Råprotein i slagtekyllingefoder
|
|
- Poul Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtekyllinger Dato: Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtekyllingefoder Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 21 Råprotein i slagtekyllingefoder 1. Resumé Dette Teknologiblad beskriver fire niveauer af råprotein i slagtekyllingefoder til konventionelle slagtekyllinger. Tabel 1. Fire proteinniveauer for protein til slagtekyllinger. Alder, dage Proteinniveau 1 (BREFdokumentet) Råprotein, gram pr. kg foder Proteinniveau 2 Råprotein, gram pr. kg foder Proteinniveau 3 Råprotein, gram pr. kg foder Proteinniveau 4 Råprotein, gram pr. kg foder Fasefodring og brug af frie aminosyrer er de væsentlige værktøjer, der kan tages i anvendelse med henblik på at reducere proteinindholdet i slagtekyllingernes foderration og dermed reducere N- udledningen fra slagtekyllingebesætningerne. Proteinniveauerne sammenlignes med nivauet i BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (2003), som svarer til et gennemsnitligt niveau af råprotein på 207 gram pr. kg slagtekyllingefoder til en slagtealder på 35 dage. Det vurderes, at anvendelse af fasefodring, frie aminosyrer samt råproteinniveau 3 på henholdsvis 207 gram, 205 gram, 203 gram, 200 gram og 198 gram ved en alder på henholdsvis 30, 32, 35, 40 og 45 dage vil kunne implementeres i hovedparten af slagtekyllingebesætningerne uden en meromkostning under nuværende prisforudsætninger på fodermidler og noteringen på kyllingekød. Proteinniveau 4 indebærer en øget omkostning i form af faldende produktivitet samtidig med, at dette foder ikke opfylder slagterikravet for anvendelse af konceptfoder, og slagtekyllingeproducenten derved får et direkte økonomisk tab i form af et manglende slagteritillæg. I nær fremtid kan det blive nødvendigt at hæve proteinniveauet for at udnytte den store avlsmæssige fremgang i tilvækst, foderudnyttelse og brystkødsudbytte. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk
2 Ammoniakfordampning Reduceret proteinindhold sænker ammoniakfordampningen. Lugt fra stald Reduceret proteinindhold i foderet kan måske sænke lugtemissionen, men effekten er minimal indenfor normalområdet. Støv Der forventes ingen effekt på støv. Drivhusgasser og energi Reduktion af protein har minimal betydning for emission af drivhusgas. Arbejdsmiljø Proteinreduktion medfører mindre ammoniakindhold i staldluften. Smitterisiko Ingen effekt. Dyrevelfærd Reduktion af proteinindhold ved hjælp af frie aminosyrer forventes ikke at påvirke dyrevelfærden, hvis minimumsnormerne overholdes. Affald og spildevand Reduktion i protein kan medføre en marginal reduktion i vandforbrug. Miljøfremmede stoffer Ingen effekt. Virkning på lager og mark Merinvestering Driftsomkostninger Reduktion af protein reducerer ammoniakfordampning fra stald, lager og udbringning. Desuden kan mindre indhold af organisk bundet N reducere kvælstofudvaskningen marginalt. Fasefodring kan anvendes af alle producenter og kræver ikke en ekstra investering. Omkostningerne ved proteinreduktion svinger betydeligt fra år til år. Omkostningerne bestemmes af prisrelationer på korn, sojaskrå, raps- og solsikkeprodukter og frie aminosyrer. Derudover påvirkes omkostningen væsentligt af nedgangen i produktivitet og noteringen på kyllingekød. Dette Teknologiblad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: Videncentret for Landbrug, Fjerkræ (teknisk del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Miljøstyrelsen (forslag til vilkår). Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 2
3 2. Indholdsfortegnelse 1. Resumé...1 Videncentret for Landbrug, Fjerkræ (teknisk del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Miljøstyrelsen (forslag til vilkår) Indholdsfortegnelse Beskrivelse Metoder til reduktion af råproteinindholdet Normer for aminosyrer dansk praksis Normer ved fasefodring efter dansk system og efter BREF-dokumentet Minimumskrav til råprotein BREF-Dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion og normtal for slagtekyllingefoder Fire niveauer af råprotein effekt på miljø og økonomi Råproteinniveau 1 (BREF-dokumentet) Råproteinniveau Råproteinniveau 3 (Normtal for husdyrgødning 2009/10) Råproteinniveau Omkostning til fasefodring Miljøpåvirkning Ammoniakfordampning Lugt Drivhusgasser og energiforbrug Udenlandske erfaringer Fordele og ulemper Arbejdsmiljø Helhedsvurdering af teknikken Udbredelse af teknikken Økonomi Konklusion, økonomi Sammenfatning Vejledende drifts- og indretningsvilkår Litteratur Bilag 1. Foderprisforudsætninger og forudsætninger for foderblandinger Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 3
4 3. Beskrivelse Foderets indhold af råprotein måles som indholdet af kvælstof, og der omregnes til råprotein med en fælles faktor på 6,25 for alle fodermidler. Råprotein er på denne måde mere et mål for kvælstofindholdet end for indholdet af proteinstoffer (renprotein). Det betyder, at alle kvælstofforbindelser medregnes i råprotein, uanset om de bidrager med aminosyrer. I normale foderblandinger er råprotein dog meget tæt på at være lig med summen af alle aminosyrer. Ud fra foderets indhold af råprotein vil der kun være en vis andel af proteinet, som er fordøjeligt for slagtekyllingen. Andelen vurderes til normalt at udgøre %. Den fordøjelige del af foderets protein aflejres enten som protein i kyllingen eller udskilles som urinsyre i gødningen. Fjerkræ adskiller sig fra pattedyrene ved, at der udskilles urinsyre og ikke urinstof. Den ufordøjelige del af proteinet udskilles som organisk bundet kvælstof med fæces. Når urinsyre kommer i kontakt med den mikrobielle flora i strøelse, vil den under de rette betingelser blive nedbrudt til ammonium og ammoniak. Behovet for en række aminosyrer kan dækkes ved tilsætning af frie aminosyrer samtidig med, at der opnås en reduktion i proteinindholdet. Herved sker der en reduktion i udskillesen af N i urinsyre, men også indholdet af organisk bundet N i fæces. Herved reduceres andelen af N i strøelsen, som mikroorganismerne kan nedbryde, hvilket giver en mindre ammoniakfordampning. Faldet i organisk bundet N fra fæces kan mindske risikoen for udvaskning af kvælstof, da den organisk bundne del af kvælstoffet kan mineraliseres udenfor vækstsæsonen. Når kravet til råprotein opstilles som et krav om gennemsnitligt indhold af råprotein, tages der hensyn til både ammoniakfordampning og kvælstofudvaskning og målet er nemt at kontrollere ud fra indlægssedler på foder samt foderprogram. Det skal dog nævnes, at det primært er foderets indhold af fordøjeligt råprotein, som bestemmer potentialet for ammoniakfordampning, mens det er indholdet af ufordøjeligt råprotein, som kan øge udvaskningen. Dette Teknologiblad omfatter alene råprotein og aminosyrer. 