på børn med særlige behov At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde At bidrage til en større synlighed og deraf følgende involvering og dialog med forældre, fagsekretariat og politikere At bidrage til at børnenes kompetencer ved skolestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksion, der bygger på dokumentation og evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses som en vej til beskrivelse af den pædagogiske praksis som dokumentation for forældre, fagsekretariat o.a. 4

5 Del 2. Generelle oplysninger Institutionens navn Femkløveren Fakta om institutionen Adresse og institutionstype: Floravej 15, 5750 Ringe Femkløveren er en områdeinstitution, der består af 4 børnehuse, for børn i alderen 2,11 år til 6 år. Et af børnehusene har en vuggestue med 12 børn. Femkløverens børnehuse er placeret i 4 landsbyer i en vifte rundt om Ringe by. Åbningstider og lukkedage Den ugentlige åbningstid er 50,25. Femkløveren har kun lukket på de to kommunale lukkedage, dvs. juleaftensdag og Grundlovsdag. Der er ferieopsamling i et af børnehusene (Oasen i Kværndrup), i perioderne: Vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, fredag efter Kr. Himmelfarts dag, ugerne 28, 29 og 30 (sommerferien), efterårsferien (uge 42) og mellem jul og nytår. Institutionens årsnorm Det gennemsnitlige antal børn i institutionen i et budgetår: 169 børnehave og 12 vuggestuebørn Ansatte i Femkløveren Hovedparten af medarbejderne har en pædagogisk uddannelse. Derudover har vi ansat pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og PAU studerende. Udover de pædagogfaglige kompetencer, har vi pædagoger med særlige kompetencer indenfor sprogarbejdet, motorik, idræt, inklusion, overgangsarbejdet til skolerne, dansepædagog, teater, IT (Ipad) og vejledning af studerende. Fysiske rammer Femkløveren består af 4 huse. Det er ældre bygninger, som løbende bliver ændret så de lever op nutidens forventninger til udviklende læringsmiljøer. Børnehusene er kendetegnet ved meget fysisk aktivitet for børnene. Desuden har vi meget fokus på det sproglige arbejde. Alle vores børn bliver sprogvurderet når de er 3 år og 5 år. 5

6 Institutionens værdier Femkløverens fælles værdier Femkløverens børnehuse arbejder efter et fælles værdisæt. For at få værdierne integreret i vores dagligdag, gør vi brug af hinandens personlige og faglige ressourcer til at støtte og vejlede hinanden i denne proces. Det forældrene kan forvente af os er, at vi udfører vores faglige opgaver som pædagogisk personale og handler ud fra vores værdier. Anerkendelse Rummelighed og anerkendelse er vores fundament. Vi lægger vægt på at møde børn og voksne med respekt og plads til den enkelte. Der skal være rum til, at både forældre og børn sammen med personalet er aktive i institutionens daglige aktiviteter og hverdag. Vi prioriterer at have plads til forskellighed. Nærvær Børn har behov for en dagligdag fyldt med nærvær, aktiviteter og glæde. Det handler om, at vi som voksne skal være tilstede i dagligdagens store og små begivenheder. Nærvær er der, hvor vi er sammen og føler os værdsat og betydningsfulde for hinanden. Begejstring Begejstring afføder handlekraft og udvikling. Indlæring sker bedst, når børnene er aktive og i dialog med de voksne og hinanden. Det handler om at fange barnets perspektiv i deres iver over det, de oplever igennem dagen. Vi bestræber os på at bruge denne begejstring til at udforske og udvikle. Handlekraft At kunne tage vare på eget liv, med de udfordringer man møder gennem sin opvækst og sit voksenliv, kræver handlekraft. Vi har fokus på, at skabe rammer for børnene, så de får mulighed for at afprøve og udvikle egne færdigheder, i forhold til at turde give sig i kast med nye udfordringer. De voksnes opgave er, at guide og understøtte børnene i at handle. Udvikling Udvikling af kompetencer er nøgleordet for vores arbejde, og det gælder både børn og voksne. Som ansvarlige medarbejdere arbejder vi med at reflektere over vores pædagogiske praksis, så vores rammer, aktiviteter og struktur afspejler vores børns behov for stimulering. Dette mener vi, giver børn de bedste vilkår for at udvikle deres kompetencer. De til en hver tid gældende aftalemål SPROG To af Femkløverens børnehuse har i deltaget i forskningsprojektet SPELL (Sprogtilegnelse via legebaseret læsning), i interventionen SPELL Basis + hjemmet. 6

