Faglighed og professionalisme

Transkript

1 Faglighed og professionalisme Vi er her, fordi vi er på arbejde! Vi udøver vores arbejde med faglig stolthed Vi stiller os til rådighed for konstruktive faglige drøftelser Vi forholder os undersøgende til egen praksis Strategisk Ledelse Ledelse af dagtilbud er et fag, som udøves på baggrund af et pædagogisk fagligt fundament Ledelsen tager udgangspunkt i: Barnets trivsel, tryghed, udvikling og læring En anerkendende tilgang Rum for styrkelse af fagligheden Effektiv drift Fælles pædagogisk Grundlag Systemisk, relationsorienteret Socialkonstruktivistisk Anerkendende og inkluderende Forståelse for den historiske udvikling på området Børneperspektivet Fokus på: Den røde tråd i barnets liv Pædagogens forpligtelse til at søge indleven og indsigt i barnets perspektiv og livsverden Iagttagelse og refleksion Rundt om barnet Forældresamarbejde Samarbejde om overgange i barnets liv med særligt fokus på overgang til skole Samarbejde om den særlige indsats Side 1 af 8

2 Faglighed og professionalisme Allerød kommunes daginstitutioner er kendetegnet ved en god pædagogisk praksis, som sikrer at daginstitutionerne er professionelle udviklings- og læringsmiljøer med fokus på barnets udvikling, trivsel og deltagelse. God pædagogisk praksis er præget af, at Vores fokus er børnene og børnenes deltagelse i fællesskaberne. Alle børn i vores daginstitutioner oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet Vi er her, fordi vi er på arbejde! og vi bygger på et professionelt, fagligt samarbejde, Vi udøver vores arbejde med faglig stolthed og har fokus på det, vi samarbejder om. Vi forholder os bevidst til, at daginstitutionens rammer afviger fra traditionelle idealer om hjemlighed, fordi den er et professionelt rum omkring barnets udvikling og læring Vi stiller os til rådighed for konstruktive faglige drøftelser og forholder os undersøgende til egen praksis. Vi drøfter åbent, hvad vi oplever med børnene i hverdagen, vi reflekterer over oplevelserne ud fra vores viden om pædagogisk teori, og vi forholder os kritisk undersøgende til vores egen praksis på baggrund af disse fokuspunkter: Fokus på kultur og hverdag i institutionerne Hvad har været iværksat? Viden om kvalitative aspekter Hvilken udvikling har indsatsen bevirket? Afdækning af konkrete muligheder som støtter opgaveløsningen Hvilke nye områder ønskes udviklet, og hvordan sikrer vi plads til mere af det, der virker godt? Pædagogprofessionen Pædagogen arbejder altid med det mindste og det største. Al pædagogisk arbejde og alle dagligdagens pædagogiske aktiviteter skal kunne udøves i forhold til det pædagogiske værdigrundlag og de faglige idealer.. Derfor er vi nødt til at indgå aftaler om retning og fokus for det pædagogiske arbejde, som beskytter mod hovsaløsninger. Pædagoger og forældre bør aftale spilleregler, som sikrer, at pædagoger ikke bliver unødigt afbrudt i deres arbejde af telefoner og forældre. Pædagogens store udfordringer er at skabe rum til fordybelse og nærvær i det pædagogiske arbejde. I hver institution skal der kunne skabes et læringsmiljø, hvor pædagogens vigtigste sigte er børnenes potentialer og relationer. Dette pædagogiske arbejde sker altid i en veksling mellem nærvær og refleksion. At skabe ro og fokus om kerneydelsen er en opgave, som skal støttes i alle sammenhænge. Dette kræver, at pædagogerne er i stand til at synliggøre indhold og kvalitet i kerneydelsen og sætte mål for den. Side 2 af 8