3.1 Metoder til reduktion af råproteinindholdet Fjerkræ har ikke er behov for råprotein, men derimod et behov for et tilstrækkeligt indhold af fordøjelige aminosyrer herunder primært et tilstrækkeligt indhold af de 12 essentielle aminosyrer. Slagtekyllingernes vækstkapacitet og foderudnyttelse bestemmes af den aminosyre, som er mest begrænsende i forhold til kyllingens behov. En underforsyning i forhold til behov vil reducere tilvæksten samtidig med, at foderudnyttelsen forringes. I beregningerne vurderes udelukkende på proteinniveauer, hvor aminosyrenormerne kan opfyldes alene ved tilsætning af de frie aminosyrer lysin, methionin og treonin. Anvendelsen af tryptofan og valin ikke er relevant ved selv de lavest beskrevne proteinniveauer for slagtekyllinger. Der er principielt to metoder til at reducere proteinindholdet i foder: 1. Anvendelse af fasefodring, som netop dækker behovet for den mest begrænsende aminosyre i forhold til slagtekyllingens behov gennem vækstperioden. Dette opnås i praksis ved anvendelse af minimum tre faser af foderkoncentrat, som i en stor del af kyllingernes vækstperiode fortyndes med en stigende procentandel hel hvede. Herved tilpasses kyllingernes proteinforsyning optimalt til det ændrede behov i forhold til kyllingealder. 2. At sikre, at proteinets sammensætning er tættest mulig på slagtekyllingernes behov, så man undgår overskud af en række aminosyrer for at opfylde behovet for den mest begrænsende. Dette klares primært ved at tilsætte frie aminosyrer, men også fodermidlernes aminosyresammensætning og proteinets fordøjelighed i de enkelte fodermidler har betydning for, hvor lidt protein der er nødvendigt for at opfylde aminosyrebehovet. 3.2 Normer for aminosyrer dansk praksis Avlsmaterialet for danske slagtekyllinger kommer fra internationale avlsselskaber, som definerer en aminosyrenorm til deres eget avlsmateriale. Normerne er baseret på seneste internationale fodringsforsøg, som tilpasses danske forhold med hvedebaserede foderblandinger. Blandingerne tilpasses Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 4
5 danske forhold med en optimering af den maksimale produktivitet i forhold til den økonomisk optimale forsyning af næringsstoffer. Gennem en årrække har fjerkræbranchen hvert år indgivet opdaterede data på foderblandningerne til beregning af normtal for husdyrgødning således, at datagrundlaget er opdateret med nyeste oplysninger i forhold til dansk praksis. Aminosyrenormen for danske slagtekyllinger er fastsat ud fra opnåelse af et højt udbytte af brystkød (udskæring af højværdikød). Med det nuværende avlsmateriale er anbefalingen fra avlsselskabet, at foderet skal indeholde fem procent flere aminosyrer end avlsselskabets basisnorm for at opnå det optimale brystkødsudbytte, tilvækst og foderudnyttelse. Dette foder betegnes konceptfoder, og slagtekyllinge-producenterne får et ekstra tillæg for at anvende netop dette foder, da det giver den bedste slagtekvalitet og dermed den bedste økonomi som en kædebetragtning med fokus på det mest optimale slagteudbytte. Behovet for de første begrænsende aminosyrer til slagtekyllinger opfyldes ved tilsætning af de frie aminosyrer methionin, lysin og treonin. Ingen af de øvrige eksisterende aminosyrer, der handles kommercielt, er relevante for fjerkræ. Udviklingen i slagtekyllingernes behov for optimal produktivitet har gennem årene været stigende, og det forventes, at den fremtidige genetiske fremgang for højt brystkødsudbytte vil øge slagtekyllingernes generelle aminosyrebehov som gram pr. kilo foder. Samtidig vil den genetiske fremgang år efter år forbedre foderudnyttelsen. Ved den nuværende danske fodringspraksis med anvendelse af konceptfoder er næringsstofforsyningen optimalt afpasset kyllingernes genetiske potentiale for brystkødsudbytte, tilvækst og foderudnyttelse under hensyntagen til den bedst opnåelige økonomi. Dette er med udgangspunkt i nuværende råvarepriser og afregning for brystkødsudbytte. Når prisforholdene ændres, vil det samtidig ændre på niveauet for opnåelse af den bedst opnåelige økonomi (Evonik, 2008). En lavere forsyning af næringsstoffer vil forringe produktiviteten i form af forringet brystkødsudbytte, tilvækst, foderudnyttelse og gødningsværdi. Omvendt vil en forøgelse af den nuværende forsyning af næringsstoffer forbedre brystkødsudbytte, tilvækst, foderudnyttelse og gødningsværdi en lille smule, men den stigende foderpris vil overstige værdien af den økonomiske gevinst ved produktivitetsforbedringen. Ved en større næringsstofforsyning er det muligt at forbedre produktiviteten yderligere. Figur 1 illustrerer sammenhængen mellem aminosyreforsyning, produktivitet og økonomi. Kurven for produktiviteten udgør den sammenvejede værdi af brystkødsudbytte, tilvækst og foderudnyttelse. Kurven for økonomi medregner effekt på foderomkostning og gødningsværdi. Principperne fremgår af figur 1 og illustrerer det forhold, der gør sig gældende i den danske slagtekyllingeproduktion, hvor der anvendes en kædebetragtning med optimering af økonomi hos både slagtekyllingeproducent og slagteri. Den danske slagtekyllingeproduktion virker derfor som en tilnærmet integratormodel. En ændring i foderets råvarepriser og en ændret i kyllingenoteringen vil ændre på det økonomiske optimale forhold mellem produktiviteten og økonomien i kæden. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 5
