Danskerne bliver ikke rigere af at følge den tyske vej

Transkript

1 Danskerne bliver ikke rigere af at følge den tyske vej Tema: vs.

2 Forord Hvor de senere år har været tynget af den økonomiske krise, har haft økonomisk fremgang. Tysk eksport er tordnet frem, den tyske velstand har genrejst sig efter krisen, og den tyske arbejdsløshed er nu lavere end i. I den hjemlige debat, hvor emner som konkurrenceevne, løn og eksport fylder meget på dagsordenen, har den tyske succeshistorie givet genklang. Bør vi i lade os inspirere af med bl.a. lavere lønninger, hvis vi skal gøre os internationalt gældende i fremtiden? Formålet med denne publikation er at kvalificere debatten, når dansk og tysk økonomi sammenlignes. Publikationens første del dykker ned i den danske og tyske udvikling siden 199 og ser nærmere på den tyske fremgang. Det ses her, at mens eksporten buldrer derudad og udgør en stadig større andel af BNP, har modstykket været et betydeligt fald i den hjemlige tyske efterspørgsel. er kommet betydeligt bedre gennem krisen end, men har heller ikke haft en boligboble, som tilfældet var i. I del 2 er der foretaget en sammenligning af det danske og tyske arbejdsmarked. Særligt effekten af de tyske Hartz-reformer, der i bl.a. betød forkortet dagpengeperiode og udvidelse af lavtlønsjob-ordninger, er genstand for opmærksomhed. Analyserne peger på, at det tyske arbejdsmarked på overfladen ser sundt ud. Men graver man et spadestik dybere peger flere underliggende forhold såsom langtidsledighed og arbejdsmarkedets fleksibilitet på, at det danske arbejdsmarked grundlæggende fungerer bedre end det tyske. Til gengæld har vi i god grund til at lade os inspirere af den tyske model for erhvervsuddannelser. I tager flere unge en ungdomsuddannelse end i, ligesom der også er langt færre ufaglærte tyskere i arbejdsstyrken end herhjemme. Temapublikationens tredje og sidste del omhandler lønudviklingen i og. Mens de danske lønninger er steget gennem de sidste 1 år, har det tyske lønniveau været stort set uændret. De markant lavere tyske lønstigninger svarer i praksis til at devaluere prisen på sin arbejdskraft. Den gennemsnitlige tysker har således ikke fået øget købekraft gennem erne. Mens de tyske væksttal, den markante eksportfremgang og den lave tyske arbejdsløshed bidrager til en fortælling om, hvor succesfuldt tysk økonomi har udviklet sig, er der også en bagside af medaljen. Den almindelige tysker har således ikke fået del i fremgangen, mere end hver femte lønmodtager er lavtlønnet, uligheden i er stigende, og arbejdsmarkedet er blevet kraftigt polariseret. Derfor er den tyske vej ikke en farbar vej for, hvis vi vil sikre vækst for alle og en social retfærdighed. 1

3 TEMA: DANMARK VS. TYSKLAND Indhold TEMA DANMARK VS. TYSKLAND 1 DEL Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste 3 Udviklingen siden 199 og gennem krisen 4 Vækst i tysk eksport, men den hjemlige efterspørgsel skranter 5 Ingen boligboble i 9 Tysk arbejdstid er faldet, mens produktiviteten trækker op 1 Ens fordeling af BNP og beskæftigelse på forbrug, investeringer og eksport 12 Tysk eksport driver vækst i BNP og beskæftigelse indtil 28, men ikke efter 12 har en solid økonomi 14 Store overskud over for udlandet i både og 15 har en gennemsnitlig beskatning i OECD 18 2 DEL Krisen forvrænger billedet af det danske arbejdsmarked 23 Krisen sætter ind: Dansk ledighed kravler over den tyske 24 Et røntgenbillede af den tyske beskæftigelse 26 Det danske arbejdsmarked er grundlæggende sundt trods krisen 27 døjer med tung arbejdsløshed 29 Det danske arbejdsmarked er mere dynamisk og fleksibelt end det tyske 3 har flere ufaglærte end 32 Flere tyskere vælger en erhvervsuddannelse 33 Hver 8. unge dansker er hverken i uddannelse eller job 35 bør tage ved lære af det tyske uddannelsessystem 36 Bilag 1. De tyske Hartz-reformer 37 3 DEL Polarisering på det tyske arbejdsmarked 39 Den gennemsnitlige tysker har ikke øget sin købekraft de sidste 1 år 4 Langt større lønspredning i 43 Hvilke brancher topper og hvilke bunder mht. timeløn? 46 Højere tysk løn i brancher, der eksporterer mest 47 Mere end hver 5. lønmodtager i er lavtlønnet 49 7,2 millioner tyskere har et minijob 52 Konsekvenserne af tysk politik 53 2

4 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste 1 DEL Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste På overfladen har klaret sig markant bedre gennem den økonomiske krise end. Det har naturligt sat fokus på, om der er noget, vi kan lære af tysk økonomi. Det er ikke mange år siden, at blev betragtet som Europas syge mand med kronisk lav vækst, høj arbejdsløshed, offentlige underskud og stigende offentlig gæld. Så hvad er der sket, og er billedet det samme under overfladen? I dette kapitel sættes fokus på den økonomiske udvikling i og set i både et kort og et lidt længere perspektiv. er Europas stærkeste økonomi. Tysk BNP udgør mere end ¼ af Eurozonens samlede BNP. Dertil udgør landets 82 mio. indbyggere knap 25 pct. af Eurozonens befolkning, mens de mere end 4 mio. tyskere, der er i beskæftigelse, tegner sig for godt 28 pct. af Eurozonens beskæftigelse. er Europas stærkeste økonomi Ser man på velstanden i og målt som BNP per indbygger lå i 213 på en lidt højere OECD-placering end. Det fremgår af figur 1. ligger højere end målt på velstand Figur 1. BNP pr. indbygger placering i OECD-området Plads i OECD Plads i OECD Anm.: Løbende købekraftskorrigerede enheder. OECD har tilbageregnet de økonomiske tal til før den tyske genforening. OECD har endnu ikke opgjort befolkningstallet for for 213, så det er hentet fra s Statistik. Tal for 213 er derfor foreløbigt. Kilde: AE på baggrund af OECD 3

