Høringssvar september 2011 Vedrørende oplæg til ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet "En ny vej"

Transkript

1 Høringssvar september 2011 Vedrørende oplæg til ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet "En ny vej"

2 Høringssvar (uge 35-39) i forbindelse med Ny Ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet i Thisted Kommune 2011 BORGERE DAGTILBUD FORÆLDREBESTYRELSER DAGTILBUDSLEDERE ØVRIGE KAREGORISERING: NR. KATEGORI NAVN MODTAGELSESDATO: 1. DAGTILBUD Hannæsbørnehaven Mail: FORÆLDREBESTYRELSE Brombærhaven Mail: DAGTILBUD Brombærhaven Mail: FORÆLDREBESTYRELSE Børnehaven Skovly Mail: DAGTILBUD Vilsund Børnehave Alm. post: DAGTILBUD Børnehaven Rolighed Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Børnehaven Bjørnebo Mail: DAGTILBUDSLEDERE Dagtilbudslederne i Th. Kommune + BUPL Mail: DAGTILBUD Vestervig Børnehave Mail: DAGTILBUD Børnehaven Skovly Mail:

3 11. DAGTILBUD Hannæsskolens Landsbyordning Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Limfjordsbørnehaven Mail: DAGTILBUD Børnehaven Lærkereden Mail: DAGTILBUD Sennels Børnehave Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Sennels Børnehave (landsbyordning) Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Østerild Landsbyordning Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Landsbyordningerne:Sennels, Hannæs, Vorupør, Hillerslev og Østerild Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Sjørring Børnehave Mail: DAGTILBUD Kronborg Børnehave Alm. post: FORÆLDREBESTYRELSER Espersens Børnehus Alm. post: DAGTILBUD Vorupør Børnehus Alm. post: ØVRIGE Pædagogmedhjælpere i område SYD Mail: ØVRIGE Børne- og FamilieforvaltningsMED Mail:

4 24. FORÆLDREBESTYRELSER Vorupør Børnehus Alm. post: FORÆLDREBESTYRELSER Kronborg børnehave Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Snedsted Børnehave Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Landsbyordningen ved Hannæsskolen Mail: ØVRIGE BUPL s tillidsrepræsentanter Mail: ØVRIGE Visionsgruppen på dagtilbudsområdet Mail: DAGTILBUD FORÆLDRE- BESTYRELSER Myretuen/ Boddumhus Mail: DAGTILBUD Børnehaven Kridthuset Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Kathøj Børnehave Mail: FORÆLDREBESTYRELSER Børnehaven Kridthuset Alm. post: DAGTILBUD Snedsted Børnehave Alm. post:

5 1. (DAGTILBUD) Høringssvar fra Hannæsbørnehaven vedrørende, strukturændringer på daginstitutionsområdet i Thisted kommune. 19.september 2011 Att.: Line Knakkegaard Andersen Dagtilbudsafdelingen. Indledning Beslutningen om eventuelt at ændre strukturen på dagtilbudsområdet, er den absolut største udfordring vi til dato har set i Hannæsbørnehaven i Frøstrup. Thisted kommune ønsker, at højne kvaliteten på daginstitutionsområdet, men vi er usikre på om indsatsen vil virke. Vi har igennem årerne udviklet harmoniske og selvstændige børn gennem et aktivt udeliv og en meget alsidig tilgang til dagligdagen med børnene. Hannæsbørnehaven har et bredt og fleksibelt samarbejde med dagplejerne i Frøstrup, da vores souschef også er dagplejepædagog for de i alt 5 dagplejere i byen. Børnehaven fungerer, efter behov, som gæstedagpleje for de ældste børn i dagplejen og dagplejerne mødes en gang om ugen i børnehaven, hvor de holder legestue. Det tætte samarbejde gør, at pædagogerne i børnehaven har kendskab til både børn og forældre inden de begynder i børnehaven. Samarbejdet er medvirkende til, at forældresamarbejdet er trygt og godt, og vi har en forældregruppe der bakker meget op om børnehaven. I dag har vi vores egen leder, en homogen personalegruppe og en forældrebestyrelse, - alle arbejder for at skabe de bedste betingelser for Hannæsbørnehaven. Økonomien styrer vi selv, og den har altid ligget stabilt over årene og ikke voldt problemer. Vi ved, hvad vi har med at gøre, og pengene går til vores børn. Vi følger vores pædagogiske lærerplaner, - lærerplaner som siger meget om os som børneudviklingssted. Med en centraliseret ledelse vil det specielle i netop vores lærerplaner, unægteligt gå tabt. Regler, normer og løsninger af praktiske ting er tilpasset til den børnehave vi driver. Alle har indflydelse og prioriteringen af alle de opgaver som overstrømmer os, er vi selv herre over. Beslutningsgangen er derfor kort og let alt sammen noget vi har i kraft af vores struktur og form. 1

6 Strukturforslaget lægger op til, at der skal skabes større enheder ved at indføre områdeledelse at magten overflyttes fra personalet på det pågældende sted til en overordnet områdeleder. Vist har den daglige leder medbestemmelse, men under snævre rammer udstukket af områdelederen. En områdeleder sidder på afstand, og vi kan frygte, at der laves restriktioner, som vi ikke har indflydelse på. Med udgangspunkt i, hvad vi i dag selv kan bestemme, vil der helt klart være noget, som vi i fremtiden skal bede områdelederen om at få lov til. Med risiko for at få et nej, muligvis med baggrund i manglende indsigt. Økonomi og nærhedsprincippet. Vi har ikke råd til en ny ledelsesstruktur. En områdeleder er et ekstra led i ledelsen, og vi frygter at det kan forsinke beslutningsgangen og med stor sikkerhed føre til flere møder. Strukturforslaget følger den trend, der på nuværende tidspunkt er i Danmark, nemlig at der i disse år ansættes flere i administrationen, samtidig med at der afskediges varme hænder. Der vil blive længere afstand mellem de ansatte i børnehaven og topledelsen, når et ekstra led sættes ind. Vi mener, at det er vigtigt, at vi kan beholde så mange ressourcer som muligt ude i direkte kontakt med børnene, og at indflydelsen ligger decentralt. Områdelederen vil komme til at bruge meget tid på landevejen, idet at der ikke er sammenfald mellem pædagogisk retning og geografi. Thisted kommune ønsker endvidere, at en omrejsende special-sprog pædagog skal komme på besøg efter behov. Dette ser vi som en dårlig ide, da vi i Hannæsbørnen har en kompetent sprogpædagog og et tæt samarbejde med talepædagogen, som unægtelig må være bedre kvalificeret end en omrejsende sprogpædagog. Samtidig har en sådan sprogpædagog ikke det fornødne kendskab til det enkelte barn, og personalet vil komme til at bruge tid/ressourcer på at beskrive og forklare problemstillinger. Ovenstående vil komme til at koste i børnetimer timer til direkte pædagogisk arbejde med børnene. I Hannæsbørnehaven gør vi meget for at imødekomme politikernes målsætning for inklusion. Inklusion virker kun efter hensigten, hvis man er i stand til at håndtere mange forskellige børn. Hertil kræves der ressourcer, samt at beslutningstageren er på nært hold og kan styre inklusionen. Det er indlysende, at der indbygget i disse strukturændringer ligger et ønske om, at få mere for pengene og effektivere. Men hvordan det undgås, at det går ud over kerneydelsen, har Thisted kommune ikke et klart svar på. Souschef. I de år som Hannæsbørnehaven har eksisteret, har vi haft stor gavn af, at have en dygtig souschef ansat. Hun har et stort selvstændigt ansvar, når lederen ikke er i institutionen. Med sin store erfaring 2

