Selvevalueringsrapport 2014

Transkript

1 FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Selvevalueringsrapport 04 Den lange udgave Jan Coermann August 04 Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative tilbagemeldinger på skolens værdier i hverdagen og udbyttet af undervisningen på linjerne i forhold til skolens læringsmål. Desuden gennemfører vi en forældretilfredshedsundersøgelse.

2 Selvevalueringsrapport 04 Evalueringens design Loven Evalueringens sigte Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. Valg af evalueringsmodel 4 Evalueringens design 4 Evalueringens faser 4 Tidsplan 5 Data og databehandling 5 Kvantitative data 6 Læringsmål 6 Kvalitative data Performance Art 5 Science 7 Adventuresport 8 Global 0 Media Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen Data 04 Data 0 5 Særligt tema: Værdigrundlaget 7 Data 04 7 Forældretilfredshedsundersøgelsen 5 Evalueringens design 5 Data 6 Linjeundervisning 6 Kontaktlærer 45 Tilfredshed i øvrigt 49 Behandling af data og konklusioner 6 Udbytte af linjeundervisningen 6 Adventure 6 Performance 6 Media 6 Global 64 Science Explorer 64 Art Explorer 65 Kontaktlærer og familie 66 Værdigrundlaget 66 Skolen som helhed 66 Afrunding 66

3 Evalueringens design Loven Lovbekendtgørelse nr. 508 af 0. maj 00, paragraf 7 7. Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Stk.. Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende undervisningsplanen. Stk.. Undervisningsministeren fastsætter regler om kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v. Stk.4. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning. Evalueringens sigte. Udvikling og læring. Selve evalueringsprocessen har et læringsperspektiv for deltagerne samt et udviklingsperspektiv for skolen i en forventning om, at få redskaber til udvikling af vores skoletilbud. Disse redskaber skulle gerne begynde at tegne sig i afrapporteringen, men kræver en efterfølgende bearbejdelse i skolens pædagogiske fora.. Sigtet er at undersøge om eleverne oplever at blive styrket inden for de mål der er beskrevet gennem skolens læringsmål.. Evalueringsprocessen tager sit udgangspunkt i værdigrundlaget og skal understøtte bestræbelserne på at give værdigrundlagets begreber kød og blod, at gøre dem operative. 4. Afrapporteringen vil efterfølgende være tilgængelig på skolen hjemmeside. Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. Skolens værdigrundlag er følgende: Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse. Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv.samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling. Natur og kultur På Flakkebjerg Efterskole vægter vi bæredygtighed og forståelse for samspillet mellem menneske og natu r. Vi vægter bevidsthed om egen kultur og dens udtryk samt indsigt i og forståelse for andres kulturelle baggrund. Værdigrundlaget danner grundlag for en samfundsanalyse, der kan beskrives gennem følgende grundvilkår: Globalisering, værdirelativisme, kulturpluralisme, individualisme. Der bruges ikke i denne sammenhæng mere tid på at redegøre for denne analyse og tilhørende begreber.

4 Analysen fører til en beskrivelse af skolens overordnede læringsmål, der beskrives gennem følgende kompetenceområder: Faglig kompetence, indhold og metode Samarbejdskompetence Handlekompetence Læringskompetence Formidlingskompetence Kreativ kompetence Elevens kompetence til at anvende en faglig viden i konkrete sammenhænge. Indhold handler om faktuel viden og metodiske faglige værktøjer. Elevens kompetence til at navigere i samarbejdets sociale dimensioner. Kan eleven skabe plads til andre, sætte sig ind i andres syn, besidder eleven empatiske evner, er eleven hjælpsom? Elevens kompetence til at træffe et valg. Derunder en bevidsthed om beslutningsgrundlagets forskellige afsæt og betydning. Kan eleven både foretage saglige analyser og handle mere intuitivt? Har eleven pondus til at gennemføre sin beslutning? Elevens kompetence til at lære. Dette handler både om viden om sine egen motivation og vilkår for læring, samt at kunne handle for at sikre disse vilkår. Elevens kommunikative kompetencer. Kan eleven formulere sig i skrift og tale og kan eleven anlægge forskellige strategier for formidling afhængig af stof, målgruppe og sammenhæng? Elevens evne til at finde kreative løsningsstrategier. Kan eleven arbejde på tværs af fag og finde inspiration til nye løsninger i fremmede fagområder? Evalueringsspørgsmålet lyder derfor som følger: Opnår Flakkebjerg Efterskole at gennemføre skoleåret i overensstemmelse med skolens værdier? og Opnår Flakkebjerg Efterskole at styrke eleverne indenfor faglig-, samarbejds-, handlings-, lærings- og formidlingsog kreativ kompetence gennem undervisningen på skolens linier? Valg af evalueringsmodel Det første spørgsmål undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsning og åbne besvarelser. Det andet spørgsmål belyses både gennem spørgeskema og en deliberativ samtale på linjerne. Forældretilfredshedsundersøgelsen belyser forældrenes oplevelser ift læringsmål og enkelte andre spørgsmål, som vi ønsker at undersøge dette år. Evalueringens design Bestyrelsen har overdraget ansvaret for selvevalueringen til forstanderen. Som tovholdere for evalueringen fungerer Jan Coermann, forstander. Evalueringens faser. Til selve evalueringen arrangeres en konference. Dette gøres for at give dagen et særligt præg, der skal hjælpe medarbejdere og elever til at løfte sig ud af dagligdagens trummerum.. Til evalueringskonferencen udfylder eleverne et spørgeskema. Ad denne vej får vi en mængde kvantitative data der kan understøtte den viden vi får af selve konferencens kvalitative ytringer. Dagen indledes af moderator. Derefter arbejdes der i grupper på linjerne. Gruppearbejdet afsluttes med et skriftligt resume af debat og konklusioner.. Tovholderne indsamler evalueringskonferencens data og foretager den analyse der skal ligge til grund for den afsluttende rapport. Rapporten behandles derefter på pædagogiske møder og i skolens bestyrelse. 4

