Beskæftigelsesplan 2017

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2017 Indledning Beskæftigelsesplan 2017 er Hvidovre Kommunes beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsesplanen beskriver, hvordan kommunen vil tage hånd om udfordringerne på beskæftigelsesområdet og sætter rammerne for jobcentrets arbejde. Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen er der følgende krav til indholdet af beskæftigelsesplanen: Hvert år senest den 31. december skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens vejledende beskæftigelsespolitiske mål vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal indgå en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret i det forudgående år. Umiddelbart efter vedtagelsen skal kommunalbestyrelsen sende beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering. Hvidovre Kommune har valgt at ensrette alle kommunens strategier, så de bliver udarbejdet efter den samme overordnede styringsmodel. På beskæftigelsesområdet bliver kommunens strategi og politik samlet i beskæftigelsesplanen. Processen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 i Hvidovre Kommune består af fire trin: Første trin er udarbejdelse af politiske pejlemærker. Andet trin er dialogmøder mellem politikere og de ledere og chefer, som er tæt på kommunens borgere og virksomhedsrettede kerneopgaver, hvor politiske målsætninger fastlægges. Tredje trin er udarbejdelse af konkrete mål for indsatsen. Fjerde og sidste trin er opfølgning på målene og dokumentation af effekt. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre har valgt følgende fem pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i 2017: 1. Indsats mod sort arbejde 2. Unge 3. Virksomhedsindsats 4. Langtidsforsørgede 5. Integration Disse fem pejlemærker er uddybet i dialog mellem politikere og Arbejdsmarkedsafdelingen, og i denne dialog er der opstillet målsætninger for beskæftigelsesindsatsen inden for de fem pejlemærker. Arbejdsmarkedsudvalgets målsætninger fremgår under beskrivelsen af hvert pejlemærke i boksen på venstre side. Pejlemærkerne er toårige, og derfor vil pejlemærket om indsats mod sort arbejde også indgå i Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2018, sammen med nye pejlemærker, som udpeges i De fire øvrige pejlemærker var del af Beskæftigelsesplan 2016, og de vil derfor ikke indgå i beskæftigelsesplanen for 2018.

2 På baggrund af målsætningerne har Arbejdsmarkedsafdelingen udarbejdet konkrete mål til beskæftigelsesplanen. De konkrete mål for beskæftigelsesindsatsen findes under beskrivelsen af hvert pejlemærke i boksen på højre side samt i oversigten over målene. Beskæftigelsesplanen er godkendt i Arbejdsmarkedsudvalget og efterfølgende i Kommunalbestyrelsen. Opfølgningen på beskæftigelsesplanens målsætninger sker løbende i 2017 og indeholder dokumentation af indsatsernes effekt. I Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2017 indgår ligeledes beskæftigelsesministerens udmeldte beskæftigelsespolitiske mål for 2017: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 2. Flere unge skal have en uddannelse 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende FAKTA om erhvervsstruktur Antal virksomheder i Hvidovre fordelt på de seks største brancher Antal virksomheder i alt Bygge og anlæg Handel Industri Rengøring og anden operationel service Transport Vidensservice Kilde: Danmarks Statistik Fakta om befolkning i Hvidovre indbyggere (2. kvartal 2016) RAR har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik lavet en fremskrivning af befolkningen i Hvidovre Kommune for ultimo Den viser, at er i den arbejdsdygtige alder (16 64 år) er i arbejdsstyrken er beskæftigede er bruttoledige er udenfor arbejdsstyrken Arbejdsstyrken udgør 76,4 pct. Udenfor arbejdsstyrken udgør 23,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er 73,4 pct. Bruttoledighedsprocent er 3,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik og RAR-bm.dk LÆSEVEJLEDNING Beskæftigelsesplanen består af fem kapitler, der er opdelt efter Arbejdsmarkedsudvalgets fem pejlemærker. I hvert kapitel/pejlemærke fremgår Arbejdsmarkedsudvalgets målsætninger i boksene på venstre side, og de konkrete mål for Arbejdsmarkedsafdelingen og Jobcentret findes i boksene på højre side. Beskæftigelsesplanen har to bilag. Bilag 1 er en analyse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer generelt og i Hvidovre

3 Kommune med særlig fokus på de fem pejlemærker og ministerens mål. Analysen danner grundlag for fastsættelsen af målene i beskæftigelsesplanen. Bilag 2 er ministerens udmeldte mål for Indsats mod sort arbejde Tillid er jobcentrets udgangspunkt i mødet med den ledige. Tilliden er nødvendig for at skabe en god relation, som kan føre til gode samtaler, hvor der er fokus på borgerens faglige og sociale kompetencer. Gennem jobcentres samtaler med de ledige opstår motivationen til at søge andre typer af job, uddanne sig eller foretage et brancheskift. Det er nøglen til at bringe de fleste ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentrets medarbejdere får med jævne mellemrum mistanke om, at en borger udfører sort arbejde samtidig med, at borgeren er tilknyttet jobcentret som ledig eller sygemeldt. Det kan eksempelvis være borgere, der møder i arbejdstøj. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre Kommune har fokus på, at borgerne, der er tilknyttet jobcentret, ikke udfører sort arbejde og dermed både unddrager sig skatteindbetaling og uberettiget modtager ydelser. Samtidig ønsker udvalget, at jobcentrets medarbejdere har de bedst mulige forudsætninger til at håndtere de mistanker om sort arbejde, de får i mødet med borgere og virksomheder i deres arbejde. I tilfælde, hvor jobcentret vurderer, at en borger udfører sort arbejde, anvender jobcentret fuldtidsaktivering i form af virksomhedspraktik i en længere periode. Ofte medfører det, at borgeren framelder sig som ledig. Hvis situationen ikke er så åbenlys, eksempelvis at der arbejdes sort på restaurant om aften, så har jobcentret ingen muligheder for at tilbyde aktivering, der vil gøre det umuligt at passe både aktivering i dagtimerne og jobbet om aftenen. I alle mistankesituationer skal jobcentrets medarbejdere orientere Hvidovre Kommunes Borgerservice- og Ydelsescenter, hvor den tværgående kontrolindsats er placeret. Hvis borgeren får sin forsørgelse i a-kassen, orienterer jobcentret a-kassen, som herefter beslutter, hvordan mistanken skal adresseres. ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER Sætte fokus på at sort arbejde ikke er accepteret Understøtte indsatsen i jobcentret, når der er mistanke om sort arbejde MÅL 1a. Jobcentret vil videreformidle budskaber mod sort arbejde til borgerne i jobcentret 1b. Jobcentret vil opkvalificere medarbejderne ift., hvordan mistanke om sort arbejde håndteres 1c. Øget samarbejde med andre afdelinger omkring indsats mod sort arbejde