7 fra flere felter, har hun fungeret udmærket som sparringspartner. Vi vil beholde vores souschef i stedet for at betale en langt dyrere områdeleder. Vi vil specielt være bekymret for nedlæggelsen af souscheffunktionen i forbindelse med afdelingslederens fravær. Forældrebestyrelsen. Strukturforslaget lægger op til, at de nuværende forældrebestyrelser nedlægges, og der i stedet etableres en overordnet forældrebestyrelse, som skal favne flere institutioner. Vi er meget glade for den måde forældrebestyrelsen fungere på i dag. Det giver de valgte forældre stor indsigt i vores hverdag. Forældrebestyrelsen har gennem årene fungeret godt som sparringspartner, og inspireret til udvikling af Hannæsbørnehaven. Afslutningsvis. Ledelsesændringerne skulle gerne føre til bedre trivsel, udvikling og læring ude i institutionerne men det tvivler vi på kommer til at ske. Vi mener ikke der er overensstemmelse mellem de mål kommunen har sat sig og det, de så rent faktisk opnår ved ændringerne. Vi mener, der er et generelt problem når Thisted kommune begynder at ændre strukturen, før de har fundet ud af om der overhovedet er et behov. Personalet i Hanneæsbørnehaven ønsker at forblive et selvstændigt dagtilbud. Med venlig hilsen Personalet i Hannæsbørnehaven. 3

8 2. (FORÆLDREBESTYRELSER) Høringsvar fra Brombær børnehaven Thisted, den 20. september, 2011 Vi er overvejende positiv overfor ændringerne i planen. Vi forbeholder os dog retten til at være skeptiske over at skulle tage stilling til strukturændringsplanen uden at have tallene for de kommende ændringer de enkelte institutioner. Vi håber derfor at politikkerne holder deres ord og at strukturændringerne derfor (Citat fra Mogens Kruse fra mødet den 7. sep. I Rolighedsbørnehaven) ikke kommer til at betyde færre pædagogtimer på de enkelte børnehavers stuer. Venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Brombær børnehaven, Tingstrup Ditte Hede Overgaard, Formand

9 3. (DAGTILBUD) Drøftelse blandt personalet i Brombærhaven vedrørende høringssvar til ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet i Thisted Kommune. Hvad er vi betænkelig ved: Vi kan ikke gennemskue en ressource tildelingsmodel der ikke er offentliggjort Vores særpræg kan være svært at bibeholde når vi ikke bibeholder de ekstra timer vi har nu. Hvor meget tid bliver der ugentlig til den daglige leder For at kunne tage optimal stilling er det nødvendigt at have både rapporten og ressource tildelings modellen samtidig Skal lønnen til områdelederne tages fra det faste personale i institutionen.

10 4. (FORÆLDREBESTYRELSER) Hermed høringssvar ang. ny ledelsesstruktur og forandring i Skovbørnehaven Skovly. I forbindelse med de nye forandringer har bestyrelsen følgende kommentarer og spørgsmål : Positive ting : - Personalets kompetencer kommer flere til gavn. - Styrke samarbejdet imellem institutionerne. - Centralisere HK relaterede opgaver. - Fremme det fælles sprog imellem institutionerne. Uopklarede ting : - Hvor finder man midlerne til område ledelse, da der ikke bliver tilført flere midler til børneområdet. - Uddybelse af rotations flexibilitet og principper for samme. - Uddybelse af rotations tidspunkter for medarbejderne. - Bekymring omkring den samlede områdebestyrelses størrelse, da alle involverede institutioner bør repræsenteres. - Bekymring for at den nye struktur koster hænder blandt personalet og dermed får vores børn ringere service. - Bekymring omkring kontinuiteten i børnenes hverdag. - Bekymring for om institutionens særpræg bevares. - Bekymring for om 5 timers ledelse i ugen er nok for at opretholde institutionens status. Med venlig hilsen Bestyrelsen Børnehaven Skovly

11

12 6. (DAGTILBUD) Høringssvar vedrørende Ny ledelsesstruktur. Personalet i Børnehaven Rolighed har, efter grundig gennemgang af materialet omhandlende Ny ledelsesstruktur, følgende bekymringer : - hvordan økonomien ser ud, da vi ikke kender ressourcetildelingsmodellen. - at den pædagogiske leder ikke kan løse alle de skitserede opgaver på væsentlig mindre ledelses tid. - hvilke konsekvenser jævnlig omrokering af personale fra institution til institution vil få for børn, forældre og personale. - hvor de ekstra timer, "varme hænder" kommer fra, når strukturen skal være omkostnings neutral. - hvordan kommando vejen er, hvis den pædagogiske leder bliver syg. - hvor findes lønnen til 3 områdeledere, uden afskedigelse af andet personale, når strukturen skal være udgifts neutral. Venlig hilsen Lotte Markvorsen, Birte Thomsen, Dorthe Olesen, Bettina Saugbjerg, Lise Toftdahl, Ruth Skovsted, Bertha Hangaard og Irma Dieckmann. Børnehaven Rolighed.

13

14 8. (DAGTILBUDSLEDERE) Høringssvar: I forbindelse med afholdt medlemsmøde for lederne i Thisted Kommune den 20. september har lederne erfaret, at der er flere spørgsmål og bekymringspunkter til ny ledelsesstruktur, som vi vil fremhæve i dette høringssvar: Overordnet så mener vi, at det er vigtigt, at både områdeleder og pædagogisk leder er uddannet med en pædagogisk uddannelse, hvilket kræver opmærksomhed på begreberne, så stillingerne bliver indplaceret korrekt rent overenskomstmæssigt. Vi vælger at tage udgangspunkt i formålene med den nye ledelsesstruktur: - mere tid til det pædagogiske arbejde med børnene Lederne er enige i, at det er et godt udgangspunkt/formål for en fremtidig ledelsesstruktur. Lederne mangler den økonomiske baggrund for at kunne varetage deres ledelsesansvar ift. at kunne svare på medarbejdernes og forældrenes spørgsmål til den nye struktur. Lederne oplever, at det især er normeringen (antal personaletimer), som personale og forældre er optaget af. Det opleves som et usikkert grundlag at tage stilling til selve strukturen på, når ressourcemodellen endnu ikke er på plads/er kendt. I oplæg til en ny ledelsesstruktur skal den pædagogiske leder finde mere tid til børnene og styrke den pædagogiske ledelse. Vi kan ikke finde svaret på hvordan i det udsendte oplæg, men det har betydning for os, at det bliver tydeligt beskrevet, så både forvaltning, medarbejdere og ledere har den samme forståelse af hvilken opgave der skal løses og hvilke muligheder der er til stede. For os er det derfor stadig uklart om der reelt mere tid til det pædagogiske arbejde med børnene? - bedre vilkår for pædagogisk ledelse med fokus på kvalitet, udvikling og opfølgning Vi har oplevet en positiv tilgang fra lederne til at ville tilføre ny struktur en faglig tilgang, til glæde for pædagogikken i institutionerne. Her er der forventninger om at den pædagogiske leders arbejdsopgaver består i kvalificeret personaleledelse og pædagogisk sparring til glæde for den faglige udvikling i områderne. Lederne forventer ikke at skulle passe børn i større omfang end de gør i dag, hvis den pædagogiske faglighed skal udvikles og prioriteres. Ved ny ledelsstruktur (Områdeledelse) er der en forventning fra lederne, at den pædagogiske ledelse i institutionerne opprioriteres. Hvilke opgaver forventes at ligge indenfor den afsatte ledelsestid, som er tiltænkt nedsat til 1/3! - øget opmærksomhed på forældresamarbejdet. For at kunne inddrage forældrene i fordelene ved ny ledelsstruktur har lederne brug for at kunne informere forældrene om hvordan en hverdag tager sig ud i ny områdeinstitution - Også i forhold til normeringer/personaletimer/ressourcer herunder økonomiske vilkår. - bedre udnyttelse af ressourcerne og generelt styrke vilkårene for en mere proffessionel opgaveløsning. Der er lagt op til en mere fleksibel udnyttelse af personaleressourcerne i ny struktur. Her mangler lederne informationer, for at kunne skabe ro omkring de ansattes fremtidige ansættelsesvilkår. Hvordan vil deres ansættelse blive for fremtiden, i hvor høj grad skal de være fleksible mht. arbejdssted, afstande mellem arbejdssteder m.m. Personale med ekstra hverv som f.eks. TR, AMR, Sprogpædagoger er interesseret i at vide hvordan og hvor de skal være placeret i fremtiden og i hvor stort antal.

15 - skabe konstruktive samarbejder på tværs af institutionerne i de enkelte distrikter. Rent geografisk er Thy som bekendt en stor størrelse at håndtere, og vi forudser en del transporttid for områdelederne. For NORD er afstanden under alle omstændigheder stor, og hvis Landsbyordningerne kommer med, også meget stor med 10 institutioner. En udfordring geografien taget i betragtning. Der ligger, som oplægget i En ny vej også skildrer, en stor udfordring vedr. landsbyordningerne. Lederne er bekymret for konsekvenserne, både hvis de skal med og hvis de ikke skal. Begge dele vil få store konsekvenser for deres samarbejde med øvrige institutioner i fremtiden. Personalet er stadig optaget af overlevelse, og de vil gerne bevare de fordele, som de ser ved den nuværende sammenhæng mellem børnehave og SFO/skole. - styrke den administrative ledelse af institutionerne budgetopfølgning, administrative opgaver generelt. Lederne er positivt stemt for at få flere administrative opgaver centraliseret, så der frigøres tid til den pædagogiske og personalemæssige ledelse. Der har før været drøftet muligheden for at ansætte HK er til den administrative. Ud fra den endnu ikke fremlagte økonomiske baggrund for projektet blev der også diskuteret: Bliver der i fremtiden fælles økonomi som f.eks. fællesvikarpuljen til langtidssygdomme og barsler? Hvor lander souschefer og ledere rent lønmæssigt i ny struktur? Vi har en forventning om, at ledernes kommentarer, spørgsmål og bekymringer bliver hørt og vurderet i forhold til den fremtidige ledelsesstruktur. Det er vigtigt at have fokus på de reaktioner forandringer giver i personalegrupperne, og derfor vil vi gerne anbefale, at der afsættes ressourcer til at arbejde positivt med det i fremtiden.

16 9. (DAGTILBUD) Hørringssvar vedr. Ny ledelsesstruktur i Thisted kommune. Målet med En ny vej er: Styrket ledelse og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Flere ressourcer til kerneopgaven. Hvis disse mål kan opnås med det fremsatte oplæg, og hvis alle medarbejdere i organisationen sikres fortsat gode arbejdsvilkår, kan vi gå ind for forslaget. Det er dog svært for os at gennemskue konsekvenserne ved godkendelse af den nye ledelsesstruktur på nuværende tidspunkt, da der stadig er mange ubekendte økonomiske og strukturelle faktorer. Der være sig: Offentliggørelse og godkendelse af kommende ressourcetildelingsmodel. Konkretisering og redegørelse af kommende ansættelses- og lønforhold for medarbejderne i Thisted kommunes dagtilbud. skal der afskediges menige pædagoger, når den daglige pædagogiske leder kun skal have 5 timer til ledelse? Afklaring af hvorledes den nye ledelsesstruktur skal finansiere de fire områdeledere. Hvem er den ansvarshavende når den daglige pædagogiske leder er fraværende? Beslutning og redegørelse om den fremtidige kontekst for nuværende landsbyordninger. Organisering af AM, TR, Sprogpædagoger og netværkspersoner. Vi vil hermed anmode om at de ubekendte faktorer i dette hørringssvar belyses og at konkrete beslutninger formidles ned i vores organisation, inden den politiske beslutning bliver truffet. Torsdag d Med venlig hilsen alle medarbejdere i Vestervig-Agger børnehave.

17 10. (DAGTILBUD) Til: Børne- og Familieforvaltning att: Line Knakkergaard Andersen Høringssvar angående ledelsesstruktur Skovly den I forbindelsen med forslag om den ny ledelsesstruktur, vil vi i personalegruppen komme med nogle bemærkninger og bekymringer. I oplægget nævner man, at den daglige pædagogiske leder får mere tid til det pædagogiske arbejde med børnene. Det har vi svært ved at se, da de pædagogiske ledere ifølge kompendiet stadig skal udfylde næsten de samme opgaver, som de gør i dag. Det kan være modsætningsfyldt, at den pædagogiske leder skal ud blandt børnene, samtidig med at de som det står i hovedformålet skal skabe bedre vilkår for pædagogisk ledelse med fokus på kvalitet, udvikling og opfølgning. Hvis lederne skal være mere synlige og være sammen med børnene, betyder det så at der er mindre timer til de andre ansatte? Den nye ledelsesstruktur indebærer at de 3 områdeledere skal aflønnes af det samlede budget og for os at se det, vil det betyde afskedigelse af personalet, da det ikke fremgår hvordan omlægningen kan være udgiftsneutral. Det er svært at tage stilling til forslaget om den nye ledelses struktur, da vi ikke kender ressourcetildelingsmodellen. Der er lagt op til mere fleksibel udnyttelse af personaleressourcer, men hvad indebærer det helt konkret? Skal vi bruges som vikar ved sygdom, når vi bliver ansat ved områder og ikke ved de institutioner vi er ansat i nu? Da der er stor forvirring og bekymring i personale gruppen foreslår vi, at man laver retningslinjer om udnyttelse af personalekompetencer på tværs af institutionerne. Det lyder fint i teorien, at vi skal være mere fleksible, men vi synes det er svært at udføre det i praksis, da man har sin egen institution som man arbejder i. Der er også det faktum, at man ikke kender de andre børn i de andre institutioner. Samtidig skal man tænke på, at i vores område NORD er der stor afstand institutionerne imellem. Hvad sker der så med de relationer for det gode børneliv? Det er blevet påpeget mange gange, at det er vigtigt, at der ikke skal være mange forskellige voksne i børnenes institution liv. I tilfælde af at vores daglige pædagogiske leder bliver sygemeldt, hvem har så det daglige ansvar i børnehaven fremover, da man omlægger souschef stillingen til en

18 pædagog stilling. Hvem står for udarbejdelse af mødeplaner osv.? Der er mange af de praktiske ting, man ikke har taget stilling til. Samtidig mangler vi klarhed overfor AMR, TR og MED strukturen. Det bliver lagt op til, at der kun bliver en AMR og TR i hvert område. Betyder de, at de bliver frikøbt? Vores særpræg som skovbørnehave er af stor værdi både for børn, forældre og personale. Udelivet er omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde. Vores forældre har igennem hele børnehavens tid valgt os ud fra børnehavens udeliv i hverdagen qua vores fysiske rummelighed. Derudover mener vi det er en god reklame for Thisted Kommune, at der er en skovbørnehave i Nationalparken. Vi håber område forældrebestyrelsen vil få repræsentanter fra forældre såvel som fra personalet i den enkelte institution. Psykisk arbejdsmiljø er en vigtig del af denne forandringsproces, har man ressourcer til det? Vi håber, at vores høringssvar vil blive hørt og vurderet i forhold til den fremtidige ledelsesstruktur. Med venlig hilsen Personalet i Børnehaven Skovly

19

20 12. (FORÆLDREBESTYRELSER) Følgende er Limfjordsbørnehavens høringssvar til oplægget vedrørende ny ledelsstruktur på børneområdet i Thisted kommune. Høringssvaret er lavet af forældrebestyrelsen. Vi har valgt at tage udgangspunkt i oplæggets formål, og vi har vurderet i hvilket omfang oplægget er i overensstemmelse med formålenes gode og ambitiøse mål. Inden vi gør det, må vi dog fremhæve vores største anke mod hele projektet: Økonomien. Vi finder det på ingen måde fair, at der ikke sammen med oplægget er et budget. Det virker som om vi skal købe en vare, vi ikke kender prisen på men når vi har sagt vi gerne vil købe, så skal vi betale. Det er ikke muligt for os at vurdere, i hvilket omfang de enkelte tiltag i praksis hænger sammen, og om formålsformuleringen om specielt styrkelsen af den faglige ledelse og mere tid til børnene, er mulige at opnå med den nye struktur. I mangel af bedre har vi forsøgt at lave vor egen købmandsregning, for at forstå hvordan det hænger sammen. Der skal ansættes 3 områdeledere. De har et kompetenceområde der vel berettiger dem til godt om måneden. Hertil kommer en del kørsel for specielt nord og syd området. I alt kommer områdelederne nok til at koste ca. kr I det løsningen skal være omkostningsneutral, må disse penge komme et sted fra og det må ikke være fra børnene jf. formålet! Souscheferne fjernes. Vi har skønnet et løntillæg svarende til ca kr. pr. måned. Med 25 institutioner giver det kr Hertil kommer lønnedgang for de nuværende ledere i den enkelte institution. Her skønner vi også med ca. kr pr. måned, også dette tal giver kr Så er der nogle fordele ved at kunne dele ressourcer, bedre budgetopfølgning mv. som nok kan bidrage med nogle penge. Lad os sige Det er nok højt sat, men alligevel. Udgift til Områdeledere Indtægt fra lønnedgang for ledere og souschefer Indtægt fra rationaliseringer = underskud Hvis vi omregner underskuddet i Pædagogtimer, svarer det til ca. 3,75 timer pr. institution i gennemsnit som skal finansieres gennem lederens nedsatte ledelsestid. Da vi ikke umiddelbart forudser at ledelsens arbejdsopgaver bliver væsentlig mindre, og der i oplægget er fokus på styrkelse af ledelsen i institutionerne har vi svært ved at se at det for alvor vil giver mere tid til børnene. Dette her regnestykke er inklusiv landsbyordningerne. Såfremt det ender med at disse ikke kommer med, så er der kun 20 institutioner til at bidrage. Og nu til opfyldelse af målene: Mere tid til børnene:

21 Hvis det ovenstående budget tages som udgangspunkt er der ikke belæg for at der på nogen måde kommer mere tid til børnene. I praksis nærmere tvært imod. Mere om det nedenfor. Fjernelse af administrativ ledelses tid fra lederne: Vi finder det ikke tilfredsstillende belyst, at der fjernes 10 timer pr. uge fra den pædagogiske ledelse. Som vi forstår de tilgåede informationer, skal disse 10 timer findes ved at arbejdsopgaverne omkring økonomi og budgetopfølgning fjernes fra institutionen, og placeres hos den nye områdeleder. Det er vores vurdering, at de fjernede arbejdsopgaver ikke modsvarer nedgangen i timer, men måske kun 5 timer pr. uge. Såfremt denne betragtning er rigtig, vil nedgangen i antal timer dermed gå direkte ud over det pædagogiske arbejde, og ikke blot økonomifunktionen. Åbningstider: Det er blevet antydet, at åbningstiden kan komme i spil i forbindelse med denne omlægning. Idet dette kun kan være et spørgsmål om at skabe et økonomisk råderum, kan man forestille sig, at der blev dannet morgenbørnehaver og eftermiddagsbørnehaver. Som bestyrelse i en af de børnehaver, der har en del forældre med behov for at have både tidligt og sent åbent, kan dette kun blive betragtet som en serviceforringelse, og visse forældre kan blive tvunget til at skifte institution. Dette er ganske spekulativt, men idet vi ikke kan gennemskue dette klart i oplægget, giver det anledning til mistro omkring hensigterne. Der er behov for mere klarhed på dette område. Ressourcer: Bedre udnyttelser af ressourcer, og styrkelse af den administrative ledelse, kan der kun bakkes op omkring. Brug endelig kontoruddannede til kontorarbejde og pædagoger til børnene. Det bliver alle gladere af. Vi kan kun håbe på, at det netop er det, der kommer til at ske. Skabe konstruktive samarbejder på tværs af institutionerne: Også dette kan vi bakke op om, og der er baggrund for at det kan komme til at ske. Med fælles ledelse, og muligheden for at dele personale mellem institutionerne, kan der ses helt nye muligheder for at udnytte ressourcerne, og gøre det interessant for børnene og pædagogerne. Også institutioner med pædagogiske eller kulturmæssige udfordringer kan blive hjulpet nemmere, hvilket samlet set godt kan højne det pædagogiske niveau. Styrkelse af forældresamarbejdet: Det er slet ikke klart hvilket forhold der kommer til at være mellem områdebestyrelsen og forældrerådene. For at gøre det muligt fortsat at påvirke den enkelte institutions særpræg, finder vi det afgørende, at forældrerådet fortsat har indstillingsret med hensyn til ansættelse af nyt personale uanset budgetansvaret for disse ansættelser er flyttet til områdelederen. Ligeså bør der være en vis del af budgettet, der er øremærket til hver enkelt børnehave, som de kan råde over, og som de er ansvarlige for. Hvis kompetencerummet for forældrerådene bliver meget snævert og centraliseret i områdebestyrelsen, bliver det reelt uinteressant at sidde i forældreråd. Engagerede forældre vil miste interessen og finde andre steder at bruge energien, og dette vil naturligvis påvirke samarbejdet mellem institutionerne og forældrene i negativ retning. En anden grund til, at budgettet til en vis grad skal være dedikeret til den enkelte institution er, at der er risiko for at alle bruger løs, for det er med at få fat i pengene inden de andre institutioner har taget

22 det hele. Det giver med garanti budgetoverskridelser, hvis der ikke følger et direkte og konkret ansvar med et budget i den enkelte enhed, som det er i dag. Samlet set må vi konkludere, at hvis formålene i dette projekt billedligt talt er en diagnose, og resten af rapporten er medicinen, så finder vi det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at medicinen i tilstrækkeligt omfang kan kurere patienten. Vi kan i vid udstrækning ikke følge tråden fra formålene til virkemidlerne, og i visse tilfælde finder vi en direkte modstrid. Vi kan i bedste fald håbe, at der ikke er nogen bivirkninger der forringer forholdene for vore børn, men vi er bekymret for, at vi må imødese forringelser i form af færre timer med børnene eller andre serviceforringelser. Vi kan slet ikke finde fordele der er så store, at det kan berettige en så omfattende omstrukturering. Dette betyder ikke, at den nuværende struktur er den bedst tænkelige, men der bør kunne udtænkes bedre alternativer end det fremlagte inklusiv budgetmateriale inklusiv forudsætninger. På vegne af forældrebestyrelsen i Limfjordsbørnehaven Allan Nørgaard Teglbakken Thisted Telefon

23 13. (DAGTILBUD) HØRINGSSVAR FRA PERSONALET I BØRNEHAVEN LÆRKEREDEN BEDSTED Efter at have læst og gennemgået En ny vej, oplæg til ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet i Thisted kommune, snakket den igennem gentagende gange, vendt bekymringer, udfordringer og fordele, søgt yderlige oplysninger og snakket det hele igennem igen, er vi nået frem til følgende høringssvar. Vi har svært ved at gennemskue de udfordringer og forbedringer, der ligger i den nye ledelses struktur, når ressource tildelingsmodellen ikke er en del af den. Mener ikke at de to ting kan ses uafhængig af hinanden. Vi kan ikke se, at der reelt kommer flere timer til børnene i den nye ledelses struktur. Souschefen er allerede nu inde i normeringen med hovedvægten på børnetimer for at få det praktiske og det pædagogiske arbejde til at fungerer i hverdagen. De ledelses opgaver, der ligger hos souschefen her i børnehaven er: Vagtplan og flex, fravær, ferie, regninger, IDIS, indkøb, planlægning og pædagogisk sparring med leder og stedfortræder i leders fravær. Disse opgaver klares gennemsnitlig på 3 timer i ugen eller som flex, der afspadseres når der er færrest børn f.eks. i skoleferierne. Desuden mener vi ikke den pædagogiske leder får tid til dissiderede børnetimer og det er vel heller ikke derfor man har valgt at blive leder. Vi er bekymrede for ansættelses forhold bl.a. når vi skal flyttes rundt mellem institutionerne. Kan godt se en fordel, hvis det er for at bruge de forskellige kvalifikationer i en personalegruppe og det er inden for en rimelig grænse og her tænker vi ikke udelukkende i afstande, men hvor ofte det kan blive aktuelt. Hvilke kriterier bliver der? Medbestemmelse i ansættelsen og det skal være ok at sige fra. I forbindelse med ovennævnte, mener vi også, at det er vigtigt, at man tager den seneste forskning om stabile voksnes betydning i børnehaven, med i betragtning. Når 7-10 institutioner skal deles om tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant, sprogpædagog, mm vil der blive brug for så meget tid til disse opgaver, at der ikke bliver tid til andet. Den ny ledelses struktur skal højne kvaliteten og er udgift neutral. Hvorfor er den økonomiske beregning ikke med? Bliver kvaliteten højere med flere topledere? Vi er urolige for om den nye ledelses struktur giver færre/dårlige informationer, når områderne er så store og kommandovejen bliver lang med tab af informationer under vejs. Ifølge materialet, er der flere steder med områdeledelse. Hvad siger erfaringerne der i forhold til kvaliteten og her mener vi ikke den økonomiske.

24 Personalet i Børnehaven Lærkereden, Stormgade 15, 7755 Bedsted.

25 14. (DAGTILBUD) Sennels, d. 30/ Høringssvar. I Sennels Børnehave har vi i vores lokal-med arbejdet med, hvilke bekymringer og dilemmaer, vi kan se ved områdeledelse. Vi har kun i kort tid (siden 1/8 2011) fungeret som Landsbyordning, så vi har indtil videre ikke samarbejdet ret længe med skolen omkring bestyrelsesarbejde. Når vi læser om områdeledelse, kan vi se, at tanken er at splitte skole og børnehave op.- Det betyder, at vi allerede nu skal til at aflive den fælles forældrebestyrelse, inden den næsten er startet. Vi tænker, at vores kommandovej bliver længere, idet der indskydes en områdeleder, der fører vore anliggender videre til Morten Lund i stedet for som nu, hvor husets leder refererer direkte til Morten Lund også omkring diverse punkter på ledermøder. Vi er bekymrede over, hvis vi som dagligt arbejdende i én institution, skal stå til rådighed i andre institutioner, som der lægges op til. På den måde kan det være svært at have sin egen gruppe og føle tilknytningsforholdet til den institution, man oprindelig er ansat til at være i. Vi tror ikke, det overhovedet er muligt at overkomme ledelsesarbejde på 5 timer ugentlig med de møder, der nu engang bliver, breve, der skal skrives til forældre m.v. Vi er spændte på, hvem der har det pædagogiske ansvar, hvis lederen i børnehaven bliver sygemeldt i længere tid. I den områdeledelse, vi fra Sennels Børnehaves side indtræder i, vil vi blive den mindste institution. Dersom fordelingen af økonomiske ressourcer er afhængig af antal enheder, forudser vi et problem i.f.t. at afholde nogle almindelige udgifter, der vil være, uanset institutionens størrelse. Det er vigtigt, vi alle har hver vores AMR og TR`er i hvert børnehus, da der stadig er de samme problematikker at varetage (det er alligevel decentral løndannelse, der ikke kan bruges til ny ledelse). Som børnehave i tilknytning til en skole vil der stadig være bindinger til trods for områdeledelse. Der kan være udgifter forbundet med fælles udenomsareal (snerydning, græsslåning m.v., der skal indkøbes maskiner til). Der vil også være

26 behov for tid til fællesmøder med skolen omkring ting på tværs (samarbejde i dagligdagen). Vi mener, det er bekymrende, at det er en områdeleder, der har den afgørende rolle i.f.t. ansættelser, da det betyder meget for hvert børnehus med kemi mellem den ny-ansatte og de, der i forvejen er i huset. I en ny vej lægges der op til møder mellem skolebestyrelse og brugerråd, men vi tror, det vil blive et ulige forhold at holde møder mellem en skolebestyrelse med kompetencer og et brugerråd, der ingen beføjelser har. På Sennels Børnehaves MED s vegne, Inga Clausen Jensen Bettina Gamborg Holm Birgitte Breum Andersen Birgitte Møller Meyer.

27 15. (FORÆLDREBESTYRELSER) Sennels d. 29.september 2011 Høringssvar til Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Sennels Landsbyordning ser positivt på ledelsesmæssige ændringer, der kan medvirke til en effektiv udnyttelse af ressourcerne, fleksibilitet, styrkelse af faglighed, ledelse og det tværfaglige samarbejde. I enhver sammenhæng er vores udgangspunkt børn og deres trivsel skabt ved trygge rammer, sammenhæng i dagpasnings- og skoletilbud og ansvarsbevidste voksne som rollemodeller. Vi har opdelt høringssvaret i følgende overskrifter: Sennels Landsbyordning Den røde tråd Forældreindflydelse Ledelsesstruktur Implementering og evaluering Alternativer og visioner Fælles høringssvar fra landsbyordninger Sennels Landsbyordning Indledningsvis ønsker vi at knytte en kommentar til den proces, vi har oplevet i forbindelse med etablering af landsbyordning og oplægget til ny ledelsesstruktur. Under strukturdebatten på skole- og dagtilbudsområdet, indsendte vi en ansøgning om at blive Sennels Landsbyordning fra d. 1. aug Vi blev godkendt på et børne- og familieudvalgsmøde d. 22. feb I godkendelsen fremgår det at: Thisted Kommune har generelt positive erfaringer med landsbyordninger bl.a. i form af styrket ledelse, bedre sammenhæng i den pædagogiske indsats på tværs af skole- og pasningsområdet, tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger mm. På selv samme børne- og familieudvalgsmøde blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et forslag til en ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Vi formoder, at man allerede på dette tidspunkt har haft en forestilling om, hvilke aspekter der kunne inddrages i en ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet, da det ellers må siges at være kortsigtede beslutninger og løsninger, der bliver foretaget i Thisted kommune.

28 Derfor undrer det os med den viden, vi nu har til En ny vej, at man på daværende tidspunkt ikke imødekom ansøgningen med den kommentar at afvente godkendelse til Sennels Landsbyordning, fordi der arbejdes på ændringer af ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet, hvilket kan vedrøre denne ordning. Alle ville kunne forstå, at man havde afventet med en godkendelse i stedet for dette vadested vi i øjeblikket står i. Vi arbejder ihærdigt på at etablere en rigtig god ordning og alligevel kan vi ikke træffe reelle fremadrettede beslutninger, fordi ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet igen er i spil. Vi er rigtig ærgerlige over, at vi i stedet for at se muligheder for børn, forældre og personale i Sennels Landsbyordning skal bruge kræfter på at overveje ledelsesstruktur til dagpasningsområdet, når vi for ca. ½ år siden fik en politisk godkendelse Vi synes ikke, det hverken er anstændigt eller troværdigt, hvis vi om kort tid skal opfordre de selv samme forældre til at stille op til endnu et valg, som kan blive et skolebestyrelsesvalg og et forældrerådsvalg for børnehave, når vi lige har gennemført et valg i maj måned til forældrebestyrelsen til Sennels Landsbyordning. Det er de samme børn de sammen forældre. Den røde tråd. I Sennels ser vi mange muligheder og styrker i den nuværende landsbyordning og vi glædes over den positive udvikling i befolkningstilvæksten, som høringsoplægget viser. Retter vi blikket mod det administrative og styringsmæssige område, er der et kompetent team af ledere og skolesekretær, der i fællesskab har mulighed for at udøve professionel og fokuseret styring. Vi er i gang med at opbygge dette samarbejde og forventningerne er store. Vi vægter den sammenhæng, der kan skabes for børn gennem hele barndommen det giver en rød tråd. Dette er en styrke for alle, ikke mindst børn og forældre, der kan opleve en kontinuerlig opbakning og kontakt fra dagpasning op gennem skoleforløbet. Sennels Landsbyordning har en størrelse, der gør, at vi opnår en stor fleksibilitet, da ideer og beslutninger har en kortere kommunikationsvej og børn, forældre og personale har et stort kendskab til hinanden. Lærerne kender familien og hjemmet og dette kendskab er med til et stort engagement og opbakning fra forældre Samtidig tror vi på, at den daglige, synlige og sammenhængende ledelse, vi har i landsbyordningen, er med til at skabe en velfungerende institution med et trygge, gode og motiverende rammer. Et element vi ser som vanskeligt at bevare ved områdeledelse. Fremadrettet ser vi også muligheder for at inddrage pasning af de mindste børn i landsbyordningen med gæstedagplejefunktion og/eller vuggestue samt tilsyn med dagplejen.

