Søndersøskolen Kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Søndersøskolen Kvalitetsrapport Udgivet: 31. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole

2 INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 5 SKOLENS VISION... 6 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL I SKOLEÅRET LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE OG 3. KLASSE... 8 Skolens læseresultater ved udgangen af 1. klasse... 8 Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE De tosprogede drenges resultater Drengenes karaktergennemsnit De dygtigste elever ALLE BØRN OG UNGE SKAL TRIVES Elevernes trivsel fravær ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE Undervisningseffekten SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL, LOKALE RESULTATINDIKATORER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER & KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 2

3 FORORD I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Derudover er der udarbejdet en light version og en pixi udgave af kvalitetsrapporten, som er tiltænkt henholdsvis medarbejderne og forældrene i Furesøs Kommunes skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres samlet set for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og RI er og de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter). Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatindikatorer i skoleåret og fremadrettede mål og indsatser for skoleåret & Endvidere indeholder rapporterne skolernes egne lokale resultatmål og resultatindikatorer. Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forberedes med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne dal på basis af erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 3

4 Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5% ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge God læselyst Center for Dagtilbud og Skole KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 4

5 INDLEDNING Præsentation af skolen: Søndersøskolen Kirke Værløsevej Værløse Skoleleder og afdelingsleder for mellemtrinnet: Kirsten Boel Souschef og afdelingsleder for udskolingen: Kirsten Vandborg Fuursted Afdelingsleder for indskolingen: Gitte Meinert Afdelingsleder for Furesøskolen: Henrik Schmidt Hansen FFO-leder: Anette Bækkelund Heide Daglig leder: Maibritt Leger Rasmussen På Søndersøskolen er der ansat ca. 80 lærere og ca. 50 medarbejdere i FFO. Elevtallet på Søndersøskolen er ca. 900 elever heraf ca. 20 på Furesøskolen og ca. 20 på basisholdet (modtageklasse). Skolens organisering: Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingen (0.-3. kl.), mellemtrinnet (4.-6. kl.) og udskolingen (7.-9. kl.). Skolens fritidstilbud består af to afdelinger: FFO1 (0.-3. klasse), der deler lokaler med indskolingen, og FFO2, der har egne lokaler, beliggende ca. 200 meter fra skolen. Herudover har Søndersøskolen en afdeling med et specialtilbud, Furesøskolen, hvis målgruppe er elever med socioemotionelle udfordringer. Søndersøskolen omfatter endvidere det ene af kommunes to tilbud om basisundervising til børn og unge der kommer til landet uden dansksproglige forudsætninger. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 5

6 SKOLENS VISION Her glædes vi ved læring! På Søndersøskolen udfordrer vi den enkeltes læringspotentialer så optimalt som muligt i personlige, faglige og sociale fællesskaber, så den enkelte fastholder og udvikler sin glæde ved læring gennem hele skoleforløbet. Vi vil gerne kendes på: Faglighed: På Søndersøskolen vægter vi fagligheden højt, og det er vigtigt, at alle elever forlader Søndersøskolen med en solid faglig ballast, så de har bedst mulige faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. I vores arbejde med at forfølge høje præstationer er vi særligt optaget af den enkelte elevs progression. Fælleskab: Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab. At være en del af de faglige og sociale fællesskaber i skolen, både i undervisningstiden og i fritiden er centralt for, at man kan lære noget og udvikle sig. Derfor er vi på Søndersøskolen optaget af at udvikle det pædagogiske læringsmiljø således, at alle børn og unge oplever sig som en værdifuld og naturlig del af både det faglige og af det sociale fællesskab. Forskellighed: Vi er en skole, hvor alle elever uanset deres forudsætninger og aktuelle kompetencer oplever sig set, hørt og i udvikling. På Søndersøskolen tager vi udgangspunkt i et ressourcesyn, hvor vi har fokus på barnets potentialer og kompetencer samtidig med, at vi har høje ambitioner på alles vegne. Søndersøskolens målsætning Det er Søndersøskolens mål at: SKABE LYST OG KUNNEN TIL AT LÆRE OG UDVIKLE SIG GENNEM HELE LIVET Vi vil med udgangspunkt i den enkelte bibringe skolens børn og unge livskompetence, således at alle udvikler drømme og værdier alle kan anvende læring i forskellige situationer alle kan agere i et globalt orienteret samfund, samt alle bidrager til demokratiske processer Vores grundsyn er, at vi lærer, når vi trives vi ser mangfoldighed og forskellighed som en styrke KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 6