5 Tidsplan April: Maj Juni - september: Pædagogisk udvalg indkalder til evalueringskonferencen. Evalueringskonferencen og databehandling Afrapportering og debriefing. Data og databehandling Om kvantitative data Eleverne har med udgangspunkt i læringsmålene skulle svarer på spørgsmål om deres udbytte af undervisningen på linierne. Spørgeskemaet blev udarbejdet i Ask & Act. 07 ud af 4 elever svarede på undersøgelsen, det svarer til 86 %. Om de kvalitative data Det vi vil. Linjelærerne fremlægger målet med undervisningen på deres linje. 5 minutter. Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser.. Gruppevis drøftelse af, hvad man anser som særlig vigtigt i denne målsætning. 5 minutter - Hvad anser I som nøgleordene i den beskrivelse af målene med undervisningen lærerne har givet? - Hvad anser i som det vigtigste, mindre vigtigt og hvad er I evt helt uenige skal være et mål med linjeundervisningen? - Er der mål, som I ikke synes bliver nævnt, men som I anser som væsentlige for undervisningen på linjen?. Grupperne fremlægger deres behandling af linjens mål med undervisningen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 5 minutter Det vi gør. Linjelærerne præsenterer i overskrifter årsplanen for de projekter og aktiviteter linjen har været igennem i skoleårets løb. 0 minutter Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser.. Gruppevis drøftelse af, hvordan årsplanen har fungeret i forhold til de mål lærerne har beskrevet for linjen. 0 minutter. - Hvilke projekter vil I fremhæve som særligt vellykkede i forhold til målsætningen? - Hvilke projekter bør i særlig grad have et eftersyn eller helt sløjfes? - Hvad er det der skal forbedres? - Hvordan har I oplevet kontinuiteten, sammenhængen, mellem projekterne?. Grupperne fremlægger deres behandling af årsplanen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 5 minutter Det vi kan. Linjen videre med ideudvikling af nye projekter, aktiviteter og temaer der kan styrke linjens målsætninger. 5

6 Procent Kvantitative data Læringsmål. Hvordan vurderer du udviklingen af din læringskompetence? Læringskompetence: Læringskompetence beskriver dine evner til at lære nyt og din bevidsthed om hvordan du bedst lærer Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg har lyst til at lære nyt. 07,88 0,7 4,00.Jeg er udholdende og koncentreret. 07,07 0,86,00.Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 07,55 0,70 4,00 4.Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig. 07,76 0,75 4,00 5.Jeg er åben for at lære på nye måder. 07,88 0,79 4,00 6.Jeg tager ansvar for min egen læring. 07,5 0,74 4,00 7.Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge. 07,75 0,8 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har lyst til at lære nyt. 0,0% 0,9% 9,9% 49,5% 9,6% 07 Jeg er udholdende og koncentreret. 0,0% 9,9% 7,4% 9,0%,7% 07 Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 0,0%,7% 45,8% 4,% 8,4% 07 Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig.,9%,9% 6,% 58,9%,% 07 Jeg er åben for at lære på nye måder. 0,9% 0,9% 9,9% 45,8%,4% 07 Jeg tager ansvar for min egen læring. 0,0% 7,5% 40,% 44,9% 7,5% 07 Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge. 0,9%,9% 9,% 7,4% 0,6% 07 N 6

7 Procent. Hvordan vurderer du udviklingen af din faglige kompetence? Faglig kompetence: Faglig kompetence beskriver din faglige (skolefag) og tværfaglige (linjefag, eks.performance) viden og dine evner til at anvende denne viden i virkeligheden Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 07 4,0 0,67 4,00.Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 07,9 0,66 4,00.Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. 07,7 0,7 4,00 4.Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. 07,6 0,74 4,00 5.Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. 07,90 0,80 4,00 6.Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. 07,45 0,7,00 7.Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse 07,50 0,95 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 0,0%,7% 0,% 66,4% 9,6% 07 Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 0,0%,7% 5,9% 66,4% 4,0% 07 Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. 0,9% 0,9% 4,6% 5,4%,% 07 Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. 0,0%,8% 45,8% 8,%,% 07 Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. 0,0% 4,7%,4% 49,5%,4% 07 Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. 0,0% 4,7% 54,%,7% 8,4% 07 Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse,9%,%,8% 9,% 4,0% 07 N 7

8 Procent. Hvordan vurderer du udviklingen af din samarbejdskompetence? Samarbejdskompetence: Samarbejdskompetence beskriver din indsigt i dine styrker og udfordringer i at samarbejde og din evne til at anvende denne indsigt i relevante sammenhænge Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 07,64 0,70 4,00.Jeg lytter til andre mennesker. 07,79 0,67 4,00.Jeg hjælper med at løse konflikter. 07,57 0,67 4,00 4.Jeg kan bede om og give hjælp. 07,6 0,70 4,00 5.Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. 07,8 0,80 4,00 6.Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 07,54 0,66 4,00 7.Jeg kan lide at arbejde sammen med andre. 07,78 0,87 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 0,9% 0,9% 40,% 48,6% 9,% 07 Jeg lytter til andre mennesker. 0,0% 0,0% 5,5% 50,5% 4,0% 07 Jeg hjælper med at løse konflikter. 0,0%,8% 44,9% 44,9% 7,5% 07 Jeg kan bede om og give hjælp. 0,0%,8% 4,% 44,9% 0,% 07 Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. 0,0%,9% 6,4% 8,%,4% 07 Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 0,9%,9% 4,9% 48,6% 4,7% 07 Jeg kan lide at arbejde sammen med andre.,9%,9% 4,6% 40,%,5% 07 N 8

9 Procent 4. Hvordan vurderer du udviklingen af dine formidlingskompetencer? Formidlingskompetence: Formidlingskompetence beskriver dine evner til at kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til det der skal formidles, målgruppen og den sammenhæng kommunikationen indgår i Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 07 4,06 0,67 4,00.Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 07,78 0,66 4,00.Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. 07,54 0,69 4,00 4.Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. 07,57 0,67,00 5.Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. 07,67 0,78 4,00 6.Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.) 07,9 0,86,00 7.Jeg er opmærksom på mit kropssprog. 07,5 0,6,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 0,0% 0,0% 9,6% 55,% 5,% 07 Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 0,0% 0,9%,7% 54,%,% 07 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. 0,0%,7% 45,8% 4,0% 7,5% 07 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. 0,0% 0,9% 50,5% 9,% 9,% 07 Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. 0,0%,9% 46,7%,6% 7,8% 07 Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.),7% 8,4% 50,5% 9,9% 7,5% 07 Jeg er opmærksom på mit kropssprog. 0,0% 0,9% 5,% 9,% 6,5% 07 N 9

