Opkvalificering af den tidlige indsats tidlig opsporing.

Transkript

1 Opkvalificering af den tidlige indsats tidlig opsporing. 1

2 1. Forskningsprojektets fokus Udvikling, afprøvning, vidensopsamling og implementering af opsporingsmetoder Den hidtidige forskning på området Tegn på, at barnet er udsat Usikkerhed hos professionelle Det tværfaglige samarbejde Forskellige ressourcer hos familierne Kommunens tilbud og indsats Projektets fokus Udvikling af en opsporingsmetode baseret på nyeste forskningsmæssige viden om opsporing af børn kombineret med frontpersonalets praksisviden Fælles kommunikation på tværs af systemer med fælles begreber og opfattelse Kommunikationsstrukturer, organisering af arbejdet og arbejdsgange Opsporingsredskaber/ produkt Grundlæggende principper og værdier for model og metoder Alle børn skal ses og i deres kontekst Vægt på inklusionsperspetivet Ressourcetilgang i synet på barnet Samarbejde med forældrene Plads til både individuel refleksion og fagprofessionel dialog Synliggørelse og styrkelse af de faglige professionelle samarbejde Hurtige og synlige arbejdsgange Tidlig opsporing og bevidst handlen Mål for opsporingsmodel og metoder Det tværfaglige samarbejde og redskaber til at opkvalificere dette Nært samarbejde mellem skole- dagtilbud og socialsektor om det opsporende arbejde Styrkelse af opmærksomheden på de små børn Sikring af forældredeltagelse Effektivisering af møder Styrkelse af de professionelles sikkerhed i forhold til handling Kommunen skal opleves som åben og tilgængelig Høj grad af opmærksomhed om underretninger og hurtige handling hos de sociale myndigheder Projektets metoder i Norddjurs Kommune Systemisk samspilsmodel Fokus på alle børn vha. Trivselsskema Ekstern konsulentbistand Dialogredskab Småbørnsteam Frontpersonalets forældresamtaler Mødeledelse - tovholder Tværfaglige møder i skolen Fokus på alle overgange Barnets reform - netværksmøder...31 Bilag Projektgruppe: Linda Skuldbøl, Pernille Ege Nielsen, Dorthe Langberg, Henrik Petersen, Søren Pedersen, Bente Have, Jasmina Bukic, Pia Harbo Andersen, Helga Sax, Ditte Winsløw Østerlund, Jette Maksten og Hanne Nielsen. 2

3 1. Forskningsprojektets fokus Projektets egentlige titel er Opkvalificering af den tidlige indsats 1.1. Udvikling, afprøvning, vidensopsamling og implementering af opsporingsmetoder Nærværende projekt retter sig imod at gennemføre udvikling, afprøvning, vidensopsamling og implementering af opsporingsmetoder med henblik på en indsats over for udsatte børn tidligt i deres liv, dvs. i alderen 0-10 år. Udviklingsarbejdet gennemføres i nært samarbejde med 6-kommuner, nemlig Haderslev, Norddjurs, Viborg, Assens, Kerteminde og Vordingborg kommuner. Der er således tale om praksisrelateret forskning, hvor praktikere og forskere indgår i et tæt samarbejde om at udvikle nye metoder i arbejdet om opsporing af udsatte børn. Efterfølgende er det de deltagende kommuners ansvar at sikre implementeringen i egen kommune med støtte fra forskere og konsulenter. Den tidlige opsporing med evt. efterfølgende tidlig indsats handler dels at opdage evt. problemer tidligt i problemudviklingen, dels om at kunne handle hurtigt, når man opdager, at et barn har/er i problemer. Barnets problemer kan være små men de kan også være alvorlige (fordi de opdages sent fx de stille børn) Der er i dag ikke entydighed i begrebet udsatte børn. En indkredsning af begrebet børn i en udsat position viser, at der sideløbende med et individorienteret problemsyn arbejdes ud fra et individorienteret ressourcesyn/læringssyn (fx og et mere kontekstuelt risikofaktorsyn (fx svære opvækstvilkår)(mehlbye,2009). Det betyder, at der i stigende omfang lægges vægt på at undersøge barnets og familiens ressourcer, hvor der trækkes på forskningen om resiliens, dvs. barnets modstandskraft i forhold til svære opvækstvilkår, og opbygning af denne (fx jf. Jørgensen 1993 og Borge 2003). I projektet er det derfor valgt at benytte begrebet børn i en udsat position. De forskellige tilgange har konsekvenser for identifikation af indsatser, som fortsat primært er baseret på individuelle indsatser over for det enkelte barn, idet barnet ses som problemejeren, hvorfor støttepædagog er den typiske iværksatte foranstaltning (Mehlbye 2009). Der ses sideløbende hermed en udvikling både på dagtilbudsområdet og skoleområdet i form af en inkluderende pædagogik, PALS og LPmodellen (analysemodel og værktøj til udvikling af skolers/institutioners læringsmiljø) med udgangspunkt i, at man er opmærksom på de eksklusionsmekanismer, der er i spil i de institutionelle miljøer, som kan virke henholdsvis inkluderende og ekskluderende. 3