7 vi vil mestre forandring vi inddrager det omgivende samfund i vores arbejde vi tager ansvar for os selv og hinanden vi vil udfordres fagligt i hverdagen Vores skole bruger og videreudvikler nysgerrighed og kreativitet gennem praktiske, musiske, fysiske og sociale aktiviteter har et inkluderende læringsmiljø, hvor alle oplever sig anerkendt som en aktiv og bidragende del i forhold til de faglige og sociale fællesskaber bygger på traditioner og fornyelse er vedkommende og udfordrende tiltrækker, fastholder og skaber udvikling for de ansatte er konstant på forkant i forhold til den pædagogiske udvikling og er en dynamisk organisation, hvor læring og udvikling går hånd i hånd lader IT og digitale processer indgå som en naturlig del af læringsmiljøet Vi - børn, unge, ansatte og forældre - indfrier i fællesskab denne målsætning. Beskrivelse af skolens særlige kompetenceudviklingsforløb Læringsledelse over de næste to år: Der er i dag en øget efterspørgsel på evidens, dvs. at de metoder og værktøjer, som lærere anvender i deres praksis skal have bevist deres duelighed. Med dette nye evidensparadigme stilles der i dag større og større krav til, at ledere, lærere og pædagoger bruger metoder i deres undervisning, som beviseligt virker. Forskningen viser, at det er afgørende, at læreren og pædagogen er en dygtig klasse- og læringsleder. Læringsledelse handler om lærerens evne til at skabe et inkluderende læringsmiljø, sikre en klar struktur i undervisningen, arbejde med tydelige mål herunder både fælles og individuelle mål for den enkelte elev samt løbende undersøge om, eleverne forstår, og justere og tilpasse sin undervisning herefter. Derudover er det afgørende, at eleverne lærer at vurdere sig selv, hinanden og at der arbejdes med den gensidige feedback. Mål: - At tilegne sig en evidensbaseret viden om, hvad der virker - At få konkrete værktøjer bl.a. til at arbejde med tydelighed og struktur i timen, tydelige mål og formativ evaluering og den gode feedback - At øge bevidstheden om egen praksis og udviklingen af denne - At øge samarbejdet i teamet omkring arbejdet med læringsledelse - At øge samarbejdet i fagudvalgene: dansk og matematik - At udvikle en fælles pædagogisk praksis på skolen Form: Der vil blive vekslet mellem fælles kurser, arbejde med egen praksis og udvikling samt arbejde i årgangsteams. Der etableres et forpligtende samarbejde, hvor årgangsteamene løbende udarbejder handleplaner, hvor de udvælger 1-2 fokusområder, som de vil arbejde med. Dette arbejde kan understøttes yderligere ved, at ledelsen fx arbejder systematisk med observationer og samtaler med den enkelte. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 7

8 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL I SKOLEÅRET Læseresultater ved udgangen af 1. klasse og 3. klasse SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Læsetest OS 64 (1. klasse) Hurtige og sikre læsere 92% 94% 94% Langsommere og delvis sikre læsere 5% 3% 0% Usikre læsere 3% 4% 6% Antal testede elever Resultatmål Målet for Furesøs Kommunes folkeskole er at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere. Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 På Søndersøskolen har der i en årrække været et særligt fokus på elevens læseudvikling. Der afholdes læsekonference på alle årgange. Vi har flere tiltag igangsat af PLC, fx den internationale læsedag den 8.9., samt vores faglige og skønlitterære læsebåndsperioder, 2 gange mindst i løbet af et skoleår af 3 ugers varighed. Alle team har forpligtet sig til at arbejde med faglig læsning i fagene. Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for indfrielsen af resultatmålet? Faglige tiltag Kompetenceudvikling Kommunikation strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag: På skolen er der specifikt fokus på alle elevers læsning og læseudvikling. For at sikre udvikling laves forebyggende tiltag, såsom daglige læsebånd. Der tages minimum en gang årligt standardiserede læsetest og stavetest af alle elever. Udover almen undervisning i læsning, tilbydes gruppen af elever med særlige læseudfordringer et specielt tilrettelagt læseundervisningsforløb i 1. klasse af 16 ugers varighed og i 2. klasse af minimum 7 ugers varighed. En gang årligt afholdes læsekonference for alle årgange. Heri deltager alle dansklærere, læsevejleder og afdelingsleder. Med udgangspunkt i læseundervisningen og elevernes resultater laves handleplaner for den enkelte elevs læseudvikling. Der iværksættes niveaudelt undervisning for årgange eller hold efterfølgende, og lærere på årgangen forestår disse tiltag. Der følges op på læse- og staveresultater og tiltag via læsekonferencer, hvor skolens læsevejleder deltager og kommer Med fokus på den enkelte elev klædes lærerne på af læsevejlederne til at kunne håndtere opgaven om den fortsatte læseudvikling for den enkelte. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 8

