Resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems

Transkript

1 Resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems Inc. (i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009) FEBRUAR 2012

2 OVERORDNET RESUME Denne rapport er udkastet til vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (SIA) for Aappaluttoq rubin- og pink safirminedriftsprojektet foreslået af True North Gems Inc (TNG), som ligger 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat i Kommuneqarfik Sermersooq, Vestgrønland. Dette udkast til SIA er udarbejdet af Grontmij A/S på vegne af TNG i henhold til Guidelines for Social Impact Assessment for mining projects in Greenland [vejledning i vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for minedriftsprojekter i Grønland], Råstofdirektoratet (BMP), november 2009 (Vejledningerne). Kort som viser placering af kommuner og hovedbyer i Grønland inklusive Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og Paamiut

3 Projektområde Kort som viser placeringen af projektområdet og minen (den røde prik i den røde cirkel) SIA-processen SIA-processen startede i juli 2009 med udarbejdelsen af et foreløbigt scoping-dokument. Scoping-konsultationer med interessenterne og feltarbejde i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat blev udført i februar Som et resultat af scoping-fasen blev der udarbejdet en rammebeskrivelse (undersøgelsesplan), som blev sendt til myndighederne til gennemsyn og kommentering og blev gjort offentligt tilgængeligt på grønlandsk, engelsk og dansk på TNGs hjemmeside den 21. marts Dette udkast til SIA dækker konstruktionsfasen, den operationelle fase og nedlukning af minen. Udkastet til SIA beskriver den socioøkonomiske baggrundsundersøgelse i Grønland og for de mest berørte områder vurderes den sandsynlige socioøkonomiske indvirkning i relation til projektet og identificerer tiltag til at afhjælpe negative påvirkninger, som kræver afhjælpning. Den samfundsmæssige bæredygtighed er blevet vurderet på to forskellige niveauer: potentielle lokale påvirkninger i Qeqertarsuatsiaat og påvirkninger på det regionale og nationale niveau (Nuuk, Kommuneqarfik Sermersooq og hele Grønland). SIA-undersøgelsesområdet omfatter det primære område, som påvirkes, identificeret som Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og de omkringliggende områder. Derudover, er de sekundære områder, som påvirkes, hovedsageligt Kommuneqarfik Sermersooq, som omfatter Paamiut, samt andre byer, hvor minearbejdere kan komme fra og byer, hvor der udføres små-skala minedrift, smykkestensproduktion og turistaktiviteter, som potentielt kan få gavn af det eller på hvilke projektet kan have en negativ indflydelse. Dette udkast til SIA-rapport er sendt til Råstofdirektoratet (RD) til gennemlæsning og vil blive tilgængeligt for offentligheden på RDs og TNGs hjemmesider til høring. På grundlag af den feedback modtaget under gennemsyns- og høringsprocessen, som forventes at finde sted i foråret 2012, udarbejdes en revideret og endelig SIA rapport. Konklusionerne af den reviderede endelige SIA rapport danner grundlag for forhandlingerne mellem RD, kommunen og TNG og resulterer i en fælles underskrevet samarbejdsaftale (IBA).

4 Projektbeskrivelse TNG foreslår, at bygge en mindre mine med et minimum af infrastruktur fra 2012 og at udvide infrastrukturen og produktionen efterhånden som markedet for grønlandske rubiner og pink safirer udvikles. Mineplanen indikerer, at varigheden for mineaktiviteter vil være 9 år med mulighed for at udvide. Aappaluttoq-projektet vil bestå af minedrift og oparbejdning af rubinmalm til rubinkoncentrat i mineområdet i Aappaluttoq. Projektet vil omfatte bearbejdning, sortering og rensning af rubinkoncentrat til rå klassificerede rubiner og pink safirer i Nuuk. Det samfund, som ligger nærmest projektområdet, er Qeqertarsuatsiaat. Qeqertarsuatsiaat er beliggende syd for Nuuk, og der er kun adgang med båd eller helikopter. Afhængig af båden er den gennemsnitlige sejltid 4-5 timer fra Nuuk eller Paamiut under gode vejrforhold. Projektaktiviteter i Aappaluttoq Minedriftsaktiviteterne i Aappaluttoq vil omfatte: Et åbent brud fra hvilken den rubinholdige klippe vil blive udvundet Et oparbejdningsanlæg hvor koncentrat med rubin og pink safir vil blive produceret Infrastruktur, så som en lejr, vedligeholdelsesværksted, sprængstoflager, veje, anløbsbroer til pramme og el-kraftværk Der bygges to anløbsbroer: et ydre anlæg, som kan modtage store skibe, og et indre anlæg tæt på lejren, hvortil kun mindre skibe og pramme vil have adgang. Personale vil hovedsagligt rejse fra Nuuk og Qeqertarsuatsiaat med båd. Noget personale og forsyninger vil blive transporteret til og fra Nuuk med helikopter. Det første brud vil vokse til cirka 200 meter i længden og 150 meter i bredden og 70 meter i dybden. Minedriften vil hovedsageligt udføres med lav-intensitets sprængningsteknikker, som er almindelige i diamantmineindustrien. Vandspejlet på søen tæt ved minen, som lokalbefolkningen kalder Ukkaata Qaava, vil blive sænket ca. 10 meter for at give adgang til malmlegemet. Gråbjerget vil blive placeret i søen Ukkaata Qaava, hvor det er konstateret, at der ikke er fisk eller andre større akvariske livsformer. Når minedriften er afsluttet, vil søen få lov at fyldes til sit naturlige vandniveau og bruddet vil fyldes med vand, som en udvidelse af søen. Derudover vil bygninger og oparbejdningsfaciliteter blive fjernet, så det kun i meget ringe grad kan ses, at der har været minedrift.