4 2. Den hidtidige forskning på området 2.1. Tegn på, at barnet er udsat Tidligere forskning (fx Christensen 1996; Bengtsson, 2006) viser, at pædagogerne i dagtilbuddene er meget enige om børns mulige signaler på manglende trivsel. Undersøgelserne viser, at det ikke blot er selve tegnene, som indikerer manglende trivsel eller omsorgssvigt, det er også hyppigheden, omfanget og varigheden af tegnene, der er afgørende for, om signalerne eller tegnene betragtes som signal på, at barnet er udsat Usikkerhed hos professionelle De professionelle kan reagere med usikkerhed Forskningen viser, at de professionelles reaktioner, når de oplever problemer omkring et barn, kan være præget af stor usikkerhed. Erkendelsen af, at barnet er truet/udsat for overgreb, kan også i sig selv virke angstprovokerende for den professionelle (Mehlbye og Harder 1994 i DKR 1994) Forskning viser imidlertid også, at professionelle, der føler sig fagligt sikre og professionelle, og som er opmærksomme på deres lovgivningsmæssige forpligtigelse til at underrette, er bedre til at underrette/opspore børn med behov for hjælp end professionelle som ikke har samme faglige sikkerhed (Walsh et all 2008). Derfor er træning af de professionelle i at se børn med problemer og tegn på problemer vigtig og effektiv. Det samme gælder deres skærpede underretningspligt, som er vigtig at præcisere, så de professionelle handler på det (Cerezo et al 2004). Forskningen viser også, at selvom de professionelle er enige i den faglige vurdering af børnenes problemer, har de forskellige tærskler for, hvornår de synes, der skal handles. Derfor foreslås det, at der udvikles undersøgelsesværktøjer, der mere præcist kan sige noget om behov for handlen, samt adskiller vurdering fra handlen (Dalgeish 1988) Det tværfaglige samarbejde Det tværfaglige samarbejde kan være svært. Forskningen viser, at der ikke altid er de samme forventninger til de tværfaglige møder blandt de professionelle. Dette kan give store frustrationer hos deltagerne (Ejrnæs 2004). Et andet forhold er, at meningsforskelle i vurderingen af et barns/en families problemer i højere grad synes at skyldes individuelle, personlige forskelle frem for forskelle mellem faggrupper. Dette flytter fokus fra faggruppeforskelle til individuelle forskelle betinget af erfaringer og personlige holdninger og værdier i diskussionen af hvorfor er vi uenige, og hvad kan vi blive enige om (Ejrnæs 2004). Alle relevante professionelle skal inddrages og er lige meget værd i alle sager. Det viser sig imidlertid ifølge forskningen, at faggrupperne ofte hver især synes, at de selv kan klare sagen. Det betyder, at de ikke nødvendigvis inddrager andre, før det bliver tvingende nødvendigt (Ejrnæs 2004), 4

5 2.4. Forskellige ressourcer hos familierne Betydningen af omfanget og karakteren af ressourcer i familien er også undersøgt, hvor forskning viser, at forskelle i ressourcer i familien kan påvirke hhv. de problemer børnene udviser, forældrenes erkendelse eller accept af, at der er problemer og den støtte, forældrene kan yde, hvis barnet udvikler problemer. Børn med forskellig socioøkonomisk baggrund oplever således forskellige typer af problemer, og problemerne udløses af forskellige risikofaktorer. Forældre med mange ressourcer vil ofte kun tøvende acceptere, at deres barn har fejl, og selv søge at afhjælpe eller løse problemerne, mens forældre med få ressourcer oftere er tilbøjelige til at anerkende disse fejl og forvente eller acceptere at dagtilbuddet eller skolen eller andre løser barnets problemer (McNamara et al., 2003). De fleste undersøgelsesskemaer fokuserer i deres beskrivelse på den familiære kontekst (Stowman et al 2005). Det betyder, at forældrene overvejende ses som dem, der er årsag til børnenes problemer. Forskere peger her på, at man i anvendelsen af skemaer må være kritisk i brugen af resultaterne. (Krane og Davies 2000) Kommunens tilbud og indsats Kommunens tilbud og indsats har betydning. Tilgængeligheden af formel støtte til familien, fx i form af kursus i forældreskab (Duggan et al., 2004) og i tilgængeligheden af uformel støtte, fx muligheden for at få anonym rådgivning og støtte fra eget sociale netværk (Artaraz et al., 2007). Samarbejdet mellem dagtilbud og skoler har stor betydning. Denne vidensformidling fungerer set fra skolens side ikke altid optimalt. Forskning viser, at skolerne oplever en kraftig underrapportering fra dagtilbuddenes side af børn med problemer ved skolestart (Sundell m.fl. 2007). 5

6 3. Projektets fokus 3.1. Udvikling af en opsporingsmetode baseret på nyeste forskningsmæssige viden om opsporing af børn kombineret med frontpersonalets praksisviden Målet er at udvikle en opsporingsmetode baseret på den nyeste forskningsmæssige viden om opsporing af børn kombineret med frontpersonalets praksisviden. Heri ligger udfordringen, nemlig at forene praksisviden med forskningsviden. Det skal dermed sikres, at den forskningsmæssige viden gøres brugbar i praksis (jf. fx Gredig og Sommerfeldt 2007). Netop ved at udvikle ny viden og praksis i et ligeværdigt og tæt samarbejde mellem praktikere og forskere øges sandsynligheden for, at implementeringsprocessen forløber vellykket, fordi kompleksiteten synliggøres. Der er således tale om en kommunikativ proces, hvor der sker en "dekonstruktion" af den eksisterende viden hos praktikere og forskere, således at man i fællesskab finder frem til de elementer af viden, som tilsammen udgør "hybridviden" (jf. fx Gredig og Sommerfeldt 2007), som kan anvendes i praksis. Kommunikationen og det rent konkrete samarbejde med kommunerne og kommunerne indbyrdes tillægges derfor stor vægt i forskningsprojektet Fælles kommunikation på tværs af systemer med fælles begreber og opfattelse Fokus i forskningsprojektet er at udvikle en fælles kommunikation på tværs af systemer med fælles begreber og en fælles opfattelse af børns behov og udvikling, og hvad der betinger, at nogle børn har behov for særlig hjælp og støtte. I projektet skal der udvikles en opsporingsmetode og -redskaber på tre niveauer, nemlig: det individuelle niveau (medarbejderen), det kollektive niveau (det nære arbejdsfællesskab) det organisatoriske niveau (den måde, kommunen har valgt at strukturere sin opgaveløsning på). Målgruppen er især børn, der har behov for særlig støtte over Loven om Social Service, Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven, men omfatter også børn, hvor særlig opmærksomhed kræves for at undgå mere indgribende indsatser på et senere tidspunkt Kommunikationsstrukturer, organisering af arbejdet og arbejdsgange Når et barn ikke trives kan der være mange og mange forskellige signaler på, at det ikke trives. Dvs. der er ikke nødvendigvis sikre tegn på manglende trivsel hos et barn. Det betyder, at der vil være en fortolkningsproces/refleksion hos den enkelte professionelle, i det professionelle arbejdsfælleskab og måske også på tværs af faggrupper for at kunne vurdere barnets situation kvalificeret. Derfor er kommunikationsstrukturer, organiseringen af arbejdet og de vedtagne arbejdsgange en vigtig del i udviklingen af redskaber i den tidlige opsporing. 6

