AT HAVE NOGET FOR AT MESTRE TINGENE. KvaS-Vital DET HANDLER OM. Vitaliseringsmodellen de fire behov. KvaS-modellen de fire kompetencer
|
|
- Kurt Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 AT HAVE NOGET FOR Vitaliseringsmodellen de fire behov AT MESTRE TINGENE KvaS-modellen de fire kompetencer DET HANDLER OM KvaS-Vital Jan Tønnesvang, 2015
3 Vitaliseringsmodellen Grundbehov og Psykologisk ilt Udfordrings ilt Psykologisk ilt: Dimensioner i vores forhold til andet og andre, som understøtter og vitaliserer vores livsengagement, selvsammenhæng og trivsel Kompetence: At mestre mine opgaver Anerkendelses ilt Autonomi: At være den jeg er Relaterethed: At høre til Mening: At være på vej Horisontsklabende Ilt Eksistensen bruger psykologisk ilt Kroppen bruger organisk ilt Tilhørsskabende ilt Jan Tønnesvang
4 Vitaliseringsmodellen Grundbehov og Psykologisk ilt KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE I måder at forvalte behov og kompetence i samfund og kultur, relationer og selv Kompetence: At mestre mine opgaver Anerkendelses ilt Autonomi: At være den jeg er Relaterethed: At høre til Mening: At være på vej Horisontskabende Ilt Tilhørsskabende ilt Jan Tønnesvang
5 At have kompetence til UDADRETTET KVALIFICERING Anden kunnen Færdigheder - viden Faglighed Færdigheder - viden UDADRETTET SELVBESTEMMELSE Social Horisont Snæver - bred Deltagelse Være sammen - samarbejde Opmærksomhed Fokusere styre skifte Perspektivtagning Omtanke relevans mening INDADRETTET KVALIFICERING Selvkontakt Følelser, behov, værdier Selvregulering Håndtere lyst ulyst frustration INDADRETTET SELVBESTEMMELSE
6 Vitaliseringsmodellen Grundbehov og Psykologisk ilt KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE I måder at forvalte behov og kompetence i samfund og kultur, relationer og selv Kompetence: At mestre mine opgaver Anerkendelses ilt Autonomi: At være den jeg er Relaterethed: At høre til Mening: At være på vej Horisontskabende Ilt Tilhørsskabende ilt Jan Tønnesvang
7 Underdrev Balanceret God talentudnyttelse Lære- & aktivitetsorienteret Balanceret Overdrev Overdrev Overdrev At mestre mine opgaver Balanceret Sund selvhævdelse Positiv selvopfattelse Vitalitet & kreativitet At være den jeg er Godt hus! Fokusperson At høre til At se mening Robusthed i idealer, mål og værdier Beroligelseskapacitet Balanceret Underdrev Underdrev Underdrev Overdrev Balanceret Sam-eksistentiel tilhør. Beroliget forskelstolerance Balanceret Balancemodellen - Copyright Jan Tønnesvang, 2014
8 Kaos God talentudnyttelse Lære- & aktivitetsorienteret Balanceret Fiksering Omnipotens Fanatisme At mestre mine opgaver Balanceret Sund selvhævdelse Positiv selvopfattelse Vitalitet & kreativitet At være den jeg er Ik så Fokusperson godt hus! At høre til At se mening Robusthed i idealer, mål og værdier Beroligelseskapacitet Balanceret Selvudsletning Tomhed Isolation Opslugning Balanceret Sam-eksistentiel tilhør. Beroliget forskelstolerance Balancemodellen - Copyright Jan Tønnesvang, 2014
