1. INDLEDNING. AAB Vejle Side 1 Trivselsundersøgelse November fastholde denne aldersgruppe i undersøgelsen. NIRAS Konsulenterne A/S
|
|
- Gustav Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 AAB Vejle Side 1 1. INDLEDNING NIRAS Konsulenterne har for Boligforeningen AAB - Vejle gennemført en trivselsundersøgelse blandt beboerne i Finlandsparken. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne rapport. Trivselsundersøgelsen er gennemført som et led i den boligsociale helhedsplan for området. Arbejdet med den boligsociale helhedsplan løber over en femårig periode fra 2007 til 2012 med støtte fra Landsbyggefonden, og der følger med støttemidlerne et krav om dokumentation for de opnåede resultater. Resultaterne dokumenteres ved at måle udviklingen på indsatsområderne i den boligsociale helhedsplan over tid. Der måles på en række indikatorer, som er nærmere beskrevet i helhedsplanen, herunder en række udvalgte spørgsmål om beboernes trivsel. Formålet med trivselsundersøgelsen er at dokumentere status på disse trivselsspørgsmål ved arbejdets igangsættelse, og den tjener derfor som en opstartsmåling for den femårige projektperiode. Ved projektets afslutning gennemføres en slutmåling, hvor der igen gøres status på de spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Finlandsparken består af 519 lejemål med i alt beboere. Det er dog kun de voksne beboere, der er blevet interviewet. Dataindsamlingen til trivselsundersøgelsen er gennemført i tidsrummet fra den 22. oktober til den 11. november 2007, og der er indhentet besvarelser fra i alt 173 husstande. Der er indhentet meget få besvarelser blandt de voksne beboere i aldersgruppen år i forhold til den andel, de udgør af det samlede antal beboere. Det skyldes formentligt, at mange beboere i denne aldersgruppe bor hos deres forældre og ikke i selvstændige lejemål. På grund af det lave antal respondenter, er resultaterne for denne gruppe beboere ikke statistisk repræsentative. Det statistisk usikre datagrundlag for denne gruppe vil påvirke de samlede resultater. Det har derfor været nødvendigt at udelade aldersgruppen af undersøgelsen 1. Når resul- 1 Der henvises til afsnit for en nærmere beskrivelse af den metodiske problemstilling ved at fastholde denne aldersgruppe i undersøgelsen.
3 AAB Vejle Side 2 taterne af undersøgelsen vurderes, skal det derfor holdes for øje, at de relaterer sig til gruppen af voksne beboere i Finlandsparken over 25 år. Spørgsmålene i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af de tre indsatsområder i den boligsociale helhedsplan: Fysik, Nærdemokrati og Image og Fællesskab. Derudover indgår i undersøgelsen nogle generelle spørgsmål, som er analyseret særskilt. Beboerne er desuden blevet stillet en række spørgsmål om deres baggrund, hvilket gør det muligt at analysere, om der er forskel på trivslen blandt forskellige beboergrupper, f.eks. mellem mænd og kvinder, unge og gamle eller mellem beboere med dansk baggrund og beboere med en udenlandsk baggrund. Resultaterne af trivselsundersøgelsen er således til dokumentationsbrug, men kan endvidere anvendes som et redskab i den boligsociale proces og i det generelle arbejde med at forbedre beboernes trivsel og tilfredshed, idet resultaterne synliggør på hvilke områder, det går godt, og på hvilke områder, man kan gøre det bedre. En række af spørgsmålene i undersøgelsen indgår desuden i en fælles trivselsundersøgelse for samtlige boligafdelinger i AAB - Vejle 2. 2 Der henvises til den særskilte rapport for den fælles trivselsundersøgelse (NIRAS Konsulenterne for AAB Vejle, november 2007).