5 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Fra 1985 til 213 har ligget relativt stabilt blandt de rigeste lande i verden (OECD). derimod har taget en rutsjetur i forbindelse med genforeningen. Lige efter genforeningen steg den økonomiske velstand nogle år relativt hurtigt, men efterfølgende var der en 1-årig periode, hvor den tyske velstand raslede ned. I erne begyndte tyskerne at indhente noget af det tabte igen. Fra 1985 til 213 har ligget relativt stabilt blandt de rigeste lande i verden har ligget relativt stabilt blandt de rigeste lande i verden At de senere år har tabt nogle pladser i BNP-placeringen i OECD må ses i sammenhæng med den svage økonomiske genopretning, vi har haft efter krisen. På trods heraf ligger fortsat lidt højere end. Den svage økonomiske genopretning betyder, at har tabt nogle pladser i BNP-placeringen Ser man på økonomisk velstand bredere og mere korrekt som bruttonationalindkomsten, BNI per Indbygger, er billedet nogenlunde det samme. 1 Her ligger på en 6. plads i OECD, hvor har en 9. plads. Udviklingen siden 199 og gennem krisen og havde i starten af 199 omkring genforeningen nogenlunde samme velstandsniveau målt på BNP per indbygger. Det er derfor interessant at se på den økonomiske udvikling med udgangspunkt i 199 og fokusere på udviklingen gennem krisen, hvor virkelig har vundet fremgang. Kigger man på realt BNP, dvs. BNP korrigeret for prisudviklingen i den samlede økonomi, ser man, at og tilbage til 199 er vokset stort set lige meget. Det viser figur 2A. Det ses, at dansk økonomi frem til 27 voksede hurtigere end den tyske, men siden da og især efter krisen, har tysk økonomi klaret sig markant bedre. I dag ligger det danske BNP helt nede på 25-niveau, mens det tyske ligger mærkbart over før-krise niveau. og er siden 199 vokset stort set lige meget I starten af krisen faldt det danske og tyske BNP nogenlunde lige meget. Det viser figur 2B. Den tyske genopretning startede imidlertid hurtigere end den danske, og samtidig stoppede den danske fremgang allerede i starten af 21 nogenlunde samtidig med gennemførelsen af den såkaldte genopretningspakke, der strammede finanspolitikken. Mens BNP i ligger 3 pct. højere end før-krise-niveau, er vi i næsten 4 pct. under 2. Mens tysk BNP i dag er 3 pct. højere end før-krise-niveau, er vi i næsten 4 pct. under 1 Se AE-analysen Myte at dansk velstand rasler ned, december Kigger man på nominelt BNP, dvs. BNP i løbende priser, har haft en noget stærkere udvikling på både den korte og længere bane. 4

6 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Figur 2A. Realt BNP =1 199= Figur 2B. BNP gennem krisen indeks 28q1= indeks 28q1= Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) Vækst i tysk eksport, men den hjemlige efterspørgsel skranter Drivende for væksten i tysk økonomi har gennem mange år været eksporten. Eksporten er realt vokset markant mere i end i særligt fra begyndelsen af erne. Det fremgår af figur 3A. Væksten i har i mange år været drevet af eksporten Drivende for væksten i tysk økonomi har gennem mange år været eksporten Selv om den tyske eksport realt faldt en del mere end den danske oven på krisen, har tysk eksport i den efterfølgende genopretning klaret sig bedre. Det ses i figur 3B. Mens dansk eksport i 213 lå lidt over før-krise-niveau, lå den tyske eksport markant over. Figur 3A. Eksport, realt =1 199= Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) Figur 3B. Eksport, realt gennem krisen 28q=1 28q= Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) Kigger vi på eksporten i værdi 3 (figur 4A og 4B), hvor også prisudviklingen medregnes, kommer der lidt bedre balance mellem dansk og tysk eksport. Den tyske eksport vokser fortsat kraftigere end den danske, og det er fortsat fra år 2, at tysk eksport for alvor begynder at trække fra. Særligt fra år 2 begynder tysk eksport at trække fra 3 Både Produktivitetskommission og Vismændene satte i 213 fokus på analyse af eksport, markedsandele og konkurrenceevne i værdi i stedet for traditionelle faste priser, fordi de traditionelle mål ikke fortæller den fulde historie, og fordi værdimålingen er mere relevant i forhold til opgørelsen af velstand. 5

7 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Figur 4A. Eksport, nominelt =1 199= Figur 4B. Eksport, nominelt gennem krisen 28q= q= Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) Forklaringen på den stærke tyske eksportvækst skal bl.a. findes i en svag lønudvikling og dermed styrket lønkonkurrenceevne og kraftig eksportvækst uden for OECD-området. Som det fremgår af figur 5A, har væksten i industrieksporten 4 fra været en del større fra til området uden for OECD sammenlignet med s. Forskellen i væksten er endnu større, hvis der fokuseres på BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). slår også på vækst i industrieksporten til OECD-landene, men forskellen her er knap så stor. Den stærke tyske eksportvækst skal bl.a. findes i en stærk lønkonkurrenceevne Figur 5A. Vareeksportvækst Figur 5B. Industrieksport gennem krisen gns. årlig vækst pct. 2 Industrivarer Øvrige varer gns. årlig vækst pct. 2 28q1= q1= industri, TY - SK industri, DK - SK Anm.: Opgørelsen er i værdi målt i dollars - eksportbaseret. Der er tale om årlige gennemsnitlige vækstrater fra Kilde: AE pba. OECD (International Trade by Commodity Statistics database). Anm.: Der er ikke korrigeret for ændringer i den danske valutakurs over for euroen. Egen sæsonkorrektion af tyske industri-eksporttal. Månedstallene er summeret til kvartaler. Kilde: AE pba. s Statistik og Statistisches Bundesamt. Kigger man på den øvrige vareeksport ud over industrien (dvs. dyr, minkskind, fødevarer, næringsmidler, drikkevarer, tobak, råstoffer, energi mv.), så klarer sig relativt bedre, og faktisk slår vi marginalt den tyske eksportvækst til BRIK-landene på den længere bane. En nærliggende forklaring på forskellen mellem varegrupperne er, at der i er relativt flere af de helt store industrivirksomheder, der har nemmere ved at gebærde sig på de vanskelige eksportmarkeder som BRIK-landene. Det kræver nemlig stor viden, erfaring og kapital, og her har ikke industrivirksomheder i samme størrelsesorden som. Til gengæld har en lang tradition med landbrugseksport og nogle relativt store virksomheder inden for landbrug, som har godt fat i BRIK-landene. På den øvrige vareeksport ud over industrien slår vi marginalt den tyske eksportvækst til BRIKlandene 4 SITC hovedvaregrupper 5-9 i udenrigshandelsstatistikken. 6

