Grundlæggende økonomi

Transkript

1 Grundlæggende økonomi Facitliste til 9. reviderede udgave 2016 Bent E. Nielsen Jens Christian Huusmann

2 Opgave 1.1. Camillas budget I Camilla er ufaglært butiksassistent i Brugsen og bor i en 2-værelses lejlighed. Nedenfor ses, hvad hun forventer at have af indtægter og udgifter for april måned. Indtægter Løn efter skat kr. Faste udgifter Husleje (inkl. varme, vand, m.m.) Fagforeningskontingent A-kasse Forsikringer Medieafgift (licens) Mobil kr. 300 kr. 350 kr. 250 kr. 200 kr. 150 kr. Variable udgifter Mad- og drikkevarer Toiletartikler Frisør Tøj Biograf Transport kr. 250 kr. 750 kr. 800 kr. 200 kr. 600 kr. A) Beregn de faste udgifter i % af indtægten. Faste udgifter: kr. / kr. * 100 = 37 % B) Beregn de variable udgifter i % af indtægten. Variable udgifter: kr. / kr. * 100 = 38 % C) Beregn de samlede udgifter i % af indtægten. Samlede udgifter: ( ) / * 100 = 75 % D) Hvor meget har Camilla tilovers ifølge sit budget? Til rest: ( kr ) = kr. / * 100 = 25 %

3 Opgave 1.2. Camillas budget II Camilla fra opgave 1.1 beslutter sig for at spare op til en ferie, men det betyder, at hun må sørge for at få flere penge tilovers hver måned. Diskuter om og hvordan Camilla kan: A) Øge indtægterne kr. er mange penge udbetalt. Men hun kan evt. tage nogle ekstra weekendvagter, som giver noget ekstra til en højere løn B) Formindske udgifterne. De faste udgifter er svære at reducere. Hun må forsøge at reducere de variable udgifter. Opgave 1.3. Abonnement og taletid ved mobiltelefoni Sammenlign, hvad I hver især betaler for mobiltelefoni. Betaler I abonnement, fast pris eller kun forbrug? Sammenlign gerne selskaberne. Opgave 1.4. Dit eget budget I denne opgave skal du lave dit eget budget. Opgaven kan med fordel laves på nedenstående link. De fleste pengeinstitutter har også budgetprogrammer, som kan bruges. Individuel besvarelse

4 Opgave 1.5. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Tøj og sko er eksempler på faste udgifter. Et budget er det samme som et regnskab. Husleje er en fast udgift. Mad er et eksempel på basisvarer. Medieafgift (licens) er en variabel udgift. Køleskab og stereoanlæg er eksempler på varige forbrugsgoder. Et budget viser, hvor meget der skal betales i skat. Banken ringer, hvis budgettet ikke bliver overholdt. Forsikring er et eksempel på en fast udgift. Betalingsservice betaler altid regningen på sidste betalingsdag. Vigtige begreber i kapitel 1: Basisvarer

5 Opgave 2.1. Renteberegninger A) Peter sætter kr. i banken. Hvor stort et beløb får han i rente det første år, hvis renten er 2 % p.a.? Peter får i rente: kr. * 2 % = 110 kr. B) Susanne har et år fået 525 kr. i rente. Banken giver 1,8 % p.a. i rente. Hvor stort et beløb havde Susanne ved årets begyndelse? Susanne havde ved årets begyndelse: 525 kr. /1,8 * 100 = kr. C) Ved årets begyndelse havde Jesper kr. i banken. Ved årets slutning var dette beløb vokset til kr. Hvor meget har Jesper fået i rente det år både i kroner og i %? Jesper har fået: ( ) = 460 kr. i renter I procent bliver det: 460/ * 100 = 4% D) Jørgen sætter kr. ind på en konto, der giver 3 % i rente p.a. Hvor meget får Jørgen i rente efter et år og hvor meget står der derefter på kon- toen? Jørgen får: kr. * 3% = 300 kr. Saldoen på kontoen: kr kr. = kr. Rentes rente Som det fremgår, bliver der tilskrevet rente til de beløb, der sættes ind på en opsparingskonto. Undlader man at hæve renterne, vokser beløbet med de ren- ter, der er tilskrevet. Næste gang der tilskrives rente, bliver der beregnet rente af det samlede beløb på kontoen, altså også af de renter, der er tilskrevet. Man taler i denne forbindelse om rentes rente.

6 Opgave 2.2. Rentes rente Du indsætter kr. i banken primo år 1 til 4 % p.a. Der hæves ikke fra kontoen i de næste 8 år. Beregn i nedenstående skema det årlige beløb inkl. renter, der er på kontoen. Beløb, kr. Kapital efter 1. år Kapital efter 2. år Kapital efter 3. år Kapital efter 4. år Kapital efter 5. år Kapital efter 6. år Kapital efter 7. år Kapital efter 8. år

7 Opgave 2.3. Beregning af rentes rente Torben indsatte kr. i banken den 1. januar. Han havde valget mellem to forskellige rentesatser, 2,0 % p.a. og 3,25 % p.a. Han har besluttet sig for ikke at hæve fra kontoen de næste 5 år. Beregn det årlige beløb inkl. renter ved beg- ge rentesatser 5 år frem. Beløb ved 2,0 % p.a., kr. Beløb ved 3,25 % p.a., kr. Indsat 1. januar Kapital efter 1. år Kapital efter 2. år Kapital efter 3. år Kapital efter 4. år Kapital efter 5. år Rentes rente-formlen I stedet for at beregne rentes rente for hvert eneste år (som i opgave 2.2 og 2.3) kan man beregne, hvor meget et beløb i dag (K 0 ) vokser til efter n terminer (K n ) ved hjælp af forrentningsfaktoren: K n = K 0 (1 + Ved en omskrivning af denne formel kan man desuden beregne, hvor stort et beløb man skal indsætte i dag, hvis man ønsker, at rentes rente skal vokse til et bestemt beløb (K n ): K 0 = K n (1 + Både forrentningsfaktoren og diskonteringsfaktoren kan findes i særlige tabeller, se bilag 1. Det er dog også ret nemt at beregne dem ved hjælp af lomme- regner, men det kræver, at man har tasten yx eller ^.