4 AAB Vejle Side KONKLUSION Trivselsundersøgelsen blandt beboerne i Finlandsparken har vist, at beboerne overordnet trives i deres boligområde. Otte ud af ti beboere giver udtryk for, at de samlet set er tilfredse med at bo der, hvor de bor nu. Dog har en tredjedel af beboerne samtidig et ønske om at flytte de fleste af dem for at komme til en større bolig og/eller en ejerbolig. Den generelle beboertrivsel dækker imidlertid over vigtige forskelle mellem forskellige beboergrupper. På alle tre indsatsområder dog særligt omkring bestemte aspekter af nærdemokratiet og af områdets image og fællesskab trives de beboere, som har en dansk baggrund, væsentligt dårligere end de beboere, som har en udenlandsk baggrund. Hvad angår det fysiske aspekt, er tendensen, at de ældre beboere trives bedre end de yngre. Trivselsundersøgelsen afdækker dermed et behov for, at der i arbejdet med implementeringen af den boligsociale helhedsplan sigtes mod at lukke det gab mellem områdets beboere, som er opstået. Mere konkret viser undersøgelsen også, at der er stor forskel på, hvordan beboerne trives alt efter hvilke aspekter af trivslen, man ser på. Angående de fysiske rammer kan man generelt observere en høj trivsel og tilfredshed blandt beboerne. Det gælder særligt tilfredsheden med boligen og med den service, som boligforeningen leverer. Til gengæld er beboerne noget mere splittede i deres bedømmelse og anvendelse af de fælles faciliteter. Det er kun et mindretal af beboerne som regelmæssigt anvender de fælles faciliteter på Nørremarken, og en relativt stor gruppe af beboerne bliver ikke inspireret til at opholde sig udenfor af de udendørs fællesfaciliteter. I mellemzonen mellem egen bolig og de fælles faciliteter opgangen trives beboerne bedre end udenfor, men dårligere end i deres egen bolig. Vedrørende nærdemokratiet må der skelnes mellem det ansvar, som udvises, og tilfredsheden med de beboerdemokratiske institutioner. Hvad det første angår, kan der observeres et paradoks derved, at beboerne individuelt tilkendegiver, at de føler et ansvar for den fælles trivsel, mens de ikke mener, at den samlede beboergruppe i praksis udviser tilstrækkeligt ansvar. En hovedudfordring for det
5 AAB Vejle Side 34 boligsociale arbejde i Finlandsparken bliver derfor at omsætte følelsen af ansvar til en fælles oplevelse af, at der bliver taget ansvar. Til gengæld er beboerne overordentligt tilfredse med de beboerdemokratiske institutioner og afdelingsbestyrelsens indsats, ligesom resultaterne af trivselsundersøgelsen indikerer en stor opbakning til det boligsociale projekt omkring helhedsplanen. For beboerdemokratiet er den store udfordring, at få tilfredsheden omsat i en aktiv deltagelse. For indsatsområdet Image og Fællesskab kan man observere endnu et paradoks i beboernes trivsel. En stor gruppe af beboerne udviser et tilhørsforhold til Finlandsparken og en høj grad af områdeidentitet, ligesom de generelt trives i området. Alligevel oplever det store flertal, at Finlandsparken har et dårligt omdømme i Vejle. Denne forskel mellem et indefraperspektiv og et udefraperspektiv genfindes i flere andre almene boligområder 7. Der er også forskelle mellem beboernes oplevelse af de sociale relationer og fællesskabet i Finlandsparken. Generelt oplever beboerne, at man i det daglige hilser på hinanden, hvilket indikerer en overordnet fællesskabsfølelse. Når relationerne bliver lidt mere personlige, f.eks. i forhold til at låne sukker af naboen, står de sociale relationer mindre stærkt. Og når det handler om venskaber eller bekendtskaber på tværs af national oprindelse svækkes de sociale relationer yderligere, særligt for beboerne med en dansk baggrund. Der synes derfor fremadrettet at være et behov for at styrke de sociale relationer og dermed fællesskabet i dybden. En af metoderne til at styrke disse relationer er ved at lade beboerne mødes på tværs i området og på tværs af sociale skel gennem interessefællesskaber. Desværre er det et mindretal af beboerne, som deltager i de fælles aktiviteter. Mange har slet ikke lyst, hvilket skyldes, at man oplever, at aktiviteterne ikke er tilpasset egne ønsker og behov, og at man ikke kender nogle, man kan dele sine interesser med. Indsatsen i den boligsociale helhedsplan i forhold til at skabe nye og interessebaserede fællesskaber forekommer på den baggrund at være tiltrængt. Alt i alt peger den gennemførte trivselsundersøgelse på behovet for en prioritering af arbejdet i de tre indsatsområder i helhedsplanen. For hvert af de tre områder er der aspekter af beboernes trivsel, hvor det allerede står rigtig godt til, og andre aspekter, hvor der er potentiale for forbedringer. Frugten af dette arbejde vil blive dokumenteret af en ny trivselsundersøgelse i Mazanti, Birgitte. (2002). Fortællinger fra et sted. (Ph.d.-afhandling). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