9 Spørgsmål? Hvad er svært at forstå? Hvad er værd at forstå?
10 Selvværd / Selvagtelse Ingredienser i Vitaliserende miljøer Mestring Selvmestring Opgavemestring Medspillende modspil Medspillende modspil Selvhævdelse Anerkendelse Selvfremstilling Opmærksomhed Autonomi At være den jeg er Kompetence At mestre mine opgaver Person/ Gruppe Relaterethed At høre til Mening At være på vej Tilværelsesorganisering Meningsrammer Tilværelsesåbning Fascination Meningshorisont Intimitet VI-HED Nærhed Tilhør (Gruppe) Tilhørsfølelse Copyright Jan Tønnesvang, 2014
11 Temperatur på den psykologiske ilt i miljøerne Medspillende modspil Aktuelt: Ønskeligt: Anerkendelse spejling Aktuelt: Første skridt: At blive passende udfordret Organisering mening Aktuelt : Ønskeligt: At blive set Navn / Foto At se mening Ønskeligt : Første skridt: At høre til Første skridt : Aktuelt: Samhørighed Ønskeligt: Første skridt: Copyright Jan Tønnesvang, 2015
12 Vitaliserende betingelser i jeres arbejde og samarbejde? Hvordan er temperaturen på den psykologiske ilt For jer i jeres arbejdssammenhænge For jeres børn og unge (prøv at være konkret i jeres snak) Hvordan arbejder I (og jeres medarbejdere) sammen om at skabe gode vitaliserende betingelser i jeres arbejde og samarbejde?
13
14 At mestre mine opgaver Tid og sted: Meget Lidt Jeg oplever, at jeg mestrer mine opgaver i mit liv? At være den jeg er Jeg værdsætter mig selv i mit liv? Meget Lidt Lidt Meget Navn: Jeg oplever at høre til i i mit liv? Lidt Jeg oplever mening med mit liv? Meget At se mening At høre til Copyright Jan Tønnesvang & Mette M. Hansen, 2014
15 MESTRING Aktuelt Selv-syn Hvordan støttes og udfordres jeg? - i mit liv? AUTONOMI Aktuelt Selv-syn Hvordan ser jeg mig? - i mit liv? At være den jeg er At mestre mine opgaver Fokus- Person At være på vej MENING Aktuelt Selv-syn Hvordan ser jeg mening og fremtid? - i mit liv At høre til Aktuelt Selv-syn Hvordan oplever jeg at høre til? - i mit liv SAMHØRIGHED Samtalemodel - Copyright Jan Tønnesvang, 2013
16 Første skridt..? Aktuelt Selv-syn Hvordan støttes og udfordres jeg? - i mit liv Ønskeligt Selv-syn Hvordan vil jeg gerne støttes og udfordres? - i mit liv Første skridt..? Aktuelt Selv-syn Hvordan ser jeg mig? - i mit liv Ønskeligt Selv-syn Hvordan vil jeg gerne se mig? - i mit liv At være den jeg er At mestre mine opgaver Fokus- Person At høre til At være på vej Første skridt..? Aktuelt Selv-syn Hvordan ser jeg mening og fremtid? - i mit liv Ønskeligt Selv-syn Hvordan ønsker jeg at se mening og fremtid? - i mit liv Aktuelt Selv-syn Hvordan oplever jeg at høre til? - i mit liv Ønskeligt Selv-syn Hvordan vil jeg ønske at høre til? - i mit liv Første skridt..? Samtalemodel - Copyright Jan Tønnesvang, 2013
17 Første skridt..? Aktuelt Selv-syn Hvordan støttes og udfordres vi? - i vores liv Ønskeligt Selv-syn Hvordan vil vi gerne støttes og udfordres? - i vores liv Første skridt..? Aktuelt Selv-syn Hvordan ser vi os? - i vores liv Ønskeligt Selv-syn Hvordan vil vi gerne se os? - i vores liv At være dem vi er At mestre vores opgaver GRUPPE At høre til At være på vej Første skridt..? Aktuelt Selv-syn Hvordan ser vi mening og fremtid? - i vores liv Ønskeligt Selv-syn Hvordan ønsker vi at se mening og fremtid? - i vores liv Aktuelt Selv-syn Hvordan oplever vi at høre til? - i vores liv Ønskeligt Selv-syn Hvordan vil vi ønske at høre til? - i vores liv Første skridt..? Samtalemodel - Copyright Jan Tønnesvang, 2014
