Best practice til next practice

Transkript

1 Best practice til next practice - Værdi for slutbrugeren - brugerperspektivet - Innovations kultur - Hvad nu hvis..? - Vi skal tænke anderledes

2 I don t know who discovered water, but I m pretty sure it wasn t a fish. Marshall McLuhan ( ), media critic & writer

3 Sydindiske abefælde

4 Sydindiske abefælde Værdikrampe! Blokering på grund af værdier. Manglende evne til at omvurdere. Nære tilknytningsforhold til tidligere og nuværende værdier.

5 The world we have created today as a result of the thinking thus far, has problems which cannot be solved by thinking the way we thought when we created them Albert Einstein

6 The best practice is the next practice Hvad nu hvis?

7 Inside the Box

8 Hvorfor starter vi ikke bare bevægelse ud af boxen? Frygten for at lave fejl Frygten for at træffe det forkerte valg Frygten for at det aldrig vil virke Angsten for at tabe ansigt Angsten for ikke at have kontrol Derfor vælger vi det sikre NEJ Eller det det afvisende JA MEN

9 Først et par eksempler H. M. Warner, Warner Brothers, 1927 Who the hell wants to hear actors talk?

10 Et eksempel mere.. Western Union intern notat, 1876: This 'telephone' has too many shortcomings to be seriously considered as a means of communication. The device is inherently of no value to us.

11 Og et andet eksempel. Ingeniør hos IBM, 1968, der kommenterer mikrochippen: But what... is it good for?

12 It s all about the human brain!

13 Skriv navnet på den mest person i historien I mener er den mest kreative. - Hvad eller hvem sikrede denne persons kreativitet?

14 Domains of creativity (Mihaly Csikszentmihalyi) The creative domain, which is nested in culture - the symbolic knowledge shred by a particular society or by humanity as a whole. Attention age Renaissance The field, which includes all the gatekeepers of the domain (e.g., critics, teachers, etc.) Sectors (leaders) Medici Family The individual person, who has a new idea - novelty is selected by the appropriate field for inclusion into the relevant domain Employees Leonardo Da vinci

15 Kreativitet Kreativitet handler om at sætte VIDEN (data og information), som ikke tidligere har været forbundet, i forbindelse med hinanden. Kreativitet er evnen til på baggrund af viden at generere nye ideer og tilgange.

16 Innovation Introduktion til innovation Der findes ingen egentlig konsensus om begrebet Betyder nydannelse/fornyelse: - Udvikling af ny ide der realiseres i praksis - Ideerne får reel anvendelse og skaber værdi - Kræver opbrud med vaner - en proces, som fører til udvikling, spredning og realisering af nye ideer, der skaber forandring. - At gøre en forskel der skaber en forskel!

17 Definition Innovation er en styret vaneopbrydende proces, der på baggrund af implementerede nye ideer skaber merværdi indenfor et bestemt område lokalt eller globalt.

18 Inkrementel innovation AND MORE.. Kommer af det engelske ord incremental og betyder gradvis voksende (Lybecker, 2007) Mindre innovationer hvor allerede eksisterende kompetencer, processer, metoder og produkter forbedres eller anvendes på en ny måde. (Bekke et al, 2007) Kort tid at udvikle og implementere i organisationer og har samtidig en lav risiko (Lybecker, 2007) At sætte flere sejl på skibet eller flere hestekræfter i motoren.

19 Radikal innovation: Modsat beskrives radikal innovation som en type af innovation der vender op og ned på det gængse, og fører noget helt nyt og hidtil uset med sig (Bekke et al, 2007) koblinger mellem allerede eksisterende værdier, koncepter og teknologier der ikke tidligere har været forbundet. At gøre i morgen hvad der i går var utænkeligt Forbundet med høj risiko og besværlige arbejds- og implementeringsprocesser (Lybecker, 2007)