6 Figur 1. Sammenhæng mellem aminosyreforsyning, produktivitet (brystkødsudbytte, tilvækst og foderudnyttelse) og økonomi (foderomkostning og gødningsværdi) vist som en kædebetragtning (slagtekyllingeproducent plus slagteri). Nuværende optimale toppunkt er norm + 5 % ( konceptfoder ). 3.3 Normer ved fasefodring efter dansk system og efter BREF-dokumentet I figur 2 og 3 ses tildelingen af lysin og råprotein gennem vækstperioden med fasefodring efter det danske system med anvendelse af konceptfoder, anbefaling for fasefodring fra slagtekyllingeavlsselskabet Aviagen, samt niveauet fra BREF-dokumentet. Ved anvendelse af fasefodring vil der være en underforsyning af næringsstoffer i starten af den vækstperiode, hvor faseblandingen anvendes. Til gengæld overforsynes slagtekyllingen sidst i vækstperioden i forhold til det teoretiske behov. Anvendes i stedet det danske system med fasefodring, hvor koncentratfoderet gradvist fortyndes med hel hvede, så vil slagtekyllingen hele tiden blive fodret efter det teoretiske behov for næringsstoffer. Fasefodring anvendes i praksis hos alle danske slagtekyllingebesætninger og muliggør den bedste tilnærmede fodring til slagtekyllingernes aldersmæssige behov for næringsstoffer. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 6
7 Lysin i den samlede foderration Lysin (g/kg) 16,00 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8, Alder (dage) Lysin totalt (g/kg) Aviagen, norm + 5% Lysine (g/kg) Figur 2. Tildeling af lysin gennem vækstperioden ved fasefodring i forhold til fasefodring efter Aviagen norm (+ 5 % for optimering af brystkødsudbytte). Råprotein i den samlede foderration Råprotein (%) 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 18, Alder (dage) Råprotein totalt (%) BREF anbefaling, Juli 2003 (Råprotein, %) Figur 3. Tildeling af råprotein gennem vækstperioden ved fasefodring med hvedefortynding i forhold til fasefodring efter niveauet i BREF-dokumentet. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 7
8 Miljøfordelen ved anvendelse af fasefodring med hvedefortynding er stor til slagtekyllinger. Det skyldes især, at proteinindholdet i foderrationen tilpasses løbende til slagtekyllingens behov. 3.5 Minimumskrav til råprotein Normerne til slagtekyllinger er baseret på, at der opnås en optimal forsyning af alle 12 essentielle aminosyrer. Råvaresammensætningen i danske slagtekyllingeblandinger betyder, at det kun er relevant at tilsætte de frie aminosyrer methionin, lysin og treonin i hvede- og sojaskråbaserede blandinger. Ved fasefodring vil voksefoderet dag 16 typisk indeholde omkring 218 gram råprotein pr. kg foder. Hvis man skulle opfylde den anbefalede norm uden anvendelse af frie aminosyrer, ville voksefoderet skulle indeholde omkring 311 gram råprotein pr. kg foder afhængig af, hvilke fodermidler der er til rådighed for foderoptimeringen. Baggrunden for denne markante stigning i proteinindholdet er særligt slagtekyllingernes store behov for aminosyren methionin. Figur 4 viser et eksempel på fordelingen af proteinbundet aminosyre og fri aminosyre ved de tre første begrænsende aminosyrer i startfoder til slagtekyllinger. Normen for de øvrige 9 begrænsende aminosyrer er opfyldt ved det angivne indhold af råprotein på 240 gram pr. kg foder af frie aminosyrer Proteinbundet Fri aminosyre Figur 4. Fordelingen af proteinbundet og fri aminosyre ved de første syv begrænsende aminosyrer i procent af norm i startfoderet til slagtekyllinger, som indeholder 240 gram råprotein pr. kg foder. Såfremt indholdet af råprotein sænkes i foderblandingen, vil indholdet af nogle proteinbunde aminosyrer være under normen. Her vil aminosyren arginin og isoleucin først komme i underskud i forhold til slagtekyllingens behov for optimal tilvækst, foderudnyttelse og brystkødsudbytte. Aminosyrerne arginin og isoleucin forhandles ikke kommercielt til foderbrug. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 8
9 4. BREF-Dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion og normtal for slagtekyllingefoder BREF-dokumentet angiver, at den bedste tilgængelige teknik vil medføre et proteinniveau pr. kg, som vist i tabel 2. Som relevante teknikker er nævnt anvendelse af fasefodring, frie aminosyrer og egnede fodermidler. Tabel 2. Indikativt niveau for råprotein (BREF-dokumentet og dansk praksis). Kategori Starter I vækst Slutfedning Råprotein, gram pr. kg (BREF-dokumentet)*** Energiindhold MJ ME pr. kg (BREF-dokumentet)** 12,5-13,5 12,5-13,5 12,5-13,5 BREF-dokumentet: Foderudnyttelse til 35 dage, kg foder pr. kg kylling* 1,73 Dansk praksis: Foderudnyttelse til 35 dage, kg foder pr. kg kylling**** 1,63 BREF-dokumentet: Estimeret foderfordeling til 35 dage, gram foder pr. kylling Dansk praksis: Estimeret foderfordeling til 35 dage, gram foder pr. kylling BREF-dokumentet: Gennemsnit til 35 dage, gram råprotein pr. kylling 44,2 445,0 235,0 Dansk praksis: Gennemsnit til 35 dage, gram råprotein pr. kylling 44,9 420,8 203,7 BREF-dokumentet: Forbrug råprotein til 35 dage, gram råprotein pr. kylling 724,2 Dansk praksis: Forbrug råprotein til 35 dage, gram råprotein pr. kylling 669,4 BREF-dokumentet: Vægtet råprotein til 35 dage, procent pr. kg foder 20,7 Dansk praksis 2009: Vægtet råprotein til 35 dage, procent pr. kg foder 20,3 Normtal for husdyrgødning 2009/2010: Vægtet råprotein til 35 dage, procent pr. kg foder**** 20,3 * Kilde: BREF-dokumentet, tabel 3,2. **Kilde: BREF-dokumentet, tabel 3.3. ***Kilde: BREF-dokumentet, tabel 5.5. ****Kilde: Normtal for husdyrgødning 2009/10. Niveuaerne for protein findes i tabel 5,5 i BREF-dokumentet (IPPC, 2003) og har følgende tekst: The values in the table are only indikative, because they, amongst others, depend on the energy content of the feed. Therefore levels may need to be adapted to local conditions. Niveauerne for energi er hentet i tabel 3,3 i samme dokument men man har i BREF-dokumentet undladt at omregne til protein pr. energienhed formentlig fordi der bruges flere forskellige energivurderingssystemer i EU. Indholdet af energi i danske slagtekyllingeblandinger ligger gennemsnitlig omkring 12,5 MJ/kg foder og er dermed lavere end de gennemsnitlige EU-niveauer for energi. Baggrunden er dansk kyllingeproduktions fokus på stor aflejring af protein (kød) og lav aflejring af energi (fedt) i slagtekroppen. Det danske vægtede indhold af råprotein på 203 gram pr. kg foder ved 35 dage svarer til et råproteinindhold på 162 gram pr. 10 MJ energi. Det vægtede gennemsnit af råprotein i BREFdokumentet på 207 gram pr. kg foder ved 35 dage svarer til et råproteinindhold på 166 gram pr. 10 MJ energi. BREF-dokumentet har desuden undladt at angive, hvilken slagtealder kyllingerne har i forhold til det indikative niveau for råprotein. I BREF-dokumentet angives startfase, voksefase og slutfase. Når kyllingernes slagtealder stiger, vil der ske et fald i det gennemsnitlige proteinindhold i slagtekyllingefoderet samtidig med, at foderudnyttelsen forringes. Oplysningerne for dansk slagtekyllingefoder ved anvendelse af fasefodring findes beskrevet i Normtal for husdyrgødning år 2009/10 og er gengivet i tabel 3. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 9