7 3.4. Opsporingsredskaber/ produkt Produktet består i en fælles opsporingsmetode og mulige opsporingsredskaber i form af fx screeningsskemaer eller tjekskemaer, hvor der fokuseres på 1) de centrale elementer i et barns udvikling, 2) betingelser for udvikling og 3) de omgivende processer, som skaber et barns position i forhold til omverdenen. Et andet produkt er en organisationsmodel for samarbejdet, hvor der både opstilles en struktur for samarbejdet og dialogredskaber, hvor det sikres at dialogen gennemløber nogle konstruktive processer og opnår målet med mødet. 7

8 4. Grundlæggende principper og værdier for model og metoder De redskaber, organisationsstrukturer og arbejdsgange som skal udvikles skal følge nedenstående principper og værdier Alle børn skal ses og i deres kontekst Alle børn skal ses det vil sige også de stille børn, de usynlige børn, de helt små børn og de måske tilsyneladende veltilpassede børn, som ikke nødvendigvis viser tydelige tegn på, at de ikke trives. De voksne i sundhedspleje, dagtilbud og skole skal se alle børn, så også de stille måske indadvendte børn ses af de voksne omkring dem.. Barnet skal ses i dets kontekst, dvs. den sociale sammenhæng, det indgår i i familien, i dagtilbuddet og skolen/sfo frem for som et isoleret enkelt individ Vægt på inklusionsperspetivet Der skal i analysen af barnets/familiens situation lægges vægt på inklusionsperspektivet, og på de evt. ekskluderende forhold/mekanismer i de sociale sammenhænge barnet indgår i, her især i dagtilbuddet/skolen., som kan bringe barnet i en udsat position Ressourcetilgang i synet på barnet Der skal i synet på barnet og dets familie tages udgangspunkt i en ressource tilgang og i resiliens perspektivet i analyserne af barnets situation og udviklingsmuligheder Samarbejde med forældrene Der skal i synet på barnet og dets familie tages udgangspunkt i en ressource tilgang og i resiliens perspektivet i analyserne af barnets situation og udviklingsmuligheder Plads til både individuel refleksion og fagprofessionel dialog Der skal være plads både til den individuelle refleksion over egne fornemmelser omkring hos den enkelte professionelle om hvorvidt et barn er i en udsat position, og den fagprofessionelle dialog blandt de professionelle i egen institution/skole i tolkningsprocessen om et barn er en udsat position Synliggørelse og styrkelse af de faglige professionelle samarbejde De faglige professioners behov for indbyrdes samarbejde indbyrdes skal synliggøres og styrkes. De har brug for hinanden og hinandens kompetencer og viden i et helhedsorienteret syn på barnet og dets familie, med henblik på at opdage /opspore evt. problemer så tidligt som muligt og at kunne sætte de rigtige handlinger i værk i forhold til barnets trivsel og udvikling. 8

9 4.7. Hurtige og synlige arbejdsgange Hurtige og synlige arbejdsgange skal prioriteres højt med henblik på at understøtte det tværfaglige samarbejde, og at der tages fat i evt. problemer så tidligt som muligt, og evt. støtte sættes i værk så hurtigt i problemudviklingen som muligt Tidlig opsporing og bevidst handlen Tidlig opsporing skal føre til bevidst handlen, dvs. at de professionelle beslutter, efter en grundig analyse af barnets og familiens situation, hvorvidt der skal sættes noget særlig i værk over for barnet eller ej. 9

10 5. Mål for opsporingsmodel og metoder 5.1. Det tværfaglige samarbejde og redskaber til at opkvalificere dette Der skal være fokus på det tværfaglige samarbejde/- møde og redskaber til at opkvalificere dette. De tværfaglige gruppemøder i kommunerne skal give mening for deltagerne i forhold til tidlig opsporing og evt. handlen over for et barn, dvs. den tværfaglige gruppes rolle og funktion skal være klar for alle.. Alle børn skal være synlige ved en systematisk regelmæssig vurdering af alle børns trivsel i dagpleje, dagtilbud og skoler Nært samarbejde mellem skole- dagtilbud og socialsektor om det opsporende arbejde Der skal være en nær kontakt og et nært samarbejde mellem skole- dagtilbud og socialsektor om det opsporende arbejde det gælder især, når et barn går fra et system til et andet (sundhedspleje dagpleje - dagtilbud - skole), og når det skønnes, at der kan blive behov for hjælp og støtte over serviceloven. Det skal bl.a. sikre, at alle børn, får et god start i nye sociale sammenhænge, og at børn med særlige behov får den tilstrækkelige opmærksomhed i den nye sammenhæng (dagtilbud og skole), så evt. problemer ikke når at udvikle sig, og mere radikale indsatser bliver nødvendige. I overgange skal der udvikles en systematisk vidensformidling og information om de enkelte børn, især de børn som vil få brug for særlig opmærksomhed Styrkelse af opmærksomheden på de små børn Opmærksomheden på de små børn skal styrkes. Det er især her at den tidlige opsporing kan ske. Forskning viser, at man hos 8-årige børn med sociale problemer, allerede kunne se tegn på at sådanne problemer ville udvikle sig, da de var 1½ år gamle. Det betyder bl.a. at brugen af sundhedsplejens og dagplejens viden skal styrkes i den tidlige opsporing ved at de tildeles en central rolle. Det skal sikre, at børn, som er eller kan komme i en udsat position opspores så tidligt som muligt i deres opvækst med henblik på særlig forebyggende indsats, fx ved rådgivning af forældrene før graviditet, vejledning under graviditet og støtteforanstaltninger til forældrene efter fødsel Sikring af forældredeltagelse Forældredeltagelsen i drøftelser og evt. beslutninger om særlige tiltag eller indsatser i forhold til dem og deres barn skal sikres. Der er her behov for udvikling af modeller for forældresamarbejdet 10