20 Innovation i fire hovedkategorier Produkt-/service innovation Ændringer i produkter og services, som en organisation tilbyder. Proces innovation Ændringer i måder, som produkter bliver skabt og leveret på Markeds-/ positioneringsinnovation: Ændringer i konteksten (omgivelserne), hvor innovationen bliver introduceret Paradigme innovation Ændringer i de mentale modeller, som sætter rammen for, hvad organisationen gør Innovationsspørgsmålet!! Innovationsmetode Bason (2007) Tidd & Bessant (2009)

21 Innovationsspørgsmålet Innovationsspørgsmål stilles ud fra en hvad nu hvis tankegang: Hvordan får vi depotmedarbejdere til at elske kontrol og registrering? Hvordan får vi borgerne i kommunen til at bruge de grønne områder som deres egen dagligstue? Hvordan kan personalet få samme information om patienterne på kortere tid? Hvad kan få institutionens beboere til at tage mere ansvar for husaktiviteterne? Hvordan får vi 100 % gennemførelse på studiet? Rammerne for hvad der tidligere har været kendt som udgangspunkt udfordres i det første skridt i en innovationsproces ved indgangspørgsmålet.

22 Innovationsprocessen 1. Søgefasen - hvilke behov og ideer har vi? 2. Udvælgelsesfasen - hvad skal vi gøre og hvorfor? 3. Implementeringfasen - hvordan får vi det til at ske i praksis? 4. Værdiskabelsesfasen - hvordan får vi skabt en værdi af vores innovation?

23 Metoder til innovation (drivere) Brugerdreven innovation - Kilden er viden om aftagerne af innovationens behov samt evnen til at imødekomme dette behov igennem nytænkning. Fra de professionelles side skabes en dyb forståelse af de essentielle behov hos brugeren. Fokus især rettet mod at afdække ikke-erkendte og fremtidige behov hos brugeren Medarbejderdreven innovation - Afdækker ikke-erkendte og fremtidige behov hos brugeren for eksempel medarbejdere på en sygehusafdeling eller visitationsafdeling. Kilden til viden er medarbejderne, som betragtes som ressourcer til forbedring, forandring og nytænkning Forskningsdrevet innovation - Kilden er ny forskning. Fokus på kvalificering og evidens af innovative tiltag og hvorvidt ny viden kan bringes i anvendelse indenfor en bestemt vidensområde. Er afhængig af et godt forskningsmiljø og et bæredygtigt samspil mellem forskningsenheder og den offentlige eller private aftager af den nye viden.

24 HUSK!! Kreativitet er grundlaget for alt innovation. Man kan godt være kreativ uden at skabe innovation, men man kan ikke skabe innovation uden at være kreativ. Man er ikke innovativ, men derimod kreativ i forsøget på at skabe innovation.

25 At skabe en innovationskultur

26 At skabe en innovationskultur

27 At skabe en innovationskultur

28 At skabe en innovationskultur

29 At skabe en innovationskultur

30 At skabe en innovationskultur

31 At skabe en innovationskultur

32 At skabe en innovationskultur

33 At skabe en innovationskultur

34 Nulfejlskultur versus innovationskultur Behøver sikker drift og innovation være modsætninger?

35 Udlevering af benspænd

36 Lav benspænd tillad fejl Ingen offentlige organisationer er helt fejlfri, ligesom ingen private virksomheder er det. Men kulturen på mange offentlige arbejdspladser åbner ikke i særlig høj grad op for, at man anerkender og taler åbent om fejl. Man kan sige, at medarbejderne skal have afmonteret deres tryghedsgen. Men endnu vigtigere må ledelsen vise tillid og se fejl som et positivt udtryk for, at der sker noget nyt. Du må som leder kommunikere, at medarbejderne ikke mister jobbet over en fejl (det kan til gengæld godt være de mister jobbet, når de har lavet samme fejl tre gange!). Kontrol kan være nødvendig, men kan også være spild af tid. Nogle fejl kan rettes uden større konsekvenser for interessenter eller brugere, og derfor kan et vist fejlniveau være helt acceptabelt. Man må i mange tilfælde spørge sig selv, om ikke tiden kan bruges bedre på udvikling. Lederens opgave er at sætte rammerne for, hvor det er tilladt at begå fejl, og at fokus flyttes fra placering af skyld til erkendelse og læring.

