Problemformulering. Problemstillinger. Metoder
|
|
- Hanna Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning I 1970 erne og 80 erne var debatten blandt samfundsfilosoffer og sociologer præget af ideen om, at samfundet og kulturen havde bevæget sig ind i en ny tilstand den såkaldte postmoderne tilstand. Denne postmoderne tilstand blev karakteriseret som et sammenbrud af De store fortællinger om idealsamfundet. De store fortællinger var de tanker om fremskridt, fornuft og frigørelse, som har præget de moderne vestlige samfund siden oplysningstiden. Det 20. århundredes to største og mest dominerende fortællinger var marxismens fortælling om det kommunistiske tusindårsrige og liberalismens fortælling om det frie markeds velsignelser. Det har siden vist sig at disse fortællinger netop ikke førte til et idealsamfund præget af fremskridt, fornuft og frigørelse men derimod et samfund præget af totalitarisme og undertrykkelse. Marxismens fortælling blev afprøvet som samfundseksperiment i Sovjetunionen, hvilket resulterede i en totalitær étpartistat, mens liberalismens fortælling kom til at præge USAs og Englands samfunds indretning, hvilket førte til klassedeling, fattigdom og social ulighed. Så på trods af, at de to fortællinger har forskellige definitioner på menneskelig frigørelse og idealsamfundet, har historien vist, at de to fortællinger har ført til det modsatte af frihed for mennesket. Margaret Atwoods roman The handmaid s Tale skildrer en vision om et fremtidssamfund og falder som utopi inden for traditionen for dystopiske romaner. Denne genrebetegnelse bruges om romaner, som fremstiller skræmmebilleder af restriktive samfund, som truer den enkelte individ. Kort fortalt fortæller romanen historien om kvinden Ofred, som mister sin mand og sit barn for i et nyetableret samfund at blive tjenerinde (handmaid) hos en af samfundets ledende personer. Den canadiske forfatters roman udkom i 1986 og blev skrevet kort efter at Ronald Reagan var blevet præsident i USA og mens Margaret Thatcher var premierminister i Storbritannien. Religiøst konservative ideer fik en genopblomstring i USA, og i Storbritannien var liberalistisk-konservative ideer om samfundet dominerende. Romanen blev et indlæg i diskussionen af disse ideer. Idet romanen er skrevet i denne historiske kontekst, hvor de ovennævnte fortællinger prægede samfundsudviklingen samtidig med, at den netop beskæftiger sig med spørgsmålet om menneskets frigørelse i en totalitær stat, vil vi i opgaven ud fra en samfundsvidenskabelig vinkel diskutere frihedsbegrebet i de to politiske traditioner marxismen og liberalismen. 1
2 Formålet med opgaven er, at undersøge et kunstnerisk udtryk for en samfundspolitisk og kønspolitisk vision og at forklare den sammenhæng, hvori det optræder, samt at vurdere dets betydning. På den baggrund er vores problemformulering følgende: Problemformulering Hvorfor bliver visionen om et fremtidigt samfund i romanen A Handmaid s Tale til en skrækvision, og er denne vision blot endnu et bidrag til de store fortællinger om idealsamfundet? Problemstillinger Hvordan defineres idealsamfundet ifølge liberalismen og marxismen, og hvordan definerer de to ideologier begrebet frihed? Hvilke samfund beskrives i romanen og hvilken politisk tradition ligger til grund for romanens samfundsvision? Hvorfor bliver romanens hovedperson offer for samfundets frihedsberøvelse, og hvilke handlemuligheder anviser forfatteren sin hovedperson? I fremlæggelsen vil vi diskutere, om de valgte ideologier har vist sig brugbare i forhold til romanen, og om romanens fremtidsvision i virkeligheden er en kritik at 80 ernes samfund. Metoder Den samfundsvidenskabelige metode Samfundsfags bidrag er en kvalitativ metode, hvor vi vil lave en tekstanalyse af to politiske tekster, henholdsvis Fra socialstat til minimalstat. En liberalstrategi af Anders Fogh Rasmussen og Det kommunistiske manifest af Karl Marx og Friedrich Engels. Formålet med denne analyse er at finde eksempler (her i form af citater), som illustrerer, hvordan liberalismen og marxismen forholder sig til den ideelle indretning af samfundet, samt deres definition af frihedsbegrebet. Desuden er de to klassiske bud på en samfundspolitisk vision om det ideelle samfund. De styrende spørgsmål i analysen vil være: 1. Hvordan forholder teksten sig til begrebet frihed? 2. Hvordan forholder teksten sig til statens rolle? Det vil sige hvorvidt tingene skal være individuelle eller kollektive 2