6 AAB Vejle Side METODE I dette kapitel beskrives undersøgelsen metode, herunder tilrettelæggelse, dataindsamling og dataanalyse. Den valgte metode er anvendt med henblik på at sikre en høj kvalitet i undersøgelsen målt på repræsentativitet, validitet og reliabilitet. I de følgende afsnit redegøres for, hvordan de tre kvalitetskriterier er forsøgt opfyldt. 5.1 Undersøgelsens tilrettelæggelse I henhold til arbejdsplanen og budgettet i den boligsociale helhedsplan for Finlandsparken udbad AAB - Vejle sig en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige beboere i de to afdelinger med henblik på at gøre status for den sociale trivsel i boligområdet anno Hensigten med at gennemføre undersøgelsen blandt samtlige beboere var at opnå den højest mulige repræsentativitet i undersøgelsen, idet den statistiske usikkerhed forbundet med stikprøvemålinger blev minimeret 8. Desuden signalerede man en bred inddragelse af beboerne i processen med den boligsociale helhedsplan. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview over en periode på tre uger i november I dette afsnit beskrives, hvordan undersøgelsen blev tilrettelagt med henblik på at sikre data af en høj kvalitet Udarbejdelse af spørgeskemaer Kvantitative undersøgelser, som foretages blandt en større gruppe respondenter, gennemføres normalt på baggrund af et fast struktureret spørgeskema ( interviewguide ). Interviewguiden sikrer, at samtlige respondenter stilles og dermed svarer på nøjagtigt de samme spørgsmål. I forhold til trivselsundersøgelsen i Finlandsparken har den faste interviewguide endvidere den fordel, at de samme spørgsmål kan stilles til beboerne igen i 2012, hvorved man med en meget høj grad af præcision kan dokumentere udviklingen i beboertrivslen over tid. 8 De statistiske principper bag stikprøveundersøgelser er anvendt i dataanalysen. Der henvises til afsnit 5.3 for en nærmere beskrivelse.
7 AAB Vejle Side 36 NIRAS Konsulenterne deltog forud for undersøgelsens igangsættelse i et styregruppemøde for den boligsociale indsats i Finlandsparken, hvor det blev diskuteret, hvilke temaer undersøgelsen skulle afdække. Formålet var at sikre, at samtlige relevante temaer og aspekter i helhedsplanen blev belyst, samt at trivselsundersøgelsen blev tilpasset de lokale forhold og derfor ville være anvendelig som redskab i det fortsatte arbejde. Temaerne blev udvalgt, så de tilsammen dækkede indsatsområderne i den boligsociale helhedsplan. Der blev samtidig nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kommentere udkastet til interviewguiden, når det forelå. NIRAS Konsulenterne udarbejdede herefter et sådant udkast, hvor de enkelte spørgsmål relaterede sig til bestemte aspekter af indsatsområderne for den boligsociale helhedsplan, således at de specifikt målte på de konkrete målsætninger i helhedsplanen. Interviewguiden blev desuden udarbejdet under hensyntagen til den fælles trivselsundersøgelse for AAB - Vejle, som skulle forløbe parallelt til trivselsundersøgelsen i Finlandsparken. De 19 spørgsmål fra den fælles undersøgelse blev integreret tematisk i interviewguiden for at sikre det bedst mulige flow. Det var af hensyn til ønsket om en høj svarprocent i undersøgelsen en målsætning at holde interviewguiden på en længde, som i interviewsituationen ikke ville overskride 15 minutters varighed. Efterfølgende indarbejdede NIRAS Konsulenterne arbejdsgruppens forskellige kommentarer og forslag til ændringer i interviewguiden. Interviewguiden blev endeligt godkendt af AAB - Vejle Omdeling af brochurer Af hensyn til at sikre størst mulig opbakning blandt beboerne til undersøgelsen og dermed forventeligt en højere svarprocent blev det besluttet at udsende en informationspjece forud for undersøgelsens gennemførelse. Pjecen blev pga. de mange indvandrere og efterkommere blandt beboerne i området, udarbejdet på fire sprog foruden dansk: bosnisk, arabisk, tyrkisk og somalisk. I pjecen blev beboerne opfordret til at deltage i undersøgelsen, og der blev reklameret med, at der blandt de beboere, som valgte at besvare undersøgelsen, ville blive trukket lod om et digitalkamera og fem gavekort til biografen. Formålet var at øge svarprocenten og dermed datakvaliteten.
