Workshop: Hvad skal bevares i overgangen til FGU? Pointesamling fra deltagerworkshop på EGU årsmøde 2018.

Transkript

1 Workshop: Hvad skal bevares i overgangen til FGU? Pointesamling fra deltagerworkshop på EGU årsmøde På EGU årsmøde 2018 drøftede deltagerne bl.a. hvordan man, i overgangen til FGU, bedst muligt kan videreføre de gode og frugtbare erfaringer fra EGU. Deltagerne på årsmøde bestod primært af EGU-vejledere fra hele landet, men også administrativt personale var tilstede samt enkelte andre relevante interessenter. Alle deltagere blev i workshoppens første del bedt om, i grupper, at diskutere Hvilke elementer af EGU er det afgørende at få videreført i de nye rammer i FGU? Pointerne blev noteret på plancher. Dernæst dannedes nye grupper hvori deltagerne nu mere konkret skulle vurdere 1-2 elementer ud fra spørgsmålene: 1. Hvordan kan vi bedst videreføre de valgte dele af EGU til FGU? 2. Hvilke udfordringer kan overgangen herfor medføre? 3. Hvordan imødegår vi bedst sådanne udfordringer? Også disse pointer blev nedfældet på plancher. Afslutningsvist diskuterede deltagerne workshoppens drøftelser i plenum. Herunder er de gennemgående pointer fra begge dele af workshoppen samt den fælles opsamling sammenfattet. Særligt 6 elementer fremhævedes af årsmøde-deltagerne under workshoppen. De 6 dele er kategoriseret som: - Samarbejde - Individualitet/Individuelle forløb - Fleksibilitet - Praksisnær faglighed - Finansielle overvejelser - Vejlederrollen Deltagernes pointer er herunder præsenteret. Illustrationer af deltagernes egne nedskrevne udtalelser understøtter de sammenfattende pointer.

2 Samarbejde Første gennemgående omdrejningspunkt for deltagerne var behovet for at bibeholde det tætte samarbejde mellem kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt for vejlederen, at det brede netværk på tværs af fagligheder og muligheder bevares for bedst muligt at kunne tilrettelægge det bedste forløb for den enkelte unge. Nogle af deltagerne udtrykker bekymring over om det tætte samarbejde fortsat vil være muligt ved overgangen til FGU. Særligt er det en bekymring at tilliden mellem de forskellige led, fx mellem virksomheder og den kommunale ungeindsats, kan gå tabt og dermed gøre det vanskeligt at sørge for at den unges interesser fortsat vil blive varetaget. Desuden udtrykker mange af vejlederne, at det er afgørende at det interne samarbejde mellem forskellige dele af den kommunale ungeindsats vedligeholdes og prioriteres. Et forslag er at forpligte ledelsen til at facilitere kommunikationen, etablere dialogmøder osv. Individualitet Det fremgår tydeligt af workshoppen at det for stort set alle deltagerne er helt afgørende at den individuelle relation til den enkelte unge bevares og prioriteres ved overgangen til FGU. Nogle unge har behov for meget tæt vejledning og retningslinjer der er tilpasset den enkeltes behov og kompetencemuligheder. Tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbene for denne gruppe unge kan ikke bare skæres over én kam og det er relationen mellem ung og vejleder der, ifølge deltagerne, i de sværeste tilfælde er afgørende for om den unge kan få den nødvendige hjælp til at lykkes med uddannelse.

3 Ved overgangen til FGU forudser nogle vejledere en risiko for kasseløsninger som ikke virker for en del af de unge i EGU-forløbet, som har behov for individuelle tiltag og håndholdt vejledning. Der er behov for at vejlederen kan tilpasse forløb der passer til den enkelte unge. Løsningsforslagene fra workshopdeltagerne lyder her på at tillade kreative løsninger og bevægelses-/handlerum inden for de formelle rammer, så den enkelte unge stadig får den mest hensigtsmæssige håndsrækning. Fleksibiliteten Fleksibilitet er et af de absolut mest gennemgående begreber som kan identificeres af workshoparbejdet. For mange vejledere er det et af de vigtigste redskaber i deres arbejde, at de kan arbejde fleksibelt og smidigt i systemet. Ifølge vejlederne er det de kreative og individuelle løsninger, der skaber de mest hensigtsmæssige løsninger og det er helt afgørende for at kunne opretholde et højt og kvalificeret niveau, at fleksibiliteten ikke kompromitteres. Flere af workshop-deltagerne er bekymrede for, om de nye rammer kan spænde ben for den fleksibilitet som er nødvendig for at kunne imødekomme den enkelte unges behov. Fx udtrykkes der ønske om bibeholdelse af løbende optag i form af fleksible optageperioder samt mulighed for at kunne forlænge FGU-