4 2. Unge Danmark vil i de kommende år opleve, at store generationer forlader arbejdsmarkedet og skal erstattes af mindre årgange. Det er derfor afgørende, at de unge er velkvalificerede, og at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvidovre Kommune er udfordret ved at have forholdsvis mange unge uden uddannelse og ved, at befolkningen generelt har et lavere uddannelsesniveau end befolkningen i regionen. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre Kommune er derfor optaget af, at flest muligt af kommunens unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og gerne inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Beskæftigelsesministeren har ligeledes fokus på at sikre, at unge gennemfører en uddannelse og har tilknytning til arbejdsmarkedet. Ministeren pointerer, at: Der fortsat skal være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Arbejdsmarkedsudvalget prioriterer indsatsen over for unge. Udvalget har fokus på, at indsatsen sker så tidligt som muligt, at indsatsen har fokus på den enkelte unge, samt at det tværgående samarbejde i kommunen styrkes for at sikre den bedst mulige indsats for unge i kommunen. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker desuden, at Arbejdsmarkedsafdelingen afsøger mulighederne for, at frivillige understøtter beskæftigelsesindsatsen, ex når unge skal vælge uddannelse. Jobcentret er opmærksom på den relativt store andel unge i kommunen, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. En kompetencegivende uddannelse har stor betydning for de unges fremtidige selvforsørgelsesmuligheder og risiko for at blive langtidsforsørgede. For at imødegå denne udfordring har jobcentret fokus på at få de ledige unge afklaret, opkvalificeret og motiveret til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Danmark er på vej ind i et opsving med øget beskæftigelse, og jobcentret forventer derfor, at ledige med barrierer i forhold til at påbegynde uddannelse eller gå i arbejde vil udgøre en stigende andel af målgrupperne i jobcentret. Jobcentret arbejder med, at også disse grupper kommer i gang med uddannelse eller i job. Jobcentret tager udgangspunkt i den enkelte borger og prioriterer at afdække årsagerne til, at de unge ikke er i job eller i gang med en uddannelse for at sikre, at disse måske komplekse og sammensatte problematikker bliver håndteret. Allerede ved første henvendelse i jobcentret prioriteres det at give de unge en grundig rådgivning, og de unge pålægges at søge og påbegynde en uddannelse, således at målet om uddannelse er klart fra start. Mange unge har ikke en klar idé om deres fremtid, men flere kan gennem vejledning støttes i at søge ind på uddannelser i stedet for at komme på uddannelseshjælp.

5 Flere af de unge finder selv vej gennem uddannelsessystemet og kommer i arbejde, men der er også unge, der har brug for hjælp og vejledning fra jobcentret til at komme i gang med en uddannelse eksempelvis unge, der kommer fra hjem, hvor der ikke er tradition for uddannelse. Her støtter jobcentret de unge i at vælge en uddannelse, som de er motiverede til at gennemføre, og hvor der er udsigt til gode beskæftigelsesmuligheder. Jobcentret møder unge, der gerne vil i gang med en uddannelse, men som ikke har de rette kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet. Hvis de unge har grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau så bliver deres læse-, skrive- og regnefærdigheder testet. Hvis testen viser, at den unge har faglige udfordringer, bliver den unge tilbudt opkvalificerende kurser. Jobcentret forsøger desuden at hjælpe den unge til at få de nødvendige kompetencer for at gennemføre hele den valgte uddannelse. For andre unge kan det være, at der skal findes alternative veje ind i uddannelsessystemet ex voksenlærlingeordningen, og endelig er det for nogle unge urealistisk at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, og her søger jobcentret at opkvalificere dem og hjælpe dem i job. Jobcentret arbejder tæt sammen med forskellige interessenter i indsatsen for at nedbringe ledigheden blandt unge samt i forhold til at motivere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Jobcentret har bl.a. et tæt samarbejde med UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Det sker for at arbejde mod, at flere unge oplever en god overlevering fra de forlader folkeskolen og til, at de melder sig ledige i jobcentret. Målet er, at flest mulige unge kommer i gang med uddannelse og aldrig når at blive tilmeldt jobcentret som ledig. Virksomhedspraktik indgår som en del af afklaringen af de unge, der ikke har lagt sig fast på en uddannelsesretning. Praktikkerne skal understøtte, at den unge ved, hvad forskellige jobfunktioner indebærer, og dermed også forebygge frafald og omvalg. ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER 1 Indsats for at støtte unge i at påbegynde uddannelse inde for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Understøtte at særligt unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk får en uddannelse. Sikre en tidlig indsats. Informationsudveksling på tværs af kommunen om borgere med forventet overgang fra skole til jobcenter. Mød den unge dér, hvor den unge er, og se på det hele menneske. Inddrage frivillige i arbejdet med unge. MÅL 2a. Jobcentret vil rådgive unge om områder med særligt gode beskæftigelsesmuligheder.* 2b. Jobcentret vil fokusere på, at motivere unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk til at starte på en uddannelse.* 2c. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde om de unge. 1 Nye målsætninger og mål i 2017 er markeret med *.

6 2d. Jobcentret vil fortsætte arbejdet med at hjælpe flest mulige unge til at blive uddannelsesparate. 2e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige kan understøtte beskæftigelsesindsatsen over for de unge, og afdelingen fremlægger forslaget for udvalget.

