BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 Juni 2006 Blad 626 Implementering af folkeskoleforliget Som konsekvens af forliget om folkeskolen fra september 2005 har den lige afsluttede folketingssamling vedtaget en række ændringer i lov om folkeskolen. Der henvises bl.a. til Nyhedsbrev nr. 1 for folkeskolen, udsendt af Undervisningsministeriet i maj I det følgende trækkes de væsentligste ændringer frem: Lovpakke I Den vedtagne lov, der har nr. 313 af 19.april 2006, omfatter: Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v. Lovændringerne træder i kraft fra skoleåret 2006/07 og gælder bl.a.: - Fremme af evalueringskulturen. Det er i lovens 13 stk. 2 præciseret, at der i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen skal inddrages de bindende trinmål- og slutmål. Det er endvidere præciseret, at evalueringen også danner grundlag for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. - Anvendelse af obligatoriske test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin. - Forældrene skal underrettes skriftligt om deres barns testresultater. - Testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, kommuner og amtskommuner, bortset fra opgørelse på landsplan samt testopgaver, er fortrolige. - Obligatoriske afgangsprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. - Ændring af projektopgaven, således at der ikke længere er en binding til samfundsfag og historie. - Der skal gives en udtalelse i faget idræt. Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolens afgangsprøver bliver fra skoleåret 2006/07 obligatoriske. De ændrede regler medfører ændringer i følgende bekendtgørelser, som netop er sendt til høring: - Bekendtgørelser om prøver og eksamen - Ændring af bekendtgørelse om Fælles mål. Samtidig med indførelse af obligatorisk afgangsprøve ved afslutningen af 9. klasse indføres, at de 2 ud af i alt 7 afgangsprøver, som hver elev skal aflægge, bestemmes ved udtræk. I skoleåret 2006/07 vil der alene indgå skriftlige prøver i udtrækket. Bedømmelsen af de skriftlige afgangsprøver foretages af 2 censorer uden medvirken af faglæreren. Bedømmelsen foretages af en statslig beskikket censor (som hidtil) og en censor, der er udpeget af kommunalbestyrelsen. Der er den udsendt nærmere bestemmelser om planlægning af censorer ved de skriftlige afgangsprøver.

2 BKF kommentarer Lovpakke II Juni 2006 Blad 627 Det har tidligere været meldt ud, at prøvebestemmelserne ville blive meldt ud i god tid i forbindelse med skoleårets planlægning. Dette er imidlertid ikke sket. Beslutningen om, at alle udtræksfag skal være skriftlige i det kommende skoleår kan ses som en konsekvens af det meget sene tidspunkt for udmelding til skolerne. BKF ser frem til, at de skriftlige prøver i samme omfang som de mundtlige lever op til en varieret bedømmelse af eleverne. Den 2.juni 2006 blev lov nr. 170 vedtaget. Ændringerne omfatter: - Præcisering af folkeskolens formål - Ekstra timer i dansk og historie - Elevplaner - Offentliggørelse af landsresultater af test - Præcisering af det kommunale ansvar - Etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Hovedparten af bestemmelserne træder i kraft fra skoleåret 2006/07. Ekstra timer Elevplaner Bestemmelserne om ekstra timer i faget historie træder først i kraft fra august 2008 med henblik på en indfasning over skoleårene 2008/ /11. De ekstra timer i dansk fra klasse har virkning fra august 2006, hvor der tilføres faget 30 undervisningstimer mere i hvert skoleår med indfasning over skoleårene 2006/ /09. Det betyder, at det vejledende timetal vil blive hævet tilsvarende samt at de elever, som påbegynder 1. klasse i august 2006 skal have modtaget mindst 900 undervisningstimer a 60 minutter mod i dag 810 undervisningstimer. Der henvises til bekendtgørelse på området. Et af de områder, der har været diskuteret meget, er indførelse af elevplaner. Dette er nu en realitet gældende fra august Der er netop udsendt udkast til bekendtgørelse i høring. Se høringsportalen på Undervisningsministeriets hjemmeside. I udkast til bekendtgørelsen i 1 fastslås, at alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan. Af stk. 2 i 1 fremgår det, at en elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elek-troniske dokumenter, der udarbejdes på en folkeskole om hver enkelt elev, og som opfylder lovens og bekendtgørelsens krav. I 3 fastslås det, at elevplanen skal indeholde oplysninger om resultatet af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag. I stk. 2 fremgår det endvidere, at den skal indeholde oplysninger om den besluttede opfølgning på resultatet af den løbende evaluering, herunder om opfølgning på resultater af de nævnte tests i udvalgte fag på bestemte klassetrin. Endvidere kan indgå eventuelle aftaler om forældrenes medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. Der lægges op til, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer

3 Juni 2006 Blad 628 kan fastlægge mål og rammer for skolernes anvendelse af elevplaner. I 4 slås fast, at det er skolens leder, der træffer beslutning om organisering og tilrettelæggelse af arbejdet med elevplaner inden for de overordnede rammer. Af 5 fremgår det, at elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre. BKF kommentarer Bekendtgørelser i forbindelse med ændringerne af folkeskoleloven BKF finder det vigtigt, at der i arbejdet med elevplaner tages udgangspunkt i det arbejde, som kommunerne og skolerne har på området i forvejen. Den løbende evaluering har været gældende siden Det er endvidere vigtigt, at se elevplanen som en integreret del af teamsamarbejdet omkring klasserne, så arbejdet kan koordineres og rationaliseres. BKF har tidligere advaret mod bureaukratisering i arbejdet med elevplaner. Det gælder derfor om at få systematiseret de gode eksempler på skolerne, så elevplanen ikke bliver en arbejdsopgave ved siden af de øvrige opgaver. Det er vigtigt at notere sig, at der i bekendtgørelsen ikke lægges op til særlige formkrav eller detaljerede beskrivelser. BKF anbefaler i sit høringssvar, at formuleringen om, at elevplanen skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering i alle fag, ændres til, at elevplanen skal indeholde oplysninger om resultaterne af den løbende evaluering i fagområderne inden for det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk/musiske område BKF har beklaget det sene tidspunkt for vedtagelsen, hvilket ikke giver mange muligheder for diskussioner i kommunerne og på den enkelte skole forud for skoleårets start i august Implementering af folkeforliget medfører en række ændringer og nye bekendtgørelser, som er gældende fra skoleåret 2006/07. Her er en kort beskrivelse af nogle af de nye bekendtgørelser: - Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse. Der er ikke længere binding til samfundsfag og historie. Høringssvaret fra BKF fremgår af hjemmesiden. - Bekendtgørelse nr. 400 af om ændring af bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen (Ekstra timer i dansk). Minimumstimetallet i dansk for 1 3 klasse hæves fra 810 til 900 timer over en treårig periode. Høringssvaret fra BKF fremgår af hjemmesiden. - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. De væsentligste ændringer er beskrevet i afsnittet om implementering af folkeskoleforliget. I bekendtgørelsen indgår endvidere reglerne for fritagelse for aflæggelse af folkeskolens afgangsprøve. Der er høringsfrist den Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Fælles Mål.

4 Juni 2006 Blad 629 Ændringerne omhandler reglerne om afholdelse af de enkelte prøver. Der er høringsfrist den Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen. Indholdet i bekendtgørelsen er omtalt i afsnittet om elevplaner. Der er høringsfrist den Notat om udvikling af kodeks for god adfærd i dagtilbud og skole Konference om børnekultur i hele landet Oplægsholderne BKF vil løbende orienterer medlemmer om sidste nyt på folkeskolelovsområdet. Det sker bl.a. i form af notater og høringssvar på Eventuelle spørgsmål og kommentarer kan rettes til formanden og medlemmerne af bestyrelsen via skbe@frederciakom.dk eller gunnar.nordestgaard@lemvig.dk, der har formandskabet i skolenetværket. Medlemmerne af skolenetværket fremgår af hjemmesiden. BKF har i notat af beskrevet sine synspunkter på nogle grundlæggende forudsætninger for et rummeligt og kompetencegivende pædagogisk miljø i både dagtilbud og skole. Det sker for ofte, at det pædagogiske arbejde bliver mødt med oplevelser af børn, der er urolige og forstyrrende ikke bare for sig selv, men også for deres kammerater. BKF finder det meget afgørende, at der er fokus på god adfærd i de pædagogiske miljøer fra 0 18 år og håber med dette notat at inspirere til arbejdet med udvikling af kodeks for god adfærd i kommunerne. Notatet og de tilknyttede anbefalinger fremgår af Mandag d. 29. maj var 220 mennesker taget til filmbyen i Århus, nærmere bestemt Turbinehallen for at høre om børnekultur. Vi hørte en række gode oplægsholdere, med Per B. Christensen som den, der lagde ud med et ønske om at børnekulturen kommer til at præge livet i dagligdagen, i børnehaven, i skolen, i fritidsinstitutioner. En faglig stærk skole er nemlig også en kreativ skole. På foreningens hjemmeside kan I finde de transparenter, som Per B. Christensen brugte. Dorte Skot Hansen satte børnekulturen ind i en bredere sammenhæng. Flere af de øvrige oplægsholdere illustrerede glimrende de forskellige aspekter af treklangen kultur for børn, med børn og af børn: Kultur med børn ved oplæg fra direktør for Kunstmuseet Aros og en musiklærer, medens en billedkunstner gav et eksempel på kultur af børn. Endelig fik vi flotte eksempler på, hvordan den klassiske musik kan formidles til børn ved hjælp af ganske enkle remedier, nemlig en dygtig pianist og nogle velvalgte filmklip. Ministeren Der er grund til at dvæle lidt ved ministerens bidrag: Brian Mikkelsen lagde ud med at fastslå, at børnekultur kræver et

