- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større
|
|
- Thea Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen, vil generne fra forældrene medbringe en strikke-opskrift til, hvordan barnet kan udvikle sig. Vores hjerner er lige så forskellige som vores udsende. På nogle områder har vi måske store udviklingsmuligheder, mens der er mindre potentialer på andre områder. Fostertilværelsen, fødslen og oplevelser igennem livet vil trække udviklingsmulighederne i forskellig retning, så noget beskæres, mens andet udfordres til bristepunktet. Nyfødte børn reagerer forskelligt på: sult, rumlen i maven, smil fra omsorgspersonen og det at blive lagt til brystet, fordi deres hjerner allerede på dette tidspunkt fungerer forskelligt. Dybt i babys hjerne ligger der hjernestrukturer, der er koblet op med hinanden på en sådan måde, at barnet kan noget fra livets start. Baby er født med neurale netværk, der reagerer på bestemte ydre eller indre sansninger, så barnet har færdige reaktioner og overlevelsesmønstre med sig. I samspil med omverdenen og hjerneudviklingen sker der en udvikling og udbygning af netværkene, ved at barnet lærer af de erfaringer, som man har at byde på i den familie og i den kultur, som barnet vokser op i. Når en baby går fra sansninger til bevidsthed Hvis man kunne låne babys hjerne og opleve med den, ville man fornemme, at bevidstheden endnu ikke er blevet aktiv, baby kan kun instinktivt reagere på sansninger. Baby lever i en virkelighed af væren og kropslighed der skaber stemninger af behag eller ubehag, der fylder barnet. Følelser og stemninger er på dette tidspunkt meget markante og opstår pludseligt. Det er derfor naturligt, at baby det ene øjeblik virker glad og godt tilfreds, for lidt senere at blive ked af det og græde. Baby reagerer hele tiden på nuets sansninger, så baby det ene øjeblik kan signalere herligt nu er jeg mæt og doven for så lidt senere at vise, at det er ubehageligt, som det rumler i maven. Hvis der er en voksen på sidelinien, der vil møde babys emotioner ved at spejle barnet signaler for derefter at vise med sin mimik og med laaaaaaaange ord nu gør jeg noget ved det, så begynder baby at opleve og lære, at de der passer baby, de hjælper, så baby får det godt. Baby føler: ahhh, dejligt at være sammen med dem. Uanset hvor god indlevelse og tid den voksne har, så vil man ikke kunne undgå, at der er glade udtryk og gråd fra baby men fortvivl ikke, livet igennem vil man kun kunne opleve glæden, hvis man også tidvis oplever dens modsætning. Det er symbolsk set kun berusende at se ud over landskabet fra bjergets top, hvis man også har oplevet at gå rundt i bjergkløftens bund.
2 Hver gang nye afsnit i hjernen tages i brug, sker der et kvantespring i barnets oplevelsesmuligheder. Fra for eksempel at have set verden alene med en optik, der består af sort, hvid og gråtoner, oplever baby pludseligt en dag, nu begynder der at komme farver på oplevelserne. En sådan radikal ændring vil kunne forskrække barnet, så det i timerne og dagene efter vil være mere pivset end sædvanligt, så det har brug for at være mere på arm, så det kan opleve den trygge base, mens det udforsker det nye ukendte. Når baby fødes, er nerveceller på barnets hjerneoverflade endnu ikke begyndt at fungere. Nervecellekroppene er skabt, men de mangler opkoblinger med hinanden og isolering af disse opkoblinger, først når det indbyrdes netværk begynder at fungere, er der første åbningsdag i de hjerneafsnit, hvor bevidstheden flytter ind. Hjerneoverfladens bagerste halvdele kan opleves som et kæmpestort lager, hvor sanseindtryk bliver sat sammen til mere og mere komplekse oplevelser, der bliver lagt på lager, så man efterfølgende kan genkende indtrykkene, når de igen dukker op. Fra start af ligger der ikke noget på hylderne. Alt skal opleves. Derfor elsker små børn, at virkeligheden vi byder på er gentagelse på gentagelse, så indtrykket kan genkendes og fæstnes i bevidstheden. Når man skal starte med at tage kørekort til livet, så er det vigtigt, at man først bygger en genkendelig virkelighed op, før man forsøger at omorganisere på den og dermed give mulighed for at prøve nogle variationer af. Barnet skal være parat, før du udfordrer det! Fra fødselstidspunktet og helt frem til et stykke inde i puberteten vil barnet hver morgen vågne op med en hjerne, der har tilgang til lidt flere nerveceller end hjernen havde i går, da der hele tiden