EUD-, SKP- og voksenelever udviklingen i elevtilgangen 1995 til 2000

Transkript

1 Ref.nr.: AER Dato: 10. september 2001 EUD-, SKP- og voksenelever udviklingen i elevtilgangen 1995 til 2000 Analyserapport fremlagt til møde i AER s bestyrelse den 18. september Side 1

2 Indholdsoversigt Indholdsoversigt...2 I. Indledning...3 I.1. Definitioner på anvendte begreber... 3 I.2. Datagrundlag... 3 I.3. Hovedresultater vedrørende påbegyndte EUD-aftaler... 4 I.4. Hovedresultater vedrørende påbegyndte SKP-aftaler... 5 I.5. Hovedresultater vedrørende påbegyndte voksenelevaftaler... 7 II. Påbegyndte EUD-aftaler i perioden 1995 til II.1. EUD: Hovederhvervsområder... 9 II.2. EUD: Elevtilgangens køns- og aldersfordeling II.3. EUD: Uddannelsesmønsteret II.4. EUD: Rekrutteringsmønsteret II.5. EUD: Offentlige og private arbejdsgivere II.6. EUD-tilgang, SKP-tilgang og praktikpladssøgende III. Påbegyndte SKP-forløb i perioden III.1. SKP: Hovederhvervsområder III.2. SKP-tilgangens køns- og aldersfordeling III.3. SKP-uddannelsesmønsteret III.4. SKP s betydning inden for enkelte uddannelser III.5. SKP: Restlæreaftaler III.6. SKP-ordningen: Sammenhænge med aktivering og revalidering III.7. SKP-opholdenes varighed III.8. SKP-ordningens resultater restlæreaftaler, afsluttede SKP-uddannelser og frafald IV. Påbegyndte voksenelevaftaler i perioden 1995 til IV.1. Voksenelever: Hovederhvervsområder IV.2. Voksenelevtilgangens køns- og aldersfordeling IV.3. Voksenelevernes uddannelsesmønster IV.4. Samspillet mellem AER s voksenrefusion og AF s tilskudsordning V. Bilag: Tilgang af EUD-elever, SKP-elever, restlæreaftaler og voksenelever fordelt på hoveduddannelser 1995 til Side 2

3 I. Indledning De senere års udvikling har i hovedsagen været præget af tre samtidige tendenser. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelsesområdet (EUD) er faldet, antallet af voksenelever er steget og tilgangen til skolepraktik (SKP) er steget. Der er næppe nogen tvivl om, at disse udviklinger i vidt omfang skal forstås i sammenhæng. Ligeledes er det givet, at de årsagssammenhænge, der ligger bag, er endog meget komplekse, og at den generelle udvikling er et aggregeret resultat af meget forskellige udviklinger på tværs af hovedområder, uddannelser, regioner etc. Udviklingen på EUD-området har stor betydning for AER og for de ordninger, AER administrerer. Derfor søger AER at følge udviklingen på området så nøje som muligt. AER har ved tidligere lejligheder fremlagt analyser vedrørende den generelle udvikling på EUDområdet, SKP og voksenlærlingeområdet. Sigtet med dette notat er at præsentere en opdatering af tidligere analyser, at uddybe tidligere belysninger af området samt at supplere analyser, som i de senere år er fremlagt af andre interessenter. I.1. Definitioner på anvendte begreber Analyserne, som præsenteres i det følgende omhandler EUD-aftaler, restlæreaftaler, SKP-elever og voksenelever. Når der i teksten tales om EUD-elever eller EUD-aftaler, skal dette forstås som elever i henhold til erhvervsuddannelsesloven, dvs. at SoSu-elever, landbrugselever og elever i de sidestillede uddannelser ikke indgår. Når der i teksten tales om restlæreaftaler vil der, med mindre andet er angivet, være tale om restlæreaftaler indgået med SKP-elever. Når der i teksten tales om voksenelever vil der, med mindre andet er angivet, være tale om elever, som er registreret som voksenelever i AER. I.2. Datagrundlag Datagrundlaget for analyserne består af tre hovedblokke: udtræk fra AER s registre (oplysninger fra EASY-P), sammenstillinger af data fra AER s registre og data fra den sammenhængende socialstatistik samt sammenstillinger af data fra AER s registre med data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens registre. Side 3

4 Data fra AER s egne registre Data fra AER s egne registre er oplysninger vedrørende påbegyndte EUD-aftaler og SKP-forløb, som er påbegyndt i perioden 1995 til Der er for hver enkelt elev bl.a. trukket oplysninger om alder, køn, startdato, slutdato, uddannelse og refusionssats. AER s opgørelse af tilgangen til EUD afviger fra tilsyneladende tilsvarende tal opgjort af Undervisningsministeriet. Forskellen består i, at AER opgør de påbegyndte aftaler, mens Undervisningsministeriet opgør de indgåede aftaler. Forskellen kan synes teknisk og rent metodemæssig men har ikke desto mindre væsentlig betydning for resultaterne. Når der tælles indgåede aftaler, tælles alle aftaler med. Det indebærer, at elever, som skifter arbejdsgiver, tæller to gange uanset, at de reelt er i den samme uddannelse. Tælles der derimod påbegyndte aftaler, tælles eleven kun to gange, hvis eleven skifter hovederhvervsområde. Dernæst har det betydning, at Undervisningsministeriet tæller aftalerne pr. den dag, de modtages af skolerne, mens AER tæller pr. aftalens begyndelsesdato. Det vurderes, at AER s opgørelsesmetode er den bedst egnede i forhold til at opgøre det reelle antal aftaler, og i forhold til at tidsfæste disse. AER-data sammenstillet med data fra den sammenhængende socialstatistik Med henblik på at belyse betydningen af aktivering og revalidering for tilgangen til SKP-ordningen har AER fået udført en række særkørsler hos Danmarks Statistik. Særkørslerne består i, at der for samtlige elever, der har påbegyndt et SKP-forløb i perioden 1995 til 1999, er hentet oplysninger om de i sammenhængen relevante offentlige ydelser, eleverne måtte have oppebåret indenfor 12 måneder før SKP-start, i tiden umiddelbart før SKP-start og i tiden indtil 12 måneder efter SKP-start. Oplysningerne om offentlige ydelser er hentet fra den sammenhængende socialstatistik. Den sammenhængende socialstatistik rummer endnu ikke data for 2000, hvorfor kørslerne kun omfatter tiden fra 1995 til AER-data sammenstillet med data fra AMS s registre Med henblik på en nøjere vurdering af samspillet mellem AF s tilskudsordning til voksenelever og AER s refusionsordning herunder den højere refusionssats for voksenelever er der foretaget en sammenligning af data fra AER vedrørende elever, som var over 24 år ved uddannelsens begyndelse, og data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende AF-støttede voksenelever. I.3. Hovedresultater vedrørende påbegyndte EUD-aftaler Antallet af påbegyndte EUD-aftaler er i perioden 1995 til 2000 formindsket med omkring 25%. Den relative tilbagegang er markant større inden for det merkantile område end inden for det tekniske område. I midten af 90 erne vedrørte ca. 42% af alle EUD-aftaler merkantile uddannelser - i dag er niveauet ca. 35%. Side 4

