Børn og bevægelse MOTION. Bente Klarlund Pedersen
|
|
- Vibeke Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MOTION 9 Børn og bevægelse Bente Klarlund Pedersen Nogle børn er aktive, andre er inaktive. Moderne børn bevæger sig mindre, end børn gjorde tidligere. I artiklen beskrives disse forhold nærmere, og forfatteren kommer med forslag til, hvad der kan gøres, så flere børn får den anbefalede en times bevægelse daglig. BIOGRAFI: Forfatter er professor, overlæge, dr.med. i intern medicin på Rigshospitalet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM). Hun har udgivet en række publikationer omkring fysisk aktivitet og motion på recept. FORFATTERS ADRESSE: CIM, Rigshospitalet 7641, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. bkp@rh.dk Der er mere og mere, der tyder på, at lysten til spontan fysisk aktivitet er medfødt, altså at et menneskes spontane fysiske aktivitet er betinget af arvelige anlæg = gener. Mens det således er forventeligt, at nogle familier er mere aktive end andre, og at etniske grupper kan have forskelligt aktivitetsniveau, er der én ting, der ikke varierer: den tekniske udvikling har altid skråsikkert taget sigte mod, at mennesket skal bevæge sig mindre og mindre og forbruge mindre og mindre energi: Elevatorer i stedet for trapper, i stedet for fax, fax i stedet for at putte et brev i postkassen, gammeldags græsslåmaskine erstattes af elmaskine, tandbørstning ved håndkraft erstattes af eldreven tandbørste. For mange af os ser det ud til, at når vi er i vores drifters vold, vil vi være inaktive. Men denne teori om genetisk drift mod inaktivitet holder ikke, når vi ser på barnets voldsomme motoriske aktivitet. Er sandheden da, at vi er programmeret til stor aktivitet, men passiviseres af et samfund, der hylder den tekniske revolution? Så enkelt er det næppe, for også i primitive samfund uden tekniske fremskridt finder man voksne, der er fysisk inaktive i så stor udstrækning, som det er muligt. Kaster vi blikket på dyrenes verden, ser vi, at dyreungerne leger og er aktive, mens de voksne dyr ikke rører sig mere end, hvad der er nødvendigt for at overleve.
2 10 MOTION En mulig forklaring er, at barnet er aktivt, fordi et»aktivitetsgen«udtrykkes i barnet, mens dette»aktivitetsgen«i voksenalderen slukkes på samme måde som vores vækstrate stopper. Ideen må være at undgå at»slukke«for lysten til bevægelse den verden barnet er i, bør understøtte barnets naturlige drift mod at udfolde sig. Men vi har konstrueret en børneverden, der ikke understøtter det bevægende barn. Som voksne er vi nødt til at forholde os intellektuelt til det at være fysisk aktiv og sikre, at barnet kan være fysisk aktivt og tænke den fysiske aktivitet ind i dagligdagen. Mange voksne synes styret af drifter, der dirigerer i retning af at være fysisk dovne. Sådan er det, indtil vi oplever/lærer, at vi får noget ud af at være aktive: at vi oplever socialt samvær, føler os raskere, har mindre ondt, får større mobilitet, ser bedre ud, oplever mindre depression, osv. Det svære er altså at komme i gang. Har man først fået den fysiske aktivitet ind i dagligdagen, kan der til gengæld opstå en glæde ved at være aktiv og efterhånden en afhængighed af at være i gang. Det er sandsynligt, at børn, der oplever glæde ved at være fysisk aktive tidligt i livet og opnår færdigheder i form af god kondition, styrke og balance vil have større lyst til at udfolde sig i fysisk henseende gennem hele livet, uanset den genetiske komponent. Børn før og nu Generelt er børn mindre aktive i dag end for 15 år siden. I slutningen af 90 erne var børns fysiske form således ringere, end den var i 1980 erne. I en dansk undersøgelse af årige fra 1983 fandtes kun meget få helt inaktive børn. Imidlertid viser en undersøgelse fra Odense omfattende mere end børn fra begyndelsen af dette årtusinde, at den del af de 9-årige børn, der er i dårlig form i dag, er i dårligere form end de inaktive i midten af 1980 rne. Relativt flere af disse børn havde forhøjet