7 3. Virksomhedsindsats Erhvervslivet og arbejdsmarkedet forandrer sig løbende, og dermed ændrer efterspørgslen på arbejdskraftens kvalifikationer sig også. Udfordringen med at finde den rette arbejdskraft stiger også, når de store generationer de kommende år forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvalget er optaget af, at jobcentret løbende sikrer sig et indgående kendskab til både virksomhedernes samt de ledige og sygemeldtes behov, og derved kan lave det bedste match både ved ordinære jobs men også i løntilskud, praktikker mv. Endelig har udvalget fokus på at knytte erhvervs- og beskæftigelsespolitikken nærmere sammen. Beskæftigelsesministeren har også fokus på at sikre det bedste match og på, at virksomhederne sikres arbejdskraft. Ministeren understreger, at: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentrene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Jobcentret følger løbende udviklingen på det lokale og regionale arbejdsmarked for på baggrund af denne viden at understøtte de lediges opkvalificering inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. På denne måde kan jobcentret sikre den bedst kvalificerede arbejdskraft til virksomhederne. Jobcentret forventer, at denne indsats kan understøttes af de regionale uddannelsespuljer til opkvalificering af ledige dagpengemodtagere og realkompetencevurdering for alle ledige. Jobcentret vil også styrke virksomhedsservicen over for virksomheder, der har sygemeldte og handicappede medarbejdere, så deres tilknytning til arbejdspladsen fastholdes. Når det er relevant, rådgiver jobcentret virksomhederne om de handicap- og øvrige kompenserende ordninger samt om mulighederne for arbejdspladsfastholdelse og -indretning. Herudover skal kommunikationen til virksomhederne styrkes i alle former for samarbejde med virksomhederne. Jobcentret vil skabe det bedst mulige samarbejde med de omkringliggende virksomheder ved løbende at udvikle og tilpasse virksomhedsindsatsen til virksomhedernes ønsker og behov. Hertil vil jobcentret øge virksomhedernes kendskab til jobcentrets service og tilbud via virksomhedsbesøg, kampagner, hjemmeside og virksomhedsnetværk. Jobcentret vil i det konkrete samarbejde mellem borger, virksomhed og jobcenter have fokus på at skabe vellykkede match mellem borger og virksomhed, så virksomheden får den arbejdskraft, de søger, og borgeren bliver opkvalificeret eller fastholdes i beskæftigelse. Alle afdelinger i jobcentret har kontakt til virksomheder, og alle jobcentrets målgrupper tilgodeses af samarbejdet. Strategien for samarbejdet med virksomhederne involverer og forpligter således bredt på tværs af jobcentret, og derfor er der fokus på en smidig kommunikation om virksomhedernes behov og hvilke ledige, der har behov for praktik, løntilskud mv.

8 Hvidovre Kommune udarbejder både en erhvervspolitik og en beskæftigelsespolitik (beskæftigelsesplan). Der skal skabes øget samspil mellem beskæftigelsespolitikken og erhvervspolitikken. De virksomheder, der etablerer sig i området, kan forvente, at jobcentret arbejder sammen med øvrige afdelinger i kommunen om en let og smidig etablerings- og rekrutteringsproces. Gennem et velfungerende erhvervsliv øges mulighederne for at bringe flere ledige i Hvidovre Kommune i arbejde. ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER Jobcentret skal arbejde på, at arbejdsudbuddet kvalificeres, så det matcher virksomhedernes behov. Forventningsafstemning med virksomheder, så det rette match sikres. Øge sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken og erhvervspolitikken. MÅL 3a. Jobcentret vil øge antallet af ledige, der overgår til ordinære jobs. 3b. Jobcentret vil udvikle en strategi for en styrket service til virksomhederne. 3c. Jobcentret vil udvikle en strategi for en indsats, der kan øge fastholdelse af sygemeldte og handicappede. 3d. Jobcentret vil arbejde for, at samarbejdsgraden med virksomhederne i Hvidovre er minimum på niveau med RAR-området. 3e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil bidrage til, at der bliver skabt øget sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken og erhvervspolitikken.

9 4. Langtidsforsørgede 2 Mulighederne for at komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende reduceres, jo længere tid en borger står uden arbejde eller er i gang med en uddannelse. Jobcentret har derfor særligt fokus på dels at forebygge, at borgere i kommunen bliver langtidsforsørgede gennem en tidlig og forebyggende indsats, og dels at hjælpe de langtidsforsørgede i job eller uddannelse. Langtidsforsørgede findes inden for alle jobcentrets målgrupper, og årsagerne til langtidsforsørgelsen varierer. Det kan ex skyldes manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer, konjunkturer eller sygdom. I nogle tilfælde kan manglende motivation også være en forklaring. Jobcentret bruger alle de redskaber, som er til rådighed for at bringe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Dette gælder både de handicapkompenserende ordninger men også alle jobcentrets andre muligheder for vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre har fokus på langtidsforsørgede borgere. Udvalget vurderer, at de langtidsforsørgede bedst hjælpes ved at give en individuel indsats, hvor der er fokus på den enkeltes interesser og kompetencer, men hvor der også stilles krav om, at borgerne står til rådighed og bidrager i det omfang, det er muligt. Jo længere tid der går, før en ledig kommer i arbejde, jo vanskeligere bliver opstarten, når den ledige kommer i job, og herved bliver fastholdelse i arbejde vanskeligere at opnå. Derfor er der fokus på at give en tidlig indsats. Arbejdsmarkedsudvalget synes, at det er vigtigt, at borgerne motiveres til job eller til opkvalificering inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Udvalget ønsker, at Arbejdsmarkedsafdelingen undersøger mulighederne for i øget grad at inddrage rollemodeller og frivillige i arbejdet med at bringe langtidsforsørgede nærmere arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren har også fokus på, at få de langtidsforsørgede ind på arbejdsmarkedet: Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvidste fodfæstet på arbejdsmarkedet. De langtidsforsørgede og langtidsledige 3 er en meget sammensat gruppe, og de får en differentieret indsats i jobcentret. Jobcentret er ligeledes opmærksom på, at de personer, der allerede er langtidsforsørgede, skal sikres opkvalificering og vedligeholdelse af allerede erhvervede kvalifikationer. Dette sikres ex gennem brug af de virksomhedsnære redskaber. Jobcentrets indsats over for langtidsforsørgede kan indebære en parallel og koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. I indsatsen bruges også mentorer. Indsatsen bliver tilrettelagt med fokus på at skabe motivation og udvikling for den enkelte i forhold til job eller uddannelse. 2 Langtidsforsørgede defineres her som borgere, der har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. Der måles dermed ikke kun på varigheden på den enkelte ydelse, men på hvor længe borgeren har været forsørget på en eller flere ydelser. Jobindsats.dk bruger begrebet langtidsforsørgede om borgere, der har været offentligt forsørget i mere end tre år. 3 Langtidsledige er jobparate, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden de seneste 52 uger.

10 Gennem de seneste år har en ny type virksomheder de socialøkonomiske vundet indpas i Danmark. De socialøkonomiske virksomheder kombinerer kommerciel forretning med fremme af sociale, sundheds- eller miljømæssige formål. De har et særligt potentiale for at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og dermed bidrage til at flere får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og får et mere værdigt liv. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre Kommune er derfor interesseret i, at Jobcenter Hvidovre har større opmærksomhed på, hvordan de socialøkonomiske virksomheder kan inddrages i indsatsen over for borgerne, som er tilknyttet jobcentret. For at kunne betegnes som en socialøkonomisk virksomhed, skal den drives på markedsvilkår uden offentlige driftstilskud. En kommune må således ikke drive en socialøkonomisk virksomhed. En socialøkonomisk virksomheds primære formål har samfundsgavnlig karakter og overskuddet anvendes til at fremme formålet eller geninvesteres i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder kan dermed opdeles i to overordnede kategorier i forhold til dens tilgang til sin målgruppe. Virksomheden kan: Arbejde for målgruppen - virksomheden tjener penge eller genererer viden for at gavne en sag. Arbejde med målgruppen virksomheden gavner sagen i sig selv ved at arbejde direkte med målgruppen. Det kan ex være at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet med at opnå kompetencer eller sikre beskæftigelse til udsatte grupper. De socialøkonomiske virksomheders konstruktion og formål gør det muligt at inkludere personer, der har brug for, at der vises særlige hensyn, så de kan ansættes i ex fleksjob eller afprøves eller opkvalificeres i løntilskud eller i virksomhedspraktik. Jobcenter Hvidovre bruger de socialøkonomiske virksomheder i tilfælde, hvor jobcentret vurderer, at virksomheden kan tilbyde et relevant forløb eller en ansættelse til en borger. ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER Undersøge mulighederne for at etablere socialøkonomisk virksomhed el. lign. Samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Borgere skal have motivation til at komme i arbejde eller uddannelse. Der skal fokuseres på, hvordan rollemodeller kan bruges. Frivillige skal inddrages i arbejdet med langtidsforsørgede og sygemeldte borgere. MÅL 4a. Jobcentret vil fokusere på at give en tværfaglig, helhedsorienteret indsats, i de tilfælde hvor det kan forbedre de langtidsledige og langtidsforsørgedes muligheder på arbejdsmarkedet. 4b. Jobcentret vil lave flere realkompetencevurderinger af ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 4c. Jobcentret vil målrette opkvalificering af langtidsforsørgede inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. 4d. Jobcentret vil udarbejde og implementere en strategi for brug af mentorer til langtidsforsørgede.

11 4e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige og foreninger kan understøtte beskæftigelsesindsatsen over for de langtidsforsørgede, og afdelingen fremlægger forslaget for udvalget. 4f. Arbejdsmarkedsafdelingen vil afdække mulighederne for at etablere en socialøkonomisk virksomhed el. lign., og afdelingen fremlægger analysen for Arbejdsmarkedsudvalget. 4g. Jobcentret vil afrapportere på antallet af socialøkonomiske virksomheder, som jobcentret samarbejder med.

12 5. Integration I en tid, hvor mennesker færdes på tværs af landegrænser og kommer til Danmark, ligger der en opgave i at sikre, at disse mennesker bliver integreret bedst muligt i det danske samfund og kommer i arbejde. Hvidovre Kommune har fra 2005 og frem til 2011 ikke modtaget flygtninge. Kommunen er de seneste år begyndt at modtage flygtninge, som skal bo og integreres i Hvidovre Kommune. Beskæftigelsesministeren er opmærksom på vigtigheden af, at flygtningene og de familiesammenførte integreres i samfundet, og at arbejde er en central faktor i denne indsats: Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsudvalget i Hvidovre Kommune ser det som vigtigt at sikre integration og inklusion af flygtninge og familiesammenførte. En vellykket integration kan hjælpes på vej af borgere i Hvidovre, der kan hjælpe de nye borgere med at få indblik i danske samfundsforhold ex gennem foreningslivet. En vellykket integration vil samtidig betyde, at flygtninge og familiesammenførte får bedre mulighed for at komme i arbejde og blive selvforsørgende. Med fremtidens stigende efterspørgsel på arbejdskraft er der et stort potentiale i at forbedre integrationen og få flere borgere med udenlandsk baggrund ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på, at flygtninge, familiesammenførte og indvandrere får en individuel indsats, der tager højde for både kompetencer og barrierer i forhold til at indgå på arbejdsmarkedet. ARBEJDSMARKEDSUDVALGETS MÅLSÆTNINGER Flygtninge, familiesammenførte og indvandrere skal modtage en målrettet indsats for at komme i arbejde eller uddannelse. Støtte til uddannelse, herunder danskuddannelse og ordinære uddannelser. Inddragelse af frivillige og foreninger i Hvidovre. Opsøge rollemodeller i Hvidovre og undersøge, hvordan de kan bruges. Der skal tages udgangspunkt i den enkeltes behov ved tilrettelæggelse af indsatsen. MÅL

13 5a. Mindst 70 pct. af de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Hvidovre, skal have bestået prøve i dansk på det niveau, der er fastsat i integrationskontrakten, når integrationsperioden er udløbet. 5b. A-dagpenge-, kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk og manglende danskkundskaber skal have tilbudt særlig brancherettet danskundervisning, når det vurderes relevant. 5c. Mindst 10 pct. af flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, der er kommet til Hvidovre, skal i 2017 påbegynde en ordinær uddannelse af minimum 6 måneders varighed, inden deres introduktionsperiode er udløbet. 5d. Mindst 25 pct. af flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, der er kommet til Hvidovre skal begynde et ordinært arbejde i minimum 6 måneder (minimum 20 timer i gennemsnit pr. uge) i 2017, inden introduktionsperioden er udløbet. 5e. Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge, hvordan frivillige, foreningslivet og rollemodeller kan understøtte integrationsindsatsen og fremlægge forslag for Arbejdsmarkedsudvalget.