5 Inden for det merkantile område er tilbagegangen fælles for alle uddannelser med undtagelse af finansuddannelserne, mens den inden for de tekniske uddannelser især vedrører det industrielle hovederhvervsområde og levnedsmiddelområdet. Der er sket væsentlige forskydninger i uddannelsesmønsteret. Det merkantile område fylder relativt mindre, mens bl.a. bygge- & anlægsområdet fylder relativt mere. Der er sket et forholdsvis kraftigt skred i elevtilgangens aldersfordeling, og de ældre aldersgruppers tyngde i den samlede tilgang er især blandt kvinderne øget. Nedgangen i antallet af påbegyndte praktikpladser vedrører udelukkende de yngre aldersklasser. Jo yngre elevgruppe, desto større relativ nedgang i antallet af påbegyndte aftaler, og jo ældre elevgruppe, desto større relativ stigning i antallet af påbegyndte aftaler. I dag vedrører hver fjerde påbegyndte EUD-aftale elever, som er 25 år eller ældre. For blot 5 år siden gjaldt det hver ottende EUD-aftale. Gennemsnitsalderen for nye elever er steget med omkring 2 år i perioden. Den generelle stigning i gennemsnitsalderen skyldes stort set den øgede tilgang af voksenelever, demografiske forskydninger og et øget antal restlæreaftaler. Voksenelevers andel af det samlede antal påbegyndte aftaler er øget markant fra 1997 til 1999, mens der fra 1999 til 2000 er indtrådt et kraftigt fald. Voksenelever udgør i dag omkring 50% af tilgangen af elever over 24 år andelen er højere blandt mandlige elever og væsentligt lavere blandt kvindelige elever. Restlæreaftaler udgør i dag en væsentligt større andel af det samlede antal påbegyndte EUDaftaler, end tidligere. Restlæreaftaler spiller en meget forskellig rolle inden for de forskellige hovederhvervsområder betydningen er generelt større på det tekniske område og herindenfor ikke mindst i de meget store uddannelsesområder industriuddannelser og bygge- & anlægsuddannelser. Den andel af de samlede EUD-aftaler, der indgås på traditionelle vilkår d.v.s. der er ikke tale om voksen- eller restlæreaftaler er blevet væsentligt mindre. De påbegyndte EUD-aftalers fordeling mellem offentlige og private arbejdsgivere er relativt stabil. Statens andel af det samlede antal påbegyndte EUD-aftaler i den offentlige sektor er mindsket i de seneste år. Derimod har amterne øget antallet af påbegyndte EUD-aftaler. Antallet har været nogenlunde konstant for kommunernes vedkommende. I.4. Hovedresultater vedrørende påbegyndte SKP-aftaler Antallet af påbegyndte SKP-forløb er mere end fordoblet i perioden 1995 til 2000 fra et niveau af størrelsesordenen påbegyndte forløb til aktuelt af størrelsesordenen knap Stigningen vedrører især de industrielle uddannelser, bygge- & anlægsuddannelserne og kontoruddannelserne, som tilsammen står for ca. 2/3 af den samlede tilgang til SKP. Kvindelige elevers andel af tilgangen til SKP er i perioden øget fra ca. 35% til godt 40% af den samlede tilgang. Side 5

6 De yngste aldersgrupper fylder relativt mindre i den samlede tilgang. Elever, som er 24 år eller yngre, udgør aktuelt ca. 68% af tilgangen. Det er et fald fra omkring 72% midt i 90 erne. I tilgangen af mandlige SKP-elever udgør de ældre aldersklasser i dag en lidt mindre andel end for 5 år siden. Derimod udgør de ældre aldersklasser en markant større andel af tilgangen af kvindelige SKP-elever. Der kan konstateres en stigning i gennemsnitsalderen blandt de kvindelige elever og et fald blandt de mandlige elever, men der er store variationer på tværs af hovederhvervsområder. Gennemsnitsalderen blandt nye SKP-elever er i dag gennemgående lavere end blandt nye EUDelever. I midten af 90 erne var forholdet det omvendte endda forholdsvis markant. Der er sket væsentlige forskydninger i elevtilgangens fordeling på uddannelser. Den største uddannelse i SKP er i dag kontoruddannelserne, som for få år siden stort set ikke havde nogen betydning i SKP-sammenhæng. Det kan konstateres, at den generelle stigning i gennemsnitsalderen blandt nye SKP-elever stort set fremkaldes af udviklingen inden for en række uddannelser med en traditionelt stor overvægt af kvindelige elever - herunder især de merkantile uddannelser. En række uddannelser beklædningshåndværkeruddannelsen, tandteknikeruddannelsen og dataog kommunikationsuddannelsen m.fl. kan stort set karakteriseres som SKP-uddannelser, idet en meget stor andel af de elever, som påbegynder disse tre uddannelser, gør det via SKP. Antallet af påbegyndte restlæreaftaler indgået med SKP-elever er steget betydeligt. Kvindernes andel af det samlede antal elever, som opnår en restlæreaftale, er øget væsentligt. I modsætning til tidligere indgås en relativt stor andel af restlæreaftalerne med elever i de ældre aldersgrupper. Især blandt kvindelige elever indgås en meget stor andel af restlæreaftalerne i dag med elever over 24 år 55% i 2000 mod 22% i Blandt de mandlige elever derimod er kun ca. 20% af de elever, der påbegynder en restlæreaftale, ældre end 24 år en stigning fra ca. 15% i Restlæreaftaler indgås i dag gennemgående tidligere, end det førhen var tilfældet. Der udbetales kun praktikpladstilskud AER-tilskud til arbejdsgivere, som ansætter SKP-elever i restlæreaftaler - for godt 60% af alle i udgangspunktet tilskudsberettigede restlæreaftaler påbegyndt i Den andel af det samlede antal restlæreaftaler indgået med SKP-elever, som AER udbetaler praktikpladstilskud til, er faldende. Ca. 360 restlæreaftaler påbegyndt i perioden er bevilget løntilskud fra AF det svarer til 6% af alle periodens restlæreaftaler og ca. 19% af de restlæreaftaler, der indgået med elever over 24 år. Løntilskud fra AF, som resulterer i bortfald af AER-tilskud, kan således langt fra forklare det forhold, at der kun udbetales praktikpladstilskud for godt 60% af alle i udgangspunktet tilskudsberettigede restlæreaftaler påbegyndt i 2000, og at den andel af det samlede antal restlæreaftaler indgået med SKP-elever, som AER udbetaler praktikpladstilskud, er faldende. For en stigende andel af nye SKP-elever aktuelt for godt 45% - gælder, at SKP-forløbet påbegyndes som led i eller i forlængelse af aktivering eller revalidering. I den gruppe, der påbegynder et SKP-forløb som led i eller i forlængelse af aktivering eller revalidering, er 60% kvinder. Derimod udgør kvindelige elever kun 33% af de elever, som påbegynder SKP på almindelige vilkår. Side 6