7 I dette projekt er alle børn blevet sprogtestet 3 gange og der er optaget video af aktivitetsforløbene. INKLUSION Inklusion er et indsatsområde som via Faaborg-Midtfyns Kommunes Inklusionsraket er implementeret i vores pædagogiske kerneydelse. Dette arbejde er blevet kvalificeret via det arbejde som vores ressourcepædagog har udført i børnehusene. Vi har i de sidste 3 år arbejdet med systemisk refleksion og organisering. Der har været fokus på arbejdet med organisering og voksenstyrede aktiviteter i børnehusene. I processen har der været et tæt samarbejde med den pædagogiske konsulent fra PP. I processen har forældrene været en aktiv medspiller i arbejdet med inklusion, via forældremøder med cases, spil og cafedrøftelser, forældresamtaler, legeaftaler og fællesspisning. LÆREPLANER OG LÆRINGSMILJØER Femkløverens medarbejdergruppe har deltaget i Dagtilbud Børns indsatsområde vedrørende udarbejdelse af nye læreplaner efter den udarbejdede kravspecifikation - Læreplaner og læringsmiljø fra januar juni Der er i 2014 udarbejdet en vokseninitieret aktivitet, en børnekulturel aktivitet og en hverdagsrutine. Tanken er, at der fremover udarbejdes en kravspecifikation under de tre overskrifter hvert år. Hvert andet år skal disse godkendes af fagsekretariatet. Lederne har parallelt med dette deltaget i implementerings ledelses delen. OVERGANG FRA DAGTILBUD TIL SKOLE: Vi har i samarbejde med de to distriktsskoler udarbejdet samarbejdsmateriale vedrørende overgang og årshjul. Børn med særlige behov I henhold til dagtilbudslovens 8 stk. 4 skal den pædagogiske læreplan beskrive relevante metoder og aktiviteter samt eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. En central intention med de pædagogiske læreplaner er at styrke den pædagogiske indsats over for børn med særlige behov. I Faaborg-Midtfyn Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, og dermed til relationerne omkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædagogiske læreplan er gældende for alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter og ved iværksættelse af procedure i henhold til Indsatsguide. Når det observeres, at et barn har særlige behov, udarbejdes der i samarbejde med forældrene en indsatsplan for barnets videre udvikling, og Indsatsguiden følges for det videre forløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Handleguiden beskriver procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag fra flere instanser i kommunen. 7

8 Indsatsplaner I Femkløverens børnehuse bliver der arbejdet med indsatsplaner, når vi observerer et pædagogisk eller udviklingsmæssigt behov for en indsats i forhold til et barn, eller en gruppe af børn. Indsatsplanerne udarbejdes i samarbejde med forældrene. Indsatsplanerne bliver løbende evalueret og nye mål bliver sat. Indsatsplanerne danner til dels baggrund for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Indsatsplanerne har i dag erstattet det tidligere indstillingsskema og er derfor et vigtigt arbejdsmateriale i samarbejdet med PP-konsulenten. Handleguiden En gang årligt, bliver alle børn indplaceret på Børnelinien. I den forbindelse bruger vi Handleguiden, som et naturligt arbejdsredskab i processen. Udover indsatsplaner og børnelinien, bruger vi bl.a.: Praksisfortællinger, partnerskabsaftale, relations skema barn barn og barn voksen, vækstmodel og observationer. Systematisk evaluering og dokumentation Indsatsplanerne evalueres systematisk på stuemøder eller på møder hvor forældrene og de tværfaglige samarbejdspartnere deltager. Den daglige leder deltager altid. Der anvendes praksisfortællinger/beskrivelser af barnet, SMTTE model, foto og f.eks. barnet tegninger til dokumentation. I forhold til dokumentation, bliver der også i husene arbejdet med praksisfortællinger, film, billeder, digitalkalender, dagbog og nyhedsbreve. Det tværfaglige samarbejde Der afholdes lokalmøder 4 gange årligt i hvert børnehus. Pædagogisk konsulent er i løbende dialog med lederen vedrørende behov for sparring og observationer. Desuden kommer tale/høre konsulenten, når det vurderes, at et barn har behov for særlig sprogstimulering. Fysioterapeuten/ergoterapeuten kommer når der behov for at teste et barn med fysiologiske eller sensoriske udfordringer. Når lederen vurdere at der er behov, er der mulighed for at få sparring af en socialrågiver. Dagplejerne kommer jævnligt i børnehusene. Besøgene kan være hyppigere når der er et barn der skal videre i et af børnehusene. Ved børn med særlige behov holdes et overleveringsmøde, hvor dagplejer, dagplejepædagog og forældre deltager i børnehuset. Der samarbejdes med de kommunale skoler i området (Espe og Tre Ege Skolen). Samarbejdet foregår via en samarbejdsaftale og et årshjul. Samarbejdet med forældrene Vi vægter forældresamarbejdet meget højt, da tillid mellem børnehus og forældre er en forudsætning for, at børnene kan trives og udvikle sig optimalt. Tillid forudsætter, at vi har en tydelig og åben dialog med hinanden, så der er klarhed over indsatser og intentioner. Det er vigtigt at have et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi kan tale åbent og direkte, også om det der er svært og det vi måtte være uenige om. En af de vigtigste opgaver er, at være opmærksomme på, hvordan barnet trives. Forældrene bliver tideligt involvere, hvis vi ser forandring i deres barns adfærd. Vi er opmærksomme på, at vi ser barnet i forskellige sammenhænge og det kan derfor også være forskellige kompetencer og udfordringer, vi oplever hos barnet. Barnet handler og reagerer altid efter de omgivelser, det befinder sig i lige nu. 8