tages nye nerveceller i brug fra de slumrende reserver. En fascinerende tanke, ikke sandt? Hjernen vokser fra dag til dag! Genetiske disponeringer styrer hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge hjernens muligheder åbnes, samt hvor meget der er at tage af. Man kan således ikke tvinge en modning af hjernen frem via stimulering man må vente til nervecellerne er koblet op, så de kan ringes op, men derefter får man mest muligt ud af dem, hvis man stimulerer dem via sansepåvirkninger. Derfor er det helt afgørende, at pædagogerne iagttager det enkelte barn og hele tiden vurderer, hvornår det giver signal om, at nu er det parat hjernemæssigt til nye udfordringer. Børnehavebarnet har måske i lang tid ment, at alt med farve på er gult. En dag siger barnet også rød og blå, men det er sjældent barnet benævner farverne rigtigt. Nu er tidspunktet kommet, hvor der begynder at være hul igennem, så nu bliver det relevant at træne grundfarvernes navne, samtidig kan man støtte op med nogle huskeregler som: Grøn som græs Rød som en tomat Gul som..barnets hjerne er nu parat til at udvide sit domæne og så skal den voksne være der! Når man eksempelvis ser, at et barn viser interesse for at lære at hoppe på ét ben, fordi et andet barn kan det, tilbyder man forskellige lege og aktiviteter, hvor udfordringen er at hoppe på ét ben, så barnet får trænet færdigheden til fuldkommenhed.
3 Nerveceller der er aktive vedligeholder de opkoblinger, som de bruger, samtidigt med at de danner nye, når de bliver inviteret til at deltage i nye netværksgrupper, når de indgår i nye typer af oplevelser. Nerveceller såvel som muskler elske at blive brugt, men de har også brug for pause, for at indtryk kan blive fordøjet, derfor vil man med et hvert barn være nød til at finde en balance mellem stimulation og pause. For meget af det ene eller det andet forringer hjernens udviklingsmuligheder. Det er godt, at den velfungerende familie giver barnet tilbud om at gå til forskellige aktiviteter, men det bliver for meget, hvis barnet skal af sted hver dag. Det er vigtigt, at der også er tid til at lege med kammeraterne eller hygge sig lidt med det, man har på sit værelse. Det er med stimulation som med mad, det er dejligt at spise, når man er sulten, men det bliver for meget, hvis man skal spise hele tiden. Hjernen har perioder, hvor den suger til sig, og perioder hvor den fordøjer indtrykkene og får dem på plads. Hvis vi kunne opleve virkeligheden gennem et 2 års barns optik, så ville man genkende en række sanseindtryk, men sammenlignet med dens voksnes opfattelse, ville barnets virkelighed være lidt utydelig og ikke helt sammenhængende. Barnet hører for eksempel, at den voksne taler det hører sprogmelodien og ser på den voksnes mimik og kropsholdning og fanger de grove træk i den voksnes humør, men nuancerne mangler. Barnet hører at der kommer en masse ord ud af den voksnes mund. Nogle af ordene genkender barnet og forbinder med en konkret betydning, mens andre ord er lyd uden betydning. Barnet forstår grammatikken i meget enkle sætninger, men i de mere komplekse sætninger danner barnet sin oplevelse ved at tolke på enkeltstående ord. Når den voksne siger: Har du forstået det? Skal vi så aftale det? Siger barnet måske ja eller nej men ud fra sin oplevelse af virkeligheden, som er en anden end den voksnes. Hjernen skal have mere og mere selvbestemmelse! Når barnet skal bygge sit kendskab til virkeligheden op, er det vigtigt, at der er voksne, der tør og vil være læremesteren, der hjælper og instruerer læredrengen, for så langsomt at give lærerdrengen selvstændige udfordringer, når han har nogle færdigheder at trække på. Eller sagt på en anden måde, først bestemmer den voksne, og læser så på barnets reaktioner, om man valgte en løsning, der synes at være passende. Senere giver man barnet begrænsede valgmuligheder, som efterhånden udvides mere og mere. Først når barnet kommer et godt stykke ind i skolealderen, er det generelt rimeligt at spørge: Hvad vil du foreslå?? altså frit valg på alle hylder i forhold til noget, som barnet har erfaringer med. Markus på et år skal ikke selv bestemme, om han skal skiftes, det bestemmer den voksne. Hvis han er uvillig, når man løfter ham op, for at gå ud og skifte ham, synger man måske en lille sang for ham og får ham til at holde bamsen i hånden, så han har fokus på den, før den voksne igen giver tegn til, at han skal skiftes.