7 Gennemsnitsalderen i gruppen af elever, for hvem påbegyndelsen af et SKP-forløb har forbindelse med aktivering eller revalidering, er stigende. Gennemsnitsalderen er faldende, for øvrige elever. Kontoruddannelserne spiller en langt større rolle blandt de aktiverede og revaliderede end blandt øvrige SKP-elever. Inden for en række uddannelser udgør aktiverede og revaliderede en meget stor del af den samlede SKP-tilgang. Langt den overvejende del af de elever, som når frem til SKP-start som led i et aktiverings- eller revalideringsforløb, ophører med at modtage ydelser fra de visiterende myndigheder enten ved starten i SKP eller kort derefter. På trods af den øgede tilgang synes den andel af eleverne, der opholder sig mindre end et år i SKP, at være nogenlunde konstant godt 50%. Ligeledes synes en nogenlunde konstant andel på 45% at opnå en restlæreaftale. Godt 23% af de elever, som påbegyndte en uddannelse i SKP i 1995 og 1996, er endt med at afslutte uddannelsen i SKP. Andre godt 45% har opnået en restlæreaftale, mens den resterende andel er faldet fra SKP. Mønsteret fra 1995 og 1996 vil være gentaget af 1998-årgangen, når alle elever har forladt SKP. Det samme ser ud til at ville gøre sig gældende for elevårgangene 1999 og I.5. Hovedresultater vedrørende påbegyndte voksenelevaftaler Antallet af påbegyndte voksenelevaftaler er øget med omkring 300% i perioden 1995 til 1999 fra et niveau af størrelsesordenen påbegyndte aftaler om året til aktuelt af størrelsesordenen påbegyndte aftaler i 1998 og For 2000 er niveauet lavere - omkring aftaler. Stigningen i tilgangen af voksenelever hænger sammen med indførelsen af AF s tilskudsordning til voksenelever og en tilpasning hertil af AER s voksenelevregler. Voksenelever udgør aktuelt ca. 50% af de over 24-årige elever ca. 2/3 blandt mænd og ca. 1/3 blandt kvinder. Aktuelt udgør kvindelige voksenelever omkring 30 til 40% af den samlede voksenelevtilgang mod ca. 20% midt i 90 erne. Voksenelever udgør i dag 10 til 12% af den samlede EUD-tilgang mod 2 til 3% i midten af 90 erne. Tilgangen af elever, som er over 24 år, men som ikke er voksenelever, har i hovedsagen været konstant i perioden med ca til elever. De tekniske uddannelser står for ca. 80% af den samlede tilvækst i voksenelevtilgangen fra 1995 til 1999 herunder især bygge- og anlægsuddannelserne, industriuddannelserne og serviceuddannelserne. Voksenelever var stort set ukendte inden for nogle hovedområder indtil Det gælder for hele det merkantile område, de grafiske uddannelser, serviceuddannelserne og jordbrugsuddannelserne. Voksenelever udgør inden for nogle områder og uddannelser, en endog meget stor del af den samlede EUD-tilgang. Det gælder inden for transportuddannelserne og inden for visse serviceuddannelser. Side 7

8 Antallet af voksenelever er faldet markant - knap 25% - fra 1999 til Faldet vedrører især voksenelevaftaler, som anerkendes som sådan af AER, og som samtidig støttes af AF. Nedgangen i antallet af påbegyndte voksenaftaler vedrører primært mandlige elever. Faldet vedrører først og fremmest de industrielle uddannelser, bygge- & anlægsuddannelserne og transportuddannelserne. Nedgangen vedrører ganske bestemte uddannelser. Herunder især træfagenes byggeuddannelse, elektrikeruddannelsen og landtransportuddannelsen. Nedgangen er desuden koncentreret til ganske bestemte regioner herunder især Københavnsområdet, Østjylland og Nordjylland. Baggrunden er en politikændring hos de regionale arbejdsmarkedsråd. Herunder tages der i højere grad end tidligere hensyn til antallet af skolepraktikelever, når de regionale arbejdsmarkedsråd fastlægger hvilke uddannelser, der kan ydes støtte til. II. Påbegyndte EUD-aftaler i perioden 1995 til 2000 Antallet af påbegyndte EUD-aftaler er i perioden 1995 til 2000 formindsket med omkring 25% fra et niveau af størrelsesordenen påbegyndte aftaler om året til aktuelt af størrelsesordenen påbegyndte aftaler. Antallet af praktikpladssøgende elever er parallelt hermed steget. Ifølge Undervisningsministeriet er aktuelt omkring elever registrerede som praktikpladssøgende med et praktikpladsønske, der er bekræftet inden for de seneste 12 mdr., mens ca har bekræftet deres praktikpladsønske inden for 3 mdr. I den samme periode har den demografiske udvikling bevirket, at EUD-områdets primære rekrutteringsgrundlag er blevet mindre. Der er i dag ca. 15% færre i alderen 17 til 20 år end i årgangen er den mindste fødselsårgang i nyere tid i Danmark. De efterfølgende årgange er større, og faldet vil derfor ikke fortsætte. Fremskrivninger foretaget af Undervisningsministeriet viser, at de senere års fald i den potentielle tilgang fra omkring år 2003 til 2005 afløses af en fornyet tilvækst. Omkring 2010 forventes den potentielle elevtilgang at være ca. 10% højere end det aktuelle niveau. En varig nedgang i antallet af påbegyndte praktikpladser vil ud over at betyde begrænsninger i de unges uddannelsesmuligheder have væsentlig betydning for tilgangen af faglært arbejdskraft til arbejdsmarkedet. Ikke mindst på den baggrund er der indgået en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om en styrket indsats på praktikpladsområdet. I forlængelse heraf er der taget en lang række initiativer af de faglige udvalg, erhvervsskolerne, organisationerne m.fl. Resultaterne heraf kan dog endnu ikke spores i de data, som anvendes i beskrivelsen af udviklingen på området. Nedenfor præsenteres en række resultater fra forskellige analyser vedrørende udviklingen i antallet af påbegyndte EUD-aftaler. Side 8