10 Tabel 3. Udviklingen i vægtet indhold af råprotein, tilvækst og foderudnyttelse i slagtekyllingefoder i forhold til kyllingealder. Kilde Normtal for husdyrgødning 2009/10. Råprotein, gram pr. Foderudnyttelse Alder, dage Tilvækst, kg kg foder kg pr. kg kylling* ,58 1, ,75 1, ,02 1, ,47 1, ,92 1,83 * Beregnet ud fra Normtal for husdyrgødning 2009/10. Ved BREF-dokumentet angives råproteinniveauet op til et vægtet gennemsnit på 207 gram pr. kg foder ved en slagtealder på 35 dage. Dansk vægtet gennemsnit ligger ifølge Normtal for husdyrgødning 2009/10 på 203 gram pr. kg foder ved anvendelse af fasefodring til en slagtealder på 35 dage. Det kan diskuteres, om et noget upræcist EU-niveau pr. kg uden kendskab til omkostninger, slagtekyllingernes genetiske potentiale og forudsætninger omkring fodersammensætning kan bruges som reference for dansk foder. Men det kan konstateres, at det danske vægtede gennemsnit ved brug af fasefodring ligger under det angivne niveau i BREF-dokumentet. I tabel 4 er vist udvikling i alder til gram, foderudnyttelse pr. kg slagtekylling til gram samt udviklingen i vægtet gennemsnit af indhold af protein i dansk slagtekyllingefoder ifølge Normtal for husdyrgødning 2009/10. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 10
11 Tabel 4. Udviklingen i alder til gram og foderudnyttelse til gram (Kilde: Effektivitetskontrollen) samt udviklingen i vægtet protein pr. slagtekylling ved 35 dage ifølge Normtal for husdyrgødning 2009/10. År for normtal Alder, dage Foderudnyttelse kg pr. kg Råprotein, gram pr. kg foder kylling 2000/01 40,7 1, /02 39,7 1, /03 39,4 1, /04 38,6 1, /05 37,9 1, /06 37,1 1, /07 36,7 1, /08 36,4 1, /09 36,3 1, /10 35,5 1, Det fremgår af tabel 3 og 4, at dansk slagtekyllingefoder allerede som vægtet gennemsnit er under niveauet i BREF-dokumentet fra og med 2005/06. Til tabel 4 skal bemærkes, at fremgangen i slagtekyllingernes genetiske materiale samt forbedret fodring og management har betydet, at der i samme periode er sket en årlig forbedring af foderudnyttelsen og et fald i alderen til en kyllingevægt på gram. Siden år 2000 er kyllingealderen til en vægt på gram reduceret med 5,2 dage, og foderudnyttelsen pr. kg tilvækst forbedret, så der nu anvendes 150 gram foder mindre pr. kg tilvækst. En del af denne fremgang begrundes særligt med, at kyllingefoderet omkring 2005 fik øget indholdet af protein samt øget indholdet af frie aminosyrer og niveauet af råprotein ( konceptfoder ). Udviklingen over en årrække viser, at kyllingerne ved en lavere alder opnår samme vægt. På baggrund af den store årlige genetiske fremgang hos slagtekyllingerne forventes kyllingernes behov for næringsstoffer til optimal tilvækst, foderudnyttelse og brystkødsudbytte derfor at stige fremadrettet. Det skal endvidere bemærkes, at normtallet afspejler produktionen 1,5 år tilbage, f.eks. er det landsgennemsnit for foder og produktivitet i 2008, som er baggrund for husdyrgødningsnormen i 2009/10. Anvendelsen af fasefodring og brugen af frie aminosyrer har gjort det muligt at opfylde kyllingernes behov uden, at niveauet for protein i BREF-dokumentet overskrides. Forbedringer på sigt vil dog kunne ske, hvis det bliver muligt at producere andre frie aminosyrer industrielt ud over de allerede kendte. Dette forudsætter en forskningsmæssig indsats. 5. Fire niveauer af råprotein effekt på miljø og økonomi I det følgende beskrives fire niveauer af råprotein i slagtekyllingefoder, hvor råproteinniveau 1 svarer til angivelsen BREF-dokumentet, mens råproteinniveau 3 svarer til dansk praksis i De her definerede fire niveauer for råprotein kan derfor opfattes som fire eksempler indenfor det i praksis realistiske område, som er beskrevet grundigt med hensyn til effekt og omkostninger. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 11
12 De fire niveauer er defineret som følger: Tabel 5. Fire råproteinniveauer for råprotein til slagtekyllinger Alder, dage Råproteinniveau 1* Råprotein, gram pr. kg foder Råproteinniveau 2 Råprotein, gram pr. kg foder Råproteinniveau 3** Råprotein, gram pr. kg foder * Niveau for en alder på henholdsvis 30, 32, 40 og 45 dage er estimerede værdier for BREF-dokumentet. ** Normtal for husdyrgødning 2009/ Råproteinniveau 1 (BREF-dokumentet) Råproteinniveau 1 er defineret ud fra følgende forudsætninger: Råproteinniveau 4 Råprotein, gram pr. kg foder Anvendelse af fasefodring med anvendelse af minimum tre faser foder (startfoder, voksefoder og slutfoder), hvor gældende minimumsnormer for råprotein og aminosyrer overholdes. Anvendelse af et typisk valg af fodermidler det vil sige hvede, sojaskrå, rapsfrø, raps- og solsikkeprodukter 5.2 Råproteinniveau 2 Råproteinniveau 2 er defineret ud fra følgende forudsætninger: Anvendelse af fasefodring, hvor koncentratfoderet fortyndes med stigende andel hel hvede gennem produktionsperioden med overholdelse af gældende minimumsnormer for råprotein og aminosyrer. Anvendelse af et typisk valg af fodermidler det vil sige hvede, sojaskrå, rapsfrø, raps- og solsikkeprodukter Andelen af råprotein udgør samlet to gram mindre pr. kg foder end niveau angivet i BREFdokumentet. 5.3 Råproteinniveau 3 (Normtal for husdyrgødning 2009/10) Råproteinniveau 3 er defineret ud fra følgende forudsætninger: Anvendelse af fasefodring, hvor koncentratfoderet fortyndes med stigende andel hel hvede gennem produktionsperioden med overholdelse af gældende minimumsnormer for råprotein og aminosyrer. Anvendelse af et typisk valg af fodermidler det vil sige hvede, sojaskrå, rapsfrø, raps- og solsikkeprodukter, men andelen af råvarer med lavere proteinfordøjlighed begrænses. Andelen af råprotein udgør samlet fire gram mindre pr. kg foder end niveau angivet i BREFdokumentet Det er usikkert, om dette proteinniveau fremadrettet er tilstrækkeligt til at udnytte den store avlsmæssige fremgang i tilvækst, foderudnyttelse og brystkødsudbytte. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 12