14 jun-10 aug-10 okt-10 dec-10 feb-11 apr-11 jun-11 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 apr-13 jun-13 aug-13 okt-13 dec-13 feb-14 apr-14 jun-14 aug-14 okt-14 dec-14 feb-15 apr-15 jun-15 aug-15 okt-15 dec-15 Bilag 1. Analyse af beskæftigelsesmæssige udfordringer Hvidovre Kommune bliver påvirket af sine omgivelser. Det kan være globale konflikter, der resulterer i, at flygtninge kommer til Danmark og nogle heraf til Hvidovre. Det kan være udenrigspolitikken, og hvordan det går andre lande, der påvirker Danmarks eksport og derved efterspørgslen på arbejdskraft. Det kan være større nationale anlægsprojekter fx metrobyggeri, der skaber øget efterspørgsel på en bestemt type arbejdskraft. Det, der sker i resten af Vestegnen, København og Danmark generelt, har også indflydelse på de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Hvidovre. I dette bilag beskrives Hvidovre Kommunes beskæftigelsesmæssige udfordringer i Først beskrives ledighedsforholdene i Hvidovre Kommune bredt med fokus på udviklingen over de seneste år og sammenholdt med klynge eller vestegnskommuner og landet generelt. Derefter præsenteres udfordringer for hvert af de seks pejlemærke, der danner baggrund for beskæftigelsesmålene i Fakta - om Hvidovre indbyggere (2. kvartal 2016) RAR har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik lavet en fremskrivning af befolkningen i Hvidovre Kommune for ultimo Den viser, at er i den arbejdsdygtige alder (16 64 år) er i arbejdsstyrken er beskæftigede er bruttoledige er udenfor arbejdsstyrken Det svarer til at Arbejdsstyrken udgør 76,4 pct. Udenfor arbejdsstyrken udgør 23,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er 73,4 pct. Bruttoledighedsprocent er 3,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik, De generelle ledighedsforhold i Hvidovre Kommune Ledigheden blandt de jobparate i Hvidovre Kommune er lav. I perioden juni 2010 til december 2015 lå ledigheden mellem 4 pct. og 6 pct., og i december 2015 var den på 4,2 pct., som er det laveste niveau i perioden (figur 1). Figur 1: Udvikling i ledighed Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken December jun jun-10 5,9 4 jun-10 5,6 2 dec-10 6 dec-10 6 dec-10 5,2 jun-11 6,1 jun-11 5,9 jun-11 5,6 dec-11 5,9 dec-11 5,9 dec-11 5,4 jun-12 6,1 jun-12 5,9 jun-12 5,6 dec-12 6,1 dec-12 5,9 dec-12 5,3 jun-13 5,9 jun-13 5,5 jun-13 5,1 dec-13 5,8 dec-13 5,4 dec-13 5,1 jun-14 5,2 jun-14 4,8 jun-14 4,7 dec-14 5,1 dec-14 4,8 dec-14 4,5 jun-15 4,7 jun-15 4,4 jun-15 4,2 dec-15 4,5 dec-15 4,3 dec-15 4,2 0 Hele landet Region Hovedstaden Hvidovre Kilde: AUPO1 I hele den periode, der er illustreret i figur 1, har ledigheden i Hvidovre konsekvent ligget under gennemsnittet for både hele landet og Region Hovedstaden. I forhold til andelen af langtidsledige ligger Hvidovre også godt. I juni 2015 var 29,1 pct. af de jobparate i Hvidovre Kommune langtidsledige, hvilket vil sige, at de har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Langtidsledigheden ligger over gennemsnittet på landsplan, som er 27,4 pct. men under gennemsnittet for de øvrige vestegnskommuner, som ligger på 34,8 pct. 1

15 I tabel 1 nedenfor fremgår udviklingen for alle grupper af ydelsesmodtagere inden for beskæftigelsesområdet fra 2013 til 2015 sammenholdt med arbejdsstyrken. Tabellen viser også antallet af fuldtidspersoner på ydelsen. Tabel 1: Udvikling i ydelsesgrupper samt antal fuldtidspersoner på ydelser Fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken. Udvikling i procentpoint fra 2013 til 2015 Antal fuldtidspersoner i Hvidovre i 2015 Hele landet Vestegnen Hvidovre Alle ydelsesmodtagere -1,2-1,8-1, A-dagpenge -0,9-0,8-0,5 826 Arbejdsmarkedsydelse 0,4 0,6 0,4 95 Særlig uddannelsesydelse -0,3-0,5-0,4. Kontanthjælp -1,5-2,3-2,1 926 Uddannelseshjælp 1,6 1,8 1,7 434 Revalidering 0,0 0,0 0,0 67 Forrevalidering -0,1 0,0 0,0 10 Sygedagpenge -0,2-0,1 0,0 688 Jobafklaringsforløb 0,4 0,4 0,5 116 Ressourceforløb 0,5 0,5 0,5 157 Ledighedsydelse -0,1-0,1 0,0 103 Fleksjob 0,3 0,2 0,1 456 Førtidspension -0,7-0,7-0, Kilde: Jobindsats.dk Andelen af ydelsesmodtagere i Hvidovre Kommune er faldet med 1,2 procentpoint fra 2013 til Antallet af ydelsesmodtagere i alt er faldet med 190 fuldtidspersoner fra i 2014 til i Dette skyldes bl.a. et fald i ledigheden. Udviklingen inden for kontanthjælp og uddannelseshjælp skyldes implementeringen af kontanthjælpsreformen fra januar Med kontanthjælpsreformen blev uddannelseshjælp indført, og alle ledige unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse kom på uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Andelen af førtidspensionsmodtagere i Hvidovre Kommune er faldet med 0,8 procentpoint fra 2013 til Samtidigt er der sket en stigning på 0,1 procentpoint i fleksjob og en stigning på 0,5 procentpoint på ressourceforløb. I forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen fra januar 2013 blev ressourceforløb introduceret og fleksjobordningen udvidet til også at omfatte personer med en meget begrænset arbejdsevne. Personer, der tidligere ville blive tilkendt pension, er efter reformen i et stort omfang i stedet blevet tilkendt ressourceforløb eller fleksjob. På samme måde hænger sygedagpenge og jobafklaringsforløb sammen. I forbindelse med reformen på sygedagpengeområdet fra juli 2014 blev det muligt, at sygedagpengemodtagere efter 22 ugers sygdom kan overgå til jobafklaringsforløb. Reformen har desuden sikret flere sygemeldte borgere forsørgelse gennem nye forlængelsesmuligheder og dermed øget det samlede antal borgere på sygedagpenge og jobafklaringsydelse. Udviklingen i ydelsesgrupperne i Hvidovre Kommune svarer til udviklingen på vestegnen og i hele landet. 2