18 Pointen er. TEORETISK GRUNDFORSTÅELSE = METODISK FRIHED ET FÆLLES SPROG om Behov og Vitalisering!
19 AT HAVE NOGET FOR Vitaliseringsmodellen de fire behov AT MESTRE TINGENE KvaS-modellen de fire kompetencer DET HANDLER OM KvaS-Vital Jan Tønnesvang, 2015
20 Vitaliseringsmodellen Grundbehov og Psykologisk ilt KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE I måder at forvalte behov og kompetence i samfund og kultur, relationer og selv Kompetence: At mestre mine opgaver Anerkendelses ilt Autonomi: At være den jeg er Relaterethed: At høre til Mening: At være på vej Horisontskabende Ilt Tilhørsskabende ilt Jan Tønnesvang
21 Teknikalitet Forbindelses viden-kunnen - At forbinde viden og metode på tværs af domæner og fagligheder De 12 gamle dimensioner i kvalificeret selvbestemmelse Socialitet Omverdens horisont - At orientere sig socialt og politisk på samfundsplan og på verdensplan Forståelses viden-kunnen - At forstå sig på elementære sammenhænge i stof Færdigheds viden-kunnen - At kende og kunne Samarbejde og lede ansvarligt - At bidrage til relationer, føre an og kunne give afkald på kompetent vis Deltage i relationer og fællesskab - At være en del af struktureret og ustruktureret samvær med andre Refleksivitet Omtanke Opmærksomhed - At have - At fokusere omtanke opmærksomhed for sig selv, andre og konsekvens på andet, andre af handlinger og sig selv Selvvurdering Perspektivtagning - At tage - At forholde perspektiver sig til (på sine sig kompetencer, selv, andet og andre) og have sin omtanke stil og sin for indvirken konsekvens på andre af handlinger Selvhorisont Perspektivtagning - At - At skabe kunne horisont tage andres for selvforståelse perspektiver og selvvurdering og gennem se forbindelser selvfortælling på tværs og identitet af tid og kontekster Selvkontakt - At mærke sig selv, sine impulser, behov og følelser Selvregulering - At håndtere og regulere sine impulser, behov og følelser Selvudtryk - At kunne udtrykke sig selv, følelser, behov og værdier på afstemt vis Sensitivitet KVAS 1 12 dimensioner Jan Tønnesvang, 2013
22 Teknikalitet Socialitet Forbindelses viden-kunnen - At forbinde viden og metode på tværs af domæner og fagligheder Forståelses viden-kunnen - At forstå sig på elementære sammenhænge i stof Færdigheds viden-kunnen - At kende og kunne Omverdens horisont - At orientere sig socialt og politisk på samfundsplan og på verdensplan Samarbejde og lede ansvarligt - At bidrage til relationer, føre an og kunne give afkald på kompetent vis Deltage i relationer og fællesskab - At være en del af struktureret og ustruktureret samvær med andre Refleksivitet Opmærksomhed - At fokusere opmærksomhed på andet, andre og sig selv Perspektivtagning - At tage perspektiver (på sig selv, andet og andre) og have omtanke for konsekvens af handlinger Selvhorisont - At skabe horisont for selvforståelse og selvvurdering gennem selvfortælling og identitet Selvkontakt - At mærke sig selv, sine impulser, behov og følelser Selvregulering - At håndtere og regulere sine impulser, behov og følelser Selvudtryk - At kunne udtrykke sig selv, følelser, behov og værdier på afstemt vis Sensitivitet KVAS 2 12 dimensioner Jan Tønnesvang, 2015
23 Operationaliseringer 0-18 år
24 Teknikalitet Forbindelses viden-kunnen - At overføre metode (spørgsmål) og viden (svar) Vuggestue Omverdens horisont - At orientere sig socialt og politisk på samfundsplan og på verdensplan Socialitet Forståelses viden-kunnen - At forstå sig på elementære sammenhænge i stof Samarbejde og lede ansvarligt - At bidrage til relationer, føre an og kunne give afkald på kompetent vis Færdigheds viden-kunnen - At kende og kunne Deltage i relationer og fællesskab - At være en del af struktureret og ustruktureret samvær med andre e Omtanke - At have omtanke for sig selv, andre og konsekvens af handlinger Selvvurdering - At forholde sig til sine kompetencer, sin stil og sin indvirken på andre Selvkontakt - At mærke sig selv, sine følelser og sin lyst Selvregulering - At håndtere og regulere egne impulser og følelser Perspektivtagning - At kunne tage andres perspektiver og se forbindelser på tværs af tid og kontekster Refleksivitet Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen Selvudtryk - At kunne udtrykke sig selv og sine følelser på afstemt vis Sensitivitet