8 Eksempel 2.4. Beregning af slutbeløb ved hjælp af rentes rente-formlen. Opgave 2.4. Beregning af slutbeløb (K n ) Du skal finde slutbeløbet (K n ) i nedenstående skema. Startbeløbet er kr. % p.a. n Udregning K n, kr kr. * (1 + 0,02)^ kr kr. * (1 + 0,05)^ kr kr. * (1 + 0,10)^ kr. Eksempel 2.5. Beregning af startbeløb ved hjælp af rentes rente-formlen. Opgave 2.5. Beregning af startbeløb (K 0 ) Du skal finde startbeløbet (K 0 ) i nedenstående skema. Slutbeløbet skal være kr. % p.a. n Udregning K 0, kr kr. *(1+0,04)^ kr kr. * (1+0,04)^ kr kr. * (1+0,04)^ kr.

9 Opgave 2.6. Beregning rentes rente I I opgave 2.3 skulle du beregne, hvor meget kr. voksede til efter 5 år ved en rentesats på henholdsvis 2,0 % p.a. og 3,25 % p.a. Metoden, du brugte, var at lægge renten til for hvert år. Vis nu, hvordan du kan beregne de to slutbeløb direkte ved hjælp af rentes rente-formlen. Ved 2 procent: kr. * (1+0,02)^5 = kr. Ved 3,25 procent: kr. * (1+0,0325)^5 = kr. Opgave 2.7. Beregning af rentes rente II Sebastian har besluttet sig for at spare kr. op over en periode på 8 år. Rentesatsen på bankkontoen er 3 % p.a. A) Hvor meget skal Sebastian indsætte fra start, hvis beløbet med rentes rente skal vokse til kr.? Han skal indsætte: kr. * (1+0,03)^-8 = kr. B) Det viser sig, at Sebastian i år 0 kun har mulighed for at indsætte kr. Resten vil han indsætte, når der er gået 6 år. Hvor meget skal han indsætte efter 6 år, for at det kan blive til kr. efter 8 år? Trin 1 de kr. vokser til: kr. * (1+0,03)^8 = kr. Han mangler: kr kr. = kr. Trin 2: kr * (1+0,03)^-2 = kr. Han skal indsætte kr. efter 6 år, for at nå målet på kr.

10 Opgave 2.8. Beregning af forskellig rente Hr. Jensen har en opsparingskonto, som han hvert år indsætter penge på. Ren- ten er på 0,5 % p.a. for de første kr., der står på kontoen. Hvis der står mere end kr., er renten 1,75 % p.a. for den del af beløbet, der ligger ud over kr. Udfyld nedenstående skema, og find ud af, hvad der står på hr. Jensens konto efter hvert af de første 5 år. Det antages, at hr. Jensen ikke hæver på kontoen i de 5 år. År Indsat 1. januar Rentebeløb 0,5 % 1,75 % Beløb på kontoen 31. december 25, ,00 75, ,13 125,00 89, ,38 125,00 128, ,38 125,00 141, ,56 Opgave 2.9. Etableringskonto og iværksætterkonto En etableringskonto/iværksætterkonto er for dem, der gerne vil være selvstændige, f.eks. kommende landmænd. På skat.dk under Egen virksomhed kan du finde yderligere oplysninger om de to typer opsparingskonti. Besvar følgende spørgsmål. Du kan f.eks. få hjælp på den nævnte internet- adresse. A) Hvem kan oprette en etableringskonto/iværksætterkonto? Det kan alle som endnu ikke er fyldt 67 år B) Hvor meget kan man sætte ind på en etableringskonto/iværksætterkonto? Maks. 60 % af nettolønnen, dog mindst kr. pr. år og højst kr. pr. år.

11 C) Hvad skal opsparingen på en etableringskonto/iværksætterkonto bruges til? Til at købe afskrivningsberettigede aktiver (f.eks. bygninger og maskiner) - til betaling af løn og husleje og til køb af andel af selskab (APS el. A/S) D) Hvornår kan pengene på etableringskontoen/iværksætterkonto frigives? Pengene står på særskilte konti i banken og kan frigives straks, når etablering af virksomhed har fundet sted. Opgave Sammenligning af kontotyper Figur 2.1. Mybanker.dk. A) Gå ind på og sammenlign de renter, du får på dine egne konti (løn og eventuelle opsparingskonti) med, hvad andre pengeinstitutter giver i renter. Husk at holde øje med bankernes bindingsperiode B) Renten er én faktor. Gebyrer, antal betalingskort mv. er nogle andre. Hvilke betingelser gælder for din lønkonto (basiskonto)? Individuel besvarelse. Bemærk gebyr samt hvilke og hvor mange kort, man har til rådighed.

12 Opgave Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert En boligopsparing giver mere i rente end en lønkonto. Udtrykket (1+i) -n kaldes forrentningsfaktoren. Forkortelsen p.a. betyder hvert kvartal. På en etableringskonto er de årlige indskud fradragsberettigede. En skæv renteperiode er, når et beløb har stået på en konto i 2 år. På indestående får man typisk tilskrevet rente hver måned. Man kan altid hæve beløb fra en anfordringskonto. Et indestående på 850 kr. giver 20 kr. i rente, hvis renten er 2 %. p.a. På en etableringskonto skal der mindst indsættes kr. om året. Diskonteringsfaktoren fører et beløb tilbage. Vigtige begreber i kapitel 2: Renter

13 Opgave 3.1. Køb af obligationer I Lars overvejer at købe 4 %-obligationer til kurs 96,05 med et samlet pålydende på kr. A) Beregn kursværdi, kurtage, købspris, rente pr. år (i kr.) og direkte rente (i %). Beregning Beløb, kr. Kursværdi kr. * 96,05/ Kurtage, kr Købspris, kr. Rente pr. år, kr. Direkte rente, % * 4 % / * 100 4,13 % Opgave 3.2. Køb af obligationer II Søren Petersen køber obligationer med et samlet pålydende på kr. Kursen på obligationerne er 95,55, renten er 3,5 %. A) Hvor meget får Søren Petersen i årlig rente (i kroner)? Søren får i rente: kr. * 3,5 % = kr. B) Beregn Søren Petersens direkte rente pr. år i % (der skal ikke tages hensyn til kurtage). Købsprisen for obligationer: kr. * 95,55 / 100 = kr. Den direkte rente: 7.000/ * 100 = 3,66 %