4 forløbet mere end der er lagt op til. Desuden er det afgørende, at det stadig vil være muligt at tilpasse de enkelte forløb til den enkelte elev, hvilket flere er bekymrede for om er muligt i de nye FGU-rammer. Praksisnær faglighed og ikke-skolastisk faglig forankring Fokus på de praksisnære og arbejdsrelevante kompetencer og uddannelsesmuligheder står højt på EGUvejledernes liste over elementer, der ikke bør pilles ved i overgangen til FGU. EGU-vejlederne mener, at den skolastiske undervisning med dansk og matematik-kundskaber ikke altid nødvendige for at EGU-eleverne komme i arbejde og ej heller hensigtsmæssige for den enkelte unge. Det er derfor afgørende, at der fortsat, i FGU-rammerne, vil være et fyldestgørende tilbud om praksisnære og arbejdsrelevante fag, som især de ikke-boglige elever kan mestre og finde mening i. Desuden er det ikke alle unge der har gavn af at deltage i undervisning i klassisk forstand, men vil have mere ud af at lære på selve arbejdspladsen. EGU-vejlederne finder det vigtigt, at "eleverne ikke kvæles i dansk og matematik", mener flere af deltagerne. Eftersom en del EGU-elever har næsten udelukkende dårlige oplevelser og nederlagsfølelse forbundet med den klassiske skoleform er det afgørende at de unge ikke tvinges ind i rammer som minder om dem de tidligere har prøvet og er fejlet i. Dette kræver en fundamental anden måde at føre skole på ifm. FGU-forløbene, hvor det bl.a. vurderes, at personalet bør have stor forståelse for denne unge-gruppes særlige behov og udfordringer. Finansielt Denne kategori baserer sig på de elementer og bekymringer som workshop-deltagerne udtrykker ift. finansielle overvejelser og økonomiske handlemuligheder. Det anføres, at finansielle redskaber er vigtige håndtag for vejlederne at kunne vælge i mellem og skrue på, for at sikre at den unge på bedst mulig vis har mulighed og ressourcer til at blive integreret på uddannelses- og arbejdsmarkedet.

5 Fastholdelse af bonusordningen er noget som ligger mange af deltagerne på sinde. Desuden er det for mange en bekymring, at lønrammen for EGU-elever er anderledes end for EUD-elever, hvilket opfattes som en ulempe ifm. at skulle finde praktikpladser. De løsninger, som kom ud af diskussionerne bygger hovedsageligt på en forventning om politisk opbakning og behovet for forhandling og prioritering af de finansielle elementer. Vejlederrollen Det er vigtigt for deltagerne, at den rolle som EGU-vejlederne i de kommunale tilbud besidder stadig respekteres og prioriteres. Flere af deltagerne nævner, hvordan meget af den erfaring og det grundlæggende lokalkendskab og baggrundsforståelse, som vejlederne arbejder ud fra, er meget personbåren og afhængig af, at den enkelte vejleder ikke pludselig nedprioriteres. Jævnfør ovennævnte vedr. den vigtige forståelse og vedligeholdelse af individuelt tilrettelagte forløb, har vejlederen netop en afgørende rolle i relationen mellem den unge og systemet. Særligt er det vigtig at den unge fortsat har én kontaktperson, én tovholder, som kan understøtte processen på vej på den rigtige uddannelse og det rigtige match mellem arbejdsplads og praktikelev.

6 Deltagerne lægger altså vægt på nødvendigheden af én person gennem hele det individuelle elevforløb og respekt for vejlederens rolle og erfaringsgrundlag. Det må ikke blive en "spareøvelse" og det kræver prioritering af den tætte samarbejde mellem alle aktører omkring den unge. Desuden er det nødvendigt med klare strategier og fastholdelsen af én fast kontaktperson/tovholder, så kompleksiteten af den enkelte unges forløb ikke fylder mere og overskygger den hjælp, som der er behov for. På trods af bekymringerne udtrykte nogle vejledere dog også positive forventninger til en kommen sammenhængende kommunal ungeindsats, der potentielt kan danne grundlag for at forbedre nogle af de udfordringer som EGU ligeledes indebærer.