10 Procent 5. Hvordan vurderer du udviklingen af dine handlekompetencer? Handlekompetence: Handlekompetence beskriver dine evner til at handle på baggrund af en relevant analyse af dine muligheder. Det beskriver din indsigt i dine muligheder for, at øve indflydelse på dit eget liv og på dine omgivelser lokalt, nationalt og globalt Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 07,57 0,6 4,00.Jeg fører gerne an, når det skal handles. 07,8 0,7,00.Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 07,7 0,7,00 4.Jeg kan overskue komplekse opgaver. 07,44 0,76,00 5.Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 07,44 0,75,00 6.Jeg kan motivere mig selv. 07,5 0,79 4,00 7.Jeg vurderer kritisk min egen indsats. 07,5 0,7,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 0,0%,8% 4,% 50,5% 4,7% 07 Jeg fører gerne an, når det skal handles. 0,0% 8,4% 5,4%,6% 6,5% 07 Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 0,0% 8,4% 5,%,7% 6,5% 07 Jeg kan overskue komplekse opgaver. 0,0% 8,4% 47,7% 5,5% 8,4% 07 Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 0,0% 6,5% 5,%,8% 9,% 07 Jeg kan motivere mig selv. 0,9% 7,5% 8,% 44,9% 8,4% 07 Jeg vurderer kritisk min egen indsats. 0,0%,7% 48,6% 8,% 9,% 07 N 0

11 Procent 6. Hvordan vurderer du udviklingen af dine kreative kompetencer? Kreativ kompetence: Kreativ kompetence handler bl.a. om at kunne bruge sin viden på nye måder, at kunne arbejde på tværs af f ag, skabe nye ideer og løsninger som har værdi for andre, samt tænke ud af boksen, at tænke det utænkelige Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere 0% 0% 40% 60% 80% 00% Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 07,75 0,68 4,00.Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 07,7 0,59 4,00.Jeg kan omsætte ideer til handling. 07,75 0,7 4,00 4.Jeg kan arbejde videre på andres ideer. 07,60 0,65 4,00 5.Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 07,5 0,74,00 6.Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 07,88 0,76 4,00 7.Jeg kan bruge gamle ting på nye måder. 07,58 0,68 4,00 Meget mindre Mindre Ingen forandring Mere Meget mere Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 0,0% 0,9% 6,4% 49,5%,% 07 Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 0,0% 0,0% 4,6% 57,9% 7,5% 07 Jeg kan omsætte ideer til handling. 0,0%,9% 5,5% 48,6% 4,0% 07 Jeg kan arbejde videre på andres ideer. 0,0% 0,9% 46,7% 4,9% 8,4% 07 Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 0,0% 5,6% 45,8% 9,% 9,% 07 Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 0,9% 0,9% 7,% 5,4% 9,6% 07 Jeg kan bruge gamle ting på nye måder. 0,0%,9% 47,7% 4,% 9,% 07 N

12 Gennemsn it 7. Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen?. Meget utilfreds. Utilfreds. Ved ikke 4. Tilfreds 5. Meget tilfreds Media.75 Global 4. Sport.8 Science Art Performance Total Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen? Jeg går på Gennemsnit Total Performance Art Science Sport Global Media 4,0,75 4,00 4,5,8 4,,75 N

13 Kvalitative data Performance Lidt om sammenhæng Sammenhæng har været nøgleordet for selvevalueringen på Performance. Tingene skal give mening og eleverne vil gerne vide hvorfor og hvordan inden de kastes ud i det. Et par citater fra evalueringen lyder således: Selvstændig produktion af en Performance skal være et endemål og ikke være noget man starter med. Her var der tale om at det samlede årsforløb bygges op således, at elever følte at de blev kastet ud på dybt vand for tidligt og stod alene med selvstændige produktioner. Derimo d ønsker de, at de til sidst i afgangsprojektet og de sidste linieuger kunne arbejde selvstændigt og det foregående var et forberedende arbejde mod selvstændige produktioner. kropslig improvisation og improvisation, vil gerne have tips i forbindelse med øvelserne. Dvs. Når vi laver en øvelse så skal der være noget teknik vi skal tænke over. Radiodrama: Igen: mere teori om hvordan man arbejder dramatisk uden krop. Sammenhæng mellem teknik, teori og praksis var nøgleordet. De følte at de nogengange sto d i en øvelse eller et projekt uden at have de fornødne værktøjer. Højdepunkter fra året. At eleverne ønsker sammenhæng ses også i de højdepunkter de har fremhævet fra året. Her er linieugerne samt linieturene blevet fremhævet som særlig lærerige. Drømmestykket, Intet - sammenhold og samarbejde. Det var gode oplevelser - succesoplevelse Berlin - vi lærte hinanden og kende på en ny måde og blive præsenteret for nyt teater og workshops. Drømmestykket og Intet - der var meget tekstarbejde og det var fedt Hjemme ved Marianne - det var hyggeligt København og turene i det hele taget har været gode. Det har været inspirerende at se andre lave teater. Radiodrama - vi fik lov at finpudse Drømmestykket og Intet - fordi der var manuskriptarbejde Turene ud ad huset har gjort at vi ikke bare sidder fast i vores eget. Turene ud ad huset - godt for sammenholdet fordi vi var tvunget til at hænge ud med dem fra Performance. Vores egne forestillingerne - har været fede - bl.a. pga. opbakningen fra resten af skolen har været fantastisk Berlin - det var bare en fed tur og workshoppen på teatret var fed. Godt sammensat program med både performancerelevant og hygge Radiodrama. Maskeworkshop - Meget teaterteknisk og hang godt sammen med cabaretstykket. Alle de store forestillinger vi har lavet - elsker at være på scenen og at andre ser mig fortælle en sej historie. Turene ud ad huset - det var bare sjovt! Berlin: det var hyggeligt at være der og se teater Stykkerne: det er fedt at stå på scenen. Citaterne taler for sig selv.