11 5.5. Effektivisering af møder Mødevirksomheden skal effektiviseres, således at det er synligt og klart for alle, hvad der er mødets fokus, og forventede resultater af mødet ved udvikling af dialogredskaber 5.6. Styrkelse af de professionelles sikkerhed i forhold til handling De professionelles sikkerhed på, hvornår de skal handle, når de skønner, at et barn kan være i en udsat position, skal styrkes. Det betyder styrkelse af den faglige viden hos frontpersonalet. En viden som udvikles og understøttes løbende ved intern og ekstern sparring ved fagprofessionelle Kommunen skal opleves som åben og tilgængelig Det skal sikres, at kommunen opleves som åben og tilgængelig for familier, som på eget initiativ ønsker at rette en første henvendelse til kommunen om deres barn Høj grad af opmærksomhed om underretninger og hurtige handling hos de sociale myndigheder Underretninger skal sikres høj grad af opmærksomhed hos de sociale myndigheder efterfulgt af hurtige handlinger uden at bryde tavshedspligten, men hvis forældrene er aktive deltagere, og med i forløbet omkring deres barn fra starten af, vil mange underretninger forventeligt være overflødige. 11

12 6. Projektets metoder i Norddjurs Kommune 6.1. Systemisk samspilsmodel Alt arbejde med børn og unge i Norddjurs kommune bygger på anerkendende systemisk/narrative praksisteorier, herunder også tænkning om en forebyggende specialpædagogisk indsats. Systemisk tilgang: at vi altid er forbundet med vores sociale verden, at vi altid er en del af relationer, relationen er den mindste enhed i vores observationer af verden; det har den vigtige konsekvens, at vi ikke kun søger en forståelse af adfærd som et udtryk for en indre tilstand eller årsag, men snarere som en respons på den eller de relationer, vi har til vores omverden. Vores identitet formes af de relationer der på et givet tidspunkt har betydning; det er det sociale samspil der udvikler hjernen, d.v.s. den måde barnet eller den unge er sammen med sine omgivelser på og den måde, vi som omgivelser er sammen med barnet eller den unge på. Vi lever i de historier, som andre fortæller om os snarere end i de historier vi fortæller om os selv. Dette har den væsentlige betydning, at hvis vi ændrer den historie, vi har om et andet menneske og i forlængelse af det ændrer adfærd overfor vedkommende så ændrer vi med ét hans muligheder for at respondere anderledes og dermed få skabt nye handlemuligheder i det sociale liv. Gennem systemisk narrativ tænkning har vi fokus på sproget og relationen; alting er gensidigt forbundet. Vi konstruerer os selv og hinanden gennem sproget gennem fortællinger som udspiller sig i en ramme en kontekst der hjælper os til at opfatte og forstå, hvordan kommunikationen indenfor rammen kan begribes. Anerkendende tilgang; Anerkende = holdninger + metode Anerkendelse er en invitation til refleksion over egen position Anerkendelse er at skabe rammer, hvor man som menneske oplever, at man lykkes som den, man er. Den anerkendende tilgang har udgangspunkt i en oprigtig interesse i den anden, en interesse der viser sig gennem nysgerrige spørgsmål. De spørgsmål der stilles til et menneskeligt system vil lægge grunden for den retning systemet vil udvikle sig i. Anerkendelsen vises derfor gennem spørgsmålene det er spørgsmålene der tæller mest. Som professionelle har vi ansvar for at tage vores kommunikation og de mønstre; vi skaber med den, alvorligt. Dialogen, er det redskab hvor etablering af sammenhæng finder sted og hvor handlinger bliver sprogliggjort et sprog der fokuserer på relationer og en interesse i at forstå (mere end at beskrive) giver muligheder for at ændre på eksisterende mønstre. I dialogen er opmærksomheden rettet mod, at sproget afspejler og samtidig skaber tænkningen om problemet. Mennesker indgår i forskellige systemer og hvert system har sin egen struktur. Systemer består af personer og relationer mellem personerne og deres egenskaber. Forandres en person eller en relation, påvirkes hele systemet. Systemet har cirkulær årsagssammenhæng og forandres med tiden. I Norddjurs Kommune har vi derfor fokus både på relationer mellem mennesker i familien, i omgivelserne i øvrigt og på det enkelte menneskes egenskaber. Det betyder; at vi er transdisciplinære i vores tænkning og derfor i alle sager forholder os til: børnenes egenskaber, deres skole/dagtilbud/fritidstilbud (omgivelserne) deres familie 12

13 Barnets egenskaber BARNET Familie/forældre Omgivelserne I denne sammenhæng er der et dobbelt fokus, der handler om, hvordan vi som professionelle har ansvaret for på den ene side at undersøge de konkrete problemstillinger som knytter sig til det enkelte barn (og de voksne omkring barnet) og for gennem mødet/dialogen at optimere udviklingsmuligheder i kraft af fokus på de temaer som det enkelte barn inviterer os til at tage vare på Hvilke signaler/adfærd viser barnet os? Problemforståelsen at al adfærd forstås i en kontekst betyder så på den anden side, at børnene via deres adfærd inviterer til at der også sættes fokus på de forskellige og afgørende kontekster som det er muligt at se problemadfærden i dermed også den måde omgivelserne/den enkelte skole/inst. har valgt at organisere sig på, i forhold til forståelsen af problemadfærd som et udtryk for vanskeligheder. Arbejdet med børn i udsatte positioner, er derfor ikke den enkeltes opgave alene, men et arbejde der skal udføres i fællesskab og som skal ses i lyset af en række kontekstuelle forhold. I forhold til Resilienceforskningen er oplevelsen af sammenhæng en væsentlig faktor. Heri understreges: - oplevelse af at forstå den situation man befinder sig i - oplevelsen af at forstå meningen i det der sker, er sket og skal ske -oplevelsen af at være aktør i modsætning til at føle sig som offer for LP-modellen: Alle dagtilbud i Norddjurs kommune arbejder med LP. LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle børn. LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen og institutionen. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan lærere/pædagoger skal takle de enkelte udfordringer i hverdagen. LP-modellen skal anvendes systematisk over tid. Der lægges vægt på, at lærerne/pædagogerne skal have fokus på interaktionen mellem barnet og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen praksis. SMTTE-modellen er et redskab, der efterfølgende skal bruges til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE-modellen, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse - se, høre, føle, mærke - på vejen mod målet. SMTTE-modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man bevæger sig frem 13

