Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole. Søndersøskolens kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Søndersøskolens kvalitetsrapport

2 Indhold FORORD... 3 De nationale og kommunale resultatmål... 3 INDLEDNING - SKOLENS VISION OG VÆRDIER... 6 HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES TRIVSELSMÅLINGER HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES FRAVÆR HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 3. KLASSE RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER HANDLEPLAN: DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT HANDLEPLAN: DE DYGTIGSTE ELEVER HANDLEPLAN: ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN

3 Forord I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres for de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter) og for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og resultatindikatorer samlet set. Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatmål og nationale resultatmål. Skolerne har i løbet af skoleåret afrapporteret på data og resultatmål og udarbejdet handleplaner, hvor de har redegjort for, hvordan de følger op på resultatmålene. Resultaterne og handleplanerne drøftes efterfølgende på skoleledermøderne og på statusmøderne mellem de strategiske skoleledere og Centerchefen for Center for Dagtilbud og Skole (CDS) og statusmøderne på skolerne med skoleledelserne og CDS. data DE NATIONALE OG KOMMUNALE RESULTATMÅL De overordnede nationale mål og resultatmål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges. 3

4 Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,1 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge 4

5 God læselyst Center for Dagtilbud og Skole 5

6 Indledning - Skolens vision og værdier Præsentation af skolen: Søndersøskolen Kirke Værløsevej Værløse Skoleleder: Kirsten Boel Afdelingsleder for indskolingen: Gitte Meinert Afdelingsleder for mellemtrinnet: Jannik Larsen Souschef og afdelingsleder for udskolingen: Kirsten Vandborg Fuursted FFO-leder: Anette Bækkelund Heide Afdelingsleder for Furesøskolen: Henrik Schmidt Hansen På Søndersøskolen er der ansat ca. 80 lærere og ca. 50 medarbejdere i FFO. Elevtallet på Søndersøskolen er ca. 940 elever heraf ca. 20 på Furesøskolen og ca. 35 på basisholdet (modtageklasse). Skolens organisering: Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingen (0.-3. kl.), mellemtrinnet (4.-6. kl.) og udskolingen (7.-9. kl.). Skolens fritidstilbud består af to afdelinger: FFO1 (0.-3. klasse), der deler lokaler med indskolingen, og FFO2, der har egne lokaler, beliggende ca. 200 meter fra skolen. Herudover har Søndersøskolen en afdeling med et specialtilbud, Furesøskolen, hvis målgruppe er elever med socioemotionelle udfordringer. Søndersøskolen omfatter endvidere det ene af kommunes to tilbud om basisundervisning til børn og unge der kommer til landet uden dansksproglige forudsætninger. Søndersøskolens målsætning Det er Søndersøskolens mål at: SKABE LYST OG KUNNEN TIL AT LÆRE OG UDVIKLE SIG GENNEM HELE LIVET Vi vil med udgangspunkt i den enkelte bibringe skolens børn og unge livskompetence, således at alle udvikler drømme og værdier alle kan anvende læring i forskellige situationer alle kan agere i et globalt orienteret samfund, samt alle bidrager til demokratiske processer 6

7 Vores grundsyn er, at vi lærer, når vi trives vi ser mangfoldighed og forskellighed som en styrke vi vil mestre forandring vi inddrager det omgivende samfund i vores arbejde vi tager ansvar for os selv og hinanden vi vil udfordres fagligt i hverdagen Vores skole bruger og videreudvikler nysgerrighed og kreativitet gennem praktiske, musiske, fysiske og sociale aktiviteter har et inkluderende læringsmiljø, hvor alle oplever sig anerkendt som en aktiv og bidragende del i forhold til de faglige og sociale fællesskaber bygger på traditioner og fornyelse er vedkommende og udfordrende tiltrækker, fastholder og skaber udvikling for de ansatte er konstant på forkant i forhold til den pædagogiske udvikling og er en dynamisk organisation, hvor læring og udvikling går hånd i hånd lader IT og digitale processer indgå som en naturlig del af læringsmiljøet Vi - børn, unge, ansatte og forældre - indfrier i fællesskab denne målsætning. Skolereformen I forbindelse med skolereformen fik alle skoler til opgave at gøre sig klart, hvilke værdier der skulle kendetegne igangsætningen af denne reform. Det er beskrevet her nedenfor, hvor også det større kompetenceudviklingsforløb for skolens medarbejdere er beskrevet. Her glædes vi ved læring! På Søndersøskolen udfordrer vi den enkeltes læringspotentialer så optimalt som muligt i personlige, faglige og sociale fællesskaber, så den enkelte fastholder og udvikler sin glæde ved læring gennem hele skoleforløbet. 7