9 II.1. EUD: Hovederhvervsområder Tabel II.1 viser de påbegyndte EUD-aftalers fordeling på hovederhverv for årene 1995 til De tilsvarende tal for de enkelte uddannelser findes i bilagstabellerne i afsnit V. Tabel II.1: Påbegyndte EUD-aftaler opdelt på hovederhverv 1995 til 2000 Industriuddannelser Bygge- & Anlægsuddannelser Grafiske uddannelser Serviceuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Finansuddannelser Handelsuddannelser Detailhandeluddannelser Dekoratøruddannelsen Merkantile uddannelser i alt Alle Undervisningsministeriets tal - alle Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Note: Nederst i tabellen er Undervisningsministeriets tal for antallet af indgåede praktikpladser angivet. Forskellen mellem AER s tal for påbegyndte aftaler og Uvm. s tal for indgåede aftaler fremkommer på grund af forskelle i opgørelsesmetode. Den vigtigste forskel er, at Uvm. tæller alle aftaler med. Det indebærer, at elever, som skifter arbejdsgiver, tæller to gange uanset, at de reelt er i den samme uddannelse. AER tæller kun dobbelt, hvis eleven skifter hovederhvervsområde. Dernæst har det betydning, at Uvm. tæller aftalerne pr. den dag, de modtages af skolerne, mens AER tæller pr. aftalens begyndelsesdato. I absolutte tal er den samlede nedgang i antallet af påbegyndte aftaler i perioden 1995 til af størrelsesordenen aftaler fordelt nogenlunde lige mellem de tekniske uddannelser og de merkantile uddannelser. Inden for visse områder er den kummulerede nedgang i perioden betydelig, fx industri- og kontorområdet. Den relative tilbagegang er markant større inden for det merkantile område end inden for det tekniske område. I midten af 90 erne vedrørte ca. 42% af alle EUD-aftaler merkantile uddannelser - i dag er niveauet ca. 35%. Udviklingen indenfor tre hovedområder industriområdet, kontoruddannelserne og detailhandeluddannelserne har i kraft af disse uddannelsesområders størrelse særlig stor betydning. Ca. 70% af den samlede nedgang vedrører disse tre områder. Inden for det merkantile område er udviklingen fælles for alle uddannelser med undtagelse af finansuddannelserne. Inden for de tekniske uddannelser vedrører udviklingen især det industrielle hovederhvervsområde og levnedsmiddelområdet. De to områder står for ca. 1/3 af den samlede nedgang i antallet af påbegyndte EUD-aftaler og for omkring 2/3 af nedgangen inden for de tekniske uddannelser. En række hovederhvervsområder har heroverfor haft en relativt stabil udvikling. Det gælder især serviceområdet og bygge- og anlægsområdet. Inden for disse områder er der tale om forholdsvis små udsving, som ikke kan tillægges nogen videre betydning dette gælder ikke mindst i lyset Side 9

10 af den samtidige demografiske udvikling, som i sig selv medfører en mindre potentiel tilgang. Det skal dog bemærkes, at begge områder er karakteriseret ved at have mange voksenelevaftaler. Ses der alene på de ordinære aftaler det vil sige excl. voksenelevaftaler og restlæreaftaler - er der inden for begge områder tale om en nedgang på over 20%. Den vigende tendens for påbegyndte EUD-aftaler generelt har været særlig markant fra 1996 til Et par faktuelle forhold, antages at have bidraget til denne udvikling. For det første bortfaldt det generelle praktikpladstilskud ved årsskiftet Det betød, at et ikke ubetydeligt antal praktikpladsaftaler blev påbegyndt tidligere (før årsskiftet 1996/1997), end det ellers vil have været tilfældet. For det andet blev de merkantile uddannelser ændret med et udvidet grundforløb. Det betød, at antallet af praktikpladssøgende elever i en periode var lavere, end det ellers ville have været. Som det fremgår, har antallet af påbegyndte aftaler imidlertid aldrig genfundet niveauet fra tidligere. Disse forhold kan have bidraget til nedgangen i antallet af påbegyndte aftaler, og de kan især have været medvirkende til at skabe det markante brud i Dog kan de langt fra forklare den generelle udvikling. Side 10

11 II.2. EUD: Elevtilgangens køns- og aldersfordeling Tabel II.2 viser antallet af påbegyndte EUD-aftaler i perioden 1995 til 2000 opdelt på køn og alder. Tabel II.2: Antal påbegyndte EUD-aftaler i perioden 1995 til 2000 opdelt efter køn og alder Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Kvinder < 20 år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år 544 3, , , , , , år 334 2, , , , , ,9 > 39 år 332 2, , , , , ,0 Mænd < 20 år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år 615 2, , , , , , år 291 1, , , , , ,1 > 39 år 261 1, , , , , ,0 Alle < 20 år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år 625 1, , , , , ,9 > 39 år 593 1, , , , , ,2 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli De kvindelige elevers andel af tilgangen er steget en anelse en udvikling der synes at hænge sammen med udviklingen på det merkantile område, hvor de kvindelige elever udgør en noget større andel af en væsentligt mindre samlet tilgang. Der er sket et forholdsvis kraftigt skred i elevtilgangens aldersfordeling. Selvom der i perioden er sket en markant nedgang i antallet af påbegyndte praktikpladser, er antallet af påbegyndte praktikpladser indgået med elever i de ældre aldersklasser øget betydeligt. Nedgangen i antallet af påbegyndte praktikpladser vedrører således udelukkende de yngre aldersklasser. I tabel II.3 er udviklingen i elevtilgangens aldersfordeling opsummeret, idet tabellen viser tilgangens fordeling på elever under 25 år henholdsvis over 24 år. Side 11

12 Tabel II.3.: Under 25-årige og over 24-årige som andel af tilgangen Til EUD 1995, 1999 og Under 25 år Over 24 år Under 25 år Over 24 år Under 25 år Over 24 år Kvinder Antal Andel i % 84,9% 15,1% 71,4% 28,6% 71,4% 28,6% Mænd Antal Andel i % 89,5% 10,5% 77,0% 23,0% 80,2% 19,8% Alle Antal Andel i % 87,7% 12,3% 74,7% 25,3% 76,6% 23,4% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Det fremgår af tabellen, at omkring hver fjerde EUD-aftale i dag vedrører elever, som er 25 år eller ældre. For blot 5 år siden gjaldt det hver ottende EUD-aftale. De ældre aldersgruppers tyngde i den samlede tilgang er større blandt kvinder end blandt mænd et forhold, som traditionelt har været gældende. De ældre aldersgruppers øgede vægt i den samlede tilgang til EUD-området er belyst yderligere i figur II.1. Figuren viser en indekseret fremstilling af udviklingen i elevtilgangen for forskellige aldersgrupper for perioden 1995 til Figur II.1: EUD-tilgangen indekseret for forskellige aldersgrupper Index (1995 = 100) > 39 år år år år år år < 20 år Figuren viser, at alle aldersgrupper under 25 år har haft en negativ udvikling, mens der er blevet flere i alle aldersgrupper over 25 år. Det er bemærkelsesværdigt, at udviklingen ser ud til systematisk at følge elevernes alder. Jo yngre elevgruppe, desto større relativ nedgang i antallet af påbegyndte aftaler, og jo ældre elevgruppe, desto større relativ stigning i antallet af påbegyndte aftaler. En del af denne udvikling kan forklares med den demografiske udvikling i perioden, som i store træk karakteriseres ved den samme tendens; men den kan dog langt fra stå alene som forklaring. Side 12

13 Eksempelvis er antallet af aftaler indgået med elever under 20 år faldet med ca. 45%. I den samme periode er antallet af årige, som nævnt, faldet med 15%. Ændringen i elevtilgangens alderssammensætning og gennemsnitsalder har forskellig styrke på tværs af hovederhvervsområder. Således er den generelle udvikling, som er beskrevet i figuren, væsentlig mere markant inden for de merkantile uddannelser end inden for de tekniske uddannelser. Inden for det merkantile område er tendensen stærkere i tilgangen af kvindelige elever, end den er i tilgangen af mandlige elever. På det tekniske område er forholdet omvendt. Udviklingen på det merkantile område hænger ikke mindst sammen med det forhold, at der praktisk taget ikke var voksenelever på området, før AF-ordningen blev indført i 1997 (jf afsnit IV.2). Tabel II.4 viser udviklingen i gennemsnitsalderen for nystartede EUD-elever opdelt på hovederhvervsområder. Tabel II.4: Gennemsnitsalderen for EUD-elever ved EUD-aftalens start 1995 til 2000 Industriuddannelser 19,6 19,9 21,6 22,3 21,9 21,8 Bygge- & Anlægsuddannelser 19,5 19,8 21,0 21,6 21,8 21,5 Grafiske uddannelser 21,6 22,4 21,9 23,0 23,6 23,5 Serviceuddannelser 20,9 21,4 21,9 22,3 24,6 25,2 Levnedsmiddeluddannelser 21,5 21,4 22,3 22,5 22,5 22,4 Jordbrugsuddannelser 20,8 21,3 21,7 22,9 22,4 22,4 Landtransportuddannelser 23,9 23,3 26,2 24,6 27,4 24,4 Øvrige tekniske uddannelser 24,3 24,9 24,6 25,6 26,4 26,6 Kontoruddannelser 21,8 22,3 22,7 23,2 23,6 24,0 Finansuddannelser 20,3 20,8 20,8 20,8 20,9 20,9 Handelsuddannelser 20,3 20,4 21,1 22,1 22,3 22,1 Detailhandeluddannelser 19,4 19,6 20,3 20,7 21,0 20,9 Dekoratøruddannelsen 21,6 21,7 23, Alle 20,5 20,7 21,7 22,1 22,5 22,4 Alle kvinder 21,4 21,8 22,6 23,0 23,6 23,8 Alle mænd 19,9 20,0 21,1 21,6 21,8 21,3 Undervisningsministeriets tal alle 21,1 21,3 22,3 22,6 22,9 23,0 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Note: Tabellen citerer nederst Undervisningsministeriets beregning af elevernes gennemsnitsalder. Det fremgår, at disse tal generelt er højere. Forskellen fremkommer på grund af metode forskelle ved tællingen af EUD-aftaler (se noten til tabel II.1), som bevirker, at Uvm. s opgørelse indeholder et antal dobbelttællinger, og at Uvm. ikke som AER tager udgangspunkt i uddannelsens startdato, men derimod i dens modtagelsesdato, som i reglen ligger noget senere. Det fremgår, at der er forholdsvis store forskelle med hensyn til gennemsnitsalder de enkelte hovederhvervsområder imellem. Det fremgår, at gennemsnitsalderen for nye elever er steget med omkring 2 år i perioden. Stigningen i gennemsnitsalderen gælder såvel for mandlige som for kvindelige elever, og det gælder inden for det merkantile område såvel som inden for det tekniske område. Gennemsnitsalderen er traditionelt højere blandt kvindelige elever end blandt mandlige. Forskellen er øget væsentligt i perioden. Serviceuddannelserne skiller sig ud ved en markant større stigning i gennemsnitsalderen end for alle andre områder. Årsagen hertil antages at være en ændring på området, hvorefter en række uddannelsesaktiviteter, som før fandt sted i andre regier, er omlagt til egentlige erhvervsudddan- Side 13

14 nelser. Der er herunder oprettet flere nye EUD-uddannelser på området, som især henvender sig til ufaglærte, som i forvejen er beskæftiget indenfor området - f.eks. serviceassistentuddannelsen. De senere års stigning i gennemsnitsalderen blandt nye EUD-elever hænger ikke mindst sammen med demografiske forskydninger og den markant øgede tilgang af voksenelever. For at kunne vurdere betydningen af voksenelevtilgangen for udviklingen i gennemsnitsalderen, er gennemsnitsalderen beregnet for tilgangen af EUD-elever excl. voksenelever. Resultatet er gengivet i tabel II.5. Tabel II.5: Gennemsnitsalderen for EUD-elever excl. voksenelever ved EUD-aftalens start 1995 til 2000 Industriuddannelser 18,9 18,8 19,5 19,4 19,2 19,7 Bygge- & Anlægsuddannelser 19,1 19,2 19,5 19,4 19,6 19,7 Grafiske uddannelser 21,4 21,6 21,7 22,1 22,4 22,7 Serviceuddannelser 20,9 21,3 21,7 21,6 22,2 22,4 Levnedsmiddeluddannelser 20,8 20,7 21,6 21,5 21,5 21,6 Jordbrugsuddannelser 20,7 21,2 21,1 21,3 21,1 21,4 Landtransportuddannelser 20,2 21,1 21,2 20,4 21,0 21,1 Øvrige tekniske uddannelser 24,3 24,9 24,6 25,1 26,2 26,2 Kontoruddannelser 21,7 22,3 22,7 22,8 23,1 23,4 Finansuddannelser 20,3 20,8 20,8 20,8 20,9 20,9 Handelsuddannelser 20,2 20,4 20,9 21,4 21,5 21,3 Detailhandeluddannelser 19,4 19,6 20,1 20,2 20,4 20,5 Dekoratøruddannelsen 21,6 21,7 23,2 Alle 20,1 20,3 20,9 20,8 20,9 21,1 Alle kvinder 21,2 21,5 22,2 22,1 22,5 22,7 Alle mænd 19,4 19,5 19,9 19,8 19,8 20,0 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Det fremgår af tabellen, at gennemsnitsalderen er steget med ca. 1 år for den andel af de nye EUD-elever, som ikke er voksenelever. Stigningen er lidt større blandt de kvindelige elever, end den er blandt de mandlige elever. Stigningen i gennemsnitsalderen genfindes inden for alle hovederhvervsområder. Blandt de større uddannelsesområder er stigningen lidt større inden for kontoruddannelserne end inden for andre områder. En sammenligning af tabel II.4 og tabel II.5 viser, at det især er den øgede tilgang af voksenelever, der trækker gennemsnitsalderen blandt nye EUD-elever i vejret. Den resterende stigning kan i vidt omfang forklares med demografiske forskydninger. Der synes således at være tale om en effekt, der i højere grad skyldes en ændret sammensætning i elevtilgangen, end f.eks. en adfærdsændring blandt unge uddannelsessøgende generelt. II.3. EUD: Uddannelsesmønsteret De senere års udvikling har betydet en forskydning i det samlede uddannelsesmønster. Målt udfra antallet af påbegyndte EUD-aftaler er bygge- og anlægsuddannelserne i dag den største samlede uddannelsesgruppe på EUD-området. Tidligere tilfaldt den position kontoruddannelserne og de industrielle uddannelser. Side 14