29 Forældreindflydelse Der er en stor forældreopbakning til landsbyordningen i Sennels. Et engagement, der vidner om, at de værdier og karakteristika, landsbyordningen har passer til lokalsamfundet. Det falder fint i tråd med børnesynet i Thisted Kommune, hvor pasningsmuligheder i nærmiljøet vægtes højt. Modellen for den nye ledelsesstruktur giver anledning til bekymring for den forældreindflydelse vi har i dag og det vi vil få, hvis den vedtages. Vi vil gå fra at være en forældrebestyrelse til blot at være et forældreråd i den enkelte institution med maksimalt én repræsentant i områdeforældrebestyrelsen. Vi kan have en bekymring i forhold til forsat at have forældre, der stiller op til valg når indflydelsens mindskes. Man må forvente, at der i områdeforældrebestyrelsen sikres mindst en repræsentant pr. institution. Vi vil som forældre blandt andet ikke have indflydelse på hvem der ansættes i den enkelte institution, medmindre man inddrager hele det lokale forældreråd i sådan en proces. I selve oplægget beskrives det forpligtende samarbejde meget kort med eksemplet flere årlige fællesbestyrelsesmøder. Hvis det forpligtende samarbejde vedtages, må man forvente, at der laves en præcis og fyldestgørende beskrivelse af dette begreb. Tilsvarende gælder for indhold af begrebet strategisk ledelse, der beskrives på flere ledelsesniveauer. Grundlæggende er vi af den opfattelse, at det må være afdelingschefen, der har ansvaret for den strategiske ledelse. I oplægget fremgår en bekymring for at dagtilbudsområdet underrepræsenteres i forældrebestyrelsen. I Sennels Landsbyordning har vi valgt at sammensætte bestyrelsen med så lige en repræsentation som muligt, nemlig 4/3. Ledelsesstruktur I oplægget er der skitseret en kompetencefordeling mellem den daglige leder i institutionen og områdelederen. Når man sætter den ind i en dagligdags kontekst i en børnehave, ser vi en udfordring i at undgå at en række af de administrative opgaver bliver håndteret i en dobbelt arbejdsgang. Ud fra et effektiviseringssynspunkt går man typisk efter arbejdsgange, der fjerner dobbelthåndteringer af opgaver, og når det er muligt, skal opgaverne afsluttes så tidligt i et forløb som muligt også de administrative. Dette kan være svært foreneligt med en praktisk løsning, hvor oplysninger skal formidles fra institutionen til en områdeleder med administrativt og budgetmæssigt ansvar, der skal håndtere oplysninger videre i forhold til diverse indberetningssystemer.

30 Dette leder hen til et opmærksomhedspunkt, der centrerer sig om lederens fysiske placering. Uanset hvor de ny ledere placeres, kan der komme til gå mange tomme timer med transport, udgifter til befordringsgodtgørelse og mange møder for at sikre sammenhængen på tværs. Den fysiske placering bringer en disciplin ledelse på distance i spil, hvor dele af personaleansvaret er hos områdelederen. Det vil være en stor udfordring at have så tæt kontakt med personalet, at det også i praksis kan lade sig gøre. Ledelse rummer mange facetter og nogle af de mere usynlige, men meget væsentlige dele af ledelse, kan være svære at udøve over distancen. Samtidig undrer vi os over, at der er valgt en løsning med fællesansvar områdeleder og pædagogisk leder imellem herunder også på personaleområdet. Beskrivelsen af ledelsesprofilerne på side giver anledning til undren og bekymring for om den pædagogiske leder kan varetage disse opgaver på de normerede 5 timer, der stilles til rådighed. Det er børnene tiden går fra. I bund og grund stiller vi os tvivlende overfor om områdeledermodellen vil være udgiftsneutral. Det er i oplægget ingen beregninger, der underbygger forudsætningen om, at modellen er udgiftsneutral. Implementering og evaluering Hvis landsbyordningerne bevares er det uhyre vigtigt, at der bliver lavet en udførlig organisationsplan med referenceforhold og kompetencefordelinger. Indføres områdeledelse, er der beskrevet en evaluering efter et år. Det betyder at vil være meget kort hvis nogen periode med daglig drift. Man kunne overveje at forlænge denne evalueringsperiode. Alternativer/visioner Helt generelt synes vi ikke oplægget dokumenterer, hvorfor områdemodellen er bedre end andre modeller. Hvorfor er kun én model i høring? Hvad er den store gevinst, og er der ikke andre modeller, der kunne være interessante at se på? Vi mangler flere faglige begrundelser. Vi er blevet præsenteret for et stort demografisk statistikmateriale men hvor er relevansen af dette ifht. ledelsesmodellen. Vi mangler også en kritisk inddragelse af erfaringerne fra de kommuner, der har haft områdeledelse og som nu går bort fra modellen igen I oplægget ser vi positive elementer i forhold til den faglige sparring og pædagogiske udvikling på tværs for institutionerne via mindre pædagogiske teams for lederne. Det har dog ikke en entydig sammenhæng med områdeledelse. Uanset hvilken ledelsesmodel, man har, synes vi det er en interessant vinkel at

31 indarbejde i Thisted Kommune. Hvad er visionen for dagtilbuddet i Thisted Kommune? Og kan vi sammenlignes med andre kommuner? Man kunne også tænke helt anderledes i retning af en helhedsløsning der hedder dagtilbud fra 0-13 år eller 3-13 år. Herved ville man skabe sammenhæng for de institutioner i nær tilknytning til hinanden. Det kunne være en udviklingsmodel for Thy. Helhedsløsningen kunne allerede starte i den administrative struktur, således at skole- og dagpasningsafdelingerne blev samlet til ét samlet område. Fælles indstilling fra Landsbyordningerne Repræsentanter fra bestyrelserne fra Sennels-, Hannæs-, Vorupør-, Hillerslev- og Østerild Landsbyordning afholdte den 20. september fællesmøde vedr. oplægget om ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Vi drøftede fordele og bekymringer i forhold til høringsmaterialet. I fællesskab vil vi hermed gerne fremhæve, at vi har mange og gode erfaringer med landsbyordningerne, som alle dagtilbud i kommunen kan drage nytte af. Vi ønsker rammer og muligheder for at bevare og udvikle disse erfaringer i en ny struktur. Landsbyordningens styrkesider er bl.a. fleksibilitet, rummelighed, inklusion, overskuelighed samt nærhed. Det forpligtigende samarbejde bliver i fremtiden krumtappen i bevarelsen af disse værdier. Dette kræver, at der udarbejdes en dybdegående beskrivelse af, hvad dette samarbejde skal bestå i, således at det fortsat indgår i hverdagen og ikke bare bliver en tom floskel. Landsbyordningen skaber en rød tråd i barnets liv fra 0-13 år. Den nye struktur skal fortsat sikre denne sammenhæng. Denne helhed bliver blandt andet skabt i kraft af forældrenes medansvar og samhørighed. Vi mener, at der skal være en repræsentant fra hvert forældreråd repræsenteret i områdebestyrelsen, således alle har mulighed for indflydelse uanset størrelse. Vi finder, at det er vigtigt, at synergierne i samarbejdet imellem dagtilbud, SFO og skole i lokalområdet bevares. Da vores udgangspunkt er et fælles ønske om et levende og dynamisk nærmiljø i udvikling, bør den ny struktur fortsat tilgodese at der opretholdes skole- og dagtilbud i forholdsvis tyndt befolkede områder, jf. s. 41 i En ny vej. I fællesskab vil vi gerne indstille, at det er børnene som bliver vægtet højest. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen ved Sennels Landsbyordning