8 AAB Vejle Side Dataindsamling Dataindsamlingen blev foretaget over en periode på tre uger fra den 22. oktober til den 11. november I det følgende beskrives proceduren i forbindelse med dataindsamlingen Indhentelse af respondentdata Forud for dataindsamlingen fremsendte NIRAS Konsulenterne en respondentskabelon til AAB - Vejle. AAB - Vejle leverede herefter oplysninger om samtlige lejemål i Finlandsparken, bl.a. navn på den eller de lejere, som optrådte på lejekontrakterne, samt lejemålets adresse. NIRAS Konsulenterne berigede herefter respondentdata med telefonnumre fra underleverandører. Den samlede berigelsesprocent blev 66%. Den lave berigelsesprocent kan kun forklares med, at der er mange beboere i området, som enten ikke har telefon, har hemmeligt nummer eller kun har mobiltelefon med taletidskort (idet denne telefontype ikke kan knyttes til en adresse) Pilottest Forud for den egentlige dataindsamling blev der foretaget to pilotinterview af interviewguiden blandt tilfældigt udtrukne husstande i Finlandsparken. Pilotinterviewene havde til formål at teste beboernes forståelse af spørgsmålsformuleringerne, spørgsmålenes relevans, samt interviewets flow og længde. Interviewene varede de ønskede 15 minutter, mens der var kommentarer til fire spørgsmål i interviewguiden. Der blev efter samråd med AAB - Vejle foretaget mindre justeringer af interviewguiden Studenterinstruktion De studentermedhjælpere, som skulle gennemføre de telefoniske interview, blev på forhånd sat grundigt ind i undersøgelsens kontekst og formål, og hvert enkelt spørgsmål blev gennemgået for at sikre en korrekt forståelse. De blev desuden orienteret om forskellige opmærksomhedspunkter, bl.a. på baggrund af erfaringerne fra pilottesten. Studentermedhjælperne blev orienteret om undersøgelsens vagtplan, således at de kunne træffe aftaler for hinanden, f.eks. når beboere gav udtryk for, at de ønskede at blive interviewet på et af de fem fremmedsprog i undersøgelsen (engelsk, bosnisk, tyrkisk, arabisk og somalisk).
9 AAB Vejle Side Dataindsamlingsprocedure Selve dataindsamlingen blev gennemført som telefoninterview i tidsrummet hverdage mellem kl. 16 og kl. 21 samt weekender mellem kl. 12 og kl. 17. Telefoninterview giver erfaringsvist en højere svarprocent og en bedre repræsentativitet end f.eks. postale eller internetbaserede spørgeskemaer. Tidspunkterne var valgt ud fra et hensyn til, hvornår der erfaringsmæssigt er størst sandsynlighed for at komme i kontakt med respondenterne. Ved kontakt var studentermedhjælperne instrueret i at spørge efter den person, som optrådte på lejekontrakten for den pågældende husstand. Såfremt to personer optrådte på lejekontrakten, var det tilladt at gennemføre interviewet med den person, som havde bedst mulighed for at deltage. En sådan fremgangsmåde prioriterer en høj svarprocent frem for repræsentativitet, idet der kan tænkes at være en systematik i hvilke persongrupper, der er lettest tilgængelige. Der henvises til afsnit for en diskussion af undersøgelsens repræsentativitet. Hver husstand, som der fandtes telefonnummer på, blev kontaktet mindst tre gange eller indtil kontakt blev opnået i løbet af de tre uger, dataindsamlingen stod på. Ingen husstand blev ringet op mere end en gang på en enkelt dag for at sikre mod et spild af opkaldsforsøg. Beboere, som ønskede at blive interviewet på et af de fem fremmedsprog, blev tilbudt at blive ringet op igen på et senere tidspunkt af en studentermedhjælp med de efterspurgte sprogkompetencer 9. Der blev foretaget i alt 173 interview, heraf otte ikke fuldt færdiggjorte. 