9 Vi har hele tiden fokus på børnenes trivsel og udvikling, så vi kan inddrage forældrene hurtigst muligt, hvis et barn pludselig forandrer sig. Når der laves indsatsplaner, sker det i samarbejde med forældrene, hvor vi aftaler, hvad familien bidrager med og hvad børnehuset gør, så der er tydelig sammenhæng i forhold til barnet. Forældrene ser og får udleveret alle indsatsplaner, så de altid er orienteret om, hvad der arbejdes med i forhold til deres barn. Overgange Modtagelse af nye børn Når forældrene har accepteret den tilbudte plads, sender børnehusene et velkomstbrev. I brevet opfordrer vi forældrene til at tage kontakt til børnehuset så der kan aftales et møde med barnets kommende kontaktperson. Ved besøget vil kontaktpersonen tage imod forældre og barn og præsentere dem for børnehuset. De vil her få mulighed for at stille spørgsmål vedrørende det tilsendte materiale eller øvrige spørgsmål de må have. Kontaktpersonen vil fortælle om hverdagsrytmen og vise rundt i huset så familien har en fornemmelse af husets rammer. I forbindelse med besøget og samtalen vil der være fokus på barnets opstart og indkøringsperiode. Det er derfor vigtigt at vi får nyttige oplysninger om barnet så vi sammen med forældrene kan sørge for at give barnet den bedst mulige start og bedst mulige trivsel i børnehuset. Samarbejdet med andre institutioner I tilfælde af overflytning til anden institution, aftales der overlevering og udveksling af informationer med forældrene. Er der tværfaglige samarbejdspartnere involveret tilstræber vi at de deltagere i overleveringssamtalen, sammen med forældrene. Overgange Intern overgang Der afholdes en forældresamtale inden overgang mellem vuggestue og børnehave. Ved skift mellem grupperne orienteres forældrene, enten ved samtale eller i et nyhedsbrev. Der laves en statusbeskrivelse på barnet mindst en gang om året, som præsenteres og drøftes med forældrene. Hvor er barnet nu og hvad skal der arbejdes med? Børn/personale Der tales med børnene om skiftet til den nye gruppe. Både om aktiviteter og hvilke voksne de skal være sammen med. Personalet drøfter/informeres om hvilken gruppe børn de starter op med eller andet skift. På et husmøde planlægges det kommende år, ud fra hvilke børn der er i huset og på hvilke grupper. Personalet fordeles som kontaktpersoner ud fra deres kompetencer. Overgange Overgang til skole 9

