Focus. Milliardoverskud for første gang. Topdanmarks virksomhedsblad nr. 5, den

Transkript

1 Focus Topdanmarks virksomhedsblad nr. 5, den Milliardoverskud for første gang Resultatet af medarbejdernes anstrengelser i 2000 gav et rekordoverskud i Topdanmark. Fremgang i forretningen, godt investeringsafkast og ekstraordinære indtægter på Danske Bank-aktier gav millioner kroner på bundlinien Orkanen løjede endelig af i Topdanmarks regnskabsbøger, da regnskabstallene i forsikringsforretningen for fjerde kvartal og hele året i dag blev offentliggjort. Dermed landede orkan-tabene i 2000 på 490 millioner kroner. Samtidig kan Topdanmark konstatere, at hvad der blev tabt på gyngerne, blev vundet på karrusellerne. Selskabet kunne nemlig i dag fortælle Fondsbørsen og selskabets aktionærer, at Topdanmarks medarbejdere hver eneste dag i det forgangne år hentede et overskud på 2,75 millioner kroner eller i alt historiske millioner kroner efter skat. Det er koncernens bedste regnskabsresultat nogensinde, og det giver godt humør på Topdanmarks direktionsgang. - Der er ekstra god grund til at glæde sig. Undervejs gennem året fik vi tildelt nogle alvorlige skrammer af orkanen, hvor det var svært at finde en grimasse, der kunne passe. Derfor var det en stor lettelse, at vi i det seneste kvartal endelig kunne konstatere, at vi fik overvundet orkanen. Nu kan vi i stedet samlet konstatere fremgang i forsikringsdriften og et tilfredsstillende resultat af vores investeringer, der samtidig blev suppleret med en ekstraordinær gevinst på vores aktier i RealDanmark, siger Topdanmarks administrerende direktør Michael Pram Rasmussen. Aktiegevinst Det er Topdanmarks strategi, at selskabets penge skal tjenes på forsikring. Alligevel blev aktieposten i RealDanmark den største enkelte bidragsyder til koncernens rekordstore overskud. I alt 423 millioner kroner blev Topdanmarks regnskabsmæssige gevinst på, at Danske Bank og RealDanmark ville fusionere. Aktierne blev senere ombyttet til Danske Bank-aktier, som er steget i kurs. Men aftalen mellem de to finansielle kæmper havde også flere andre positive betydninger for Topdanmark. - Vi kan kun glæde os over, at vores to gode samarbejdspartnere har fundet sammen. Det kan på sigt styrke vores afsætning af forsikringer gennem BG Bank og Danske Bank. Samtidig betød fusionen også, at den sidste store strategiske aktiepost i Topdanmark er frit omsættelig på aktiemarkedet. Det hjælper os til en højere og mere fair aktiekurs på Topdanmark-aktien, konstaterer Michael Pram Rasmussen. Aktier i frit omløb Blot få måneder tidligere blev Topdanmarks aftaler om gensidigt krydsejerskab med Eureko også opløst. Samlet betød frigørelsen fra de to aftaler, at hele Topdanmarks aktiekapital nu er i frit omløb. - Vi har gennem de seneste år nået en række milepæle i forhold til vores aktionærsammensætning og i forhold til en mere fair prisfastsættelse på Topdanmarkaktien. Først blev antallet af aktionærer med en eller meget få aktier nedbragt fra over til i dag omkring Og senest har vi altså sagt farvel til aftalerne om krydsejerskab og de store aktionærer med en bestemmende aktiepost på mere end 10 procent. Samtidig har vi fået en tilgang af internationale investorer. Nu mangler vi blot, at generalforsamlingen blandt andet siger ja til bestyrelsens forslag om ophævelse af stemmeretsbegrænsningerne, siger Michael Pram Rasmussen, som kan konstatere, at aktiemarkedet har Udvikling i årsresultat Mio. kr belønnet Topdanmark-aktien for udviklingen. I løbet af det seneste år er aktien steget fra omkring 125 til lidt over kurs Nye salgskanaler Men aktiekurser- og markeder gør det ikke alene. I selve forsikringsforretningen har der også været fremgang i det seneste år. Ud over det nu tættere samarbejde med Danske Bank og en vellykket integration af Danske Forsikring bød 2000 på en ny distributionsaftale med Nykredit om livsforsikring. Salget begynder i overmorgen. - Der bliver travlhed i