13 5.4 Råproteinniveau 4 Råproteinniveau 4 er defineret ud fra følgende forudsætninger: Anvendelse af fasefodring, hvor koncentratfoderet fortyndes med stigende andel hel hvede gennem produktionsperioden med overholdelse af gældende minimumsnormer for råprotein og aminosyrer. Anvendelse af et typisk valg af fodermidler det vil sige hvede, sojaskrå, rapsfrø, raps- og solsikkeprodukter, men andelen af råvarer med lavere proteinfordøjlighed begrænses. Andelen af råprotein udgør samlet samlet fem til seks gram mindre pr. kg foder end niveau angivet i BREF-dokumentet Dette foder opfylder ikke slagterikravet for anvendelse af konceptfoder, og slagtekyllingeproducenten mister dermed slagteritillægget. Desuden er dette proteinniveau ikke tilstrækkeligt til at udnytte den store avlsmæssige fremgang i tilvækst, foderudnyttelse og brystkødsudbytte. Ved at definere råproteinniveauerne sættes fokus på det, som kan kontrolleres, og som har betydning for miljøet. Den enkelte kyllingeproducent kan så selv afgøre, hvordan niveauet opfyldes. Råproteinniveauerne 2, 3 og 4 sammenlignes i det følgende med proteinniveauet ved anvendelse af en startblanding, en vækstblanding og en slutblanding gennem hele vækstperioden samt med råprotein i overensstemmelse med BREF-dokumentet. Valg af reference for proteinreduktion er i øvrigt meget diskutabelt og ikke umiddelbart indlysende. Alternative referencemuligheder kunne være foder helt uden tilsætning af frie aminosyrer, hvilket ville vise, hvad foderteknologien rent faktisk betyder for indhold af protein. Denne sammenligning ville dog være uaktuel, da anvendelse af frie aminosyrer har været gængs praksis i år. 6. Omkostning til fasefodring Et centralt element i økonomiberegningerne er, om fasefodring kan opfattes som en meromkostning. I slagtekyllingeproduktionen er anvendelsen af fasefodring udbredt. Økonomien ved de fire proteinniveauer er beregnet ved følgende to forudsætninger: at fasefodring i forvejen er tilvalgt og derfor kan opfattes som en gratis teknologi samt at man anvender fasefodring. 7. Miljøpåvirkning Ved anvendelse af et levere niveau af råprotein i foderet vil staldemmisionen falde pr. DE, men det vil også forringe produktiviteten. En lavere forsyning af næringsstoffer vil forringe produktiviteten i form af forringet brystkødsudbytte, tilvækst, foderudnyttelse og gødningsværdi. 7.1 Ammoniakfordampning De forventede effekter på produktiviteten og miljøpåvirkningen er illustreret ved en kylling med en alder på 35 dage. Beregningen af stald NH 3 -fordampningen pr. DE er sket på baggrund af N ab dyr. Der er regnet med en ammoniakfordampning på 20 %, og der er anvendt en type 2 korrektionsformel (normtal for husdyrgødning 2009/10) til estimat af kombinationerne med forskellige råproteinniveauer, tilvækst og foderudnyttelse. Beregninger i IT-ansøgningssystemet (husdyrgodkendelse.dk) er fravalgt, da der er en funktionsfejl i systemet der bevirker, at tilvækst ikke indgår i beregningen. Tabel 6. Forventet effekt på produktivitet og miljø forudsat samme alder i kyllingehuset (35 dage). Råproteinniveau Total råprotein, gram pr. kg foder Indgangsvægt, gram Antal dage i kyllingehus Tilvækst, gram* Nedgang i tilvækst, gram Kg foder pr. kg tilvækst* 1,60 1,61 1,63 1,66 Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 13
14 Forringet foderudnyttelse, kg foder pr. kg tilvækst 0,00 0,01 0,03 0,06 Brystkødsandel, %* 27,3 27,1 26,9 26,6 Nedgang i brystkødsandel, % 0 0,2 0,4 0,7 N ab dyr udskilt, kg 0, , , ,04838 Antal kyllinger pr. DE Stald NH 3 -fordampning pr. DE, kg 30,0 29,5 29,2 29,0 Stald NH 3 -fordampning sparet pr. DE, kg 0 0,5 0,8 1,0 Stald reduktion i NH 3 -fordampning pr. DE, % 0 1,7 2,8 3,4 Stald reduktion i NH 3 -fordampning pr. DE, kg i forhold til råproteinniveau 3.** -0,8-0,3 0 0,2 *Kilde for estimerede produktivitetsdata: Balle og Petersen, 2005, og Evonik, **Normtal for husdyrgødning 2009/10. Som det fremgår af tabel 6 vil stald NH 3 -fordampningen pr. DE falder med 1,0 kg ved at gå fra råproteinniveau 1 til råproteinniveau 4. Baggrunden for, at forskellen ikke er større, skyldes, at foderudnyttelsen forringes væsentligt ved et lavere proteinniveau samtidig med, at der opnås en lavere tilvækst. Ved reduktion af råproteinniveau 3 til råproteinniveau 4 opnås der kun en marginal reduktion i stald NH 3 - fordampningen pr. DE på 0,2 kg. 7.2 Lugt Reduktion af proteinindholdet vil dels sænke ammoniakfordampningen og dels sænke indholdet af svovlholdige aminosyrer, primært cystin, da methionin tilføres som fri aminosyre og derfor er næsten uændret. Der må derfor forventes en teoretisk reduktion i lugtemissionen, men denne skønnes at være lille. Der findes ingen danske forsøg, som har målt dette hos slagtekyllinger. 7.3 Drivhusgasser og energiforbrug Ved proteinreduktion er den vigtigste faktor brug af frie aminosyrer i stedet for importerede sojaproteinfodermidler fra Sydamerika, som erstattes af mere korn, som primært dyrkes i Danmark. Herved vil spares energi og CO 2 til transport, som forventes at overstige forbruget af energi til fremstilling af frie aminosyrer, der enten fremstilles i fermenteringstanke (f.eks. lysin) eller rent kemisk (f.eks. methionin). Der forventes ingen effekt på metanproduktionen fra slagtekyllingegødning. Anvendelse af proteinreduktion forventes alt i alt at være stort set neutralt for drivhusgasser og energiforbrug. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 14
15 8. Udenlandske erfaringer Anvendelse af frie aminosyrer og fasefodring til reduktion af proteinindholdet er udbredt over det meste af verden og er kendte og sikre teknikker. Der er dog store forskelle mellem lande på, hvor stor en andel af aminosyrebehovet der dækkes af frie aminosyrer. 9. Fordele og ulemper Reduktion af proteinindholdet ved hjælp af frie aminosyrer har ved moderat anvendelse kun fordele, da det er muligt at opretholde samme produktion samtidig med, at lavere proteinindhold i foderet reducerer tynd gødning, våd strøelse og risikoen for en forringet trædepudesundhed. Sænkes proteintildelingen yderligere, sker der produktionstab primært i form af forringet brystkødsudbytte, tilvækst og foderudnyttelse. De angivne proteinniveauer kan virke begrænsende for mulighederne for at bruge biprodukter med lav proteinfordøjelighed som for eksempel biprodukter fra fremstilling af biodiesel (rapsprodukter), bioethanol (fiberrige majs og hvedebiprodukter) samt solsikkeprodukter. 10. Arbejdsmiljø Anvendelse af reduceret proteinniveau forventes at mindske indholdet af ammoniak i staldluften, hvilket er en lille fordel for arbejdsmiljøet. 