5 Juni 2006 Blad 630 konstruktivt samarbejde mellem de voksne; og vi skal samarbejde for børnenes skyld: Det er nemlig af afgørende betydning, at den kultur børnene møder første gang er præget af kvalitet. Ser frem til at der kan nedbrydes barrierer mellem forskellige grene af kulturen, f.eks. i form af børnekulturhuse, der lader drama, billedkunst, dans og musik mødes. Alle børn skal møde kulturen og det er vigtigt, at de projekter der er sat i gang og sættes i gang lever videre. Nævnte også ministeriets projekt om kultur i hele landet. Som en vigtig pointe i forhold til vore medlemmer, var det slående at observere den vægt ministeren tillagde, at BKF engageret var gået ind som medarrangør af konferencen, og, ikke mindst, at BKF havde lovet at medvirke i opfølgende arbejde efter konferencen. Og hvad så? God Social Praksis Eksempler fra kommunerne Den meget vellykkede konference i Århus er at betragte som startskuddet til en proces, der vil blive fulgt op af 5 regionale dialogseminarer forskellige steder i Danmark, startende den 5. september på Koldinghus. Inden seminarerne går i gang vil der foreligge en publikation med ideer og erfaringer fra tidligere initiativer med børnekultur samt oplæg fra konferencen. I forbindelse med seminarerne vil der blive åbnet op for at deltage i modelforsøg med børnekultur. BKF har lovet Børnekulturens Netværk at bidrage aktivt i det videre forløb. Derfor vil der blive fulgt op på sagen i den kommende tid. På socialministerens initiativ arbejder Styrelsen for Social Service med at etablere en enkel og overskuelig database med et antal eksempler på god social praksis fra kommunerne. Der vil være adgang til databasen fra Socialministeriets hjemmeside. Projektet er finansieret af satspuljemidlerne og forventes at strække sig over en fireårig periode. Det er hensigten, at kommunerne skal bidrage med hovedparten af de gode eksempler herunder sørge for at indberette til hjemmesiden. Styrelsen vil i løbet af efteråret 2006 informere og motivere til udvikling og anvendelse af databasen. Ligeledes er Styrelsen opmærksom på behovet for hjælp og vejledning til indberetningsopgaven. Når databasen startes 1. januar 2007 er det første indsatsområde Børn og Unge med hovedvægten på kommunernes arbejde med Anbringelsesreformen - herunder formuleringen af den Sammenhængende Børnepolitik. I forbindelse med etableringen af projektet er der nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra KL, udvalgte kommuner samt socialchefforeningen og BKF. Der har lige været afholdt det første møde i følgegruppen.