14 Hvad kan vi gøre for at skabe mere sammenhæng? Vi spurgte eleverne hvad vi kan gøre til næste år for at skabe mere sammenhæng i forløbet. Opgaven var, at de skulle komme med idéer til hvilke forløb der kunne være spændende og derefter sætte dem ind i en rækkefølge på årsplan. Det kom der to årsplaner ud af: Årsplaner:. spørge eleverne hvad de gerne vil og hvad de forventer. Lær-hinanden-at-kende-øvelser. Hvad laver vi og hvorfor? 4. Improteater a. Improteknikker b. Teatersport 5. Hvordan bliver man tryg på en scene? 6. Kropsarbejde - kropslige udtryk 7. Basis teaterteknikker 8. Karakterarbejde 9. Se forestillinger få inspiration a. analysere film og stykker 0. Manuskript og tekstarbejde a. noteteknikker. Teaterworkshops. Teknikker omkring de forskellige genre. Samarbejde med de andre linjer - f.eks. film med MEDIA 4. Både Store og små forestillinger 5. En uge hvor vi byttede linjer Anden årsplan. Øvelser hvor vi griner. Teatersport/Impro. Skuespilteknikker 4. Dialogarbejde 5. Kropslig udtryk 6. Mere Impro/teatersport 7. Elementteater 8. Koregrafier 9. Yoga 0. Nyfortolkning af gamle stykker. Mere karakterarbejde. Teater med aktuelle emner. Forumteater 4. Musical 5. Lyrik 6. Dialoger/monologer 7. Filmskuespil 8. samarbejde med andre linjer 9. Sceneteknisk arbejde - lys, lyd osv 0. Radiodrama. Site-specific. Afgangsprojekt som et ugeforløb

15 Art Ny elevdag: Fællesskabende opgave Fællestegninger hvor alle bidrager til tegninger. Sjov opgave, men resultatet er ikke nødvendigvis noget man er så glad for eller føler ejerskab for. Århus linietur uge 6 Elevernes respons til linieturen er, at den ligger godt i uge 6. Der er lidt grænseoverskridende, at skulle af sted på tur så hurtigt, fordi vi ikke kender hinanden så godt. Men man kommer til at kende hinanden og at turen er rigtigt god for det sociale sammenhold på holdet. Vi så større udstilling er om dagen og det var passende. Nogle gange er man på hårdt arbejde for at forstå kunst. Der er fint at også der var plads til spontane besøg. Det er godt med Fællesspisning om aftenen. Perleplade graffiti. (Selvstændig opgave i Århus) God opgave men skulle have nogle mere klare rammer. Hyggeligt at sidde og lave. Blandende tilbagemeldinger. Måske et emne eller tema. Strammes op. Billedtavler: Den første større billedeopave på linien. En opgave med fokus på den enkelte elev: en slags identitesopgave med fagene dansk og billedkunst får god respons fra eleverne. Kunsthistoie: Første linieuge var temaet kunsthistorie. Her var opgaven at vælge en kunstner og fordybe sig i stilart, genere og teknik samt at formidle. Elevernes bemærkninger: En stor tilferdasstillene at kunne kopiere, Godt med indføring i kunsthistorie, Fremlæggelse var godt, Godt med engelsk opgave. Nogle elever ønsker at kunne fortolke mere, Føler ikke helt der er ens eget billede når opgaven er så stram. Portrætfoto:. linieuge var en fotoopgave med temaet portrætfoto. Eleverne skulle vælge en model og følge denne over - dage i modellens miljø. Der er oplæg og feedback fra gæstelærer. Elevernes bemærkninger: Elever er længe væk fra skolen. Undervisning ud af huset er godt, men ikke for længe. Frihed under ansvar er en god udfordring. Dejligt at kunne fordybe sig. Ligge når vejret er bedre og lysere. Lærer meget teknik og lærer sit kamera bedre at kende. Linieuger uge 7 og 8 Her var programmet portættegning og instalationskunst, samt et b esøg på udstillinger i København med fælles overnatning hos Mia (elev) i hendes hjem i København. Elevernes bemærkninger: Portræt tegning var en god opgave, godt med undervisning i teknink, godt at fordybe sig. Rigtigt god tur til København. Godt for det sociale godt at gøre noget sammen uden for skolen Alt i alt, to lidt store opgaver som kunne godt være lidt krævende, nogen var glade for det, for andre var det lidt for meget. Linietur til Berlin Til denne tur er elevbemærkningerne følgende: Fed tur, rigtig art tur, godt socialt, fed by. Godt med Lotte ( vores kontakt i Berlin. Kunst og kulturformidler) og hendes program og kunsterbesøg. Ide til næste år. workshop hos en kunstner. Nogle af de elever som ikke har været i byen tidligere efterlyste at opleve lidt flere sights i Berlin, feks. Reighstag, det jødiske monument osv. Vores tur til Berlin faldt i år sammen med maj. Her besøgte vi (sammen med de andre linier fra F.E.) en park og at område af byen med stor maj aktivitet Elevernes bemærkninger Spændende at opleve. Godt at hygge og slappe lidt af og hygge med de andre. Godt at opleve. maj kultur. Byen i centrum. Enkelte synes det var en lang og ligegyldig dag med for meget gøjl og fulde mennesker. Andet:

16 Forældredag: Elev og forældre lavede en fællesopgave. Hyggeligt at forældre oplevede `art* Fællesdag med performance: Danse, filme, tegne. Små hurtige opgaver. Elevbemærkninger: Pas på det ikke bliver for spacy. Tegneopgave var godt. Ønsker: Små opgaver Gerne flere klassiske små opgaver Tegneopgaver. Små kurser. Gerne mere teknisk undervisning. Gerne mere engelsk og art integreret. Godt at have en skitsebog. Dette skal vi indføre fra skoleårets start og gøre det til en del af vores linjekultur. Bemærkning til praktiske opgaver. Når det bliver for grimt er det ikke sjovt mere. (man skal opleve en eller anden tilfredshed med det man laver)