32 telefonnumre var enten falske eller tilhørte en beboer, som ikke (længere) boede hos AAB - Vejle. 47 beboere ønskede ikke at medvirke i undersøgelsen, mens 72 beboere ikke var at træffe med den valgte procedure. Tolv besvarelser blev sorteret fra i forbindelse med dataanalysen, jf. afsnit 5.3.1, hvorved det endelige antal besvarelser blev reduceret til Dataanalyse De i alt 161 indkomne besvarelser fra beboere i Finlandsparken er blevet analyseret. Undersøgelsen er foretaget blandt samtlige husstande i Finlandsparken. Da det ikke har været muligt at skaffe telefonnumre på alle husstande, ligesom nogle beboere enten ikke har været at træffe eller ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, udgør respondenterne omtrent en tredjedel af alle husstande i Finlandsparken. Der er kun interviewet én voksen beboer fra hver husstand, dels for at undgå at beboerne påvirker hinandens besvarelser, dels for ikke at overbebyrde 9 Medmindre den pågældende interviewer selv talte sproget, i hvilket tilfælde interviewet blev gennemført i situationen
10 AAB Vejle Side 39 den enkelte husstand. I dataanalysen er respondentgruppen anvendt som en stikprøve på det samlede antal beboere over 25 år (816 personer). Resultaterne af undersøgelsen er fremstillet i kapitel 3. I de følgende afsnit analyseres undersøgelsens repræsentativitet, og der redegøres for de metodiske valg i analysen af undersøgelsens resultater Repræsentativitet og vægtning af data På baggrund af KÅS-tallene for beboersammensætningen i Finlandsparken er det blevet analyseret, hvorvidt de indkomne besvarelser er repræsentative. Princippet i en sådan frafaldsanalyse er, at man sammenligner de personer, som har besvaret undersøgelsen, med den samlede gruppe af beboere, med henblik på at kontrollere, at ingen beboergrupper er over- eller underrepræsenterede. Såfremt der eksisterer en sådan skævhed i repræsentationen af beboergrupperne, og de adskiller sig fra hinanden i forhold til, hvordan de trives i boligområdet, vil det samlede billede blive misvisende. Blandt beboerne i Finlandsparken har det på baggrund af hensigterne i den boligsociale helhedsplan og erfaringerne fra lignende trivselsundersøgelser været særligt relevant at kontrollere, at indvandrere og efterkommere blandt beboerne er tilstrækkeligt repræsenteret. Derudover har beboernes alder erfaringsmæssigt en indflydelse på deres trivsel og tilfredshed, ligesom det ofte er lettere at opnå besvarelser blandt de ældre beboere end blandt de yngre. Det er derfor også relevant at kontrollere, at de forskellige aldersgrupper er korrekt repræsenteret. Tabel 5-1 nedenfor viser aldersfordelingen og oprindelseslandet for beboere i undersøgelsen sammenlignet med alle beboere over 18 år i Finlandsparken. Kun beboere over 18 år er medtaget, idet børnene ikke har deltaget i undersøgelsen. Det fremgår, at aldersgruppen år er ekstremt underrepræsenteret. Det skyldes formentligt blandt andet - at en stor del af beboerne i denne aldersgruppe stadig bor hos deres forældre. De få besvarelser i undersøgelsen fra denne aldersgruppe kan ikke med rimelighed generaliseres. I forbindelse med den statistiske korrektion af data, som omtales nedenfor, vil det desuden påvirke de samlede resultater i meget høj grad at generalisere resultaterne for denne aldersgruppe. Aldersgruppen er derfor udeladt af analysen.