11. Helhedsvurdering af teknikken Anvendelse af fasefodring og frie aminosyrer er oplagte muligheder til ammoniakreduktion, men proteinniveauer under råproteinniveau 3 vil medføre produktivitetstab, som ikke opvejes af faldet i foderpris samtidig med, at slagteriets tillæg for brug af konceptfoder mistes. 12. Udbredelse af teknikken Næsten alt slagtekyllingefoder er sammensat efter anbefalinger fra internationale avlsselskaber og opfylder slagteriernes krav om brug af konceptfoder. I danske slagtekyllingeblandinger er anvendelsen af lysin, methionin og treonin udbredt. Der vurderes, at alle danske slagtekyllingebesætninger anvender fasefodring. 13. Økonomi Det er meget vanskeligt at fastslå en præcis omkostning af proteinreduktion, da det altid afhænger af interne prisrelationer mellem fodermidler, de forventede effekter på produktivitet og kyllingenoteringen. Det er ikke muligt at beregne den historiske omkostning ud fra gennemsnitlige priser i fortiden, idet en eventuel omkostning er relateret til muligheden for måned for måned at ændre fodersammensætning ud fra de aktuelle priser. Et scenarium (proteinloft) kan måske være gratis ved gennemsnitspriser, men medføre omkostninger i nogle perioder, hvor priserne på protein i forhold til korn svinger meget. Om niveauerne medfører en meromkostning afhænger særligt af: 1. Prisen på sojaskrå i forhold til raps- og solsikkeprodukter. Endvidere af prisen på hvede i forhold majs, majsprodukter og milokorn. 2. Overholdelse af niveauet kan kræve fremstilling af specialkoncentratblandinger til den enkelte slagtekyllingeproducent, hvor foderleverandøren kan kræve en varierende merpris. I dag findes der ikke specialkoncentratblandinger til slagtekyllinger. 3. Effekten på produktiviteten herunder tilvækst, foderudnyttelse og slagteudbytte (særligt brystkød). 4. Kyllingenoteringen. Dette Teknologiblad er lavet ud fra den betragtning, at der er almindelig markedstilgængelighed af ikkegenmodificeret soja (NON-gmo soja). Det er et kundekrav fra aftagerne af slagtekyllingekød, at der anvendes NON-gmo soja i kyllingefoderet. En eventuel fremtidig begrænsning i markedsforsyningen af NON-gmo soja kan have den konsekvens, at der i foderet skal bruges en større andel alternative NONgmo proteinfodermidler (for eksempel raps- og solsikkeprodukter) med lavere protein/aminosyre fordøjelighed. De alternative proteinfodermidler vil give en forøgelse af proteinniveauet i foderet samtidig med Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 15
16 en stigning i indholdet af totalfosfor. Hvis det ikke er muligt at erstatte NON-gmo soja med alternative proteinfodermidler, vil det påtvinge slagtekyllingeproducenten en meromkostning, som i skrivende stund ikke kan bestemmes. Et lavere proteinniveau i foderet vil forringe foderudnyttelsen og nedsætte tilvæksten samtidig med, at brystkødsudbyttet reduceres. Selv ved mindre nedsættelser i indholdet af råprotein påvirkes produktiviteten negativt, og det fremgår af tabel 7, at der kun opnås en marginal reduktion i stald NH 3 -fordampning pr. DE. Tabel 7. Oversigt indeholdende forventede effekt på ammoniakfordampning, konsekvens for økonomi og kr. pr. kg reduceret N pr. DE ved en slagtekyllingealder på 35 dage. Råproteinniveau Total råprotein, gram pr. kg foder Stald NH 3 -fordampning pr. DE, kg 30,0 29,5 29,2 29,0 Stald NH 3 -fordampning sparet pr. DE, kg 0 0,5 0,8 1,0 Stald reduktion i NH 3 -fordampning pr. DE, % 0 1,7 2,8 3,4 Stald reduktion i NH 3 -fordampning pr. DE, kg i forhold til råproteinniveau 3.* -0,8-0,3 0 0,2 Negativ konsekvens for økonomi pr. DE, kr Kr. pr. kg reduceret NH 3 -fordampning pr. DE *Normtal for husdyrgødning 2009/10 Ved råproteinniveau 4 vil slagtekyllingeproducenten ikke opfylde slagterikravet om anvendelse af koncept-foder, og der kan ikke gives et slagteritillæg ved anvendelse af dette foder. Derfor vil råproteinniveau 4 have en stor negativ økonomisk konsekvens. Da slagtekyllingeproduktionens økonomiske grundlag består i en produktion af et stort antal kyllinger med en lille indtjeningsmargin, vil en nedgang i produktiviteten have en stor negativ indflydelse på indtjeningen. Produktionen er optimeret på reduktion af omkostninger i forhold til den bedste marginale indtjening. Hvis et højere råproteinniveau ikke hæver produktiviteten nok til at betale den stigende foderpris, vil det have en negativ indflydelse på økonomien. Tilsvarende vil et lavere råproteinniveau sænke produktiviteten, og hvis nedgangen i foderpris ikke modsvarer nedgangen i produktiviteten, vil det også have en negativ indflydelse på økonomien. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 16
17 13.1 Konklusion, økonomi Under de givne forudsætninger vil det være gratis at anvende råproteinniveau 3, mens både råproteinniveau 1, 2 og 4 vil påføre omkostninger. Råproteinniveau 4 vil medføre omkostninger i form af et tab i produktivitet og et direkte økonomisk tab i form af et manglende tillæg til slagtekyllingeproducenten for at ikke at anvende koncept-foder. Prisforudsætningerne på fodermidler, noteringen på kyllingekød og avlsmaterialet kan dog ændre sig, så det kan blive nødvendigt at hæve proteinniveauet for at udnytte den store avlsmæssige fremgang i tilvækst, foderudnyttelse og brystkødsudbytte. 14. Sammenfatning Der er beskrevet fire råproteinniveauer i slagtekyllingefoder, som alle anvender fasefodring. Proteinniveauerne sammenlignes med niveauet i BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion (2003), som svarer til et gennemsnitligt niveau af råprotein på 207 gram pr. kg slagtekyllingefoder til en slagtealder på 35 dage. Råproteinniveau 1 er i overensstemmelse med niveauet i BREF-dokumentet. Råproteinniveau 2 er lavere end niveauet i BREF-dokumentet og giver i forhold til BREF-dokumentet en staldreduktion i NH 3 -fordampning pr. DE på 0,5 kg. Råproteinniveau 3 er i overensstemmelse med Normtal for husdyrgødning 2009/10 og giver i forhold til BREF-dokumentet en staldreduktion i NH 3 -fordampning pr. DE. på 0,8 kg. Anvendelse af råproteinniveau 3 giver en begrænsning i anvendelsen af fodermidler med lavere proteinfordøjelighed, og giver en øget omkostning i form af faldende produktivitet, som dog lige nu opvejes af en lavere foderpris. Det er usikkert, om dette proteinniveau fremadrettet et tilstrækkeligt til at udnytte den store avlsmæssige fremgang i tilvækst, foderforbrug og brystkødsudbytte. Råproteinniveau 4 giver en øget omkostning i form af faldende produktivitet, samtidig med at dette foder ikke opfylder slagterikravet for anvendelse af konceptfoder, og slagtekyllingeproducenten mister dermed slagteritillægget. Dette niveau medfører en stor omkostning. Råproteinniveauet er ikke tilstrækkelig til at udnytte den store avlsmæssige fremgang i tilvækst, foderudnyttelse og brystkødsudbytte. Det vurderes, at anvendelse af fasefodring, frie aminosyrer samt råproteinniveau 3 på henholdsvis 207 gram, 205 gram, 203 gram, 200 gram og 198 gram ved en alder på henholdsvis 30, 32, 35, 40 og 45 dage kan implementeres i hovedparten slagtekyllingebesætningerne uden en meromkostning under nuværende prisforudsætninger på fodermidler og noteringen på kyllingekød. I nær fremtid kan det blive nødvendigt at hæve proteinniveauet for at udnytte den store avlsmæssige fremgang i tilvækst, foderudnyttelse og brystkødsudbytte. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 17