9 Læseløft i 1. og 2. klasse, læsebånd med fokus på skøn- og faglitteratur. I hele indskolingen er der specifikt fokus på sproglig opmærksomhed. Kompetenceudvikling: Skolen har en uddannet læsevejleder, der sparrer med dansklærerne og faglærerne med den nyeste viden og forskning indenfor læsning og skrivning. Udover deltagelse i læsekonferencer deltager læsevejlederen på teammøder, hvor fokus på læsning er til drøftelse og til iværksættelse af særlige forløb om læsning i fagene. Skolen har to lærere med særlige kompetencer indenfor specialundervisning i dansk. Disse lærere varetager også opgaver som udredning af elever med individuelle læseprøver. Derudover vejleder hun dansklærerne i forhold til indsatser, der tilgodeser de forskellige niveauer i klassen. Vi har desuden to lærere med særlige kompetencer indenfor specialundervisning i danskfaget. med anbefalinger på baggrund af klassens og årgangens samlede resultater. Derudover tilrettelægges der særlige forløb og handleplan for enkelte elever. På baggrund af drøftelser i fagudvalg og på MUS-samtaler besluttes graden af kompetenceudvikling. Afdelingslederen deltager i alle læsekonferencer. Ved teamsammensætning vil der være fokus på, om den nødvendige faglighed, i forhold til den første læsning, er repræsenteret. Samt at der er lærere på årgangen som kan varetage opgaver om særligt tilrettelagte læseforløb. Vi vil have et særligt fokus på at der på alle årgange mindst er en dansklærer, der har særlige kompetencer i forhold til elever med specifikke vanskeligheder indenfor læsning. At have et fortsat fokus på at få udviklet lærernes kompetencer i forhold til læsning. Dette gælder også faglærernes fokus på den faglige læsning. Kommunikation: På skolens hjemmeside ligger til forældre oversigt over forebyggende tiltag, test og handleplan for læsning. Læsevejleder inspirerer jævnligt via nyheder på intra forældre til at støtte op om elevernes fortsatte læseudvikling. Der kommunikeres via intra til forældre når skolen iværksætter læsebånd for hele skolen. Skolens læsevejleder deltager på informationsmøder i indskolingen i forhold til den første læsning. Derudover har læsevejlederen eget møde hvor forældre inviteres til en aften om læseudvikling hos børn. Ledelsen har et skærpet fokus på kommunikation omkring dette fokusområde. Ledelsen er tydelig omkring indsatsen i nyhedsbreve, på forældremøder og på informationsmøder. Der kommunikeres omkring indsatserne i forhold til elevernes læseudvikling på ugeplaner og i KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 9

10 månedsbreve. Forældrene informeres desuden også om diverse test og resultater. I forhold til de børn, der er særligt udfordret, er der en tæt og løbende kommunikation med forældrene omkring indsatsen og handleplan. Skolens arbejde med indfrielsen af resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri resultatmålet? Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri resultatmålet? strategier og iværksatte tiltag? Videndeling i danskfagudvalget. Minikurser afholdt af skolens læsevejleder. Alle dansklærere skal fortsat udvikle at kunne sætte tydelige læringsmål for den enkelte elev i forhold til læseudvikling. Vi er i gang med et fælles kompetenceudviklingsforløb om læringsledelse for alle medarbejdere på skolen med fokus på at sætte tydelige læringsmål. Lærere skal med udgangspunkt i trinmålene for danskfaget opstille tydelige mål for læsning og skrivning i 1. klasse. Vi vil have fokus på, at de dygtige og delvist sikre læsere også udfordres. Dette sikres på årgangens læsekonference, hvor der udarbejdes handleplan for denne elevgruppe. Der gør der i TU-samtaler og MUSsamtaler og læsekonferencer. Vi vil have et særligt fokus på, at der på alle årgange mindst er en dansklærer, der har særlige kompetencer i forhold til elever med specifikke vanskeligheder indenfor læsning. Resultatmål Målet for Furesø Kommune er at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere. SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN TIL 3. KLASSE Læsetest SL 60 (3. klasse) Hurtige og sikre læsere 92% 91% 96% Langsomme og delvis sikre 7% 6% 3% læsere Usikre læsere 1% 2% 1% Antal testede elever KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 10

11 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet? strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Kompetenceudvikling Kommunikation Faglige tiltag: Der tages to læsetests i 3. klase (SL60, efterår og forår) samt afholdes læsekonference i efteråret for at sikre en handleplan, der kan sikre bedre resultater ved skoleårets afslutning. På baggrund af læsekonferencen vurderes hvilke elever der skal testes med DVO (Dansk videnscenter for læsnings ordblinde test). Denne test tages på elever der endnu ikke har fået automatiseret læsningen, og der iværksættes særlige læseundervisningsforløb på baggrund heraf fx VAKS, som er forløb der varetages af en lærer på årgangen. Der følges op på resultater og tiltag via læsekonferencer, hvor skolens læsevejleder deltager og kommer med anbefalinger på baggrund af klassens og årgangens samlede resultater. Derudover tilrettelægges der særlige forløb og handleplan for enkelte elever. Der er fokus på holddeling på tværs af klasserne på årgangen med særlige forløb i forhold til elevernes læseudvikling. Kompetenceudvikling: Skolen har en uddannet læsevejleder, der sparrer med dansklærerne og faglærerne om den nyeste viden indenfor læsning og skrivning. Derudover vejleder hun dansklærerne i forhold til indsatser, der tilgodeser de forskellige niveauer i klassen. Vi har desuden to lærere med særlige kompetencer indenfor specialundervisning i danskfaget. Vi vil have et særligt fokus på, at der på alle årgange mindst en dansklærer, der har særlige kompetencer i forhold til elever med specifikke vanskeligheder indenfor læsning. På baggrund af drøftelser i fagudvalg og på MUS-samtaler besluttes graden af kompetenceudvikling. Afdelingslederen deltager i alle læsekonferencer. Ved teamsammensætning vil der være fokus på, om den nødvendige faglighed i forhold til den første læsning er repræsenteret. At have et fortsat fokus på at få udviklet lærernes kompetencer i forhold til læsning. Dette gælder også faglærernes fokus på den faglige læsning. Kommunikation: Ledelsen er tydelig omkring indsatsen i nyhedsbreve, på forældremøder og på informationsmøder. Der kommunikeres omkring KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 11