16 Af nedenstående figur 2 fremgår det, at Hvidovre Kommune samlet set har færre udgifter til ydelser pr. person i befolkningen, sammenlignet med klynge, vestegnen og hele landet. 1 Figur 2: Offentlige forsørgelsesudgifter Førtidspension Ledighedsydelse Ressourceforløb Sygedagpenge Forrevalidering Revalidering Uddannelseshjælp Kontanthjælp Arbejdsmarkedsydelse A-dagpenge Ydelsesgrupper i alt Offentlige udgifter pr. person i befolkningen , , , , , , , , , ,0 Hele landet Hvidovre Vestegnen Klynge Kilde: jobindsats.dk Hvidovre Kommune har dog flere udgifter pr. person end både vestegnen, klynge og hele landet til ressourceforløb, sygedagpenge, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse og a-dagpenge. Intentionen med førtidspensions- og fleksjobreformen fra januar 2013 var, at færre borgere skulle tilkendes førtidspension og i stedet have et ressourceforløb, hvor fokus er på udvikling af kompetencer. Hvidovre Kommune har været hurtig til at komme i gang med ressourceforløbene, og derfor vurderes det ikke som et problem, at Hvidovre Kommune har større udgifter til ressourceforløb end landet, klynge og vestegnskommunerne. At Hvidovre Kommune i større omfang end hele landet, klynge og vestegnskommunerne benytter ressourceforløb i stedet for førtidspension understøttes af tallene i tabel 2. Tabellen viser, at Hvidovre Kommune har haft et fald på 75 pct. i tilgangen til førtidspension fra december 2012 til december 2015, hvilket er et væsentligt større fald end hele landet, klynge og vestegnskommunerne, som har oplevet et fald på mellem 46 pct. og 51 pct. Tabel 2: Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension dec-12 dec-13 dec-14 dec-15 Ændring fra 2012 til 2015 Hele landet pct. Vestegnen pct. Klyngen pct. Hvidovre pct. Kilde: jobindsats.dk 1 Da der mangler data på jobafklaringsforløb og fleksjob, fremgår de ikke af figuren. 3

17 Sort arbejde Sort arbejde er produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men som ikke bliver det på lovlig vis, fordi køber og sælger er enige om ikke at fortælle skattevæsenet om dem. (Rockwool). Det betyder, at det er underordnet, om ydelsen betales kontant, med naturalier eller gennem udveksling af tjenester så længe der er tale om en ydelse, der burde beskattes, men som ikke bliver det, er der tale om sort arbejde. Figur 3: Udbudsniveau af sort arbejde Den gennemsnitlige sorte arbejdsmarkedsdeltagelse blandt de årige lå i 2014 på ca. 21,5 pct. for hele landet og på 14,8 pct. i Hvidovre Kommune. Udbudsniveauet af sort arbejde er lavest i og omkring Danmarks tre største byer, som figur 3 illustrerer. Her er hver kommune farvet afhængig af, om de ligger over (mørkegrå), under (hvid) eller ikke afviger fra (grå) den landsgennemsnitlige deltagelsesfrekvens. Den primære årsag til, at der udbydes mindre sort arbejde i og omkring de store byer, er, at gentjenester medtages i definitionen af sort arbejde. Når der ses på sort arbejde mod kontant betaling er forskellen mellem by og land ikke så mærkbar. Hvidovre Kommune er en af de kommuner, hvor det sorte arbejdsudbud ligger under landsgennemsnittet. Kilde: Det-sorte-danmarkskort.rff.dk Tabel 3 Kommune Andel sort arbejde Albertslund 16,13 Brøndby 14,67 Glostrup 20,33 Hvidovre 14,84 Høje-Taastrup 16,22 Ishøj 13,27 Rødovre 14,51 Vallensbæk 18,95 Kilde: Det-sorte-danmarkskort.rff.dk Hvis man antager, at produktiviteten og branchefordelingen i den sorte sektor er nogenlunde den samme som i den hvide sektor, kan de sorte arbejdstimers andel af de hvide arbejdstimer ses som et groft estimat på, hvor meget sort arbejde udgør omregnet til BNP. Under disse antagelser kan den samlede værdi af danskernes sorte arbejde i 2014 udregnes til ca. 31 mia. kr. (Rockwool) Også i forhold til de omkringliggende vestegnskommuner har Hvidovre en lav andel, der har arbejdet sort. Af tabel 3 fremgår det, at deltagelsesfrekvensen ligger mellem ca. 13,27 pct. og 20,33 pct. i vestegnskommuner, og Hvidovre ligger i den lave ende med 14,8 pct. Tallene er imidlertid forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Fakta - omfanget af og villigheden til sort arbejde Andelen af sort arbejde set i forhold til hvidt arbejde er faldet fra 2,8 pct. i 2009 til 1,6 pct. i Den gennemsnitlige sorte arbejdsuge er faldet med 1t. og 15 min. fra 2009 (ca. 3t.) til 2014 (ca.1t. 45min.). Andelen af sort arbejdende, der arbejder fast sort, er faldet fra 16,4 pct. i 2012 til 10 pct. i Viljen til at arbejde sort er faldet. I 2012 ville 33,5 pct. være villige, hvis en rimelig mulighed bød sig, i 2014 var det 23 pct. Danskernes oplevede risiko for at blive opdaget i sort arbejde er steget. I 2012 svarede 27,9 pct., at sort arbejde opdages i 2014 var det 32,5 pct. K 4