selskabet, hvis vores forventninger til året skal indfries. Dels er der aftalen med Nykredit, dels udviklingen af Unit Link og nu senest samarbejde med DLG om både landsbrugsforsikringer og livsforsikringer til de mange tusinde kunder i Danmarks største grovvareselskab. Samtidig skal vi udnytte den nyvundne konkurrencefordel, vi har fået gennem konkurrenternes præmiestigninger, og endelig bliver der også udfordringen med at integrere Industriens Arbejdsskadeforsikring i Topdanmark. Kort og godt bliver 2001 endnu et travlt arbejdsår, som vi allerede har taget godt hul på. Og med den dynamik, jeg oplever i selskabet, er jeg også sikker på, at der venter nogle nye spændende udfordringer i løbet af året, siger Michael Pram Rasmussen. -sim To sider ekstra Focus Der er hele seks siders virksomhedslæsning i dette nummer af Focus. Læs inde i avisen om blandt andet Topdanmarks køb af Industriens Arbejdsskadeforsikring til 68 millioner kroner og den nye aftale med Dansk Landbrugs Grovvareselskab. Side 2 Side 3

2 2 Aftale med DLG hæver markedsandel Nyt samarbejde med Dansk Landbrugs Grovvareselskab vil gennem bedre kundebevaring og tiltrækning af nye emner styrke Topdanmarks position på markedet for landbrugsforsikring Fra den 1. maj i år vil Topdanmark være med i baghovedet, når sælgerne i Dansk Landbrugs Grovvareselskab skal ud til deres kunder. Foto: Erik Refner. 150 landbrugsassurandører, fem kundecentre, 400 DLG-sælgere og 21 detailforretninger med 120 afdelinger over hele landet udgør et finmasket net til bearbejdning af landbrugsmarkedet. Med andre ord er Topdanmark gennem det nyetablerede samarbejde med DLG - Dansk Landbrugs Grovvareselskab for alvor godt rustet til at holde på kunderne. Ifølge vicedirektør i forretningsområdet Landbrug Bjarne Skou Mortensen er aftalen en kæmpe gevinst for Topdanmark. - Med aftalen har vi virkelig gode muligheder for at nå ud til hvert eneste danske landbrug og på den måde få understreget, at Topdanmark vitterligt er landbrugets forsikringsselskab. Derfor vil aftalen formodentlig betyde hævet markedsandel de kommende år, konstaterer Bjarne Skou Mortensen. Nødvendig strategi DLG-sælgerne vil efter 1. maj i år have idéen om en forsikring hos Topdanmark med på salgsprogrammet ude hos deres kunder. Det er essensen af det nye samarbejde - et samarbejde der ifølge Bjarne Skou Mortensen først og fremmest er et strategisk træk for fortsat at være med fremme, når det gælder salg af forsikringer til landbruget. Topdanmark var da heller ikke DLG s eneste bejler. Allerede i november sidste år kunne man fx læse i pressen, at DLG var ved at få en lignende samarbejdsaftale i hus med Nykredit Østifterne - en forbindelse, der måske på længere sigt ville have betydet en vis kundeafgang for Topdanmark. Men nu er fremtiden sikret. - Aftalen med DLG betyder meget for en fortsat solid position, siger Bjarne Skou Mortensen. Lægger ekstra pres på kunderne At ville samarbejde med DLG er ifølge Bjarne Skou Mortensen en naturlig udvikling for Topdanmarks salg af landbrugsforsikringer. DLG er Danmarks største leverandør af grovvarer, og ved at gå hånd i hånd med dem vil landmændene blive konfronteret med Topdanmarks produkter på mange forskellige steder og tidspunkter. - Mange af DLG s kunder er allerede forsikret i Topdanmark. Men idéen er jo, at når DLG-sælgeren snakker med sine kunder, får han måske lige antydet, at der fx er kommet en ny tillægsforsikring - inden vores egne assurandører kommer. De eksisterende kunder vil altså oftere blive konfronteret med Topdanmarks varemærke og produkter - og det virker alt andet lige kundebevarende, forklarer Bjarne Skou Mortensen. For de DLG-kunder, der ikke er forsikret i Topdanmark, vil DLG-sælgerne kunne levere et konkurrencedygtigt forsikringsprodukt og måske nogle ekstra fordele, hvis kunderne skifter selskab. - På længere sigt vil aftalen også kunne levere nye kunder til Topdanmark. For som med de eksisterende kunder vil den øgede opmærksomhed omkring vores produkter sætte nogle tanker i gang hos landmændene og måske få dem til at skifte forsikringsselskab, siger Bjarne Skou Mortensen. Assurandører som før Aftalen vil ikke betyde de store ændringer for Topdanmarks medarbejdere. Selskabets assurandører står fortsat for al salg, ligesom service, rådgivning og skadeanmeldelse fortsat vil varetages af Topdanmark. - DLG s sælgere skal i samarbejde med assurandørerne blot gøre det lidt lettere at være og blive kunde i Topdanmark. Til gengæld får DLG provision, når sælgerne videregiver nye kundeemner, siger Bjarne Skou Mortensen. Aftalen omfatter landbrugs-, motor- og privatforsikringer, livs- og pensionsforsikringer. Begge virksomheder forventer samtidig i fremtiden at kunne udvikle nye, fælles produkter til gavn for deres fælles kundekreds. Fakta om DLG Dansk Landbrugs Grovvareselskab er landets største andelsgrovvareselskab med kunder og danske landmænd som medlemmer. DLG forsyner danske landmænd med foder, sædekorn, gødning, jordbrugskalk, planteværn og meget andet til den daglige drift. Alt dette sælges fra 20 hovedforretninger med 140 afdelinger fordelt over hele landet. DLG-koncernen har egne foderfabrikker med en årlig produktion på knap to millioner tons foderblandinger til svin, kvæg, fjerkræ, heste og får. DLG-koncernen er en af Danmarks største eksportører af maltbyg, sædekorn, foder- og brødkorn, rapsfrø og foderærter. DLG-koncernen har en markedsandel på det danske grovvaremarked på 40 procent. DLG tilbyder en lang række andre produkter gennem deres samarbejdspartnere - fx telefoniydelser, olieprodukter, træpiller, telefax og pc-ere. Når man tæller datterselskaberne med, har DLG ansatte. I 1999 havde DLG en omsætning på 9, 1 milliarder kroner. Læs mere om DLG på hjemmesiden DLG-sælgere skal på kursus Lærerig indføring i forsikringsverdenen og Topdanmarks produkter skal sikre, at DLGs medarbejdere kan lancere idéen om en forsikring i Top 50 af de ialt 400 DLG-sælgere fordelt over hele landet skal være med til at finde kundeemner til Topdanmark. I ryggen har de 20 forsikringsildsjæle ansat i DLG s kundecentre, der gennem uddannelse står klar til at rådgive og bakke op om sælgerne. Ifølge uddannelsesansvarlig i Topdanmarks forretningsområde Landbrug Hanne Hoeck gælder det dog for begge grupper, at de ikke skal sælge forsikringer, men derimod sælge idéer. - Vi underviser primært to grupper af medarbejdere i DLG - sælgerne og forsikringsildsjælene. Sælgerne undervises i salgsargumenter, så de kan åbne døren til Hanne Hoeck, uddannelsesansvarlig i Landbrug, står bag undervisningen af DLG s sælgere. Foto: Claus Boesen/Mediapress. kunderne for Topdanmarks egne assurandører. Ildsjælene derimod undervises mere indgående i produkter, forsikringsbegreber og rådgiveransvar, så de kan hjælpe sælgerne med at levere idéen om en Topdanmark-forsikring ude i marken, fortæller Hanne Hoeck. Brug for uddannelse Hvis aftalen mellem DLG og Topdanmark skal bære frugt, er det ifølge Hanne Hoeck nødvendigt at være bevidst om, at DLG-medarbejderne skal klædes på til forsikringsverdenen. - Forsikring er et svært univers at færdes i, så uden uddannelse og opbakning fra Topdanmark ville aftalen være passiv og hul. Omvendt, når det er tilstede, kan vi virkelig trække på den tillid, DLG-medarbejderne allerede har ude hos kunderne, siger Hanne Hoeck. Også Topdanmarks egne assurandører vil blive indført i baggrunden for aftalen med DLG. - Det er klart, at vores egne medarbejdere også skal involveres. Især landbrugsassurandørerne skal fx rustes til at være helt fremme i skoene, når de er ude hos kunderne, så der bliver fulgt op på DLG-sælgernes arbejde, siger Hanne Hoeck. På længere sigt håber Hanne Hoeck sammen med sine kolleger i Landbrug, at DLG-sælgere og Topdanmarks assurandører vil stikke hovederne sammen ude i distrikterne og på den måde få et naturligt samarbejde i gang ved hjælp af hinandens erfaringer.

3 5 Medarbejdere positive over for Internettet Ny undersøgelse af Internetparathed i Topdanmark afslører stor forståelse for Internettet som arbejdsredskab blandt medarbejderne. Mange er dog stadig utrygge ved mediet og føler ikke, de vil kunne rådgive kunderne i fremtiden om brugen af selskabets hjemmeside At der er udpræget positiv stemning blandt medarbejderne omkring Topdanmarks øgede fokus på Internettet ligger nu klart. Ny undersøgelse foretaget af selskabets ebusiness-afdeling afslører, at medarbejderne glæder sig til Topdanmarks nye Internettiltag, og at de har forståelse for den positive udvikling, der ligger i kølvandet på tiltagene. En fjerdedel af de adspurgte medarbejdere, føler sig imidlertid ikke rustet til at færdes i Internetuniverset. En del af forklaringen er ifølge chefen for Topdanmarks afdeling for ebusiness, Brian Rothemejer Jacobsen, at der er mange, der endnu ikke har adgang til Internettet procent af Topdanmarks medarbejdere har slet ikke adgang til Internettet, og det har selvfølgelig indflydelse på deres kendskab og indstilling til de nye tiltag på Internettet. Heldigvis er det noget, vi kan ændre på, forklarer Brian Rothemejer Jacobsen. Internettet som arbejdsredskab For at sikre at kunderne i fremtiden kan få hjælp hos medarbejderne til at begå sig i Topdanmarks selvservicering på Internettet, skal alle medarbejdere med kundekontakt have adgang til Internettet. - Medarbejderne skal faktisk være bedre end den typiske kunde, der ringer op og har spørgsmål til hjemmesiden. Samtidig skal medarbejderne også være ambassadører for at bruge Internettet over for kunderne. Derfor forventer vi også, at alle medarbejdere, der skal bruge Internettet i deres daglige arbejde, får adgang så hurtigt som muligt, siger Brian Rothemejer Jacobsen. Han opfordrer til, at Internettet ikke betragtes som noget særligt, men indgår på lige fod med andre hjælpeværktøjer som fx Der er begrænset adgang til Internettet for medarbejderne i Topdanmark. Det skal der laves om på. Ifølge chefen for ebusiness, Brian Rothemejer Jacobsen er det en naturlig konsekvens af satsningen på ebusiness, at alle, der har brug for det i deres daglige arbejde, får adgang til Internettet. Foto: Claus Boesen/Mediapress. skrive- eller præsentationsprogrammer. - Internettet er et arbejdsredskab, der ud over at skulle servicere kunderne i fremtiden også kan hjælpe medarbejderne i deres daglige arbejde. Det skal med tiden være lige så naturligt som at bruge telefonen, siger Brian Rothemejer Jacobsen. Uddannelse venter forude Efterhånden som delene af selvserviceringen lanceres hen over sommeren og efteråret, vil medarbejdere blive grundigt indført i Internettets muligheder. Men det er en større kabale, der skal gå op. - Vi kan ikke give alle Internetadgang og undervisning på én gang. Vi vil dog forsøge at få udviklingen af selvserviceringen og de berørte medarbejdere til at følges ad. På den måde vil kunderne forhåbentlig kunne få fat i en medarbejder, der føler sig klædt på til at færdes på vores hjemmeside - selvom alle endnu ikke har modtaget undervisning, siger Brian Rothemejer Jacobsen, der dog tilføjer, at der ingen faste planer er for uddannelse endnu. Økonomisk er der intet til hinder for, at Internettet bliver indført dér, hvor det skal bruges i det daglige arbejde. Det koster nemlig ikke ekstra at koble flere brugere på. Læs mere om resultaterne på TopNet på ebusiness' opslagstavle. Uddannelse tiltrængt Fra ekspert til generalist; lederrollen forandrer sig. Derfor er der store forventninger til selskabets nye lederuddannelse, der modtages med åbne arme Centerchef Jørgen Skorstengaard ser frem til at deltage på det nye lederkursus. Foto: Michael Lange/Chili Det er ikke for tidligt, at Topdanmark fokuserer på uddannelse af selskabets ledere, hvis man skal tro centerchef i Servicecenter Vest, Jørgen Skorstengaard. Der har ifølge ham længe været nye og øgede krav, og selvom det er spændende, mangler der værktøjer til at håndtere de nye udfordringer. - Det er en hel utrolig udvikling, Topdanmark er inde i i øjeblikket. Der sker så mange ting på så mange forskellige områder. Men jeg har også en fornemmelse af, at der mangler et fælles fodslag, en styring af lederne, så vi kan arbejde i den samme retning mod et fælles mål. Derfor håber jeg, at lederuddannelsen kan give nogle redskaber til, hvordan der kommer handling og målrettethed bag de mange nye projekter, siger Jørgen Skorstengaard, der samtidig afslører, at det næsten er ti år siden, Topdanmark sidst sendte ham på lederkursus. Med tungen lige i munden Topdanmark er ifølge Jørgen Skorstengaard især på IT-siden konstant i en forandringsproces. Der er mange nye systemer at sætte sig ind i - og lære videre. Oveni søsætter selskabet også andre store projekter som fx brandingkampagnen og det store fokus på ebusiness. Men alle disse projekter kan ifølge Jørgen Skorstengaard ikke stå alene. - Det er spændende at være leder i en virksomhed, hvor der hele tiden sker noget. Men vi når bare ikke ret langt, hvis vi ikke også får nogle redskaber til at håndtere alle de nye projekter i praksis. Derfor håber jeg, at der på uddannelsen også vil blive fokuseret på, hvordan vi får handling bag blandt andet de nye værdier og det øgede kundefokus, siger Jørgen Skorstengaard. En konsekvens af de mange nye projekter, en leder skal kunne forholde sig til, er, at en god leder nu snarere skal være generalist end ekspert som tidligere - et rolleskift, der ifølge Jørgen Skorstengaard er skægt, men også svært. - Man får en ny faglighed, og man kan ikke længere fordybe sig så meget. Til gengæld har man ekstremt engagerede medarbejdere, der kan selv - og det kan være meget tilfredsstillende som leder, erklærer Jørgen Skorstengaard. Unge arbejder anderledes I Topdanmark kommer der stadig flere og flere unge medarbejdere til - unge der ifølge Jørgen Skorstengaard er meget ambitiøse og utroligt selvstændige. Det giver en spændende samarbejdsform, som imidlertid ændrer lederens rolle radikalt. - Før i tiden var lederen den med de vise sten, der i princippet uddelegerede arbejdet til medarbejderne, der som regel blot ønskede at blive dikteret deres arbejdsopgaver. De unge medarbejdere kræver selvstændigt, kvalificeret arbejde og mere medbestemmelse. Og det er jo kun godt. Det kræver bare noget ekstra at få medarbejderne til at styre sig selv, siger Jørgen Skorstengaard. Læs mere på Personales opslagstavle på TopNet under Lederudvikling - HUSK at være leder.

4 6 Topchef træner til stor ridekonkurrence Det er de små, robuste islandske heste, der fylder Topdanmarks underdirektør Ole Rasmussens fritid ud. Efter mange år med hyggeridning skal der nu rides konkurrence. Til september lægger han og hans kone hårdt ud med en krævende Alrid-konkurrence gå pasgang ligesom kameler, og så kan de "tölte". Det er en slags trippende gang, hvor der kun er en enkelt hov i jorden ad gangen, siger Ole Rasmussen. Ole Rasmussen indrømmer, at dét med gangarterne måske er lidt for feinschmeckere, men til gengæld er der ikke noget feinschmeckeri over at ride "øl-tölt". - Når hesten tölter, sidder rytteren næsten helt stille i sadlen. Så når vi skal hygge os lidt efter et stævne, kappes vi om, hvilken rytter der har mest øl tilbage i glasset efter en god gang tölt, griner han. Familieforetagende Ole Rasmussen har også god grund til at hygge sig med de andre islænderfans. Interessen for de små heste har nemlig bredt sig til mange dele af familien. - Der er flere i familien, der rider. Så det er efterhånden en tradition, at vi efter julefrokosten organiserer nogle heste, og så tager hele familien ud og rider i skoven, fortæller han. I mange år støttede Ole Rasmussen og hans kone op omkring deres datters konkurrenceridning. Da datteren var 15 år, blev hun dansk juniormester. Men det er efterhånden nogle år siden, og nu har hun lagt ridningen lidt på hylden. Det har givet Ole Rasmussen og hans kone frie hænder til at begynde at ride noget mere selv - igen. - Vi har begge to redet som børn, altså lang tid før vi mødte hinanden. Siden har vi ikke rigtig haft tid til at ride, men nu skal det være, siger Ole Rasmussen. Sidste år besluttede han og hans kone at deltage i Alrid-konkurrencen, men de måtte alligevel vente et år. - Der skete det, at min kone fik brud på hoften og bækkenet. Det var en ganske almindelig søndag formiddag, da vi red en tur i skoven; hesten stejlede og væltede bagover med hende på ryggen. Der blev vi lige mindet om, at det faktisk er en farlig sport, fortæller Ole Rasmussen. Navnlig navne 50 års fødselsdage Elna Midutzki, Distrikt 34/Support, 23. marts. Jette Nørby Petersen, BG Pension, 24. marts. Jens Peter Fledelius, Autotaksator, 26. marts. Frode Jensen, Tingskade, 26. marts. Frank Bertholdt, Autoskade, 29. marts. Pensionister Annelise Jensen Aldershvilevej 103 A, st. th Bagsværd 70 år 26. marts Lilly Merlegaard Sydvestvej Taastrup 70 år 23. marts Udnævnelser Til fuldmægtig Anette Egeløv Jensen, Livlinien Job i Top Medarbejder til Genforsikringsafdelingen, Ballerup. Mere information hos Leif Henriksen, telefon Sprogmedarbejder til at udvikle og forbedre Topdanmarks hjemmeside, Ballerup. Mere information hos Peter Kofoed Jeppesen, telefon Sagsbehandler til Autoskade, Personskadegruppen. Mere information hos Peter Lesley, telefon Nye i Top Ole Rasmussen og hans kone har to islandske heste på deres gård i den lille by Kornerup uden for Roskilde. De passer selv hestene og er nu gået i gang med at få dem i form til konkurrencen. Foto: Claus Boesen/Mediapress. Selv når fantasien får frie tøjler, kan det være svært at forestille sig det. Ole Rasmussen - med fødderne i stigbøjlerne, ridehjelmen solidt bundet om hagen og et nummer på ryggen. Måske har han lidt sved på panden, og hænderne ryster sikkert en smule. Men sådan vil Topdanmarks underdirektør i FO Privat se ud til september, når han deltager i den middelsvære kategori i den store ridekonkurrence for islandske heste; Danmarks største konkurrence i Alrid. Det er hans første konkurrence nogen sinde, selvom han har redet, siden han var knægt. Træningen er i fuld sving, for det gælder nemlig ikke kun om at komme først i mål. - Vi løber nogle lange ture, for det er vigtigt, at hesten er i rigtig god form. Som en del af konkurrencen bliver hestens puls nemlig målt, lige efter den har været igennem en udholdenhedsprøve. Og så er der grænser for, hvor høj pulsen må være. Det er for at sikre, at rytteren ikke driver hesten for hårdt, fortæller Ole Rasmussen. Men han glæder sig også meget til øvelserne med gangarter, som er kendetegnende for netop de islandske heste. Gakkede gangarter - Islænderne kan til forskel fra andre heste To dages konkurrence Og det er ikke kun farligt - Alrid-konkurrencen er også meget krævende. - Konkurrencen varer i to dage. Hesten skal både igennem prøver i udholdenhed, hurtighed, lydighed og spring, siger Ole Rasmussen. Han og hans kone har valgt at ride holdridning, så de deltager på samme hold imod alle de andre. - For tiden træner jeg bare i weekenden, men i løbet af foråret og til sommer bliver træningen mere intensiv. Der må vi tage nogle hverdagsaftener i brug, siger Ole Rasmussen. -jr Lars Krogh-Madsen, IT Liv PC. Carsten Elmose, Marketing. Helle Nicolay, Skade Ansvar E/L. Søren Dall-Hansen, Salg 41/Assurandør. Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard (lokal 4017) Redaktør: Lars Simonsen (lokal 3646) I redaktionen: Kim Betak Pedersen (lokal 4022) Maria Tsoskunoglu (4036) Martin Maribo Liechti (4035) Julie Rasmussen (3548) Tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen Tryk: Formula A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf post-focus (intern), focus@topdanmark.dk (ekstern) Næste Focus Deadline Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

5 3 Køb af IA sikrer vækst og lave omkostninger nye erhvervs- og industrikunder i Topdanmark øger markedsandel på arbejdsskadeforsikring til over 25 procent arbejdsskadeforsikrede. Sammen med de i alt , som allerede er arbejdsskadeforsikrede i Danske Forsikring og Topdanmark, får koncernen en markedsandel på lidt over 25 procent. Positivt for indtjening Selvom IA sluttede regnskabet for 2000 med et forsikringsteknisk underskud på 37 millioner kroner, ser Kim Bruhn-Petersen med optimisme på IA's muligheder for at bidrage positivt til Topdanmarks resultat i fremtiden. - Der er allerede gennemført præmiestigninger hos IA, som skulle sikre et bedre skadeforløb i år. Samtidig vil de administrative fordele ved blandt andet at samle skadebehandlingen af de mange tusinde skader hvert år betyde, at vi i hele Topdanmark kommer til at opleve en svag reduktion i omkostningsprocenten. Derfor ventes købet at få en positiv effekt på Topdanmarks indtjening allerede i 2001, også selvom IA vil påvirke erstatningsprocenten lidt negativt. Efter Topdanmark har købt Industriens Arbejdsskadeforsikring, forlader de otte ansatte Industriens Hus i København og flytter til Tophuset i Ballerup. I torsdags kunne Topdanmark og Industriens Arbejdsskadeforsikring (IA) sætte deres navne på en aftale, der betyder, at det lille forsikringsselskab med speciale i arbejdsskadeforsikring i regi af Dansk Industri nu er et datterselskab i Topdanmark. IA havde i 2000 en præmieindtægt på cirka 145 mio kr. De næsten kunder i IA kommer ikke til at mærke den store forskel. Selskabet fortsætter nemlig under det samme navn, logo og medarbejdere. Indirekte får kunderne dog på flere måder glæde af det nye ejerskab. - Når købet er en god forretning for både IA's ejere, for Topdanmark og ikke mindst for kunderne, er det fordi, vi samler vores ekspertise på området og sikrer en fortsat omkostningseffektiv drift af selskabet. Det betyder, at priserne også i fremtiden vil være konkurrencedygtige, siger vicedirektør Kim Bruhn-Petersen, Topdanmarks forretningsområde Erhverv, som i fremtiden har det økonomiske og forretningsmæssige ansvar for det nye datterselskab i tæt samarbejde med FO Industri & Sø. Konkurrencedygtig IA og Topdanmark har gennem mange år været konkurrenter, når danske industrivirksomheder skulle tegne arbejdsskadeforsikring. På det seneste har IA dog oftest løbet med handlen på grund af meget konkurrencedygtige priser. - Situationen er den, at vores assurandører faktisk har henvist kunder netop til IA, hvis vi ikke kunne konkurrere på arbejdsskadepræmien, hvorefter assurandøren så har indtegnet virksomhedens øvrige forsikringer til Topdanmark. Og selvom IA netop har gennemført præmiestigninger, så har IA fortsat et meget konkurrencedygtigt prisniveau, siger Kim Bruhn-Petersen. Hos IA's næsten 3000 kunder er der flere end ansatte, som er Strategien - Købet af IA passer godt ind i Topdanmarks vækststrategi, hvor vi udover organisk vækst og distributionsaftaler også fokuserer på opkøb. Set i det lys er købet et naturlig skridt videre efter købet af Danske Banks skadeforsikringsaktiviteter for halvandet år siden, siger Kim Bruhn-Petersen. Selve integrationen af de i alt otte medarbejdere i IA kommer til at ske i år. Fysisk får medarbejderne plads i Topdanmarks personskadeafdeling - en afdeling der allerede er godt trænet i integration af nye medarbejdere. For godt et år siden fusionerede afdelingen nemlig med den tilsvarende afdeling fra Danske Forsikring. -sim Industriens selskab -sim Det er gamle nyheder, at IA og Topdanmark skal arbejde tæt sammen. Allerede i 1934 indgik de to selskaber for første gang en samarbejdsaftale. Den gang indebar samarbejdet, at de to oprindelige selskaber (Jærnindustriens Ulykkesforsikringsselskab (JU - senere IA) og Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring (AU - senere Topdanmark) udvekslede kunder med hinanden, idet kunder i AU fik lettere ved at skifte til IA mod, at JU henviste kunder med andre forsikringsbehov til AU. Nu går arbejdsskadeforsikringerne tilbage til Topdanmark. 102 års dansk forsikringshistorie er, hvad Industriens Arbejdsskadeforsikring (IA) har med i bagagen af erfaring til den nye arbejdsgiver. Dermed er selskabet stort set jævnaldrende med Topdanmarks rødder: de to ulykkesforsikringsselskaber Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring (MLU) og Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring (AU). Til forskel fra de mange andre selskaber, herunder MLU og AU, som også blev dannet i kølvandet på den første lov om arbejdernes forsikring mod følger af ulykkestilfælde, er IA blevet ved sin læst. Der er fortsat kun arbejdsulykkesforsikring - eller arbejdsskade, som det hedder i dag - med i produktpaletten. Efter omkring 90 år som gensidigt forsikringsselskab, ejet af danske industrivirksomheder, blev alle selskabets arbejdsskadeforsikringer flyttet ind i et aktieselskab på grund af ny lovgivning. Ejeren var nu det oprindelige selskab, JU, som også fortsatte aktiviteterne med ulykkesforsikringer til medlemmerne og forsikring mod erhvervssygdomme. Aktiviteterne blev året efter lagt ind i Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme (FFE), som Topdanmark også var medstifter af. I dag er knap danske industrivirksomheder og over en kvart million industriarbejdere forsikret i IA. IA blev grundlagt næsten samtidig med Topdanmark (AU & MLU) i 1899 og forsikrede oprindelig virksomheder i metalindustrien.

6 4 Det bliver mere udfordrende at være leder -jr Alle Topdanmarks knap 200 ledere skal i løbet af det næste års tid på lederkursus. Selskabet forandres i et rivende tempo, og det stiller større og anderledes krav til ledere både i dag og i fremtiden HUSK at være leder. Sådan lyder overskriften på det kursusforløb, som skal lære Topdanmarks ledere at håndtere stadig større forandringer. Til efteråret 2001 har alle knap 200 ledere været igennem den første halvdel af kurset. Det er startskuddet til en større proces, som over et par år skal ruste lederne til fremtiden. Der er nemlig mere røre i vandene end nogensinde før. Højt på kursets dagsorden står ledernes personlige udvikling, men også lederrollen generelt og udvikling af personalet er vigtige elementer. Større krav til lederne De sidste to-tre år er der sket så meget i Topdanmark, at forandring konstant har været i centrum. Integrationen med Danske Forsikring, et øget fokus på ebusiness og hele brandingkampagnen for bare at nævne nogle eksempler. Og ifølge Lederne skal sørge for, at arbejdspladsen lever op til medarbejdernes krav. personaleafdelingen byder fremtiden på mere af samme skuffe. - Vi skal anstrenge os mere og mere for at tilpasse os. Verden forandrer sig i turbofart, og det gør Topdanmark også. For at gavne forretningen bedst muligt skal vi tilpasse os, og det er for en stor del ledernes ansvar. Det er en opgave med udfordringer af rang. Derfor vil vi gerne klæde lederne på så godt som muligt, forklarer Topdanmarks personaleudviklingschef, Søren Pahl, som svar på spørgsmålet om, hvorfor lederne skal uddannes. Forandringer i massevis Udfordringerne vælter nemlig ind fra alle sider, og det er ikke småting, der er tale om. - Vi skal lære at bruge mere og mere teknologi. Samtidig har Topdanmarks fokus på Internet og intranet den konsekvens, at vi