14 Opgave 3.3. Køb af obligationer III Anders, Bjarke og Christian har købt obligationer. Beregn kursværdi, købspris, pålydende rente og direkte rente. Anders Bjarke Christian Pålydende værdi, kr. Kurs Pålydende rente, % Kursværdi, kr Kurtage, kr Købspris, kr Rente pr. år, kr Direkte rente, % 4,40 % 5,23 % 5,97 % Opgave 3.4. Køb af obligationer IV Anne, Benedicte og Camilla har også købt obligationer for kr. Kursen var dog forskellig på købstidspunktet. Beregn kursværdi, købspris, pålydende rente og direkte rente. Anne Benedicte Camilla Pålydende værdi, kr. Kurs Pålydende rente, % Kursværdi, kr Kurtage, kr Købspris, kr Rente pr. år, kr Direkte rente, % 4,11 % 4,07 % 4,03 %

15 Opgave 3.5. Køb og afkast af aktier I et aktieselskab besluttes det at betale 10 % i udbytte. 3 aktionærer har hver især aktier for kr. De har dog købt aktier på forskellige tidspunkter, så købskursen har ikke været den samme. Beregn kursværdi, udbytte og forrentning (udbytte/kursværdi). Anton Bjarne Christoffer Pålydende, kr. Kurs Kursværdi, kr Udbytte, kr Forrentning, % 6,67 % 5,00 % 4,00 % Opgave 3.6. Aktier eller obligationer? Per har kr. stående på en almindelig bankkonto, hvor renten er 1 % p.a. Han vil gerne have et større afkast af sine penge og overvejer derfor, hvad han skal gøre. Du skal nu give Per et godt råd: A) Forestil dig først, at Per er den forsigtige type. Han er altså ikke meget for at løbe en risiko. Hvad vil du foreslå Per? Obligationer er en mulighed, giver dog ikke ret meget mere i afkast end i banken. Men det er en rimelig sikker investering B) Forestil dig dernæst, at Per er parat til at tage en chance. Han vil altså gerne løbe en risiko. Hvad vil du foreslå Per? Aktiers afkast kan være meget forskelligt. Aktier falder og stiger mere end obligationer, så der er en chance for en kursgevinst, men også risiko for et kurstab. Men hvis det er en rimelig tidshorisont, kan det godt være fornuftigt.

16 Opgave 3.7. Repetitionsopgave Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Banken kan udstede obligationer. Kursværdien er en slags pris på obligationer. Pålydende rente er det samme som nominel rente. Kurtage udgør normalt 0,15 % af kursværdien. Nominel rente er det samme som udbytte. Aktiehandel ligger til grund for belåning med realkredit. Kurtage er en gevinst ved handel med aktier. Med aktier er man altid sikker på gevinst. Direkte rente er den rente, som man reelt får ved obligationer. Handel med aktier foregår på Københavns Fondsbørs. Vigtige begreber i kapitel 3: Obligation Pålydende værdi Pålydende rente Kurtage Kursværdi

17 Opgave 4.1. Terminer og løbetid A. Hvor mange terminer er der i alt? Løbetid Terminer pr. år Terminer i alt B. Et billån er på i alt 20 terminer. Hvor lang er løbetiden, hvis der betales ter- min hvert halve år? 20 terminer / 2 gange = 10 år C. Et forbrugslån har en løbetid på 5 år. Hvor mange gange om året skal der betales termin, hvis det samlede antal terminer er 60? 60 terminer / 5 år = 12 gange pr. år, altså hver måned Opgave 4.2. Terminer og rente A. Hvad er terminsrenten? Rente, % p.a. Terminer pr. år Terminsrente, % % 4 % 2 % B. Hvad er den årlige rente? Terminsrente, % Terminer pr. år Rente, % p.a % 6 % 4 %

18 Opgave 4.3. Beregning af ydelser for et år (serielån) Ved hjælp af oplysningerne fra eksempel 4.1 skal du beregne ydelsen i de sidste tre terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin termin termin termin Annuitetslån Et annuitetslån har lige store ydelser hver termin. Forholdet mellem rente og afdrag vil ændre sig gennem tilbagebetalingsperioden. I begyndelsen vil ren- terne udgøre en stor del af ydelserne, hvorimod afdragene vil være tilsvarende små. Efterhånden vil forholdet ændre sig, og til sidst vil afdragene være størst. Figur 4.3. Ydelsesforløbet for et annuitetslån. Ydelse Rente + afdrag Rente Afdrag Afdragsperiode

19 Eksempel 4.2. Den første terminsydelse for et annuitetslån. = = = = = Opgave 4.4. Beregning af ydelser for et år (annuitetslån) Ved hjælp af oplysningerne fra eksempel 4.2 skal du beregne ydelsen i de sid- ste tre terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin termin termin termin Stående lån (afdragsfrie lån) Et stående lån afdrages først, når løbetiden er slut. Indtil da betales der alene renter hver termin. En variant af det stående lån er de lån, hvor der er indbygget en afdragsfri periode. Når den afdragsfri periode er overstået, tilbagebetales lånet som et annuitetslån.