5 Grundplan over den planlagte infrastruktur i projektområdet Et oparbejdningsanlæg vil blive etableret nær minen til knusning, vask, sigtning og koncentrering af rubin- og safirmaterialet. Dette vil blive gjort uden brug af kemikalier. Vand som stammer fra minedrifts- og oparbejdningsområdet vil blive nøje overvåget og behandlet, hvis nødvendigt. Koncentratet, som produceres af oparbejdningsanlægget ved Aappaluttoq, kaldet ubearbejdet koncentrat, vil bestå af gennemsnitligt 35 % matrice (værdiløst materiale som er på rubinerne og de pink safirer) og transporteres til TNGs sikrede ejendom i Nuuk i aflåste containere. Projektaktiviteter i Nuuk rensning med hydrofluorid og sortering Det ubearbejdede koncentrat sejles fra Aappaluttoq til sorteringsanlægget i Nuuk. Efter en forsortering, sendes koncentratet til et laboratorium (sandsynligvis i Nuuk) til rensning med hydrofluorid, hvor det tilbageværende matrice fjernes. TNG har endnu ikke bestemt, om man vil bygge et nyt rensningsanlæg eller bruge eksisterende virksomheder og anlæg, som tilbyder ydelser til mineindustrien. Uanset om rensningen foretages af TNG eller af en uafhængig virksomhed, så er processen den samme: 1. Den korund, som skal renses, vil blive inddelt i passende mængder og placeret i syrefaste containere. 2. HF (flussyre) tilsættes containerne, containerne lukkes (forsegles ikke), og containerne rystes i et stykke tid. 3. Efter at have opløst silikatet, drænes HF fra. Den rensede korund skylles grundigt med vand og er herefter sikker at håndtere 4. Både skyllevandet og produkterne fra opløsningen (rester af HF-væske og opløste substanser) neutraliseres med et billigt og uskadeligt alkalisk materiale som eksempelvis hydratkalk (Ca(OH) 2 ).

6 Neutraliseringen af HF-rensevæskerne i trin 4 skaber slam, som består af to dele: (1) et fast udfældningsprodukt (slam), som er passivt og kan filtreres fra, tørres og bortskaffes til et almindeligt kommunalt affaldsdepot; og (2) en flydende opløsning, som består af varierende koncentrationer af uskadelige salte. Denne opløsning kan fortyndes og normalt bortskaffes til det kommunale spildevandsrensningsanlæg. Indtil det er eftervist, at det er miljømæssigt sikkert at bortskaffe de faste udfældningsprodukter og opløsningen, er det hensigten, at produkter fra rensningen med HF bliver fragtet med skib fra Grønland til bortskaffelse. Efter rensningen med HF leveres det rene rå koncentrat tilbage til TNGs sorteringsanlæg i Nuuk. Placeringen af sorteringsanlægget er endnu ikke blevet bestemt, men bliver sandsynligvis en lejet plads i et område, som er godkendt af miljø- og infrastrukturforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq, i fremtiden et sorteringshus bygget til formålet af TNG. Det rene, rå koncentrat vil blive sorteret på et sorteringsanlæg i kategorier efter størrelse (1,7-3,3mm, 3,4-6,3mm, 6,4-9,5mm og 9,6+mm soldstørrelser), efter farve (pink eller rød) og efter klarhed (fin, ædel, næsten ædel og ikke ædel) plus en speciel kategori i både rød og pink, hvilket giver 34 kategorier. Sorteringskriterier vil blive standardiserede ved hjælp af referencesæt, således at sorteringen kan udføres ensartet over tid. Sorteringen vil blive foretaget af TNG-personale både manuelt og ved hjælp af automatisk udstyr og skal verificeres af en repræsentant fra de grønlandske myndigheder. Over tid, vil dette sorteringssystem (kaldet et sorteringsmatriks ) blive revalueret, og sortering i flere kategorier er sandsynlig. Efter sorteringen, inddeles det kategoriserede rå koncentrat i passende partistørrelser, tildeles et identifikationsnummer og indtastes i en computer i et sporingssystem. TNG vil sørge for, at repræsentanter fra de grønlandske myndigheder får adgang til sporingssystemet til revisionsformål. Salg og marketing Mineplanen er projekteret til at øge produktionen af rubiner og pink safirer fra en beskeden mængde materiale i det første år (som hovedsageligt vil gå med byggeri og idriftsætning af anlæg) til fuld produktion omkring år 3. Denne stigning vil gøre det muligt for TNG at vurdere markedet for de producerede rubiner og pink safirer og justere virksomhedens marketingplan tilsvarende. TNGs marketing-team har over 190 års erfaring og repræsenterer en bred vifte af købere, producenter, polerere, fabrikanter og undervisere. Den foreslåede generelle marketing-strategi er at introducere rubiner og safirer fra Aappaluttoq til markedet på følgende måde: Introduktion til markedet: Salg af polerede rubiner og pink safirer med start Formålet med salget af polerede sten er en form for annoncering for at vise ædelstensmarkedet, at grønlandske rå rubiner og pink safirer kan poleres og omdannes til et produkt af høj kvalitet. Øge salget af rå rubiner og pink safirer i takt med den stigende efterspørgsel og pris for rå ædelstene, når markedet er blevet bekendt med de grønlandske ædelstene.

7 Hovedparten af salget som rå rubiner og pink safirer så snart prisen er høj nok. Det er hensigten, at en procentdel af salget vil være fra polerede ædelstene, delvist afhængig af, i hvilket omfang juvelgrossister og detailhandlere ønsker at købe polerede ædelstene direkte fra TNG for at være fuldstændig sikker på oprindelsen af ædelstenene og sikker på, at ædelstene ikke har været udsat for nogen former for skjult behandling. Balancen mellem salg af rå og polerede sten kan ikke forudsiges på forhånd, da det delvist afhænger af i hvilken grad, der kan indgås partnerskaber med juveldetailhandlere, som ønsker at købe polerede ædelstene direkte fra TNG. Polering og marketing betyder høje omkostninger uden nødvendigvis at resultere i højere priser for polerede ædelstene, som kan modsvare disse omkostninger (omkostningen til polering varierer fra $0.20 til adskillige dollars pr. poleret stykke). I diamantindustrien er prisen for rå diamanter meget tæt på prisen for polerede diamanter. Tilsvarende, så snart prisen for rå ædelstene er høj nok, vil salg af størstedelen af produktionen som rå sten resultere i en større indtjening (og dermed betaling af flere skatter i Grønland), end hvis TNG forsøger at foretage polering og marketing. Ikke desto mindre, på grund af en række årsager, så forventes det, at virksomheden vil fastholde en del af sit polerede salg gennem hele minens levetid. Polerede salg vil sandsynligvis ske i et poleret-til-ordre-system ved hjælp af forhandlede priser. Rå salg forventes at ske via en form for auktion eller udbud. Dette er almindelig praksis for producenter af farvede ædelstene. Hvis planlægningen er udført ordentligt og omhyggeligt, kan et auktions- eller udbudssystem maksimere værdien og gennemsigtigheden af rå salg. Forventet produktion Når produktionen er på sit højeste, som burde være opnået i det tredje driftsår, vil der produceres tons korund-holdig malm årligt. Ifølge mineplanen, vil de tons malm give gennemsnitligt 7 tons rå korund årligt. Af disse 7 tons korund, vil gennemsnitligt 35% være enten ædel eller næsten ædel, og resten vil være ikke-ædelt materiale til hvilket, der endnu ikke er fundet et marked. Selv om man kun betragter det ædle og næsten ædle materiale, vil langt størstedelen af korunden ikke blive til polerede ædelstene. Undersøgelser foretaget af bulkprøver (stikprøver) skønner, at den resterende del (mængden som er tilbage efter poleringen) vil være ca. 9%, og resten (over 90%) vil være affaldsmateriale, som enten er klippet eller slebet af, som følge af brud, eller som ikke kan poleres af mange andre årsager. Som følge heraf, forventes 7 tons rå korund derfor at give ca. 220 kg polerede ædelstene årligt, og kun en lille del af disse 220 kg forventes at være ædelstene af topkvalitet. Uafhængige værdiansættelser angiver et gennemsnit på $115/g ($23/ct) for rubiner og pink safirer poleret fra bulkprøverne. Branding som grønlandske rubiner Under høringerne, har BMP og andre interessenter gjort opmærksom på de potentielle fordele, som kan drages af international branding af rubiner og safirer fra Aappaluttoq som grønlandske. Disse fordele omfatter; stigende markedsværdi af ædelstene og juveler produceret i Grønland, promovering af Grønland som en turistdestination og øget almindelig fokus på Grønland. Succesfuld branding af rubinerne fra Aappaluttoq som grønlandske rubiner bør signalere til køberne at:

8 Rubinerne ikke er produceret i Burma (både EU og USA har lagt embargo på salg af rubiner importeret fra Burma). Rubinerne er produceret i en lovligt etableret mine, som overholder miljømæssige, sociale og arbejdsmiljømæssige sikkerhedskrav og internationalt anerkendte standarder. Grønland er en ny, ren kilde til rubiner og safirer af høj kvalitet. For juvelerer i Danmark, er Grønland et godt brand for guld og ædelstene, da der er gode associationer og følelsesmæssige forbindelser. Der er endnu ikke indgået nogen formelle aftaler med de grønlandske myndigheder om en branding-strategi for de grønlandske rubiner. TNG vil tilvejebringe en dokumenteret certificering af oprindelse og informationsog marketingsstøtte, som er nødvendig for en succesfuld branding af de grønlandske rubiner og pink safirer. Forventet arbejdskraft og arbejdsbetingelser Anlægsperioden forventes at vare ca. 6 måneder med opstart sent i afhængig af tilladelser. Det forventes, at gennemsnitligt mennesker vil blive ansat, hvoraf 75 % af arbejdskraften forventes at være grønlandske. Arbejdere fra Qeqertarsuatsiaat vil have førsteprioritet for ansættelse, så længe der leves op til kvalifikationerne. Efter den indledende byggeperiode forventes mineeksperterne at være i arbejde fra 2013 og ca. 9 år frem, med en arbejdssæson på ca. 8 måneder på sitet i Aappaluttoq og 12 måneder ved sorteringsanlægget i Nuuk. Ved det tredje driftsår skønner TNG, at arbejdsstyrken vil være ca. 80 mennesker, hvoraf 14 vil arbejde på faciliteterne i Nuuk. Efter en periode med uddannelse, forventer TNG at alle stillinger kan besættes af grønlændere med få undtagelser. Den foreslåede arbejdsstyrke omfatter 5 lærlinge. Arbejdsstyrken i Aappaluttoq forventes at arbejde i skiftehold med en uge på sitet og en uge fri (1:1) på oparbejdningsanlægget, og to uger på site og en uge fri (2:1) for minedriften. Arbejdsstyrken i Nuuk vil arbejde på hverdage året rundt. Byggemandskabet vil bo i den eksisterende teltlejr i Aappaluttoq, som vil blive opgraderet til semi-permanent beboelse for arbejderne under driftsfasen. En passagerbåd vil blive lejet på et regelmæssigt grundlag, sandsynligvis to gange ugentligt, for at transportere personale frem og tilbage til Nuuk eller Qeqertarsuatsiaat. Social og økonomisk baggrundsundersøgelse Udkastet til SIA-rapporten beskriver den sociale og socio-økonomiske baggrundsundersøgelse, som hovedsageligt ser på den relevante kontekst i Grønland og specielt på Qeqertarsuatsiaat-området. Baggrundsundersøgelsen giver information om demografiske, økonomiske betingelser og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk, og andre faktorer, som kan have indflydelse på den måde, de berørte samfund vil reagere på de forventede forandringer, som kan opstå som følge af det foreslåede projekt. Baggrundsundersøgelsen hjælper også med at forudsige på hvilken måde, disse faktorer vil have indflydelse på projektet. Grønland Grønland har haft dansk hjemmestyre siden 1979 og har haft status som selvstyre siden juni 2009, men hører stadig under det danske rigsfællesskab. Grønlandsk er det officielle sprog i Grønland. Dansk er også velkendt og anvendes i Grønland, som det andet sprog og bruges i administrationen og i Inatsisartut.