4 Louise på 4 år skal på legepladsen efter frokost, men hun vil ikke ud i dag. Her er det rimeligt, at den voksne siger, du tænker lige lidt over det, mens jeg hjælper Nick og Mie, hvorefter man prøver at hjælpe hende i tøjet. Hvis hun fortsat ikke vil, må man overveje, om der for eksempel er noget hun er utryg ved på legepladsen, så hun skal tilbydes, at den voksne kan følges med hende hen til.. og hjælpe hende i gang. Naturligvis vil der være eksempler på, at Louise har en god sag og selv skal bestemme i situationen blot vi ikke sender hendes hjerne på ustandselige overbelastninger. Hvis man uddelegerer mere ansvar/magt end barnet/den unge har evner og erfaringer med at løfte, kan det give utryghed/angst, der enten kan vendes indad i form af selvskadende adfærd eller udad i form af vold. Når barnet nærmer sig 2½-3 års alderen begynder de forreste dele af hjerneoverfladen at fungere, her flytter en direktør, administrationsafdeling eller en kommunalbestyrelse ind, der skal løse problemer, planlægge og evaluere samt forsøge at lære af de indhøstede erfaringer. Den del af hjernen fører dagbog og holder sammen på hukommelsen, så man kan huske, hvad der skete i hvilken rækkefølge i en konkret situation, samt hvad det førte med sig. Den del af hjernen kan begynde at forstille sig, hvad sker mon, hvis jeg. Her dummede jeg mig, det vil jeg huske, så jeg kan gøre noget andet næste gang. Stop stop jeg må lige tænke mig om. Når barnet er 2½-3 år er denne del af hjernen på et nej-siger niveau, men lille fornemmelse af fortid og fremtid. Børn i denne alder hader, at man siger: Du skal men elsker at man siger: Du må gerne. Man kan lave små kontrakter som: Hvis du venter, til jeg er færdig med at spise, så vil jeg.. sammen med dig. Men den går ikke, at man aftaler om morgenen, hvad man skal i eftermiddag. Det ligger for langt ude i fremtiden for et barn på 3 år. Når barnet kommer op i skolealderen, vil direktøren kunne planlægge og styre meget større udfordringer som: Hvad skal med i min opgave om vilde dyr i Grønland. men de voksne skal ikke overbelaste barnets hjerne! Med nutidens syn på børn som kompetente og selvstyrende, vil man ofte komme til at stille for store forventninger til denne aftale- og planlægningsafdeling i hjernen, så man ikke får taget højde for, at administrationen skal have en udviklings- og læringsperiode, før de gradvist kan få overdraget ansvar, når de har erfaringer og perspektiv at trække på. Børn skal have lov til at komme med forslag, men de voksne må tidvis træde i karakter og sige nej, hvis de med deres større erfaringer kan vurdere, at forslaget er uhensigtsmæssigt. Selv om velfungerende forældre mener, at de har meget kompetente børn, så vil det i nogle tilfælde kunne sætte tanker i gang hos forældrene, hvis man spørger dem, om den sidst ansatte medarbejder med den mindste uddannelse får lov til at få det sidste ord, når man på deres arbejdsplads skal træffe vigtige beslutninger om arbejdsstedets vigtigste profil og økonomi.