20 Opgave 4.5. Beregning af ydelser for et år (stående lån) Ved hjælp af oplysningerne fra eksempel 4.3 skal du beregne det stående låns ydelse i alle fire terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin kr kr kr. 2. termin termin termin Opgave 4.6. Rente, afdrag og ydelse på forbrugslån Thomas vil gerne købe en bil og ønsker derfor at optage et forbrugslån (billån) på kr. Renten er 6 % p.a., og der er 4 terminer pr. år. Det aftales, at lå- net tilbagebetales over 5 år. Beregn renter, ydelse og restgæld, når han afdrager lige store beløb hver ter- min. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin termin termin termin

21 Opgave 4.7. Rente, afdrag og ydelse på et boliglån Lise og Jens har fået kig på en ejerlejlighed og vil derfor optage et boliglån på kr. i en bank. Lånet skal betales tilbage over 10 år, og renten er 6 % p.a. Der er 6 terminer pr. år, og ydelsen er konstant. A) Beregn renter, ydelse og restgæld i det første år. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin termin termin termin termin termin B) I bankens lånetilbud angives ÅOP til 6,7 %. Hvad betyder det, og hvorfor er det højere end renten? ÅOP dækker over den gennemsnitlige årlige omkostning i alt. Rente + omkostninger på lånet. Opgave 4.8. Lån til start af uddannelse Christian er ved at være færdig med 2. hovedforløb på landbrugsuddannelsen. Han overvejer at læse til dyrlæge, men da der er en del flytteomkostninger ved det, vil han låne kr. i sin bank. Beløbet skal være tilbagebetalt efter 1 år. Renten er 8 % p.a., og der er 4 terminer. Der er lige store afdrag i hver termin. A) Hvilken lånetype er der tale om? Serielån. B) Beregn rente, afdrag, ydelse og restgæld i de 4 terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin termin termin termin

22 Opgave 4.9. Lån til rundballepresser Christian har i sin praktiktid arbejdet hos en landmand, som anskaffede sig en rundballepresser til kr. Rundballepresseren blev finansieret i banken med et lån, hvor renten var 8 % p.a. Lånets løbetid var 10 år, og der var 4 terminer pr. år. Terminsydelsen var kr. A) Hvilken lånetype er der tale om? Annuitetslån. B) Beregn rente, afdrag, ydelse og restgæld for de første 4 terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin termin termin termin Opgave Lån til køb af traktor og harve En landmand låner kr. i banken til køb af en traktor og en harve. Lånet er et annuitetslån med 8 % rente p.a. og 4 årlige terminer. Lånet skal tilbagebetales over 10 år. Beregn rente, afdrag, ydelse og restgæld for de første 4 terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin termin termin termin

23 Opgave Lån til køb af brugt fuldfoderblander En landmand låner kr. i banken til køb af en brugt fuldfoderblander. Lånet er et annuitetslån med 6 % rente p.a. og 4 årlige terminer. Lånet skal tilbagebetales over 5 år. A) Beregn renter, afdrag og restgæld for de første 4 terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 2. termin 3. termin 4. termin I alt B) Beregn renter, afdrag, ydelse og restgæld, hvis der i stedet er tale om et serielån. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 2. termin 3. termin 4. termin I alt C) Hvilket af de to lån skal landmanden vælge, hvis han vil have så lille en gæld som muligt efter de første 4 terminer? Serielånet bliver afdraget mest på i begyndelsen. D) Ved hvilken af de to former for lån betaler landmanden mest i rente for de første 4 terminer? Man betaler mest i rente på annuitetslånet.

24 Opgave Låneomkostninger En landmandselev står over for at skulle anskaffe sig en ny bil, som koster kr. Han har fået lånetilbud fra to banker, A og B. I begge banker kan han låne kr. I bank A (hans nuværende bank) kan eleven læse, at ÅOP er 6,9 %. I bank B er ÅOP 6,7 %. A) Hvad betyder ÅOP? Årlige Omkostninger i Procent B) Er der andre forhold end prisen, der gør sig gældende, når eleven skal fore- tage et valg mellem de to tilbud? Selvfølgelig er bank B en smule billigere, men man skal ikke skifte bank for 0,2 %, hvis man ellers bliver ordentlig behandlet i den bank, man befinder sig i. Service, nærhed og andre ikke målbare ting skal man også tage hensyn til. Fotos: Mark Kessler

25 Opgave Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Rente + afdrag = ydelse. En låners kreditværdighed er uden betydning for banken. Realkreditlån har højere rente end banklån. En kassekredit bruges både til ind- og udbetalinger. Annuitetslån har faste afdrag. Hovedstolen er det beløb, der skal tilbagebetales. På et serielån falder restgælden med det samme beløb hver termin. ÅOP fortæller ikke om alle omkostninger, der er på lånet. Renterne på et lån bliver beregnet af afdraget. Rentetilpasningslån følger markedsrenten. Vigtige begreber i kapitel 4: Kassekredit Kreditværdighed Hovedstol Termin Forbrugslån Realkreditlån Serielån Ydelse

26 Opgave 5.1. Om at bo til leje Et af de steder, hvor man kan finde svar, er hos Lejernes LO. De har hjemme- siden hvor man kan få god hjælp ved at klikke på de mest stillede spørgsmål. Besvar følgende spørgsmål ved hjælp af hjemmesiden: A) Hvor meget må huslejen stige pr. år? Det er der ingen regler for. B) Kan man blive opsagt, hvis man gør vrøvl over lejlighedens tilstand? Nej. C) Kan man overdrage lejligheden til en god ven? Nej, ikke umiddelbart. D) Er det nødvendigt at sende en opsigelse, inden man fraflytter lejligheden? Ja, udlejeren skal have opsigelsen senest 3 måneder inden man fraflytter. E) Hvis man har lavet forbedringer på lejligheden, kan man så kræve betaling for dette af den nye lejer? Nej.

27 Opgave 5.3. Forsikringsudtryk En forsikringspolice kan være svær at læse igennem, hvis man ikke kender lidt til de mange udtryk i forsikringsverdenen. Gå ind på og slå følgende udtryk op i ordbo- gen. Hvad menes der med dem? A) Forsvarligt aflåst: Døre er lukkede og låste, vinduer er lukkede og tilhaspede. B) Grønt kort: Bevis for at en bil er ansvarsforsikret. C) Værdigenstande: F. eks. smykker, frimærke og møntsamlinger. D) Husstand: Familiemedlemmer, der bor hos den, der har forsikringen. E) Bonussystem: Præmien ændres i forhold til skadesforløbet. F) Selvrisiko: Det beløb, man i tilfælde af skade selv skal betale. G) Forsikringssum: Det maksimale beløb, forsikringsselskabet kan komme til at betale. H) Erstatningsansvar: Når en person kan drages til ansvar for en skade. I) Simpelt tyveri: Tyverier, der ikke er indbrudstyverier.