18 15. Vejledende drifts- og indretningsvilkår Generelt kan der ikke afkræves dokumentation for de faktiske emissioner via løbende målinger. I stedet er der i nedenstående opstillet en vejledende bruttoliste over driftsvilkår, som skal sikre, at den pågældende teknologi virker efter hensigten. Formålet med den vejledende bruttoliste over egenkontrolvilkår er, at det skal kunne dokumenteres, at driftsvilkårene er overholdt. Det skal understreges, at tilsynsmyndigheden kun bør stille vilkår, såfremt det vurderes at være nødvendigt. Drift 1. Proteinindholdet i fuldfoder til slagtekyllinger må i gennemsnit maksimalt være følgende totalniveauer for protein afhængig af kyllingealder: Alder, Råprotein, gram pr. kg foder dage Egenkontrol 2. Én gang årligt, i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab, skal der af ansøger laves en beregning over det gennemsnitlige indhold af protein pr. kg fuldfoder på årsbasis. Beregningen skal opbevares i minimum fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 3. Dokumentation for aktuel produktion skal foreligge. Der skal foreligge en opgørelse over producerede hold/år, indkøbt foder og antal slagtede dyr. 4. Foderets gennemsnitlige indhold af protein kan beregnes ud fra forbrug af de anvendte foderblandinger og eventuel forbrug af hvede. 5. Foderoplysninger ligger elektronisk i foderleverandørs database. Foderfabrikkernes blandeforskrifter registreres i forbindelse med leverancerne af foder til det aktuelle hold. 6. Der skal som minimum være én blandeforskrift/deklaration for hver anvendt fasefoder. 7. Der foreligger et foderprogram, hvor den aktuelle hvedetilsætning er beskrevet. Hvedens indhold af næringsstoffer kan dokumenteres ved landsgennemsnit eller ved analyse af egen hvede. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 18
19 Vejledning til den kommunale sagsbehandler Selv om der alene stilles krav til det maksimale indhold af råprotein i foderet, kan der være behov for at dokumentere foderforbruget. Det vil være aktuelt, såfremt der anvendes flere blandinger og én (eller flere) af blandingerne har et højere indhold af råprotein end angivet i vilkåret. Forslaget til egenkontrolvilkår tager højde for dette. I sager om udvidelse eller ændringer af en slagtekyllingeproduktion kan fodertiltag indgå med henblik på opfyldelse af ammoniakreduktionskrav i henhold til Husdyrloven. I disse sager er der derfor indtastet tal for slagtevægt, foderudnyttelse og proteinprocent pr. kg foder, og der er behov for at stille vilkår, der omfatter disse faktorer. Hvis det er tilfældet, kan nedenstående vilkår A med tilhørende vilkårsligning anvendes. Det bemærkes, at ligningen udtrykker: N ab dyr med egne tal / N ab dyr reference, hvor både ligning og reference er fra Normtal 2009/10. Vilkår A: Korrektionsfaktor vedrørende råprotein i foderet må maks. være X,XX beregnet efter følgende vilkårsligninger: Slagtekyllinger, 30 dage Slagtekyllinger, 32 dage Slagtekyllinger, 35 dage Slagtekyllinger, 40 dage Slagtekyllinger, 45 dage ((kg foder pr. produceret kylling proteinpct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 34,7 ((kg foder pr. produceret kylling proteinpct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 39,8 ((kg foder pr. produceret kylling proteinpct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 48,7 ((kg foder pr. produceret kylling proteinpct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 65,5 ((kg foder pr. produceret kylling proteinpct. i foder 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 28,8)) / 84,8 Ovenstående vilkår er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Faktor Tilvækst pr. produceret kylling, kg Fodermængde, kg pr. produceret kylling Råprotein pct. pr. kg foder Værdi Der kan anvendes samme egenkontrolvilkår som anført under DRIFTSVILKÅR 1, punkt 1-6. Derudover skal følgende egenkontrolvilkår tilføjes: A. Der skal i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab for det enkelte planår beregnes korrektionsfaktor for råprotein ud fra vilkårsligningen i vilkår A. B. Det faktiske foderforbrug skal registreres og anvendes i vilkårsligningen (ovenstående vilkår 1 tilrettes). Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 19
20 For så vidt angår egenkontrolvilkår om blandeforskrift bemærkes det, at det er vigtigt at kende den blandeforskrift, der anvendes for at kunne kontrollere indholdet af råprotein i foderet. Blandeforskriften består af et koncentratfoder (forskelligt antal afhængig af foderselskab) og et program for den fortyndingsgrad med hel hvede, der anvendes. Ved fortynding med hel hvede fortyndes både andelen af råprotein og fosfor. Når både koncentratfoder og hvedefortynding kendes, kan det endelige forbrug af råprotein og fosfor beregnes. 16. Litteratur Balle, K.M. & Petersen Søholm, J., Boksforsøg nr. 88. Hvedefortynding påvirker kyllingernes produktionsresultater og slagtekvalitet. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ, 17 pp. Poulsen, H.D., Børsting, C.F., Rom, H.B. & Sommer, S.G., Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal DJF rapport nr. 36, Husdyrbrug, Danmarks JordbrugsForskning, 152 pp. Poulsen, H.D., Lund, P., Fernández, J.A. & Holm, P.B., Forberedelse af Vandmiljøplan III. Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen. Danmarks JordbrugsForskning, 39 pp. Evonik, Impact of increasing levels of balanced protein on biological and economic parameters of two different commercial broiler lines: Ross 308 and Ross 708. Poultry No Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 20