25 Teknikalitet Vuggestue Socialitet Jeg bruger kroppen både grov- og finmotorisk Jeg spejler mig i andre, herunder rollemodeller Jeg kommunikerer både nonverbalt og verbalt Jeg leger med andre, kan samspille og lege rolleleg Jeg leger med ting, eksperimenterer og koncentrerer mig Hvordan kommer vi videre? Jeg deltager i forskellige sociale fællesskaber Jeg tager hensyn til andre Jeg viser følelser e Jeg har spirende omtanke, og øver mig i at kende spilleregler i fællesskaber Jeg giver udtryk for behov og lyst Jeg mærker mig selv Refleksivitet Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen Sensitivitet
26 Teknikalitet Forbindelses viden-kunnen - At overføre metode (spørgsmål) og viden (svar) Børnehave Omverdens horisont - At orientere sig socialt og politisk på samfundsplan og på verdensplan Socialitet Forståelses viden-kunnen - At forstå sig på elementære sammenhænge i stof Samarbejde og lede ansvarligt - At bidrage til relationer, føre an og kunne give afkald på kompetent vis Færdigheds viden-kunnen - At kende og kunne Deltage i relationer og fællesskab - At være en del af struktureret og ustruktureret samvær med andre e Omtanke - At have omtanke for sig selv, andre og konsekvens af handlinger Selvvurdering - At forholde sig til sine kompetencer, sin stil og sin indvirken på andre Selvkontakt - At mærke sig selv, sine følelser og sin lyst Selvregulering - At håndtere og regulere egne impulser og følelser Perspektivtagning - At kunne tage andres perspektiver og se forbindelser på tværs af tid og kontekster Refleksivitet Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen Selvudtryk - At kunne udtrykke sig selv og sine følelser på afstemt vis Sensitivitet
27 Teknikalitet Børnehave Socialitet Jeg kan bruge min krop Jeg har sprogforståelse Jeg kan bidrage konstruktivt til leg med andre børn Jeg kan vente på, at det bliver min tur Jeg er selvhjulpen og kan tage vare på mig selv Jeg kan blive ven med andre Hvordan kommer vi videre? Jeg kan sætte ord på mine følelser Jeg kan mærke mine følelser Jeg kan se at det jeg gør betyder noget for andre Jeg kan regulere og håndtere mine impulser Jeg kan forstå at andre har behov Jeg kan finde ud af, hvor jeg skal opsøge tryghed Refleksivitet Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen Sensitivitet
28 Teknikalitet Forbindelses viden-kunnen - At overføre metode (spørgsmål) og viden (svar) Indskoling Omverdens horisont - At orientere sig socialt og politisk på samfundsplan og på verdensplan Socialitet Forståelses viden-kunnen - At forstå sig på elementære sammenhænge i stof Samarbejde og lede ansvarligt - At bidrage til relationer, føre an og kunne give afkald på kompetent vis Færdigheds viden-kunnen - At kende og kunne Deltage i relationer og fællesskab - At være en del af struktureret og ustruktureret samvær med andre e Omtanke - At have omtanke for sig selv, andre og konsekvens af handlinger Selvvurdering - At forholde sig til sine kompetencer, sin stil og sin indvirken på andre Selvkontakt - At mærke sig selv, sine følelser og sin lyst Selvregulering - At håndtere og regulere egne impulser og følelser Perspektivtagning - At kunne tage andres perspektiver og se forbindelser på tværs af tid og kontekster Refleksivitet Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen Selvudtryk - At kunne udtrykke sig selv og sine følelser på afstemt vis Sensitivitet
29 Teknikalitet Indskoling Socialitet Jeg kan sætte ord på det jeg lærer Jeg kan lytte og byde ind i strukturerede situationer Jeg kan anvende de færdigheder jeg har lært i forskellige sammenhænge Jeg kan lytte og byde ind i ustrukturerede situationer Jeg er parat til at modtage viden. Jeg kan handle og forhandle kompetent og selvstændigt på baggrund af situationen Jeg har begyndende kendskab til mine styrker, potentialer og svagheder Hvordan kommer vi videre? Jeg ved hvordan jeg har det, og kan fortælle det Jeg har begyndende kendskab til mine læringsstile/arbejdsområder Jeg kan bruge respons fra omgivelserne Jeg har begyndende kendskab til min indvirken på andre Jeg kan håndtere balancen mellem lyst og ulyst Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen
30 Teknikalitet Forbindelses viden-kunnen - At overføre metode (spørgsmål) og viden (svar) Mellemtrin Omverdens horisont - At orientere sig socialt og politisk på samfundsplan og på verdensplan Socialitet Forståelses viden-kunnen - At forstå sig på elementære sammenhænge i stof Samarbejde og lede ansvarligt - At bidrage til relationer, føre an og kunne give afkald på kompetent vis Færdigheds viden-kunnen - At kende og kunne Deltage i relationer og fællesskab - At være en del af struktureret og ustruktureret samvær med andre e Omtanke - At have omtanke for sig selv, andre og konsekvens af handlinger Selvvurdering - At forholde sig til sine kompetencer, sin stil og sin indvirken på andre Selvkontakt - At mærke sig selv, sine følelser og sin lyst Selvregulering - At håndtere og regulere egne impulser og følelser Perspektivtagning - At kunne tage andres perspektiver og se forbindelser på tværs af tid og kontekster Refleksivitet Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen Selvudtryk - At kunne udtrykke sig selv og sine følelser på afstemt vis Sensitivitet
31 Teknikalitet Sproglig kompetence: Kan forstå og anvende begreber og faglige termer og sætte ord på næste faglige mål Mellemtrin Socialitet Kan indpasse sig i (bidrage til) både struktureret og ustruktureret fællesskab Eksperimental kompetence: Kan være nysgerrigt optaget af noget, være undersøgende og stille spørgsmål Kan føre an og at give afkald på sine ideer og tage ansvar for andre i et fællesskab Fremlægningskompetence: Kan dele sin viden med andre Hvordan kommer vi videre? Kan skelne mellem hvilke relationer, der er hensigtsmæssige i faglige og sociale sammenhænge Kan tage ansvar for sig selv, sine handlinger og sin læring Kan motivere sig selv til at lære e Kan selvstændigt træffe valg Kender og kan forklare sin måde at lære og være på Kan håndtere og regulere sine impulser og følelser og være tro og ærlig mod sig selv Kan være i dialog med en voksen om sine behov Refleksivitet Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen Sensitivitet
32 Teknikalitet Forbindelses viden-kunnen - At overføre metode (spørgsmål) og viden (svar) Udskoling Omverdens horisont - At orientere sig socialt og politisk på samfundsplan og på verdensplan Socialitet Forståelses viden-kunnen - At forstå sig på elementære sammenhænge i stof Samarbejde og lede ansvarligt - At bidrage til relationer, føre an og kunne give afkald på kompetent vis Færdigheds viden-kunnen - At kende og kunne Deltage i relationer og fællesskab - At være en del af struktureret og ustruktureret samvær med andre e Omtanke - At have omtanke for sig selv, andre og konsekvens af handlinger Selvvurdering - At forholde sig til sine kompetencer, sin stil og sin indvirken på andre Selvkontakt - At mærke sig selv, sine følelser og sin lyst Selvregulering - At håndtere og regulere egne impulser og følelser Perspektivtagning - At kunne tage andres perspektiver og se forbindelser på tværs af tid og kontekster Refleksivitet Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen Selvudtryk - At kunne udtrykke sig selv og sine følelser på afstemt vis Sensitivitet
33 Teknikalitet Kan tilegne sig og anvende relevant viden og relevante færdigheder og bruge dem i flere sammenhænge Udskoling Kan bidrage til relationer, føre an og indgå kompromisser Socialitet Kan formidle ny viden via et relevant udtryk og jeg kan udtrykke sig klart og tydeligt Kan begå sig i en social og politisk verden/virkelighed Hvordan kommer vi videre? Har omtanke for sig selv og andre Kan motivere sig selv til at lære e Kan forholde sig til sine kompetencer Kan se verden fra andres perspektiv Kender sig selv og står ved den man er og kan udtrykke det Kan rumme forskellighed og bruge den konstruktivt Refleksivitet Tønnesvang, Hedegaard & Buskelundskolen Sensitivitet
34 Et par kendte operationaliseringer
35 Ekkoloddet: Funktionsniveau Teknikalitet Faglighed Anden kunnen Socialitet Social kompetence Deltagelse Det kører Det kører Matcher På vej På vej Ups Ups Ups Ups På vej På vej Matcher Matcher Matcher Det kører Det kører Refleksivitet Omtanke Perspektivering Sensitivitet Selvkontakt Følelser Jan Tønnesvang