17 Science Det vi vil Projektundervisning er godt, men et ønske om en større andel almindelige undervisning. Men, det bærende skal stadig være projektundervisningsformen, da det er derfor en del vælger at vores skole. Desuden er det med til at styrke valget af ungdomsuddannelse. Det styrker også bevidstheden om egen rolle i grupper. Årsplan: Der er generel konsensus om at emnevalgende og indholdet er dækkende og spændende. Men, der var flere der mente at vi godt kan på finde noget andet i ste det for energimessen, da de følte de ikke fik så meget indhold ud af det, men det var ok at formidle til andre. Undervisning: Eleverne føler at de generelt er blevet godt oplært i den naturvidenskabelige metode. Men, det står klart at vi kan arbejde mere med begreberne og strukturen i undersøgelserne. Det vi gør Vandprojekt: Der er enighed om at balancen mellem teori og praksis blev forskudt for meget mod praksis. Derfor var det svært at holde gejsten oppe. Det kan derfor konkluderes at vi skal sørge for at det praktiske skal tones ned og det teoretiske op. Ideen med at lave film, fjerner fra meget energi fra selv projektet og ønskes tonet ned. Industriprojekt: Stor begejstring. Eneste bemærkning er at mentor projektet skal ændres. Men, når vi fremlægger de ting som vi vil ændre næste år, er der enighed om at det vil afhjælpe de problemer der var med at få kontakt og få brugt mentorerne ordentligt. Energimesse: Der udtales blandede holdninger til det at arbejde sammen med sport. Messeformatet er godt, men det bliver brugt for meget tid på det i forhold til publikumstilslutningen og engagementet fra publikum. Undervisning: Gerne mere laboratorietid og mere matematik løbende. Også gerne mere anvendt matematik. Det vi kan Ingen generel konsensus, men disse punkter var der en del der mente. Gerne flere spektakulære forsøg. Gerne flere piger. Mere orden i lokalerne. Gerne flere konkurrencer.

18 Adventuresport Mål med linjen: At udforske kroppen fysisk og mentalt - Hvordan har vi arbejdet med det? o Bibtest, fordrag med at presse sig selv, lissstilssygdomme, strandturen, klatring, vandretur, triatlon - Hvad har det resulteret i for din personlige udvikling? o Skabt trykhed ved udfordringer i vand, o Kommet i bedre form er et stort mål o Især linjeturene har ført os sammen o Træning på mountainbike har givet sammenhold o Bedre forståelse af ens krop (fysisk psygisk) forstår sig selv bedre o Fagligt har vi arbejdet meget med kroppen og fået en forståelse af opbygningen. o Redningsøvelser i kajak, udfordre sig selv på mountainbiken o I vintersessonen skal vi ikke være bange for at spille boldspil o At se hinanden i forskellige pressede situationer det skaber sammenhold o Vi har lært på mange andre måder end via en bog o Maxpulstest, bibtest skal give et resultat se hvordan formen udvikler sig o DM i mountainbike var meget grænseoverskridende for rigtig mange - positivt At sammenkæde naturfaglig undervisning, fysisk udfordring, samarbejde gennem sportsgrene. - Har du oplevet en sammenhæng mellem de overskrifter? o Der er mange sammenhænge i vores linjeture o Løbeteknikker samarbejde ml. Gruppemedlemmer (hvornår skal man tage tesen) o - Har det givet mening at sammenkæde disse overskrifter hvordan? - Nøglepunkter for mål på Sportlinjen: - En forståelse for brugen af kroppen giver motivation for at dyrke sport - Socialt samvær om at være fysiske sammen Sammenhold! - Årsplanen: Hvilke aktiviteter har været særligt fedt - Kajakpolo En sport hvor alle starter på samme niveau - Vi skal forberedes bedre på aktiviteter ud af huset eleven føler ikke at være god nok i sportsgrenen Hvad skal vi fjerne - ændre: - Løbeprojekt skal der arbejdes med men ikke smides væk Der skal følges op på projektet hele vejen. - Fysikrapporter overblikket skal være bedre mindre fokus på rapporter, flere lektier i bøger, rodede overblik, lav en guideline. - Fremlæggelser motivere rapport og fremlæggelser skal være der i alle projekter - Google-Drev skal vi beholde bruges til deling - Energi-messen gav ikke mening. Linjen var bare sciencelinje Har projekterne en sammenhæng: - Gennemgik teori og praksis ved hvert projekt SUPER GODT -

19 Hvad skal vi gøre til næste år: - Skab en rød tråd igennem projekter/linjeuger hverdagens undervisning - Vigtige områder linjen skal bygges op om o Anatomi, fysiologi, diskutere ny forskning, Adventureaktiviteterne, Overlevelsestur (primitiv) Linjetur, lejerliv (bål, mad) - Hvordan lærer I bedst? o Vi starter timen med en leg, aktivitet, 5 min. Køl af i timen individuelt, arbejde bedst i projekter i samarbejde med andre, lærer bedst under pres, aktivitet skaber læring, Læse i en bog, Gruppearbejde er en svær udfordring da det forbedre sociale og faglige færdigheder Er der noget vi kan gøre bedre for at fastholde eleverne? - At man skal kunne skifte linje snakke med lærer og forstander Man skal føle sig hørt o Grunden skal være pga. fag, socialt, hvis man ikke fungere godt med læreren - Skifte familie værelse - Mere familietid I familietiden kommer der gode snakke - Flere store aktiviteter/events Er der noget skolen kan gøre anderledes for at fremme trivslen på skolen? - Nej det er der ikke. Det er eleverne selv der kan gøre meget mere.

20 Global Tilkendegivelser vi er særligt opmærksomme på i året evaluering. Det vi som lærere i tale sætter så meget vigtig ses tydeligt i elevernes både mundtlige og skriftlige tilbagemelding. Eleverne tillægger det stor værdi at: Vi har meget undervisning hvor mødet med andre mennesker spiller en stor rolle. Vi har arbejdet med den aktuelle situation i verden og fået en større forståelse Vi har fået indsigt i andre kulturer Eleverne savner i undervisningen/ foreslår som styrkelse at: Mere grundviden om politiske værdier og normer Mere debat om dansk politik Møde flere mennesker med helt forskellig baggrund og værdi sæt Mere geopolitisk grundviden Metoder Eleverne lægger vægt på / anbefaler: Ture ud af huset selv de små styrker fællesskabet Gerne små projekter Variation i fremlæggelser er meget vigtigt Global som klasse Årets forældre evaluering har været meget på linje med elevernes dog har forældrene påpeget At de oplever at deres børn har brugt mange recourcer på spørgsmålet om at være ude eller inde i fællesskabet.