skal arbejde hurtigere og hurtigere. Det daglige arbejde ændres, og der kommer nye forretningsgange til, siger Søren Pahl. Bevægelserne i arbejdsmarkedet er heller ikke til at overse. Der er blevet flere job at vælge imellem, og det benytter folk sig generelt mere af. Man skifter job som aldrig før, og derfor kan man stille højere krav til den nuværende såvel som den fremtidige arbejdsplads. Man vil både have det sjovt og udfordres på samme tid. Det gør det sværere at være en god leder. - En af ledernes vigtigste funktioner er efterhånden at sikre, at de gode medarbejdere bliver i virksomheden. Lederne skal sørge for, at arbejdspladsen lever op til medarbejdernes krav. Men i høj grad handler det også om at få øje på, hvad den enkelte medarbejder rummer af muligheder, siger Søren Pahl. Han tilføjer, at Topdanmarks ledere i forvejen gør et godt stykke arbejde. Verden forandrer sig i turbofart, og det gør Topdanmark også. - Vores ledere er dygtige. Men selvom udfordringerne til lederne i dag er store, vil de i fremtiden blive endnu større, siger Søren Pahl. Han pointerer dog, at programmet for lederudvikling ikke leverer den store universelle løsning, men til gengæld lover han lederne inspiration, erfaringsudveksling og en tydeliggørelse af de forventninger, Topdanmark har til selskabets ledere. - Det skal sætte nogle tanker i gang hos den enkelte. Det er jo individuelt, hvordan man bedst håndterer at være leder. Og vigtigst af alt: ledelse er dialog. Det er alfa og omega, at lederen og medarbejderne går godt i spænd, for man kan jo ikke være leder i en osteklokke. Her giver kurset lederne nogle redskaber, siger Søren Pahl. Ledere skal være problemknusere -jr Lederuddannelse sætter menneskelighed og problemløsning på dagsordenen i Topdanmark På lederkurset, som Topdanmarks ledere skal igennem i løbet af det næste års tid, er der fokus på mennesket bag lederen. Kodeordet er personlig udvikling. Ifølge Topdanmarks personaleafdeling hænger lederens personlighed nemlig nøje sammen med kvaliteterne som leder. - Man hænger jo ikke sin personlighed i garderoben, når man møder på arbejde. Derfor handler kurset meget om lederen som person. Vi skal finde ud af, hvad hver enkelt leder kan blive bedre til, siger personaleudviklingskonsulent Marianne Person. Hun og kollegaen Dorte Kira Nielsen er to af drivkræfterne bag planlæggelsen af uddannelsesforløbet, der på længere sigt skal gøre Topdanmark til en endnu mere veldreven virksomhed. Tackling af problemer Lederne skal lære at tackle problemer. Det bliver der brug for som et middel til at imødekomme usikkerhed i forbindelse med de mange forandringer i fremtidens Topdanmark. - Alle mennesker har områder, der kan udvikles - også ledere. Vi har hver især nogle situationer, som vi ikke er så gode til at håndtere. På kurset kommer lederne til at arbejde med sig selv og tackle svære situationer, fortæller Marianne Person. Som eksempler på typiske problemer, som ledere generelt kan rode med, nævner hun den klassiske angst for konflikter. Og hun fortsætter: - Det er også et typisk lederproblem, at man ikke tør give arbejdet fra sig. Så lederen kan sidde og klamre sig til opgaverne, mens medarbejderne tørster efter mere at lave. Målet er, at kurset skal klæde lederne bedre på - især til de situationer som de synes er svære og måske endda ubehagelige, siger Marianne Person. Processen løber over flere år Faktisk er kurset egentlig ikke bare et kursus. Det er en længere proces. - Kurset kører i to omgange a tre dage, men der kan gå et halvt år mellem de to omgange, siger Marianne Person. Og personaleafdelingen har flere tiltag i støbeskeen. - I den lange pause skal deltagerne i nogle mindre grupper arbejde med de ting, Konsulent Marianne Person fra Topdanmarks Personaleafdeling har været med til at planlægge nyt kursus for lederne, der skal klædes på til blandt andet at tackle problemer. Foto: Claus Boesen/Mediapress. de har lært på kurset. Sideløbende vil vi tilbyde nogle supplerende værkstedskurser. Det er altså en længerevarende proces, lederne skal igennem, fortæller Marianne Person. - Man er aldrig færdiguddannet som leder. Derfor fortsætter processen lang tid ud i fremtiden, pointerer hun.