9 Grønland huser grønlændere (Kalaallit på grønlandsk); flertallet af befolkningen er Inuit og ca. 12 % er af dansk eller anden europæisk afstamning. Befolkningen bor i 18 byer og ca. 60 bygder spredt ud over 2000 km, primært langs vestkysten. Siden 2009 er landet blevet delt ind i fire kommuner. Projektet er lokaliseret i kommunen Kommuneqarfik Sermersooq, hvis hovedby er Nuuk. Transportmidler i Grønland er båd, helikopter og/eller fly. Der er ingen veje eller jernbaner, som forbinder byerne eller bygderne, med meget få undtagelser. Grønlændere lever tæt på havet, og havet er en vigtig del af en lokalbefolkningens liv. Grønlands klima er barskt og ændrer sig hurtigt, hvilket de lokale har lært at leve med og udholde. Qeqertarsuatsiaat Bygden Qeqertarsuatsiaat, tidligere også kendt som Fiskenæsset, er lokaliseret i Kommuneqarfik Sermersooq (tidligere Nuup Kommune), og er den bygd, som ligger tættest på det forventede minedriftsområde ca. 30 km væk. Der er indbyggere i Kommuneqarfik Sermersooq, af hvilke lever i hovedbyen Nuuk og 218 i Qeqertarsuatsiaat. I Qeqertarsuatsiaat er den potentielle arbejdsstyrke sammensat af 145 personer mellem 15 og 63 år. Hovedbeskæftigelsesmulighederne omfatter en lokal fiskefabrik, fiskerbåde, et boligselskab, offentlig service og forskellige små forretninger og tidligere stenhuggerværksted. På bygden består forretningerne hovedsageligt af et mindre supermarked (KNI), et møntvaskeri, kiosk og Brættet, hvor lokale fangere og fiskere sælger deres daglige fangst. Af institutioner i Qeqertarsuatsiaat findes et postkontor, et kommunekontor, en vuggestue, en børnehave, en skole (op til 9. klasse) og et ældrekollektiv. Hertil kommer en sygeplejestation, som beskæftiger en stationssygeplejerske og en social-ogsundhedsassistent. Sygeplejestationen har videokonferenceudstyr til medicinsk fjernbehandling. En læge og en jordmoder besøger bygden en gang om måneden. Bygden omfatter også en kirke. Samfundsrelationer under tidligere undersøgelsesaktiviteter TNG har aktivt undersøgt området siden 2004 efter at have underskrevet en kontrakt med et canadisk firma kaldet Brereton Engineering and Development, Ltd. Til dato har TNG investeret DKK 87,5 millioner (ca. 16,5 millioner canadiske dollars) i efterforskningsaktiviteter i området. TNG opdagede mulighederne i Aappaluttoq i Undersøgelsesarbejdet udført af TNG var på sit højeste i 2007 og 2008, hvor så mange som 13 fastboende i Grønland og 13 udenlandske arbejdere var beskæftigede på projektet. Alle undersøgelsesaktiviteter foregik i sommermånederne, da lejren, anlægget og kontoret var lukket i månederne mellem oktober og maj. I denne periode, blev der taget adskillige bulkprøver, og næsten 7000 meter boringer blev gennemført. Et lille oparbejdningsanlæg og et sorteringsanlæg blev installeret i Qeqertarsuatsiaat for at bearbejde prøverne, som blev transporteret fra Aappaluttoq med helikopter.

10 I de aktive uger i Qeqertarsuatsiaat, blev nogle ydelser og varer leveret lokalt, så som indkvartering, brændstof, mad og lidt lejet udstyr. De fleste fragtbådsydelser og helikopterydelser blev leveret fra Nuuk. TNG gav også nogle midlertidige jobs til de lokale, inklusive tolkning, sikkerhed, drift af oparbejdningsanlægget og assistance i felten under undersøgelserne, såvel som tre kurser i fremstilling af smykker og facettering for de lokale bygdebeboere afholdt i Qeqertarsuatsiaat. Relationerne mellem samfundet og virksomheden er kanaliseret ad hoc gennem den højest rangerede medarbejder i Aappaluttoq hovedsageligt baseret på en åben og informativ kommunikation. Formelle møder blev ikke afholdt med jævne mellemrum, men hovedsagligt mindst en gang om året. Orientering til lokalsamfundet blev givet ved hjælp af opslag på kommunens oplysningstavle. Ingen formelle kommunikationskanaler så som faglige mæglingsmekanismer er blevet etableret. SIA-processen har identificeret nogle sociale konflikter, som er opstået under undersøgelsesaktiviteterne, som involverer folk fra samfundet og projektet. Kilderne til konflikterne omfatter uenigheder i relation til indsamling af rubinholdigt materiale i koncessionsområdet, irritation på grund af støj fra helikopter-transporten, dannelse af urealistiske forventninger i samfundet til værdien af rubin og safir-materialet, som blandt andre involverede en tidligere TNG-medarbejder. Erfaringer fra de opståede konfliktsituationer understreger behovet for at etablere et formel klagesystem, som implementeres gennem alle faserne i projektet, f. eks. anlæg, undersøgelsesfasen, fremtidige udnyttelsesaktiviteter. Det formelle klagesystem bør også omfatte dokumentation af de klager, der modtages, og de løsninger, som foreslås og implementeres. Analyse af påvirkninger: Forventede positive påvirkninger og muligheder De største positive påvirkninger, som projektet forventes at have, er listet nedenfor: Skabelse af lokal beskæftigelse Alle med undtagelse af et meget lille antal af de jobs kan udfyldes af den lokale arbejdsstyrke efter en uddannelsesperiode. Det mest sandsynlige scenarie er, at projektet hovedsageligt vil tiltrække arbejdere, som allerede er beskæftiget i andre sektorer. Indirekte vil det skabe nye muligheder for de arbejdsløse i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Nuuk og andre regioner. Om nogle af de folk, som forlod Qeqertarsuatsiaat på grund af manglen på arbejdspladser vil flytte tilbage, hvis der skabes mulighed for nye jobs er usikkert. Barrierer for at opnå den forventede høje procentdel af lokal arbejdskraft i Aappaluttoq kan omfatte: Mangel på minimumskvalifikationer/erfaring til de ønskede stillinger Lav interesse i at arbejde i 8 måneders sæsoner, fortrinsvis om sommeren hvor andre produktive - og fritidsaktiviteter også finder sted Lavt niveau af fastholdelse af lokale arbejdere på grund af vanskeligheder med at tilpasse sig arbejdsbetingelserne Lokale erhvervsmuligheder Den største direkte positive påvirkning på erhvervslivet forventes at være relateret til følgende områder: Transport af varer og personale Serviceydelser til lejren Levering af brændstof

11 Levering af varer og mad Levering af tekniske ydelser Køb af varer og ydelser fra Qeqertarsuatsiaat vil have en væsentlig indflydelse på den lokale økonomi og livet i samfundet. Identificerede muligheder omfatter: levering af kød og fisk fra de lokale fangere, kolonialvarer fra den lokale Pilersuisoq, indkvarteringsydelser og leje af udstyr, så som lokale både. Paamiut kunne også drage fordel af nogle af de udliciterede ydelser, selvom lokale tekniske ydelser og varer hovedsageligt vil blive købt i Nuuk. Synergi med andre sektorer på et nationalt niveau Stenslibere, ejere af souvenirbutikker og stensliberværksteder, som er konsulteret i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat, har identificeret følgende positive påvirkninger fra projektet: International markedsføring af grønlandske rubiner og indirekte af Grønland, som en turistdestination Øget kendskab og kapacitet inden for gemmologi Forventet udvidelse af kapacitet til sortering, polering og facettering Klar ramme for værdiansættelsen af lokale rubiner Rubiner og pink safirer fra Aappaluttoq vil være til rådighed for salg til grønlandske stenslibere og håndværkere. Salgsprocedurer og dokumenter, som skal tilvejebringes af TNG til stenslibere og håndværkere for at gøre tilladelsesprocessen til salg og eksport, etc. nemmere, er endnu ikke aftalt med det grønlandske selvstyre. Skatter og statsindtægter Projektet forventes at bidrage til den grønlandske økonomi gennem betaling af virksomhedsskat af TNGs grønlandske virksomhed, True North Gems Greenland A/S og gennem indkomstbeskatning af personalet. Virksomhedsskatten forventes at blive ca. 16 millioner dollars (ca. 90 millioner DKK) i minens levetid. Indkomstbeskatningen af personalet forventes at beløbe sig til mellem 6 og 12 millioner DKK/år. TNG har aftalt at betale en forskudsskatteafgift til Grønland på et beløb svarende til 5% af salget af rubiner og pink safirer. Denne skat kræves ikke i følge skattelovgivningen i Grønland, men er blevet aftalt af TNG for at vise TNGs dedikerede indsats for bæredygtig minedrift i Grønland, under den forudsætning, at de penge, som betales af TNG, vil blive anvendt af Grønland til at træne og uddanne grønlændere, så de kan deltage i minedriftsindustrien. Forskudsskatten vil blive betalt kvartalsvis på grundlag af salget over en tremåneders periode. Hvis rubiner og pink safirer poleres før salg, vil omkostningen til polering blive fratrukket før skatten beregnes. Forskudsskatten bliver krediteret mod virksomhedens indkomstskat, som det kræves i den grønlandske skattelov. Denne forskudsskatteafgift er skønnet til at beløbe sig til mellem $1 og $1,2 mio. årligt ved fuld produktion. Uddannelse og træning En af de mest bemærkelsesværdige forventede fordele ved projektet er relateret til mulighederne for uddannelse og udvikling af færdigheder. Folk, som ansættes på projektet, såvel som lokale virksomheder, der leverer outsourcede ydelser, vil drage fordel af uddannelse om sundheds- og sikkerhedsprocedurer, arbejdsstandarder for

12 internationale virksomheder, og fra forbedrede sprogfærdigheder. Specifik træning på jobbet vil blive givet til alle operatører i minen, oparbejdningsanlægget og sorteringshuset. Noget af træningen er specifik for ædelstensindustrien og dette projekt, men det meste af træningen kan anvendes generelt i minedriftsindustrien, og forbedrer mulighederne for ansættelse væsentligt for alle de arbejdere, som er involveret i aktiviteterne. Muligheden for at tilvejebringe et væsentligt antal uddannelsesstillinger for studerende fra Råstofskolen kan have en væsentlig positiv indvirkning på arbejdsmarkedsuddannelsessektoren. På grund af de eksisterende og kommende aktiviteter i minedrifts- og oliesektoren forventes det, at den lokale administration vil øge indsatsen for relevante uddannelseskurser og beskæftigelsesmuligheder målrettet sektoren. Analyse af påvirkning: Forventede negative påvirkninger og sociale risici De største negative påvirkninger og sociale risici, som projektet forventes at have listes nedenfor: Konflikt med andre økonomiske sektorer Der er bekymringer for, at Aappaluttoq-projektet vil blive en konkurrent til fiskefabrikken i Qeqertarsuatsiaat for arbejderne, specielt om sommeren. Der er ikke foretaget yderligere undersøgelser som kan be- eller afkræfte denne bekymring. Der er professionelle fiskere og fangere i Qeqertarsuatsiaat-området. Selvom minedriftsområdet ikke har direkte indvirkning på deres aktiviteter, kan det påvirke deres adgang til de mest værdsatte områder. Fiskerne og fangerne mener, at projektet og deres aktiviteter kan sameksistere med en åben kommunikation og samarbejde, dog har de givet udtryk for bekymringer om påvirkningerne fra yderligere udnyttelsesaktiviteter ud over projektområdet på deres levebrød. Grønlandske sten og samlinger af semi-ædelstene er meget populære i Grønland. Det lokale samfunds indsamling af korund er lokalt anerkendt, som en fritidsbeskæftigelse. Den nuværende information synes at indikere, at interessen for at samle rubiner, som en form for levevej blev relevant hovedsagligt under undersøgelsesaktiviteterne udført af TNG. I januar 2010, blev der indført en ny regulering af småskala minedrift, som regulerer småskala minedrift og indsamling af sten. Til dato er der i Qeqertarsuatsiaat-området en småskala minedrifts-koncession, som ejes af en person fra Nuuk. Problemer og spørgsmål identificeret i relation til småskala minedrift omfatter: Regulering opfattet som en begrænsning af småskala minedrift, retten til adgang til områder, som er rige på korund, mangel på uafhængig vurdering af ædelstene, bureaukrati og begrænsninger i forbindelse med eksport af grønlandske stene for indehavere af småskala minetilladelser og kunsthåndværkere. Et flertal af de mennesker, som er blevet interviewet mener, at lokale småskala minedrifter og stensamlinger samt Aappaluttoq-projekt kan sameksistere. Uanset, så er det nødvendigt, at de grundliggende betingelser så som gensidig god vilje, klar og punktlig kommunikation om projektaktiviteter, tydelig tilstedeværelse af råstofmyndigheder, gennemsigtighed i vurdering og beskatning af rubiner opfyldes. Sociale konflikter De følgende eksisterende eller potentielle sociale problemer, som potentielt kunne forværres af projektet, er identificeret under konsultationsprocessen:

13 Eksisterende utilfredshed med administrationen af mineralressourcerne i området Eksisterende sociale problemer i relation til alkohol og stofmisbrug, specielt blandt de arbejdsløse og unge ufaglærte mænd Sandsynligheden for at ny efterforsknings- og udnyttelsestilladelser vil blive givet i området uden at informere eller konsultere det lokale samfund, opmuntret af succesfuld minedrift og erfaringer med tilladelser Risiko for sikkerhedsproblemer og sociale konflikter, hvis folk med kriminelle intentioner mht. rubinerne bliver tiltrukket af Qeqertarsuatsiaat og dets omgivelser. Udsatte grupper i Qeqertarsuatsiaat Unge mænd (og unge kvinder), som ikke har fuldført deres uddannelse, og derfor er ufaglærte og arbejdsløse er identificeret af interessenterne, som den udsatte gruppe i Qeqertarsuatsiaat, specielt de som også lider af andre sundheds- og sociale problemer så som alkohol og stofmisbrug. Hvis den udsatte gruppe ikke kan overkomme udfordringerne og bidrage til den positive udvikling af samfundet, bliver hullet mellem de svage og de stærke i det lokale samfund større og forværrer deres relative sociale position og øger deres sårbarhed. Omfanget af denne vurdering giver ikke et tilstrækkeligt grundlag for at kunne forudsige, hvor stor risikoen er for de udsatte grupper af unge ufaglærte og arbejdsløse mænd, som har sociale sundhedsproblemer. Adgang til vigtige naturområder Områderne i Tasiusarsuaq og Tasiusaa bruges i stor udstrækning af fiskere og fangere i Qeqertarsuatsiaat, da de er rige på de fleste af de dyr og fisk, der findes i Vestgrønland med undtagelse af rødfisk. Organisationen Qeqertarsuatsiaat APP (den lokale fisker og jægerforening) har fangere/fiskere, som er medlemmer. Hele området i Tasiusaa og Tasiusarsuaq anvendes til at samle bær, fiskeri og til fritidsaktiviteter af den lokale befolkning. Fiskerne/fangerne bruger Tasiusaa-området som et nødområde, hvis vinden fra sydøst bliver for barsk i Tasiusarsuaq, men de har været tilbageholdende med at sejle igennem det smalle løb, da de ikke ønsker at forstyrre minedriftsaktiviteterne. Traditionelle produktionssystemer er vigtige i Qeqertarsuatsiaat, ikke kun for levebrødet, men også for de kulturelle og sociale værdier, der er forbundet med dem. Områder af kulturel betydning Grønlands Nationalmuseum og Arkiv udarbejdede en arkæologisk rapport i efteråret 2010, som fremsatte, at påvirkningerne på områder af kulturel betydning vurderes lav negativt, da ingen af de arkæologiske fund i området regnes for unikke og specielle, og det er relativt nemt at undgå at forstyrre dem under anlægs- og driftsfaserne. Arbejdssundhed og sikkerhed Sundheds- og sikkerhedsrisici i relation til minedriften og til oparbejdningsanlægget er hovedsageligt relateret til brug af tungt maskineri og brug af eksplosiver i kombination med risikoen for menneskelige fejl og barske vejrbetingelser. Risici er væsentlige og betragtes som middel negative, på grund af det relativt store antal involverede arbejdere, og typen af ulykker, som involverer sprængstoffer og tungt maskineri. Der er også risiko for ulykker i forbindelse med transport af varer og koncentrat med skib, og transport af personale, hovedsageligt på grund af de barske vejrforhold i Grønland. Implementering af de foreslåede sundheds- og sikkerhedsplaner og tilsvarende uddannelse, procedurer og overvågning af alle arbejdere, entreprenører og besøgende vil bestemt reducere sandsynligheden for og alvorlighed af ulykker forbundet med transport, minedrift og oparbejdningsprocesser.

14 Sikkerhed og livskvalitet Driften af et mineprojektet kan påvirke helbredet og livskvaliteten for de ansatte og for offentligheden i almindelighed. På grundlag af organiseringen af projektet, lokal oprindelse af størstedelen af den forventede arbejdsstyrke, den forventede lille kontakt mellem den lokale befolkning og arbejdsstyrken, osv. er vurderingen, at det er usandsynligt at projektet vil medføre væsentlig stigning i seksuelt overførte sygdomme, HIV/AIDS og uønskede graviditeter i Qeqertarsuatsiaat, og endnu mindre i Nuuk, hvor antallet af arbejdere, specielt tidligere udvandrede, er så begrænset. Det er imidlertid nødvendigt at overvåge tilfælde af både seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter og vurdere påvirkningen yderligere, specielt hvis der ansættes international arbejdskraft og arbejdere fra områder uden for lokalområdet. Potentielle positive påvirkninger på den offentlige sundhed fra mineprojektet kan omfatte forbedring af ernæringen, generelle levestandarder og adgang til lægehjælp. Offentlige ydelser og infrastruktur Projektet forventes at have en lav negativ påvirkning på brugen af havne i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat, brug af lufthavn og lufttransportydelser og kommunalt affaldsbehandlingsanlæg i Nuuk i forbindelse med offentlige ydelser og udviklingsplaner.

15 Påvirknings- og afhjælpningstabeller De forventede sociale påvirkninger er sammenfattet i de nedenstående tabeller, hvor farver viser deres størrelse og betydning både før og efter anvendelse af afhjælpende tiltag. Derudover præsenteres et udkast til en plan for fordele og påvirkninger nedenfor. SIA indeholder også en tilsvarende moniterings- og evalueringsplan med det formål at sikre evaluering af påvirkninger og fordele ved projekterne og effekten af de foreslåede afhjælpende tiltag. For hver kombination af projektaktivitet og social/socio-økonomisk aspekt, for både bygge- og driftsfaserne, er potentielle påvirkninger fra projektet blevet forudsagt og deres omfang skønnet så godt som muligt. Identificerede påvirkninger er blevet evalueret i henhold til følgende faktorer: Hvor sikker er man på påvirkningerne? Er det sikkert, sandsynligt, vist eller uvist, at det vil ske? Hvor forekommer påvirkningerne? Vil påvirkningerne være lokale (Qeqertarsuatsiaat), regionale (Kommuneqarfik Sermersooq), Grønland generelt eller internationale? Er der regionale vindere og tabere? Hvad er varigheden og hyppigheden af påvirkningerne? Hvor tit vil påvirkningerne forekomme - Midlertidigt, kortvarigt eller permanent? Hvornår vil påvirkningen blive observeret? Vil samfundet observere den omgående eller over tid? Offentlighedens bekymringer, som blev identificeret under høringerne med interessenter i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat, er også blevet overvejet i vurderingerne af betydningen af påvirkningerne. Afhjælpningstiltag er identificeret for alle de påvirkninger, som kan forekomme, der er af skadelig natur og væsentlige nok til at kræve afhjælpning (f.eks. negative påvirkninger af medium eller høj grad). Resultatet af vurderingen af påvirkningerne før implementeringen af afhjælpende tiltag er præsenteret ved hjælp af følgende farvekoder for, om påvirkningen er positiv, neutral eller negativ, eller om betydningen af påvirkningen er lav, medium eller høj. Lav Medium Høj Positiv +L +M +H Neutral 0 Negativ -L -M -H En tilsvarende matriks præsenteres også for resterende påvirkninger. Disse er de påvirkninger, som de forventes at være efter implementeringen af foreslåede afhjælpende tiltag.