37 Hvad er et prejekt? Begreb for de tidlige faser af et projekt. De tidlige faser er meget forskellige fra de senere faser. Kan fremme forståelsen af innovationsprocesser og videnskabelse i de tidlige faser. Kan skabe struktur (og ro) på opstarten af et projekt.

38 Prejekt versus projekt Prejekt: Er målsøgende og divergent. Er ikke lineært og kræver kaostid. Er procesdrevet og kræver et forlænget og åbent beslutningsrum. Projekt: Er målstyret og konvergent. Er lineært og tidsbegrænset. Er resultatdrevet og kræver hurtige beslutninger.

39 Hvad er et prejekt? Prejektet kan ikke passes ind i en projektskabelon - det drejer sig om en helt anden type proces. En meget åben informationssøgende proces, hvor en gruppe mennesker afsøger et felt for nye muligheder. For meget pres og fokus på tid og effektivitet = for lidt tid til at eksperimentere. Eksperimenterende ud fra individuelle interesser frem for i dedikerede strategiske prejektgrupper. Strategiske eksperimenterende prejekt processer.

40 Hvad er et prejekt? Hvor et projekt handler om at gøre tingene rigtigt, handler prejektet om at gøre de rigtige ting. Projektet handler om at finde svar, prejektet om at finde de rette spørgsmål. Indsamler viden om behov og problemer hos mennesker i verden, som man vil forsøge at opfylde eller løse med sit koncept, om hvilke teknologier, der eventuelt er tilgængelige.

41 En Konvergent måde at arbejde Et mål / målorienteret eller KONVERGENT måde at arbejde - projektfasen Opdelt i delmål Mål-fokuseret TID (en defineret tidsplan) 1 år 2 år etc.)

42 En Divergent måde at arbejde Er målsøgende eller DIVERGENT - måde at arbejde - prejekt-fasen Et slut resultat En KLAR hensigt Et andet Slutresultat TID.

43 At kombinere divergent og konvergent tænkning DIVERGENT fase KONVERGENT fase Som det altid har været Forskel-lighed Jam-mer- Zonen Tid

44 Divergent og Konvergent tænkning Divergent tænkning - prejekt-fasen Skaber alternativer. Åbne for alle og alt kan diskuteres Samler forskellige synspunkter Folder et problems inderste logik ud Konvergent tænkning - projekt-fasen Evaluerer alternativer. Opsummerer essenser Opdeler ideer i kategorier Når frem til konklusioner

45 At skabe innovativ værdi Ved innovation skabes en merværdi. Merværdien kan måles på forskellige parametre som: Økonomi, borgertilfredshed, grad af faglighed, arbejdsglæde (dokumentation af innovationens effekt) - Fornyelsesprocesser kan modsat være initieret af ønsket om eller behovet for fornyelse, båret af forskellige strømninger eller tidsintervaller. - Fornyelse giver modsat innovation ikke nødvendigvis udslag i skabelse af merværdi.

46 Hvorfor er det nyttigt at måle innovation? You get what you measure. - at opsætte resultatmål og følge op på dem. Hvis man ikke måler innovation kan der være risiko for at man kommer til at innovere for lidt, for meget eller forkert.

47 Hvordan måles den innovative værdi? - Vælg en værdi (mål) som der ønskes målt på. - Måleredskab tilpasses værdiens kendetegn (fx økonomisk, tilfredshed, færre indlæggelser ect.) - Kvalitativ + kvantitativ. - Mest overskueligt at måle på konkrete, afgrænsede og gennemførte Innovationsprojekter!

48 Anbefalinger fra litteraturen: Mål innovationsudgifter løbende. Gør status over innovationsindtægter. Pas på overinvestering i bestemte områder. Udnyt gevinsten ved brugerinddragelse. Lav systemer for forskellige innovationstyper.