10 I Femkløverens område er der to kommunale skoler Tre Ege Skolen og Espe Skole. I flere år har der været et godt samarbejde mellem børnehusene og skolerne, hvor der har været lavet årsplan for det kommende års samarbejde. Det konkrete samarbejde i hverdagen, foregår mellem de pædagoger der har ansvaret for storebørnsgrupperne, børnehaveklasselæren og SFO personalet. Derudover er der en bred vifte af friskoler som vi også aflevere børn til. - Besøg skole og SFO - Fælles aktiviteter/tur - Inviterer hinanden til f.eks. teaterforestillinger. Vi har en nedskrevet en formaliseret samarbejdsaftale med de to kommunale distriktsskoler, som bl.a. indeholder aftale om gensidige besøg og løbende samtaler mellem de involverede personalegrupper. Øvrige skoler besøges efter konkrete behov. Vi forbereder børnene på den kommende skolestart gennem aktiviteter og projekter. Forældrene inviteres til forældresamtaler i november måned, hvor vi med udgangspunkt i SPU testen laver en udviklingsplan for barnet i samarbejde med forældrene. Der afholdes overleveringsmøde for alle børn, hvor forældrene har givet deres samtykke (skriftligt) til, at måtte overlevere informationer til indskolings- og børnehaveklasseleder om deres barn. Hvis der er et barn med særlige behov, afholdes der overleveringsmøde med deltagelse af forældre, pædagogisk konsulent, skolen og dagtilbuddet. 10

11 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Dokumentation Ifølge dagtilbudsloven er lederen ansvarlig for at dokumentere, hvordan og hvorvidt de metoder og aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at opfylde de opstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dokumentationen evalueres de pædagogiske tiltag. Dokumentation og evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dokumentationen. 3.1 Vokseninitieret aktivitet Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Sammenhæng Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet: Vi har valgt at sætte fokus på, at vi voksne får tilbudt børnene spændende og udviklende aktiviteter i tidsrummet mellem og Der er hele tiden 3 voksne omkring børnene. F.eks. kan det se sådan ud: 1 voksen sætter baljer/spande med vand frem, som børnene kan fornøje sig med. Denne voksen bliver i denne aktivitet og hjælper til med at udbygge legen, hvis det er nødvendigt. En anden voksne er koncentreret omkring huset og sandkasseområdet Den tredje voksne er koncentreret omkring den nederste del af legepladsen. Sammenhæng: Vi oplever, at børnene mellem og får tilbudt for få aktiviteter af de voksne. Mange børn vælger konsekvent at lege den samme leg hver dag, f.eks. at cykle og får dermed ikke udvidet deres legehorisont. Mange af vores børn ser ikke nødvendigvis selv mulighederne på vores legeplads og skal hjælpes i gang med noget. For disse børn kan det være svært at se mulighederne i det store åbne rum, som legepladsen er. Nogle af børnene har endnu ikke knækket koden for hvordan man kommer i leg med andre og vælger derfor det sikre, nemlig at finde en cykel og køre rundt på den alene, for så er man jo i gang med noget. Vi vil være lydhøre overfor børnene i forhold til hvilke aktiviteter de synes der skal tilbydes og vi vil være bevidste om vores nærvær og engagement i samværet med børnene. Vi vil ligeledes have fokus på at alle børn føler sig som en del af fællesskabet og samtidig tage højde for at børn er forskellige og at de derfor har brug for forskellige tilgange til at blive en del af fællesskabet. Vi tager udgangspunkt i følgende litteratur: Inkluderende fællesskaber af Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen og Inklusion så det batter af Bo Clausen og Karen Sørensen Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Mål og Tegn Mål 1: At børnene udvikler evnen til at udforske legepladsens mange muligheder og dermed udvikler deres legerepertoire i gennem leg med hinanden. 11

12 Tegn: At børnene ind i mellem vælger nye legesteder med nyt indhold i legen. At børn som ofte vælger lege indenfor, får større lyst til at lege udenfor At børnene udvikler deres lege fra at lege alene til at lege med andre. At de børn som før ikke selv kunne komme i gang med at lege, begynder at tage initiativ selv. Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Tiltag Tiltag nr. 1: Børneinterviews. Vi vil undersøge, hvor børnene kan lide at lege og hvad de kan lide at lege i tidsrummet mellem og Anja, Helga og Margit udarbejder spørgsmål, som giver os svar på ovenstående. Anja indsætter spørgsmålene i et skema, hvor der er gjort plads til børnenes besvarelser. Anne tager fotos af børnehavens legesteder, som en hjælp til børnene, når de skal svare. Anja og Margit interviewer i alt 26 børn (10 børn fra lillegruppen, 10 børn fra mellemgruppen og 6 børn fra storegruppen). Dette gør vi i uge 27/2014 i tidsrummet Børnene interviewes enkeltvis. Anja og Margit skriver børnenes besvarelser ned i skemaet. Vi oplever at udbyttet af børnenes svar ikke kan stå alene og derfor vil vi sætte følgende tiltag i gang: Ud fra børnenes besvarelser, har vi konkluderet at vores fokus fremover skal rettes mod en proces omhandlende personalets nærvær og engagement på legepladsen. Tiltag nr. 2: Antal voksne på legepladsen. Der skal altid være 3 voksne på legepladsen. Der laves en tilrettet plan for hvem der er ude først og sidst og hvem der holder pause hvornår. Der laves en plan for hvem der arbejder på kontor i tidsrummet Tiltag nr. 3: Der udarbejdes spørgeskema til personalet Helga, Anja og Margit udarbejder relevante spørgsmål til personalet, som har til formål at belyse og gøre os bevidste om, i hvilke aktiviteter vi hver især lægger det største engagement og nærvær. Spørgeskemaerne besvares i september Tiltag nr.4: Aktivitetsliste Der laves en liste over aktiviteter på legepladsen, som har børnenes interesse. Der sættes en proces i gang med fokus på de voksnes engagement og nærvær i forhold til børnene. Tiltag nr. 5: Praksisfortællinger Vi laver praksisfortællinger med udgangspunkt i 2 børns leg mellem Helga, Anja og Margit laver hver en praksisfortælling før og efter nye aktivitetstiltag. Praksisfortællinger laves i august og september Målet for praksisfortællingerne er, at se om børnene har udviklet deres legekompetencer. 12