15 Tabel II.6. viser elevtilgangens fordeling på hovederhvervsområder for henholdsvis mandlige og kvindelige elever i 1995 og Tabellen uddyber tabel II.1. Tabel II.6: Tilgangen af mandlige og kvindelige elever fordelt på hovederhverv 1995 og Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Industriuddannelser 1,4% 29,6% 18,3% 2,6% 26,5% 16,6% Bygge- & Anlægsuddannelser 2,3% 26,0% 16,5% 4,0% 34,1% 21,7% Grafiske uddannelser 1,3% 1,6% 1,5% 1,5% 1,7% 1,6% Serviceuddannelser 10,5% 0,8% 4,7% 13,7% 0,7% 6,0% Levnedsmiddeluddannelser 13,7% 8,1% 10,4% 14,4% 8,2% 10,8% Jordbrugsuddannelser 3,7% 2,6% 3,0% 3,5% 2,8% 3,1% Landtransportuddannelser 0,5% 4,2% 2,7% 0,6% 4,1% 2,7% Øvrige tekniske uddannelser 2,0% 1,1% 1,4% 1,2% 0,5% 0,8% Tekniske uddannelser i alt 35,4% 74,1% 58,6% 41,4% 78,7% 63,3% Kontoruddannelser 33,7% 8,4% 18,5% 31,9% 6,4% 16,9% Finansuddannelser 2,6% 2,1% 2,3% 3,3% 2,3% 2,7% Handelsuddannelser 1,2% 3,5% 2,6% 1,9% 2,8% 2,4% Detailhandeluddannelser 26,7% 12,0% 17,9% 21,5% 10,0% 14,7% Dekoratøruddannelsen 0,5% 0,0% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% Merkantile uddannelser i alt 64,6% 25,9% 41,4% 58,6% 21,3% 36,7% Alle 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal i alt Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Tabellen viser, at der er sket væsentlige forskydninger i uddannelsesmønsteret set som elevtilgangens fordeling på hovederhvervsområder. Bygge- og anlægsområdet er i dag mål for en relativt større del af tilgangen af mandlige elever, mens især det merkantile område fylder relativt mindre. Serviceuddannelserne er mål for en relativt større del af tilgangen af kvindelige elever. Også her fylder især det merkantile område relativt mindre. Tabel II.7 viser de ti enkeltuddannelser, hvor der er påbegyndt flest uddannelsesaftaler i Tabellen viser også de enkelte uddannelsers ranking i Tabel II.7: De ti største EUD-uddannelser i 2000 Påbegyndte EUD-aftaler Andel 2000 Kumm Rank-95 Kontoruddannelser ,9% 16,9% 1 Detailhandelsudd ,7% 31,6% 2 Træfagenesbyggeudd ,5% 38,1% 4 Elektrikeruddannelsen ,6% 42,7% 5 Smedeuddannelsen ,6% 46,3% 3 Auto-&autoelektroudd ,3% 49,6% 6 Finansuddannelser ,7% 52,3% 10 Mureruddannelsen ,5% 54,8% 18 Handelsuddannelser ,4% 57,2% 8 Frisøruddannelsen ,3% 59,5% 13 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Side 15

16 Det fremgår, at der er sket en række forskydninger i perioden. De største enkeltuddannelser er fortsat kontoruddannelserne (alle specialer og uddannelser under ét) og detailhandeluddannelserne (alle specialer og uddannelser under ét). De ti største EUD-uddannelser står i dag for ca. 60% af den samlede tilgang. Koncentrationen af tilgangen omkring de største uddannelser er aftaget en anelse i perioden. II.4. EUD: Rekrutteringsmønsteret Ældre elevgruppers øgede vægt i det samlede billede må, som nævnt, antages i høj grad at hænge sammen med indførelsen af AF s tilskudsordning i Til belysning heraf vises i tabel II.8. tilgangen af elever over 24 år og tilgangen af voksenelever i forhold til den samlede tilgang. Tabel II.8: Tilgangen af voksenelever og EUD-elever over 24 år i perioden 1995 til 2000 Kvinder EUD-elever heraf elever over 24 år heraf voksenelever Elever over 24 år i % af alle EUD-elever 15,1% 17,4% 22,5% 25,8% 28,6% 28,6% Voksenelever i % af alle EUD-elever 1,3% 1,5% 3,5% 8,1% 10,6% 9,8% Voksenelever i % af alle elever over 24 år 8,4% 8,6% 15,8% 31,2% 37,2% 34,4% Mænd EUD-elever heraf elever over 24 år heraf voksenelever Elever over 24 år i % af alle EUD-elever 10,5% 11,5% 17,7% 22,1% 23,0% 19,8% Voksenelever i % af alle EUD-elever 3,3% 3,8% 9,0% 14,0% 15,0% 10,8% Voksenelever i % af alle elever over 24 år 31,8% 33,0% 50,5% 63,4% 65,1% 54,5% Alle EUD-elever heraf elever over 24 år heraf voksenelever Elever over 24 år i % af alle EUD-elever 12,3% 13,9% 19,7% 23,6% 25,3% 23,4% Voksenelever i % af alle EUD-elever 2,5% 2,9% 6,7% 11,6% 13,2% 10,4% Voksenelever i % af alle elever over 24 år 20,3% 20,6% 33,8% 49,4% 52,4% 44,4% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Voksenelevers andel af det samlede antal påbegyndte aftaler er øget markant efter Voksenelever udgør i dag 45-50% af tilgangen af elever over 24 år andelen er højere blandt mandlige elever og væsentligt lavere blandt kvindelige elever. Stigningen i tilgangen af voksenelever forklarer stort set stigningen i tilgangen af elever over 24 år. Antallet af voksenelever er faldet fra 1999 til Nedgangen vedrører især mandlige elever. Denne udvikling belyses mere udførligt i afsnit IV. En del EUD-aftaler er restlæreaftaler indgået med elever fra SKP-ordningen. Tabel II.9. viser udviklingen i antallet af restlæreaftaler indgået med tidligere SKP-elever i forhold til antallet af EUD-aftaler i øvrigt. Side 16

17 Tabel II.9: Tilgangen af elever i restlæreaftale og af EUD-elever i perioden 1995 til 2000 Kvinder EUD-elever heraf restlæreaftaler Restlæreaft. i % af alle EUD-aftaler 2,8% 2,0% 3,3% 3,5% 5,1% 7,1% Mænd EUD-elever heraf restlæreaftaler Restlæreaft. i % af alle EUD-aftaler 4,8% 3,4% 5,8% 5,1% 6,1% 8,7% Alle EUD-elever heraf restlæreaftaler Restlæreaft. i % af alle EUD-aftaler 4,0% 2,9% 4,8% 4,5% 5,7% 8,1% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Antallet af påbegyndte EUD-aftaler er faldet. Ikke desto mindre viser tabellen, at antallet af restlæreaftaler er øget væsentligt mod periodens slutning en stigning, som gælder både mandlige og kvindelige elever. Restlæreaftaler udgør i dag en væsentligt større andel af det samlede antal påbegyndte EUDaftaler end tidligere. Hvis tabel II.8 og tabel II.9 betragtes under ét, kan det konstateres, at den andel af de samlede EUD-aftaler, der indgås på traditionelle vilkår d.v.s. der er ikke tale om voksen- eller restlæreaftaler er blevet væsentligt mindre. I tabel II.10 vises restlæreaftalernes andel af det samlede antal påbegyndte EUD-aftaler fordelt på hovederhvervsområder. Side 17

18 Tabel II.10: Restlæreaftaler som andel af det samlede antal påbegyndte EUD-aftaler fordelt på hovederhvervsområder 1995 til 2000 Industriuddannelser 6,4% 4,3% 7,8% 6,1% 8,6% 11,3% Bygge & anlægsudd. 6,2% 4,5% 8,5% 7,7% 8,4% 11,5% Grafiske uddannelser 1,7% 2,8% 7,7% 4,5% 4,3% 6,1% Serviceuddannelser 4,0% 2,7% 5,3% 5,7% 4,9% 6,4% Levnedsmiddeludd. 5,6% 3,4% 6,5% 5,7% 5,4% 7,7% Jordbrugsuddannelser 6,2% 6,4% 7,6% 7,4% 7,6% 13,1% Landtransportudd. 11,7% 8,0% 8,7% 7,7% 7,5% 15,2% Øvrige tekniske udd. 5,6% 10,5% 13,1% 11,0% 16,2% 22,0% Kontoruddannelser 1,1% 0,7% 1,4% 1,3% 3,8% 6,0% Finansuddannelser Handelsuddannelser 0,5% 0,2% 0,5% 0,6% 1,1% 2,5% Detailhandelsudd. 1,2% 0,6% 0,6% 0,5% 1,4% 2,1% Dekoratøruddannelsen 1,3% 1,5% 0,0% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Tabellen viser, at restlæreaftaler spiller en meget forskellig rolle inden for de forskellige hovederhvervsområder betydningen er generelt større på det tekniske område og herindenfor ikke mindst i de meget store uddannelsesområder industriuddannelser og bygge- & anlægsuddannelser. Den føromtalte stigning i restlæreaftalernes andel af alle EUD-aftaler i 2000 kan, idet der tages hensyn til uddannelsesområdernes størrelse, især henføres til industriuddannelserne, bygge- & anlægsuddannelserne samt kontoruddannelserne. II.5. EUD: Offentlige og private arbejdsgivere Tabel II.11. viser offentlige og private arbejdsgiveres andele af det samlede antal påbegyndte praktikpladser i perioden 1995 til Side 18

19 Tabel II.11: EUD-aftaler påbegyndt i perioden 1995 til 2000 fordelt på private henholdsvis offentlige arbejdsgivere Tekniske uddannelser Private arbejdsgivere 93,9% 93,4% 91,7% 93,2% 93,6% 92,9% Offentlige arbejdsgivere 5,6% 6,0% 7,9% 6,4% 6,0% 6,6% Statslige arbejdsgivere 1,3% 1,6% 2,1% 2,2% 1,9% 1,6% Amtskommunale arbejdsgivere 1,3% 1,2% 1,6% 1,2% 1,4% 1,9% Kommunale arbejdsgivere 3,0% 3,1% 4,2% 2,9% 2,6% 3,0% Ukendt 0,5% 0,6% 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% I alt (antal) Merkantile uddannelser Private arbejdsgivere 86,4% 86,0% 86,0% 85,7% 84,7% 85,0% Offentlige arbejdsgivere 12,9% 13,2% 13,2% 13,7% 14,7% 14,5% Statslige arbejdsgivere 5,7% 5,7% 5,2% 5,5% 5,2% 5,2% Amtskommunale arbejdsgivere 2,7% 2,6% 3,2% 3,1% 3,4% 3,6% Kommunale arbejdsgivere 4,4% 5,0% 4,8% 5,1% 6,0% 5,7% Ukendt 0,7% 0,8% 0,7% 0,6% 0,7% 0,5% I alt (antal) Alle Private arbejdsgivere 90,8% 90,4% 89,3% 90,4% 90,5% 90,0% Offentlige arbejdsgivere 8,6% 8,9% 10,2% 9,2% 9,1% 9,5% Statslige 3,1% 3,3% 3,5% 3,5% 3,1% 2,9% Amtslige 1,9% 1,7% 2,3% 1,9% 2,1% 2,6% Kommunale 3,6% 3,9% 4,5% 3,7% 3,8% 4,0% Ukendt 0,6% 0,7% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% I alt (antal) Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen viser en relativt stabil fordeling mellem offentlige og private arbejdsgivere. Dog er de offentlige arbejdsgiveres andel af den samlede tilgang øget en anelse. Inden for gruppen af offentlige arbejdsgivere er der imidlertid sket en forskydning, idet statens andel af det samlede antal påbegyndte EUD-aftaler i den offentlige sektor er mindsket i 1999 og 2000 fra ca % til nu ca. 30%. Amterne har øget antallet af påbegyndte EUD-aftaler i sidste halvdel af perioden. Antallet i de senere år har været nogenlunde konstant for kommunernes vedkommende. Erhvervsuddannelsesområdet har i en rapport fra foråret 2001 også beskæftiget sig med EUDaftalernes fordeling på offentlige og private arbejdsgivere. I modsætning til tabellen ovenfor vurderede EUR udviklingen ud fra bestandstal beregnet af AER. I tabel II.12 vises en opdateret udgave af de data EUR bragte i sin rapport. Side 19