36 Selv-opsamling Engagement Kontekstens betingelser for udvikling af teknikalitet / faglighed Kontekstens betingelser for udvikling af socialitet / relationer Børn og Unges Status Teknikalitet Mulighed(i fht. uddannelse) Første skridt Status Mulighed Første skridt Socialitet (og diversitet) Navn / Billede Konekstens betingelser for udvikling af refleksivitet / omtanke Kontekstens betingelser for udvikling af sensitivitet / følelser Status Refleksivitet Mulighed (og forbinden) Første skridt Status Mulighed Første skridt Sensitivitet (og villen)
37 INTERESSE? Udfordringer? God til? God til? Udfordringer? Udfordringer? God til? God til? Udfordringer? Navn: R E F L E K S I V I T E T T E K N I K A L I T E T S O C I A L I T E T S E N S I T I V I T E T Nanna B. Hedegaard og Jan Tønnesvang
38 Model til netværksmøde
39 Teknikalitet Socialitet Forbindelses viden-kunnen Omverdens horisont Forståelses viden-kunnen Samarbejde og lede ansvarligt Færdigheds viden-kunnen Deltage i relationer og fællesskab Aktuelt? Ønskeligt? Første skridt Opmærksomhed Selvkontakt Perspektivtagning Selvregulering Selvhorisont Selvudtryk Refleksivitet Sensitivitet KVAS 2 12 dimensioner Jan Tønnesvang, 2015
40 NETVÆRKSMØDE (Bekymringsmøde) DELE VIDEN FÆLLES MÅL KOORDINERET HANDLING Kompetencer Fokus Hvordan ser jeg/vi i forhold til Hvordan ser sig selv i forhold til Hvordan støtter jeg/vi i forhold til TEKNIKALITET Færdigheds viden-kunnen - At kende og kunne God til: God til: God til: Forståelses viden-kunnen - At forstå sig på elementære sammenhænge i stof Forbindelses viden-kunnen - At overføre metode og viden til andre områder Udfordringer: Udfordringer: Udfordringer: SOCIALITET Deltage i relationer og fællesskab - At være en del af struktureret og ustruktureret samvær med andre Samarbejde og lede ansvarligt - At biddrage til relationer, føre an og kunne give afkald på kompetent vis Omverdens horisont - At orientere sig socialt og politisk på samfundsplan og på verdensplan God til: Udfordringer: God til: Udfordringer: God til: Udfordringer: Side 1 af 2 KVAS 2 Jan Tønnesvang, 2015
41 NETVÆRKSMØDE (Bekymringsmøde) DELE VIDEN FÆLLES MÅL KOORDINERET HANDLING Kompetencer Fokus Hvordan ser jeg/vi i forhold til Hvordan ser sig selv i forhold til Hvordan støtter jeg/vi i forhold til REFLEKSIVITET Opmærksomhed - At fokusere opmærksomhed på andet, andre og sig selv God til: God til: God til: Perspektivtagning - At tage perspektiver (på sig selv, andet og andre og have omtanke for konsekvens af handlinger Udfordringer: Udfordringer: Udfordringer: Selvhorisont - At skabe horisont for selvforståelse og selvvurdering gennem selvfortælling og identitet SENSITIVITET Selvkontakt - At mærke sig selv, sine følelser og sin lyst God til: God til: God til: Selvregulering - At håndtere og regulere egne impulser og følelser Udfordringer: Udfordringer: Udfordringer: Selvudtryk - At kunne udtrykke sig selv og sine følelser på afstemt vis Side 2 af 2 KVAS 2 Jan Tønnesvang, 2015
42 Netværksøvelse Gruppestørrelse: 4-5 personer Bliv enige om, hvem der er fokusperson(er) for mødet Vælg én ordstyrer ud af gruppen Alle andre end ordstyreren forbereder sig (5-10 min) med stikord til samtalen ud fra skemaet til netværksmøde: Kolonne 1: Hvor ser I hver især ressourcer (god til) og udfordringer hos netværksmødets fokusperson (eleven, barnet den unge, familien, læreren?) Kolonne 2: Hvordan mon fokuspersonen ser sig selv? Kolonne 3: Hvordan medvirker I hver især til at skabe kontekster omkring fokuspersonen, der støtter, udfordrer eller opretholder fokuspersonens funktionsmåde Del på skift jeres betragtninger. Ordstyreren sørger for, at alle på skift siger deres ting i fht kolonne 1. Dernæst i fht kolonne 2. Og til sidst i fht kolonne 3 Det er ikke meningen, at I skal diskutere i runden. I skal dele jeres perspektiver Ordstyrer tager notater undervejs og lægger efter perspektivdelingen op til kort drøftelse af et muligt fælles mål for fokuspersonen. Det handler her ikke om at få ret, men om at tænke proaktivt ud fra helheden af de delte perspektiver Inden mødet afsluttes skal der aftales hvem der gør hvad, med hvem, hvornår. Aftal opfølgningsmøde, hvor der skal gøres status