18 Hvidovre Kommunes muligheder i forhold til sort arbejde Det er ikke alt sort arbejde, som Hvidovre Kommune har mulighed for at opdage eller beføjelser til at føre kontrol med. Når sort arbejde udføres af personer, der ikke er registreret som ledig og ikke modtager sociale ydelser, er det er op til SKAT at føre tilsyn og sanktionere. I tilfælde, hvor en person arbejder sort og samtidig modtager sociale ydelser, er det imidlertid kommunens kontrolområde. Hvis en medarbejder i jobcentret får mistanke om, at en borger, der modtager sociale ydelser, også arbejder sort, kontaktes borgerservice angående mistanken. Det er borgerservice, der sammen med Udbetaling Danmark har kompetence til at udøve kontrol med sort arbejde, og det er ligeledes dem, der har beføjelser til at indstille udbetalingerne. Nogle af de redskaber, som jobcentret benytter sig af, hvis der er mistanke om sort arbejde ved siden af tilmelding i jobcentret, er aktivering og information. Gennem aktivering begrænses den mistænkte borgers Fakta - hvem arbejder sort? Mænds tilknytning til det sorte arbejdsmarked er større end kvinders, men hvor mænds tilknytning er faldet fra 2012 til 2014 (29,6 pct. til 28 pct.) er kvinders steget (14,6 pct. til 15,6 pct.). Mænd og kvinders gennemsnitlige sorte arbejdsuge er i 2014 stort set ens (ca. 1t. 47min.), men hvor mænds gennemsnitlige arbejdsuge er faldet fra 2012 (2t. 58min.) er kvinders steget en smule (fra 1t. 42min.). Unge arbejder mere sort end ældre. Omkring 30 pct. af 18- til 39- årige mod ca. 13 pct. af de 50- til 74-årige. Uddannede inden for produktion, håndværk og transport har den største tilknytning til det sorte arbejdsmarked (32,9 pct.). 25 pct. af sorte arbejdsopgaver i 2014 skete inden for bygge og anlæg. mulighed for at arbejde sort, og i nogle tilfælde ender det med, at borgeren afmelder sig jobcentret. Sort arbejde kontant betaling eller vennetjenester Sort arbejde dækker både over arbejde, der betales kontant eller med gentjenester, så længe der er tale om en ydelse, der burde beskattes, men ikke bliver det. Sort arbejde, der betales kontant, er langt mindre udbredt end sort arbejde, hvor der betales med gentjenester. Udbuddet af sort arbejde mod kontant betaling er ca. 7,5 pct. i hele landet, og niveauet er meget ens på tværs af landets kommuner. Omkring 80 pct. af det sorte arbejde, der udbydes mod kontant betaling, udføres for venner/bekendte (ca. 55 pct.) eller privatpersoner (ca. 25 pct.), jf. tabel 4. Tabel 4: Fordeling af hvem, der arbejdes sort for i 2014 (pct.) Kontant Gentjenester Naturalier Sort salg Samlet Familie 16,4 31,0 19,6 8,4 26,7 Venner og bekendte 54,9 62,2 54,3 19,3 54,8 Privatpersoner 25,3 2,6 14,0 54,3 13,2 Egen arbejdsgiver el. firma 3,4 1,8 7,3 0,0 2,1 Andet 1,9 2,4 4,8 18,0 3,2 Antal observationer Kilde: Rockwoolfonden Udbuddet af sort arbejde mod gentjenester er lavere i og omkring de store byer end i resten af landet. Omkring 12,3 pct. i Region Hovedstaten, Aarhus og Odense har udbudt sort arbejde mod gentjenester, og i 5

19 resten af landet er det 17,3 pct. Hele 93 pct. af denne type sort arbejde udbydes til venner/bekendte (ca. 62 pct.) eller til familien (ca. 31 pct.), jf. tabel 4. Hvorfor en indsats mod sort arbejde? Rockwool fonden anslog i 2016, at den samlede værdi af danskernes sorte arbejde var 31 mia. kr., så selvom omfanget af sort arbejde er aftaget de senere år, er det stadigt et problem, der koster mange skattekroner både i mistede skatteindtægter og i udbetaling af uberettede ydelser. I tilfælde, hvor jobcentret vurderer, at en borger udfører sort arbejde anvender jobcentret fuldtidsaktivering i form af virksomhedspraktik i en længere periode. Ofte medfører det, at borgeren framelder sig som ledig. Jobcenter Hvidovre har ikke mulighed for at sanktionere borgere, der arbejder sort, men kan stadig bidrage til at sænke omfanget at sort arbejde ved at være opmærksom på tegn, der kan indikere, at en borger arbejder sort og gribe ind med de redskaber, der er til rådighed. 6

20 Unge I Hvidovre Kommune er der fokus på, at unge så vidt muligt er under uddannelse eller i beskæftigelse. Derfor har jobcentret fokus på alle grupper af unge på offentlig forsørgelse. Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse motiveres til at påbegynde en uddannelse, og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse hjælpes med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. I Hvidovre Kommune er der unge mellem 16 og 29 år i Størstedelen af de unge mellem 16 og 29 år i Hvidovre Kommune er i gang med en uddannelse (52 pct.), hvilket fremgår af figur 4. Af figuren ses også, at cirka en tredjedel af de unge er i beskæftigelse, samt at 3 pct. er jobklare ledige og 14 pct. står uden for arbejdsstyrken ex fordi de ikke er jobklare, fordi de er på førstidspension eller fordi de er i aktivering. Figur 4: Unges socioøkonomiske status Ledige 3% Andel årige efter socioøkonomisk status. Hvidovre 2014 Under uddannelse 52% Uden for arbejdsstyrken 14% Beskæftigede 31% Kilde: Danmarks statistik, KRHFU2 Af figur 5 nedenfor ses, at 77 pct. af de unge uden for arbejdsstyrken kun har grundskole som højeste gennemførte uddannelse. 40 pct. af de jobparate ledige har ligeledes grundskole som højeste gennemførte uddannelse. 100 Figur 5: Unges socioøkonomiske status og højest fuldførte uddannelse Pct Andel årige efter socioøkonomisk status og højest fuldførte uddannelse Hvidovre Lange videregående og forskerudd. Korte, mellemlange udd. inkl. Bachelor Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Grundskole og uoplyst 0 Under uddannelse Beskæftigede Uf. arbejdsstyrken Ledig årige i alt Kilde: Danmarks statistik, KRHFU2 7