14 og tilbage mellem modellens 5 elementer. PALS Søndre Skole arbejder med PALS som står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer. Projektet er 3-årigt. Første år arbejdes med udvikling af læringsmiljøet og træning i medarbejdergruppen. Herefter inddrages børnene lige som forældreinddragelsen og tilbud om hjælp og støtte til forældre er central. Målsætninger for PALS: At fremme positiv adfærd, At skabe et støttende læringsmiljø og samspil i skolen At fremme udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder At udvikle viden og kompetence i skolen for at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer At øge skolens kapacitet til en vedvarende indsats og opretholdelse af denne kompetence 6.2. Fokus på alle børn vha. Trivselsskema Den overordnede målgruppe for projektet Opkvalificering af den tidlige indsats er børn, der har behov for særlig støtte over Loven om Social Service og Dagtilbudsloven. Målgruppen omfatter også børn, hvis udvikling synes truet, og hvor særlig opmærksomhed kræves for at undgå mere indgribende indsatser på et senere tidspunkt. Der er således tale om en meget bred målgruppe, som omfatter børn i mange former for udsathed. Det har den konsekvens, at de professionelle skal forholde sig til mangeartede signaler og ofte usikre tegn på manglende trivsel hos et barn. Det betyder, at der foregår en tolkningsproces hos personalet, før barnet betegnes som udsat. En tolkningsproces der ofte foregår med udgangspunkt i fornemmelser og oplevelser, som det er svært at sætte ord på i starten af processen. Det vil sige, at hvis der skal foregå en så tidlig opsporing som muligt, må den ansatte turde tage afsæt i sine første fornemmelser og indgå i en dialog med kollegaer og andre fagpersoner om det enkelte barn. Denne dialog bliver således en vigtig del af opsporingen af børn i udsatte positioner. En del af opgaven, der skal løses i Projekt Tidlig Opsporing, er at udvikle en fælles opsporingsmetode og mulige opsporingsredskaber hvor der fokuseres på 1) de centrale elementer i et barns udvikling, 2) betingelser for udvikling og 3) de omgivende processer, som skaber et barns position i forhold til omverdenen. Det første redskab, der præsenteres i dette notat tager afsæt i den indledende del af opsporingsprocessen. Der kan dels være tale om en tidlig opsporing i forhold til problemudviklingen, dels en tidlig opsporing i forhold til barnets alder. Det skal understreges, at når man opdager, at et barn er udsat, kan der både være tale om at barnet har små problemer, men der kan også være alvorlige problemer der opdages sent. 14

15 Barnet trives Der er ting, der undrer Barnet er i en udsat position Formålet for brugen af Trivselsskemaet Formålet med Trivselsskemaet beskrives i dette notat og den systematisk organiserede brug heraf, er at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på, efterhånden som der gennemføres en systematisk undren over hvad det er, der er på spil for barnet i den kontekst, som det befinder sig i. Skemaet hjælper derfor til en systematik i forhold til undersøgelse af alle børn om hvorvidt barnet trives, om der er ting, der undrer, eller om barnet er i en udsat position, således som det er illustreret i ovenstående figur. Denne undren og undersøgelse kan ske med afsæt i iagttagelser og gennem dialoger mellem de relevante fagpersoner og med barnets forældre. Krav til Trivselsskemaet Redskabet skal hjælpe den professionelle i forbindelse med tidlig opsporing, således at arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde. Redskabet skal sætte fokus på børn, der udviser tegn på begyndende vanskeligheder eller allerede har vanskeligheder, og hvor det vurderes, at de vil kunne øges ved overgange i fra en institutionsform til en anden, hvis der ikke tages hånd herom. Desuden skal redskabet være med til at sikre at: der sættes ord på de nogle gange vage fornemmelser af at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt det er muligt at have dialog om de indledende iagttagelser inden den mere systematiske beskrivelse med fokus på barnets særlige individualitet og behov sættes i gang. For at redskabet skal kunne anvendes i praksis, er der lagt vægt på, at redskabet og brugen skal: være enkel og overskuelige i sin udformning være let at anvende. være meningsfuld i hverdagen give information der kan indgå i en udforskning og af barnet og barnets kontekst give information der kan bruges i dialoger med andre professionelle og barnets forældre være etisk forsvarlige bådet overfor børn og forældre. kunne bruges til at screene alle børn i en børnegruppe. Den systematiske fremgangsmåde Det er ikke nok, at vi har og anvender redskabet ind imellem. Det er den systematisk planlagte anvendelse, der giver resultater. Erfaringen er at man ofte bruger redskaber i en periode, hvorefter de skubbes i baggrunden med mindre der er nogle lederen der tager ansvar for at organisere arbejdet med den tidlige opsporing. Den gode organisering kræver både systematik og at tiden til arbejdet er afsat og skemalagt på forhånd. Det er lederens ansvar at sikre dette. Hvordan skal de forskellige faggrupper bruge Trivselsskemaet? 15

16 Sundhedsplejen Sundhedsplejerne udfylder et skema for alle de børn, de besøger. Skemaet udfyldes ved hvert hjemmebesøg og besvarelserne sammenlignes. Derefter har sundhedsplejerne en kort dialog med kollegaer om de børn, der ikke trives optimalt. Dialogerne kan tage udgangspunkt spørgsmålene nedenfor. Desuden deltager Sundhedsplejersken sammen med teamet omkring 0. klasse i udfyldelsen af trivselsskema. Dagplejen Dagplejerne udfylder et skema for alle de børn, der er i legestuen. (med forældretilladelse) Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har dagplejerne en kort dialog - gerne i form af korte runder og hvis det er muligt sammen med dagplejepædagogen. Dialogerne kan tage udgangspunkt spørgsmålene nedenfor. Daginstitutionen De ansatte udfylder et skema for alle de børn, der er i børnegruppen. Skemaet udfyldes hvert ½ år og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Dialogerne kan tage udgangspunkt spørgsmålene nedenfor. Skolen De vigtigste lærere og børnehaveklasseledere, samt SFO udfylder et skema for klassens børn. Skemaet udfyldes hvert ½ år og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Dialogerne kan tage udgangspunkt spørgsmålene nedenfor. Desuden deltager Sundhedsplejersken sammen med teamet omkring 0. klasse i udfyldelsen af trivselsskema. Trivselsskemaet findes i forskellige udformninger. Vi foreslår at det anvendes i nedenstående udformning: 16