43 Og hvad så med jer selv?
44 Teknikalitet Professions-KvaS Socialitet Forbindelses viden-kunnen - Tværdisciplinaritet Tværfaglighed Forståelses viden-kunnen - Fagforståelse Fænomenforståelse Færdigheds viden-kunnen - Faghåndtering (metode) Omverdens horisont - Samfunds- og kulturhorisont i fht faget og udøvelse af faglighed Samarbejde og lede ansvarligt - Processtyring og fagetik Ledelse og samarbejde Deltage i relationer og fællesskab - Kollegialitet og relations-etik Opmærksomhed - Fokusere og fastholde kerneopmærksomhed (radix) Selvkontakt - Grundlag for at lytte til sig selv og forstå andres følelser Refleksivitet Perspektivtagning - Sætte egne synspunkter i parentes Skifte perspektiv i interesse for det anderledes Selvhorisont - Mindful (provokationsrobust) horisont for egen faglige og personlige selvforståelse og selvvurdering Selvregulering - Tage ejerskab for egne følelser rumme og balancere reaktion Selvudtryk - Passende form til følelsesrespons Professionel rørthed Sensitivitet KVAS 2 12 dimensioner Jan Tønnesvang, 2015
45 Teknikalitet Forbindelses viden-kunnen Opgave Hvordan giver de 12 dimensioner mening i forhold til din forståelse af dine professionskompetencer? Er der steder, hvor du kunne se en idé i at bevæge dig? Socialitet Omverdens horisont Forståelses viden-kunnen Samarbejde og lede ansvarligt Færdigheds viden-kunnen Deltage i relationer og fællesskab Hvordan vil jeg / vi gerne mestre? Opmærksomhed Selvkontakt Perspektivtagning Selvregulering Selvhorisont Selvudtryk Refleksivitet Sensitivitet KVAS 2 12 dimensioner Jan Tønnesvang, 2015
46 Faser i teoribaseret praksisudvikling Forståelsesfase Ind og ned At forstå teoriens praksisside. ved at bruge den - i praksis Konsolideringsfase Fortroliggøre sig med forståelsen i de nære kontekster Udsynsfase Op og ud I fht. andre systemer og medspillere, netværksmøder etc.
47 AT HAVE NOGET FOR Vitaliseringsmodellen de fire behov AT MESTRE TINGENE KvaS-modellen de fire kompetencer DET HANDLER OM KvaS-Vital Jan Tønnesvang, 2015
48 Noget er sket siden sidst Teoriudviklingen Balancemodel og 12 dimensioner mere præcist og mere enkelt Krydsfelt mellem behandlingssystemer og pædagogiske indsatser Praksiseksempler rundt omkring Talentspejderne Erhvervsskoler Ungdomscentret Børnecentret Kriminalpræventivt råd Skoler og dagtilbud Buskelundskolen Studievitaliserende samtaler Politisk-organisatorisk Fremtidig FU-pædagogik (aktuelt) Bøger og andet skriv Nye bogkapitler fra Jan: Dannelse og Kompetence (i bogen Læring, dannelse og udvikling, Hans Reitzel) Vitaliseringspsykologisk perspektiv på skole- og fritidspædagik (I bogen Skole og Fritidspædagogik Akademisk forlag) Nye udgaver af Introduktionshæfterne (Vitaliseringsmodellen, Kvalificeret selvbestemmelse, Kvadrantmodellen) Findes på Klims hjemmeside Elin Poulsens bog: Sammen om et fagligt sprog Ove Petersen m.fl. s bog: På Vej - Inspirationskatalog over aktiviteter
49
50 Frit tilgængelige e-hæfter:
1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne
1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 3. Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmearbejde 1. Hvad I allerede gør? 2. Hvor I kan blive bedre 4. Opsamling på spørgsmål
Læs mereJan Tønnesvang, Professor, Phd. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Jan Tønnesvang, Professor, Phd. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. At sætte sin livskurs At mestre mine opgaver At holde sin livskurs Tid og sted: Meget Lidt 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Jeg oplever, at
Læs mereBuskelundskolen og visionen
Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen en ambition om at gå foran i arbejdet med at udvikle fremtidens skole til nutidens børn. En afdelingsopdelt skole med børn fra 3 til 16 år med fælles administrativ
Læs mereJan Tønnesvang, Professor, Psykologisk Institut, AU
Jan Tønnesvang, Professor, Psykologisk Institut, AU AUTONOMI AT VÆRE DEN JEG ER VITALISERINGSKOMPAS Dato: Dialogværktøj Jeg er mig selv i mit hf liv MESTRING AT MESTRE MINE OPGAVER Jeg oplever, at jeg
Læs mereKognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel
Livsbaneskabelse Kognitiv LivsVejledning aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & Marianne Schøler, UngLiv.DK Jan
Læs mereSløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af
Sløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af forskelligheder i arbejdet med børn og unge Jan Tønnesvang, Professor ph.d. Psykologisk Institut, Århus
Læs mereEn sammenhængende Børneog Ungepolitik
En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereMestringshenførende rettethed. Fællesskabshenførende rettethed
Mestringshenførende rettethed Selvhenførende rettethed Andenhenførende rettethed Fællesskabshenførende rettethed Mestringsudfordrende Mestringshenførende rettethed (Mestring) Empatisk-spejlende Selvhenførende
Læs mereSelvevaluering 2017 Identitetsdannelse
Selvevaluering 2017 Identitetsdannelse Udarbejdet af: Mette Stentoft Nielsen Maj-juni 2017 1. Indledning En af skolens fem værdier er identitetsdannelse, og det er emnet for selvevalueringen i 2017. I
Læs mereStrandens Dagtilbud. Pædagogiske læreplaner Fælles arbejdssprog Børnefællesskaber. Strandens Dagtilbud, Nellikevej 1, 8240 Risskov
Strandens Dagtilbud Pædagogiske læreplaner Fælles arbejdssprog Børnefællesskaber Strandens Dagtilbud, Nellikevej 1, 8240 Risskov Dagtilbudsleder Torben Pallesen, Torbens@aarhus.dk, tlf. 29204109 Pædagogisk
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereVITALISERINGSMODELLEN
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard VITALISERINGSMODELLEN en introduktion KLIM Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: VITALISERINGSMODELLEN en introduktion Copyright Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard og
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereKVALIFICERET SELVBESTEMMELSE
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE en introduktion og vejledning KLIM Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE en introduktion og vejledning Copyright
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereJan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard. en introduktion
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard vitaliseringsmodellen en introduktion Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: vitaliseringsmodellen en introduktion Copyright Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard og forlaget
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereUddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt
Læs mereLedelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013
Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 3 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereBørnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.
Pædagogiske lærerplaner For Kværs Multi Univers SFO Redigeret maj 2012 Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereBeskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.
Lærerplanernes udmøntning i Spurven Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. I arbejdet med de 6 læreplanstemaer bruger vi status og udviklingsmaterialet som ramme for vores
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereSkolestart Skolemodenhed Skoleparathed
Skolestart Skolemodenhed Skoleparathed For at et barn får så meget som muligt ud af at begynde er skoleforløb, er det vigtigt at kende lidt til, hvad barnet har brug for at kende/kunne ved skoleforløbets
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereOmråde Hestkøbs Pædagogiske principper
Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereIsenvad Skoles pædagogiske platform
ISENVAD SKOLE & SFO Bygaden 41, Isenvad 7430 Ikast Telefon 99 60 50 50 isenvadskole@ikast-brande.dk www.isenvadskole.dk Isenvad Skoles pædagogiske platform 2017 2020 Den pædagogiske platform omfatter:
Læs mereMål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereAlfer Vuggestue/Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereLæreplaner i Gl. Åby Dagtilbud
Læreplaner i Gl. Åby Dagtilbud Tema: Beskrivelse af læreplanstemaet. Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling handler om at blive ét med sig selv. Samtidig er kontakten til andre omdrejningspunktet.
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mere