5 Nogle kvikke børn kunne måske ende med en dag at sige til forældrene: I dag synes jeg du skal bestemme, for det er lidt anstrengende for mig, at jeg skal træffe alle beslutninger i vores familie. Forældre der altid har beredt vejen og opfyldt alle barnets behov, vil have givet barnet en socialisering, der gør det meget problematisk at tåle de knubs, som man får på en arbejdsplads, eller som man udsættes for den dag man flytter sammen med en kæreste eller bliver forældre. Derfor må frustration i form af: du må vente det har vi ikke råd til om 5 minutter skal du i seng - - være en del af hverdagens frustration, som ansvarlige voksne må turde holde fast i, hvis vi skal undgå at få et samfund fyldt med solister, der ikke har lært samarbejdets kunst. Mange store børn vil have glæde af, at man bruger ressourcer på at planlægge sammen med dem, hvordan dagen og ugen skal disponeres, så der bliver tid til lektier med også tid til fritid. Endeligt er det vigtigt at lære, hvordan en stor opgave kan deles op i bidder og fordeles ud over en periode, så man hele tiden har nogle overskuelige delmål at arbejde med. Når børn f.eks. gerne vil lave julegaver til nogle i familien i SFO ordningens værksted, kan det være relevant allerede i november måned at aftale med det konkrete barn, hvem barnet skal lave gaver til, og hvad de vil lave. Den voksne hjælper på dette tidspunkt med at skrive en huskeseddel, som man kan krydser af på siden hen, samtidig med at den voksne sammen med barnet finpudser planerne med udgangspunkt i barnets aktuelle færdigheder og muligheder. Derefter aftales det, i hvilken rækkefølge gaverne skal laves, og hvornår det er planen, at hvilken gave skal være færdig, så barnet ikke er helt opkørt de sidste dage inden jul, og så barnet lærer, at store projekter skal planlægges og afstemmes med den tid og de færdigheder, man råder over. Det aftales også på hvilke ugedage og på hvilke tidspunkter, barnet vil arbejde med opgaven. Hvis barnet ikke dukker op på værkstedet, minder den voksne barnet om aftalen. Hvis barnet får andre ideer eller mister tid på grund af fravær, eller fordi nogle af projekterne var sværere, end man havde regnet med, må man hjælpe barnet med at korrigere på planen, så udfordringen fortsat er overkommelig. De store børn vil kunne udvikle bevidsthed og kompetencer, som siden kan bruges i deres arbejdsliv, hvis de voksne tilbyder dem hjælp til overvejelser om, hvordan en skriftlig opgave kan beskæres og strammes op, da fremtidens arbejdspladser ikke efterspørger mange sider skriftligt arbejde men korte og tydelige oplæg. På sigt vil det kunne være stress reducerende, hvis unge mennesker gøres bevidste om, at alt ikke nødvendigvis skal laves, så man får topkarakterer, så den unge med fuldt overlæg vurderer, hvornår skal der satses, og hvornår præstationen bare skal være tålelig
Kan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.
Hjernen på arbejde af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. 26-31 Man skal lege før man kan lære. Det nytter ikke at lære om koens
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereDet uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.
Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Institution: Frie Midgården Adresse: Midgårdsvej 81, 3700 Rønne Telefon: 56 95 00 42 Leder: Kim Egemose Hansen Tilsynsdato: 14.november 2012
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereDu kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område.
6 sider med 10 spørgsmål Supplement til udviklingsalder eller screening af personer, der har funktionsniveau over 6 år Hvor er der ressourcer, der kan trækkes på?? Lav altid en udviklingsprofil, inden
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereForældreundersøgelse
Forældreundersøgelse Grafrapport August 2014 Sp.1 I hvilket land er du født? 10 9 9 9 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2% 2% 2% Danmark Vestligt land Østeuropæisk land Andet Forældre (n=1007) Kvinde (n=477) Mand (n=530)
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad
Læs mereMorten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.
Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mereVejledning til brug af Venner - din dag i børnehaven
Vejledning til brug af Venner - din dag i børnehaven Indledning Venner din dag i børnehaven er bygget op omkring en magnettavle med tilhørende magnetbrikker, der er illustreret med billeder fra Venskabsserien.
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereBørneundersøgelse Grafrapport August 2014
Børneundersøgelse Grafrapport August 2014 10 9 8 9 Har du børn mellem 7 og 14 år? Base: Før screening (n=2084) 7 4 8% Ja Nej 2 Må vi stille dit barn nogle spørgsmål sammen med dig? Base: Før screening
Læs mereAlmine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk
Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,
Læs mereMin Gud er en stor, stor Gud -1
Min Gud er en stor, stor Gud -1 Min Gud kan alt! Mål: At lære børnene, at Gud kan alt. Han er den almægtige, og der er intet umuligt for ham. Tekst: 1. Kongebog 16, 29 17, 5 (Elias profeterer tørke i Israel.
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereUnder 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%
Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe
Læs mereMGP i Sussis klasse.
Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger
Læs mereHverdagen med dit for tidligt fødte barn. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
Hverdagen med dit for tidligt fødte barn Skive det er RENT LIV SKIVE.DK HVERDAGEN MED DIT FOR TIDLIGT FØDTE BARN Denne pjece er skrevet til mor og far, som har et barn født før termin. I pjecen vil vi
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereMin Gud er en stor, stor Gud -3
Min Gud er en stor, stor Gud -3 Min Gud er min Befrier! Mål: At lære børnene, at Gud er vores Frelser og Befrier. Han har altid magt til at befri os fra alt. Tekst: 1. Kongebog 17, 17-24 (Elias beder for
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSide 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.
Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs meremilo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker
milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereEt klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.
1. INT. KLASSLOKALE - DAG Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op. LÆRER Søren. Vil du venligst læse op fra side
Læs mereJuleaften 2009 Herlev Hospital
Juleaften 2009 Herlev Hospital Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, Hold selv i os din julefest. Amen. Julen har med stemning at gøre. Vi vil så gerne i julestemning. Vi ønsker brændende, at den skal indfinde
Læs merePrædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.
Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereMotorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.
Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereEvaluering af læreplaner 2013
af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at
Læs mereVelkommen til vuggestuen
Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være
Læs mereVi gør det sammen -4
Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs mereForord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.
Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Min krop side 1
Uge 23: Min krop Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Min krop side 1 HIPPY HippHopp uge_23_guidevejl_min_krop.indd 1 06/07/10 10.44 Denne vejledning
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereFaktorer med indflydelse på skrigeri
Skrigeri Alle fugle kan være støjende store som små det er en naturlig del af deres adfærd. Fugle udtrykker sig gennem lyde. Alle større fugle larmer. Når vi taler om skrigeri er det vigtigt at skelne
Læs mereNyhedsbrev for vuggestuen
Nyhedsbrev for vuggestuen Januar 2015 Kære forældre Fastelavn Mandag den 16. februar fejrer vi fastelavn. Arrangementet foregår om formiddagen, og det er kun børnene, der deltager. Børnene må meget gerne
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereBevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord 63 6580 Vamdrup Tlf: 21600192 + 75583409
Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord 63 6580 Vamdrup Tlf: 21600192 + 75583409 Kontakt mig gerne for uforpligtende besøg. Velkommen til min dagpleje. Mine åbningstider:
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereDu må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til
Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereVELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.
VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN. Vi vil gerne byde dig og din familie velkommen til Kildebækkens Børnehave. Børnehaven er opdelt i 2 stuer, som hedder henholdsvis, Skovhulen og Havhulen. Børnehaven
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Når sundhed styrker dit liv Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:
Læs mereGenerel viden om søvn 1 3 år
Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereBørnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.
Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013. v/ sognepræsterne Lene Sander, Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev og Tina Skov Løbner, Marie Magdalene-Koed. HØR - DET GROR!" Når vi laver børnegudstjenester tænker
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Børnehaven 44 børn 1. Kan du lide at gå i børnehave? Hvordan har du det i børnehaven? 44 børn svarer ja = 100 % 2. Har du det godt i din børnehave? 43 børn svarer ja og et barn nej =97,72 % 3. Hvad er
Læs mereHENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.
HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs mereBjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.
Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen
Læs mere