kolesterol og overvægt, med andre ord de havde risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Målingerne peger på en større grad af polarisering, således at der i slutningen af 1990 erne var en større forskel mellem de børn og unge, som var i dårlig fysisk form, og dem, som var i god fysisk form, end der var midt i 1980 erne. Fysisk inaktivitet har social slagside En amerikansk undersøgelse har fulgt mere end hvide piger og mere end sorte piger fra de var 9 10 år, til de samme piger var år. De brugte et spørgeskema for at vurdere mængden og intensiteten af den fysiske aktivitet blandt pigerne. Forskerne fandt et gradvist og markant fald i den fysiske aktivitet med stigende alder. Dette fald var størst for de sorte piger. Den lavere fysiske aktivitet var størst for de piger, der havde forældre med lavt uddannelsesniveau. Sammenhængen mellem socialklasse og fysisk inaktivitet var særligt tydelig for de ældste piger. Overvægt og fedme var associeret med lav fysisk aktivitet. Graviditet og fysisk inaktivitet var sammenfaldende hos de sorte piger, mens der blandt de hvide piger var et sammenfald mellem cigaretrygning og lav grad af fysisk aktivitet. Det forhold, at de sorte piger med alderen blev mere fysisk inaktive end de hvide piger, forklares bedst ved, at de sorte piger generelt tilhører lavere sociale klasser end de hvide piger. Det er på den
3 MOTION 11 baggrund vigtigt at være opmærksom på, at der også i Danmark kan være særlige fysiske aktivitetsmønstre blandt indvandrerne og deres børn. De samme forhold gør sig gældende blandt danske børn. Den fysiske aktivitet blandt børn falder med stigende alder. Mens børnene er i 8 10-års-alderen, er det fysiske aktivitetsniveau ikke relateret til forældrenes økonomiske forhold, mens socialklasseforskel slår igennem blandt de lidt større børn, således at der er flere inaktive børn af forældre med lavt uddannelsesniveau. Motoriske færdigheder Der har været en del fokus på børns konditionsniveau og børns styrke. Men vi skal ikke glemme de motoriske færdigheder, herunder balance, som fastlægges tidligt og kan trænes. Disse færdigheder kan trænes gennem fysisk leg med balance. Hoppe på ét ben, gå baglæns, hoppe, sjippe, hinke, sanglege, kravle, gå på line, osv. Hvis man har færdighederne, er dygtig, er der større sandsynlighed for at man har lyst hvis man er tumlefumler, er der større sandsynlighed for, at man undgår motoriske og fysiske udfordringer. Betydningen af fjernsyn, video og computer Der er i dag et overvældende tilbud af fjernsynsprogrammer døgnet rundt på mange kanaler. I overensstemmelse hermed er tv-tiden steget markant. Ser vi på blot de sidste få år, er den gennemsnitlige tv-tid steget betydeligt hos de årige. I perioden fra 1993 til 1998 er der sket en stigning på 50 minutter per dag på at se fjernsyn eller video blandt de årige. De årige oplyste, at de i gennemsnit brugte 2 timer og 16 minutter pr. dag på at se tv i Det gennemsnitlige tidsforbrug til video var 31 minutter. Det samlede tidsforbrug på tv og video var således 2 timer og 47 minutter pr. dag i 1998, svarende til en stigning på 43% i tidsforbruget over 5 år. Mens fjernsyn tidligere i høj grad var en social oplevelse i familien, tyder udviklingen på, at børn i højere grad end tidligere ser fjernsyn alene. Flere og flere børn får tv og computer på eget værelse. I 1993 havde 12% computer eller fjernsyn på værelset, mens tallet var steget til 18% i Som sædvanligt kan vi glæde os over, Foto: Scanpix