28 Opgave 5.4. Sammenligning af 2 biler Du skal beregne de årlige omkostninger pr. kørt km for to biler, A og B. Begge biler har kørt km, men A kører 11 km på literen og koster kr. i grøn ejerafgift. B kører 20 km på literen og koster 580 kr. i grøn ejerafgift. Billånet er et serielån, hvor renten er 8 % p.a. Lånets løbetid er 5 år, og der er 4 årlige terminer. Begge biler koster kr. og finansieres med et billån på kr. Fælles for de to biler er også, at forsikringen koster kr. Desuden udgør reparation og vedligehold kr., mens værditabet er 10 %, og benzinprisen er 12,00 kr./liter. Beregn først lånets ydelsesprofil: Termin: Renter: Afdrag: Ydelse: Restgæld: A) Beregn dernæst de årlige omkostninger pr. km: Bil A Bil B Forsikring Reparation og vedligehold Grøn ejerafgift Benzin Renteomkostninger Værditab Årlige omkostninger i alt Omkostninger pr. kørt km 3,86 3,04

29 Opgave 5.6. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Et billån skal typisk betales tilbage over år. For private lejemål er det et lovkrav, at der laves lejekontrakt. Udlejer kan kræve 3 måneders husleje i depositum. Det er frivilligt at have et motorkøretøj kaskoforsikret. En ansvarsforsikring kan udbetales, hvis man har handlet uagtsomt. Flytning skal meldes til folkeregistret efter senest 5 dage. Dieselbiler er generelt billigere at anskaffe end andre biler. Grøn ejerafgift vedrører biler før 1. juli Indboforsikring dækker ved brand eller vandskade. Lejers opsigelsesvarsel er 3 måneder til den 1. i en måned. Vigtige begreber i kapitel 5: Lejekontrakt Opsigelsesvarsel Ulykkesforsikring Ansvarsforsikring Kaskoforsikring

30 Opgave 6.1. Befordringsfradrag Beregn befordringsfradraget for Jens. Han bor 66 km fra sin arbejdsplads og arbejder 229 dage om året. Befordringsfradrag Dage Km Sats Fradrag 0 24 km km , Over 120 km , Befordringsfradrag i alt Opgave 6.2. Skatteberegning For Kasper gælder følgende oplysninger for 2013: Løn kr. Brug følgende skatteprocenter: ATP kr. Kommune 25,3 Renteindtægter kr. Kirke 1,0 Indsat på etableringskonto Afstand til arbejde A-kasse kr. 15 km kr. Beregn skatten i nedenstående skema. Beregning Beløb, kr. Løn AM-bidrag x 8/ Personlig indkomst, i alt Renteindtægter Renteudgifter - Kapitalindkomst, i alt Fagforening Beskæftigelsesfradrag x 8,30/ Befordringsfradrag 225 x 6 x 1, Andre fradrag Ligningsmæssige fradrag, i alt Skattepligtig indkomst Kommuneskat ( ) x 25, Kirkeskat ( ) x 1,0 828 Sundhedsbidrag ( ) x 3, Bundskat ( ) x 9, Topskat - I alt skat AM-bidrag Skat + AM-bidrag, i alt

31 Opgave 6.3. Skatteberegning For Jacob gælder følgende oplysninger: Løn ATP Renteindtægter Renteudgifter Indsat på etableringskonto Afstand til arbejde kr kr kr kr kr. 110 km Antal arbejdsdage 225 Jacob er ugift og bor i Odense Kommune. Han er født i Indtast oplysningerne på tastselv.skat.dk og beregn skatten. Når du er færdig, udskriver du beregningen. A) Hvor stor er den skattepligtige indkomst? kr. B) Hvor meget skal der betales i kommuneskat? kr. C) Hvor meget skal der betales i sundhedsbidrag? kr. D) Hvor meget skal der betales i bundskat? kr. E) Hvor meget skal der betales i topskat? 0 kr.

32 Foto: Lene Kruse Kessler Opgave 6.4. Skattemæssige udtryk Der findes mange forskellige skattemæssige udtryk. På skat.dk under Borger kan du få hjælp til at besvare spørgsmålene herunder. A) Hvad er et håndværkerfradrag? Et fradrag på op til kr. pr. person (serviceydelser) og kr. (håndværksydelser). B) Hvor meget er dag-til-dag-renten for restskatten? 2,2 % C) Hvad er grøn check? Et beløb, der automatisk bliver medregnet i forskudsopgørelsen. Som udgangspunkt er beløbet på 950 kr., men afhænger i øvrigt af indkomst og af om man har børn (og hvor mange). D) Hvordan beregnes personlig indkomst? Lønindkomst minus arbejdsmarkedsbidrag. E) Nævn nogle personalegoder, som er skattefrie. Arbejdsrelevant uddannelse og frugtordninger. F) Hvad er B-indkomst? Indkomst, hvor der ikke er trukket skat og AM-bidrag inden beløbet udbetales. G) Hvor stor er skatteprocenten i din hjemkommune? Individuel besvarelse. H) Hvad er et beskæftigelsesfradrag? Et fradrag i indkomsten, som gives til alle, der har løn eller overskud af virksomhed.

33 Opgave 6.5. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Kommuneskatten beregnes af den skattepligtige indkomst. Der skal betales skat af renteindtægter. Det er kun lavtlønnede, der skal betale bundskat. Hvis man har 12 km til sit arbejde, kan man få befordringsfradrag. Kapitalindkomst er lig med lønindtægt. Personfradraget er på kr., hvis man er over 18 år (2014). Satsen for arbejdsmarkedsbidrag er 5 %. Topskat betales af alle, der har en indkomst på over kr. Beskæftigelsesfradraget kan højst være på kr. i Sundhedsbidraget opkræves af kommunerne. Vigtige begreber i kapitel 6: Personlig indkomst Ligningsmæssige fradrag Kommunale skatter

34 Opgave 7.1. Moms A) En landmand har i perioden 1/1 31/3 følgende momstal: Moms af salg kr. Moms af køb kr. 1. Beregn hans momstilsvar. Momstilsvar: ( ) = kr. 2. Er momstilsvaret positivt eller negativt? Positivt 3. Hvornår skal momsen indberettes og betales, når han betaler kvartalsmoms? Den skal indberettes og betales senest 1. juni B) En landmand (kvartalsmoms) har i perioden 1/10-31/12 følgende momstal: Moms af salg Moms af køb kr kr. 1. Beregn hans momstilsvar. Momstilsvar: ( ) = kr. 2. Er momstilsvaret positivt eller negativt? Negativt 3. Skal han betale moms eller have penge fra Skat? Han skal have penge tilbage 4. Hvornår skal han betale momsen, eller hvornår kan han få pengene udbetalt fra Skat? Han skal angive senest 1. marts, men det er da med, at få det gjort hurtigt, når han skal have penge tilbage C) En landmand køber en brugt traktor for kr. inkl. moms. 1. Beregn momsen kr. * 20 % = kr. 2. Beregn købsprisen uden moms kr. * 80 % = kr.