11 AAB Vejle Side 40 Tabel 5-1: Aldersfordeling og fordeling på oprindelsesland Procentfordeling, undersøgelse Procentfordeling, beboere Alder år 3,0% 16,7% år 16,9% 22,6% år 36,7% 34,3% år 27,1% 18,3% 65 år og ældre 16,3% 8,2% I alt 100,0% 100,0% Oprindelse Dansk 63,9% 36,1% Indvandrer/efterkommer 36,1% 63,9% I alt 100,0% 100,0% Tabel 5-2 viser alders- og oprindelsesfordelingen for henholdsvis respondenterne i undersøgelsen og beboerne i Finlandsparken over 25 år. Det fremgår, at de unge aldersgrupper er underrepræsenterede i undersøgelsen, mens de ældre aldersgrupper er overrepræsenterede. Det skyldes antageligt to faktorer; dels at unge mennesker i højere grad bruger mobiltelefoner (med taletidskort) frem for fastnettelefoner og derfor er sværere at indhente telefonnumre på, dels at de unge beboere er sværere at træffe hjemme. Tabel 5-2: Aldersfordeling og fordeling på oprindelsesland Procentfordeling, undersøgelse Procentfordeling, beboere Alder år 17,4% 27,1% år 37,9% 41,2% år 28,0% 21,9% 65 år og ældre 16,8% 9,8% I alt 100,0% 100,0% Oprindelse
12 AAB Vejle Side 41 Dansk 65,2% 38,6% Indvandrer/efterkommer 34,8% 63,9% I alt 100,0% 100,0% Det fremgår endvidere, at der er en underrepræsentation af indvandrere og efterkommere i undersøgelsen. Det skyldes antageligt, at denne beboergruppe i mindre grad har ønsket at deltage i undersøgelsen, bl.a. pga. de sproglige barrierer på trods af den ekstra indsats, som er gjort for at øge svarprocenten blandt denne gruppe. Det kan også skyldes, at indvandrere og efterkommere i højere grad end danskere anvender mobiltelefoner som eneste telefon. På baggrund af disse skævheder i respondentsammensætningen er der foretaget en statistisk korrektion af data. I den statistiske korrektion er resultaterne vægtet på en sådan måde, at de forskellige beboergrupper har den indflydelse på de samlede resultater, som deres faktiske størrelse berettiger dem til. De unge aldersgrupper og gruppen af indvandrere/efterkommere er derfor indgået med forholdsvis større vægt i analysen, mens de ældre og danske beboergrupper er indgået med forholdsvis mindre vægt. Samtlige resultater præsenteret i denne rapport er statistisk korrigerede Forskelle mellem beboergrupper I undersøgelsen indgår foruden alder og oprindelsesland en række spørgsmål om beboernes baggrund (køn, uddannelse, beskæftigelse og husstandstype). Disse baggrundsoplysninger er blevet brugt til at undersøge, om der er forskel på, hvordan forskellige beboergrupper trives i Finlandsparken. Konkret er det blevet testet, om beboernes baggrund har betydning for den måde, de har besvaret de enkelte spørgsmål i undersøgelsen på f.eks. om der er forskel på mænds og kvinders tilfredshed med serviceniveauet. Kun signifikante forskelle er kommenteret i rapporten. I det følgende afsnit redegøres der for de anvendte signifikanskriterier Signifikanskriterier For alle angivne sammenhænge mellem beboernes baggrund og deres trivsel i området er der gennemgående anvendt det gængse statistiske signifikanskriterium i samfundsvidenskaben på ά=0,05. Populært sagt er der således kun angivet sammenhænge, hvor vi kan være mindst 95% sikre på, at resultatet ikke skyldes tilfældigheder ved stikprøvens sammensætning.
13 AAB Vejle Side 42 Ud over det statistiske signifikanskriterium er der anvendt et relevanskriterium, hvorefter kun meningsfulde og interessante sammenhænge, der ligger ud over petitessegrænsen, er kommenteret.
2. HOVEDRESULTATER... 4
Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening Side i 1. INDLEDNING... 1 1.1 Undersøgelsens baggrund... 1 1.2 Undersøgelsens formål... 1 1.3 Kort om fremgangsmåden for undersøgelsen... 2 1.4
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereKøbenhavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune
Københavns Kommune Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune April 2006 Københavns Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE IBOLIGSOCIA- LE PROJEKTER IKØBENHAVNS KOMMUNE April 2006 Åboulevarden
Læs mereFællesskab i 3B s boligafdelinger 2017
Fællesskab i 3B s boligafdelinger 2017 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Fællesskab i boligafdelingerne....4 1.1. Svarprocent og repræsentativitet...4 1.2 Analyse af boligafdelingerne på samlet niveau...6
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereBEBOERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 BOLIGFORENINGEN 10. MARTS 1943
BEBOERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 BOLIGFORENINGEN 10. MARTS 1943 SAMMENFATNING AF RESULTATER Overordnet tilfredshed Samlet set udtrykkes der stor tilfredshed med boligforeningen Knap halvdelen af beboerne
Læs mereBilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet
Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.
KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE
Læs mereHvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDecember i ungdomsboliger
December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle
Læs mereÆldreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Læs mere01 Indledning Læsevejledning Opsamling Beboersammensætning Generel karakteristik af beboerne 11
01 Indledning 4 1.1 Læsevejledning 5 02 Opsamling 7 03 Beboersammensætning 11 3.1 Generel karakteristik af beboerne 11 04 Overordnet trivsel og tilfredshed 15 4.1 Overordnet tilfredshed 15 4.2 Beboernes
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereEffektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?
Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereUNDERSØGELSE AF. Naboskab og tryghed. i Vollsmose 2017
UNDERSØGELSE AF Naboskab og tryghed i Vollsmose 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Opsummering af resultater... 7 3. Baggrundsspørgsmål...8 3.1 Aldersfordeling...8 3.2 Kønsfordeling...8 3.3 Samlivsforhold...9
Læs mereMetodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)
Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse for modtagere af genoptræning 2018 6. marts 2019 2 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund... 5 2. Indkomne svar... 6 2.1. Besvarelser... 6 2.2. Om respondenterne...
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold
Læs mereRESULTATER FRA TRIVSELSSPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 2017
RESULTATER FRA TRIVSELSSPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 2017 Januar 2018 INDHOLD Hæftet er bygget op efter følgende struktur: DEL I INDLEDNING OG OPSUMMERING PÅ RESULTATER DEL II RESULTATER OG UDVIKLINGER FRA
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Undersøgelser af tilfredshed Beboere på plejecentre og i omsorgsboliger Næstved Kommune, 2015 1 2 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.
Læs mereDe pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bocenter Høvejen
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereUndersøgelser af Borgerservice
Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 15. januar 2018
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 15. januar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Undersøgelse af borgere og IT INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
DØGNTILBUD AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereUnge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.
Læs mereBortfaldets betydning i dag og over tid
Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
Læs mereBilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere
Læs mereMetodebilag Metodebilaget består af følgende:
Metodebilag Metodebilaget består af følgende: Spørgeskema med svarfordeling Bortfaldsanalyse Faktoranalyse Klyngeanalyse Faktorscorer for de enkelte klynger Spørgeskema og svarfordeling Bilagstabel 1.
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereBorgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper
Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer
Læs mere1. INDLEDNING... 1 1.1 Rapportens kapitler... 3
Københavns Kommune Side i 1. INDLEDNING... 1 1.1 Rapportens kapitler... 3 2. TRIVSEL I TINGBJERG... 4 2.1 Beboernes baggrund for at flytte til området... 4 2.2 Generel trivsel i boligområdet... 5 2.3 Beboernes
Læs mereEn tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger
En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere
NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere NOVEMBER 2017 Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereMIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)
MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o r n b æ k S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F i r k l ø v e r s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune Brugerundersøgelse på handicapområdet, januar-februar 2010 Pilotprojekt for sammenlignelige brugerundersøgelser Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Sammenfatning
Læs mereEstimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( )
Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler KHS, STJO Koordineret med CWU, APK Sagsnr. 2014-13042 Doknr. 200174 Dato 24-06-2014 Overvejelser om svarprocenter i brugertilfredshedsundersøgelser Dette
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Gentofte Skole. Januar NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Gentofte Skole Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E B j e r r e g r a v S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereBoligkontoret Danmark. 1007 respondenter
Boligkontoret Danmark Telefoninterview foretaget 4. 16. oktober 2012 1007 respondenter 1 01. Hvad er de primære årsager til, at du bor i din nuværende bolig? 1193 besvarelser 0% 10% 20% 30% 40% Pris og
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereBrugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem
t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H a v n d a l S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E F å r u p S k o l e & B ø r n e b y R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereBilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.
FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmerne af FOA om mindre pauser i løbet af arbejdsdagen FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereLandsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken
Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger
Læs mereMetode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec
14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.
Læs mere