8 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Hvad angår den samlede industrieksport til hele verden gennem krisen, figur 5B, har ikke noget at skamme sig over. Vi har klaret os ligeså godt som, hvilket i lyset af snakken om danske konkurrenceevneproblemer kan virke noget paradoksalt. På den samlede industrieksport klarer sig ligeså godt som Tysk økonomi har efter 199 erne ændret sig til at være en langt mere eksportorienteret økonomi Samlet har tysk økonomi efter 199 erne ændret sig til at være en langt mere eksportorienteret økonomi. Ser man på eksporten målt i pct. af BNP, er andelene i gået fra under 25 pct. i start 9 erne til i 213 at ligge på mere end 5 pct. af BNP. Det viser figur 6A. Det er kun lidt lavere end niveauet for den danske eksportkvote, der også er øget over perioden, men som i Den tyske økonomi har efter 199 erne ændret sig til at være langt mere eksportorienteret 9 erne havde et langt højere startniveau. Det afspejler bl.a., at er en meget mindre økonomi end den tyske. Figur 6A. Eksport, pct. af BNP 9-13 Figur 6B. Indl. eftersp. pct. af BNP 9-13 pct. af BNP pct. af BNP pct. af BNP pct. af BNP Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) Bemærk, at dette beror på en sammenligning af eksport-omsætning med et lands samlede indtægt (BNP). Hvis hele produktionskæden fra udvinding af naturressourcer til produktion af det endelige produkt sker inden for landets grænser, så er en krone omsat via eksporten også en krone tjent. Men når man tager højde for, at en stor del af forbruget i produktionen af eksportvarer er importeret, er eksportens reelle bidrag til BNP ikke 5 procent men kun ca. 3 Eksportens reelle bidrag til BNP er på ca. 3 procent i både og. Det skal ses i sammenhæng med en betydelig udflytning af produktion til Østeuropa. procent i både og (se også tabel 2 på side 13). Samtidig med at eksporten er vokset i, er der sket en betydelig udflytning af produktion til især Østeuropa. F.eks. i 7

9 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste bilindustrien. Det betyder, at selvom eksporten af biler fra er steget, så er jobskabelsen og BNP-bidraget ikke fulgt med i samme takt. 5 Modstykket til den stigende tyske eksportkvote har været et meget markant fald i kvoten for den hjemlige efterspørgsel. Det fremgår af figur 6B. s hjemlige efterspørgsel er faldet fra tæt på 1 pct. af BNP i 9 erne til 93 pct. af BNP i 27. Derefter i forbindelse med krisen har der været en lille stigning igen. Det er specielt i starten af erne, at kurven knækker i. Det vidner om, at det ikke er den hjemlige efterspørgsel, der har drevet væksten i tysk økonomi i erne. Den stigende tyske eksportkvote har betydet et betydeligt fald i kvoten for den hjemlige efterspørgsel Et nærmere kig på den indenlandske efterspørgsel, der dækker over privat og offentligt forbrug samt alle investeringer i samfundet, viser over hele perioden en kraftigere realvækst i sammenlignet med. Den danske hjemlige efterspørgsel steg fra 2-28 med godt 17 pct. (2 pct. per år). I samme periode var der en samlet fremgang i på kun 4 pct. (½ pct. per år). Særligt i årene fra var der langt mere gang i den danske hjemlige efterspørgsel relativt til den tyske. Det ses af figur 7A. Fra var der langt mere gang i den danske hjemlige efterspørgsel i forhold til den tyske Som det fremgår af figur 7B, var der i forbindelse med krisen et stort fald i den danske hjemlige efterspørgsel på godt 9 pct., mens det i begrænsede sig til 3½ pct. Den hjemlige efterspørgsel i ligger nu 2½ pct. over niveauet fra før krisen, mens den danske hjemlige efterspørgsel ligger godt 6 pct. under. Den hjemlige efterspørgsel er fortsat markant under niveauet fra før krisen i Figur 7A. Indenlandsk eftersp., realt 9-13 Figur 7B. Indenlandsk eftersp., realt =1 199= Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) indeks 28q1= Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) indeks 28q1= Mens den tyske eksport er buldret frem og har udgjort en stigende del af BNP, er den indenlandske efterspørgsel ikke fulgt med. En væsentlig forklaring på det, vi ser, er udviklingen i lønningerne i de to lande. Det er der set nærmere på i publikationens del 3. Udviklingen i lønningerne er en væsentlig forklaring på den tyske eksport 5 Se fx. Timmer et al, Fragmentation, incomes and jobs, an analysis of european competitiveness, ECB working paper 1615 / november 213 8

10 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Ingen boligboble i I forholdet mellem den indenlandske efterspørgsel og eksporten bidrager boligpriserne 6 til forklaringen af, hvorfor den økonomiske udvikling har været så forskellig i og. Mens boligpriserne er steget markant i, har de tyske boligpriser stort set ikke rykket sig ud af stedet. Det fremgår af figur 8, der viser huspriserne i og. Boligpriserne er en forklaring på de så forskellige økonomiske udviklinger i og Figur 8. Huspriserne 1996=1 1996= Anm.: OECD har en opgørelse af prisstigningerne på huse, der går tilbage til Kilde: AE pba. OECD (Outlook, Volume 213 Issue 2) I havde vi meget markante boligprisstigninger fra 23-27, men da boligboblen sprang, fik vi efterfølgende et pænt fald. Hvor prisniveauet i i 212 kun lå godt 6 pct. over niveauet i 1996, er der i tale om en stigning på godt 1 pct. har ikke haft en boligboble som tilfældet var i Analyser viser, at udviklingen i boligpriserne (og dermed formuen) spiller en afgørende rolle for udviklingen af forbrugstilbøjeligheden i 7. Generelt er der også pæn korrelation (6-7 pct.) mellem udviklingen i huspriserne og de reale boliginvesteringer i de to lande. Der er derfor ingen tvivl om, at det danske boligmarked har været en medvirkende årsag til, at det gik langt stærkere med boliginvesteringer og det private forbrug i erne frem mod 27. Det efterfølgende fald må dog også ses i det lys. Boligpriserne spiller en afgørende rolle for udviklingen i forbruget. At det private forbrug og boliginvesteringerne i har haft svært ved at komme i gang, efter at krisen ramte bunden, skyldes i høj grad, at boligpriserne ikke har givet nogen medvind. Som det fremgår af figur 8, er der de senere år begyndt at komme lidt mere liv i de tyske boligpriser. 6 Ifølge Eurostat er andelen af befolkningen, der bor i ejerbolig i, oppe på 64¼ pct., mens den i er 53¼ pct. 7 Se fx Nationalbankens kvartalsoversigt, 2. kvartal 213 9