8 Vi vil gerne kendes på: Faglighed: På Søndersøskolen vægter vi fagligheden højt, og det er vigtigt, at alle elever forlader Søndersøskolen med en solid faglig ballast, så de har bedst mulige faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I vores arbejde med at forfølge høje præstationer er vi særligt optaget af den enkelte elevs progression. Fælleskab: Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab. At være en del af de faglige og sociale fællesskaber i skolen, både i undervisningstiden og i fritiden er centralt for, at man kan lære noget og udvikle sig. Derfor er vi på Søndersøskolen optaget af at udvikle det pædagogiske læringsmiljø således, at alle børn og unge oplever sig som en værdifuld og naturlig del af både det faglige og af det sociale fællesskab. Forskellighed: Vi er en skole, hvor alle elever uanset deres forudsætninger og aktuelle kompetencer oplever sig set, hørt og i udvikling. På Søndersøskolen tager vi udgangspunkt i et ressourcesyn, hvor vi har fokus på barnets potentialer og kompetencer samtidig med, at vi har høje ambitioner på alles vegne. På Søndersøskolen valgte vi her ud over disse fire fokusområder omkring igangsætningen af skolereformen: Evidens Klaseledelse Læringsmål Lærer/pædagogsamarbejdet Beskrivelse af skolens særlige kompetenceudviklingsforløb Læringsledelse og Måltaksonomier, der har kørt over to år, med afslutning i foråret 2016: Der er i dag en øget efterspørgsel på evidens, dvs. at de metoder og værktøjer, som lærere anvender i deres praksis skal have bevist deres duelighed. Med dette nye evidensparadigme stilles der i dag større og større krav til, at ledere, lærere og pædagoger bruger metoder i deres undervisning, som beviseligt virker. Forskningen viser, at det er afgørende, at læreren og pædagogen er en dygtig klasse- og læringsleder. Læringsledelse handler om lærerens evne til at skabe et inkluderende læringsmiljø, sikre en klar struktur i undervisningen, arbejde med tydelige mål herunder både fælles og individuelle mål for den enkelte elev samt løbende undersøge om, eleverne forstår, og justere og tilpasse sin undervisning herefter. Derudover er det afgørende, at eleverne lærer at vurdere sig selv, hinanden og at der arbejdes med den gensidige feedback. Målet for forløbet omkring Læringsledelse: At tilegne sig en evidensbaseret viden om, hvad der virker At få konkrete værktøjer bl.a. til at arbejde med tydelighed og struktur i timen, tydelige mål og formativ evaluering og den gode feedback At øge bevidstheden om egen praksis og udviklingen af denne At øge samarbejdet i teamet omkring arbejdet med læringsledelse 8

9 At øge samarbejdet i fagudvalgene: dansk og matematik At udvikle en fælles pædagogisk praksis på skolen Indholdsbeskrivelse og mål for Måltaksonomi-forløbet: Måltaksonomier er et klassifikationssystem, som beskriver progressionen på opbygning af læring. Progression skal forstås som stadier i tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer i den betydning, at læring kan foregå på mange niveauer. For at reducere kompleksiteten udarbejdes måltaksonomier på tre niveauer, hvor niveau 1 er minimumsmål, som alle skal nå, fx i form af grundlæggende viden. Niveau 2 er normalmål, som det forventes, gennemsnittet når. Niveau 3 er et maksimummål, og skal kunne nås af nogle få. Års-taksonomiskemaet udarbejdes med udgangspunkt i de nye Fælles Mål, og er dels et støtteværktøj for udarbejdelsen af årsplanen, den daglige undervisning samt synliggørelse af elevens progression. Mål for taksonomiforløbet: At udvikle taksonomier til dansk, matematik og til det sociale At øge samarbejdet i fagudvalgene; dansk og matematik Form: Der arbejde i fagudvalgene i matematik og i dansk. Derudover laves et hold af lærere og pædagoger som skal arbejde med det sociale (og personlige) område. Der skal udarbejdes årstaksonomiskemaer til hvert af de 3 områder, som skal bruges som støtte værktøj for det fremadrettet arbejde med elevplaner, årsplaner og den daglige undervisning. Ud over ovennævnte tiltag har skolebestyrelse, ledelse og det pædagogiske personale samarbejdet tæt om implementeringen af de øvrige områder omkring skolereformen. Dette kan man læse om på skolens hjemmeside og i skolens nyhedsbreve. 9

10 Handleplan: Resultater af elevernes trivselsmålinger Nationale resultatmål Elevernes trivsel skal øges Trivselsmålingen i skoleåret er gennemført som en baselineundersøgelse, der blev gennemført fra den 26. januar til den 20. marts 2015 blandt alle elever fra klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Baselineundersøgelsen blev gennemført på skolerne som en digital spørgeskemaundersøgelse forestået af TNS Gallup. Overordnet vurdering af skolens resultat Indskolingen (0.-3. årgang): Eleverne i indskolingen er generelt meget glade for skolen, for de voksne og for klasserne, de går i. Eleverne oplever at kunne få hjælp fra voksne, og de er trygge ved skoledagen. Næsten alle tilkendegiver, at de oplever noget spændende i skolen. Dog oplever næsten halvdelen af eleverne, at det tit eller nogen gange kan være svært at høre, hvad de voksne siger. På spørgsmålet om toiletterne på skolen er rene, svarer næsten halvdelen nej. Melletrin/udskoling (4.-9. årgang): Det helt overordnede indtryk er, at rigtig mange af skolens elever trives og er glade for deres skole. Hovedpine og ondt i maven er det kun et fåtal, der har. Eleverne oplever at lykkes med at lære det, de gerne vil. De har det godt i samarbejdet med de voksne og oplever sig generelt accepteret som de er. Dog er der i forhold til udeområderne mange (20 %), som ikke synes godt om disse og det er kun 7%, som tilkendegiver, at toiletterne er pæne (mod 14% på landsplan). For både indskoling, mellemtrinnet og udskolingens elever gælder, at børn og unge på Søndersøskolen har en generel trivsel som de fleste børn og unge i Furesø Kommune, og generelt trives lidt bedre end eleverne gør på landsplan. Dette pæne resultat kan i høj grad tilskrives skolens kontinuerlige fokus på arbejdet med trivsel omkring alle klasser. På Søndersøskolen har vi vedtaget en trivselspolitik og en trivselskanon, som tilsammen beskriver, hvad der skal tilstræbes af indsatser på alle årgange, og hvad forældre, pædagogisk personale samt eleverne selv kan gøre for at understøtte den gode trivsel på skolen. I trivselsresultaterne er der dog udsving fra klasse til klasse og fra årgang til årgang, og i alle klasser giver resultatet et godt afsæt for det videre trivselsarbejde i klasserne. Indsatser på baggrund af elevernes trivselsmåling Udvalgte resultater Iværksatte tiltag Evaluering af de iværksatte tiltag De enkelte klasser og årgange vælger selv, hvilke to områder de ønsker at fastholde gode resultater omkring. Dette arbejde foregår i en tæt dialog mellem elever og voksne (lærere, pædagoger og forældre). Tiltagene iværksættes klassevis eller på årgangen. I det kommende forår evalueres indsatserne i alle klasser og på alle årgange. De enkelte klasser og årgange vælger selv, hvilke to områder, de ønsker at forbedre resultatet Tiltagene iværksættes klassevis eller på årgangen. I det kommende forår evalueres indsatserne i alle klasser og på alle årgange. 10