4 12 MOTION at der er steder på kloden, hvor det står værre til. Allerede fra 1-års-alderen ser 82% af de amerikanske børn tv. Blandt børn på 2 5 år fandt man, at det gennemsnitlige forbrug af tv og video var 15 18,4 timer per uge. 50% af disse små børn så mere end 2 timers tv per dag % af børn i denne aldersgruppe havde eget tv på værelset, og denne andel er højere i de ældre aldersgrupper. De, som havde tv på værelset, så gennemsnitligt 4,8 timer mere tv pr. uge, end de, der ikke havde det. Børns forbrug af tv er påvirket af forældrenes sociale status, således at der blandt dem med lav social status er et større tv-forbrug. Der er således tegn på, at et stort forbrug af tv er associeret med fedme og anden fedmefremmende adfærd. En amerikansk undersøgelse af mere end børn i alderen 8 16 år viste, at der er en klar sammenhæng mellem fedme hos børn og antal timer, der dagligt bruges på at se fjernsyn. Blandt de børn, der så fjernsyn 3 timer dagligt, var der næsten dobbelt så mange, der var fede som blandt de børn, der kun så fjernsyn 1 time dagligt eller mindre. Sætter vi dette i forhold til danske tal fra 1998, der viste, at danske børn i gennemsnit så fjernsyn 2 timer 47 minutter dagligt, er også danske børns fjernsynsvaner bekymrende. Det er samtidigt sandsynligt, at tv-reklamer for mad spiller en rolle for børnenes kostvalg. I flere interventionsstudier har der været direkte fokus på at forsøge på at få børnene til at nedsætte tiden foran tv. En randomiseret interventionsundersøgelse viste, at reduktion i børns tvforbrug bevirkede en signifikant mindre stigning i BMI inden for en relativ kort observationsperiode på 7 måneder i forhold til en kontrolgruppe. Interventionsprogrammet omfattede både tv, videofilm og videospil. I interventionen indgik 18 timers undervisning i skolen med henblik på at gøre eleverne til såkaldte»intelligente seere«, hvor eleverne blev undervist i at være mere selektive i deres forbrug af tv, videofilm og videospil. I interventionen indgik også Television Turn Off (10 dage uden at se tv overhovedet) samt elektroniske tv-tidsmålere koblet til familiernes tv-apparater samt nyhedsbreve til forældrene. Andre undersøgelser tyder også på, at reduktion i tiden foran tvapparatet kan være af betydning for forebyggelse af vægtøgning hos både børn og voksne. En metaanalyse fastslår, at der er en signifikant association mellem stort tv-forbrug og risiko for overvægt eller fedme. De observationelle studier underbygges af de få foreliggende interventionsstudier. Alt i alt vurderes det som sandsynligt, at megen fysisk inaktivitet, herunder overdreven tv-kigning, er en medvirkende årsag til overvægt blandt børn. Forklaringen på sammenhængen mellem fedme og meget tid foran fjernsynet er dels, at det at se fjernsyn er en af de mest inaktive beskæftigelser, vi kender. Eksempelvis er man endnu mere inaktiv når man ser fjernsyn, end når man er beskæftiget ved computeren. Der foreligger objektive data vedrørende børns fysiske aktivitet. Disse viser, at jo mere fjernsyn børn ser, jo mindre bevæger de sig generelt. Derudover hersker en særlig fjernsynskultur. Mange småspiser af slik, chips og kager, mens de sidder i sofaen foran fjernsynet. Det er dokumenteret, at børn, der ser fjernsyn mere end 1 time dagligt, indtager 175 kcal mere dagligt i
5 MOTION 13 forhold til børn, der ser fjernsyn 1 time eller mindre dagligt. Inaktive og fede børn er mindre glade børn De fleste er opmærksomme på, at fede børn er udsat for mobning og isolation og lavt selvværd, hvilket i sig selv er en særdeles væsentlig grund til at forebygge fedme blandt børn. En undersøgelse viste, at fede børn havde samme livskvalitet som børn med kræft. Der er endvidere undersøgelser, der viser, at inaktive børn opfatter sig selv som mindre glade, mere hjælpeløse, mere trætte og mere ensomme end børn, der bevæger sig meget. Andre undersøgelser viser, at fysisk aktivitet gør det nemmere at håndtere psykiske stress-situationer det gælder både voksne og børn. Dyreforsøg viser, at hos fysisk aktive rotter vokser hippocampus mere end hos rotter, der bevæger sig mindre. Hippocampus er den del af hjernen, der er ansvarlig for, om man er god til at indlære og huske. De rotter, der blev trænet, blev bedre til at løse opgaver. Det er svært at lave samme type forsøg hos børn, men undersøgelser viser, at hvis børn tilbydes mere idræt i skolen, har det i hvert fald ingen negativ indflydelse på de boglige fag. Inaktive børn er ikke sunde Der er hos