13 Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Evaluering af børneinterviews: Vi har interviewet 14 børn i alderen 3-6 år. Se bilag 1. Konklusion på børnenes svar: At børnene ønsker samvær med nærværende og engagerede voksne At børnene ønsker flere drengerelaterede lege At børnene ønsker flere ting til deres nuværende lege At legetøjet bliver mere tilgængeligt Vi oplever at udbyttet af børnenes svar ikke kan stå alene og derfor vil vi sætte følgende tiltag i gang: Personalet besvarer spørgeskema med fokus på Hvordan kan vi som voksne være mere nærværende og engagerede i samværet med børnene. Vi udarbejder spørgsmål hertil. Interviews afholdes i september 2014 Vi laver praksisfortællinger med udgangspunkt i 1 barns leg mellem Helga, Anja og Margit laver hver en praksisfortælling før, under og efter nye aktivitetstiltag. Praksisfortællinger laves i august og september Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet Læreplanstemaer som er mest i spil i aktiviteten: Barnets alsidige og personlige udvikling: Børnene tager initiativ til at sætte nye lege i gang både for sig selv og andre, og forhandler roller i legen. Børnene opsøger nye relationer og hjælper andre når der er behov for det, forhandler om krav og regler. Børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelser. Børnene lærer at forstå og håndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Sociale kompetencer: At børnene leger med andre og/eller løser opgaver sammen med andre Børnene følger regler og forhandler indbyrdes ved konflikter Børnene etablerer venskaber, alle børn har nogen at lege med Børnene indgår i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser 13

14 3.2 Børnekultur Praksisbeskrivelse af børnekultur Sammenhæng - Børnenes indbyrdes kontaktform at de slår til hinanden når de vil i kontakt/lege sammen. - Børnenes måde at lege slåskamp på. Grunden til dette er, at vi voksne gerne vil forstå hvad der sker i legen blive klogere på deres slås lege voldsomheden i måden børnene er sammen på - måden de kontakter hinanden og os voksne f.eks. at de slår de voksne/hinanden, spytter, kaster med ting og det grimme sprog. Vi har på en pædagogisk dag været i dialog om børnenes indbyrdes kontaktform og omgangstone. Der blev holdt et oplæg om børns måde at lære omverden at kende og den voksnes måde at kommunikere på. Medarbejderne reflekterede, derefter i grupper om deres relation til børnene, ud fra metoden semantiske polariteter. Der blev samlet op i plenum. Teorien der blev anvendt i oplægget var barnets sanse motoriske udvikling og Mehrebians undersøgelser vedrørende kommunikation. Praksisbeskrivelse af børnekultur Mål og Tegn Mål: - At fremme/udvikle børnenes evne til at kontakte hinanden på en positiv måde. - At udvikle en lege slås kultur, der indeholder klare retningslinjer, som børnene selv kan håndtere. Tegn: - At børnene bruger sproget hensigtsmæssigt til at kontakte hinanden og de voksne - At børnene udvikler/øver sig i at sætte ord på deres følelser og frustrationer, når der opstår en konflikt med et andet barn eller en voksen. - At børnene udvikler evnen til at aflæse hinanden(deres kropssprog) - At børnene taler sammen i legen og om legen (de udvikler et forhandlingssprog) - At vi kan se at børnene bruger de regler, der er i lege slås kulturen Praksisbeskrivelse af børnekultur Tiltag At der hver dag tilrettelægges aktiviteter på legepladsen, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig fysisk. At de voksne sørger for at børnene får mulighed for at slås. De voksne sætter rammen, det betyder, at der er lavet regler, sammen med børnene og at den voksne gennemgår regelsættet hver gang børnene gerne vil slås. At de voksne har en øget bevidsthed om deres kropssprog og toneleje i relationen med børnene. At de voksenstyrede aktiviteter skal tilrettelægges over hele dagen. At de voksne er beviste om gruppestørrelse og sammensætning. At vi i efteråret tilrettelægger aktiviteter ud fra vores fri for mopperi kuffert. 14

15 Praksisbeskrivelse af børnekultur Evaluering Vi har valg at bruge foto, som dokumentations metode. Til hvert foto vil der være en kort beskrivelse, som beskriver udtrykket eller forløbet på billedet. Praksisbeskrivelse af børnekultur De 6 læreplanstemaer Vi har valgt at have fokus på 4 af læreplanstemaerne. Følgende 4 er valgt: Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: - At børnene bliver styrket i at møde andre anerkendende og respektfyldt. - At fællesskabet i børnegruppen bliver styrket. Læringsmål: - At børnene fremmer deres evne til at forhandle indbyrdes. - At børnene opsøger nye relationer og hjælper andre, når der er behov for det, forhandler om krav og regler. - At børnene træffer valg ved at sige til og fra. - At børnene lærer at forstå og håndtere egne grænser. - At børnene lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov Krop og bevægelse Overordnet mål: - At børnene bliver styrket i den fysiske kulturelle og sociale omverden Læringsmål: - At børnene fremmer bevidstheden om egen krop og sociale omverden. - At børnene mestrer og eksperimenterer med motorisk aktiviteter Sociale kompetencer Overordnet mål - At børnene bliver styrket i at møde andre andrekendende og respektfuldt. Læringsmål: - At børnene fremmer deres evne til at forhandle indbyrdes. - At børnene styrker deres fællesskab. Sprog Overordnet mål - At børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligs aktiviteter. Læringsmål: - At børnene bliver styrket i at forstå og afstemme sproget situations uafhængigt. - At børnene fremmer evne til at genfortælle oplevelser og kan digte egne historier - At børnene udvikler evne til at eksperimentere og er nysgerrige. 15

16 Praksisbeskrivelse af børnekultur Børnemiljøvurdering Der spørges indtil børnekulturen børnene i mellem i forhold til børnenes kontaktform. Børnene deles i grupper med 3-5 børn i hver, hvor vi stiller børnene nedstående spørgsmål: Se bilag Rutiner Praksisbeskrivelse af rutiner Sammenhæng Vi har valgt frokostmåltidet. Vi har overordnet haft samme rutine i en længere periode. Børnene er i Eventyrhuset delt op i to grupper Alfer og Trolde. Der er faste voksne tilknyttet grupperne og børnene er i faste spisegrupper. Troldene er samlet i et grupperum og Alferne er delt i to rum Alfestue og køkken. Det er generelt meget struktureret. Vi ønsker at blive mere opmærksomme på evt. fastgroede rutiner og hvilke pædagogiske muligheder der ligger i at arbejde med måltidet. Børnegruppen er de 3-6 årige. Vi er inspireret af vores arbejde med relationer og anerkende tilgang i andre sammenhænge, bl.a. i forbindelse med vores samarbejde med ressourcepædagogen. Praksisbeskrivelse af rutiner Mål og Tegn Mål: At bibeholde og sikre en god og rar atmosfære, hvor alle børn kan spise samlet i eget grupperum. At børnene føler sig anerkendt At øge fokus på relationer barn-barn og barn-voksen. At der skabes struktur der giver plads til den gode samtale Tegn: At alle kommer til orde At den voksne reflekterer over egen tilgang til det enkelte barn At de voksne er opmærksomme på egen adfærd og ikke handler pr. automatik. Praksisbeskrivelse af rutiner Tiltag Børnene sidder i blandede aldersgrupper. De voksne har deres basisgruppe, men om fredagen bytter/skifter de voksne og børnene rundt i grupperne. Vi arrangerer årstidsbestemte måltider. 16

17 Vi har arbejdet med børneinterview for at få børnenes oplevelse af frokostmåltidet. Vi drøfter og er særlig opmærksomme på hinandens pædagogiske anvendte metoder. Der er aftalt spilleregler for feedback og sparring. Praksisbeskrivelse af rutiner Evaluering Vi evaluerer på stuemøder og husmøder. Vi har lavet børneinterview i forhold til frokostmåltidet. Her har vi anvendt materiale fra DCUM Jan Kampmann m. fl.: Erfaringer med børneinterview i forskningssammenhæng. Dette har inspireret til nye tiltag. Vi vil gerne arbejde mere med praksisfortællinger og foto, som evalueringsmetode. Praksisbeskrivelse af rutiner De 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling MÅL: At Børnene får mulighed for at deltage aktivt og indgå i samspil med andre. At børnene oplever sig selv som værdifulde deltagere og skabere af socialt fællesskab. LÆRINGSMÅL: Børnene opsøger nye relationer og hjælper andre når der er behov for det og forhandler om krav og regler Tiltag: Om fredagen må børnene selv bestemme, hvor de vil sidde at spise i grupperne Trolde og Alfer. Mål: Det sikrer en god atmosfære Mål: Relationer barn/barn barn/voksen Tegn: Alle kommer til orde LÆRINGSMÅL: Børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelser Mål: At der skabes struktur der giver mulighed for den gode samtale Tegn: Alle kommer til orde LÆRINGSMÅL: Børnene lærer at forstå og håndterer egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte behov Mål: Øge fokus på relationer barn/barn og barn/voksne Tegn: Alle kommer til orde 17

18 Krop og bevægelse MÅL: At børnene udvikler fysisk sundhed og en aktiv livsstil LÆRINGSMÅL: At børnene får kendskab til sundt og usundt og betydningen for kroppen. Mål: At der skabes mulighed for den gode samtale (om sund/usund kost) Tegn: At alle kommer til orde (i forhold til måltidet) Sociale kompetencer MÅL: At børnene lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt. At børnene får erfaringer med at være aktive deltagere i fællesskabet. LÆRINGSMÅL: Børnene indgår i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser Mål: Øge fokus på relationer barn/barn og barn/voksen Mål: At børnene føler sig anerkendt Tegn: Alle kommer til orde Sprog MÅL: At børnene deltager i samtale og udtrykker sig i fællesskabet. Læringsmål: Børnene kan genfortælle oplevelser og kan digte historier Tegn: Alle kommer til orde Læringsmål: Børnene forstår og afstemmer sproget situations-uafhængigt Mål: Der skabes mulighed for den gode samtale Tegn: Alle kommer til orde Tiltag: Skabt en struktur hvor forstyrrelser minimeres. 18

19 Kulturelle udtryksformer og værdier MÅL: At børn får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner der knytter sig hertil. Læringsmål: Børnene deltager i årstider/højtider og de traditioner, der knytter sig hertil. Tiltag: Vi fortæller om årstider, højtider og de traditioner der knytter sig hertil. Vi arrangerer julefrokost, påskefrokost m.m. I den forbindelse tales der også om kultur og traditioner. Praksisbeskrivelse af rutiner Børnemiljøvurdering Fysisk Vi er opmærksomme på, at børnene sidder ved stole og borde der passer sammen. At rummet er udluftet. Børnene hjælper til på skift med at dække bord. Æstetisk: At rummet er ryddet op. Vi har rum med gode lysforhold. Vi dækker bord med kopper, tallerkner og små kander. Psykiske: Variation ved at børnene kan spise ved hinanden Alfer og Trolde. Lyttende voksne. Opmærksomhed på børneperspektivet og dermed ser børnene individuelt både generelt og i forhold til kosten. Vi udfører børneinterview om frokostmåltidet, hvor børnene bliver hørt om hvad de synes er godt ved frokostmåltidet og hvad kunne være anderledes. Vi sidder i mindre grupper. Vi er altid opmærksomme på at børnene trives under måltidet og ændre på strukturen hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for barnet. Resultat af børneinterview: Besluttet at vi en dag ca. hver anden måned dækker borde med dug, servietter, levende lys og pynt. Besluttet at vi en gang i mellem læser en historie højt mens vi spiser færdig. Besluttet at vi om fredagen synger fredagssang og børnene selv må bestemme hvor de vil sidde og spise. Madkasserne bliver her sat frem så børnene selv kan finde deres madkasse. Vores børneinterview viste for øvrigt, at børnene synes det er hyggeligt og rart at spise frokostmadpakke, men havde dog nogle ønsker som beskrevet. 19

20 Del 4. Evaluering Evalueringsplan De enkelte team evaluerer på stuemøder, hvor den daglige leder deltager. Ved større projekter/aktiviteter evalueres mål og proces på husmøder, så alle får ejerskab. Bestyrelsen og forældrerådene involveres i evalueringen af læreplanen. Ser de det som der beskrevet? Forældrene informeres gennem nyhedsbreve fra daglig ledere om arbejdet med læreplaner og hvad det betyder for hverdagen. Forældrene opfordres til at læse Femkløverens læreplan på hjemmesiden. Der evalueres løbende undervejs, på fastsatte tidspunkter i projektet/aktiviteten. Samtidig evalueres der, når projektet/aktiviteten er afsluttet. Der evalueres ved brug af praksisfortællinger, SMTTE og vækstmodel. Vi vil gøre brug af nye øjne ude fra i form af f.eks. daglig ledere, der observerer hos hinanden i børnehusene, på en bestemt opgave. Revideret den 22. august 2014 Godkendt af fagsekretariatet den Side 20

21 Bilag 1. Eksempler på børnenes svar: Hvor på legepladsen kan du bedst lide at lege (og hvad leger du der?) I minibyen: Mor, far og børn, skylander, aber og andre dyr, robotleg, hekse, butik Legehusene: Mor, far og børn, fe-leg, kagebutik, kravle på tagene Gravpladsen, omkring skurvognen, foran huset: finde dyr og samle bær, dyrepasser På bakken: se på biler der kører forbi, bade i rabarberblade, slå brændenælder ihjel Tårnet: Lege slot og feer, spille musik Cykle rundt og lege politi og røvere, fængsel ved det gule legehus Lege skattejagt rundt på legepladsen Kunne du tænke dig der var andre ting du kunne bruge i legen? Dukketeater til at tage fingre i og til at tage med udenfor Hovedpude, gamle dyner man kan sove i udenfor, gamle madrasser, tæpper Trampolin Dukker til at lege med udenfor og legeting til dem Døre til legehusene og radiator Hvor inde i huset kan du bedst li at lege? Motorikrum: bygge og lege slotte, vil gerne kunne få lov til at tage alle puderne ned, så der var mere at bygge med, lege at flytte hjemmefra, købmand Storegruppens nye scene Lillegruppens rum, dukkekrog: Mor far og børn, bygger med Lego, politiflyvermaskine, ligge i sofaen, svømmehal Vuggestuens puderum: Leger med de små børn, leger badeland, kører bus Biltæpper: Leger med biler Lege fest Kunne du tænke dig at der var andre ting at lege med indenfor? Planter til børn så kunne vi lege skov Prinsesseting Transformers legetøj Bamser, puder, tæpper Ur Indkøbskurv eller vogn, legeblomster, taske, poser Skydere Hvad kan du godt lide at de voksne laver/leger sammen med dig? Leger med biler Leger med Lego Plante blomster Gemmeleg Kravle i træer Side 21

22 Bål Bygge høje pyramider Bade i åen Lave gaver, f.eks. ugler Lege Stig Spille fodbold med Derek Med Helga, fordi hun siger vi skal lave noget sjovt, f.eks. tegne Lege skole, skrive tal Skattejagt At voksne sætter farver og papirer frem Cykelløb Borgfange med Derek At de voksne vil være kunder i kagebutikken Ansigtsmaling Gynge Tegne, male, modellervoks Bilag Hvordan bliver du modtaget i børnehaven, når du kommer om morgen sammen med mor og far? Stikord til den voksne (bliver der sagt hej/godmorgen/hvordan er der i graderoben)? 2. Er der nogen der driller dig, så du bliver ked af det? (næsten aldrig, nogen gange, tit)? 3. Hjælper de andre børn, når du bliver drillet? 4. Hjælper de voksne, når du bliver drillet? 5. Hvordan har du det, hvis nogen af de andre børn bliver drillet? (bliver du ked af det?) (hjælper du, henter du hjælp, trøster)? 6. Har du selv prøvet at drille nogen? 7. Er der nogen steder i børnehaven, hvor i/du må råbe og larme, sammen med sine venner? 8. Er der steder, hvor man må lege vildt (slås, hoppe, danse, m.m. )? 9. Hvad siger de voksne når i slås? 10. Kan du og dine venner lege i fred udenfor/indenfor? 11. Kan i lide at lege slås leg, når en voksen er med/ styre legen? Side 22