11 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Tysk arbejdstid er faldet, mens produktiviteten trækker op Mens den stigende tyske eksport forklarer en del af udviklingen i den tyske økonomi, er der samtidig grund til at vende blikket indad mod det tyske maskinrum nemlig mod produktionen og beskæftigelsen. I det følgende er der set på realvæksten i BNP i og fra økonomiens udbudsside dvs. den arbejdskraft, teknologi og produktivitet, der er til rådighed. Den reale BNP-vækst målt fra har været på 1,2 procent om året i mod 1,3 pct. i. Væksten i den tyske økonomi har således i gennemsnit været,1 procentpoint højere end i. Det svarer akkurat til forskellen i udviklingen i arbejdsstyrken i de to lande. Hvis man justerer for udviklingen i arbejdsstyrken, har den gennemsnitlige vækst fra været stort set ens i og. Det fremgår af tabel 1. Den reale BNP-vækst har fra været på 1,2 pct. om året i mod 1,3 pct. i. Tabel 1. Realvækst i BNP, per år Real vækst i BNP, () 1,2 1,3 Bidrag i pct.-point - Arbejdsstyrken,3,4 - Beskæftigelsen i timer ifht. arbejdsstyrken, -,4 - Produktivitet,9 1,3 Kilde: AE på baggrund af data fra s Statistik, OECD og WIOD. Den umiddelbart ensartede vækst dækker over to modsatrettede effekter. I er beskæftigelsen målt i timer faldet med i gennemsnit,4 pct. om året i forhold til arbejdsstyrken. Forholdet mellem beskæftigelsen og arbejdstyrken er uændret i fra 1995 til 213. Til gengæld har haft en stærkere vækst i arbejdsproduktiviteten end. Væksten i de to lande dækker imidlertid over to modsatrettede effekter Mens beskæftigelsen målt i personer er steget i, er den gennemsnitlige arbejdstid faldet Dykker man ned i den tyske timebeskæftigelse, viser det sig, at mens beskæftigelsen målt i personer er forøget med lidt over 1 pct. fra , er den gennemsnitlige arbejdstid faldet næsten tilsvarende. Således er beskæftigelsen målt i antal præsterede timer på samme niveau i 1995 og 213 på trods af stabil vækst i arbejdsstyrken og ti år med umiddelbar fremgang, når man blot ser på beskæftigelsen målt i personer. Det fremgår af figur 9A og 9B. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet i 1

12 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Figur 9A. Udvikling i beskæftigelse i DK Figur 9B. Udvikling i beskæftigelse i DEU Indeks Indeks Indeks Indeks Beskæftigelsen i personer Beskæftigelsen i timer Gns. arbejdstid per beskæftiget Kilde: AE pba. data fra s Statistik, OECD og WIOD Beskæftigelsen i personer Beskæftigelsen i timer Gns. arbejdstid per beskæftiget Kilde: AE pba. data fra s Statistik, OECD og WIOD 9 Ser man på realvæksten opdelt i mindre perioder, ligger den danske vækst markant højere end den tyske fra 1995 til 2. Det ses af figur 1A og 1B. Fra 2-28 var der svagere vækst i begge lande, dog lidt højere vækst i. Det er drevet af en forholdsvis stærk produktivitetsfremgang og beskeden vækst i den tyske arbejdsstyrke. Dog falder den tyske beskæftigelse målt i timer. Igennem krisen har haft stabil om end beskeden vækst, mens har lidt et væsentligt tilbageslag. Væksten i har i gennemsnit været,6 pct. om året. Samtidig har tabt i gennemsnit,7 pct. af BNP om året fra I er beskæftigelsen gået tilbage, men produktivitetsvæksten trækker til gengæld op med,9 pct. om året i gennemsnit. I er væksten gennem krisen skabt ved produktivitetsfremgang og en beskeden vækst i beskæftigelsen, der svarer til udviklingen i arbejdsstyrken. Det er særligt den tyske produktivitet, der på udbudssiden har trukket BNP Figur 1A. s vækst i delperioder 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1, Produktivitet Beskæftigelse i timer ifht. arbejdstyrken Arbejdsstyrken I alt 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Anm.: Gns. årlig vækst og vækstbidrag i BNP i faste priser Kilde: AE på baggrund af data fra s Statistik, OECD og WIOD. Figur 1B. s vækst i delperioder 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1, Produktivitet Beskæftigelse i timer ifht. arbejdstyrken Arbejdsstyrken I alt 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Anm.: Gns. årlig vækst og vækstbidrag i BNP i faste priser Kilde: AE på baggrund af data fra s Statistik, OECD og WIOD. I sammenligning med er det altså særligt den tyske produktivitet, der på udbudssiden har trukket op i BNP, mens timebeskæftigelsen samlet set er uændret fra 1995 til

13 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Ens fordeling af BNP og beskæftigelse på forbrug, investeringer og eksport Vender vi blikket fra udbudssiden mod efterspørgselssiden det vil sige privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport er fordelingen i indkomstdannelsen og beskæftigelsen meget lig hinanden i de to lande. I hvert fald når man ser bort fra forskellen mellem privat og offentligt forbrug. Det fremgår af tabel 2, som viser BNP og beskæftigelse opdelt på nettobidrag fra hvert af forsyningsbalancens komponenter, når der tages højde for importindholdet, jf. boks 1. Fordelingen af BNP og beskæftigelse på eksport, indenlandsk forbrug og investeringer er stort set ens i og. Tabel 2. BNP og beskæftigelse fordelt på forbrug, investeringer og eksport, 213 Anm: Baseret på input-outputanalyse, jf. boks 1. Kilde: AE på baggrund af data fra s Statistik, OECD og WIOD. BNP Beskæftigelse BNP Beskæftigelse Bidrag i - Privatforbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport Boks 1. Metode I analysen benyttes en input-output-model baseret på data fra det EU-støttede projekt World Input output data (WIOD), der udvikler og vedligeholder konsistente og sammenhængende input-output-tabeller for hele verden. På tidspunktet for analysen indeholder databasen input-output-tabeller fra For 212 og 213 har vi kun hovedtal for udviklingen i forsyningsbalancen fra OECD. I fordelingen af det private forbrug, det offentlige forbrug, investeringer og eksportens bidrag til BNP og beskæftigelse i 212 og 213 benytter vi input-output-multiplikatorer fra 211 og foretager til sidst en skalering af de respektive bidrag for at tilpasse summen til de seneste opgørelser af samlet BNP og beskæftigelse. Det betyder, at de forskydninger i produktionsstruktur, priser og importindhold, der måtte være sket i 212 og 213 ikke opfanges i analysen. Input-output-tabellerne er i løbende priser. Opgørelsen af de respektive efterspørgselskomponenters bidrag til BNP er derfor som udgangspunkt lavet i løbende priser. Omregningen til faste priser er foretaget ex post ved brug af BNP-deflatorer fra OECD. Interne forskydninger i prisniveauet mellem økonomiens brancher i forhold til hvilken type forbrug de leverer til direkte og indirekte får således indflydelse i fordelingen af hvert efterspørgselselements bidrag til BNP i analysen. Tysk eksport driver vækst i BNP og beskæftigelse indtil 28, men ikke efter Ser man på den endelige efterspørgsel i økonomien privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport opdelt på bidrag til beskæftigelsen (målt i antal timer) i hhv. og, så har eksportens bidrag til beskæftigelsen været støt stigende i begge lande gennem hele perioden fra med undtagelse af 29, hvor der skete et markant fald i den internationale samhandel pga. den økonomiske krise. Eksportens bidrag til beskæftigelsen har været stigende i begge lande siden 1995 Figur 11A og 11B viser udviklingen i beskæftigelsen i de to lande opdelt i mindre perioder. Mens beskæftigelsen i har været stigende med 1,6 pct. om året i perioden og en mere beskeden vækst på,5 pct. om året fra 2-28, har den tyske beskæftigelse været uændret fra og faldet med,1 pct. om året fra Dette dækker over, at 12

14 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste eksporten bidrager positivt til udviklingen i indtil 28, mens den hjemlige efterspørgsel trækker beskæftigelsen ned. Figur 11A. Dansk beskæftigelse i perioder 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1, Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport I alt Anm.: Vækst i timebeskæftigelsen og bidrag fra hvert af forsyningsbalancens elementer. Kilde: AE på baggrund af data fra s Statistik, OECD og WIOD. 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Figur 11B. Tysk beskæftigelse i perioder 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1, Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport I alt -,5-1, Anm.: Vækst i timebeskæftigelsen og bidrag fra hvert af forsyningsbalancens elementer. Kilde: AE på baggrund af data fra s Statistik, OECD og WIOD. 2, 1,5 1,,5, -1,5 Efter krisen er det især investeringerne, der har trukket beskæftigelsen ned i, mens det offentlige forbrug trækker beskæftigelsen op. I er beskæftigelsen (opgjort i timer) til gengæld vokset gennem krisen. Udviklingen er drevet af det private og offentlige forbrug, mens eksporten giver et uændret bidrag i 213 i forhold til 28. Væksten i beskæftigelsen i gennem krisen er altså ikke eksportdrevet. Selvom eksporten er steget, så har det ikke skabt øget timebeskæftigelse. Udviklingen i den tyske beskæftigelse er drevet af det private og offentlige forbrug, men ikke af eksporten. Væksten i beskæftigelsen i er gennem krisen ikke eksportdrevet Går man ned i udviklingen fra opdelt på de enkelte år, ses det, at den danske eksport efter at have været nede i bidrager positivt til beskæftigelsen i I er eksportens bidrag til udviklingen i beskæftigelsen kraftigere i 21 og 212, men i 211 og 213 er det ganske beskedent. I modsætning til bidrager det private og offentlige forbrug positivt til udviklingen i beskæftigelsen med undtagelse af 21. En opdeling af BNP-udviklingen i perioder ses i figur 12A og 12B. I begge lande har der været realvækst i BNP indtil 28. I den første periode fra var væksten stærkere i end i. I er de positive bidrag til BNP kommet både fra offentligt forbrug, investeringer og særligt fra eksporten. I er det primært eksporten, der trækker væksten op med et spinkelt bidrag fra det private og offentlige forbrug i den første periode. De tyske investeringer bidrager negativt til væksten med,2 pct. fra Dette skal dog tages med et forbehold, da beregningerne kun tager højde for ændringer i eksportens andel af forsyningsbalancen i 212 og 213 i forhold til 211. Det skyldes, at 211 er det sidste år, for hvilket vi har detaljerede input-outputdata fra WIOD, jf. boks 1. Det samme gælder for det tyske eksportbidrag. 13

15 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Figur 12A. Vækstbidrag i DK i tre perioder Figur 12B. Vækstbidrag i DEU i tre perioder 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1, , 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1, , 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport I alt Anm.: Gns. årlig vækst og vækstbidrag i BNP i faste priser Kilde: AE på baggrund af data fra s Statistik, OECD og WIOD. Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport I alt Anm.: Gns. årlig vækst og vækstbidrag i BNP i faste priser Kilde: AE på baggrund af data fra s Statistik, OECD og WIOD. Gennem krisen og frem til 213 er dansk BNP i gennemsnit faldet realt med,7 procent om året. Det er specielt investeringerne, der trækker ned, mens det offentlige forbrug giver et beskedent positivt bidrag. I giver privatforbruget såvel som det offentlige forbrug væsentlige positive bidrag til væksten. Investeringerne trækker ned, og eksporten bidrager med til væksten I har investeringerne trukket BNP ned, og eksporten bidrager med til væksten fra 28 til 213 i BNP fra 28 til 213 i. har en solid økonomi har en af Europas største økonomier. Ser man nærmere på de offentlige finanser og gæld, så klarer sig på højde med. klarer sig flot på de offentlige finanser og gæld Vi har i siden midten af 199 erne generelt haft stærkere offentlige finanser end tyskerne. Tyskerne har flere gange overskredet EU's 3 pct. grænse både før og under krisen. har ikke overskredet 3 pct. grænsen før i 212, hvor den offentlige saldo imidlertid var Tyskerne har flere gange overskredet EU's 3 pct. grænse stærkt påvirket af efterlønsudbetalingen (28½ mia.kr.). Det fremgår af figur 13. Figur 13. Den offentlige saldo off. saldo pct. af BNP off. saldo pct. af BNP Anm.: Den vandrette streg angiver EU's 3 pct. grænse. Kilde: AE pba. OECD 14

16 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Forskellen på de senere års offentlige balancer må især ses i sammenhæng med den økonomiske udvikling, hvor er kommet godt igennem krisen målt på både vækst og beskæftigelse, mens vi i fortsat har hængt i bremsen. Stærkere vækst og beskæftigelse giver flere skattekroner i de offentlige kassen og medfører samtidig færre udgifter til overførselsindkomster Forskellen på de senere års offentlige balancer må især ses i sammenhæng med den økonomiske udvikling mv. Vi har i siden midten af 199 erne generelt haft stærkere offentlige finanser end tyskerne De stærkere offentlige finanser over tid afspejles i en for markant bedre offentlig gældssituation. Det fremgår af figur 14A, der viser den offentlige nettogæld, og figur 14B, der viser den offentlige bruttogæld. En del af stigningen i s bruttogæld efter krisen skyldes bankpakker og penge i Nationalbanken. Samtidig optræder de enorme udskudte danske De stærkere offentlige finanser afspejles for i en markant bedre offentlig gældssituation pensionsskatter ikke i gældsbegreberne, hvorfor man ved gældsopgørelserne får undervurderet den underliggende finanspolitiske holdbarhed. Figur 14A. Offentlig nettogæld nettogæld pct. af BNP nettogæld pct. af BNP Figur 14B. Offentlig brutto/ømu gæld ømu gæld pct. af BNP ømu gæld pct. af BNP Anm.: Sidste observation er 212. Kilde: AE pba. OECD og Eurostat. Kilde: AE pba. OECD og Eurostat. Store overskud over for udlandet i både og Tyskerne havde frem til start erne mindre underskud på betalingsbalancens løbende poster. Derefter gik det markant den anden vej. har stort set siden 26 haft overskud på mere end 6 pct. af BNP, og overskrider således 6 pct. grænsen for store betalingsbalanceoverskud og er under skærpet observation fra EU-Kommissionen. Figur 15 viser betalingsbalancens løbende har siden 26 haft overskud på betalingsbalancen på mere end 6 pct. af BNP poster i pct. af BNP for og. 15

17 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Figur 15. Betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP pct. af BNP pct. af BNP Kilde: AE pba. Eurostat. har som det fremgår af figur 16 haft overskud på betalingsbalancens løbende poster siden start 199 erne bortset fra Vi så et dyk under seneste højkonjunktur, men derefter er overskuddet steget til over 6 pct. De foreløbige tal for 213 peger på et overskud på 7,3 pct. af BNP, hvorfor også må forvente at komme under EU's skærpede observation i forhold til for store betalingsbalanceoverskud. må forvente at komme under EU's skærpede observation om for store betalingsbalance overskud Udviklingen i betalingsbalancen afspejler for s vedkommende især udviklingen i handelsbalancen (dvs. eksport minus import i løbende priser). Frem til erne var der generelt beskedne overskud på handelsbalancen, hvorefter det er steget meget markant. Udviklingen afspejler, at fra det tidspunkt overgik til at et være eksportdrevet land. Handelsbalancen er vist i figur 16. Figur 16. Handelsbalancen i pct. af BNP pct. af BNP pct. af BNP Kilde: AE pba. OECD. 16

18 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste har haft mærkbare overskud over hele horisonten med konjunkturmæssige dyk i slut 9 erne og igen op til 27. Ser man på de senere år, har der været nogenlunde lige store handelsbalanceoverskud i de to lande. De senere år har der været nogenlunde lige store handelsbalanceoverskud i de to lande har haft en mindre nedgang efter 27, hvilket bl.a. må ses i lyset af en langt bedre udvikling i den hjemlige efterspørgsel efter krisen. Modsat har den danske hjemlige efterspørgsel ligget underdrejet, hvilket er med til at forklare en del af det store handelsbalanceoverskud. Det må samtidig bemærkes, at handlen med energi de senere år har trukket ned i overskuddet for, blandt andet som følge af lavere produktion i Nordsøen. Den danske gæld er vendt til en massiv udlandsformue At vi i indtil for få år siden netto har sendt penge ud af landet må i høj grad ses i lyset af, at vi tidligere havde en stor udlandsgæld. Med de mange års overskud på betalingsbalancen samt positive værdireguleringer er gælden dog vendt til en massiv udlandsformue. Det fremgår af figur Dansk gæld er vendt til en massiv udlandsformue 17, der viser udlandsformuen i og. Tyskerne har haft positiv nettoformue over for udlandet gennem hele perioden. I 213 var den danske udlandsformue på 4 pct. af BNP og kun lidt lavere end den tyske på 48 pct. af BNP. I 213 var den danske udlandsformue på 4 pct. af BNP. Den tyske på 48 pct. Figur 17. Udlandsformuen pct. af BNP pct. af BNP Kilde: AE pba. OECD. I boks 2 er der foretaget en nærmere dekomponering af udviklingen i udlandsformuen over perioden. Analysen viser, at godt 4 pct. af det akkumulerede overskud, vi i har haft på 17

19 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste vores handel med varer og tjenester, er sendt ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvrige overførsler. Boks 2. Dekomponering af udviklingen i udlandsformuen Vi har siden 1991 i haft et akkumuleret overskud på vores handelsbalance på 18,8 pct. af BNP. Til sammenligning har der i været et akkumuleret overskud på 71,2 pct. af BNP. har over perioden altså tjent markant mere end tyskerne på handel med varer og tjenester. Forskellen skyldes, at tyskerne først virkelig kom efter det i erne. Modsat har vi netto og akkumuleret sendt ikke mindre end 45 pct. BNP ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvrige overførsler. De tilsvarende tal i er kun 13 pct. set over perioden. har altså netto samlet sendt, hvad der svarer til mere end 8 mia.213-kr., ud af landet igen. Det er penge, der har reduceret den indkomst, vi har haft til rådighed til forbrug, investeringer mv. Som det fremgår oven for, er situationen nu vendt, og vi har siden år 21 netto modtaget løn, formueindkomst og øvrige overførsler fra udlandet. Det har øget den indkomst, vi har til rådighed i ud over BNP, jf. også at vores Bruttonationalindkomst (BNI) gennem flere år er vokset mærkbart mere end vores BNP. Med den nuværende formuesituation over for udlandet og de vurderinger, der ligger fremadrettet, må vi forvente, at BNI også fremadrettet kan vokse mere end BNP. pct. af BNP pct. af BNP , ,8 6 71, , -45,1-26, Akkumuleret handelsoverskud Akkumuleret løn, form, overf. Værdireguleringer mv. Som et sidste forklarende element til udviklingen i vores formuesituation over for udlandet er værdireguleringer på vores aktiv/passiver. Her har vi over perioden haft et positivt nettobidrag på 14 pct. af BNP. Til sammenligning har der i været negative værdiregulering på 26½ pct. Lidt overraskende, da det næppe afspejler forskelle i valutakursudviklingen. Samlet er den danske formuesituation over for udlandet ændret med 77½ pct. af BNP fra , mens tyskerne i samme periode kun har haft en forbedring af formuesituationen på 31¾ pct. Tyskernes udlandsformue er som følge af bedre udgangspunkt dog lidt højere end danskernes i dag. Samlet er på det økonomiske område på linje med, der ofte fremhæves som en af Europas stærkeste økonomier. har en gennemsnitlig beskatning i OECD Endeligt er det værd at se på skattesystemets indretning i og. Det er dog svært at se, at skattesystemet, herunder skatteændringer, skulle spille nogen afgørende rolle for den økonomiske udvikling de to lande imellem. Tyskerne har helt generelt et mindre skattetryk Det er svært at se, at skattesystemet spiller nogen afgørende rolle for den økonomiske udvikling i de to lande 18

20 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste afspejlende sig bl.a. i en mindre offentligt finansieret velfærdsservice, en større grad af nettoficering af indkomstoverførslerne samt øget brug af skattefradrag i stedet for udbetaling af overførsler. Tyskerne har større vægt på sociale bidrag, mens vi i lægger større vægt på beskatning af forbrug. Ser man på gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst inklusive sociale bidrag for henholdsvis lavtlønnede, gennemsnitslønnede og højtlønnede, viser figur 18, at har en gennemsnitlig beskatning blandt OECD-landene, mens ligger højere end for både lavt-, gennemsnits- og højtlønnede. har en gennemsnitlig beskatning blandt OECD-landene, mens ligger højere Figur 18. Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst, 212 Belgien Ungarn Frankrig Italien Østrig Sverige Tjekkiet Grækenland Spanien Slovakiet Finland Polen Norge Holland Portugal Luxembourg UK USA Irland Lavtlønnede 46,5 37, Belgien Frankrig Ungarn Østrig Italien Sverige Finland Tjekkiet Grækenland Spanien Slovakiet Holland Norge Portugal Luxembourg Polen UK USA Irland Gennemsnitslønnede 49,8 38, Procent i 212 Belgien Frankrig Italien Østrig Sverige Ungarn Finland Grækenland Tjekkiet Spanien Norge Luxembourg Portugal Holland Slovakiet Irland UK Polen USA Højtlønnede 51,2 45, Anm. Lavtlønnede enlige uden børn er med en løn på 67 pct. af gennemsnittet. Højtlønnede har en løn på 167 pct. af gennemsnittet. Kilde: AE på baggrund af OECD Taxing Wages 213. Ser man på forskellen i selskabsskatten mellem landene, så er der ligeledes forskelle. Den danske selskabsskattesats har tilbage til midten af 8 erne hvert eneste år ligget lavere end i. Det viser figur 19. Skattesatsen er over tid på linje med den generelle tendens i EU sat ned i både og. Den danske selskabsskattesats har siden 8 erne været lavere end i havde i 213 en sats på 25 pct. mod s 3 pct. Med aftalen om Vækstplan-DK sænker selskabsskatten gradvist fra 25 pct. i dag til 22 pct. frem mod 216. Vi har ingen informationer om en tilsvarende manøvre i. I 216 vil den danske selskabsskat være på 22 pct. 19

21 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste Figur 19. Selskabsskatteprocent i og Procent Procent Anm.: Der er OECD-tal frem til og med 213. Kilde: OECD, Regeringens aftale om Vækstplan DK (april 213) Produktivitetskommissionen har i et baggrundspapir omkring skat til slutrapporten et afsnit omkring selskabsskat. Her kigges der bl.a. på den effektive selskabsskattesats, der anføres som mere afgørende for virksomhedernes investeringsbeslutninger end den formelle selskabsskattesats. Konklusionen herfra er, at ser man på den effektive selskabsskattesats, ligger vi ikke højere end i de omkringliggende nordeuropæiske lande tværtimod. Ser man på den effektive selskabsskattesats, ligger faktisk lavere end de omkringliggende nordeuropæiske lande Tabel 3. Selskabsskattesatser 212 Formel selskabsskattesats Effektiv gennemsnitlig selskabsskattesats Effektiv marginal selskabsskattesats 25 (22 fra 216) 22 14,7 Holland 25 23,2 19 Storbritannien 24 (2 fra 215) 25,2 27,4 Sverige 26,3 (22 fra 213) 23,2 17, ,2 22,5 Anm.: Ved beregningen af de effektive selskabsskattesatser er det antaget, at selskabernes reale lånerente og aktionærernes reale afkastkrav er fem pct. Inflationsraten antages at være to pct., og ved beregningen af EGS er selskabernes reale investeringsafkast før skat forudsat at være 2 pct. De viste effektive skattesatser er gennemsnit på tværs af finansieringsformerne gæld og egenkapital og gennemsnit af på tværs af investeringer i fem aktivtyper (maskiner, bygninger, lagre, immaterielle aktiver og finansielle aktiver). Kilde: AE pba. Produktivitetskommissionen og Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung Sammenlignet med de omkringliggende nordeuropæiske lande har ifølge produktivitetskommissionen den laveste såvel gennemsnitlige som marginale selskabsskattesats. Det fremgår af tabel 3, der viser den formelle, den effektive og den effektive marginale selskabsskattesats. Se mere om de tre selskabsskattesatser i boks 4. 2

22 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste har en yderst konkurrencedygtig selskabsskat, så det er ikke her, der er behov for nye tiltag Målt på den effektive gennemsnitlige og den effektive marginale selskabsskattesats har lavere satser end Holland, Sverige, og selv Storbritannien (som ellers har en lavere formel skattesats). har således en yderst konkurrencedygtig selskabsskat, så det er ikke her, der er behov for nye tiltag. har en yderst konkurrencedygtig selskabsskat Boks 4. Formel, effektiv og effektiv marginal selskabsskattesats Den gennemsnitlige effektive selskabsskattesats måler den samlede selskabsskattebetaling sat i forhold til det samlede driftsøkonomiske selskabsoverskud før skat. Denne sats vil typisk afvige fra den formelle selskabsskattesats, fordi det skattepligtige selskabsoverskud normalt ikke svarer til det driftsøkonomiske overskud, f.eks. fordi de afskrivninger, som skattereglerne tillader, afviger fra den faktiske forringelse af det pågældende aktivs værdi. Den marginale effektive selskabsskattesats måler den skat, der betales af afkastet af den marginale investering, målt i forhold til investeringsafkastet før skat. En marginal investering er en investering, der kun lige akkurat kan betale sig, givet de gældende rente- og beskatningsforhold, dvs. en investering, der lige akkurat lever op til investorens afkastkrav. 21

23 Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste 22

24 Krisen forvrænger billedet af det danske arbejdsmarked 2 DEL Krisen forvrænger billedet af det danske arbejdsmarked Mens det danske arbejdsmarked har været hårdt tynget af boligboblen under krisen, har ikke fået et tilsvarende hårdt slag. Det tyske arbejdsmarked ser derfor på overfladen bedre ud end det danske. Men flere forhold som langtidsledighed og arbejdsmarkedets fleksibilitet peger på, at det danske arbejdsmarked under normale omstændigheder fungerer bedre end det tyske, og at de tyske Hartzarbejdsmarkedsreformer ikke er ønskværdige forbilleder. Hvis vi skal lære af, bør vi i stedet kigge mod deres uddannelsessystem, som bl.a. kan inspirere til, hvordan vi kan indrette vores erhvervsuddannelser fremadrettet. var i mange år op gennem 199 erne og 2 erne kendt som Europas syge mand med kronisk dårlige statistikker på en række af landets økonomiske nøgletal især på de tyske arbejdsmarkedstal. har i mange år været Europas syge mand Blandt andet lå den tyske arbejdsløshed markant over den danske op gennem 9 erne og erne. Mellem 23 og 25 gennemgik det tyske arbejdsmarked imidlertid omfattende reformer, de såkaldte Hartz-reformer, og i dag ser det tyske arbejdsmarked på overfladen mere velfungerende ud end det danske. Hartz-reformerne indebar bl.a., at dagpengeperioden blev forkortet, at ledighedsydelser blev reduceret især for langtidsledige, at reglerne for midlertidigt ansatte blev lempet betydeligt, og at der blev indført såkaldte minijob. Det er lavtlønnede job, som til gengæld er fritaget for skattebetaling. I bilag 1 sidst i kapitlet ses en gennemgang af de tyske Hartz-reformer. Op gennem 9 erne og start erne lå tysk arbejdsløshed over den danske Arbejdsløsheden i er i dag lavere end i også for de unge. Samtidig er en større andel af de 15 til 64-årige tyskere kommet i arbejde gennem de senere år. Den tyske arbejdsløshed er lavere end den danske i dag Selvom det tyske arbejdsmarked lige nu tager sig bedre ud end det danske, er der flere forhold, der indikerer, at det danske arbejdsmarked faktisk fungerer bedre end det tyske. Når man kradser lidt i overfladen på det tyske arbejdsmarked, kommer der nemlig et andet og mindre rosenrødt billede til syne. I det følgende sammenlignes det danske og tyske arbejdsmarked. Flere forhold indikerer, at det danske arbejdsmarked fungerer bedre end det tyske 23

25 Krisen forvrænger billedet af det danske arbejdsmarked Krisen sætter ind: Dansk ledighed kravler over den tyske Figur 1 viser ledigheden i og. Siden starten af 199 erne og indtil krisen havde en markant lavere ledighed end. Den tyske ledighed toppede i 25 på 11,3 pct., hvorefter den er faldet støt. Lige før krisens udbrud i 28 lå ledigheden i på ca. 7,6 pct., mens den danske ledighed var 3,5 pct. Krisen har betydet, at for første gang siden 9 erne har højere arbejdsløshed end Figur 1. Faktisk ledighed i og Faktisk ledighed, DK Faktisk ledighed, DEU Kilde: AE på baggrund Eurostat Da krisen sætter ind i 28 vendes billedet på hovedet. Arbejdsløsheden i er i dag lavere end i med 5,6 pct. i mod 7,7 pct. i. I steg arbejdsløsheden under krisen kun kortvarigt fra 28 til 29, hvorefter den faldt igen. Arbejdsløsheden herhjemme tog derimod et voldsomt hop frem til 21 og er forblevet næsten uændret siden. At i øjeblikket har lavere ledighed bør ses i lyset af, at stort set har været upåvirket af krisen og i modsætning til ikke har oplevet en boligboble Målt på ungdomsledigheden ligger den tyske ledighed også her lavere end den danske. Der er i dag procentvist færre tyske unge, der er arbejdsløse, end danske unge. Det gælder både for de 15 til 24-årige, og for de 25 til 29-årige. Det fremgår af figur 2A og 2B, der viser henholdsvis ledigheden for de årige og for de årige. Danske unge har været hårdere ramt af krisen end deres tyske jævnaldrende 24

26 Krisen forvrænger billedet af det danske arbejdsmarked Figur 2A. Ledighed for de 15 til 24-årige Figur 2B. Ledighed for de 25 til 29-årige DK DEU DK DEU Kilde: AE pba. Eurostat Kilde: AE pba. Eurostat At i øjeblikket oplever lavere arbejdsløshed både generelt og for de unge end bør ses i lyset af, at stort set har været upåvirket af krisen og i modsætning til ikke har oplevet en boligboble, jf. publikationens del 1. De nuværende arbejdsløshedstal afspejler hovedsageligt, at har været ramt hårdere af krisen end Andre arbejdsmarkedsindikatorer viser ligeledes, at op gennem 9 erne, erne og frem til krisen klarede sig bedre end, men at er kommet bedre gennem krisen end. En af de indikatorer er beskæftigelsesfrekvensen. Historisk har beskæftigelsesfrekvensen herhjemme været højere end i. Den danske beskæftigelsesfrekvens er siden krisens udbrud faldet markant. Det fremgår af figur 3, der viser beskæftigelsesfrekvensen for og. Beskæftigelsesfrekvensen har historisk været højere i end i Figur 3. Beskæftigelsesfrekvensen i DK og DK DEU Kilde: AE på baggrund af Eurostat 25