12 indsatserne i forhold til elevernes læseudvikling på ugeplaner og i månedsbreve. Forældrene informeres desuden også om diverse test og resultater. I forhold til de børn, der er særligt udfordret, er der en tæt og løbende kommunikation med forældrene omkring indsatsen og handleplan. Skolens arbejde med indfrielsen af resultatmålet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri resultatmålet? (progression) Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri resultatmålet? strategier og iværksatte initiativer? Vi vil have et særligt fokus på, at der på alle årgange mindst er en dansklærer, der har særlige kompetencer i forhold til elever med specifikke vanskeligheder indenfor læsning. Lærere som kan iværksættes og gennemføre fx VAKS kurser for elever i 3. klasse. Alle dansklærere skal fortsat udvikle at kunne sætte tydelige læringsmål ud fra danskfagets trinmål for den enkelte elev i forhold til læseudvikling. Vi er i gang med et fælles kompetenceudviklingsforløb Læringsledelse med fokus på at sætte tydelige læringsmål. Vi vil have fokus på, at de dygtige og delvist sikre læsere også udfordres. Det gør der i TU-samtaler og MUSsamtaler og læsekonferencer. Resultater ved folkeskolens afgangsprøve De tosprogede elevers resultater Resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som gennemsnit). Skolens status på de tosprogede elevers resultater Årstal Tosprogede , ,1 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet? iværksatte tiltag og strategier? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Kompetenceudvikling Kommunikation Faglige tiltag: Vi har fokus på, at der er et tæt At alle bliver endnu skarpere på at KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 12

13 To-sprogsvejledning. Det er alles ansvar at løfte de tosprogede. Fokus på uddannelse af de lærere, der arbejder med DSAundervisning. Vi har et særligt tiltag i forhold til at få sammensat team med en bred vifte af fagkompetencer både indenfor dsa og almen kompetencer. fagligt samarbejde mellem basislærer og årgangsteam. Tosprogsvejlederne vejleder i forhold til undervisningsdifferentiering. inddrage tydelige mål, løbende feedback og selvevaluering for klassen og den enkelte elev. Kompetenceudvikling: At alle lærere arbejder med forforståelse og tydelig begrebsafklaring i forhold til faget. Sparring omkring faglig læsning i udskolingen. På 7. årgang får alle naturfagslærere mulighed for at få sparring af og samarbejde med en kompetenceperson i forhold til faglig læsning. At alle faglærerne påtager sig ansvaret for den faglige læsning i faget. Tydelige og konkrete mål vil understøtte de tosprogedes udbytte af undervisningen. Kommunikation: Ledelsen er tydelig omkring indsatsen i nyhedsbreve, på forældremøder og på informationsmøder. Et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene. Ledelsen deltager løbende i samarbejdsmøder omkring tosprogede elever. Der skal være en tydelig forventningsafstemning og rolleafklaring i forhold til klasselæreren og to-sproglæreren. Skolens arbejde med resultatmålet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri iværksættes for at indfri resultatmålet? (progression) resultatmålet? strategier og iværksatte tiltag? Fokus på den sproglige dimension i alle fag: Alle lærere og pædagoger inddrager forforståelse, begrebsafklaring og tydelige mål i deres undervisning. Skolen er tydelig i forhold til forventninger til forældrenes rolle i samarbejdet. Fokus på den supplerende undervisning. Basisundervisning: Vi har fokus på, at alle basislærere har de nødvendige faglige kompetencer. DSA-vejlederen faciliteter videndeling omkring den nødvendige didaktiske viden, der skal tilgodese den sproglige dimension i alle fag. I samarbejde med fagudvalget for DSA, tilbyder vi helt konkrete tilbud. I udskolingen skal iværksættes en specifik handleplan for de tosprogede elever. Der er en helt særlig opmærksomhed på de sent ankomne tosprogede elever. Alle DSA-lærere skal have de nødvendige fagkompetencer, hvilket medtænkes i fagfordelingen. Der udarbejdes en procedure for basisundervisningen og rammerne omkring udslusning, samarbejde, klasseplacering og ansvarsfordeling mellem basislærere og årgangens lærere. Ledelsen deltager i fagudvalgsmøder indenfor DSA med det formål at understøtte de nævnte tiltag. Ledelsen deltager i fagudvalgsmøder indenfor DSA med det formål at understøtte de nævnte tiltag. Ledelsen deltager i fagudvalgsmøder indenfor DSA med det formål at understøtte de nævnte tiltag. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 13