21 Hvidovre Kommune har en forholdsvis stor gruppe unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke forsørger sig selv eller er i gang med en uddannelse. Andelen af alle unge i Hvidovre Kommune med grunduddannelse som højeste gennemførte uddannelse er 56,0 pct. i Til sammenligning er niveauet 51,2 pct. på Vestegnen. Jobcenter Hvidovre har fokus på at få de unge i gang med en uddannelse eksempelvis gennem brobygningsforløb, som foregår på en erhvervsskole, hvor de unge bliver del af et uddannelsesmiljø. Brobygningsforløbene hjælper de unge på uddannelseshjælp med at blive afklaret, motiveret og rustet til uddannelse gennem praktikker på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. For at fastholde de unge får de tildelt en mentor, der støtter dem i at komme i gang med et grundforløb og få en praktikplads. Figur 5 viser også at 37 pct. af de unge ledige i Hvidovre Kommune har en erhvervsuddannelse, hvilket er et væsentligt højere niveau end i resten af vestegnen, hvor 29,3 pct. har en erhvervsuddannelse. Det samlede uddannelsesniveau hos unge i Hvidovre Kommune ligger højere end sammenlignet med gennemsnittet i de øvrige Vestegnskommuner. Jobcentret vil fortsætte arbejdet med at støtte unge i at påbegynde og gennemføre en uddannelse, så flest mulige unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. I maj 2016 modtager 875 (9,2 pct.) af de unge 16-29årige i Hvidovre Kommune offentlig forsørgelse (ekskl. SU). Som det kan ses af figur 6, så er næsten halvdelen af de unge ydelsesmodtagere på uddannelseshjælp (47,6 pct.) og næst flest modtager a-dagpenge (23,1 pct.). Uddannelseshjælp og a-dagpenge har samtidig også de største grupper i visitationskategori 1 (jobklar). 2 Figur 6: Unge i ydelsesgrupperne (Fuldtidspersoner) år opdelt på ydelsesgruppe og visitationskategori Hvidovre Maj Visitationskategori 3/Uoplyst (Passiv) Visitationskategori 2 (Indsatsklar) Visitationskategori 1 (Jobklar) Kilde: Jobindsats.dk 2 For at skabe overblik over visitationskategorierne på tværs af ydelser er alle ydelsesmodtagere indplaceret i visitationskategorierne 1, 2 eller 3. Jobafklaringsydelse, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension opererer ikke med visitationskategorier, men er indplaceret her. Visitationskategorierne inden for sygedagpenge hedder: Visitation 1: Raskmeldt indenfor 8 uger, Visitation 2: Virksomhedsrettet indsats, Visitation 3: Tværfaglig indsats. Uddannelseshjælp kategoriseres som Uddannelsesparat (inkl. Åbenlys uddannelsesparat) og Aktivitetsparat. 8

22 50,7 pct. af de unge på offentlige ydelser er parate til at påbegynde en uddannelse eller et job, og er dermed placeret i visitationskategori 1. De indsatsklare udgør 39,6 pct. af de unge ydelsesmodtagere, og de passive udgør 9,7 pct. Langt størstedelen af de passive modtager førtidspension. Jobcentret har en vigtig opgave i at hjælpe de unge til at komme i gang med uddannelse eller i job, samt at støtte og motivere de indsatsklare unge så de flytter sig nærmere job eller uddannelse. Figur 7 viser, at gruppen af unge på uddannelseshjælp ikke udgør en markant anderledes andel af arbejdsstyrken i Hvidovre, når der sammenlignes med niveauet i de øvrige vestegnskommuner og landsgennemsnittet. I Hvidovre Kommune udgør uddannelseshjælpsmodtagerne 1,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet og det næstlaveste niveau blandt vestegnskommunerne. Figur 7: Uddannelseshjælp, andel af arbejdsstyrken Uddannelseshjælp. Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år. Maj ,5 2,3 2,1 1,9 2,0 1,6 1,6 1,6 1,7 1,6 1,5 1,0 0,5 0,0 Hele landet Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Tåstrup Ishøj Rødovre Vallensbæk 0,6 Kilde: Jobindsats.dk 9

23 Langtidsforsørgede 3 Efter en periode med et højt ledighedsniveau er en uundgåelig konsekvens, at flere borgere bliver langtidsforsørgede. For at sikre en stor og kvalificeret arbejdsstyrke har kommunerne en væsentlig opgave i, at understøtte at færrest mulige ledige bliver langtidsledige og dermed mister kontakt til arbejdsmarkedet. Jo længere tid en person har været uden kontakt til arbejdsmarkedet, jo højere bliver risikoen for at ende på permanent offentlig forsørgelse. For at imødegå de problemstillinger, som de demografiske udfordringer medfører, hvor andelen af ældre i befolkningen stiger markant, og som på arbejdsmarkedet skal erstattes af mindre årgange, har kommunerne en stor udfordring i, at inkludere så mange som muligt i arbejdsstyrken og gøre den så velkvalificeret som mulig. Et væsentligt element heri er at forebygge samt at sikre, at permanente ydelser kun tildeles personer, hvor der ikke er andre alternativer. Jobcentret arbejder ud fra en opfattelse af, at en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end ingen tilknytning. Langtidsforsørgede borgere findes inden for alle ydelsesgrupper. Langt størstedelen af de langtidsforsørgede er borgere på førtidspension. Med personer udgør førtidspensionisterne 48,9 pct. af alle langtidsforsørgede i Hvidovre Kommune i december Jobcentret er fokuseret på at udtømme alle udviklingsmuligheder, før en borger bliver tildelt førtidspension. Dette medfører, at flere borgere overgår til ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse. I december 2015 var der 174 borgere i ressourceforløb. 4 Af figur 8 fremgår det, at kontanthjælpsmodtagere udgør langt den største gruppe langtidsforsørgede i Hvidovre Kommune. Næststørste gruppe er personer i fleksjob. Fleksjob udgør 25,3 pct. af de langtidsforsørgede i Hvidovre Kommune (eksklusiv førtidspension). Fleksjob bevilliges til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Personerne er i lønnet beskæftigelse men får fleksløntilskud som supplement til deres løn for at kunne oppebære en indtægt, der tilsvarer en almindelig løn. Så længe fleksjobansatte modtager fleksløntilskud, tæller de med som offentligt forsørget, og størstedelen af de fleksjobansatte vil derfor tælle med som langtidsforsørgede. Man kan argumentere for, at borgere i fleksjob bør tælles med som visitationskategori 1 (match 1 og jobparat), da fleksjobbere er i job og dermed jobparate. 3 Langtidsforsørgede defineres her som personer, der har modtaget ydelse de seneste 52 uger eller mere. 4 I figurerne i afsnittet om langtidsforsørgede er førtidspension ikke medtaget. Førtidspensionisterne udgør af alle langtidsforsørgede, og jobcentret beskæftiger sig meget sjældent med borgere, der er tilkendt førtidspension. 10