16 Potentiel påvirkning fra Aappaluttoq-projektet før implementeringen af afhjælpende tiltag Generelle Påvirkningskategorier påvirkninger Lokale specifikke (Kommunalt/ nationalt) (Qeqertarsuatsiaat) Økonomisk miljø Beskæftigelse +M +L Lokalt erhvervsliv +M +L Konflikt/synergier med andre sektorer +L -M Ændringer i traditionelle produktionssystemer -L Indkomst boost ikke relevant Skatter og indtægter +M ikke væsentligt Uddannelse og træning +M +M Offentlige ydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og services -L ikke væsentligt Pres på udviklingsplaner ikke væsentligt +L Sociale og sundhedsmæssige ydelser Sociale aspekter Demografi og befolkning ikke væsentligt ikke væsentligt Sociale konflikter ikke væsentligt -H Udsatte grupper ikke væsentligt -L Sundhed Arbejdsmæssig sundhed og risiko for uheld -M Offentlig sundhed og livskvalitet ikke væsentligt ikke væsentligt Miljømæssig påvirkning ikke væsentligt -L Kulturelle og naturværdier Steder af monumental eller kulturel betydning ikke væsentligt -L Adgang til naturområder ikke væsentligt -M

17 Potentielle påvirkninger fra Aappaluttoq Projektet efter implementeringen af afhjælpende tiltag Påvirkningskategorier Økonomisk miljø Generelle påvirkninger Lokale specifikke (Kommunalt/nationalt) (Qeqertarsuatsiaat) Beskæftigelse +M +M Lokalt erhvervsliv +M +M Konflikt/synergier med andre sektorer +M -M Ændringer i traditionelle produktionssystemer -L Indkomst boost ikke relevant Skatter og indtægter +M ikke væsentligt Uddannelse og træning +H +M Offentlige ydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og services -L +L Pres på udviklingsplaner ikke væsentligt +L Sociale og sundhedsmæssige ydelser Sociale aspekter Demografi og befolkning ikke væsentligt ikke væsentligt Sociale konflikter -L -M Udsatte grupper ikke væsentligt -L Sundhed Arbejdsmæssig sundhed og risiko for ulykker Offentlig sundhed og livskvalitet +L +L Miljømæssig påvirkning ikke væsentligt -L Kulturelle og naturværdier Steder af monumental og kulturel betydning ikke væsentligt ikke væsentligt Adgang til naturområder ikke væsentligt -L -L

18 UDKAST TIL PLAN FOR FORDELE OG PÅVIRKNINGER Oversigt over påvirkninger, foreslåede afhjælpende tiltag og påvirkning efter tiltag (udkast til plan for fordele og påvirkninger) Beskrivelse af påvirkningen Eksisterende tiltag Foreslåede afhjælpende tiltag Påvirkning efter tiltag Økonomisk miljø Beskæftigelse (direkte under anlægsfasen) Ansættelse af den grønlandske arbejdsstyrke fra starten af anlægsfasen. Beskæftigelse i driftsfasen (direkte) I driftsfasen skønner TNG en sæsonarbejdsstyrke på gennemsnitligt 80 mennesker i Aappaluttoq inklusive 14 i Nuuk. Muligheder for erhvervslivet Under driften vil TNG outsource aktiviteterne i forbindelse med transport af varer og personale, som hovedsageligt vil være med båd mellem mineområdet og Qeqertarsuatsiaat og Nuuk, Uddannelseskurser på Råstofskolen SIK har forberedt forslag til uddannelsesinitiativer for minedrifts- og oliesektoren Uddannelseskurser på Råstofskolen GAs (Grønlands Arbejdsgiverforening) initiativer for at fremme lokalt erhvervsliv for minedriftsvirksomheder (netværksworkshops) Under anlægsfasen vil den ansatte grønlandske arbejdsstyrke uddannes for at fortsætte ansættelsen i driftsfasen og for at sikre en høj grad af grønlandsk beskæftigelse, når man går ind i driftsfasen. Foretage en vurdering af behovet for uddannelse Udvikle et før-ansættelse og et på-jobbet-uddannelsesprogram til de nødvendige jobkategorier Udvikle lokale turnusordninger, personaleudviklingsprogrammer og personalegoder, som kan gøre Aappaluttoq til en attraktiv arbejdsplads for grønlandske arbejdere 1 Udarbejde en beskrivelse af behovet for de forskellige jobkategorier til driftsfasen Foretage en vurdering af behovet for uddannelse Udvikle et job-træningsprogram for de nødvendige jobkategorier Jobannoncering i grønlandske aviser og på national TV (KNR) Projektering og implementering af en intens rekrutteringskampagne i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Nuuk, som omfatter annoncering, møder i samfundet, åben dag arrangementer, osv. Kontakt og koordinering med arbejdsorganisationen SIK og beskæftigelseskontoret om annoncering af de ledige stillinger og identifikation af potentielle arbejdere. Evaluere muligheden for at indgå aftaler med Råstofskolen og tildele et antal sæsonstillinger som turnuskandidatstillinger for studerende Drøfte muligheder med kommunen og Råstofskolen for at inddrage TNGs grønlandske ansatte i uddannelseskurserne i sæsonen, hvor man ikke arbejder Alle tiltag er baseret på den betingelse at de er økonomisk bæredygtige, eller kan konkurrere på omkostningen eller ikke påvirker den overordnede kontraktlige omkostning negativt. Gunstige kontraktindgåelsespraksisser for de grønlandske entreprenører (lokalt funderede virksomheder prioriteres, og dernæst de i resten af Arbejdsstyrken vil omfatte 75 % af det lokale personale Målet for arbejdsstyrken er at ansætte 95% grønlandsk personale i projektet efter 4-5 år Transport vil blive outsourcet til lokale firmaer Servicering af lejren vil blive outsourcet til lokale firmaer 1 Sikrer, at lokale arbejdere har mulighed for at fortsætte deres gængse måde at leve på, som omfatter fiskeri og fangst, og tilvejebringe jobmuligheder for de ufaglærte arbejdere.

19 sandsynligvis også fra Paamiut. Lejrservice vil blive udbudt og forventes at involvere ca. 6 arbejdere. Lejrchef Chef Rengøringspersonale Catering-service til lejren kræver lokal tilvejebringelse af mad og fornødenheder. Konflikter/synergier med andre økonomiske sektorer Projektet vil måske påvirke andre økonomiske sektorer i det lokale samfund, så som fiskeri og fangst, småskala minedrift og stenslibere og håndværkere Uddannelse Projektet vil fremme uddannelsesniveauet i Grønland, både med hensyn til udvikling af Grønland) om logistik, transport af personale og varer, brændstof, etc. omfattende sensitiv bearbejdning af udbudsdokumenter, specifikationer, etc. Opsplitning af kontrakter om services og leveringer til lejren, hvor der ikke er en omkostningsforhindring for projektet Gunstige køb af lokale varer og ydelser til minelejren og driften i Nuuk: sikkerhed, vasketøj, catering, forsyninger til kontor, vedligeholdelse af IT, etc. TNGs grønlandske virksomhed, True North Gems Greenland A/S, skal være medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og deltage i initiativerne vedr. lokale erhvervsaktører Deltage i og organisere åbent hus arrangementer for at informere, identificere og tiltrække potentielle ydelser og leverandører af varer og arbejdsstyrke Krav i kontrakten med leverandøren af catering-services om at levere lokal/grønlandsk mad Aftaler med lokale fiskere og jægere om levering af fisk og kød til kantinen Engagere den lokale købmand i Qeqertarsuatsiaat til at levere noget af den almindelige mad og fornødenheder til kantinen og til lejren generelt Design og implementering af oplysnings- og kommunikationsprocedurer med samfundet i Qeqertarsuatsiaat og småskala mineindehavere tæt på koncessionsområderne Offentlig og tilgængelig information om koncessionsbegrænsninger, undersøgelsesaktiviteter og restriktioner med hensyn til adgang til og brug af arealet Design og implementering af fagligt mæglingssystem aftalt med samfundets repræsentanter for at registrere, identificere og løse potentielle gener og problemer med samfundet i Qeqertarsuatsiaat Deltagelse af TNG-eksperter i generel support af udspredelse af nyheder og uddannelsesaktiviteter i relation til gemmologi, osv. organiseret af private (f. eks. Stenklubben) og officielle initiativer (kommune, universitet, osv.) Formelt samarbejde/koordinering med Råstofskolen om erhvervs- og faglig uddannelsesplanlægning og implementering Formel aftale om antallet af trainees og lærlingestillinger pr. år i driften i Aappaluttoq og Nuuk Overveje støtten af et kursus i underviserprogrammet til lokalt uddannede og erfarne folk både hvad angår polering/facettering og uddannelse, som helst kan tale grønlandsk, og som er interesserede og engagerede i at uddanne andre Udvikling af et rekrutteringsprogram for både den ufaglærte og faglærte arbejdsstyrke i samarbejde med strategiske partnere. Involvere Råstofskolen i uddannelse og rekrutteringsprogrammet De foreslåede afhjælpende tiltag vil i endnu større grad stimulere forbedringen af

20 generelle færdigheder og speciel træning Public service og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og planer Projektet vil potentielt påvirke infrastrukturen gennem f. eks. affald og beboelser Sociale aspekter Sociale konflikter Projektet vil have en potentiel påvirkning og risiko for forværrelse af eksisterende sociale problemer i det lokale samfund Sundhed Erhvervssundhed og risiko for ulykker Lokale og nationale planer og programmer On-the-job-træning af medarbejdere i specifikke pligter, sikkerhed, etc. Dedikeret og lokalt placeret personalechef til udvikling og opfølgning på rekruttering, uddannelse og karriereudvikling for medarbejdere Aktiv deltagelse af TNG-eksperter i kapacitetsopbygningsinitiativer inden for gemmologi og minedrift. Tidlig udvikling af et genindsætningsprogram for arbejdere efter nedlukning af mine Vurdere typen og mængden af affald, som potentielt vil blive produceret og overveje alternative affaldsbortskaffelsesmetoder Brug af private lejemål og undgå kommunal indkvartering Ved korttidsindkvartering i Qeqertarsuatsiaat overvejes en rammeaftale med de lokale udbydere af eksisterende private indkvarteringsfaciliteter, hvor den forventede service og gennemsnitlige tidsplan vil blive specificeret Diskutere med lokalsamfundet og myndighederne en ramme for brugen af en chartret båd direkte i relation til projektet Sikre halvtidsansættelse af en grønlandstalende HR-person med relationer til samfundet med base i Qeqertarsuatsiaat til at håndtere rekruttering, muligheder for lokalt erhvervsliv og sikre rettidig information og åben dialog med lokalsamfundet Udvikle og implementere aftalte faglige mæglingssystemer for at modtage, registrere og håndtere klager fra samfundet Udvide forebyggende alkohol- og stofmisbrugspolitikker og kontraktbetingelser til alle serviceydere mens de er på job for firmaet specielt fragt og passagerbåde til Qeqertarsuatsiaat og mineområdet Udvikle alkoholprogram og tildele ressourcer til at gøre det lettere at understøtte alkohol- og stofmisbrugsrådgivning til personalet og deres familier Støtte lokale initiativer og kampagner i relation til at forebygge og behandle misbrug og sociale sundhedsproblemer (Paarisa og andre) Støtte lokale initiativer, som har til formål at forbedre den integrerede udvikling og levebetingelser for børn, teenagere og unge mennesker Inkludere indikatorer for social sundhed i socialovervågningsprogrammet Holde en åben konstruktiv dialog med lokale og kommunale myndigheder for at finde koordinerede og rettidige løsninger, hvis der opstår sociale problemer eller de stiger. uddannelsen i Grønland både med hensyn til den generelle udvikling af færdigheder og specifik uddannelse

21 Risikoen for ulykker er hovedsageligt forbundet med søfragt af varer og koncentrat og transport af personale. Kulturelle ressourcer og naturressourcer Generelt vil minedriftsaktiviteterne have en lille indflydelse på lokalt brug af naturressourcer Reguleringer som skal fremme instruktion og overvågning for at reducere ulykker og fokusere på et sundt og sikkert arbejdsmiljø Streng implementering af sundheds- og sikkerhedsplaner, som er udviklet til anlæg og drift Kontraktlige krav til leverandører af transportydelser (Air Greenland, charterbåde til personalet, etc.) med hensyn til sikkerhedstiltag, responstid, etc., for at reducere risikoen for ulykker, passende og rettidig respons i tilfælde af uheld, nødevakuering fra mineområdet, etc. Forudgående meddelelse om drift og undersøgelsesaktiviteter eller lignede, trafik af skibe til lokale myndigheder og samfundet i Qeqertarsuatsiaat, fangst- og fiskerigrupper og brugere af området Handlingsplan for samfundsudvikling: Evaluere muligheden for organisering af basal førstehjælp, brandbekæmpelse og beredskabskurser (MOC) til lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat, i overensstemmelse med deres brandbekæmpelsesmyndigheder Som anbefalet af nationalmuseet undgås steder med kulturelle fund, idet der holdes en afstand på minimum af 20 m rundt om de arkæologiske strukturer for bevarelse Under anlæg og drift, fjernes vegetation omkring de arkæologiske steder, som potentielt påvirkes og de markeres tydeligt for at gør opmærksom på dem og undgå at ødelægge dem ved et uheld.