17 Trivselsskema Der kan kun benyttes én farve pr. barn. Der er 3 muligheder: Barnet trives, der er områder der undrer, der er grund til bekymring. Vælg den farve, der passer bedst, til den viden du har om barnets trivsel. De enkelte punkter skal naturligvis tilpasses barnets alder. Udfyldt af: Dato: Barnets navn Grøn Gul Rød Kommentar, dette felt skal gerne henvise til et bilag med uddybelse, hvis der er tale om gul eller rød bekymring 17

18 Trivselsskema 2. Definition af farverne: (De enkelte punkter skal naturligvis tilpasses barnets alder.) Grøn trivsel generelt: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Grøn trivsel 0-3 år: Barnet er interesseret i kontakt. Barnet er nysgerrigt interesseret i sin omverden. Barnet udviser tillid. Barnet "hviler" i sig selv. Barnet er "fyldt op" følelsesmæssigt. Barnet er grundlæggende glad og tilfreds. Grøn trivsel 4-10 år Barnet har en god, stabil kontakt til mindst én jævnaldrende Barnet er aktivt deltagende i børnefællesskaber Barnet har en god og stabil omsorg fra en voksen(både ansatte og forældre) Barnet fungerer alderssvarende Barnet kan se mening og sammenhæng i sit liv Barnet kan vise glæde og begejstring Barnet har et positivt selvbillede Barnet der hviler i sig selv Barnet har legeaftaler Barnet har fritidsinteresser Barnet går til noget i fritiden? Gul trivsel generelt : Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Gul trivsel 0-3 år Kommer barnet stabilt i dagpleje? Er barnet ofte syg? Generel helbredstilstand? Hvordan er hygiejnen omkring barnet? Hvordan opleves barnet selvværd/selvtillid? Har barnet et stort behov for voksenkonkakt? Virker barnet velstimuleret? Kontakter barnet nye voksne ukritisk? Kan barnet lide kropskontakt? Hvordan er barnet i sin kontakt / øjenkontakt? Kan barnet følge initiativer og selv tage initiativer (Giv og tag)? Kan barnet indgå i relation? Er barnet ofte i konflikt? Kan barnet fordybe sig? Er der en god kontakt mellem barn og forældre? Hvordan opleves forældrenes ressourcer? Ønsker forældrene at samarbejde omkring deres barn? 18

19 Hvordan er barnets søvnrytme? Gul trivsel 4-10 år Barnet, du ikke rigtigt ser, eller ser for meget Barnet, forældrene ikke rigtigt ser Barnet har forældre, du ikke rigtigt ser møder sjældent op til fællesarrangementer Barnet er ikke eller kun sporadisk en del af et børnefællesskab Barnet viser sjældent glæde og begejstring Fornemmelser der er noget i luften Barnet er kontaktsøgende - ukritisk Barnet er ikke med til børnefødselsdage Barnet har ingen, eller sjældent legeaftaler Barnet er flagrende, ukoncentreret, er sjældent fordybet i leg med andre Barnet har ikke altid sine ting i orden madpakke, skiftetøj, tøj, hygiejne, skoleting Barnet fungerer ikke aldersvarende på enkelte områder: motorik, sprog, Barnet har noget fravær eller er jævnligt syg Barnet har aldrig eller meget sjældent fri/ferie fra pasningstilbud? Andet Rød trivsel generelt: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Rød trivsel 0-3 år Barnet udviser mistrivsel. Barnet kommer meget ustabilt. Barnet har mange konflikter. Barnets grundstemning er trist. Barnet virker utrygt. Barnet sover uroligt. Barnet har svært ved at være i kontakten med andre børn og voksne. Barnet opleves forvirret. Kontakten mellem barn og forældre opleves forandret. Rød trivsel 4-10 år Barnet er ikke en del af børnefællesskaberne. Barnet er tålt med ikke anerkendt. Barnet fortæller ikke noget hjemmefra, eller fortæller udpenslende om livet derhjemme Barnet viser aldring glæde og begejstring, intet eller meget lidt liv i øjnene Barnet kontakter overdrevent ukendte voksne Forældrene møder aldrig op til forældrearrangementer Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed Barnet fortæller udpenslende om livet derhjemme Barnet har intet eller meget lidt liv i øjnene Forældrene møder aldrig op til forældrearrangementer Andet: som børn med gul trivsel men af mere alvorlig karakter 19

20 Trivselsskema - Sundhedsplejen Der er 5 besøg foruden et graviditetsbesøg til alle førstegangsforældre fordelt således: 1. besøg - etableringsbesøg,(inden for 1. uge efter hjemkomst fra hospital) 2. besøg (2-3 uger gammelt barn), 3. besøg( 7-9 uger gammelt barn), 4. besøg (5-6 mdr gammelt barn)(kun ved 1. barn) 5. besøg/4. besøg for flergangsforældre (8-9 mdr gammelt barn. Trivselsskemaet vedr. graviditetsbesøg Grøn trivsel : et forældrepar, der f.eks. glæder sig, har realistiske forventninger og forestillinger om forældreskabet, har positive forestillinger om deres ufødte barn Gul trivsel: Der er tegn, der undrer, og som må undersøges nærmere Rød trivsel: Der er forhold, som vækker bekymring, og der skal handles. Nedenstående spørgsmål kan benyttes ved graviditetsbesøg Glæder forældrene /enlig sig til at blive forældre? Hvordan er forventningerne til at blive en familie? Hvilke forestillinger gør de kommende forældre sig til det at blive en familie? Har forældrene en forestilling om, hvad det er for et lille barn, de venter? Er der ressourcer på alle måder til at kunne imødekomme et spædbarns behov? Er det en familie, hvor der er basis for at skabe en god tilknytning og relation til det lille barn? Hvilke forventninger har forældrene til Sundhedsplejen? Trivselsskemaet vedr. hjemmebesøg. Grøn trivsel : en familie, som på alle måder har det godt, Barnet trives og udvikler sig positivt. Gul trivsel: Der er forhold, som undrer, og som skal undersøges nærmere Rød trivsel: Der er grund til bekymring. Det kræver handling. Nedenstående spørgsmål kan bruges ved alle hjemmebesøg. Observationer/beskrivelser af barn, relationen mellem barn og forældre i hvert besøg. Barnet: Hvordan udvikler barnet sig fysisk og motorisk? Er det et barn, som trives og udvikler sig godt på alle måder. 20

