Historien om Skovly brevet eller historien om Kolonihaveforbundets forsøg på at manipulere egne medlemmer, samarbejdspartnere og offentligheden.

Transkript

1 Historien om Skovly brevet eller historien om Kolonihaveforbundets forsøg på at manipulere egne medlemmer, samarbejdspartnere og offentligheden. Men først lidt kolonihavehistorie.. På Kolonihaveforbundets kongres i 1988 vedtages det at de såkaldte Hovedbestemmelser skal ligge til grund for salg af kolonihavehuse for fremtiden. Fremover kaldes Hovedbestemmelser for vurderingsreglerne. Det var en klar forudsætning ved vedtagelsen at vurderingsreglerne var frivillige. Derfor har nogle haveforeninger i årene efter, aldrig vurderet overhovedet, atter andre har vurderet husene før salg, men har tilladt sælger og køber selv at aftale pris. At frivillighed var en forudsætning for at indføre reglerne, skyldes at kolonihavehuse er at regne som fast ejendom og fast ejendom kan man, som vi alle ved, ikke fratager ejerne uden økonomisk kompensation. I 2005 flikker Kolonihaveforbundet nye vurderingsregler sammen og forbundet forlanger at alle haveforeninger fremover benytter disse regler. Frivilligheden er altså forsvundet og Ivan Larsen truer åbenlyst i Havebladet med sager om bestyrelsesansvar i de haveforeninger hvor bestyrelserne ikke har lyst til frivilligt at ændre praksis. Der lyder protester fra haveforeningerne i især Københavns omegn. Protester som forbundets ledelse omgående forsøger at kvæle med beskyldninger om at haveforeningerne har overtrådt reglerne der har været gældende siden 1988 og at grådighed er det væsentligste motiv for protesterne. Havebladet modtager mange læserbreve om emnet, men kun enkelte finder frem til siderne i bladet og ledelsen monopoliserer i stedet siderne med egne synspunkter. Haveforeningerne kan ikke umiddelbart bevise at reglerne var frivillige for foreningerne at følge og på trods af mange henvendelser til forbundet i løbet af det kommende år om at udlevere dagsordenen, formandsberetningen og referatet fra kongressen i 1988, nægter forbundet at udlevere det materiale, som kan belyse hvad det var for en beslutning man tog i Selv et medlem af hovedbestyrelsen får afslag på en anmodning om at få udleveret nævnte materiale og beskyldes af sekretariatschef Mads Kofod for illoyalitet på et møde i forretningsudvalget den 6 januar 2007! Kolonihaveforbundets ledelse fremturer også med påstande om at foreningernes bestyrelsesansvarsforsikringer ikke kan anvendes i denne sammenhæng og mange bestyrelser får derfor ikke den nødvendige juridiske rådgivning. De fleste haveforeningers bestyrelser vælger i stedet at gøre som der bliver sagt og håber derved at undgå at blive gjort personligt økonomisk ansvarlige for praksis i deres haveforening. Ved at ændre salgspraksis stiller de både sælgerne, deres foreninger og sig selv dårligt i det retslige opgør der er på vej. Ved diverse byretter er ca. 15 sager afgjort med meget uens resultater og tre ender i Østre Landsret. Mange af vidneudsagnene fra bestyrelserne omkring salgspraksis i disse sager er valne og mange oplyser ikke at vurderingerne nærmest havde karakter af religiøst ritual og ikke blev brugt til at bestemme salgspriser eller sagt med andre ord; at deres haveforening de facto havde fri prisdannelse på kolonihavehuse!

2 Forbundets og købers advokat får derfor let spil med hensyn til at gøre differencen mellem salgspris og vurderingspris til et spørgsmål om urimelig betaling for løsøre. Det bliver ikke bedre af at mange foreninger anvender forbundets standard blanketter for salg, der ikke giver mulighed for at skrive en evt. difference mellem vurderingspris og salgspris på som andet end løsøre. En enkelt haveforening holder i Østre Landsret fast i at den har haft fri prisdannelse. Samme forening opfordrer kommende sælgerne af huse i foreningen til at deponere en evt. difference på salgspris og vurderingspris på en deponeringskonto, indtil den endelige afgørelse ved Højesteret. Foreningens bestyrelse går i gang med at læse referaterne fra deres kreds og finder to, der med al ønskelig tydelighed illustrerer, at ingen i kredsbestyrelsen var i tvivl om gældende praksis var at haverne handledes til markedspris.. På trods af dette har kredsformand Kurt Jørgensen afgivet vidneudsagn i Østre Landsret om det modsatte. Kredsreferaterne kan læses i pdf. format på denne hjemmeside. Uden for retssalene holder andre haveforeninger også fast i at de ikke anvender vurderingsreglerne og udsættes for bastante trusler fra Kolonihaveforbundet. En enkelt haveforening, parcelforeningen Skovly skriver i 2005 et brev til Kolonihaveforbundet om at foreningen ikke kan følge vurderingsregler der påfører medlemmerne et økonomisk tab. Brevet er en gentagelse af det brev foreningen fremsendte i 1988 og svaret på dette første brev kalder vi Skovly brevet. Det kan læses i pdf format på denne hjemmeside. Skovly brevet er unikt, for det beviser at en haveforening i 1988 henvendte sig til forbundet og gjorde forbundet opmærksom på at haveforeningen ikke kunne ændre på salgspraksis og derved påføre medlemmerne et økonomisk tab. Mange af de øvrige foreningers henvendelser til forbundet har givetvis været telefoniske og mundtlige aftaler afhænger af at alle parter sætter en ære i at overholde dem! Væsentligere er at haveforeningen Skovly fik en bekræftelse retur fra Mads Kofod, som dengang var forbundets advokat, lydende på at det var haveforeningen heller ikke forpligtiget til, med mindre haveforeningen konfirmerede reglerne på en generalforsamling! Brevet er sendt c.c til Ivan Larsen der herefter ikke kan påberåbe sig uvidenhed om de præmisser vurderingsreglerne blev vedtaget på. Lad os opresumere forløbet; Kolonihaveforbundets ledelse ønskede i 1988 at indføre maksimalprisbestemmelse angiveligt som resultat af politisk pres udefra.

3 Forbundets ledelse har vidst at medlemmerne ville sige nej til maksimalpris bestemmelser med mindre reglerne var frivillige for foreningerne at følge. Oplægget til kongressen har givetvis været frivillighed og vurderingsreglerne vedtages på den betingelse. Ingen haveforeninger gøres efter kongressen i 1988 officielt opmærksomme på at reglerne først er gyldige hvis haveforeningerne konfirmerer disse på deres generalforsamling! Igennem de næste knap 17 år er praksis omkring salg af kolonihavehuse meget forskellig: 1. Nogle foreninger vurderer ikke husene men lader medlemmerne helt forestå salget selv. 2. Andre foreninger vurderer husene og skriver både salgspris og vurderingspris på overdragelsesdokumentet. 3. Atter andre skriver kun vurderingsprisen på overdragelsesdokumentet, men giver udtryk for at resten handles udenfor bestyrelseskontoret. I 2005 får hovedbestyrelsen bemyndigelse til at revidere de gamle regler, og nu starter der en kampagne for at alle skal følge de nye regler; Alle uden undtagelse vel at mærke! Alle aftaler om frivillighed er glemt. De fleste haveforeninger tør ikke andet end at rette ind og nu sælges de fleste kolonihavehuse officielt til vurderingsprisen. Forbundet vælger at biintervenere, eller være part i diverse retssager om salg af kolonihavehuse, på købers side. I Havebladet opfordres køberne til at anlægge sag mod deres sælger og Kolonihaveforbundet er generelt meget aggressiv i sin markedsføring af begrebet overpris på kolonihavehuse. Alle de sager som føres om overpris drejer sig om kolonihavehuse, der er vurderet efter de gamle regler, men forbundet gør ikke opmærksom på at de nye regler, som forbundet mener at husene senere skal sælges i henhold til, vil give de nye ejere en væsentlig højere pris. Sælgerne hænges ud i medierne som værende grådige og forbundets tillidsfolk taler om overpriser på kolonihavehuse i diverse medier. Bestyrelser fra haveforeninger med praksis for frit salg, trues med at blive holdt personligt økonomisk ansvarlige hvis de ikke retter ind.

4 Truslerne og forbundets optræden i øvrigt, afstedkommer kaos i foreningerne hvor medlemmerne ikke forstår hvad der sker og alle forsøger at sikre sig selv. Ivan Larsen, Kurt Jørgensen, Jørgen Fritche afgiver vidneforklaring i blandt andet Østre Landsret og påstår at alle haveforeninger siden 1988 har været forpligtet til at overholde de såkaldte vurderingsregler. En haveforening der har holdt fast i sin praksis hænges ud som værende udenfor pædagogisk rækkevidde i Østre Landsret af kredsformand og forretningsudvalgsmedlem Kurt Jørgensen og senere gentages påstanden i Havebladet, godt nok er det denne gang bestyrelsen der er uden for pædagogisk rækkevidde. Konklusion De enkelte foreninger har kun sjældent bestyrelser der går helt tilbage til 1988 og mange kan ikke dokumentere hvorfor praksis er som den er, men Ivan Larsen blev formand i 1985 og han har givetvis vidst at der var mange foreninger der aldrig har brugt reglerne og vigtigst helt sikkert vidst at ingen var forpligtet til det! Den indlysende konklusion må derfor være: At Ivan Larsen og Kolonihaveforbundets øvrige ledelse har været villig til at afstraffe og ydmyge vilkårlige sælgere og haveforeningerne uden smålig skelen til skyld. Formålet har været at statuere eksempler der skulle skræmme haveforeningerne til at opgive deres ret til frit salg At Ivan Larsen og Kolonihaveforbundets øvrige ledelse er villige til at løbe fra aftalen i 1988 om frivillighed. At Ivan Larsen og den daværende ledelse i 1988 manipulerede vurderingsreglerne igennem, uden at informere medlemmer om de valgmuligheder de havde og herved bevidst forsøgte at misinformere og påføre medlemmerne muligt økonomisk tab. At haveforeningerne i virkeligheden som minimum skal vedtage de nye vurderingsregler før de har gyldighed i den pågældende haveforening. At Ivan Larsen siden 1988 har bluffet offentligheden og politikerne til at tro, at der da var indført priskontrol og maksimalpris på kolonihavehuse i forbundets regi og at medlemmerne derfor skulle have specielt favorable lejevilkår og undtagelser fra ejendomsværdi beskatningen, på trods af at mange haveforeninger i virkeligheden aldrig har implementeret vurderingsreglerne eller maksimalprisbestemmelserne. Tilslut

5 Det er tankevækkende at Kolonihaveforbundets ledelse indtil videre er sluppet godt fra at opføre sig som beskrevet og det giver anledning til at stille spørgsmålet om der er elementer i den danske kolonihavemodel, der bør tages op til fornyet overvejelse? Kolonihavernes Fællesrepræsentation er ikke i tvivl om at Kolonihaveforbundets monopol på området og den kendsgerning at stort set alle dets medlemmer ikke kan melde sig ud er de væsentligste årsager til miseren. Derfor er det vigtigt at vi får afprøvet tvangsklausulerne juridisk og derfor har vi valgt at retten til at melde sig ud skal have den højeste prioritet på vores liste over politiske mål. Forlanger politikerne at haveforeningerne skal være medlemmer af en paraplyorganisation vil vi kræve at haveforeningerne selv bestemmer hvor! Du kan læse mere om vores mål under Program eller i vores vedtægt. Mens du sidder og læser her, er rigtigt mange andelshaveforeninger i gang med at melde deres foreninger ud af kolonihaveforbundet. Andelshaveforeningerne blev oprettet ved at forbundet typisk i 40 erne, 50 erne kautionerede for de lån, der finansierede anskaffelsen af foreningernes jord. Til gengæld for at yde kaution, tog forbundet sig betalt med at kræve at der blev indført bestemmelser i diverse skøder om, i de grelleste tilfælde, at haveforeningerne skulle være medlemmer i forbundet så længe forbundet måtte eksistere! Vi vil nøje følge deres anstrengelser og håber at de lykkes! Hvis foreningerne vil have hjælp foreslår vi at de melder sig ind hos os og vi i fællesskab tager de nødvendige juridiske skridt med pressens bevågenhed. Har du spørgsmål til ovenstående eller vil du gerne fortælle historien om hvordan salg foregik/foregår i din haveforening er du velkommen til at ringe til Lisa på tlf