35 Opgave 7.6. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Kassebogen bruges kun til at holde styr på den kontante kasse. Kassekreditten overlader vi til banken at holde styr på. Man starter med bilag nr. 1 ved begyndelsen af hver måned. Et bilag skal altid kun skrives på én linje i kassebogen. Moms af køb og moms af salg føres på 2 forskellige konti. Ved en årlig omsætning på 2 mio. skal momsen indberettes 2 gange pr. år. Momsen udgør 25 %. Momsen udgør 20 % af varens købspris inkl. moms. Momstilsvar er moms af køb minus moms af salg. Hvis momstilsvaret er negativt, får man penge udbetalt fra Skat. Kontoudskriften fra banken skal altid stemme med kassebogen. Revisionslisten viser alle posteringer fra kassebogen. Vigtige begreber i kapitel 7: Moms og momstilsvar

36 Opgave 8.1. Resultatopgørelse Resultatopgørelse for gårdejer Hans Hansen. Beløb, kr. I alt, kr. Mælk Svin Korn Kvæg Raps Grovfoder Bruttoudbytte i alt Kraftfoder Grovfoder Udsæd Planteværn Gødning Dyrlæge Diverse omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Lønomkostninger Energi Vedligehold Ejdendomsskat/forsikring Maskinstation Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger landbrug Resultat af primær drift Renteindtægter Renteudgifter Finansieringsomkostninger Resultat efter finansiering Personlig indtjening - Årets resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat

37 Opgave 8.2. Afskrivninger på inventar og bygninger Inventar A) Beregn afskrivningerne og værdien ved slutningen af årene 2012 og 2013 for gårdejer Hans Hansen. Værdien af inventaret var pr. 31/ på kr. Den 15. april 2012 købes en ny traktor for kr. Samtidig sælges en traktor for kr. Inventaret afskrives med 15 %. Den 1. juni 2013 køber han en mejetærsker for kr. Den 15. september 2013 sælger han den gamle mejetærsker for kr Saldo ved begyndelsen (primo) Køb i regnskabsåret Salg i regnskabsåret = Afskrivningsgrundlag Afskrivning 15 % = Saldo ved slutning (ultimo) B) Hvor stor er mejetærskerens værdi efter fire års afskrivning? kr. C) Hvad svarer det til i procent? 52,2 % Bygninger A) Beregn afskrivningerne på følgende bygninger for 2012 og 2013 for gård- ejer Hans Hansen. Sostalden blev anskaffet i 2006 for kr. Den afskrives over 30 år. Den blev afskrevet første gang i 2006 og afskrives i alle årene. Kostalden blev anskaffet i 2008 for kr. Den afskrives over 25 år. Den blev afskrevet første gang i 2008 og afskrives i alle årene. B) Hvornår er sostalden helt afskrevet? Sostalden er færdigafskrevet efter 30 år, dvs C) Hvornår er kostalden helt afskrevet? Kostalden er færdigafskrevet efter 25 år, dvs. i 2032.

38 Opgave 8.3. Besætningsforskydning Beregn besætningsforskydningen for gårdejer Hans Hansen for 2012 og Besætningsværdien var pr. 1. januar 2012 på kr. Besætningsværdien var pr. 31. december 2012 på kr. Besætningsværdien er pr. 31. december 2013 på kr. A) Beregn besætningsforskydningen for = kr. B) Påvirker den indkomsten positivt eller negativt? Besætningsforskydningen er steget, så det påvirker indkomsten positivt. C) Beregn besætningsforskydningen for = kr. D) Påvirker den indkomsten positivt eller negativt? Besætningsforskydningen er faldet, så det påvirker indkomsten negativt.

39 Opgave 8.4. Resultatopgørelse Der skal nu laves en resultatopgørelse for gårdejer Erik Madsen, som der blev lavet kassebog for i opgave 7.3, 7.4 og 7.5. I bilag 4 bagest i bogen finder du en revisionsliste. Normalt laver man resultatopgørelsen for et helt år. Men for ikke at få for mange posteringer nøjes vi med et kvartal. Vi skal bruge de poster i revisionslisten, som påvirker årets resultat. Derudover skal vi have beregnet årets afskrivning og besætningsforskydning. Inventarværdien pr. 1/10 var på kr. Inventaret afskrives med 15 %. Husk den købte plov. Besætningen havde en værdi pr. 1/10 på kr. Pr. 31/12 er værdien af besætningen på kr. Bemærk: Det er et forenklet regnskab, og derfor er der kun få poster under stykomkostninger og kontante kapacitetsomkostninger. Skema til beregning af afskrivninger på inventar. Saldo ved begyndelsen (primo), kr Inventar køb, kr Inventar salg, kr. - Afskrivningsgrundlag, kr. Afskrivning % Saldo ved slutning (ultimo), kr

40 Resultatopgørelse for gårdejer Erik Madsen. Beløb, kr. I alt, kr. Byg ,00 Raps ,00 Smågrise ,00 Besætningsforskydning ,00 Bruttoudbytte i alt ,00 Smågrisefoder ,80 Fuldfoder ,60 Stykomkostninger i alt ,40 Dækningsbidrag ,60 Vedligehold staldinventar ,40 Vedligehold, traktor og markinventar ,60- Kontante kapacitetsomkostninger ,00 Afskrivninger landbrug ,00 Resultat af primær drift ,60 EU-støtte Rente, DLR Finansieringsomkostninger ,00 Resultat efter finansiering ,60 Personlig indtjening Årets resultat før skat ,60 Skat af årets resultat Årets resultat ,60