3 Strategisk ledelse Ledelse af dagtilbud er et fag, som udøves på baggrund af et pædagogisk fagligt fundament. Strategisk Ledelse fokuserer på, at det enkelte dagtilbud er bæredygtigt såvel pædagogisk som ledelsesmæssigt og økonomisk. Ledere i Allerød kommune udøver ledelse på baggrund af kommunens fælles ledelsesgrundlag Derudover har ledere på dagtilbudsområdet en række personlige og fagspecifikke kompetencer og kvalifikationer. 1. Lederen har ansvar for, at Det fælles Grundlag for dagtilbuddene i Allerød implementeres, dokumenteres og evalueres. Det beskrives tydeligt, hvordan der arbejdes med en evalueringsform, som sikrer forskellige interessenters input til institutionens fortsatte faglige udvikling. 2. Kvalitetsudviklingen hænger sammen med en faglig og pædagogisk selvforståelse, hvor evnen til kritisk analyse, refleksion og synliggørelse af egen praksis er i fokus. Det er afgørende, at lederen skaber betingelser for, at pædagogernes faglige analyser og refleksioner. 3. Der arbejdes med udgangspunkt i barnets trivsel og læring i et fælles teoretisk og metodisk afsæt. Således er det pædagogikken, der definerer dagtilbuddenes virksomhed og administration. 4. Ledelsespraksis i Allerød baserer sig på en anerkendende tilgang 1. Lederen coacher og motiverer medarbejderne og sikrer, at der anvendes en anerkendende tilgang i den pædagogiske praksis. Lederen sikrer en fortsat udvikling af et højt fagligt niveau hos det pædagogisk uddannede personale og sikrer at dette afspejles i opgaveløsningen i institutionen. Med udgangspunkt i dagtilbuddets pædagogiske værdier varetager ledere i Allerød Kommune den administrative ledelse på baggrund af Administrationsgrundlag for Dagtilbud (se bilag) og Principper for økonomisk styring ( / PDF.ashx). Lederen har ansvar for at det udmeldte budget overholdes ud fra viden om: Gældende serviceniveau Udviklingen i det forløbne år Behov for ændringer og omprioriteringer 1 Baggrunden for den anerkendende tilgang er ideen om, at de bedste betingelser for læring og udvikling skabes ved at interessere sig for, og at være nysgerrig på det, der allerede fungerer godt. Det betyder, at der, også i svære tider skal gives plads til at arbejde fremadrettet med fokus på forhåbninger, drømme og visioner. Side 3 af 8

4 Lederen er til enhver tid forberedt på ændringer i de overordnede budgetforudsætninger (fx faldende børnetal). Det forventes, at lederens logistiske planlægning er så fleksibel, at kapacitet og forbrug kan varieres efter behov henover årene. Fælles pædagogisk grundlag Dagtilbudsområdet har siden 2006 arbejdet med en række faglige indsatsområder omkring temaet: Fokus på den røde tråd i barnets liv. Dagtilbuddenes opgave er som udgangspunkt at skabe udviklings- og læringsmiljøer, hvor alle børn kan finde sig til rette i et fællesskab. Dagtilbudsområdet har bevæget sig fra en overvejende individorienteret forståelse til at omfatte en systemisk eller relationsorienteret 2 forståelse. Det betyder, at indsatser i vores dagtilbud retter sig mod fællesskaber mere end mod individer ligesom det betyder, at det ikke alene er det enkelte barn, der udvikles og forandrer identitet, derimod er målet, at barnet lærer at deltage i sociale fællesskaber, som forudsætning for udvikling af identitet. tager afsæt i et konstruktivistisk lærings perspektiv 3 hvor barnets læring defineres som noget, der sker i relation til nogen eller noget et socialt læringssyn med fokus på deltagelse. Dagtilbuddene har derfor særlig fokus på børnenes sociale kompetencer 4. Den anerkendende tilgang og inkluderende praksis er vigtige grundpiller i Allerød kommunes daginstitutioner. Det betyder, at vores arbejde med kerneydelsen sætter værdigrundlaget i forgrunden og tager afsæt i en forståelse for børnenes viden, intentioner og hensigter. Børnene støttes i kompetencer og potentialer i fællesskabet, i en kultur og en pædagogik, som indretter sig efter, at børn er forskellige. Udgangspunktet for dagtilbuddene er, at forskellighed er en ressource, som skal fremmes og støttes. Dagtilbud og børnegrupper er fællesskaber, hvor vi skaber mening i begivenheder og handlinger gennem vores sprogbrug og kommunikation med hinanden. Der er derfor stor fokus på sprogets skabende kraft og på, hvordan de antagelser, vi tager for givet, er med til at forme den virkelighed, som vi synes, vi er "udsat" for. Vi fokuserer på og italesætter vores virkelighed. I et givent dagtilbud eller en given børnegruppe findes mange forskellige 2 Systemisk teori og tilgang. betyder, at de pædagogiske indsatser i vores dagtilbud retter sig mod fællesskaber mere end mod individer ligesom det betyder, at det ikke alene er det enkelte barn, der udvikles og forandrer identitet, men, at målet er at barnet lærer at deltage i sociale fællesskaber, som forudsætning for udvikling af identitet. 3 Social konstruktionisme betyder, at vi forstår institutionerne og børnegrupperne som fællesskaber, hvor vi skaber mening i begivenheder og handlinger gennem vores sprogbrug og kommunikation med hinanden. Vi har derfor stor fokus på sprogets skabende kraft og på, hvordan de antagelser vi tager for givet er med til at forme den virkelighed, som vi synes, vi er "udsat" for. Det er en grundlæggende idé i socialkonstruktionismen, at det vi fokuserer på og italesætter, skaber vores virkelighed - og at der i en given institution eller børnegruppe som oftest findes mange forskellige versioner af virkeligheden. Forandring og udvikling i institutionerne starter dermed med ændringer i sprog og kommunikationsmønstre. 4 Social kompetence handler basalt set om at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker og om at kunne udtrykke egne og aflæse andres følelser. Social kompetence kommer f.eks. i spil i samarbejds-, forhandlings- og konfliktløsningssituationer. Således kan social kompetence defineres som menneskers evne til at skabe støttende og konstruktive relationer og kontakter til andre mennesker og være i stand til at udtrykke sine egne og forstå andre menneskers følelser. (Ministeriet for børn og Undervisning 2005) Side 4 af 8

5 versioner af virkeligheden. Forandring og udvikling starter med ændringer i sprog og kommunikationsmønstre. Igennem de sidste år er der fokuseret særligt på barnets kompetence til relationsdannelse og de sociale kompetencer gennem følgende metoder: 1. Fri for mobberi Målet er at skabe en vedvarende, inkluderende kultur mellem 2-6 årige børn igennem gode børnefællesskaber i dagtilbudsmiljøet med forældreopbakning som en vigtig del af projektet. 2. Praksisfortællinger / Narrativ metode Iagttagelsen tager udgangspunkt i den konkrete selvoplevede fortælling og fungerer som afsæt for pædagogisk iagttagelse og beskrivelse af børn. Metoden kan indgå som del af den pædagogiske praksis i hverdagen og bidrager til det, der er kernen i det pædagogiske arbejde nemlig kendskabet til børnene. 3. Inkluderende læringsmiljøer i kommunens dagtilbud Personale og støttepædagoger - har ansvaret for, at alle børn i fællesskabet trives og oplever sig selv som værdige deltagere. Der skabes åbne og differentierede læringsrum, hvor pædagogikken tilrettelægges, således at børnenes integritet og forskellighed imødekommes. 4. Dialogisk kvalitetsmåling Målingsmetoden af det faglige arbejde i kommunens dagtilbud tager afsæt i et socialt læringssyn med fokus på deltagelse. Udgangspunktet for kvalitetsvurderingen er en sammenvævning af børns deltagelse, børns mulighed for deltagelse og det pædagogiske miljø omkring børns læring. Metoden stiller skarpt på alle børns muligheder for læring og deltagelse. Metoden skal bruges til at oplyse de forskellige interessenter om værdien og effekten af pædagogisk arbejde. For yderligere information henvises til intranettet aktuelt@alleroed.dk Børneperspektivet Den røde tråd i barnets liv bidrager til og understøtte et kvalitetsmæssigt pædagogisk udviklingsarbejde i daginstitutionerne. Forudsætningen for at børnene kan udvikle sig og lære, er at de føler sig sikre og trygge. De skal have det sjovt og få mod på det nye. Det er vigtigt, at dagtilbuddene sætter fokus på aktiviteter, som sikrer barnets trivsel. Derfor er vi enige i at alle børn har ret til at blive set, hørt og mødt med respekt og anerkendelse for den de er (jf. FN s Børnekonvention, artikel 12).. Anerkendelse er en særlig forståelsesmæssig og kommunikativ tilgang til mennesker, som betyder, at vi møder andre på deres side forstået som de tanker, behov, intentioner, ideer, værdier og holdninger, der ligger bag den umiddelbare iagttagelige adfærd. Børn har noget på hjertet med deres adfærd, og der eksisterer altid en intention bagved adfærden børn prøver at fortælle både sig selv og andre noget gennem deres adfærd. Pædagogen har ansvar for at forstå og sætte sig ind i de tanker og opfattelser, som barnet har om sit liv. Der skelnes mellem 1) Barneperspektivet, som beskriver trivsel, behov og intentioner hos det enkelte barn. og 2) Børneperspektivet, som tager udgangspunkt i fællesskabet parathed til at rumme hinanden og inddragelsen af børnegruppens kollektive perspektiver og intentioner Side 5 af 8

6 Barneperspektivet kræver, at pædagogen forsøger at se verden med barnets øjne, forstår at se på sig selv udefra, og gennem iagttagelse og refleksion finder frem til det enkelte barns ressourcer. Hvert enkelt barn med dennes forskelligheder og ideer har ret til en plads i fællesskabet. Børneperspektivet er en vedvarende bestræbelse på at forstå betingelserne, som de tager sig ud fra barnets perspektiv, hvilket betyder, at børn må ses og forstås som deltagere i de fællesskaber, de indgår i. Børnenes perspektiv og dermed indflydelse på egen hverdag er vigtig for deres læring og udvikling, ligesom det er vigtigt at følge op på deres ideer. Pædagogikken skal sikre børns ret til at blive inddraget. Indlevelse og indsigt i børns egen opfattelse af deres livsverden 5 er derfor en forudsætning for en sådan pædagogik Børneperspektivet er et væsentligt element i den pædagogiske praksis, og et øget fokus herpå vil samtidig øge kvaliteten af børnemiljøet og dermed også styrke børnenes trivsel og udvikling. Muligheden for at arbejde udviklingsorienteret med afsæt i børnenes egne perspektiver er ikke alene bestemt af den tid, vi har, men i højere grad af hvordan vi bruger den tid. Spørgsmålet bliver, hvordan de mange korte møder mellem børn og voksne, som karakteriserer hverdagen i daginstitutionen, kan gribes og bruges som afsæt for inddragelse af børnenes perspektiver med henblik på demokratisering og kvalificering af det pædagogiske arbejde. De simple svar på det spørgsmål er `tilstedeværelse i nuet, at `lytte med alle sanser`, gribe det positive`, `følge barnets initiativ, og at lære af det`. Stress og tidspres kan udgøre væsentlige barriere herfor. Pointen er derfor ikke, at det ikke vil kunne blive bedre med flere ressourcer, men derimod at det ikke kommer af sig selv med flere ressourcer. Og selv med de aktuelle ressourcer er der mulighed for at gøre det bedre og få mere overskud i arbejdet med børnene, hvis man fokuserer på muligheden i de korte møder. Et eksempel: Du går forbi rummet med børnenes toiletter og standser op fordi der lyder høje plask sammen med høje børnestemmer. På gulvet ligger vand og i vasken svømmer legetøj og toiletruller. Børnenes tøj er plaskvådt. Fra et voksenperspektiv ligger det lige for at se situationen som noget svineri og som besværlig: Der skal ryddes op og tørres af, børnene skal have rent tøj på. Set fra et børneperspektiv handler det om noget helt andet. Måske er de optaget af, hvad der kan sejle (flyde), og hvad der synker til bunds. Måske er de opstemte over, at det lykkedes at lave en prop i vasken, eller måske er der noget helt tredje på spil. Det kan man ikke vide, men man kan blive klogere på det ved ikke straks at gribe til handling, og i stedet iagttage dem og deres kommunikation og engagement et øjeblik. Gennem iagttagelse og refleksion vil man kunne lære noget om børnene og det, de for tiden er engageret i. Dette kan man bruge både i nuet og i den nærmeste fremtid til at møde og understøtte børnene, der hvor de er. 5 Livsverdenen er den subjektive verden, vi lever i. Den rummer kulturen, menneskers indbyrdes relationer og vor personlige identitet, og den bygger på sproglig kommunikation (Gyldendals Store Danske Encyklopædi) Side 6 af 8

7 Rundt om barnet Samarbejdsformen på 0 18 års området tager udgangspunkt i nærhedsprincippet. Det betyder, at: vi er i dialog med dem, det handler om at vi skaber resultater gennem dialog. Dette er det bærende princip for daginstitutionernes samarbejde omkring Allerød kommunes børn og unge. Samarbejdet mellem daginstitutionen og forældrene: I Allerød Kommune lægger vi stor vægt på et godt samarbejde mellem forældre og medarbejdere. Det gælder både i forhold til det enkelte barn og i forhold til børnegruppen. Forældrene inddrages i forhold omkring deres barn så tidligt som muligt. Forældrene er vigtige samarbejdspartnere omkring den del af barnets udvikling og læring, som foregår i dagtilbuddet. Det forventes, at forældrene udviser interesse for deres barns dagtilbud, bakker op og deltager aktivt i den pædagogiske dagligdag med deres barn. Det kan fx være forældres ansvar at arrangere og afholde forældremøder og arrangementer, eller det kan være, at der etableres et målrettet samarbejde omkring børnenes venskaber på kryds og tværs i børnegruppen, som støttes både i dagtilbuddet og af forældrene. Først og fremmest er det vigtigt, at forældre og dagtilbud er enige om opgavefordelingen mellem pædagoger og forældre hvad er pædagogernes vigtigste opgaver, og hvad kan forventes af forældrene? Ved fællesskabet repræsenteres forældregruppen af en demokratisk valgt Forældrebestyrelse, som udarbejder principper for daginstitutionens pædagogik og hverdag (jf. Dagtilbudslovens 15 samt Vedtægter for forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner i Allerød Kommune). Det er kendetegnende for forældrebestyrelserne, at de vægter et udviklende og inkluderende læringsmiljø, hvor medarbejdere og forældre i fællesskab sætter rammerne for livet i daginstitutionen. Forældrebestyrelserne søger maximal indflydelse med et højt informationsniveau og inddragelse af flest mulige aktører. Gennem forældrebestyrelsen er forældrene med til at prioritere det pædagogiske arbejde ved børns overgang fra børnehave til skole og fritidsordning. Samarbejdet mellem daginstitutionen og skolen: Det pædagogiske arbejde i daginstitutionen bygger på læring og trivsel, og det skal skabe rum for børns udvikling og samfundsmæssige dannelse. Institutionens pædagogiske læreplan er den oplagte ramme til at beskrive, hvordan vi vil give børn mulighed for at medbringe relevante oplevelser og erfaringer ved overgangen fra daginstitution til skole. Hver daginstitution beskriver sine pædagogiske målsætninger, hvordan man vil organisere og realisere arbejdet med overgangen og samarbejdet med skole og fritidsinstitution. Institutionslederen har det overordnede ansvar for arbejdet. I lokalområderne er der tradition for, at daginstitutionen og skolen samarbejder. Der aftales fokuspunkter, hvor der skal arbejdes med, som hvor bor jeg hvor ligger min skole som forberedelse til minisfo/skole. Som udgangspunkt får alle børn mulighed for at besøge skolen sammen med kammeraterne fra daginstitutionen inden start i skolens minisfo. Dagin- Side 7 af 8

8 stitutionen stiller sig til rådighed for overleveringssamtaler med skolen, hvor alle børn gennemgås, så skolen har de bedst mulige forudsætninger for at sammensætte klasserne, og give børnene de bedst mulige rammer. Alle børn udfylder en skriftlig dokumentation som inkluderer dets eget udtryk. Denne beskriver i billeder og ord, kort - lidt om tiden i børnehaven og medbringes i minisfo/skole. Børnene besøger daginstitutionen i september/oktober, efter de er startet skole i august. Daginstitutionen og den særlige indsats Når daginstitutionen bekymrer sig om et barns trivsel og eller udvikling beskriver daginstitutionen i samarbejde med forældrene til Familieafdelingen og eller PPR. Der kan være bekymringer i forhold til den sproglige-, den fysiske-, den sociale-, og den almene trivselsudvikling. Beskrivelsen sendes til forvaltningen, hvor der træffes en beslutning ud fra det beskrevne, hvilken specialist, der skal hjælpe medarbejderne til at blive klogere på barnet ud fra en inkluderende synsvinkel. EVALUERING For at være tro mod visionen om at resultater skabes gennem dialog, evalueres den pædagogiske praksis regelmæssigt i kraft af dialogisk kvalitetsmåling. I et forpligtende samarbejde mellem dem, det handler om: børn, forældre og medarbejdere, forvaltningen og det politiske niveau drøftes kvalitetsudviklingen i det enkelte dagtilbud og på det samlede dagtilbudsområde. Det skaber ikke værdi for nogen, at de pædagogiske resultater indsamles i skriftlige rapporter, som opbevares for eftertidens undren. REFERENCER Det fælles Grundlag for den pædagogiske indsats i Allerød Kommunes dagtilbud er blevet til i et struktureret samarbejde mellem forvaltningen og dagtilbudslederne. Undervejs er forløbet inspireret såvel af faglige artikler som talte ord og drøftelser med spændende oplægsholdere. Tak for god og udfordrende inspiration og oplæg fra: Cand. pæd. psyk. Agnete Kramme, Odense kommune Kulturforsker Bjørg Kjær, DPU Forældrebestyrelsesformand Bente Riis, BHU Vestvej Professor Dion Sommer og psykolog Jens Andersen på konferencen: Pædagogikkens 2020 plan for leg, læring og inklusion. Desuden har vi brugt af intentioner og overvejelser fra følgende artikler: Klaus Maigaard, Faglig dybde og strategisk flyvehøjde, fra artikelsamlingen: Pædagogprofessionens udfordringer de kommende år, BUPL 2008 Hanne Warming: Børneperspektiver Akademisk Forlag 2011 Ingrid Busck: Barnet i børneperspektiv Psykologisk Nyt 6, 2009 Side 8 af 8