Økonomiske konsekvenser vedrørende sundhedscenter/sundhedscentre

Transkript

1 Dato: Reference: PH, KKN Direkte telefon: , Journalnr.: Økonomiske konsekvenser vedrørende sundhedscenter/sundhedscentre I forbindelse med etablering og flytning af sundhedsafdelingen og dele af genoptræningsområdet (under 140) til et sundhedshus/huse i Norddjurs Kommune er der økonomiske konsekvenser. I herværende notat beskrives m 2 behov og økonomiske konsekvenser i forhold til etablering af et sundhedshus på Grenaa Sygehus, en satellit i den vestlige del af kommunen og anskaffelse af en sundhedsbus. Etablering af et sundhedshus på Grenaa Sygehus Sundhedsafdelingen og dele af genoptræningsområdet ( 140) vil have behov for 600 m 2, og 900 m 2 inklusiv faktor 1,53 1. M 2 prisen forudsættes at være 960 kr., og den årlige husleje forventes at være kr. I forbindelse med en evt. flytning af sundhedsafdelingen og dele af genoptræningsområdet vil der være udgifter til flytning og inventar. Noget kontorinventar vil kunne medbringes, men der vil være behov for nyanskaffelser i et vist omfang, herunder inventar i fællesområder. Der forventes en anlægsudgift på kr. Deponering Der henvises til særskilt notat udarbejdet af økonomiafdelingen. 1 Ifølge Region Midt ganges med en faktor 1,53 ved hospitalsbyggeri for at få den effektive m 2 pris (reelt anvendelig gulvplads i egne lokaler).

2 Det skal bemærkes, at der ikke er beregnet udgifter til den del af sundhedsafdelingens aktiviteter, der vedrører Sundheds- og Patientskolen, idet de er finansieret via sundhedsaftalen, som er gældende i perioden 1. december 2008 til 31. december Etablering af en satellit i den vestlige del af Norddjurs Kommune Etablering af en satellit i den vestlige del af kommunen vil kunne bidrage til at sikre tilgængelighed af sundhedstilbud, synliggøre sundhedsaktiviteter for borgerne og udvikle samarbejdsrelationer om både den borgerrettede og patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse Det er hensigten, at satellitten skal fungere som et sundhedshus i den vestlige del. Sundhedshuset på sygehuset i Grenaa er hovedbase og koordinerende i forhold til alle indsatser. Sundhedshuset i Grenaa og satellitten i Auning Idrætscenter har fælles ledelse. Satellitten bemandes af sundhedsafdelingen 3 dage om ugen. Det forudsættes, at motionslokalet på 100 m 2 eller et kontor på 14 m 2 lejes 1 gang ugentligt. Samtalerummet på 10 m 2 og mødelokalet på 30 m 2 lejes 3 gange ugentligt. Pt. er lejeudgifter i Auning Idrætscenter i forbindelse med patientundervisning 325 kr. pr. lokale pr. dag. Det skønnes således, at den årlige husleje vil være kr. Ved indgåelse af en eventuel samarbejdsaftale med Auning Idrætscenter vil omfanget og varigheden af lejemålet være afgørende for en endelig prisfastsættelse. Etablering af motion I og II i den vestlige del vil medføre udgifter til redskaber på ca kr., forudsat at der er tale om nyanskaffelser. Et alternativ til leje af lokaler i Auning Idrætscenter kan være en ombygning på 150 m 2 af Møllehjemmet i Auning med en anlægsudgift på 2,6 mio. kr. inklusiv inventar. Driftsudgiften skønnes at være kr. Som alternativ til en satellit i den vestlige del af kommunen kan der i en 1. fase fortsat tilbydes sundhedsindsatser på den måde, at sundhedsafdelingen har udgående funktioner fra sundhedshuset på Grenaa Sygehus. Under forudsætning af at Sundhedsafdelingen fortsat kan låne gratis lokaler, vil dette i så fald udelukkende medføre udgifter vedrørende etablering af sundhedshuset på Grenaa Sygehus.

3 Anskaffelse af en sundhedsbus For at sikre tilgængelighed af sundhedstilbud vil en sundhedsbus kunne optimere den samlede sundhedsindsats. Sundhedsbussens særlige potentialer er: at bussen er et dynamisk og fleksibelt redskab, hvor temaer og bemanding kan varieres. Derved sikres tilgængelighed af sundhedstilbud at de borgerrelaterede indsatser kan afholdes tæt på den enkelte borgers hjem eller arbejdsplads og i yderområder, hvor det ellers kan være svært at oprette tilbud pga. lav befolkningstæthed. Derudover kan bussen holde på torve, i skolegårde mv. at bussen kan bidrage til synliggørelse og markedsføring af sundhedsaktiviteter i hele kommunen. Derved skabes øget brugervenlighed at bussen kan bidrage til at der i forbindelse med sundhed satses på mange fronter. I Faaborg-Midtfyn Kommune er sundhedsbussen fundamentet i Det Mobile Sundhedscenter. Sundhedsbussen anvendes med stor succes til at komme ud i lokalområderne, herunder børnehaver, skoler, pensionistforeninger mv. Sundhedsbussen anvendes også til sundhedstjek og understøttelse af nationale kampagner. Samlet vurderes det, at sundhedsbussen er afgørende for at nå borgerne med budskaber om sundhedsfremme og forebyggelse. Vejle Kommune sætter også sundheden på hjul ved hjælp af en sundhedsbus. Begrundelsen er især, at Vejle Kommune arealmæssigt er meget stor. Sundhedsbussen anvendes bl.a. til festivaler, hvor den er pakket med proteinfyldte smoothies, pjecer om sikker sex mv. Det vurderes, at bussens særlige styrke er, at den kan pakkes til enhver lejlighed, hvad enten det er festivaler for unge, den årlige høstfest på plejecentre eller til at holde på Brugsens parkeringsplads. Anlægsudgifter i forbindelse med sundhedsbussen er kr., og de årlige driftsudgifter er kr. Det forudsættes, at bussen er i brug 60 dage om året med en gennemsnitlig åbningstid på 6 timer pr. dag. Bussen skal bemandes med en sundhedskonsulent og evt. en studentermedhjælp. Der er taget udgangspunkt i indkøb af en varevogn med højt tag.

4 Oversigt over de økonomiske konsekvenser I nedenstående tabel er de økonomiske udgifter samlet. Anlægsudgifter Årlige driftsudgifter Sundhedshus på Grenaa kr kr. Sygehus Satellitten i Auning Idrætscenter kr kr. Møllehjemmet 2,6 mio. kr kr. Sundhedsbussen kr kr. Fremtidige perspektiver på sundhedsområdet Sundhedstilstanden i Norddjurs Kommune er karakteriseret ved, at % af borgerne har en livsstil, som udgør en alvorlig risiko for deres helbred. En stor del af disse borgere ønsker at ændre livsstil. Næsten 60 % af voksne borgere i Norddjurs Kommune har én eller flere kroniske sygdomme. Desuden er sundhedstilstanden karakteriseret ved relativ høj dødelighed. Samlet ligger Norddjurs Kommune som nummer 17 ud af 19 kommuner med hensyn til sygdomsbelastning i Region Midtjylland. I de næste 15 år vil befolkningstallet i Norddjurs Kommune være stort set konstant, men aldersfordelingen vil ændre sig således, at der vil blive flere +65 årige, hvilket vil øge behovet for sundhedsfremme og forebyggelse. Frem til 2020 vil der også ske en stigning i antallet af indlæggelser på ca. 15 % og af ambulante besøg på 12 %. Dette vil betyde en stigning i udgifter på sundhedsområdet. For at mindske udgifterne vil der være et øget behov for sundhedsfremme og forebyggelse.

5 Det fremtidige aktivitetsniveau og den fremtidige driftsøkonomi afhænger i høj grad af prioriteringer på sundhedsområdet samt det ønskede kvalitetsniveau og i mindre grad af, hvorvidt der etableres et sundhedshus eller ej. Det er svært at forudse, hvilke fremadrettede lovgivningsmæssige krav der bliver til sundhedsområdet, og hvilket aktivitetsniveau der er passende. Sundhedsafdelingens økonomi og aktiviteter baserer sig delvist på eksternt finansierede projekter. Det kan fremadrettet få betydning for driftsudgifterne, når effektfulde indsatser evt. skal driftsforankres. Endvidere kan det det fremadrettet blive vanskeligere at finde tilstrækkelig medfinansiering til eksterne projekter inden for puljens rammer. I forhold til håndtering af driften vil det være en fordel, at sundhedspuljen gøres til et fast budget, idet stadig flere udgifter har karakter af drift. I forhold til en forstærket kronikerindsats og de centralt afsatte midler, er der pt. ikke nogen afklaring på, hvordan de udmøntes. Regionalt Sundhedssamarbejde er ved at udarbejde en udredning vedrørende de økonomiske konsekvenser af forløbsprogrammer for i første omgang kommunerne. De økonomiske konsekvenser afhænger af, hvilke indsatser der er i forvejen, samt hvilket niveau der prioriteres politisk. Genoptræning er et vækstområde. Foreliggende erfaringer på landsplan viser, at antallet af genoptræningsplaner er fordoblet i forhold til det forventede antal.

6