21 Bilag 1. Foderprisforudsætninger og forudsætninger for foderblandinger Foderblandingerne er beregnet med gennemsnitspriser for de vigtigste fodermidler gennem de sidste fire år. I denne periode er der i Videncenter for Svineproduktion hver uge indhentet priser fra foderstofbranchen på de mest anvendte fodermidler, som vist i tabel nedenfor. I slagtekyllingeproduktionen er der et krav til anvendelse af ikke-genmodificeret soja (NON-gmo soja), som i gennemsnit er pålagt en merpris på 25 kr./100 kg i forhold til almindeligt sojaskrå. Priser på fodermidler (kr. pr. 100 kg) anvendt ved foderoptimering. År Gns. Anvendt Hvede 97,3 144,3 161,9 92,2 123,9 124 Fiskemel HP Sojaskrå, NON-gmo 177,7 217,0 285,1 277,9 239,4 239 Rapsfrø 173,0 205,5 291,8 221,8 223,0 223 Rapsskrå 112,3 145,6 179,2 140,7 144,5 144 Solsikkeskrå 108,0 146,7 (140,7)* 143 Veg. Fedt 327,2 451,2 534,5 421,7 433, Lysin 1.095, , , , , Methionin 1.884, , , , , Treonin 2.213, , , , , Det fremgår af tabellen ovenfor, at der ikke er indhentet priser for solsikkeskrå i 2008 og prisen har kun været tilgængelig i en del af 2009, hvor den stort set var lig med prisen på rapsskrå. Den anvendte pris er fastsat ud fra prisen på rapsskrå og prisforskellen mellem rapsskrå og solsikkeskrå. Det fremgår desuden, at der er store forskelle i priser over de sidste 3-4 år. Der er således stor forskel på, hvor meget man påvirker foderprisen ved at erstatte sojaskrå med frie aminosyrer, hvis man f.eks. sammenligner priserne i 2009 med priserne i 2006, hvor sojaskrå var næsten 100 kr. billigere, selv om kornprisen er næsten ens i 2006 og Det dyreste år at lave proteinreduktion har været 2007, hvor sojaskrå kun var lidt dyrere end korn, mens det billigste år er 2009, hvor sojaskrå var usædvanligt dyrt i forhold til korn, bl.a. pga. restriktioner i import til EU pga. GMO, og fordi de høje priser på kornprodukter til bioethanolproduktion i har sænket sojaskråproduktionen marginalt. I alle beregninger af foderblandinger er avlsselskabets vejledning for indhold af vitaminer overholdt og dansk praksis for indhold af mineraler er opfyldt. Under de givne prisforhold på fodermidler og optimeringskrav vil blandingerne hovedsageligt være hvede-sojabaserede foderblandinger. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: Fax: mst@mst.dk 21
Fosforindhold i slagtekyllingefoder
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtekyllinger Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Fodring - Fosforindhold i slagtekyllingefoder Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 20 Fosforindhold i slagtekyllingefoder
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereRåprotein i slagtesvinefo der
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 24. Råprotein i slagtesvinefo der Resumé
Læs mereDyretype: Æglæggende høner Dato: 17.05.2011. Kode: TB Side: 1 af 23
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Æglæggende høner Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Fodring Råprotein i foder til æglæggende høns Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 23 Råprotein i foder til æglæggende
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereRåprotein i smågrisefoder
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Revideret: - Teknologitype: Fodring Råprotein til smågrise Dato: 31.05.2010 Kode: TB Side: 1 af 27 Råprotein i smågrisefoder 1. RESUMÉ Dette Teknologiblad
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereFosforindhold i slagtesvinefoder
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Fosforindhold i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 22 Fosforindhold i slagtesvinefoder
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereNYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet
Læs mereBoksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereRåprotein i sofoder. Teknologiniveau 1 (133 gram/feso) kan implementeres i stort set alle besætninger uden nævneværdige meromkostninger.
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 31.05.2011 Teknologitype: Fodring - Råprotein i sofoder Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 22 Råprotein i sofoder 1. RESUMÉ Dette Teknologiblad beskriver
Læs mereSkærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger
Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereAminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mere5. SLAGTESVINEFODRING
Herning 25. oktober 2016 Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm Chefforskere Hanne Maribo & Niels Morten Sloth, SEGES Videncenter for Svineproduktion 5. SLAGTESVINEFODRING Præsentation Ny Endrupholm
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereBenzoesyre til smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20
Læs mereJUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017
JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser
Læs mereALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted
ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereMØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
Læs mereBAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereSEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereFosforindhold i foder til. æglæggende høner
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Æglæggende høner Dato: 15.05.2011 Teknologitype: Fodring - Fosforindhold i foder til æglæggende høner Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 18 Fosforindhold i foder
Læs mere42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereFODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereBoksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder
Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover
Læs mereDrivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereBoksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005
Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereNY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA
NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA Per Tybirk, HusdyrInnovation Årsmøde, Svinevet 1. november 2017 Rødekro EMNER Ny miljøregulering overordnet Adskillelse af mark og stald Nye og gamle
Læs mere17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!
Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De
Læs mereBoksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mere