21 Trivselsskema - Sundhedsplejen Hvordan er barnets bevidsthedsstadier (vekslen mellem søvn og vågne perioder), Hvordan er barnets rytmer?. Hvordan er barnets væren? Hvordan er barnets kontaktevne? Hvordan er barnets signaler? Hvordan er barnets perception? Hvordan er barnets vitalitet? Hvordan er barnets temperment? Hvordan med kategorialfølelser? Hvordan med sensitivitet/irritabilitet/sårbarhed Hvordan er barnets mestringsstrtegier? Hvordan er barnets evne til kommunikation/dialog? Hvordan er barnets evne til genkende ting/personer? (kontinuitet) Hvordan er barnets evne til tilknytning/adskillelse? Hvordan er barnets evne til leg? Hvordan er barnets evne til at udtrykke sig (behov/give signaler)? Hvordan er barnets evne til at imitere ansigtsudtryk, evnen til at spejle sig? Hvordan er barnets evne til at at berolige og trøste og hjælpe sig selv? Dvs evne til at udvikle mestringsstrategier? Familien: Har familien en overvejende fornemmelse af, at både de og barnet trives godt?: Giver forældrene udtryk for, at der overvejende er overensstemmelse mellem forventninger til forældreskabet og realiteterne dagligdagen Er det forældre, som har følelsen af at slå til /mestre rollen som mor og far. Er det en familie, som kan imødekomme og opfylde de behov eg krav et spædbarn stiller. Inspiration: (Gullestrup: At blive et med sig selv) Forslag til hjælp til refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn Grøn trivsel: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Hvordan kan du se, at barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? Hvad kan du gøre mere af så barnet trives endnu bedre? Hvor har du din viden fra? - iagttagelser - dialog med barnet Gul trivsel: Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig hvordan reagerede barnet? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvordan påvirker din relation barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvilke forskelle er der i jeres oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om jer? Hvornår ser du barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? 21

22 TRIVSELSSKEMA - sundhedsplejen Hvordan er barnets bevidsthedsstadier (vekslen mellem søvn og vågne perioder), Hvordan er barnets rytmer?. Hvordan er barnets væren? Hvordan er barnets kontaktevne? Hvordan er barnets signaler? Hvordan er barnets perception? Hvordan er barnets vitalitet? Hvordan er barnets temperment? Hvordan med kategorialfølelser? Hvordan med sensitivitet/irritabilitet/sårbarhed Hvordan er barnets mestringsstrtegier? Hvordan er barnets evne til kommunikation/dialog? Hvordan er barnets evne til genkende ting/personer? (kontinuitet) Hvordan er barnets evne til tilknytning/adskillelse? Hvordan er barnets evne til leg? Hvordan er barnets evne til at udtrykke sig (behov/give signaler)? Hvordan er barnets evne til at imitere ansigtsudtryk, evnen til at spejle sig? Hvordan er barnets evne til at at berolige og trøste og hjælpe sig selv? Dvs evne til at udvikle mestringsstrategier? Familien: Har familien en overvejende fornemmelse af, at både de og barnet trives godt?: Giver forældrene udtryk for, at der overvejende er overensstemmelse mellem forventninger til forældreskabet og realiteterne dagligdagen Er det forældre, som har følelsen af at slå til /mestre rollen som mor og far. Er det en familie, som kan imødekomme og opfylde de behov eg krav et spædbarn stiller. Inspiration: (Gullestrup: At blive et med sig selv) Forslag til hjælp til refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn Grøn trivsel: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Hvordan kan du se, at barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? Hvad kan du gøre mere af så barnet trives endnu bedre? Hvor har du din viden fra? - iagttagelser - dialog med barnet Gul trivsel: Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig hvordan reagerede barnet? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvordan påvirker din relation barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvilke forskelle er der i jeres oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om jer? Hvornår ser du barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? 22

23 TRIVSELSSKEMA - sundhedsplejen Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet Hvordan skal du handle på din undren? Bemærk: Hvis flere har farvet gul, må man undre sig sammen med forældrene. Rød trivsel: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Hvordan kan du se at barnet ikke trives? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvilke forskelle er der i vores oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om os? Hvornår ser du, barnet trives? Hvad gør, at barnet trives i de situationer? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet? Hvordan skal der handles på vores bekymring? - Hvordan skal vi inddrage forældrene? - Hvem skal handle hvornår? - Hvem er tovholder? 23