21 Media Vi har haft en god og konstruktiv evaluerende snak i plenum, hvor vores elever har udtrykt følgende; Det er vigtigt at man får redskaberne til at udtrykke sig. Det er også rigtig vigtigt at man kender til målgrupper og forskellige kommunikationssituationer. Det skal også i fremtiden være med i målsætningerne på Media. Samtidig vigtigt at kunne formidle på en hensigtsmæssig måde, så man kan komme ud over scenekanten og deltage i samfundet. Hvad er lykkedes i år? Igen i år har gyserprojektet været en stor succes. Eleverne nævner tiden og professionalismen i projektet som det bedste. At kunne udvikle fra manus til færdig film har været godt. Hver gang vi har været ude af huset, har kreativiteten blomstret. Det har styrk et fællesskabet på linjen. Fotoforløbet var rigtig godt. Elever synes det var dejligt at få undervisning af en der beskæftiger sig med det professionelt. Det satte virkelig motivationen i gang. Ideen med Efter Flakkebjerg-dokumentar var rigtig velvalgt. Vi tænkte jo alle sammen på, hvad sker der, når vi er færdige? Til revidering og nye tiltag? Vi vil gerne lave noget senere på året om foto måske advanced og kunstneriske udtryksformer. Vi vil gerne ud, hvor vi ser mere på pressefotos. Mere på tværs af linjerne. Vi skal lave journalistik med Global og foto med Art. Det kunne være sjovt at få photoshopforløb og stopmotion. Radio og lyd savner vi. Mere lydredigering også musik. Året i sin helhed: Frafaldet skyldes at efterskole ikke er for alle. FE har ikke gjort noget galt. Hjemve har fyldt meget for dem der er stoppet. Det har været personligt. Jeg har i hvert fald fået den støtte jeg har brug fo r Være bedre til at oplyse om hvordan det er at gå på efterskole inden man starter. Man skal være afklaret med sine personlige forhold inden man starter. Kontaktlærer: Vi kender hinanden rigtig godt, og vi ser hinanden hele tiden. Det er smart og vi er me re trygge. Familielærer det er rart at være adskilt i lærer-elev -forholdet. Det kan dog være svært at få fat i familielæreren. Det er svært at tale om personlige ting med sin klasselærer. De obligatoriske aftner i yggdrasil er lidt for ærgerlige. Kulturarrangementerne er for kedelige. Europa-parlamentsaftnen var virkelige irrelevant. Mange af dem er lidt for Global-orienteret. Morgenløb er overflødigt og unødvendigt. Men det er en fin måde at starte op på de første par uger, fordi det skaber sammenhold Rengøringsfirma til at gøre ordentligt rent! Her er vammelt. Så måske en gang hver anden måned Det er rigtig dejligt at være sammen med sin klasse en hel dag, og der er ro på. Der må gerne tænkes i at bifagsdage blandes rundt. Og så skal klassenavnene være tydeligere. Det er alt for forvirrende At lave noget sammen som efterskole er rigtig vigtigt. Familieturen var vellykket! Lave noget der bygger op til et event, kan skabe fællesskabet allerede i starten af året Flere familiedysts Familieaftnerne er bedst hvis det er forberedt men øv at folk ikke dukker op! Familielæreren skal forberede sammen med familien

22 Gennemsnit Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen Data 04. Kontaktlærerspørgsmål Lærerne på Flakkebjerg Efterskole debatterer i øjeblikket om vi kan løse vores kontaktlærerfunktion bedre. Målet med at have kontaktlærere er følgende: At eleven føler sig tryg på skolen. At eleven føler sig set og hørt af en voksen der har et ansvar for eleven. At eleven bliver vejledt og instrueret i at finde sig tilrette i kostskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver. At eleven får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). At eleven får mulighed for at reflektere over sine mål med efterskoleopholdet og sine valg og handlinger i den forbindelse. Du vil kunne hjælpe os meget i afklaringen om det rigtige at gøre ved at svare på nedenstående spørgsmål på en skala fra 0 til 0, hvor 0 "er slet ikke" og 0 er "I meget høj grad" Serienavn I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig? I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver? I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse. Spørgsmål Gennemsnit N I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig? 7,60 07 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver? 7,46 07 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan). 7, 07 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse. 7,0 07

23 Procent 6. Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer? 4.6% 4.0% 7.8% 4.7% 5 0.9% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Navn Meget god God Ok 4 Dårlig 5 Meget dårlig 7. Min relation til min kontaktlærer har været præget af ( er slet ikke og 0 meget) 5.9%.8% 6.5%.7% 7.8% 6.% 5.9% 5.% 4 0.9%.8%.7% 5.9% 0.% 7.8% 7.8% 8.7%.% 4.9% 0.9%.7%.8% 4.0%.7% 4.0% 6.% 8.7% 4.0% 5.9%.9%.7% 5.0% 0.% 5.0%.4%.% 7.8% %.7% 4.7%.% 6.5%.% 0.8% 5.0% 4.0% 8 9 0% 0% 40% 60% 80% 00% 0 Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median.Tillid 07 7,5,04 8,00.Fortrolighed 07 7,0,06 8,00.Gensidig interesse 07 7,5, 8,00 4.Handling når der var behov 07 7,,9 7,00 5.Respekt 07 8,0,7 8,00

24 8. Hvor ofte taler du med din kontaktlærer? 0.0% 8.% 6.8% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Navn For ofte Passende For sjældent

25 Data 0 Oversigt N=00 Udgivet: Sammenligningsgruppe: Alle svarpersoner I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føl er dig set og hørt af en voksen der har et ansvar for dig, -0? avg: 4,87 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver, -0? avg: 4,56 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan), -0. avg: 4,95 I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse, -0. avg: 4,6 Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer? Svar Antal Procent 0% 40% 60% 80% 00%. Meget god,00%. God,00%. Ok 7 7,00% 4. Dårlig 6 6,00% 5. Meget dårlig 5 5,00% I alt 00 00%

26 Min relation til min kontaktlærer har været præget af ( er slet ikke og 0 mege t) (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: ) ) ) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 0) I alt Tillid (avg: 6,5) Fortrolighed (avg: 6,7) Gensidig interesse (avg: 6,) Handling når der var behov (avg: 6,) Respekt (avg: 7,8) 00% 00% 00% 00% 00% I alt 6% 6% 6% 6% % 0% % 5% 0% 8% Hvor ofte taler du med din kontaktlærer? Svar Antal Procent 0% 40% 60% 80% 00%. For ofte 5 5,00%. Passende 66 66,00%. For sjældent 9 9,00% I alt 00 00%

27 Særligt tema: Værdigrundlaget Data 04 Værdierne 04. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? er slet ikke og 0 er i højeste grad Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkel tes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse. 0.0% 0.9% 0.9% 4.9% 5 5.6% 6 8.4% 7 5.9% 8 9.9% 9 8.0% 0 8.4% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? er slet ikke og 0 er i højeste grad 07 7,78,56 8,00

28 . Begrund gerne din vurdering om individ og fællesskab Skolen gør meget for fælleskabet, men jeg tror at hvis eleverne ikke er med på at gøre en indsats, gør det ikke nogen forskel. Jeg synes ikke pladsen til at udvikle sig som individ er her. Man vokser som fællesskab. Eller mere som gruppe. Ofte bygger de her fællesskaber/grupper på noget helt forkert. Der har manglet en del deltagelse i arrangementer, undervisning osv. fra elevernes side. Det har været rigtig frustrerende at møde op til et arrangement, hvor kun halvdelen var der. Der mangler noget motivation. Jeg mener, at flakkebjerg efterskole lever rigtig godt op til deres værdigrundlag i forhold til individ og fællesskab. Jeg føler selv at jeg har udviklet mig meget i forhold social forståelse og min adfærd i en større gruppe(fællesskab) Der har været mange team bulding opgaver hvor man lærte hinanden at kende. Jeg havde en følelse af at kunne samarbejde med de t fleste mennesker på skolen uden de største problemer. jeg synes vi har et godt fællesskab Jeg tror at skolen hjælper meget med at gøre man til at føle fællesskab til andre i skolen. Der har været nogle enkelte problemer med grupperinger. Det kan man dog ikke undgå, men har jeg oplevet det meget mere end før. jeg tror dog også at det har meget at gøre med vores generation. Der kunne godt tages initiativ til flere fælles arrangementer, men når der endelig gør, er det i top jeg synes skolen gøre alt den kan for at hold dens ideaer. Jeg synes at vi har et godt fællesskab på skolen Jeg føler at jeg er blevet virkelig meget bedre til at empatisere med andre mennesker og være i et fællesskab På linjen og uden for skoletiden har lærere - og elever, været gode til at indrage alle. Jeg syntes virkelig jeg har udviklet mig meget både socialt og fagligt, og det var det jeg håbede da jeg startede på flakken, og det har jeg virkelig! Det er en fantastisk skole og deres personale er så skønne, og man føler sig virkelig tryk omkring dem! jah Jeg mangler nogengange at føle, at HELE skolen holder sammen. Det er meget grupperet og jeg savner den der fuldendte følelse af fællesskab, og at alle respektere hinanden, og føler sig ligeværdig. Jeg oplever enormt meget fællesskab på skolen, men det er begrænset hvo r mange der er med, og det er skabt af eleverne - ikke skolen og lærerne. Jeg har lært sindssygt meget på Flakkebjerg Efterskole. Især socialt og i et større fællesskab. Men også som et enkelt indivi d. det er som om lærene aldrig holder fri, selvom de ikke er på arbejde kan de stadig godt skælde en ud over et eller andet som de så en gøre, syntes bare at når lærene har fri så skal de holde fri og lade være med at blande sig i elevernes hverdag.. På flakkebjerg efterskole er der plads til alle, og skolelederne går meget op i at vi alle står sammen, som et lille samfund, altså et fællesskab. man har det godt sammen med stort set alle de andre, og der er ikke rigtig nogen som man ikke kan snakke med, selvom det ikke lige er dem man har mest tilfælles med. Der er plads til alle og man føler sig i et fællesskab uden at du skal ændre dig Flakkebjerg Efterskole forsøger generelt at holde fælleskabet tilgængeligt for alle, og sørger for at alle bidrager til det. Jeg synes at F.E. har været gode til at løse konflikter, når der har været noget i vejen. Lærerne for en til at føle sig tryg, og jeg synes at eleverne har et godt fællesskab. Der bliver ikke gjord noget ved det når man ikke møder op til timerne. Og man føler sig ikke som en vigtig del af fællesskabe t hvis det er lige meget om man er der eller ej. Denne værdi er blevet brugt en del gange som argumenter for, hvorfor man gør ting på skolen, og oftest har det givet mening. Alle er ikke ligefrem hjertevenner/veninder, og der jo altid nogen man slet ikke får snakket med. vi laver langt mere gruppe arbejde end på min gamle skole og man for derfor et bedre fælleskab

29 Jeg synes at flakke lever op til dette, men jeg ville ønske at man kunne mærke det mere i hverdagen - især nu når skolen lægger så meget vægt på dette i skolens værdigrundlag. Det jeg kan se på efterskolen er at alle er en den af den og alle har det godt. Man ved også hvornår man skal hjælpe hinanden. Skolen gør en god indstats, men er ikke så gode eller har svært ved at aktivere eller motivere eleverne. Jeg synes at der blev gjort en masse fra skolen og dens ansatte, for at man følte sig som en del af fællesskabet. Desværre havde jeg de t bare ikke altid sådan. Jeg har udviklet mig, men ikke i de rammer jeg havde forestillet mig om fællesskabet på Flakkebjerg. Det at gå på efterskole er jeg glad for, at jeg gjorde. Dog føler jeg ikke at efterskolelivet levede op til mine forventninger... men det ligger nok mere i mig end i Flakke... Det er et godt budskab at sende at det er en selv, altså individets der skal tage initiativ, men måske har I lagt lidt for meget vægt på det. Det er rigtig fedt, at vi kan stå for nogle ting selv, men jeg synes det ville være rart, hvis I bare havde lidt traditioner, og at lærerne nogle gange også skulle arrangere noget. (Temaweekender, udflugter, temafester ect.) Så det ikke kun er os elever der skal bruge alt vores tid på det. Jeg havde forestillet mig, at efterskole var et sted, hvor der var en masse arrangementer og temaaftner, så fællesskabet kunne blive større, men fordi vi elever skulle sørge for det selv. HVER ENESTE GANG, blev der ikke lige så meget som jeg håbede. Og derfor bliver det fællesskab i gerne vil have ikke lige så stort som det kunne havde blevet, Hvis I, lærer, også arrangere t noget en gang imellem og havde nogle traditioner. Skolen har levet helt op til disse værdier, jeg tvivler på at individerne har. På trods af det sociale fællesskab, som fornys hvert år, har jeg haft et suverænt år på Flakkebjerg Efterskole, med dejlige, mindeværdige omgivelser og for det meste dygtige, erfarne lærere. Skolen er åbent over for kreativitet og projekter, så hvis du inderligt brænder for et fag som jeg gjorde, vil det være oplagt at gøre det officelt på Flakkebjerg Efterskole. JEg giver den 9, fordi jeg synes at skolen er rigtigt god til at få lagt vægt på folks forståelse for fællesskabet, og individets betydning. jeg synes flakkebjerg skoles fælleskab har fået mig til at tage mig meget sammen i forskellige sammenhænge f.eks. med at reng øre mit egne ting og selv tage mig sammen fordi der ikke er nogle der gør det for mig.? Jeg føler slet ikke at der har været et fællesskab. Man har meget kun været sig selv, og man kan ikke snakke med alle på skol en. Der er mange som hurtigt fandt sig en gruppe, og så har de ikke rykket sig siden. De ender i at det er svært at komme ind på de mennesker i en gruppe, da de føler at de ikke har brug for at lære andre at kende. Det hele er nok lidt overfladisk på Flakkebjerg. Jeg synes lidt for tit at jeg mest oplever de negative sider af de respektive værdier, fx. Synes jeg det er svært at få fred, og udfolde mig, men jeg synes heller ikke fælleskabet fungere helt optimalt. Det er nok mest min egen og andre elevers skyld..

30 . I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om skole og samfund? er slet ikke og 0 er i højeste grad Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv. Samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling. 0.0% 0.0% 0.0% 4.8% 5 8.4% 6 4.7% 7.% 8 4.% 9 5.5% 0.% 0% 0% 40% 60% 80% 00% Procent Spørgsmål N Gennemsnit Standardafvigelse Median I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om skole og samfund? er slet ikke og 0 er i højeste grad 07 8,05,54 8,00

31 4. Begrund gerne din vurdering om skole og samfund Mængden af demokrati og samfundsfag lever op til det jeg tidligere havde hørt om skolen. Jeg synes, at skolen er god til at informere om den ydre verden, men at vi bliver oplyst for lidt på skolen ang. tænkere, regler osv. Jeg mener ikke at jeg har lært særlig meget om demokrati, men muligheden har været der, jeg har bare ikke haft interresen. Syntes vores FE-ting har fungeret godt. vi får for få ting at vide til samling Man er altid en del af samfundet i skolen Jeg har fået et godt indblik i samfundet, men det faglige kunne blive meeget bedre.. jeg synes skolen gøre alt den kan for at hold dens ideaer. Vi hører rigtig meget af hvad der sker i samfundet skolen følger tiden og prøver at stille vores behov til nye ting i samfundet som der sker. Med samlinger i Yggdrasil og kulturarrangementer har man som elev gjort sig mere opmærksom på samfundet og dets udfordringer. jah Jeg synes der bliver lagt vægt på samfundet i form af nyheder til samling, projekter som tour de future, europaparlementet osv. Vi er gode til at diskutere og have meninger på flakke, det er fedt! Også ting som FE-ting, at vi fik indført dreng-pige sovning osv gør, at jeg synes samspillet mellem skolen og samfundet fungerer :) Skolen siger de har et demokratisk samfund, og det lever de virkelig op til. Jeg føler i hvert fald at jeg kan blive hørt og set. Og jeg tror mange andre også har det på den måde. Vi lever i vores eget lille samfund. meget godt jeg har udvidet mine sociale evner en hel del og har fået massere af gode oplevelser med andre folk vi høre rigtig meget om hvad der sker ude i verden når vi er til f. eks. samling, og vi deltager også i lokale arrangementer en gang i mellem. Alle har lov til at sige sin mening og skolen tænker og overvejer dine meninger Vi hører ofte om internationale begivenheder til samling eller F.E. ting, og bliver spurgt om vores mening, i forsøget på at starte debat. Også selve afholdelsen af F.E. ting, viser at skolen vil give eleverne indflydelse. F.E.-ting synes jeg er smart. Det for eleverne til at føle os vigtigere i forhold til skolen, for vi kan alle sige vores mening og bestemme over det sted vi er til hverdag. Det viser den demokrariske del af skolen. Vi bliver tit orienteret om, hvad der foregår i resten af verdenen, så vi ikke bare lever i vores egen lille verden. Man slapper for meget af på efterskole, så man får ikke rigtig lavet ligeså meget jeg synes det er meget nemt at få sin mening hørt og at bestemme forandringer Jeg elsker den måde FEtinget fungerer på og jeg syntes det er en god måde at forberede os på at skulle kunne arbejde med andre. Alle kulturaftenerne, samlingerne, horisont, daglig undervisning, Tour de future osv. Alt dette har været med til at opfylde værdigrundlaget Vi har haft mange samfundsfaglige projekter og er gennem året blevet meget oplyst om samfundet osv. a synes at det var røv ligegyldig at vi skulle høre det om europa parlementet og alle de andre røv lig e gyldige røde/kommunistiske holdninger der har været