11 omkring. Dette arbejde foregår i en tæt dialog mellem elever og voksne(pædagoger, lærere, forældre) Udeområderne opleves ikke tilstrækkeligt attraktive. En arbejdsgruppe, der skal koordinere forslag til udvikling af skolens læringsmiljø vil medtænke forslag til at udvikle udeområderne, så de bliver mere attraktive for eleverne at bruge. Der følges op på, om de foreslåede tiltag er iværksat i skolens ledelse i august Toiletterne skal renoveres, hvor der er behov herfor. I kommunen er der en gennemgang af samtlige toiletter i gang, med henblik på at tidsfastsætte renoveringen af de enkelte skolers toiletter. Der foretages en opfølgning på kommunens indsats på møde mellem skole og pågældende forvaltning i foråret Fokus på Trivselspolitikken, og Trivselskanonen Der vil fortsat blive arbejdet med skolens trivselskanon omkring alle klasser med henblik på at fastholde og udvikle den gode trivsel. I trivselsmålingen i foråret 2016 vil der blive fulgt op på, om alle klasser fastholder og udvikler trivslen, med et særligt fokus på de udvalgte indsatsområder. Hvad er skolens succeskriterier omkring trivselsresultaterne for skolen, afdelingerne og den enkelte klasse? I bestyrelsen, blandt det pædagogiske personale og i klasserne drøftes det, hvilke succeskriterier vi skal have i forhold til udviklingen af den gode trivsel på skolen. Behandlingen af dette område følges der op på i efteråret

12 Handleplan: Resultater af elevernes fravær Kommunale resultatmål Alle børn og unge skal trives. Elevernes fravær skal nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret Skolens status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær 2,4 % 2,4 % 3,0 % 2,6 % Lovligt fravær 1,4 % 1,4 % 1,6 % 1,6 % Ulovligt fravær 0,3 % 0,1 % 0,1 % 0,2 % Samlet fravær 4,1 % 3,9 % 4,7 % 4,4 % Overordnet vurdering af skolens resultat På Søndersøskolen ligger fraværet blandt skolens elever fortsat relativt lavt på 4,1 %, og således også fortsat under de 5,5 %, der er kommunens mål at komme ned på. Resultatet har nu ligget stabilt på under 5 % de sidste fire år. Det pæne resultat skyldes blandt andet et tæt skole/hjem-samarbejde omkring elever, hvis skolegang er ustabilt, samt skolens løbende fokus på arbejdet med at fastholde og udvikle den gode trivsel i undervisningstiden såvel som i FFO-tiden. De fremadrettede indsatser vil således være en fastholdelse af den praksis der allerede foregår. Der vil fortsat være et helt særligt fokus på elever med drypvis eller længerevarende sygefravær og ulovligt fravær, ligesom skoles arbejde med af fastholde og styrke trivslen blandt eleverne fortsat har høj prioritet. I forhold til det lovlige fravær opfordres forældrene løbende til at bakke op om skolens anbefaling om, at ferier mm afholdes i skolernes undervisningsfrie dage. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag I alle klasser og i FFO-tiden er der fortsat fokus på at arbejde med trivslen, som beskrevet i skolens trivselskanon. Tæt opfølgning på enkeltelevers fravær. Målet er at styrke den gode trivsel og forebygge mobning og mistrivsel. At sikre og støtte alle elever i en kontinuerlig skolegang, så alle elever kommer i skole hver dag. Trivselsundersøgelsen foråret Der følges op på enkeltelevers fravær på skolen en gang i kvartalet. 12