32 29. september 2011

33 16. (FORÆLDREBESTYRELSER) Østerild Landsbyordnings høringssvar til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Landsbyordningen fungerer godt fordi: Ressourcedele f.eks. sekretær og pedel. Fleksibilitet blandt SFO og børnehavepersonale i åbne/lukke timer. Tidlig skolestart. (Pædagog følger med i mini-sfo ) Sammenhængende institutionsliv fra børnehavestart (3 år) til skole slut (12 år). Skoleparatheden er højnet, fordi der er kendt pædagogisk personale der følger børnene hele vejen. Dette kan lade sig gøre fordi vi er en landsbyordning. Landsbyordningen har god erfaring med en samlet indsats i forhold til udsatte familier. Ledelsessamarbejdet børnehave og skole imellem gør Landsbyordningen stærk i forhold til at tage vare på det enkelte barn. Forældrebestyrelsen består af forældre fra både børnehave og skole, dette giver en fælles beslutningsdygtig bestyrelse der arbejder for hele Landsbyordningen. Landbyfest hvor man mødes på tværs af børnehave og skole. LP-modellen er nu også vedtaget i børnehaven = ensretning. Betænkeligheder ved En ny vej Får den tænkte pædagogiske leder virkelig mere tid til pædagogisk arbejde? Områdelederen kender ikke de enkelte børn, så skal den pædagogiske leder ikke stadig bruge mange timer på ledelsesopgaver omhandlende børnene? Længere beslutningsproces. F.eks. faglig udvikling Hvis personalet bliver ansat i området kan de så flyttes uden varsel fra en institution til en anden? I den tidlige skolestart følger der i Landsbyordningen en kendt voksen med fra børnehaven, det mindsker antallet af skoleudsættelser. Dette vil ikke længere være muligt, hvis børnehave og SFO ikke deler personale. Dobbelt personalenormering i åbne og lukke timerne i henholdsvis børnehave og SFO. Hvor langt skal man køre i ferier for at få passet børn? Tager man hensyn til de børn der evt. i en periode skal være i en ny institution med ukendt personale? Der skal ansættes tre nye områdeledere hvordan kan dette være udgiftsneutralt? Hvor lang tid skal områdelederen/pædagogiskleder bruge på transport frem for de primære arbejdsopgaver? Er der plads til forskelligheder institutionerne imellem når man får en afdelingsleder? Kan forældrerådsrepræsentanten i forældrebestyrelsen være neutral og objektiv i diskussioner og økonomiske beslutninger? Skrøbelighed i forhold til lukning af børnehaver, som så kun bliver en afdeling. Hvem bestemmer, hvad et forpligtende samarbejde indebærer? Landsbyordningen vil få en merudgift til en SFO leder. Hvor kommer de penge fra? Vi forventer desuden en økonomisk oversigt, der kan understøtte intentionerne i en ny vej.

34 Visioner til En helt ny vej Ubred landsbyordning til de andre landsbyer og skabe et netværk hvor man udnytter stordriftsfordelene ved fælles vikarkorps af pædagogisk og kontor personale. Fagligt fællesskab blandt alle landsbyordningernes personale. Fælles kurser for både lærer og pædagoger i forhold til Landsbyordningernes samarbejde og målsætning. Antallet af møder reduceres væsentligt. Alle børn har ret til ferie! Derfor foreslår vi at alle børn skal holde 4 ugers ferie om året og ingen lukkedage. God ide, at lave områdeledelse i Thisted by. Men i udkants Danmark, hvor der er store afstande, er det ikke optimalt. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen ved Landsbyordningen i Østerild

35 17. (FORÆLDREBESTYRELSER) Fælles indstilling fra Landsbyordningerne Repræsentanter fra bestyrelserne fra Sennels-, Hannæs-, Vorupør-, Hillerslev- og Østerild Landsbyordning afholdte den 20. september fællesmøde vedr. oplæget om ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Vi drøftede fordele og bekymringer i forhold til høringsmaterialet. I fællesskab vil vi hermed gerne fremhæve, at vi har mange og gode erfaringer med landsbyordningerne, som alle dagtilbud i kommunen kan drage nytte af. Vi ønsker rammer og muligheder for at bevare og udvikle disse erfaringer i en ny struktur. Landsbyordningens styrkesider er bl.a. fleksibilitet, rummelighed, inklusion, overskuelighed samt nærhed. Det forpligtigende samarbejde bliver i femtiden krumtappen i bevarelsen af disse værdier. Dette kræver at der udarbejdes en dybdegående beskrivelse af hvad dette samarbejde skal bestå i, således at det fortsat indgår i hverdagen og ikke bare bliver en tom floskel. Landsbyordingen skaber en rød tråd i barnets liv fra 0-13 år. Den nye struktur skal fortsat sikre denne sammenhæng. Denne helhed bliver blandt andet skabt i kraft af forældrenes medansvar og samhørighed. Vi mener, at der skal være en repræsentant fra hvert forældreråd repræsenteret i områdebestyrelsen, således alle har mulighed for indflydelse uanset størrelse. Vi finder det vigtigt, at synergierne i samarbejdet imellem dagtilbud, SFO og skole i lokalområdet bevares. Da vores udgangspunkt er et fælles ønske om et levende og dynamisk nærmiljø i udvikling, bør den ny struktur fortsat tilgodese at der opretholdes skole- og dagtilbud i forholdsvis tyndt befolkede områder, jf. s. 41 i En ny vej. I fællesskab vil vi gerne indstille, at det er børnene som bliver vægtet højest.