49 Den aktive borger som en ressource Nøglen til at skabe et godt og bæredygtigt vidensfundament i velfærdssamfundet. Aktivering og involvering af borgerne i såvel vedligeholdelse som udviklingen af borgernær teknologi. De eneste, der legitimt og på bedste demokratiske vis, kan forandre det, ud fra hvad der giver mening.

50 Meningsinnovation hvad er meningen? Meningsinnovation er innovation drevet af meningsfuldhed for mennesket. Brugernes værdier, drivkræfter, handlemønstre og behov i fremtiden som en hård forretningsværdi. For, at et udviklingstiltag skal have virkning på bundlinjen, skal det give mening for mennesker. At finde og fremme sund fornuft og bevare etikken, når man udvikler teknologi der er tiltænkt en afgørende rolle i menneskers liv og hverdag. Både givende og nødvendigt at lade meningsfuldhed styre, hvis teknologien skal virke derude for dem, der skal bruge den.

51 Hverdagslivet Hvad er den aktuelle situation? Hvor opstår problemerne? Hvilken forandring vil være tilfredsstillende? Hverdagslivet er det liv, vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag. Dette liv kan ikke defineres, i det mindste ikke med sociologiske begreber. Det, der kan defineres, er dels hverdagslivets betingelser, dels de måder disse betingelser håndteres på. ved Aalborg Universitet. Birte Bech-Jørgensen, dr.scient.soc, pensioneret professor

52 Teknologidrømme og hverdagens virkelighed

53 Borgerindsigt via lead-user metoden Formuleringen af menneskers drømme, værdier og aspirationer inden for rammerne af hver vores livsverden. Udtrykkes sammen med et netværk af andre eksperter, indenfor f.eks. formgivning og design af teknologi. Trækker på det eksisterende som en ressource, snarere end at forsøge at vriste sig fri af det og opfinde verden på ny. Lead-users (nøglebrugere): afdække fremtidens behov for mange brancher og markeder. behov og karakteristika ved den gode løsning, som borgere (og kunder) vil efterspørge fremover. en retningspil for, hvor markedet bevæger sig hen, skabt på baggrund af indblik i borgerens hverdagsliv. Clunkers to MTBs

54 Aktivt brug af trends hos borgerne Voksende forandringshastighed = høje krav til at forstå hvor forandringerne er på vej hen. Forandringer og trends har utrolig stor indflydelse på vores adfærd. Forståelse for hvor den kollektive bevidsthed og teknologidrømmene for hverdagen bevæger sig hen. Tidens signaler til innovation. Teknologi-zappere : Situationsafhængig adfærd er blevet et livsvilkår for de fleste. Fx livsfaser.

55 Co-creation tilgang At vi ikke bare afleverer en masse gode idéer, der aldrig ville få ben at gå på i virkeligheden. At vi tester nye idéer som prototyper i den sammenhæng, hvor de rent faktisk skal bruges efterfølgende. Skaber bedret mulighed for mere præcise resultater og meningsfulde innovationsprocesser. Fælles formgivning, hvor også ikke-designere former udviklingsprocessen - en positiv forandring for både medarbejdere og brugere

56 Hvilke værdier er det oplagt I fokuserer på at innovere i jeres tilfælde?

57 Referencer: Hinojosa, J. Becoming Innovators in an Era of Hyperchange - Eleanor Clarke Slagle Lecture. The American Journal of Occupational Therapy: 2007; 61: Law, M. Occupational therapy: Depth, innovation and courage. Guest editorial. Australian Occupational Therapy Journal: 2004; 51: Regeringen. Nytænkning og konkurrence En innovativ offentlig sektor, der giver kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne. På vej mod en kvalitetsreform. København. Sekretariatet for ministerudvalg: Jensen, K.E. Jensen, J.P. Digmann, A. Bendix, H.W. Principper for offentlig innovation Fra best practice til next practice. København. Børsens forlag: Lybecker S. Innovatismer Håndbog for innovationsagenter og forandringsledere. København, Forlaget Samfundslitteratur: 2007 Rambøll Management: Innovationskraft dilemmaer og potentialer i offentlig innovation. s Mandag morgen: Velfærdens innovationskatalog 2010.