13 Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 1. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Skolens læseresultater ved udgangen af 1. klasse Læsetest OS 64 (1. klasse) Hurtige og sikre læsere 89 % 92 % 94 % 94 % Langsommere og delvis sikre læsere 5 % 5 % 3 % 0 % Usikre læsere 6 % 3 % 4 % 6 % Antal testede elever Overordnet vurdering af skolens resultat Årgangens læseresultat lever ikke op til kommunens resultatmål. Årgangen har flere elever, der har eller har haft faglige udfordringer i forbindelse med den første læsning. For de elever, der ligger i kategorierne langsomme og delvist sikre læsere og usikre læsere er der etableret et særligt tilrettelagt forløb se nedenfor. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålene Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Tiltag: I starten af 1. klasse testes alle eleverne på årgangen. På baggrund af testresultaterne udvælges de elever, der vurderes kan profitere af det specielt tilrettelagte læseundervisningsforløb i 1. klasse læsehop. Forløbet er af 16 ugers varighed. Der etableres et særligt tilrettelagt læseforløb i en periode på 7-14 uger i starten af 2. klasse, for udvalgte elever. Eleverne retestes med en OS64. Resultaterne drøftes med skolens læsevejleder og ledelsen.. Afdelingsleder følger op på indsatsen på teammøder og på klassekonferencer. Hvis retesten ikke viser en tydelig fremgang på elevernes læseresultater, skal det særligt tilrettelagte læseforløb justeres. Denne justering varetages af afdelingsleder, læsevejleder samt specialundervisningslærerne i indskolingen. Eleverne i kategori A, B og C betragtes som sikre læsere. Dog skal elever i kategori C arbejde med læsetempo. Fokus på forskellige metoder til at forbedre elevernes læsehastighed dette tages op på læsekonferencerne. Ledelsen drøfter læseresultaterne med skolens læsevejleder, og på baggrund af testresultaterne og lærernes observationer vurderes det, om indsatsen skal justeres. På skolen er der et stort fokus på alle elevers læsning og læseudvikling. For at sikre Vi er optaget af, hvorledes vi kan kvalificere læsebåndsperioderne, så stillelæsningen har en positiv Ledelsen og skolens ressourcepersoner indenfor læsning udarbejder en evaluering af 13

14 udvikling laves forebyggende tiltag, såsom dagligt læsebånd om morgenen, læsning med venskabsklasser og niveaudelt holddeling på tværs af klasser på årgangene. I hele indskolingen er der et stort fokus på sproglig opmærksomhed, og dansklærerne inspirerer hinanden til dette arbejde i fagudvalg og i samarbejde med ressourcepersonerne på PLC. effekt på udviklingen af elevernes flydende læsning, læseforståelse og læselyst. Derfor vil vi i den kommende tid arbejde på at kvalificere stillelæsningen bl.a. ved at have fokus på lærernes modellering af højtlæsning og på støtte og feedback til den enkelte elevs læsning. læsebåndsperioderne. Evalueringen skal tydeliggøre, hvilke aktiviteter der fremmer elevernes flydende læsning. Der tages minimum en gang årligt standardiserede læsetest og stavetest af alle elever. Der afholdes læsekonferencer for alle årgange, hvor der bl.a. følges op på læse- og staveresultater. Heri deltager alle dansklærere, læsevejleder og afdelingsleder. Med udgangspunkt i læseundervisningen og elevernes resultater laves handleplaner for den enkelte elevs læseudvikling. Det er også på læsekonferencerne, at læsevejlederne inspirerer lærerne på baggrund af den seneste forskning i udviklingen af elevernes funktionelle læsefærdigheder. Vi vil have et særligt fokus på, at der på alle årgange mindst er en dansklærer, der har særlige kompetencer i forhold til elever med specifikke vanskeligheder indenfor læsning. På 1. og 3. årgang afholdes to læsekonferencer en i efteråret og en i foråret. På baggrund af testresultaterne udarbejdes der handleplaner for grupper af elever og for de elever, der har brug for et særligt tilrettelagt læseforløb. Udover deltagelse i læsekonferencer deltager læsevejlederen på teammøder, hvor fokus på læsning er til drøftelse og til iværksættelse af særlige forløb om læsning i fagene. Vi vil fortsat have fokus på, at de dygtige og delvist sikre læsere udfordres. Dette skal bl.a. ske på årgangens læsekonference, hvor der udarbejdes en handleplan for denne elevgruppe. Vi vil gerne blive endnu bedre til at ramme alle børnenes nærmeste zone for udvikling af den funktionelle læsefærdighed. Vi har i den forbindelse fokus på, hvorledes vi i endnu højere grad kan anvende niveaudelt holddeling på tværs af klasser og årgange som metode. På teammøder og på klasse- og årgangskonferencer følger afdelingslederne op på teamets planer for holddeling. Kompetenceudvikling: Skolen har en uddannet læsevejleder, der sparrer med dansklærerne og faglærerne med den nyeste viden og forskning Alle dansklærere skal arbejde på kunne sætte tydelige læringsmål for den enkelte elev i forhold til læseudvikling. På baggrund af drøftelser i fagudvalg og på MUS-samtaler besluttes graden af kompetenceudvikling. Afdelingslederen deltager i alle 14

15 indenfor læsning og skrivning. Skolen har to lærere med særlige kompetencer indenfor specialundervisning i dansk. Disse lærere varetager også opgaver som udredning af elever med individuelle læseprøver. Derudover har vi en fagkoordinator for dansk i indskolingen, der udover at facilitere danskfagudvalgsmøder, er med til at sikre, at vi er up to date med de nyeste digitale læringsmidler i dansk i indskolingen. læsekonferencer. Ved teamsammensætning vil der være fokus på, om den nødvendige faglighed, i forhold til den første læsning, er repræsenteret. Samt at der er lærere på årgangen som kan varetage opgaver om særligt tilrettelagte læseforløb. Vi vil have et særligt fokus på, at der på alle årgange mindst er en dansklærer, der har særlige kompetencer i forhold til elever med specifikke vanskeligheder indenfor læsning. Skolens læsevejleder vejleder dansklærerne i forhold til indsatser, der tilgodeser de forskellige niveauer i klassen. Kommunikation: På skolens hjemmeside ligger til forældre oversigt over forebyggende tiltag, test og handleplan for læsning. Læsevejleder inspirerer jævnligt via nyheder på Intra forældre til at støtte op om elevernes fortsatte læseudvikling. Der kommunikeres via Intra til forældre, når skolen iværksætter læsebånd for hele skolen. Ledelsen er tydelig omkring indsatsen i nyhedsbreve, på forældremøder og på informationsmøder. Der kommunikeres omkring indsatserne i forhold til elevernes læseudvikling på ugeplaner og i månedsbreve. Forældrene informeres desuden også om diverse test og resultater. I forhold til de børn, der er særligt udfordret, er der en tæt og løbende kommunikation med forældrene omkring indsatsen og handleplan. 15