børn (som hos voksne) en sammenhæng mellem det at være inaktiv (også uden at være overvægtig eller fed) og det at have risikomarkører for hjertekar-sygdom. Inaktive børn har tegn på insulinresistens (forløber for type 2-diabetes) og i modsætning til tidligere, hvor type 2-diabetes var en gammelmandssygdom, ser vi i dag type 2-diabetes hos børn Foto: Scanpix og helt unge. Inaktive børn har markant øget risiko for at have forhøjede værdier af det lede LDL-kolesterol og triglycerid samt forhøjet blodtryk. Inaktive børn bliver ofte fede. Risikoen for at være fed som voksen er stor, hvis man er fed som barn. Dette gælder i mindre grad fedme i småbarnsalderen, mens fedme i skolealderen giver stor risiko for fedme i voksenalderen. Fedme hos de helt unge giver dels en meget stor risiko for fedme i voksenalderen og samtidig øget risiko for at dø af blodprop i hjertet og hjernen, samt betydeligt øget risiko for kræft i tyktarmen. Dårlig kondition i barnealderen
6 14 MOTION giver øget risiko for dårlig kondition og dårligt helbred i voksenalderen. Knogleskørhed (osteoporose) skyldes bl.a. mangel på vægtbærende motion (løb, hop) hos børn inden puberteten. Et longitudinelt studie fra Holland, hvor unge er blevet fulgt over en 15-årig periode, viste, at daglig fysisk aktivitet i barndom og ungdom er signifikant relateret til knoglemineraltætheden (= stærke knogler) i 28-års-alderen. Et nyt svensk studie har vist, at 40 minutters idræt hver dag for børn i 1. og 2. klasse er forbundet med en øget knoglemasse og øget skeletstørrelse. Betydningen af transport På landsbasis er det 47% af alle børn, der bruger cyklen, mens 21% går til og fra skole. Andelen, der bruger cyklen, stiger, jo ældre børnene bliver. Samtidigt falder den andel, der bliver kørt til og fra skole i bil. Fra 1993 til er der sket en fordobling i antallet af børn, der bliver kørt i bil til og fra skole. Andelen af børn, der cykler til og fra skole, er faldet med knap 30% i samme periode, mens benyttelse af kollektiv trafik og gang er steget. I 6 10-årige børns samlede transport er der forekommet et fald i gangture på ca. 40% og en fordobling af bilture fra 1978 til , mens årige børn i samme periode har tredoblet deres bilture. Selvom andelen af trafikdrab er faldet markant, er trafikdrab stadig den største årsag til død blandt skolebørn. Fokus på børns transportveje er derfor helt central. Børn og sport Socialforskningsinstituttet viser, at andelen af 7 15-årige skolebørn, der går fast til sport og motion hver uge, er steget fra 64% i 1993 til 71% i Foreningsidrætten indtager dermed en suveræn førsteplads på hitlisten over børns forskellige»skemalagte«fritidsaktiviteter. I alt går 83% af de 7 15-årige børn til noget fast hver uge. Mange går til flere ting og/eller til den samme ting flere gange om ugen. 71% går som sagt til en eller anden form for sport eller motion, mens 15% går til spejder og 12% går til musik. De faste aktiviteter i klubber og foreninger fortæller imidlertid ikke hele historien om børns idrætsudfoldelser uden for skoletiden. Ca. halvdelen af alle børn dyrker regelmæssigt forskellige idrætsgrene uden for den organiserede sektor. Der er som oftest tale om et supplement til faste foreningsaktiviteter, men hver sjette barn (17%) dyrker udelukkende uorganiseret idræt. Medregnes denne gruppe, deltager 89% af alle skolebørn regelmæssigt i en eller anden form for idrætsaktivitet i fritiden, mens en restgruppe på 11% kun deltager sporadisk eller er helt inaktive. Socialforskningsinstituttet har ikke tidligere målt hvor meget tid børn bruger på deres idrætsaktiviteter, så det er uvist, om det nuværende gennemsnit på 4 timer og 21 minutter om ugen er mere eller mindre end tidligere. Under alle omstændigheder er omfanget dog beskedent i forhold til tidsforbruget på elektroniske medier. Børn i års alderen bruger i gennemsnit ca. 50 min om dagen på idræt, men godt 6 timer altså 7 8 gange så meget på forskellige former for elektronik (fjernsyn, video, computer).