20 Tabel II.12: Bestanden af EUD-elever ultimo året i perioden 1995 til 2000 fordelt på private henholdsvis offentlige arbejdsgivere Tekniske uddannelser Private arbejdsgivere 94,7% 95,1% 94,7% 94,3% 94,2% 94,2% Offentlige arbejdsgivere 5,3% 4,9% 5,3% 5,7% 5,8% 5,8% Statslige arbejdsgivere 1,7% 1,8% 1,9% 2,3% 2,3% 2,1% Amtskommunale arbejdsgivere 1,1% 0,9% 1,0% 1,0% 1,1% 1,2% Kommunale arbejdsgivere 2,3% 2,1% 2,4% 2,4% 2,4% 2,5% Ukendt 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% I alt (antal) Merkantile uddannelser Private arbejdsgivere 84,6% 84,9% 85,3% 85,0% 85,3% 84,6% Offentlige arbejdsgivere 15,4% 15,1% 14,7% 15,0% 14,7% 15,4% Statslige arbejdsgivere 7,8% 7,6% 6,4% 6,1% 5,7% 5,6% Amtskommunale arbejdsgivere 2,7% 2,6% 3,0% 3,6% 3,4% 3,7% Kommunale arbejdsgivere 4,8% 4,8% 5,2% 5,3% 5,5% 6,0% Ukendt 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% I alt (antal) Alle Private arbejdsgivere 91,0% 91,6% 91,6% 91,5% 91,4% 91,3% Offentlige arbejdsgivere 9,0% 8,4% 8,4% 8,5% 8,6% 8,7% Statslige 4,0% 3,8% 3,4% 3,4% 3,3% 3,1% Amtslige 1,7% 1,5% 1,7% 1,8% 1,8% 2,0% Kommunale 3,2% 3,1% 3,3% 3,3% 3,4% 3,6% Ukendt 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% I alt (antal) Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen bekræfter en relativt stabil fordeling mellem offentlige og private arbejdsgivere. Mens de offentlige arbejdsgiveres andel af den samlede tilgang er øget en anelse, er de offentlige arbejdsgivers andel af bestanden dog faldet en anelse. Også på bestandsniveau ses en forskydning inden for gruppen af offentlige arbejdsgivere, som især indebærer en mindre elevbestand hos statslige arbejdsgivere. II.6. EUD-tilgang, SKP-tilgang og praktikpladssøgende Afslutningsvis og uden nogen videre detaljering viser tabel II.13 en sammenstilling af AER s opgørelse af EUD-tilgangen og SKP-tilgangen fordelt på hovederhvervsområder i 2000 med praktikpladskøen, således som den er fremstillet i Undervisningsministeriets opgørelser, idet AER ikke har egne data vedrørende praktikpladssøgende. Side 20

21 Tabel II.13: Påbegyndte EUD-elever og tilgangen af SKP-elever i 2000 sammenholdt med Undervisningsministeriets opgørelse af praktikpladssøgende ultimo april 2001 Praktikpladssøgende april 2001 (hvori indgår alle SKP-elever) EUDtilgang 2000 SKPtilgang 2000 Bekr. Inden for 3 mdr. Bekr. inden for 6 mdr. Bekr. inden for 12 mdr. Industriuddannelser Bygge- & Anlægsuddannelser Grafiske uddannelser Serviceuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Finansuddannelser Handelsuddannelser Detailhandeluddannelser Merkantile uddannelser i alt Alle Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 og Undervisningsministeriet august Tabellen tegner en overordnet billede af en praktikpladssituation præget af en væsentlig praktikpladsmangel. Tabellen fanger ikke det mangetydige billede, der tegner sig, hvis fokus rettes mod de enkelte uddannelser, og hvis der fokuseres på forskellige regioner. Om end der helt overordnet mangler praktikpladser, er der samtidig inden for nogle hovederhvervsområder på én gang uddannelser, hvor der er mange praktikpladssøgende og mange SKP-elever og uddannelser, hvortil der mangler elever. Noget tilsvarende gør sig gældende på tværs af regioner. Tabellens overordnede billede rækker heller ikke til en vurdering af de meget forskelligartede årsager og dynamikker, der knytter sig til udviklingen på de enkelte områder. Et mere detaljeret billede af sådanne forhold, forudsætter kvalitative data og analyser, som AER ikke umiddelbart har mulighed for at indsamle og udføre. III. Påbegyndte SKP-forløb i perioden Parallelt med de senere års nedgang i antallet af påbegyndte EUD-aftaler er tilgangen til SKP steget betydeligt. Antallet af påbegyndte SKP-forløb er mere end fordoblet i perioden 1995 til 2000 fra et niveau af størrelsesordenen påbegyndte forløb årligt til aktuelt af størrelsesordenen knap Nedenfor præsenteres en række resultater fra forskellige analyser vedrørende udviklingen i tilgangen til SKP. Side 21

22 III.1. SKP: Hovederhvervsområder Tabel III.1 viser tilgangen til SKP opdelt på hovederhvervsområder i perioden 1995 til De tilsvarende tal for de enkelte uddannelser findes i bilagstabellerne i afsnit V. Tabel III.1: Antal påbegyndte SKP-forløb opdelt på hovederhverv 1995 til 2000 Industriuddannelser Bygge- & anlægsuddannelser Grafiskeuddannelser Serviceuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Finansuddannelser Handelsuddannelser Detailhandeluddannelser Dekoratøruddannelser Merkantile uddannelser i alt Alle Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Det fremgår, at en meget stor del af stigningen i tilgangen til SKP vedrører de industrielle uddannelser, bygge- & anlægsuddannelserne og kontoruddannelserne tre i øvrigt meget store uddannelsesområder. De tre områder står for ca. 2/3 af den samlede tilgang til SKP. Tæt ved 80% af den samlede stigning i tilgangen til SKP i perioden vedrører disse tre områder. To af disse tre områder de industrielle uddannelser og det merkantile område er jf afsnit II.1. karakteriseret ved en betydelig nedgang i antallet af påbegyndte EUD-aftaler. Nedgangen i antallet af påbegyndte EUD-aftaler på kontorområdet er langt større end stigningen i tilgangen til området via SKP. Det samlede nettoantal af elever, som i løbet af et år påbegynder en kontoruddannelse, er således faldet med ca svarende til ca. 30%. Bygge- og anlægsområdet er et af de områder, hvor nedgangen i antallet af påbegyndte aftaler har været forholdsvis begrænset. Den samlede elevsøgning til netop disse uddannelser synes således at være øget. Det gælder især inden for tre uddannelser - træfagenes byggeuddannelse, elektrikeruddannelsen og bygningsmaleruddannelsen. Eksempelvis er antallet af påbegyndte aftaler øget med op mod 15% til omkring aftaler inden for den største af disse tre uddannelser, træfagenes byggeuddannelse. Samtidig er tilgangen til SKP øget med knap 200% til ca. 500 elever. Imidlertid udgøres stigningen i påbegyndte EUDaftaler stort set af restlæreaftaler. Samlet er antallet af elever, der påbegynder denne uddannelse, øget med netto ca. 300 elever svarende til 15%. III.2. SKP-tilgangens køns- og aldersfordeling Tabel III.2. viser tilgangen af SKP-elever opdelt på køn og alder. Side 22