16 Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 3. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse Læsetest SL 60 (3. klasse) Hurtige og sikre læsere 98 % 92 % 91 % 96 % Langsomme og delvis sikre læsere 2 % 7 % 6 % 3 % Usikre læsere 0 % 1 % 2 % 1 % Antal testede elever Overordnet vurdering af skolens resultat Årgangens resultat ligger rigtig fint. Der har været brugt en del af årgangens holdtimer på særlige indsatser, der har tilgodeset, de elever der skulle have et ekstra løft. Årgangens lærere har været i tæt dialog med skolens læsevejleder om indhold og opfølgning på indsatserne. På årgangen er to særligt inkluderede elever, som ikke har kunnet tage testen. Derudover har en elev været fraværende (ved test i efteråret en b-kategori) Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Der tages to læsetests i 3. klasse (SL60, efterår og forår). Der afholdes en læsekonference i efteråret. På baggrund af læsekonferencen i efteråret vurderes hvilke elever, der skal testes med DVO (Dansk videnscenter for læsnings ordblinde test). Denne test tages på elever, der endnu ikke har fået automatiseret læsningen, og der iværksættes særlige læseundervisningsforløb på baggrund heraf fx VAKS, som er forløb der varetages af en lærer på årgangen. Vi vil have et særligt fokus på, at der på alle årgange mindst er en dansklærer, der har særlige kompetencer i forhold til elever med specifikke vanskeligheder indenfor læsning. Ledelsen drøfter læseresultaterne med skolens læsevejleder, og på baggrund af testresultaterne og lærernes observationer vurderes det, om indsatsen skal justeres. Der afholdes en læsekonference i foråret, hvor der følges op og evt. justeres på ovenstående indsats.. Det er også på læsekonferencerne, at læsevejlederne inspirerer lærerne på baggrund af den seneste forskning i udviklingen af elevernes 16

17 funktionelle læsefærdigheder. Udover deltagelse i læsekonferencer deltager læsevejlederen på teammøder, hvor fokus på læsning er til drøftelse og til iværksættelse af særlige forløb om læsning i fagene. Der er fokus på holddeling på tværs af klasserne på årgangen med særlige forløb i forhold til elevernes læseudvikling. Vi vil have fokus på, at de dygtige og delvist sikre læsere udfordres. Dette skal bl.a. ske på årgangens læsekonference, hvor der udarbejdes en handleplan for denne elevgruppe. Vi vil gerne blive endnu bedre til at ramme alle børnenes nærmeste zone for udvikling af den funktionelle læsefærdighed. Vi har i den forbindelse fokus på, hvorledes vi i endnu højere grad kan anvende niveaudelt holddeling på tværs af klasser og årgange som metode. På teammøder og på klasse- og årgangskonferencer følger afdelingslederne op på teamets planer for holddeling. På skolen er der et stort fokus på alle elevers læsning og læseudvikling. For at sikre udvikling laves forebyggende tiltag, såsom dagligt læsebånd om morgenen, læsning med venskabsklasser og niveaudelt holddeling på tværs af klasser på årgangene. I hele indskolingen er der et stort fokus på sproglig opmærksomhed, og dansklærerne inspirerer hinanden til dette arbejde i fagudvalg og i samarbejde med ressourcepersonerne på PLC. Vi er optaget af, hvorledes vi kan kvalificere læsebåndsperioderne, så stillelæsningen har en positiv effekt på udviklingen af elevernes flydende læsning, læseforståelse og læselyst. Derfor vil vi i den kommende tid arbejde på at kvalificere stillelæsningen bl.a. ved at have fokus på lærernes modellering af højtlæsning og på støtte og feedback til den enkelte elevs læsning. Ledelsen og skolens ressourcepersoner indenfor læsning udarbejder en evaluering af læsebåndsperioderne. Evalueringen skal tydeliggøre, hvilke aktiviteter der fremmer elevernes flydende læsning. Kompetenceudvikling: Skolen har en uddannet læsevejleder, der sparrer med dansklærerne og faglærerne med den nyeste viden og forskning indenfor læsning og skrivning. Skolen har to lærere med særlige kompetencer indenfor specialundervisning i dansk. Disse lærere varetager også opgaver som udredning af elever med Alle dansklærere skal arbejde på kunne sætte tydelige læringsmål for den enkelte elev i forhold til læseudvikling. På baggrund af drøftelser i fagudvalg og på MUS-samtaler besluttes graden af kompetenceudvikling. Afdelingslederen deltager i alle læsekonferencer. Ved teamsammensætning vil der være fokus på, om den nødvendige faglighed, i forhold til den første læsning, er repræsenteret. Samt at der er lærere på årgangen som kan 17