7 MOTION 15 Nogle anbefalinger De nuværende anbefalinger siger, at børn skal motionere med moderat intensitet mindst 60 min om dagen. Evidensen for denne anbefaling er dårligt underbygget, og det forhold at flere og flere børn bliver overvægtige og har objektive risikofaktorer for hjertesygdom, trods det forhold at de tilsyneladende lever op til anbefalingerne tyder på, at anbefalingerne bør strammes op. Der er evidens for, at børns fitnessniveau = konditionsniveau er af betydning for deres fremtidig sundhed. Derfor bør konditionsgivende aktiviteter fremmes, dvs. fysisk aktivitet med høj intensitet. Der er indirekte evidens for, at antallet af timer hvor børn er helt stillesiddende, er sundhedsskadeligt, og at mængden af stillesiddende tid, f.eks. foran fjernsynet, bør begrænses. På den baggrund kan de nugældende anbefalinger vedrørende børn og motion med fordel udvides: 1. Mindst 60 min motion daglig af moderat intensitet, f.eks. i form af frisk gang eller cykling. 2. Motion med høj intensitet, mindst 30 min daglig de fleste af ugens dage, f.eks. i form af boldspil eller sport. 3. Maksimalt 2 timers fjernsyn og computerspil om dagen. 4. Fokus på småbevægelser i dagligdagen, f.eks. ved at stå og gå i stedet for at sidde og ligge. Foto: Scanpix
8 16 MOTION Hvad skal der gøres? Generelt er jeg af den overbevisning (med eller uden videnskabeligt belæg), at det er godt for børn at have glade forældre. Det er altså ikke min hensigt med dette kapitel at indgyde travle børnefamilier mere stress og dårlig samvittighed, end de allerede har. Når dette er sagt, vil jeg trods alt komme med mine refleksioner over børn og deres fysisk aktivitet. Børn har givetvis stor fornøjelse af at se fjernsyn og kan lære af mange programmer, men der er videnskabeligt belæg for at begrænse børns fjernsynskiggeri til f.eks. maksimalt 2 timer om dagen. Forældrene må tænke det enkelte barns hverdag igennem og finde ud af, om der er rutiner, der kan ændres, således at barnet får mulighed for at være mere aktiv. Her tænkes på gang og cykel som transportmiddel og hvilke aktiviteter, familien kan lave sammen i fritiden. Når nu det er så vigtigt at være fysisk aktiv, er det et paradoks, at så meget tid i skolen går med at dysse urolige børn ned. Der er behov for at lærere, børn og forældre etablerer»bevægelses-tænketanke«. Skoledagene skal tænkes igennem, så der bliver plads til mere aktivitet ikke blot flere idrætstimer men mere bevægelse. Skal man nødvendigvis være i det samme klasseværelse hele dagen eller kan ungerne med fordel bevæge sig fra lokale til lokale? Er det formynderisk at forlange, at børnene skal ud og røre sig i frikvartererne? Kan skolegården gøres mere indbydende og i højere grad stimulere til fysisk leg? Skal man sidde stille, når man læser? Eller kan man gå på trapper og læse bøger? Mange børn tilbringer tid i fritidsordninger eller i skolepasningssystemer efter skole. Kunne man lægge én times reel idræt i denne periode? Når det gælder transport, er det vigtigt ikke blot at fokusere på ulykker og forurening, men også medtage børns risiko i relation til udvikling af hjerte-kar-sygdom og fedme. Børns fysiske aktivitet skal tænkes ind på alle planer i samfundet: I hjemmet, i vuggestuen, i børnehaven, i skolen, i fritidsordningen. Den skal tænkes ind i samfundet: Infrastrukturen skal tage hensyn til børns muligheder for motorisk udfoldelse, skattesystemet skal fremme, understøtte og belønne initiativer, der støtter småbørnsfamiliernes bevægelse i dagligdagen. Denne forfatter har ikke alle svarene, men vil gerne animere til kreativitet og udvikling på området. Interessekonflikter: ingen angivet. SUPPLERENDE LITTERATUR Pedersen BK, Saltin B. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, 2005: Del II, 145. Pedersen BK. Børn og Motion. København: Nyt Nordisk Forlag, 2005: 1143.
Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed
Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)
Læs mereLæs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE
Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager
Læs mereFor børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.
Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet
Læs mereBØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat
BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereNye anbefalinger fra SST
Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan
Læs mereProjekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost
1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund
Læs mereKRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk
KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereBevægelse, idræt og motion. i skolen i fritiden i familien
Bevægelse, idræt og motion i skolen i fritiden i familien Bevægelse og trivsel Skolebørnsundersøgelsen fra 2002 peger på, at børn som bevæger sig er glade for livet, har et godt helbred, føler sig mindre
Læs mereBevægelse hele livet vil du med?
Bevægelse hele livet vil du med? Inspiration til øvelser Hvorfor motionere? Og hvor meget? Hvis du ikke har tid til at motionere nu, skal du huske at afsætte tid til sygdom senere, siger professor og overlæge
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mere2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4
Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du
Læs merePsyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk
Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereOpgavekort til Stjerneløb
Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereJuni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler
Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mere1 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metode Begrebsafklaring Motoriske færdigheder...
1 Indledning...1 2 Problemformulering...1 3 Emneafgrænsning...1 4 Metode...2 5 Begrebsafklaring...2 6 Motoriske færdigheder...2 7 Sund og aktiv livsstil...3 7. 1 Inaktiv livsstil...3 8 Pædagogens rolle...4
Læs mereFysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del
Læs meresmerter I ryg, bækken, nakke og skuldre
18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage
Læs mereForebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
Læs mereVi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år
Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereMAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE
Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereLivsstilsændringer. Inaktivitet
Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereUdtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.
FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,
Læs mereSekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk
Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereTræn dig op til at løbe 5 kilometer
Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente
Læs mereMåling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk
Måling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk Sammenhængen mellem fysisk ak>vitet og kræ? Hvorfor arbejde med skolecykling? Sundhedsstyrelsen anbefaler Vær fysisk
Læs mereSKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING
SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING FORÆLDRES SKÆRMBRUG KAN FORSINKE BARNETS UDVIKLING Forældres brug af skærm kan stå i vejen for interaktioner, samvær og rutiner, der fremmer barnets udvikling, faglige
Læs mereMotion - fysisk aktivitet
Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereEt sundt og aktivt børneliv
Et sundt og aktivt børneliv Bevægelsesstrategi for dagtilbud 0-6 år 2017-2018 Et sundt og aktivt børneliv Et sundt børneliv er et aktivt børneliv med gode muligheder for bevægelse. Gennem bevægelse styrker
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereguide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereSådan får du stærke knogler hele livet
Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereTræning med demensramte
Træning med demensramte Effekter ved træning med demensramte Hvilken træning anbefales Sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz, Ældre Sagen Om ADEX forskningsprojektet Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg
Læs mereEKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?
Læs mereFysisk aktivitet hos små børn
SIDE 1 Fysisk aktivitet hos små børn Sund By Netværket Temagruppe om fysisk aktivitet 29. november 2016 Specialkonsulent Lisa von Huth Smith SIDE 2 Program Anbefalingerne Fysisk aktivitet og sundhed Motorik,
Læs mereVi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten
Din krop ændrer sig livet igennem. Men vi har en tendens til først rigtigt at lægge mere mærke til forandringerne, når vi bliver ældre. Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden
Læs mereBiomedicinsk Institut. Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen Job: E-mail/tale med kollega Bente Stallknecht. Biomedicinsk Institut
En aktiv livsstil øger kalorieforbruget Aktivitet Inaktiv Aktiv Skyldes fedme for lidt motion? Ja Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen, 8 Job: E-mail/tale med kollega 6 Bente Stallknecht
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereNy forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal
Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn
9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereTrends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse
Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereBetydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt
Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt Peter Lund Kristensen (PhD) Associate professor Department of Sports Science and Clinical Biomechanics Research unit for Exercise Epidemiology
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mereRanders Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mere"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik
Læs mere"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereInspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad
Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen
Læs mereGør det let at vælge sundt i jeres kommune
Gør det let at vælge sundt i jeres kommune Der er brug for at tænke og prioritere fysisk aktivitet ind i byplanlægningen, på arbejdspladserne, i bygninger, i institutioner, på skoler og i hele uddannelsessystemet.
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereGuide: Sådan får du mere aktivitet ind i hverdagen
Guide: Sådan får du mere aktivitet ind i hverdagen Stillesiddende arbejde øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og tidlig død Af Lisbeth Kjær Larsen, 29. oktober 2012 03 Stolen er den store dræber 05 Fem
Læs mere