3 Rent metodisk vil vi benytte os af en agon-analyse udviklet af den amerikanske filosof og litteraturteoretiker Kenneth Burke. Analysen formål er at finde sproglige og begrebsmæssige modsætninger. Disse modsætninger præsenteres i et komparativt skema som centrale citater fra de to tekster, der illustrerer holdningen til statens rolle og definitionen på frihed. Humanioras metode I engelsk benyttes den hermeneutiske metode, fordi vi som udgangspunkt må forholde os til den fiktive tekst som fortolkere. Tekstens udsagn kan vi kun begribe, hvis det lykkes os at nå frem til en holdbar fortolkning af dens udsagn. Det er her en forudsætning, at teksten ikke ses som en isoleret og derfor meningsløs - række af episoder, men at forholdet mellem tekstdelene udlægges via en næranalyse, og at teksten som helhed dernæst sættes ind i en tidslig og idemæssig kontekst. Den litterære analyse er redskaberne, vi bruger til at forstå tekstens dele og den helhed, de danner: Plot, timeline, character, point of view analysis. Undersøgelsen af tekstens kontekst forsøger vi at kvalificere ved at bruge begreber om samfundet fra samfundsfag. Jo større viden, vi har om den samfundsmæssige og idemæssige kontekst, desto større mulighed er der for det, som hermeneutikeren Gadamer 1 kalder horisontsammensmeltning : Vi er som fortolkere så tæt på at forstå forfatterens kontekst som muligt. Man kan selvfølgelig diskutere og det vil vi gøre om vi når frem til en endelig fortolkning af romanen. Vi vil forsøge at påvise, at valg af metode har en vis betydning for, hvilken tolkning vi når frem til. Delkonklusioner Liberalisme Generelt set er den klassiske liberalismes definition af frihed, at denne er en naturlig rettighed. Der er her tale om et stærkt frihedsbegreb, hvor menneskene ses som rationelle og lige. Individets frihed står over for staten og knyttes til ejendomsretten, og begrundes metafysisk. Den Liberale stat karakteriseres ved, at individet er i centrum og indgår en kontrakt med staten, hvormed retten til selvtægt opgives. Det er derfor statens opgave at sikre borgernes frihedsrettigheder. Staten er altså en type natvægter stat, idet der kun skal være tale om den magt, som er nødvendig for at beskytte borgerne. John Locke definerer frihed, som frihed fra indblanding udefra og de individuelle frihedsrettigheder har en universel værdi. Han mener derfor, at der i den samfundskontrakt, som 1 Hans-Georg Gadamer Gesammelte Werke p , Heidelberg Universität,
4 indgås, skal være tale om en begrænset myndighedsudøvelse, idet individet har ret til frit at disponere over liv og ejendom. Der skal altså være grænser for flertallets vilje. Locke kan derfor ses som grundlæggeren af den politiske liberalisme, hvor det centrale er ideen om den begrænsede statsmagt, hvis vigtigste funktion er beskyttelse af individet. Marxisme Ifølge marxismen defineres frihed som frihed fra dominans. Karl Marx mener i modsætning til liberalismen, at mennesket hverken er født frit eller ufrit. Derimod er mennesket afhængig af den samfundsmæssige sammenhæng. Dette betyder, at det afgørende ikke er, om fællesskabet griber ind i individets mulighed for selv at bestemme, som vi ser det i liberalismen. Det afgørende er derimod, hvordan der gribes ind. Hos Marx er der ikke tale om individuelle metafysiske frihedsrettigheder. Tværtimod mener han, at ejendomsretten frarøver mennesket frihed. Friheden er et kollektivt anliggende, fordi mennesket er et socialt dyr. Dette betyder, at det er grupper af individer og enkeltpersoner, som har ret til frihed. Mennesket kan altså kun være frit i fællesskab med andre frie mennesker. Ligesom i liberalismen ser Marx staten som et onde, men grunden til synspunktet er en anden. Marx ser staten som kapitalismens forlængede arm og et middel til at sikre den kapitalistiske produktion. I Marxismen er målet for samfundsudviklingen et klasseløst samfund, som er kendetegnet af nogle ejendomsrelationer, som ophæver klassemodsætningerne og gør menneskene frie og lige. Statens herredømme er ikke nødvendigt, da producenterne selv tilrettelægger produktionen og sørger for den nødvendige udveksling af forbrugsgoder, tjenester og nyttige ting. The Handmaid s tale Romanens tidsstruktur (timeline) og fortælleteknik (point of view) gør det muligt at sammenholde 3 samfundsordner: 1) Den gamle verden, som ligner 80 ernes USA, hvor kvinder er frie, men hvor pornografi og overgreb på kvinder trives side om side med forurening og svigtende fertilitet. 2) Republikken Gilead i en ikke så fjern fremtid, som er et totalitært og teokratisk samfund, hvor den svigtende fertilitetskurve har tildelt en klasse af kvinder rollen som fødemaskiner, og hvor alle klasser af kvinder ser deres personlige frihed begrænset af samfundets strenge regler. 3) Et samfund i 2195, hvor Gilead er blevet historie og er genstand for forskning. Det antydes, at epilogens samfund er et multikulturelt samfund, hvor opfattelsen er, at Gilead ikke skal bedømmes for strengt, fordi alle domme er kulturelt betingede. Margareth Atwood kaster tilsyneladende lyset på en akademisk kulturrelativisme, som dog stadig udelukker kvinders synspunkt. 4
5 En analyse af romanens hovedperson (character analysis) og handling (plot analysis), som for størstedelen følger hovedpersonens livsforløb, viser, at hovedpersonens køn og seksualitet er direkte årsag til den problematiske frihed i samfund 1 og frihedsberøvelsen i samfund 2. Ofred er ikke nogen helt. Selvom hun i sit stille sind yder modstand mod Gileads samfundsorden, er hun udadtil en tilpasset samfundsborger. I sit liv under den gamle samfundsorden var hun ikke aktiv feminist, og i Gilead tør hun ikke slutte sig til modstandsbevægelsen. Da hun i romanens slutning får mulighed for at flygte, er det ikke en mulighed, hun selv skaffer sig. Margareth Atwood lader romanens slutning være åben: Læseren ved ikke, om Ofred overlever flugtforsøget. De handlemuligheder, som Margareth Atwood nægter sin hovedperson, bliver dog tildelt bipersoner i romanen, men, som man erfarer i epilogen, ofte med fatale konsekvenser. Atwood ser tilsyneladende meget pessimistisk på kvinders muligheder for at realisere et ægte og frit liv, og hendes roman er derfor en feministisk dystopi. Konklusion Visionen om et fremtidigt samfund i romanen A Handmaid s Tale er en skrækvision, fordi inddragelsen af seksualiteten som afgørende faktor i det politiske frihedsbegreb medfører et pessimistisk fremtidssyn. Margaret Atwoods vision er endnu et bidrag til de store fortællinger om idealsamfundet, men snare et kønspolitisk bidrag end et liberalistisk eller marxistisk bidrag. Romanens historiske forankring i 80erne har været afgørende for vores valg af ideologier. Rent metodisk kan man problematisere, om dette valg er velbegrundet. Det vil vi gøre i fremlæggelsen. Perspektivering Af AT-projekter, hvor fagene samfundsfag og engelsk indgik, kan nævnes AT-5 og AT-6. I AT-5 arbejdede vi med de tre fakulteters videnskabsteori og i AT-6 indgik engelsk og samfundsfag. Da vi i disse projekter arbejdede med både samfundsvidenskab og humaniora, er det muligt at perspektivere metodemæssigt til disse projekter. 5
6 Litteraturliste Margaret Atwood, The Handmaid's Tale, Virago, 1985 INGERSOLL, EARL G., ed. Margaret Atwood: Conversations. Princeton, New Jersey: Ontario Review Press, MCCOMBS, JUDITH, ed. Critical Essays on Margaret Atwood. Boston: G. K. Hall & Co., Lübke Poul et al., Politikens bog om politiske ideer en grundbog om liberalisme og socialisme, Politikens Forlag A/S 1995 Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), Klassisk og Moderne Samfundsteori, Hans Reitzels forlag, 2007 Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist, Samfundslex, Gyldendal, 2006 Gregers Friisberg, Politik dansk politik i en EU-ramme, Columbus, 2004 Benny Jacobsen, Søren Juul, Erik Laursen, Klaus Rasborg, Sociologi og modernitet, Columbus, 1999 Anders Fogh Rasmussen, Fra socialstat til minimalstat. En liberalstrategi, Samleren, 1993 Karl Marx, Friedrich Engels, Det kommunistiske manifest, Modstand.org, 1996 Per Henriksen og Torben Stener Nielsen, Fold dig ud i samfundsfaglige metoder, Columbus,
Socialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012
Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1e Sa
Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereDe Samfundsvidenskabelige Basisstudier, RUC. 3. semester, 2007, hus 20.1. Gruppe nr. 19:
1 De Samfundsvidenskabelige Basisstudier, RUC 3. semester, 2007, hus 20.1 Gruppe nr. 19: Jannie Jelkvist Lars Lynghøj Madsen Mette Nørrekjær Madsen Tine Breiting Vejleder: Elsebeth Hofmeister 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF I NISSUM, VIA UC HF SAMFUNDSFAG B Hans
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereAT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B
AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter
Læs merePengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk
Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF
Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereSynopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning
Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1s SA
Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 Juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C
Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 - juni 2017 Institution Tønder Handelsskole og Det Blå Gymnasium Tønder, Martin Hammerichsvej
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereWorkshop om Studieområde del 1
Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe eller Hf2 Samfundsfag C Lærer(e) Søren
Læs mereSide 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Engelsk A Jens Christensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Kolding VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Hf enkeltfag i samfundsfag,
Læs mereKampen for det gode liv
Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig
Læs merebasiskursus 2: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i sociologi Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Sven Clausen
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereKernestof Jacobsen, Benny m.fl.: "Liv i Danmark" (2007), s Supplerende stof:
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Thisted Gymnasium og Hf Uddannelse Stx Fag og niveau Samfundsfag C Lærer(e) RT
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen
Læs mereDet socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive?
Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Tema I mit oplæg vil jeg fokusere på følgende: 1) En diskussion af det liberale frihedsbegreb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF e Samfundsfag
Læs mereUndervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2
Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2 Pædagoguddannelsen, Campus Roskilde, ved underviser Mette Rold e-mail: mro@ucsj.dk OBS! der tages forbehold for ændringer i undervisningsplanen.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Dec.15 Vuc-vest (Varde afd.) Hfe Samfundsfag C Villy Lauridsen
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mere2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1
2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Juni 2011 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 16/17 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mere