18 individuelle læseprøver. Derudover har vi en fagkoordinator for dansk i indskolingen, der udover at facilitere danskfagudvalgsmøder, er med til at sikre, at vi er up to date med de nyeste digitale læringsmidler i dansk i indskolingen. varetage opgaver om særligt tilrettelagte læseforløb. Vi vil have et særligt fokus på, at der på alle årgange mindst er en dansklærer, der har særlige kompetencer i forhold til elever med specifikke vanskeligheder indenfor læsning. Skolens læsevejleder vejleder dansklærerne i forhold til indsatser, der tilgodeser de forskellige niveauer i klassen. 18

19 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve SØN Alle 9,1 7,4 7,6 8,2 7,0 Drenge 8,9 7,0 8,1 8,4 6,8 Piger 9,3 7,7 7,2 7,7 7,3 Dansksprogede 9,5 7,7 7,9 8,3 7,1 Tosprogede 5,9 3,8 5,3 6,0 5,8 2-spr drenge 5,5 4,2 5,6 6,0 2-spr piger 6,2 3,4 10 % bedste 11,6 11,6 20 % bedste 11,3 10,8 19

20 Handleplan: De tosprogede elevers resultater Kommunale resultatmålet Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Overordnet vurdering af skolens resultat Det er vurderingen, at Søndersøskolens tosprogede elever har klaret sig rigtig pænt til afgangsprøverne i år. Samlet set er gruppen gået mere end 2 point frem, og både piger og drenge har forbedret resultaterne. Nogle af disse tosprogede elever har haft hele deres skolegang på Søndersøskolen, mens andre er sent ankomne elever til landet, som kun har gået i dansk skole et par år. Da Søndersøskolen har få tosprogede elever, er der relativt store udsving fra år til år, hvilket blandt andet skyldes, at Søndersøskolen har et af kommunens basistilbud til, og der her kan være et endog særdeles stort udsving i, hvilke forudsætninger, både personlige og faglige, disse elever kommer med. Derfor har vi også i vores tiltag nedenfor i rapporten valgt at beskrive de langsigtede tiltag, som allerede er sat i gang. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Det er alles ansvar at løfte de tosprogede. Fokus på uddannelse af de lærere, der arbejder med dansk som andetsprog. Vi har et særligt tiltag i forhold til at få sammensat team med en bred vifte af fagkompetencer både indenfor dansk som andetsprog og almen kompetencer. Fokus på den sproglige dimension i alle fag: Alle lærere og pædagoger inddrager forforståelse, begrebsafklaring og tydelige mål i deres undervisning. Skolen er tydelig i forhold til forventninger til forældrenes rolle i samarbejdet. At alle bliver endnu skarpere på at inddrage tydelige mål, løbende feedback og selvevaluering for klassen og den enkelte elev, som en del af undervisningen i alle fag. Dansk som andetsprogs-vejlederen faciliteter videndeling omkring den nødvendige didaktiske viden, der skal tilgodese den sproglige dimension i alle fag. I samarbejde med fagudvalget for dansk som andetsprog, tilbyder vi helt konkrete tilbud. I udskolingen skal iværksættes en specifik handleplan for de tosprogede elever. Der er en helt særlig opmærksomhed på de sent ankomne tosprogede elever. Der følges op og evalueres på tiltagene på klassekonferencer og læsekonferencer. Ledelsen deltager i fagudvalgsmøder indenfor dansk som andetsprog med det formål at understøtte de nævnte tiltag samt sammen med fagudvalget at evaluere tiltagene. 20

21 Fokus på den supplerende undervisning. Alle skolens andetsprogslærere skal have de nødvendige fagkompetencer, hvilket medtænkes i fagfordelingen. Ledelsen deltager i fagudvalgsmøder indenfor dansk som andetsprog med det formål at understøtte og følge op i forhold til de nævnte tiltag. 21

22 Handleplan: De tosprogede drenges resultater Kommunale resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Overordnet vurdering af skolens resultat De tosprogede drenge har et resultat på 5,5. I forhold til drengenes forudsætninger er det er rigtig tilfredsstillende resultat. Også for drengene er der udsving fra år til år, fordi der er så få tosprogede drenge, med en stor spredning fra år til år omkring forudsætninger. Derfor har vi også i vores tiltag nedenfor i rapporten valgt at beskrive de langsigtede tiltag, som allerede er sat i gang. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Med udgangspunkt i den specifikke børnegruppe aftales der individuelle tiltag og handleplaner. Tydelighed omkring mål og feedback. Fokus på bevægelse i undervisningen, samt en varieret og praksisnær undervisning. At alle bliver endnu skarpere på at inddrage tydelige mål, løbende feedback og selvevaluering for klassen og den enkelte elev. Fortsat fokus på bevægelse i undervisningen og sammenhæng mellem teori og praksis. På klassekonferencer evalueres indsatsen i forhold til de enkelte tosprogede på årgangen, med henblik på evt. at justere handleplaner. Der er fokus på et tæt fagligt samarbejde mellem basislærere og årgangsteam. To-sprogvejlederne vejleder i forhold til undervisningsdifferentiering. Der følges løbende op på disse elevers handleplaner. Et udviklingspotentialet er at få formaliseret disse samarbejder og fællesmøder. På klassekonferencer evalueres indsatsen i forhold til de enkelte tosprogede på årgangen, med henblik på evt. at justere handleplaner. Tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene. Se her ud over iværksatte tiltag for hele drengegruppen på skolen. Der skal arbejdes målrettet på at fastholde samarbejdet, så også forældrenes ressourcer og bidrag til elevens læring og udvikling bringes i spil. Der følges op mellem afdelingsleder og teamet på årgangskonferencerne. 22