14 DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER Resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. Skolens tosprogede elevers resultater ved afgangsprøverne Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2014 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2013 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2012 Fag Dansk, læsning (obliga.) 4,5 X X Dansk, retstavning (obliga.) 3 X X Dansk, skr. Fremstilling 3,25 X X (obliga.) Dansk, mundtlig (obliga.) 3,75 X X Engelsk, mundtligt (obliga.) 4 X X Fysik/kemi (obliga.) 7 X X Matematik, mundlig (obliga.) Matematik, færdighed 5 X X (obliga.) Matematik, problemregning 4,33 X X (obliga.) Projektopgave (obliga.) 9 X X Biologi (udtræk) Geografi (udtræk) Simpelt gennemsnit 4,6 5,5 4,7 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet? strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Kompetenceudvikling Kommunikation Faglige tiltag: Med udgangspunkt i den specifikke børnegruppe aftales der individuelle tiltag og handleplaner. Tydelighed omkring mål og feedback. Fokus på bevægelse. Vi har fokus på, at der er et tæt fagligt samarbejde mellem basislærer og årgangsteam. Tosprogsvejelderne vejleder i forhold til undervisningsdifferentiering. At alle bliver endnu skarpere på at inddrage tydelige mål, løbende feedback og selvevaluering for klassen og den enkelte elev. Kompetenceudvikling: Alle lærere har fokus på tydelige læringsmål og feedback. Kommunikation: Kompetenceudviklingsforløb. Vi vil inspireres af metoderne fra True North og Drengeakademiet. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 14

15 Ledelsen er tydelig omkring indsatsen i nyhedsbreve, på forældremøder og på informationsmøder. På DSA-fagudvalgsmøderne. Tæt og gensigt forpligtende samarbejde med forældrene omkring indsatsen. Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri iværksættes for at indfri resultatmålet? (progression) resultatmålet? strategier og iværksatte tiltag? Da det er så svingende hvilken børnegruppe, der er repræsenteret år for år, så har vi valgt at fokusere på de langsigtede tiltag der allerede er iværksat se tidligere afsnit. DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT Resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. Skolernes status på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger Gennemsnit af resultaterne Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens ved folkeskolens afgangsprøver 2014 afgangsprøver 2013 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2012 Fag Drenge Drenge Drenge Piger Piger Piger Dansk, læsning (obliga.) 6,92 / 7,65 6,96 / 7,27 7,64 / 8,60 Dansk, retstavning (obliga.) 5,92 / 7,33 8,04 / 7,31 8,25 / 8,13 Dansk, skr. fremstilling 6,56 /7,58 6,57 / 6,08 7,58 / 7,40 (obliga.) Dansk, mundtlig (obliga.) 7,19 / 8,5 8,78 / 8,65 7,97 / 9,27 Engelsk, mundtligt (obliga.) 8,03 / 8,54 8,57 / 8,00 8,89 /8,73 Fysik/kemi (obliga.) 5,88 / 7,00 8,65 / 7,20 8,03 / 5,67 Matematik, mundlig 7,2 0/ 9,00 9,10 / 9,33 - / - (obliga.) Matematik, færdighed 7,61 / 7,58 9,35 / 6,88 10,06 /7,00 (obliga.) Matematik, problemregning 7,68 / 7,58 7,96 / 6,24 8,69 / 6,80 (obliga.) Projektopgave (obliga.) 8,27 / 8,73 9,87 / 9,36 8,94 / 9,54 Biologi (udtræk) 8,70 / 7,93 8,86 / 8,33 7,58 / 7,00 KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 15

16 Geografi (udtræk) 7,21 / 5,25 6,50 / 5,70 7,60 / 7,25 Simpelt gennemsnit 7,1 / 7,9 8,3 / 7,4 8,4 / 7,9 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet? strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Kompetenceudvikling Kommunikation Faglige tiltag: Fokus på tydelige læringsmål, hurtig feedback og selvevaluering. Vi har fokus på teamsammensætning, hvor der både er mænd og kvinder repræsenteret. Afvekslende undervisning, fokus på konkurrenceelementet. På årgangskonferencernce, læsekonferencer og teamsamtaler. Ved elevsamtaler. Inddragelse af elevrådet Fokus på bevægelse og åben skole. Lærerne giver hurtig feedback Kompetenceudvikling: Kompetenceudviklingsforløb med Lene Heckmann med fokus på klasseledelse og læringsledelse. Kommunikation: Ledelsen er tydelig omkring indsatsen i nyhedsbreve, på forældremøder og på informationsmøder. Løbende kommunikation via ugeplaner, månedsbreve og lektiebog i hele skoleforløbet med fokus på at elevernes i højere grad får en aktiv rolle som modtagere af kommunikationen. På forældremøder og skolehjemsamtaler kommunikeres tydelige mål og forventninger. Løbende på teammøder, fagudvalgsmøder. Ledelsen overværer undervisning. Vi drøfter løbende vores kommunikation med det pædagogiske personale i forskellige mødefora samt med vores bestyrelse. Tættere teamsamarbejde hvor lærerens kompetencer inddrages på tværs af klasserne, og hvor der foregår en tæt sparring. Fagudvalget holder sig up to date med den nyeste forskning og fagets progression. Inddragelse af ressourcepersoner fra PLC. Elevplanerne skal gøres dynamiske, så læringsmål løbende justeres i forhold til progression. Elevplanerne skal gøres dynamiske, så læringsmål løbende justeres i forhold til progression. En tydelig kommunikation i forhold KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 16

17 til forældrenes rolle. Tydelighed omkring mål for undervisning og opgaver. Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri iværksættes for at indfri resultatmålet? (progression) resultatmålet? strategier og iværksatte tiltag? Det pædagogiske personale arbejder med dynamiske elevplaner. Evidensinformeret undervisning i alle klasser. Inspiration fra True North og Drengeakademiet. Videndeling om Meebook Kompetencerudviklingsforløb omkring Læringsledelse og udvikling af måltaksonomier i hovedfagene og inden for elevens alsidige udvikling. Meebook udrulles som et didaktisk redskab for lærere og pædagoger, så det bliver nemmere at videndele og arbejde med den dynamiske elevplan. Evaluering af kompetenceudviklingsforløbet på pædagogiske rådsmøder og i elevrådet. DE DYGTIGSTE ELEVER Resultatmål De dygtigste elevers (10 %) karakter skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på basis af erfaringer fra skoleåret Skolens status på de dygtigste elevers resultater Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2014 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2013 Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver 2012 Fag Dansk, læsning (obliga.) 10,63 10,2 11,2 Dansk, retstavning (obliga.) 11,5 11,2 11,2 Dansk, skr. Fremstilling 12 10,2 10,2 (obliga.) Dansk, mundtlig (obliga.) 11, ,6 Engelsk, mundtligt (obliga.) 11,25 11,6 11,2 Fysik/kemi (obliga.) 11,5 11,6 11,6 Matematik, mundlig X X X (obliga.) Matematik, færdighed 11,75 11,2 11,2 (obliga.) Matematik, problemregning 12 11,2 10,8 (obliga.) Projektopgave (obliga.) Biologi (udtræk) X X X Geografi (udtræk) X X X Simpelt gennemsnit 11,58 11,12 11,2 KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 17

18 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatkravet? strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Kompetenceudvikling Kommunikation Faglige tiltag: Der er fokus på undervisningsdifferentiering i hele skoleforløbet. Det betyder bl.a., at der i perioder arbejdes med holddeling på tværs af klasser. Der er et stort fokus på at udfordre ALLE elever. Der er højdespringer - forløb i matetik, og der er nørdehold samt andre for elever med særlige interesser indenfor forskellige fagområder. Der arbejdes med tydelige mål og tydelige klasseledelse. Der følges op på læsekonferencer og årgangskonferencer. Et skærpet fokus på tydelige læringsmål og opfølgning for de dygtigste elever. Faglig fordybelse i studietiden skal udvikles. Elevers deltagelse i MKS-forløb. Ressourcepersoner inddrages i tilrettelæggelsen af særlige forløb for børn og unge med særlige forudsætninger. Kompetenceudviklingsforløb: Kompetenceudviklignsforløb med Lene Heckmann. Videndeling i teamsamarbejdet samt i fagudvalg. Inddragelse af ressourcepersoner, hvor det er relevant. Der følges op på tema- og afdelingsmøder. Ledelsen overværer undervisningen og giver feedback. Der arbejdes fortsat med det pædagogiskes personales brug af tydelige læringsmål og evidensinformeret undervisning. Kommunikation: Ledelsen er tydelig omkring indsatsen i nyhedsbreve, på forældremøder og på informationsmøder. Dette gøres skriftligt i månedsbreve og mundtligt på forældremøder og informationsmøder. Der følges op løbende i skolehjemsamarbejdet og i dialogen med skolebestyrelsen. At vi bliver mere tydelige i forhold til vores kommunikation omkring dette indsatsområde. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 18

19 Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri iværksættes for at indfri resultatmålet? (progression) resultatmålet? strategier og iværksatte tiltag? Et skærpet fokus på tydelige læringsmål og opfølgning for de dygtigste elever. Faglig fordybelse i studietiden skal udvikles. Der arbejdes fortsat med det pædagogiskes personales brug af tydelige læringsmål og evidensinformeret undervisning. At vi bliver mere tydelige i forhold til vores kommunikation omkring dette indsatsområde. Kompetenceudviklingsforløb med fokus på måltaksanomier. Videndeling i fagteam, årgangsteam og fagudvalg. PLC inddrages i dette arbejde. Ledelsessparring med Lene Heckmann i forhold til at få implementeret kompetenceforløbet på organisstionsniveau. Ledelsen overværer undervisningen og giver feedback. TU-samtaler og fælles møder med det pædagogiske personale. MUSsamtaler. Alle børn og unge skal trives ELEVERNES TRIVSEL FRAVÆR Resultatmål Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Skolens aktuelle status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær X 3 2,6 Lovligt fravær X 1,6 1,6 Ulovligt fravær X 0,1 0,2 X 4,7 4,4 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret 2013/14 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet? resultatmålet? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 19

20 Faglige tiltag: Trivselskanonen, som beskriver indsatser på den enkelte årgang omsættes i praksis. Arbejde med tydelig klasseledelse og tydelige mål qua kompetenceudviklingsforløbet læringsledelse. Der følges løbende op på teamsamtaler, afdelingsmøder, og møder med skolens LKT-lærere (Læring/Kontakt/trivsel). LKT-lærer i hver afdeling. Indskolingsdage, hvor alle børn i indskolingen arbejder på tværs af årgange. På mellemtrinnet arbejdes der med fælles temadage. I udskolingen modtages 7. klasserne med en fælles dag i den første skoleuge, hvor der arbejdes på tværs af alle årgange. Venskabsklasser på tværs af klasser. Søndersøskolen er praktikskole for eleverne fra Furesøskolen. Elevrådet inddrages i trivselsarbejdet i deres afdeling. Vi afholder trivselsdag den første fredag i marts dette år er der fokus på at tale ordentligt. Skolens arbejde med resultatkravet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri iværksættes for at indfri resultatmålet? (progression) resultatmålet? strategier og iværksatte resultatmålet? Vi fortsætter med ovenstående tiltag og følger løbende op. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 20

21 Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge UNDERVISNINGSEFFEKTEN Resultatmål Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til undervisningeeffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Data har ikke været tilgængelig inden skolernes deadline og der henvises derfor til den fælles kommunale kvalitetsrapport afsnit 2.4. Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet? Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 21

22 SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL, LOKALE RESULTATINDIKATORER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER & Her skal skolen definere og beskrive de lokale resultatindikatorer herunder skolens særlige indsatsområder for skoleårene & De lokale resultatsindekatorer skal tage overordnet udgangspunkt i nationalt fastsatte mål. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Evidensinformeret undervisningspraksis. (Se beskrivelse af kompetenceudviklingsforløb om Læringsledelse, i indledningen.) & Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? Læringsmål: Al tilrettelæggelse af læring og undervisning tager udgangspunkt i læringsmål både for hele klassen/børnegruppen og for det enkelte barn. Delmål: Med udgangspunkt i kompetenceudviklingsforløbet om Læringsledelse bliver alle medarbejdere klædt bedre på til at opstille læringsmål for undervisningen og for den enkelte elev Der arbejdes med feedback og feedforward i forhold til læringsmål Eleverne er selv aktive i opstilling af egne personlige, social og faglige læringsmål Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Øget læringsudbytte for eleverne Mindske udsvinget i afgangskarakterer inden for det enkelte fag fra år til år over en 5-årig periode Børnene er bevidste om egne læringsmål og er selv aktive i opstilling af læringsmål KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 22

23 Der er tydelige konkrete mål for al læring Elevplanerne udvikles til at blive dynamiske elevplaner Elevernes trivsel skal øges over de kommende 3 til 5 år. Dette måles via den nationale trivselsundersøgelse Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til at arbejde med evidensinformeret undervisningspraksis. Oplæg om evidens, klasseledelse og læringsmål af en ressourceperson på skolen. Igangsætning af et 2- årigt kompetenceudviklingsforløb om Læringsledelse for hele det pædagogiske personale med fokus på tydelige læringsmål, feedback/feedforward, selvevaluering. Udvikling af måltaksonimier indenfor dansk og matematik og elevens personlige og alsidige udvikling På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på at opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget). Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Alle årgangsteam modtager faglig sparring om den gode time, tydelige læringsmål og evaluering, af konsulenterne fra kompetenceudviklingsforløbet omkring læringsledelse. Ledelsen overværer undervisningen med fokus på Den gode time, læringsmål og evaluering og giver en samlet tilbagemelding til det pædagogiske personale på afdelingsmøder og på pædagogisk forum. Ledelsen modtager sparring af konsulenten Lene Heckmann med det formål at tiltagene fra kompetenceudviklingsforløbet implementeres i skolens hele dag. Resultaterne af indsatserne skal øge elevernes læringsudbytte. Dette fremgår af læsetest, nationale test og afgangsprøver. Baseline: Foråret 14. Det pædagogiske personale og ledelsen opnår en øget bevidsthed om effekten af deres indsats. Beskriv og begrund hvad resultatindikatorene betyder for ledelsens ageren? På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at nå målene og Det toårige kompetenceudviklingsforløb om læringsledelse er med til at facilitere den kulturændring, der ønskes i organisationen. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 23

24 resultatindikatorerne? - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne. Hvornår og hvordan følges der op på opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Ledelsen bidrager til, at ændringen fastholdes ved kontinuerligt at sætte indsatserne på skolens dagsorden på afdelingsmøder, lærermøder og på pædagogisk forum. Det er også et tema på vores TU-samtaler og MUS-samtaler. Derudover kan vi se tegn på ændringen i ugeplaner, månedsbreve, elevplaner og i årsplaner. Vi er i en løbende dialog med alle skolens aktører om denne forandringsproces. Nedslag i læsetest, nationale test og afgangsprøver og den nationale trivselsundersøgelse i årene 14, 15 og 16. Nyhedsbreve fra skoleledelsen og skolebestyrelsen. Informationsmøde til forældre omkring kompetenceudviklingsforløbet. Ledelsen afholder et forældremøde forår 15 omkring indsatserne og forandringen. Hvilken kommunikation er indtænkt? Tema: Klasseledelse & Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen har/vil Lærere og pædagoger bedriver tydelig klasseledelse. Delmål: Lærere og pædagoger får indsigt i klasseledelse via kompetemceudviklingsforløbet om Læringsledelse herunder også via vejledningsforløb omkring den Den gode time. Det pædagogiske personale reflekterer over egen og fælles praksis i teamet. Årgangsteamet og klasseteamet opstiller fælles sociale mål for årgangen og klassen. I forhold til en tydelig klasseledelseskultur omkring læringsmiljøet udarbejdes og vedtages en plan for kendetegn for den gode time. Øget læringsudbytte og trivsel. Tydelig kultur omkring klasseledelse. Oplæg om evidens, klasseledelse og læringsmål af en ressourceperson på skolen. Igangsætning af et 2- årigt kompetenceudviklingsforløb om Læringsledelse for hele den pædagogiske personale med fokus på tydelige læringsmål, feedback/feedforward, selvevaluering, udvikling af måltaksonimier indenfor dansk og matematik og elevens personlige og alsidige udvikling. Alle årgangsteam modtager faglig sparring om den gode time, tydelige læringsmål og evaluering af konsulenterne fra kompetenceudviklingsforløbet omkring KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 24

25 iværksætte med henblik på at opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget). Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren og for ledelsens ageren? læringsledelse. Ledelsen overværer undervisningen med fokus på Den gode time, læringsmål og evaluering og giver en samlet tilbagemelding til det pædagogiske personale på afdelingsmøder og på pædagogisk forum. Resultaterne af indsatserne skal øge elevernes læringsudbytte. Dette fremgår af læsetest, nationale test og afgangsprøver. Resultaterne af indsatserne skal øge elevernes trivsel. Dette fremgår af den nationale trivselsundersøgelse. Baseline: Foråret 14. Det pædagogiske personale og ledelsen opnår en øget bevidsthed om effekten af deres indsats. Ledelsen modtager sparring af konsulenten Lene Heckmann med det formål at tiltagene fra kompetenceudviklingsforløbet implementeres i skolens hele dag. På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at nå målene og resultatindikatorerne? - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne. Hvornår og hvordan følges der op på opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Det toårige kompetenceudviklingsforløb om Læringsledelse er med til at facilitere den kulturændring, der ønskes i organisationen. Ledelsen tager ansvar for at ændringen fastholdes ved kontinuerligt at sætte indsatsernes på skolens dagsordne på afdelingsmøder, lærermøder og på pædagogiske forum. Det er også et tema på vores TU-samtaler og MUS-samtaler. Derudover kan vi se tegn på ændringen i ugeplaner, månedsbreve, elevplaner og i årsplaner. Vi er i en løbende dialog med alle skolens aktører om denne forandringsproces. Nedslag i læsetest, nationale test og afgangsprøver og den nationale trivselsundersøgelse i årene 14, 15 og 16. Nyhedsbreve fra skoleledelsen og skolebestyrelsen. Informationsmøde til forældre omkring kompetenceudviklingsforløbet. Ledelsen afholder et forældremøde forår 15 omkring indsatserne og forandringen. Hvilken kommunikation er indtænkt? Tema: Evidens Hvad er den overordnede målsætning og & Mål: Vi tager udgangspunkt i forskning og evidens i forhold til pædagogisk praksis i hele KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 25

26 delmålene? organisationen. Delmål: Vi holder os up to date med den nyeste forskning. Vi inddrager og forholder os til den nyeste viden om forskning i vores pædagogiske praksis. Vi bliver bedre til og mere opmærksomme på at italesætte vores pædagogiske praksis på baggrund af og med henvisning til forskning og evidens. Det betyder, at vi gør mere af det, der virker. Videndeling i forskellige fora. Systematisk refleksion over egen og fælles praksis. Øget tillid og respekt omkring vores daglige arbejde. Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på at opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget). Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Beskriv og begrund hvad Øget læringsudbytte og trivsel. 90 % af forældrene tilkendegiver, at de har tillid til personalets faglige, pædagogiske og relationelle kompetencer. (Spørgeskemaundersøgelse hos forældrene i efteråret 2016). Oplæg om evidens, klasseledelse og læringsmål af en ressourceperson på skolen. Igangsætning af et 2- årigt kompetenceudviklingsforløb om Læringsledelse for hele den pædagogiske personale med fokus på tydelige læringsmål, feedback/feedforward, selvevaluering, udvikling af måltaksonimier indenfor dansk og matematik og elevens personlige og alsidige udvikling. Alle årgangsteam modtager faglig sparring om Den gode time, tydelige læringsmål og evaluering af konsulenterne fra kompetenceudviklingsforløbet omkring læringsledelse. Ledelsen overværer undervisningen med fokus på Den gode time, læringsmål og evaluering og giver en samlet tilbagemelding til det pædagogiske personale på afdelingsmøder og på pædagogisk forum. Resultaterne af indsatserne skal øge elevernes læringsudbytte. Dette fremgår af læsetest, nationale test og afgangsprøver. Resultaterne af indsatserne skal øge elevernes trivsel. Dette fremgår af den nationale trivselsundersøgelse. Baseline: Foråret 14. Det pædagogiske personale og ledelsen opnår en øget bevidsthed om effekten af deres indsats. Ved at henvise til evidens i den faglige argumentation opnår medarbejderne en styrket faglig bevidsthed og identitet. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 26