41 Opgave 8.5. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Bruttoudbyttet er lig med restoverskuddet. Afskrivninger beregnes på kornbeholdningen. Forpagtningsudgift indgår i finansieringsomkostninger. Dækningsbidrag dækker alle stykomkostninger. Resultatopgørelsen viser egenkapitalen. Saldometoden benyttes ved afskrivning af maskiner. Besætningsforskydningen er altid positiv. Driftsbygninger er kun staldbygninger. Inventar omfatter kun staldinventar. Med en afskrivning over 20 år afskrives en bygning med 5 %. Skat af årets resultat fratrækkes inden resultat efter finansiering. Vigtige begreber i kapitel 8: Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Konsolidering Besætningsforskydning

42 Opgave 9.1. Balance A) Ud fra nedenstående oplysninger og tal skal du lave balancen for gårdejer Niels Jensen. Oplysningerne er placeret i tilfældig rækkefølge. Realkreditlån kr. Anden gæld kr. Inventar kr. Kassebeholdning kr. Tilgodehavender kr. Fast ejendom kr. Moms og afgifter kr. Kassekredit kr. Beholdninger kr. Besætning kr. Bank-/sparekasselån kr. Balance for gårdejer Niels Jensen: Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom Inventar Besætning Beholdninger Landbrugsaktiver i alt Kassebeholdning Tilgodehavender Finansaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Realkreditlån Bank-/sparekasselån Moms og afgifter Anden gæld Kassekredit Gæld i alt Egenkapital Passiver i alt

43 Opgave 9.2. Ultimo balance I I opgave 9.2 skal du ud fra primo balancen og nogle oplysninger om bevægelser i årets løb lave ultimo balancen for gårdejer Hans Hansen. Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom Inventar Besætning Beholdninger Landbrugsaktiver i alt Kassebeholdning Finansaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Realkreditlån Bank-/sparekasselån Moms og afgifter Kassekredit Gæld i alt Egenkapital Passiver i alt A) Udregn aktiver i alt, og udregn dernæst egenkapital og passiver i alt for primo balancen. B) Ud fra nedenstående oplysninger skal du lave ultimo balancen på næste side. Den faste ejendom har uændret en værdi på kr. Inventaret afskrives med 15 %. Der er købt en såmaskine for kr. Besætningsværdien er kr. Beholdningerne har uændret en værdi på kr. Kassebeholdningen er nu på kr. Realkreditlån er afdraget med kr. Bank-/sparekasselån er afdraget med kr. Momsgælden er nu på kr. På kassekreditten er der nu trukket kr.

44 Skema til beregning af inventarafskrivning og inventarværdien. Saldo ved begyndelsen Inventar køb Inventar salg Afskrivningsgrundlag Afskrivning 15 % Saldo ved slutning Ultimo balance for gårdejer Hans Hansen. Primo balance Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom Inventar Besætning Beholdninger Landbrugsaktiver i alt Kassebeholdning Finansaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Realkreditlån DLR lån Moms og afgifter Kassekredit Gæld i alt Egenkapital Passiver i alt

45 Opgave 9.3. Ultimo balance II Vi skal nu have lavet ultimo balancen for gårdejer Erik Madsen, som vi lavede kassebog for i opgave 7.3, 7.4 og 7.5. Vi lavede også resultatopgørelsen for ham i opgave 8.4. Du kan bruge revisionslisten i bilag 4 bagest i bogen. Primo balance Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom Inventar Besætning Landbrugsaktiver i alt Kassebeholdning Finansaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Realkreditlån DLR lån Moms og afgifter 0 Kassekredit Gæld i alt Egenkapital Passiver i alt A) Udregn aktiver i alt, og udregn dernæst egenkapital og passiver i alt for primo balancen. Oplysninger til ultimo balance: Ejendomsværdi ultimo kr. Besætningsværdi ultimo kr. Inventar afskrives med 10 %. Husk, den købte plov. De øvrige tal skal findes i revisionslisten.

46 Skema til beregning af inventarafskrivning og inventarværdien. Saldo ved begyndelsen (primo) Inventar køb Inventar salg Afskrivningsgrundlag Afskrivning % Saldo ved slutning (ultimo) Ultimo balance for gårdejer Erik Madsen: Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom Inventar Besætning Landbrugsaktiver i alt Kassebeholdning Finansaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Realkreditlån DLR lån Moms og afgifter ,40 Kassekredit Gæld i alt Egenkapital Passiver i alt

47 Opgave 9.4. Afstemning af egenkapital I opgave 9.4 skal vi have afstemt egenkapitalen. Det gøres i skemaet neden- for ved at tage egenkapitalen fra primo balancen i opgave 9.3 og årets resultat i opgave 8.4. Afstemning af egenkapital: Egenkapital primo ,00 Årets resultat ,60 Privatforbrug ,00 Værdiregulering anlægsaktiver 0 Egenkapital ultimo ,60 Hvis egenkapital primo lagt sammen med årets resultat og fratrukket privatfor- brug og tillagt værdireguleringen af anlægsaktiver giver den samme egenkapital ultimo som i ultimo status, er det næsten sikkert, at du har lavet opgaverne vedrørende gårdejer Erik Madsen rigtigt.

48 Opgave 9.5. Regnskab og ultimo balance Ud fra nedenstående primo balance og sammendrag af revisionsliste skal vi have lavet resultatopgørelsen og ultimo status for gårdejer Niels Jørgensen. Primo balance for gårdejer Niels Jørgensen: Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom Inventar Besætning Landbrugsaktiver i alt Kassebeholdning Finansaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Realkreditlån Banklån Moms og afgifter 0 Kassekredit Gæld i alt Egenkapital Passiver i alt Udregn aktiver i alt, og udregn dernæst egenkapital og passiver i alt for primo balancen. Oplysninger til ultimo status: Ejendomsværdi ultimo kr. Besætningsværdi ultimo kr. Inventar afskrives med 12 %. Husk det købte og solgte inventar.

49 Sammendrag af revisionsliste for gårdejer Niels Jørgensen. Sammendrag af revisionsliste Kassebeholdning (ultimo) Kreditforeningslån, afdrag Banklån, afdrag Kassekredit, afdrag (ultimo) Hvede Salg af mælk Smågrise Slagtesvin Diverse landbrugsindtægter Såsæd Gødning Kraftfoder Vedligeholdelse inventar Lønudgifter Forsikringer Forpagtningsafgift Rente bank og realkredit Privat kontant Vedligeholdelse stuehus Betalt B-skat Inventar køb Inventar salg Moms af salg Moms af køb Skema til beregning af inventarafskrivning og inventarværdi. Saldo (primo) Inventar køb Inventar salg Afskrivningsgrundlag Afskrivning % Saldo (ultimo)

50 Ultimo balance for gårdejer Niels Jørgensen. Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom Inventar Besætning Landbrugsaktiver i alt Kassebeholdning Finansaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Realkreditlån Banklån Moms og afgifter Kassekredit Gæld i alt Egenkapital Passiver i alt

51 Resultatopgørelse for gårdejer Niels Jørgensen. Beløb, kr. I alt, kr. Hvede Mælk Smågrise Slagtesvin Besætningsforskydning Diverse landbrugsindtægter Bruttoudbytte Såsæd Gødning Kraftfoder Stykomkostninger Dækningsbidrag Vedligehold, inventar Lønudgifter Forsikringer Kontante kapacitetsudgifter Afskrivninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Resultat efter finansiering Finansieringsomkostninger Resultat efter finansiering Personlig indtjening Årets resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat

52 Afstemning af egenkapital: Egenkapital primo Årets resultat Privatforbrug Værdiregulering anlægsaktiver Egenkapital ultimo Hvis egenkapital primo lagt sammen med konsolideringen giver samme egenkapital ultimo som i ultimo status, er det næsten sikkert, at du har lavet opgaven for gårdejer Niels Jørgensen rigtigt. Opgave 9.6. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Egenkapitalen er et aktiv. Besætningen er et aktiv. Tilgodehavender er et passiv. Egenkapitalen kan lånes i banken. Aktiver i alt = Gæld + egenkapital. Årets resultat fratrækkes egenkapitalen ved begyndelsen. Aktiverne kaldes også kapitalanvendelsen. Fremmedkapital er det, man har udlånt til andre. Aktiver - egenkapital = gæld. Besætning er et finansaktiv. Beholdninger er et landbrugsaktiv. Kassekredit er et fast lån i banken. Vigtige begreber i kapitel 9: Landbrugsaktiver Gæld Fremmedkapital Egenkapital

53 Opgave Beregning af dækningsbidrag, vårbygmark Beregn dækningsbidraget for gårdejer Hans Hansens vårbygmark på 19 ha. Der foreligger følgende oplysninger: Høstudbytte hkg. Kornet er solgt for 140 kr./hkg. Halmen er brugt til ejendommens halmfyr, 3 tons/ha, 50 øre/kg. Udsæd i alt kr. Gødning i alt kr. Kemikalier i alt kr. Dækningsbidrag bygmark 19 ha a 55 hkg Udbytte I alt Kroner Pr. ha hkg Hvede à kr t Halm kr. 0, Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger Udsæd Gødning Kemikalier Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag

54 Opgave Beregning af dækningsbidrag, slagtesvin Beregn dækningsbidraget for gårdejer Hans Hansens slagtesvinehold. Der foreligger følgende oplysninger: producerede slagtesvin. Der er ingen balanceforskydning for besætningen. Bruttoudbytte: Solgt slagtesvin til kr. Købt smågrise til kr. Stykomkostninger: hkg korn a 140 kr./hkg hkg tilskudsfoder a 300 kr./hkg. Dyrlæge m.m kr. Dækningsbidrag slagtesvin stk. producerede grise Udbytte Antal I alt Kroner Pr. produceret gris stk stk. Slagtesvin solgt Smågrise indkøbt Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger hkg hkg Korn Tilskudsfoder slagtesvin Dyrlæge m.m. Diverse omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag

55 Opgave Beregning af dækningsbidrag, sohold Beregn dækningsbidraget for gårdejer Hans Hansens sohold. Der foreligger følgende oplysninger: 152 årssøer. Der er ingen balanceforskydning for sobesætningen. Bruttoudbytte: Solgt 56 udsættersøer og gylte for kr. Slagtet sopolte for kr. Købt 76 sopolte for kr. Solgt smågrise for kr. Stykomkostninger: hkg korn a 140 kr./hkg. 456 hkg tilskudsfoder a 330 kr./hkg. 243 hkg startfoder a 400 kr./hkg hkg smågrisefoder a 275 kr./hkg. Dyrlæge, avl m.m kr. Diverse omkostninger kr. Dækningsbidrag søer 152 stk. årssøer med 29,0 grise pr. årsso Udbytte Kroner Antal I alt Pr. årsso 56 stk. 76 stk. Udsættersøer og gylte solgt Slagtede polte Sopolte indkøbt Tilvækst søer stk. Smågrise solgt Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger hkg 456 hkg hkg Korn Tilskudsfoder søer Smågrisefoder Dyrlæge, avl m.m. Diverse omkostninger hkg Startfoder Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag

56 Dækningsbidrag køer inkl. opdræt 103 stk. årskøer med kg mælk pr. årsko. Udbytte Kroner Antal I alt Pr. årsko 67 Udsætterkøer solgt Spædkalve Slagtekvier Tilvækstværdi kg Mælk kr Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger Mængde 605 hkg C-blanding hkg A-blanding hkg Sojaskrå hkg Korn Kalveblanding m.m Mineralblanding ,00 fe Grovfoder kr. 1, Dyrlæge, avl, kontrol m.m Diverse omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag

57 Opgave 10.5 Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Døde dyr medregnes i tilvækstværdien. Ydelsesniveauet i malkekvægbesætningen påvirker DB. Maskinomkostninger medregnes i stykomkostninger. Grovfoderprisen er ens for mark og stald. Halm til strøelse medregnes ikke som et udbytte i marken. Flere dyr i stalden påvirker bruttoudbyttet. Lønomkostninger skal ikke medregnes i stykomkostningerne. Husdyrgødning er gratis for markbruget. Specialafgrøder har oftest det højeste DB. En evt. forskydning i kornlageret skal ikke medregnes i DB. Vigtige begreber i kapitel 10: Dækningsbidrag