23 Handleplan: Drengenes karaktergennemsnit Kommunale resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt Overordnet vurdering af skolens resultat Drengenes samlede resultat ligger på 8,9. Pigernes samlede resultat ligger på 9,3. Når drengegruppen har scoret næsten 2 point højere end sidste år, skyldes det blandt andet en kultur på årgangen, hvor motivationen og lysten til at lære har været rigtig stor. På denne årgang er der ikke ret mange elever, der har forladt årgangen i skoleforløbet, så de dygtigste elever er i højere grad end tidligere år, blevet på Søndersøskolen. Også for drengens resultater gælder, at vi på skolen skal have analyseret grundigere, hvilke læringspointer der er fra resultatet for denne årgang, som kan bringes videre. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Fokus på klasseledelse, tydelige læringsmål, hurtig feedback og selvevaluering, med henblik på at øge drengenes motivation. Vi har fokus på teamsammensætning, hvor der både er mænd og kvinder repræsenteret, med det formål, at drengene (og pigerne) både oplever mandlige og kvindelige rollemodeller og for at tilgodese forskellige voksnes tilgang til læring. Afvekslende undervisning, fokus på konkurrenceelementet. Inddragelse af elevrådet, så vi også får elevernes forslag med. Fokus på bevægelse og åben skole. Hvordan kan man i det pædagogiske personale være mere opmærksomme på det motiverende i en hurtig feedback? At sikre en mere ligelig fordeling af mandlige lærere og pædagoger omkring teamene. Fælles refleksion i teamene over, hvordan pigers og drenges lyst til læring styrkes. Dette er en forløbende udvikling og tiltagene sættes i værk med det langsigtede mål at fastholde drengenes motivation. Der følges op på årgangskonferencer, læsekonferencer og teamsamtaler. Ved elevsamtalerne følges der op. Temaet tages op på teamsamtaler og i forbindelse med skoleårets planlægning. Drøftes og evalueres løbende med det pædagogiske personale og i elevrådet. 23

24 Handleplan: De dygtigste elever Kommunalt resultatmål De dygtigste elevers (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret Overordnet vurdering af skolens resultat Resultatet for de 10 % dygtigste elever, ligger på 11,6 - ligesom sidste år. Resultatet for de 20 % dygtigste er steget fra et karaktergennemsnit på 10,8 til 11,3 i Også resultatet af skolens nationale test i dansk og matematik viser, at i langt de fleste klasser er andelen af dygtige elever stedet. Det er således en tilfredsstillende udvikling, og også her vil resultater blive gjort til genstand for en grundigere analyse, med det formål at sikre videndeling og mulig fastholdelse og udvikling af denne pæne udvikling. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Formålet med at iværksætte nedenstående tiltag er at udfordre de dygtigste elever i klasserne, så vi også sikrer, at deres både faglige og sociale trivsel bliver så høj som muligt. Indsats i forhold til de børn med særlige forudsætninger indskolingen Generelt: Der arbejdes løbende på alle fire årgange med holddeling på tværs af klasser, hvor eleverne holddeles efter faglige forudsætninger Der arbejdes med faglig undervisningsdifferentiering i de daglige aktiviteter, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at eleverne benytter forskelligt undervisningsmaterialer i perioder. I studietiden er der perioder, hvor eleverne inddeles i hold efter fagligt niveau. Her er der særligt fokus på den faglige fordybelse i dansk, I samarbejde med skolebestyrelsen vil vi i det kommende skoleår sætte yderligere fokus på gruppen af dygtige elever og gruppen af elever med særlige forudsætninger, med det formål at målrette mere specifikke tilbud til disse elever. Dette udviklingspotentiale gælder for elever i hele skoleforløbet. For alle tiltag for alle afdelinger gælder, at der på teammøder og afdelingsmøder følges op og evalueres. Dette sker også på elevrådsmøderne. 24

25 matematik og engelsk. Særlige tiltag: På 1. årgang er der to forløb med TMTM (tidlig matematikindsats), hvor 4 elever med faglige udfordringer og fire elever med særlige forudsætninger tilbydes et særligt tilrettelagt undervisning. Dette forløb koordineres med en TMTM-lærer, matematikvejleder og afdelingslederen for indskolingen Indskolingsdage i foråret hvor eleverne i hele indskolingen arbejder på tværs af de fire årgange. Her er der et særligt fokus på, at eleverne udfordres på deres faglige niveau uafhængigt af årgang. Sidste år hed det professordage i dette forår er der fokus på det danskfaglige kombineret med udeskole. Indsats i forhold til de børn med særlige forudsætninger Mlm. Der arbejdes løbende på alle tre årgange med holddeling på tværs af klasser, hvor eleverne holddeles efter faglige forudsætninger. I samarbejde med skolebestyrelsen vil vi i det kommende skoleår sætte yderligere fokus på gruppen af dygtige elever og gruppen af elever med særlige forudsætninger, med det formål at målrette mere specifikke tilbud til disse elever. Dette udviklingspotentiale gælder for elever i hele skoleforløbet. For alle tiltag for alle afdelinger gælder, at der på teammøder og afdelingsmøder følges op og evalueres. Dette sker også på elevrådsmøderne. Indsats i forhold til de børn med særlige forudsætninger udskolingen Der arbejdes løbende på alle tre årgange med holddeling på tværs af klasser, hvor eleverne holddeles efter faglige forudsætninger. Der arbejdes i alle klasser med færdighedstræning inden for alle fag. Herudover arbejdes der innovativt og projektorienteret i fagene og det er under disse processer/arbejdsformer de enkelte elever udfordres i deres faglighed. Vi har tidligere haft særlige hold for matematik på gymnasieniveau, det er nu en del af den undervisning der foregår i klasserne, når der er holddeling i forhold til det faglige I samarbejde med skolebestyrelsen vil vi i det kommende skoleår sætte yderligere fokus på gruppen af dygtige elever og gruppen af elever med særlige forudsætninger, med det formål at målrette mere specifikke tilbud til disse elever. Dette udviklingspotentiale gælder for elever i hele skoleforløbet. For alle tiltag for alle afdelinger gælder, at der på teammøder og afdelingsmøder følges op og evalueres. Dette sker også på elevrådsmøderne. 25

26 niveau. Særlige tiltag i dette skoleår: Masterclass i engelsk for 9. årgang valgfag samt elevdeltagelse i Marie Kruses tilbud om Masterclass. 26

27 Handleplan: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Kommunalt resultatmål Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Søndersøskolen, Furesø Fag Fagdiciplin Karakter - gennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. referenc e Dansk Læsning 8,0 7,6 0,4 7,6 7,5 0,1 7,1 7,5-0,4 Mundtlig 9,6 9,1 0,5 8,0 8,6-0,6 8,7 8,6 0,1 Retskrivning 8,8 8,5 0,3 6,8 7,2-0,4 7,7 7,5 0,2 Forske l Skriftlig 8,2 7,7 0,5 7,3 7,5-0,2 6,3 7,1-0,8* Engelsk Mundtlig 9,3 9,2 0,1 8,4 8,7-0,3 8,3 8,6-0,3 Fysik/kem i Praktisk/mundtli g Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 8,8 8,1 0,7 6,4 7,5-1,1* 7,9 7,5 0,4 10,3 8,7 1,6* 7,6 7,6 0,0 7,1 7,4-0,3 10,0 8,8 1,2* 7,8 8,1-0,3 8,1 8,2-0,1 Gennemsnit /////////////// 9,1 8,5 0,6* 7,5 7,8-0,3 7,6 7,7-0,1 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2014/2015, 2013/2014, 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Furesø Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag 27

28 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, Søndersøskolen, 3-års periode Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Søndersøskolen, Furesø Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,6 7,5 0,1 Mundtlig 8,8 8,8 0,0 Retskrivning 7,8 7,7 0,1 Skriftlig 7,4 7,5-0,1 Engelsk Mundtlig 8,7 8,9-0,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,7 7,8-0,1 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 8,5 7,8 0,7* 8,7 8,3 0,4 Gennemsnit /////////////// 8,1 8,0 0,1 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2012/ /2015 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Furesø Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag 28

29 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 29

30 Overordnet vurdering af skolens resultat Det samlede resultat for årgangen på Søndersøskolen i juni 2015 er meget tilfredsstillende. Med årets gennemsnit på 9,1 har skolen i dette år formået at løfte årgangen med over 1,6 point, sammenlignet med sidste skoleår. Rigtig mange elever har præsteret rigtig flot. Gruppen af tosprogede elever har også præsteret rigtig pænt, i forhold til deres forudsætninger og i forhold til tidligere år. Det pæne resultat i 2015 skyldes et positivt sammenfald af flere ting: Eleverne på årgangen har generelt haft et lavt fravær, der har været en høj grad af stabilitet i elevgruppen, en rigtig god kultur i klasserne i forhold til glæden ved læring og mestring. Klasserne har således været præget af en høj faglig og social trivsel. Samarbejdet og kommunikationen mellem lærergruppen og forældregrupperne omkring alle klasser har været rigtig fint, både i forhold til den enkelte elevs trivsel og udvikling og i forhold til opbakning til fællesskaberne omkring klasserne. Ser man på årene 2012 til 2015 har karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, i forhold til den socioøkonomiske reference, været 8,1, hvor det kan forventes karaktergennemsnittet ligger på 8,0. Det er skoleåret 14/15, der trækker det samlede resultat op, hvilket understreger vigtigheden af grundigt at analysere baggrunden for dette års flotte resultat. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Nogle af de forklaringer, der er på at dette års afgangselever klarede sig særlig pænt, skal opmærksomheden skærpes omkring fremover, fordi de kan understøtte og styrke undervisningseffekten. Det er helt konkret: Lavt elevfravær, stabilitet omkring elevgrupperne, en god og solid kultur i klasserne om glæden, lysten og motivationen til læring og udvikling samt et godt samarbejde med forældrene. Flere af disse tiltag er beskrevet andre steder her i rapporten. Nedenfor er her ud over beskrevet særlige tiltag omkring udviklingen af selve undervisningen. At fastholde og udvikle disse tiltag. Der vil blive fulgt op på disse tiltag på teamsamtaler og på forældremøder i det kommende skoleår med henblik på at alle bliver mere opmærksomme på effekten af de enkelte områder. Kompetenceudvikling: Linjefagsdækning: Lærerne underviser i højere grad i egne linjefag, pt er linjefagsdækningen 85,2 %. Der sendes fortsat lærere afsted på kompetenceudvikling i linjefag. Fortsat fokus på at øge dækningsgraden i fagene med linjefag. Ledelsen gør status årligt. 30