24 6.3. Ekstern konsulentbistand Trivselscafé i alle skoler og dagtilbud De professionelles sikkerhed på, hvornår de skal handle, når de skønner, at et barn kan være i en udsat position, skal styrkes. Det betyder at vi i projektet gerne vil styrke den faglige viden hos frontpersonalet. Ved løbende ekstern sparring ved fagprofessionelle styrkes og understøttes denne vidensudvikling. Der ansættes derfor en familierådgiver og en psykolog på hver 25 timer pr. md, som vil komme uopfordret og regelmæssigt i de 3 skoler og dagtilbuddene i henholdsvis 4 og 2 timer pr. md. Formålet: Konsulenten arbejder på det forebyggende og foregribende område. Konsulenten kommer uopfordret og regelmæssigt i dagtilbuddet/skolen og kan bidrage med supervision/sparring/ konsulentbistand på udfordringer eller emner, der giver anledning til undren og lige som der er mulighed for at drøfte evt. børn, der ikke skønnes at trives. Konsulenten kan også foretage observationer på stuen/i klassen efter aftale. Den der bærer udfordringen ind, bærer den også ud - Der er ingen skriftlighed - Der er ingen sagsbehandling - Der kan ikke medtages henvisninger. - Konsulentrollen: PPR-psykolog og familierådgiver kommer på skift. Deltagere: Fagpersonale i dagtilbud og skoler vedrørende børn i alderen 0-10 år kan benytte sig af konsulenten evt. sammen med forældre. Der kræves ikke forudgående aftaler eller skriftlighed. Hvor ofte: Skiftes hver 2. eller 4 uge efter aftale mellem konsulent og dagtilbud/skole Dialogredskab Mødevirksomheden skal effektiviseres, således at det er synligt og klart for alle, hvad der er mødets fokus, og forventede resultater af mødet ved udvikling af dialogredskaber. Der stilles derfor krav til det gode mødeforløb og den gode professionelle samtale. Der er derfor udformet et dialogredskab og en mødeskabelon, som skal hjælpe til at sikre nedenstående: 1. Det teoretiske udgangspunkt for mødet. Den valgte model rummer følgende elementer: tydelighed i kontekstafklaring, systemisk tankegang og den skal være anerkendende og ressourceorienteret. 2. Drøftelsen organiseres så den på en systematisk måde afspejler den valgte teoretiske model 3. Der laves en fast dagsordensskabelon som afspejler den valgte teoretiske model, 4. Mødedeltagerne skal være velforberedte til mødet, og handleplansskemaer på barnet forelægges for mødedeltagerne før eller under mødet. 5. Initiativtager, mødeindkalder er den der har behov for mødet og derfor på forhånd har gjort sig klart, hvad denne forventer af mødet, og dette introduceres for alle mødedeltagere, inden mødet starter 6. Indledningsvis sker en forventningsafklaring blandt deltagerne om mødets formål ved hjælp af anvendelse af nedenstående model (Jills model) 7. Der gøres status over mødet og evt. konklusioner og beslutninger, herunder udnævnelse af tovholder, hvis der planlægges flere møder eller tiltag 8. Mødes afsluttes og evalueres med drøftelse af samtalens og mødets domæner, hvor fokus og evt. skift i fokus evalueres ud fra nedenstående model, som kan illustrere forskelligt fokus under mødets forløb - intenderet eller ej. Samtalens og mødets domæner (jf. Jill Mehlby) Hvad vil jeg gerne med mødet ( vil jeg gerne have sparring, reflektere, analysere eller nå frem til en beslutning og hvordan gik det så? I en evaluering af et møde, skal mødedeltagerne dels drøfte, var vi i de(t) domæne(r), vi besluttede, var vi i forskellige domæner undervejs i mødet, uden at det var planlagt, og uden at vi lagde mærke til det? De fire domæner kan anvendes dels til at fastholde fokus på det besluttede fokus for mødet, dels analysere om, man har været i alle domæner, inden en evt. beslutning blev taget. Sparring/ vejledning Refleksion Beslutning om indsats Analyse 24

25 I refleksionens domæne sker der en fælles refleksion over fx et barns situation eller en problemstilling i forhold til en børnegruppe. I refleksionens domæne sker der alene en udveksling af tanker og overvejelser om det emne eller det barn, der ønskes drøftet. I sparringens og vejledningens domæne sker der en gensidig sparring eller vejledning fx om hvordan en problemstilling kan forstås og evt. anskues på en ny og anden måde. I analysens domæne analyseres barnets situation, fx hvad er baggrunden for barnets aktuelle situation, hvilken historie har barnet med sig, og hvordan er barnets samspil med omverdenen uden at der tages beslutninger om evt. løsninger på barnets situation. I beslutningsdomænet er barnets situation analyseret og processen er der, hvor der skal tages beslutning om en handling i forhold til barnets situation. Det kan være en særlig foranstaltning over Serviceloven, men det kan også være, at der blot er særlig opmærksomhed på barnets situation i dagtilbuddet eller i skolen. Den bedste proces, før man når til beslutningsdomænet, er der, hvor man forinden har været gennem de tidligere domæner, dvs. refleksionens, sparringens og analysens domæne. Forskning viser, at i mange tilfælde sker de professionelle beslutninger om et barn alt for hurtigt uden at barnets situation er grundigt analyseret. I Norddjurs Kommune benyttes nedenstående dialogredskab til alle møder. Dialogredskab og mødereferat Mødeindkalder: Deltagere: Sted: Dato/ Tidsramme: Næste møde: Referent: Mødefacilitator/ordstyrer: Hvad er baggrunden for mødet, samt ønske om mødets karakter? Sparring? Analyse? Refleksion? Beslutning? Hvilken ændring kunne begejstre jer så meget, at I ville fortælle den til andre? Hvad går godt, hvorfor og hvad kan i lære af det? (Analyse og refleksion) Hvilke udfordringer ser vi nu? F.eks. opretholdende faktorer i barnet, hjemmet og i omgivelserne (Analyse, refleksion, sparring) Hvilke muligheder ser vi nu? F.eks. beskyttende faktorer i barnet, hjemmet og i omgivelserne. (Analyse, refleksion, sparring) Status og aftaler Tovholder Hvordan var processen i forhold til det forventede? Hvad var bedst i dag. Blev evt. beslutninger taget på grundigt grundlag? 25

26 Visuel evaluering af dialogen En god vej til beslutningsdomænet er via refleksion, sparring og analyse. Tegn streger mellem cirklerne, som illustrerer dialogen Sparring/vejle dning Refleksion Analyse Beslutning om indsats 6.5. Småbørnsteam Der oprettes to småbørnsteams som erstatter dagtilbuddenes tidligere KUK-teams. I vest: ABC, Skovly og Blæksprutten samt dagplejen i Allingåbro og ørsten knyttes til dette team. Deltager i småbørnsteamet fra PPR. Ditte - Mie Hanne familierådgiver afklares efter nytår. Blinklyset fortsætter I KUK sammen med Nørager I øst: Vores hus, Åboulevarden og Troldebo samt dagplejen i Søndre Skoles distrikt knyttes til dette team.. Deltagere i småbørnsteamet fra PPR. Elsebeth - Karin - Kirsten eller Karen Margrethe familierådgiver afklares efter nytår. Gymnasievejen og Skovbørnehaven knyttet i stedet til KUK i Grenå syd eller Grenå vest. Formålet Formålet med småbørnsteamet er at alle deltagende dagtilbud arbejder ud fra metoderne fra Projekt Tidlig Opsporing. De helt små børn skal være i fokus jo tidligere jo bedre. Formålet med at have et småbørnsteam er at sikre en tidlig og sammenhængende indsats. Målet med småbørnsteamet er endvidere at skabe et tidligt samarbejde frem for at afvente, at problemerne vokser sig så store, at det er nødvendigt at sende en underretning. De helt små børn skal i højere grad ses gennem bred faglighed. Målgruppe Målgruppe for børneteamet er sårbare gravide samt sårbare mødre, adoptivbørn, børn anbragt udenfor hjemmet, børn med særlige behov udviklingsmæssigt og socialt samt for tidligt fødte. Målgruppen er børn mellem 0 6 år samt sårbare gravide. Småbørnsteamet 26