6 Brug for en definition Rapport om integration Juni 2006 Blad 631 For at imødegå, at en sådan database udelukkende bliver et sted, hvor alle blomster kan blomstre - hvor alt er lige godt har BKF i følgegruppen fastholdt vigtigheden af, at der laves en overordnet definition af, hvilke parametre der skal være gældende, for at man kan betragte en social praksis for at være god. Som eksempler kunne nævnes: Det er god praksis, hvis der er skabt øget politisk ejerskab til den kommunale myndighedsopgave på det sociale område. Det er god praksis, hvis der er knyttet økonomisk konsekvens til et fastsat serviceniveau. Det er god praksis, hvis der foreligger en dokumentation der viser, at det gennemførte tiltag virker over for borgeren? Det er god praksis, hvis den iværksatte handling er billigere, men med mindst samme resultat som tidligere handling. Endvidere har BKF peget på vigtigheden af, løbende at have fokus på overskuelig og let tilgængelig formidling af de seneste forskningsresultater. Dette bør være en opgave, som naturligt vil høre hjemme under overskriften God Social Praksis. BKF ser frem til, at der etableres en god og brugbar hjemmeside, som vil kunne inspirere politikere, forvaltningsledelse, faglig ledelse og sagsbehandlere på vejen hen imod en bedre social praksis. Det er selvfølgelig en forudsætning, at vi i kommunerne tager os tid til at bidrage med indhold trods travlhed med den daglige sagsbehandling og opgaverne omkring kommunalreformen. Integrationsministerens tænketank om integration offentliggør d. 8. juni en rapport om integrationsindsatsen i Danmark. Rapporten har til formål dels at belyse udviklingen i udlændinges integration i de senere år, dels at gøre status for integrationen. Dette sker på baggrund af de syv mål for vellykket integration, som Tænketanken opstillede i sin første rapport fra Lang vej endnu Behov for reformer Rapporten viser, at vi fortsat er langt fra en vellykket integration af udlændinge, selv om der i de senere år er sket forbedringer, når det gælder udlændinges uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Det er på denne baggrund Tænketankens vurdering, at den hidtidige indvandrings- og integrationspolitik ikke har været tilstrækkelig til at sikre en vellykket integration. Det skyldes bl.a., at indsatsen primært har rettet sig mod den enkelte indvandrer eller efterkommer. Til gengæld har indsatsen fokuseret for lidt på de barrierer for integration, der vedrører arbejdsmarkedet og velfærdssystemet i Danmark. Hvis integrationen for alvor skal forbedres i fremtiden, er det nødvendigt med arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Tænketankens rapport indeholder derfor ikke alene anbefalinger til udvikling af indvandrings- og integrationspolitikken, men også til arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer.

7 Juni 2006 Blad 632 Tænketanken består af direktør Erik Bonnerup, professor Niels Kærgård, professor Poul Chr. Matthiessen og socialdirektør Jane Torpegaard. Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen er indtrådt som medlem af Tænketanken den 1. juni Tænketankens rapport vil fra torsdag den 8. juni kl kunne ses på Integrationsministeriets hjemmeside Overblik over sagsgangen i børne- og ungesagerne Publikation om socialt udsatte Bedre møder på skolerne Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge (UFC), som er en selvejende institution under Socialministeriet har udviklet et overbliksværktøj rettet mod det sociale børne- og familiearbejde. Gennem registrering af forskellige hændelser i et sagsforløb bliver det muligt at danne overblik over kommunens sagsbehandling i børne- og ungesagerne. Man får indsigt i sagsgangens hensigtsmæssighed og dokumentation for om der er områder i sagsbehandlingen, der kræver særlig fokus. UFC bliver i øvrigt fra del af den nye servicestyrelse sammen med de øvrige udviklings- og formidlingscentre. Yderligere information på Foreningens bestyrelse har besluttet at lave en ny publikation om de socialt udsatte børn og unge. Begrundelsen er, at der dels sker meget på området med anbringelsesreformen, dels er der mange børne- og kulturchefer, der overtager området i forbindelse med kommunalreformen. Det er planen, at indholdet skal vedtages på generalforsamlingen i november måned. Inden vi når så langt, vil vi imidlertid gerne have konstruktive input fra medlemmerne. Publikationen vil derfor komme i høring i august måned gennem de nye regionsforeninger. Hvorfor er der stadig så mange dårlige møder? Måske fordi det område, vi kalder for mødeledelse, har stået i stampe i de sidste 30 år. Ledelse som sådan, ikke mindst i det offentlige, har udviklet sig med raketfart. Men mødeledelse er stadig noget med en ordentlig dagsorden, tidsstyring, forberedelse, referat og talerliste. Det synes mange lyder kedeligt, så ingen gør noget og de dårlige møder fortsætter! Det vil Learning Lab Denmark (LLD) gøre noget ved. LLD søger partnere blandt kommunerne til et udviklings- og forskningsprojekt, der skal udvikle bedre møder hos partnerne og dokumentere effekten heraf. Midlet er facilitering, en moderne form for mødeledelse, der fokuserer på process, medejerskab og resultater. En facilitator er ikke den gamle mødeleder, der autoritært styrer mødet efter sit eget hoved og taler alt for meget, men gruppens tjener, der sørger for, at den kommer frem til sit resultat hurtigt og effektivt, og til alles tilfredshed. Facilitering er ideel til møder i teams af f.eks. lærere, der ikke har

8 Juni 2006 Blad 633 nogen leder - for de fleste kan efter et par dages træning påtage sig rollen som facilitator. Projektleder fra LLD er lektor Ib Ravn, hvis gruppe har gennemført to projekter om møder i samarbejde med bl.a. Danske Bank, Nokia, Elsam og Novozymes. En tresiders projektbeskrivelse kan læses på hans blog Han kan kontaktes på ravn.lld@dpu.dk og BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax