Vejledning eller vildledning. - En analyse af GDA mærkets indflydelse på danskernes fødevarevalg

Transkript

1 - En analyse af GDA mærkets indflydelse på danskernes fødevarevalg

2 Folkesundhedsprojekt Titelblad Titel på projekt: Vejledning eller vildledning Tema: Folkesundhed - fedme Projektperiode: 2. maj til 29. maj 22 Projektgruppe: Semestergruppe 24 Deltagere: Nadia Ammitzbøll Lisa Victoria Hougaard Appel Sarah Maïken Delaire Maya Fey Hallett Jeanette Marie Jensen Maren Kraack Nadja Brund Pedersen Vejleder: Christian Nøhr Opponentgruppe: Semestergruppe 26 Opponentvejleder: Per Carøe Oplagstal: Sidetal: 5 Antal ord: Bilagsantal: Synopsis: Dette folkesundhedsprojekt omhandler, hvorvidt det er muligt for ernæringsdeklarationen GDA (Guideline Daily Amount - på dansk vejledende dagligt indtag ) at vejlede den voksne danske befolkning til at træffe sunde valg af fødevarer. I projektrapporten redegøres for, hvordan GDA er udformet. Ved hjælp af egen spørgeskemaundersøgelse, samt sammenligning med andre undersøgelser, analyseres, hvilken indvirkning mærkningen har på befolkningens valg af fødevarer. Endvidere diskuteres mærkes anvendelighed og begrænsninger. Det konkluderes, ud fra egen undersøgelse og analyse af andre undersøgelser, at GDA mærket tilsyneladende har ringe indflydelse på voksne danskeres valg af fødevarer. Kontaktoplysninger: 2. Semester 22 Medicin med Industriel Specialisering og Lægevidenskab Fredrik Bajers vej Aalborg øst 2/67

3 Folkesundhedprojekt! Forord Dette projekt er udarbejdet af semestergruppe 24 på 2. semester, medicin med industriel specialisering og lægevidenskab ved Aalborg Universitet fra den 2. maj til den 29. maj 22. Det overordnede emne for projektet er folkesundhed, hvorunder fedme er sat i fokus. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvorvidt det er muligt for ernæringsdeklarationen GDA (Guideline Daily Amount), at vejlede den voksne danske befolkning til at træffe sunde valg af fødevarer. Kildehenvisningerne i rapporten er lavet ved hjælp af RefWorks, og angives som slutnoter. Efter rapporten er der vedlagt en bilagsrapport. I bilagsrapporten er der print screens af internethjemmesider, der bruges som kilde. Disse vil have samme nummer, som kilden har i slutnoten. Der vil derfor i teksten kun henvises til litteraturlisten. Der rettes stort tak til vejleder Christian Nøhr for vejledning og konstruktiv kritik. Yderligere vil vi takke vores opponentgruppe og opponentvejleder for god konstruktiv kritik. Vi vil også takke de mennesker på gaden, der var så venlige at hjælpe os med at besvareforbrugerrådet vores spørgeskemaer. Semestergruppe 24 Aalborg Universitet, 29. maj 22 Nadia Ammitzbøll Lisa Victoria Hougaard Appel Sarah Maïken Delaire Maya Fey Hallett Jeanette Marie Jensen Maren Kraack Nadja Brund Pedersen 3/67

4 Indholdsfortegnelse Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt Indledning! 6 Problemanalyse! 7 Hvad er fedme?! 7 Hvorfor bliver danskerne fede?! 8 Ernæringsmærkning; et samfundsmæssigt tiltag mod fedme! 9 GDA mærket; vejledende eller vildledende?! Dette projekt! Problemformulering! Metode! 2 GDA mærket! 4 Kritikpunkter til GDA mærket! 5 Spørgeskemaundersøgelse! 8 Udarbejdning af spørgeskemaundersøgelse:! 8 Begrundelse for valgte spørgsmål! 8 Metode for databehandling! 9 Udviklingsprocessen! 2 Analyse af resultater! 2 Brugen og forståelsen af GDA mærket i forhold til køn! 2 Brugen og forståelsen af GDA mærket i forhold til alder! 2 Sammenhæng mellem brugen og forståelsen af GDA mærket! 22 Forståelsen af GDA mærkets enkelte dele! 22 Hvordan anvendes GDA mærket! 24 Respondenternes holdning til optimering af GDA mærket! 25 4/67

5 Folkesundhedprojekt! Eksisterende litteratur om GDA mærket! 27 FLABEL projektet! 27 Tilgængelighed af ernæringsinformation! 28 Brugen af ernæringsinformation! 28 Forståelse af GDA mærket! 29 Rapport til det brittiske Foods Standards Agency! 3 GDA mærket i Danmark! 36 Forslag til krav til ernæringsmærker! 37 Diskussion! 38 GDA mærkets udformning! 38 Sammenligning af resultater fra egen undersøgelse og eksisterende litteratur om GDA mærket! 39 Kritik af GDA mærket! 42 Vildledende informationer i forhold til børns ernæringsbehov! 42 Portionsstørrelser! 42 GDA mærkets referenceperson! 43 Optimering af GDA mærket! 43 Opsummering! 44 Konklusion! 45 Perspektivering! 46 Litteraturliste! 49 5/67

6 Indledning Fedme har de seneste år været et stigende problem i de vestlige lande. En kombination af usunde fødevarer og for lidt motion resulterer i overvægtige mennesker. Overvægtige mennesker har højere risiko for at få en række følgesygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes mm. Dette resulterer i, at fedme og følgesygdomme til fedme i 27 kostede samfundet 4,4 mio årligt. For at forebygge overvægt er det vigtigt, at der er balance mellem indtaget energi og forbrændt energi. Det kan være svært, at vide hvor meget energi, der er i den mad, man spiser, og hvor meget man forbrænder. Som en hjælp til dette blev GDA mærket (Guideline Daily Amount - dansk: vejledende dagligt indtag) i 998 indført i England 2. Mærket viser, hvor stort energiindhold der er i en portion af den pågældende vare. Derudover viser det, hvor stor en procentdel af det gennemsnitlige daglige energiindtag, der dækkes af en portion af varen 3. GDA mærket har mødt meget kritik, da mange organisationer, som fx Forbrugerrådet, mener at portionsstørrelserne er for små og urealistiske. Dette, mener de, gør mærket mere vildledende end vejledende 4. Vi har valgt, at undersøge den voksne danskes befolknings forståelse og brug af GDA mærket. Dette har vi valgt at gøre for at undersøge, hvorvidt mærkningen har nogen effekt på befolkningen. Vi mener, at dette er interessant at afklare, da det er relevant i forhold til mærkningens videre udvikling, f.eks. om den bør sættes på alle produkter, fjernes helt fra markedet eller måske bare optimeres. Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse, for at afklare befolkningens forståelse og brug af GDA mærket. Desuden har vi inddraget undersøgelser fra FLABEL projektet, for yderligere at afdække GDA mærkets indvirkning på befolkningen. Dette projekt er lavet inden for faget folkesundhed med fedme som overordnet emne. Derunder har vi valgt at fokusere på ernæringsmærkningsordninger, og yderligere afgrænset projektet til et specifikt fokus på GDA mærket, da det er den mest omdiskuterede, samtidig med at der mangler undersøgelser omkring den danske befolknings forståelse og brug af GDA mærket. Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt 6/67

7 Folkesundhedprojekt! Rapporten indeholder en gennemgang af mærkets indhold, samt grundlaget for dette indhold. Derudover indeholder den analyse af vores spørgeskema. Samtidig illustreres det, hvilke resultater FLABEL projektet er nået frem til, og hvad de kan bruges til. Endvidere diskuteres disse resultater i forhold til vores egne resultater med henblik på at afdække, hvilken indvirkning GDA mærket har på den danske befolkning. Til slut diskuteres der, hvordan mærket vil kunne optimeres med henblik på at gøre det mere anvendeligt for den danske forbruger. Problemanalyse Det overordnede emne for dette projekt er folkesundhed, hvorunder fedme er sat i fokus. Hvad er fedme? Til at vurdere om en person er overvægtig anvendes i praksis BMI (Body Mass Index), der Vægt (kg) højde(m) defineres som: 2. BMI er i virkeligheden et udtryk for massefylde, men anvendes af sundhedspersonale verden over til at definere normalvægt, overvægt og fedme. BMI indekset anvendes som en intervalskala, hvor normalvægt defineres som BMI mellem 8,5-24,9, overvægt som BMI mellem 25-29,9 og fedme som BMI på 3 eller derover. Sommetider skelnes desuden mellem forskellige grader af overvægt, igen defineret som et interval på BMI skalaen. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse; den nationale sundhedsprofil fra 2 5, kan 46,7% af den voksne danske befolkning klassificeres som værende overvægtige (BMI>24,9), og 3,4% kan klassificeres som værende fede (BMI>29,9). Tallene fra sundhedsprofilen bygger på selvrapporterede undersøgelser om højde og vægt fra respondenterne, hvilket sandsynligvis betyder, at tallene er lavt sat, da folk generelt har tendens til at pynte på tallene i sådanne undersøgelser 6. Ernæringsrådet konkluderer i en undersøgelse fra 23 6, at forekomsten af overvægt og fedme er steget 3-4 gange i løbet af de foregående 5 år. Forekomsten af overvægt og fedme stiger dermed med en sådan hastighed, at det kan betegnes som en egentlig fedmeepidemi. 7/67

8 Hvorfor bliver danskerne fede? Når der hos et individ udvikles fedme, skyldes dette, fysiologisk set, at det gennemsnitlig energiindtag over længere tid, i en eller anden grad, overstiger det gennemsnitlige energiforbrug, det vil sige, at der forekommer en positiv energibalance. Der forskes i øjeblikket i hvorvidt og i hvor høj grad, andre faktorer, som genetiske dispositioner, typer af forkølelsesvira, stress og pesticider, bidrager til udviklingen af fedme, eller mangel herpå. Disse er dog ikke velundersøgte endnu, og det er bredt accepteret, at balancen mellem indtag og forbrug af energi i sidste ende er den afgørende faktor for, om der udvikles fedme 6. En positiv energibalance kan grundlæggende skyldes to ting: manglende eller for lidt fysisk aktivitet og/eller et for højt indtag af energi. Årsagen til et for højt indtag af energi kan være, at der indtages for store mængder af mad, eller at kosten har en forkert sammensætning. Et højt indhold af fedt i kosten vil medføre et højt kalorieindhold, da fedt har en større energitæthed end kulhydrat og protein. Tillige lader det til, at kostens sammensætning også har en indvirkning på appetitreguleringen, idet kalorier i flydende form (f.eks. sukker i sodavand) og i fedt lader til at have en mindre mættende effekt pr. energienhed end proteiner og især fiberrige kulhydrater 7. En kombination af disse to faktorer vil især resultere i et højt energiindtag. Årsagerne, til at et individ indtager for store mængder mad og/eller en uhensigtsmæssigt sammensat kost, kan være mange. En væsentlig årsag kan være, at man ganske enkelt ikke interesserer sig for at indtage en sund og afbalanceret kost. En anden væsentlig bidragende faktorer kan være manglende viden om, og evne til, at vurdere kalorieindhold og nærings- og energisammensætningen i den kost, der indtages. Dette er især relevant, fordi en stor del af den kost vi spiser i dag, består af fødevarer som i en eller anden grad er forarbejdede eller færdigtilberedte, hvilket kan betyde, at man ikke er opmærksom på råvaresammensætningen og næringsværdien i en stor andel af den kost, man indtager. Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt 8/67

9 Folkesundhedprojekt! Ernæringsmærkning; et samfundsmæssigt tiltag mod fedme Ønsker man at opnå en negativ eller neutral energibalance, er det optimale naturligvis at gøre en indsats for både at indtage mindre og samtidig forbruge mere energi. Dog konkluderer førnævnte rapport fra Ernæringsrådet 6, at motion synes at have en mindre væsentlig effekt, hvis man ønsker at tabe sig, end hvis man blot ønsker at bevare sin vægt. Samme rapport har, som en af sine anbefalinger for fremtidige tiltag til forebyggelse af overvægt, som lyder:... en populations/samfundsmæssig strategi, der fremmer muligheden for at vælge overvægtsreducerende alternativer (fedtfattig og sund mad.... En konkret anbefaling som gives er, at man bør opfordre eller forpligte fødevareindustrien til at tilbyde mærkning med henblik på identifikation af indholdsstoffer og næringsværdi. Siden 99 har det været lovpligtigt at angive en næringsdeklaration, med oplysninger om energiindhold og indhold af kulhydrat, protein og fedt, angivet pr. g eller pr. ml, på alle forarbejdede og færdigpakkede fødevarer, som på emballagen eller i reklamer for produktet indeholder en sundheds- eller ernæringsanprisning (eksempelvis light eller et sundt valg ). Omhandler ernæringsanprisningen sukkerarter, mættet fedt, kostfibre eller natrium (salt), skal indholdet af disse også anføres i næringsdeklarationen. For fødevarer, som ikke reklamerer med en ernæringsanprisning, er det frivilligt for producenten at angive næringsdeklaration, dog skal de, på tidspunktet, gældende regler for udformningen følges. Reglerne for angivelse af næringsdeklaration er vedtaget i EU, hvilket sikrer at informationerne angives på samme måde i alle medlemslandene 8. I 28 lancerede den europæiske fødevareindustri, gennem deres organisation Food Drink Europe (FDE), GDA mærket 2 som et supplement til næringsindhold pr. g/ ml. I 28 fremsatte EU kommissionen forslag om, at alle fødevarer fremover skulle mærkes med en næringsdeklaration, og at denne skulle suppleres af en oplysning om næringsstoffernes andel af vejledende dagligt indtag, på samme måde som anført på GDA mærket 4. I oktober 2 vedtog man, i EU, Mærkningsforordningen ((EU) Nr. 69/2 af 25. oktober 2 om fødevareinformation til forbrugerne). Dette betyder, at det fra december 24 bliver obligatorisk at angive næringsdeklaration pr. g/ml på alle 9/67

10 Folkesundhedsprojekt færdigpakkede fødevarer, som er tiltænkt den endelige forbruger eller storkøkkener. Samtidig er GDA mærket blevet endeligt godkendt som en foreløbig frivillig mærkningsordning. GDA mærket; vejledende eller vildledende? GDA mærket har længe været stærkt kritiseret af en bred alliance af aktører, som blandt andre omfatter Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer, De Samvirkende Købmænd og FDB. Disse mener, at man bør bibeholde den eksisterende næringsdeklaration pr. g/ml og gøre denne obligatorisk på alle færdigpakkede / forarbejdede fødevarer. De mener også, at denne bør suppleres af en ernæringsmærkning (fælles i EU) på forsiden af pakningen, en såkaldt Front Of Pack mærkning. De er dog enige om, at GDA mærket er med til at vildlede forbrugerne, især børn, i langt større grad end den er i stand til at vejlede. Dette blandt andet fordi GDA mærkningen modarbejder de officielle danske kostråd, ikke skelner mellem sundt og usundt og er baseret på alt for små og urealistiske portionsstørrelser. Organisationerne er enige om, at GDA ikke bør anvendes som fælles europæisk Front Of Pack mærke 4. Efter vedtagelsen af EU Mærkningsforordningen i oktober 2, hvor GDA mærket er blevet godkendt i EU som en frivillig supplerende ernæringsmærkning, har foreningerne sat en fælles målsætning om, at få gennemført en række ændringer af GDA mærket, som de mener, er nødvendige for at begrænse mærkets vildledende effekt mest muligt: Danmark bør arbejde aktivt i EU for at sikre, at portionsstørrelserne, der skal ligge til grund for GDA, bliver så realistiske som muligt. Portionsstørrelser skal svare til det reelle indtag og aldrig være vejledende. Portionsstørrelserne bør være baseret på videnskabelige analyser af danskernes kostvaner. Anvendelse af %GDA bør så vidt muligt undgås, særligt på flerportionspakker og sukkerholdige produkter. Eventuel GDA mærkning bør ledsages af forbrugerinformation om variationer i portionsstørrelse og forskel mellem naturligt og tilsat sukker. 9, /67

11 Folkesundhedprojekt! Dette projekt På baggrund af dette finder vi det relevant at undersøge, om GDA mærkningen, som den er tiltænkt, kan vejlede danske forbrugere til at træffe velinformerede og oplyste valg omkring deres kost. Vi mener, at det kan være et problem at anvende GDA mærket, som Front Of Pack mærkning, til at vejlede forbrugerne til valg af sunde fødevarer, hvis der ikke er tilstrækkelig evidens for, at mærkningen kan vejlede forbrugerne, i samme grad som det lover, særligt hvis der ligefrem er tale om, at mærket i højere grad vildleder forbrugerne, og gør det sværere at træffe sunde valg. Selvom ernæringsmærkning og Front Of Pack mærkning af fødevarer kun er et ud af mange tiltag i kampen mod fedmeepidemien, mener vi, at det er en væsentlig faktor at tage i betragtning, fordi mærkerne er, noget som langt de fleste mennesker kommer i kontakt med i hverdagen, enten i indkøbssituationen eller i forbindelse med at de spiser produkter, som bærer en ernæringsmærkning. I dette projekt ligger hovedfokus på at undersøge, hvilken effekt GDA mærket vil kunne have på danske forbrugeres valg af fødevarer. Problemstillingen vil dog potentielt kunne overføres til resten af EU. Problemformulering Vi ønsker at undersøge: Hvorvidt det er muligt for ernæringsdeklarationen GDA mærket, at vejlede den voksne danske befolkning til at træffe sunde valg af fødevarer? For at afdække dette, arbejder vi med følgende underordnede spørgsmål: Hvad er grundlaget for udarbejdningen af GDA mærkningens anbefalinger? Hvilken indvirkning har GDA mærkningen på den voksne danske befolknings valg af fødevarer? Hvorvidt kan mærkningen være et godt redskab for danske forbrugere til at vurdere fødevareprodukters nærings- og sundhedsværdi? Hvorvidt har danske forbrugere de nødvendige forudsætninger for at kunne aflæse og fortolke GDA mærket? Hvilke udfordringer er der for danske forbrugere i anvendelsen af GDA mærkningen? Hvordan kan GDA mærkningen optimeres? /67

12 Metode I starten af projektet lavede vi en initierende litteratursøgning på fødevaremærkninger generelt. Der blev søgt i databaserne: Pubmed, google scholar, cochrane, aub.aau.dk. Herefter afgrænsede vi projektet til kun at omhandle GDA mærket, hvorefter en yderligere udvælgelse af kilder skete. For mere info se bilag 6. Vi vil gerne undersøge, hvad grundlaget er for udarbejdningen af GDA mærkningen. For at kunne gøre dette, vil vi bruge den information, som, der fra organisationerne bag GDA mærkningens side, lægges ud om den. Denne info vil til dels være subjektiv, hvilket er grunden til, at vi vil supplere den med information fra andre kilder om, hvordan GDA mærkningen er udarbejdet og på hvilket grundlag. Dernæst vil vi undersøge, hvilken indvirkning GDA mærkningen har på den voksne danske befolkning. Dette vil vi gøre ved at lave en spørgeskemaundersøgelse, hvorved vi får nogle empiriske påstande, som vi vil generalisere ud fra, ved hjælp af den induktive kvantitative metode, hvor vi drager slutninger omkring hele befolkningen ud fra en stikprøve. Spørgeskemaundersøgelsen vil lægge fokus på, hvorvidt folk forstår mærkningen, og hvorvidt de rent faktisk bruger den. Vi vil selv stå og spørge folk ud fra spørgeskemaet, så vi sikrer os, at der ikke sættes tilfældige krydser, men at de adspurgte rent faktisk forstår spørgsmålene. Fordelen ved denne undersøgelse er, at vi ender ud med kvantitativt materiale, som vi herefter vil analysere ved hjælp af statistikregningsprogrammet SPSS. Ulempen er, at vi ubevidst kan risikere at påvirke de adspurgtes svar, når vi står og stiller dem spørgsmålet. Ved at lave en kvalitativ undersøgelse kunne vi måske have fået mere dybdegående svar, omkring hvordan og i hvor høj grad enkeltpersoner bruger GDA mærket, men vi har valgt, at det er mere relevant at have en lidt bredere information om den generelle brug, for at kunne vurdere befolkningens påvirkning. Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt Endvidere vil vi undersøge hvilke udfordringer, der er for forbrugeren i anvendelsen af GDA mærkningen. For at gøre dette vil vi inddrage analyser af mærkningens brug fra Food Standards Agency (FSA) og FLABEL. Dette materiale vil være påvirket af en vis subjektivitet, og vi vil derfor være kildekritiske over for det. Disse forskellige meninger vil vi sammenholde, diskutere og sætte i relation til, hvad vi finder ud af med egen 2/67

13 Folkesundhedprojekt! undersøgelse, for at besvare hvorvidt GDA mærket kan være et godt redskab for danske forbrugere til at vurdere fødevareprodukters nærings- og sundhedsværdi. Til slut vil vi vurdere, hvordan mærkningen måske kan optimeres og gøres mere anvendelig for forbrugeren. Dette vil vi gøre ved at diskutere de kritikpunkter, som blandt andre Forbrugerrådet er kommet med. Derudover vil vi inddrage de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsens egne ideer til, hvordan GDA mærket kan gøres til mere anvendeligt mærke for dem. 3/67

14 GDA mærket GDA mærket er et ernæringsmærke, som giver oplysninger om en fødevares energi- og næringsstofindhold. Mærket er specielt karakteriseret ved at angive disse oplysninger i forhold til indholdet i en portion af den pågældende fødevare og giver herved en anden fremstilling af indholdet end g. næringsdeklarationen. Derudover har det den egenskab, at det opstiller oplysningerne i procentdel af det anbefalede daglige indtag, deraf mærkets navn (GDA: Guideline daily amount, vejledende dagligt indtag). GDA mærket er valgfrit og kan bruges af fødevareproducenter, der ønsker at give informationer om indholdet i deres produkter 2. Mærket blev introduceret i 998 i England. Det er udviklet af Food Drink Europe (tidligere kaldt CIAA), som er den europæiske fødevareindustris organisation. Det er indført for at give forbrugerne et redskab til at sammensætte en balanceret kost 2. På hjemmesiden oplyses at ifølge Dansk Varefakta Nævn har 8% af forbrugerne svært ved at forstå næringsdeklarationen (Dansk Varefakta Nævn, Mærkning, Nov. 27) 3. Herved er der grundlag for at indføre en mærkningsordning, der har en højere forståelsesprocent. Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt Sådan ser GDA mærket ud. Kilde: Reference ID 4 Mærkningen er udarbejdet således, at der på forsiden opgives en værdi for energiindhold i kcal. Denne værdi er indholdet i én portion af produktet. En portion varierer, alt efter hvilken slags vare, fx cerealier, mærket er sat på. Det angives som regel i gram eller ml, hvor stor en portion er. Under kcal er angivet et tal i procent. Dette tal fortæller hvor stor en procentdel af et anbefalet dagligt energiindtag, der bliver dækket af en portion af produktet. Dette anbefalede daglige energiindtag er defineret ud fra en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau. 4/67

15 Folkesundhedprojekt! På bagsiden vil der være en mærkning, der for energi (kcal), sukker (g), fedt (g), mættet fedt (g) og salt (g) viser, hvor stort indholdet er i en portion i enten kcal eller gram. Under dette vil igen være en procentsats, der viser, hvor stor en del, af det anbefalede daglige indtag af hver enkelt af disse næringsstoffer, der dækkes af en portion af varen 3. GDA mærkets referenceværdier er det vejledende daglige indtag. Referenceværdierne er defineret ud fra en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau. Hendes energiindtag anbefales at være på 2 kcal pr. dag. Der oplyses, på gdainfo.dk, at den voksne kvindes energibehov er valgt som referenceværdi, fordi det er mest repræsentativt for befolkningen som helhed. Den voksne kvindes energibehov skal fungere som gennemsnit for hele befolkningen, da mænds daglige energibehov typisk vil være lidt højere, og børns behov typisk vil være lidt lavere. Derfor kaldes mærket også en guideline, da det ikke kan fungere som en individuel kostvejledning, men kun som en generel retningslinie 5. Referenceværdierne for hvert enkelt næringsstof ligger i bilag 2. Det er værd at notere sig, at for energi, protein og kulhydrat er referenceværdien et gennemsnit af det anbefalede indtag, mens værdien for sukker, fedt, mættet fedt og salt er et udtryk for det maksimalt anbefalede indtag pr. dag. Derudover er referenceværdien for fiber det minimum anbefalede daglige indtag 5. Kritikpunkter til GDA mærket På gdainfo.dk står der, at referenceværdierne bygger på officielle kostanbefalinger fra forskellige europæiske lande, deriblandt de nordiske, EU og WHO 6. Samtidig oplyses det, at der er forskelle på, hvad de forskellige europæiske lande anbefaler 7. Det skal tilføjes, at der på hjemmesiden ikke henvises til nogle af disse officielle kostanbefalinger. Derfor er det ikke muligt, ud fra hjemmesiden, at finde ud af, lige nøjagtig hvem der anbefaler hvad, og hvordan disse har fundet frem til de nævnte anbefalinger. Lige nøjagtig manglen på info omkring disse kostanbefalinger er en del af det GDA mærkningen kritiseres for 8. GDA mærket ledte til diskussioner, da det i 28 blev foreslået, at GDA mærkningen ved lovgivning skulle gøres obligatorisk på alle varer i EU 9. På daværende tidspunkt blev det besluttet, at det skulle forblive en frivillig ordning 2. I 2 er det igen 5/67

16 Folkesundhedsprojekt blevet diskuteret i EU-parlamentet, og det blev her besluttet, at g næringsdeklarationen skal være obligatorisk, og at det stadig skal være frivilligt, hvorvidt producenten vil bruge GDA mærkningen 2. Den føromtalte diskussion kom til udtryk i Høring om nyt fødevaremærke - GDA og andre fødevaremærker afholdt af Teknologirådets fødevareudvalg d. 2. maj Heddie Mejborn, agronom ved DTU Fødevareinstitut, ytrer: Under forudsætning af at der anvendes realistiske og ensartede portionsstørrelser ( ) vil GDA mærkningen give et realistisk billede af, hvor meget den pågældende fødevare bidrager til den samlede dagskost for en person med samme behov som referencepersonen. Hun mener, at mærkningen kan være en hjælp til vurdering af varen, sammenlignet med g næringsdeklarationen. Derudover mener hun også, at mærkningen vil kunne bruges til at sammenligne varer, hvis portionsstørrelserne er ensartede. Hun tilføjer dog, at forbrugerne samtidig skulle informeres og lære at bruge mærket 4. Forbrugerrådet arbejdede oprindeligt på, at GDA mærket skulle udgå helt, da de mener, den har nogle systemfejl, som ikke kan justeres 4. Efter beslutningen i 2 om, at mærket skal forblive en frivillig ordning, offentliggjorde de, at deres mål nu er at få forbedret mærkningen 2. En af de fejl, de påpeger, er, at portionsstørrelserne ofte er for små. Dette gør, at kalorieindholdet bliver lavere, da dette angives pr. portion. Dermed kan produktet se sundere ud, end det egentlig er, da kalorieindholdet er lavere. Forbrugerrådet mener ikke, det er muligt at definere en standardportion, da det er forskelligt fra individ til individ, hvor stor mængde man spiser af et produkt. Derudover mener Forbrugerrådet, at det er et problem, at der på produkter,som hovedsageligt anvendes af børn, er en GDA baseret på en voksen kvindes behov, da børns behov er lavere. Ydermere kritiserer Forbrugerrådet GDA mærket for ikke at skelne mellem tilsat sukker og naturligt sukker og dermed vildlede på dette område. I de Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefales det, at indtaget af tilsat sukker ikke overstiger % af energien. Der er ingen begrænsning sat på indtaget af naturligt sukker, da Nordiske Næringsstofanbefalinger ikke ønsker at sætte begrænsninger på indtaget af frugt, mv. Når 6/67

17 Folkesundhedprojekt! GDA mærket kun refererer til totalt sukkerindhold, kommer der en grænse, for hvor meget frugt mv. der bør indtages. Forbrugerrådets sidste kritikpunkt lyder på, at eftersom portionsstørrelserne er for små, bliver procentsatsen også for lille. Her er problemet også, at selv hvis portionsstørrelsen blev ændret, ville det faktum, at procentsatsen beregnes ud fra et vejledende indtag for en hel dag gøre, bevirke, at procentsatsen generelt er lav. Dette kan vildlede forbrugeren yderligere 4. Når det kommer til fødevaremærkninger, har det været et generelt problem, at der har manglet information om, hvorvidt de har en effekt 8. FLABEL (food labbelling to advence better education for life) er et EU-finansieret projekt, som er koordineret af EUFIC (European Food Information Council). Det blev udviklet, til at efterforske forholdet mellem eksisterende fødevaremærkninger og det faktiske næringsforbrug blandt forbrugerne i Europa. Projektets mål er at fastslå: virkningen af fødevaremærkninger på fødevarevalg, forbrugervaner og ernæring- og sundhedsproblemer i Europa, og anvendelsen af disse videnskabelige resultater til at udarbejde retningslinjer for anvendelse af fødevaremærkninger 22. 7/67

18 Spørgeskemaundersøgelse Udarbejdning af spørgeskemaundersøgelse: For at komme nærmere en besvarelse af vores problemformulering: Hvorvidt er det muligt for ernæringsdeklarationen GDA at vejlede den voksne danske befolkning til at træffe sunde valg af fødevarer, har vi lavet et spørgeskema, som skal hjælpe med at besvare følgende af vores underspørgsmål: Hvilken indvirkning har GDA mærkningen på den voksne danske befolknings valg af fødevarer? Hvilke udfordringer er der i anvendelsen af GDA mærkningen? Hvordan kan GDA mærkningen optimeres? Begrundelse for valgte spørgsmål Vi vil måle på befolkningens evne til at benytte GDA mærket og derpå GDA mærket s anvendelighed. Vi har opbygget spørgsmålene således, at vi først stiller 2 spørgsmål for at fastslå alder og køn. Disse 2 spørgsmål vil vi bruge til at se, om der er nogen mærkbar forskel på, brugen og forståelsen af GDA mærket i forhold til alder og køn. De næste 4 spørgsmål tester, om danskerne ved, hvad GDA mærket er, og hvordan det anvendes, ved at spørge: Hvad betyder det, når der på GDA mærket fx står 4 kcal? Hvad står procentsatsen på GDA mærket for? Hvor stor er en portion i følge GDA mærkningen? Hvem gælder procentsatsen i GDA mærkningen for? De 4 spørgsmål afdækker de forskellige dele, som GDA mærket indeholder, som hvad kcal tallet angiver, hvad procentsatsen fortæller noget om, hvordan man skal forstå en portion, og hvem der kan regne % med procentsatsen. For at fastslå, at de adspurgte forstår GDA mærket, skal de kende det rigtige svar på alle 4 spørgsmål. Endvidere spørger vi ind til, om de benytter sig af mærket, hvordan de bruger det, hvis de svarer ja til det, og hvorfor de ikke bruger det, hvis de svarer nej til det. Vi vil gerne se på, hvordan folk bruger GDA mærket, hvis de bruger det, og hvorfor de, som ikke bruger GDA mærket, ikke bruger det. Som afslutning spørger vi, hvilke forbedringer, de adspurgte mener, vil gøre mærket mere anvendeligt, for at få et overblik over, hvilke udfordringer forbrugeren møder i brugen af mærket. Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt 8/67

19 Folkesundhedprojekt! Metode for databehandling Vi vil tage en stikprøve af de handlende i Aalborg, som vi vil bruge som udtryk for hele Danmarks befolkning. Stikprøven har vi forsøgt at gøre tilfældig, ved at ramme en ligelig fordeling mellem køn og aldersgrupper blandt de adspurgte. Vi stiller udelukkende direkte strukturerede spørgsmål, og får nominal kategorisk variabel data ud af dette. Disse data har ingen enheder og kan ikke sættes i en meningsfuld rækkefølge. Der opstilles forskellige svarmuligheder, som vi kan tælle sammen og holde op mod hinanden. Fordelene ved at opstille svarmuligheder er, at vi kan konkludere direkte på, hvilken tendens der er blandt de adspurgte, og det kan vi fremstille noget statistisk materiale ud fra. Ulempen ved at stille spørgsmål med svarmuligheder frem for at lave et interview kan være, at de adspurgte gætter, og det vil give upræcise resultater, men dette har vi taget højde for, ved at vi, til følgende spørgsmål, ikke opgiver svarmuligheder til de adspurgte: Hvad betyder det, når der på GDA mærket fx står 4 kcal? Hvad står procentsatsen på GDA mærket for? Hvis nej, Hvorfor ikke? Hvis ja/nej, hvordan kan GDA mærkning optimeres? Vi har desuden valgt, at stå med spørgeskemaerne og besvarer dem sammen med folk, i stedet for at udleverer dem, for at vi på den måde opnår et mere ærligt svar, og vi undgår at folk sætter tilfældige krydser eller misforstår spørgsmålene. På grund af den tidsmæssige begrænsning, der har været for udarbejdning af projektet, valgte vi, kun at stå på gaden en enkelt dag og udfylde spørgeskemaer med de handlende. Besvarelsen af spørgeskemaet, sammen med respondenterne, tog længere tid end forventet, og det var ligeledes mere besværligt end ventet, at få folk til at deltage i undersøgelsen. Derfor har vi fået et noget lavere antal respondenter end ønsket. Med så lavt et antal respondenter er undersøgelsen, som skrevet, naturligvis ikke repræsentativ for den danske befolkning. Det vil kræve meget længere tid, flere til at stå på gaden og stille spørgsmålene og et større område, hvis vi skulle opnå besvarelser nok til at kalde stikprøven repræsentativ. Vi har alligevel valgt at udføre databehandlingen, som om vi havde et repræsentativt udsnit af befolkningen. Dog har vi under analysen af resultaterne fra databehandlingen og under diskussionen af disse været meget opmærksomme på, at det meget lave antal respondenter betyder, at de tendenser vi ser, 9/67

20 Folkesundhedsprojekt skal være meget tydeligere før de har nogen statistisk signifikans, end hvis vi havde haft et - gange så stort antal respondenter. Udviklingsprocessen Vi startede med, at to personer udarbejdede et udkast til spørgeskema, som blev præsenteret for hele gruppen. I processen med at udforme spørgeskemaets spørgsmål har vi været meget omhyggelige med at sikre os, at vi stiller spørgsmålene på en meget neutral måde og ikke leder de adspurgte i nogen bestemt retning. Efter respons fra hele gruppen, blev første udgave af spørgeskemaet udformet. Dette blev beskåret i spørgsmål efter indskrænkning af problemformulering ifm. statusseminar. Dette testede vi på venner og familie, uden at opgive svarmulighederne til spørgsmål 3 og 4, hvilket førte til ændringer af svarmuligheder. Ydermere ændrede vi problemformulering igen og udbyggede spørgeskemaet yderligere. Inden det endelige spørgeskema var udfærdiget blev det også testet på vores opponentgruppe og vi gennemgik det med vejleder. Da det endelige spørgeskema var udfærdiget, gik vi fire fra gruppen på gaden i Aalborg, iført t- shirts/trøje med AAU tryk på, i en hel dag og spurgte tilfældige handlende. Det, at vi udfyldte spørgeskemaerne sammen med folk, gjorde, at det tog meget længere tid at udfylde spørgeskemaet end forventet. Dette resulterede i, at vi ikke fik udfyldt så mange spørgeskemaer, som vi havde ønsket. Så denne stikprøve er ikke repræsentativ, men vi vil bearbejde den, som om den var. Analyse af resultater Brugen og forståelsen af GDA mærket i forhold til køn Hos de adspurgte mænd er der 5,7%, som forstår GDA mærket, og 94,3% som ikke forstår det. Ved kvinderne er der,4%, som forstår GDA mærket og 89,6%, som ikke forstår det. Ser vi på fordelingen af mænd og kvinder blandt alle dem, som har forstået mærket, så er 37,5% af dem mænd og 62,5% kvinder. Samlet set er der 7,9% af alle adspurgte, som forstår GDA mærket. Ved brugen af GDA mærket er der 5,% af de adspurgte mænd, som bruger mærket, og 84,9% som ikke bruger det, hvor der ved kvinderne er der 22,9% af de adspurgte, som bruger GDA mærket og 77,% som ikke bruger det. 2/67

21 Folkesundhedprojekt! Kigges der på fordelingen mellem mænd og kvinder, i forhold til om de har svaret ja eller nej til at bruge GDA mærket, så er der 42,% af dem som bruger GDA mærket, der er mænd, og 57,9% der er kvinder. Af alle adspurgte er der i alt 8,8%, som bruger GDA mærket, og 8,2% som ikke bruger det. Ud fra dette ses, at der er en sammenhæng mellem forståelse og brug af GDA mærket, da der procentvis er flere kvinder, som bruger GDA mærket og som forstår det. Brugen og forståelsen af GDA mærket i forhold til alder På graf ses at der i aldersgruppen 8-29 år er der 3,9%, som forstår GDA mærket, og 22,2% som bruger det. Hos de 3-39 årige er der 3% som forstår GDA mærket, og 3% som bruger det. Ved de 4-49 årige er der %, som forstår GDA mærket, men 6,7% bruger det alligevel. Blandt de 5-59 årige er der %, som forstår GDA mærket, men 6,7% bruger det alligevel. Der er % af de 6-69 årige, som forstår GDA mærket, men 7,6% som bruger det alligevel. Hos de 7+ årige er der %, som forstår GDA mærket, og 2% som bruger det alligevel. Graferne skal ses som to separate grafer, da vi ikke ved, om det er de samme personer, som både forstår og bruger GDA mærket. Det, vi kan se ud fra grafen, er, at forståelse og brug ikke følges ad hele vejen op i alder. Hos de 8-29 og de 3-39 følges graferne, men herefter går forståelsen i %, mens aldersgrupperne opefter bruger GDA mærket. Der er et fald fra de 3-39 årige ned til de 5-59 årige, men herefter går grafen for brugen af GDA mærket op igen, og der er flere af de 7+ årige, som bruger GDA mærket end de 8-29 årige. 2/67

22 Folkesundhedsprojekt X-aksen viser aldersgrupper og y-aksen viser procent andelen, som forstår eller bruger GDA mærket i de enkelte aldersgrupper. I grafen vises to individuelle kurver. Der er derfor ikke nødvendigvis nogen sammenhæng imellem de viste resultater. Forstår Bruger % af hver aldersgruppe som forstår/bruger Graf 3 3, 25 22,2 2 2, 6,7 7,6 5 3,9 6, Aldersgrupper Sammenhæng mellem brugen og forståelsen af GDA mærket Ses der på dem, som bruger GDA mærket, så er der,5%, som også forstår GDA mærket, og 89,5% som ikke forstår det. Ved dem, som ikke bruger GDA mærket, er der 7,3% som også forstår det, og 92,7% som ikke forstår det. Ses der på dem, som ikke har forstået GDA mærket, er der 28,3% som bruger det,og 8,7% som ikke bruger det. Hos dem, som har forstået GDA mærket, er der 25% som bruger det, og 75% som ikke bruger GDA. mærket Forståelsen af GDA mærkets enkelte dele Det ses, at,9%, af alle adspurgte, har svaret rigtigt på spørgsmålet om, hvad kcal satsen på GDA mærket fortæller, og 88,% svarede en af de andre valgmuligheder, som ikke er rigtige. Der vides, at 8,8% bruger GDA mærket når de handler, og 8,2% ikke bruger det, når de handler. Ud af dem som bruger GDA mærket, er der 5,8%, som ved, hvad kcal fortæller. Af dem som ikke bruger GDA mærket, er der,%, som ved, hvad kcal 22/67

23 Folkesundhedprojekt! tallet betyder. 46,5% af alle adspurgte har svaret, at kcal tallet på GDA mærket er anvist pr. g ligesom næringsdeklarationen. Der ses på, om folk kender betydningen af GDA mærkets procentsats. Det ses, at af alle adspurgte er der 28,7%, som har svaret det rigtige svar, at procentsatsen fortæller andel af anbefalet dagligt indtag. Af dem som ikke bruger GDA mærket, har 26,8% svaret rigtigt, og af dem som bruger GDA mærket, har 36,8% svaret rigtigt. Kigges der på forskellen, ved dem som bruger GDA mærket, i forhold til dem som ikke bruger GDA mærket, ses det, at 24,% af dem som har svaret rigtigt, bruger GDA mærket, og 75,9% af dem som har svaret rigtigt, bruger ikke GDA mærket. Der er 38,6%, som har svaret, at procentsatsen fortæller varens fedtprocent, ved dem som bruger GDA mærket, er der 26,3%, som tror dette, og af dem som ikke bruger GDA mærket, tror 4,5% dette. Når der ses på portionsstørrelsen og forståelsen af denne, viser vores egen undersøgelse, at 49,5% af alle adspurgte ved, at den rigtige beskrivelse af portionsstørrelsen er, at den varierer fra vare til vare. 8% af dem som har svaret rigtigt, bruger ikke GDA mærket, hvor 2%, af dem som har svaret rigtigt, bruger GDA mærket. Kigges der på dem, som ikke bruger GDA mærket, så er der 48,8%, som har svaret rigtigt, og 24,4% mener, at det er g Hos dem som bruger GDA mærket, er det 52,6%, som ved, at portionsstørrelsen varierer fra vare til vare, og ses der på hvor mange, der har svaret, at det rigtige svar er g, er det 26,3%. Det ses, at der er flere af dem, som bruger GDA mærket, som ved den rigtige portionsstørrelse, i forhold til de adspurgte som ikke bruger GDA mærket. Af alle adspurgte mener 24,8%, at portionsstørrelsen er g, og forveksler måske med næringsdeklarationen. Ved dem, som ikke bruger GDA mærket, har 58,5% svaret, at procentsatsen er udregnet efter en kvinde/2 kcal/generel voksen, som er det rigtige svar, hvor der,af dem som bruger GDA mærket, er 63,%, som har svaret en af førnævnte. Blandt dem, som ikke bruger GDA mærket, er der flest, 39,%, som har svaret generel voksen, og 8,3% som har svaret 2 kcal. Hos dem som bruger GDA mærket, er der 36,8% som har svaret generel voksen, og 26,3% som har svaret 2 kcal. Der er en tendens til, at der er flere af dem, som bruger GDA mærket, som ved det eksakte kcal tal, frem for dem som 23/67

24 Folkesundhedsprojekt ikke bruger GDA mærket, men stadig har størstedelen, af dem som har svaret rigtigt, valgt generel voksen. Vi har valgt at definerer en kvinde/2 kcal/generel voksen som de rigtige svar, da det er dem, som GDA mærket har eller har haft på mærket på fødevarer. Overordnet har 9,8% af alle adspurgte valgt det rigtige svar 2 kcal, og 38,6% har valgt det rigtige svar generel voksen. Den del af GDA mærket som folk har sværest ved at forstå, er hvad kcal tallet fortæller, her er der 46,5% som forveksler den med næringsdeklarationen. Vi ser også, at 24,8% af de adspurgte tror, at portionsstørrelsen er g og forveksler herved også det med næringsdeklarationen. Hvordan anvendes GDA mærket X-aksen viser de forskellige anvendelser af GDA mærket som respondenterne har angivet. y-aksen viser hvor stor en procentandel af dem som bruger GDA mærket, der falder i hver kategori. % af dem som bruger GDA ,9 Tabel 36,8 5,3 Bruger den som vejledning Til at sammenligne produkter Portions størrelser Anvendelse Ud fra tabel kan man se, at 57,89% af dem som bruger GDA mærket, bruger det som vejledning, og 36,84% bruger det til at sammenligne produkter. Det er kun 5,26%, af dem, som bruger GDA mærket, der kigger efter, hvor store størrelserne er på en portion. Dette fortæller os, at de fleste af dem som bruger GDA mærket, bruger det, som folkene bag GDA mærket selv mener, er rigtig. 24/67

25 Folkesundhedprojekt! Respondenternes holdning til optimering af GDA mærket Tabel 2: Ud af x-aksen ser man i procent hvordan de respondenter som bruger GDA mærket gerne vil have mærket forbedret. Y-aksen viser de forbedringsforslag respondenterne har angivet. Tabellen fortæller hvor stor en procent andel der ønsker de forskellige forbedrings forslag. Tabel 2 Andet 2, Forbedrings forslag Synligere Mere simpel Mere oplysning om mærket og på mærket Den er god som den er Mere realistiske portions størrelser 5,3 5,3 5,8 2, 3,6 Kigges der på tabel 2 ses, at 3,6% af dem som bruger GDA mærket, gerne vil have noget mere information om og på mærket. 2,% vil gerne have, at mærket bliver mere synligt % af dem som bruger GDA mærket Tabel 3: X-aksen viser i procent hvilke forbedrings forslag de respondenter som ikke bruger GDA mærket har foreslået. Y- aksen viser de foreslag som de respondenter som ikke bruger GDA mærket har angivet. Tabel 3 Forbedrings forslag Ved ikke Andet Ligeglad Synligere Mere simpel Mere oplysning om mærket/på mærket Den er god som den er Mere realistiske portions størrelser 7,3 8,5 9,8 9,8 2,4 3,7 6, 52, % af dem som ikke bruger GDA mærket 25/67

26 Folkesundhedsprojekt Tabel 3, viser at der er 52,4%, som gerne vil have mere information om mærket og på mærket. I denne kategori er det over halvdelen, som gerne vil have mere information, og dette, tror vi, skyldes, at størstedelen af dem, som ikke bruger GDA mærket (se tabel 4), har begrundelsen, at de ikke interesserer sig for det (23,7%), eller at de ikke kender GDA mærket(2,73%). Tabel 4: X-aksen viser i procent hvilke grunde de af respondenterne som ikke bruger GDA mærket har angivet. Y-aksen viser de angivne begrundelser for hvorfor respondenterne ikke bruger GDA mærket. Begrundelse for ikke at bruge GDA mærket Tabel 4 Den er for indviklet 4,88 Interesserer mig ikke for mærkets betydning 23,7 Jeg går efter anden fødevarer mærkning 4,88 Jeg følger andre råd om kost Jeg kender ikke mærket Jeg bruger varer deklarationen 9,5 2,73 5,85 Andet 7,32 Misvisende Findes ikke på sunde varer 2,44, % af dem som ikke bruger GDA mærket 26/67

27 Folkesundhedprojekt! Eksisterende litteratur om GDA mærket FLABEL projektet I August 28 igangsatte EU, forskningsprojektet, FLABEL (Food Labelling to Advance Better Education for Life). Projektet er et EU finansieret samarbejde mellem European Food Information Council (EUFIC), Aarhus Universitet, University of Surrey, Wageningen University, Agricultural University of Athens, Universität des Saarlandes, University of Warsaw, Dokuz Eylul University, Georg-August-Universität Göttingen, European Association of Craft, Small and Medium size Enterprises (UEAPME), Confederation of Family Organisations in the European Union (COFACE) og supermarkedskæderne Tesco (UK) og Euro Coop. FLABEL projektet har til formål at afdække, hvordan ernæringsmærkninger på fødevarer kan påvirke forbrugernes vaner og valg af fødevarer, samt fødevarerelaterede sundhedsproblematikker; og at udarbejde det videnskabelige grundlag for anvendelsen af næringsinformation på fødevarepakninger, herunder videnskabelige principper, for at vurdere effekten af forskellige ernæringsmærkninger, til fremtidig brug for de europæiske institutioner, fødevareindustrien, små og mindre virksomheder og andre interesserede 23. Projektet er udarbejdet som en samling af undersøgelser, udført uafhængigt af hinanden, som hver især belyser et område af det samlede projektformål. FLABEL projektet offentliggjorde sine endelige resultater i et webinar d. 3 Januar 22, samt i en konkluderende folder (se evt. bilag 5) 24. Samlet set konkluderer projektet: Ernæringsinformation er til stede på langt størstedelen af fødevarer, som sælges i EU. Forbrugerne kan generelt finde ud af at bruge de, på fødevarerne, præsenterede næringsinformationer, i den forstand at de ved at anvende ernæringsmærkningen på produktet, kan rangordne forskellige produkter efter sundhed. De faktorer, som er mest begrænsende for ernæringsmærkningernes mulighed for at påvirke forbrugernes adfærd, er: manglende motivation for at anvende ernæringsmærkninger, og manglende opmærksomhed omkring ernæringsmærkerne fra forbrugernes side. Den bedste måde, at optimere forbrugernes opmærksomhed omkring ernæringsmærkninger på, er at præsentere informationer om vigtige næringsstoffer og 27/67

28 Folkesundhedsprojekt energi på forsiden af fødevarepakninger på en konsekvent måde, så informationerne præsenteres ens på alle produkter. En ledsagende mærkning, som på meget simpel vis fortæller noget om varens sundhed, kan være med til at øge motivationen for at anvende ernæringsmærkninger. Tilgængelighed af ernæringsinformation I en analyse, af forekomsten af ernæringsmærkninger på fødevarer solgt i de 27 EU lande og Tyrkiet, fandt man, at 85% (gennemsnit af andelen i alle 27 EU lande og Tyrkiet) af over 37. undersøgte produkter (fordelt på 5 produktkategorier: morgenmadscerealier, læskedrikke med brus, søde kiks/småkager, yoghurt, færdigpakkede måltider(køl)) var påtrykt en eller anden form for næringsinformation på bagsiden af pakningen. 48% af produkterne havde næringsinformation på forsiden af pakningen 25. Brugen af ernæringsinformation En undersøgelse af britiske forbrugeres indkøbsvaner, foretaget i 3 større supermarkeder i England i 29 (under FLABEL projektet), viste ved observation, at forbrugere i gennemsnit brugte 29 sekunder, på at undersøge hvert produkt de købte. Ved efterfølgende interview af de observerede svarede 27% ja, til at de havde kigget på ernæringsinformationen, på det første produkt de puttede i kurven, i den afdeling af supermarkedet, hvor de blev observeret. Respondenterne blev herefter spurgt, hvor ofte de generelt kigger på ernæringsinformationen, når de køber produkter i samme kategori. Hertil svarede 47,4%, at de altid eller ofte kigger efter ernæringsinformation ved køb af varer af samme kategori. Efterfølgende sammenholdelse af svarene, fra disse to spørgsmål, tyder på, at der generelt er en overrapportering på ca. 5%, når man spørger forbrugerne, om de generelt kigger på ernæringsinformationerne. Disse fund er i overensstemmelse med, at andre undersøgelser, baseret på retrospektiv selvrapporteret adfærd, generelt rapporterer tal, for andelen af forbrugere som altid eller ofte anvender ernæringsinformationer, der ligger noget over 27% Andelen af forbrugere, som kiggede efter ernæringsinformationerne på produktet, varierede meget mellem forskellige produktkategorier. Undersøgelsen konkluderede, at forbrugerne i højere grad kigger på ernæringsinformationen, når de køber et produkt, som i forvejen opfattes som værende sundt (produktkategorierne yoghurt og morgenmadsprodukter lå højest, mens konfekt lå lavest). 28/67

29 Folkesundhedprojekt! GDA mærket var, efterfulgt af næringsdeklarationen og trafiklys mærket (bruges ikke i DK), den hyppigste kilde til ernæringsinformationer. GDA mærket blev nævnt hyppigere hos ét af de 3 supermarkeder, hvor supermarkedets egen produktserie var mærket med GDA, samt i de produktkategorier som domineres af store multinationale selskaber, der ligeledes anvender GDA mærket på sine produkter. Hos et andet af de 3 supermarkeder, som anvendte trafiklys mærket på sin egen produktserie, var trafiklys mærket den hyppigste kilde til ernæringsinformationer 24, 28. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at ca. en tredjedel af de britiske forbrugere kigger på ernæringsinformationerne, når de beslutter, hvilket produkt de skal vælge, men at de har en tendens til at angive, at de kigger på ernæringsinformationerne oftere, end de reelt gør. Forbrugerne kigger efter ernæringsinformationerne oftere, når de skal vælge et produkt fra en produktkategori, som generelt opfattes som sund, end når de skal vælge fra en produktkategori, der generelt opfattes som usund. Hvilken mærkning forbrugerne anvender som kilde til de næringsinformationer, de ønsker oplysning om, afhænger i høj grad af, hvilken mærkning der er tilgængelig på produktet. Dog tyder den høje rapportering om brug af GDA mærket på, at placeringen af ernæringsinformationerne også har en betydning, da hele eller dele af GDA mærket ofte anvendes som Front Of Pack mærke (UK er underlagt EU lovgivningen om ernæringsmærkning, som kræver at næringsinformation pr. g/ml skal være til stede, hvis der anvendes andre ernæringsmærkninger) Forståelse af GDA mærket Respondenterne fra føromtalte undersøgelse, omhandlende britiske forbrugeres indkøbsvaner, blev efterfølgende bedt om at udfylde et spørgeskema hjemme og efterfølgende indsende dette. Spørgeskemaet indeholdt bl.a. spørgsmål omkring respondenternes konceptuelle forståelse af mærkets opbygning og substantielle forståelse af Front Of Pack mærkerne: GDA mærket og trafiklys mærket, samt spørgsmål, som skulle afdække respondenternes evne, til at vurdere den relative sundhedsværdi af et produkt ud fra oplysningerne på Front Of Pack mærkerne. Spørgsmålene, til at afdække respondenternes konceptuelle forståelse, var udformet som et multiple choice spørgeskema, med spørgsmål om betydningen af forskellige enkeltdele af GDA (og trafiklys) mærket. Resultaterne viste, at 6% kunne identificere GDA 29/67

30 Folkesundhedsprojekt mærket, som værende en guide til den maksimale daglige indtagelse af kalorier og nogle specifikke næringsstoffer (som fedt, sukker og salt). 47% vidste, at GDA er angivet pr. portion. 89% vidste at GDA for fedt på 7 g betyder, at en gennemsnitlig voksen maksimalt bør indtage 7 g fedt pr. dag. I den substantielle undersøgelse blev respondenterne præsenteret for billeder af pakkerne fra 3 færdigretter og herefter bedt om at udrede en række oplysninger, som f.eks. hvilken af de 3 retter der indeholdt den største mængde mættet fedt pr. portion, færrest kalorier pr. g, hvilken der havde det højeste GDA for sukker, og hvilken der ville bidrage med mere end halvdelen af GDA mærket for fedt. Andelen af respondenter som svarede korrekt på disse spørgsmål varierede mellem 72% og 92% for de 3 færdigretter. Respondenterne blev, i samme forbindelse, bedt om at angive den korrekte fortolkning af et enkelt GDA mærke, blandt flere svarmuligheder. 74% kunne identificere den korrekte fortolkning. Yderligere blev respondenterne, ud fra GDA mærkerne fra et morgenmadsprodukt, en læskedrik og en yoghurt, bedt om at angive, om indtagelse af en portion af hver af produkterne på samme dag ville medføre, et sukkerindtag der var lavere, lig med eller højere end GDA for sukker. 76% besvarede dette spørgsmål korrekt. Slutteligt blev respondenterne bedt om at udpege det sundeste produkt, først på baggrund af billeder af 3 virkelige produkter (inklusive et ud af 3 Front Of Pack mærker (GDA mærket, trafiklys mærket eller en kombination). For alle 3 Front Of Pack mærker kunne mellem 83% og 88% identificere det sundeste produkt. Herefter skulle respondenterne udpege det sundeste af 2 fiktive produkter, hvor kun Front Of Pack mærket (samme type for de to sammenlignede produkter) blev stillet til rådighed, og hvor det ene Front Of Pack mærke dominerede det andet ved kun at være højere i indhold af fedt, mættet fedt og kcal. Her var mellem 78% og 88% i stand til at identificere det sundeste produkt. Resultaterne viser, at der, blandt de britiske forbrugere, generelt er en høj grad af konceptuel forståelse af GDA mærket. Dog er der en mindre god forståelse af GDA mærkets angivelse af næringsindhold pr. portion, end for resten af mærkets udformning, 3/67

31 Folkesundhedprojekt! og en forholdsvis stor del af respondenterne havde ikke en forståelse af, at GDA mærket er ment som en vejledning. Ifølge undersøgelsen af respondenternes substantielle forståelse er de fleste af de britiske forbrugere også fint i stand til at anvende GDA mærket til at udlede oplysninger, som kan bruges til at sammenligne produkter af samme varekategori, og de fleste kan finde ud af at udvælge det sundeste alternativ mellem 2-3 produkter på baggrund af informationerne i GDA mærket. Dog siger undersøgelserne ikke noget om, hvorvidt forbrugerne vil være i stand til at identificere og bearbejde relevante oplysninger og foretage en produktsammenligning i løbet af den tid der reelt bruges på at udvælge et produkt i en virkelig indkøbssituation (førnævnte gennemsnitligt 29 sekunder). Rapport til det brittiske Foods Standards Agency I Storbritannien har de et agentur under regeringen, der hedder Food Standards Agency (FSA). De siger, at de arbejder en armslængde fra regeringen, da de ikke skal stå til rådighed for den politiske dagsorden, men er frie til at fremlægge de problemer, de synes er vigtige. FSA har ansvaret for fødevaresikkerhed og hygiejne. I Skotland, Nordirland og Wales har de også ansvaret for fødevaremærknings politik. I England har Department of health ansvaret for fødevare politikken og derunder fødevaremærkningen, regeringen i Wales har kun ansvaret for fødevarepolitikken. FSA har fået lavet en undersøgelse med titlen: Comprehension and use of UK nutrition signpost labelling schemes. De har fået British Researche Market Bureau (BRMB) i samarbejde med The Food, Consumer Behaviour and Health Research Centre at the University of Surrey til at udarbejde denne undersøgelse. Derudover har de fået et uafhængigt project management panel til at lede forskningen for at sikre integriteten og robustheden af studiet 29. De er nået frem til, at selvom forståelsesniveauet af Front Of Pack mærker generelt er højt, så er de mange forskellige ernæringsmærker med til at forvirre folk og gøre det meget besværligt at sammenligne produkter. De foreslår, at der laves et fælles mærke, der bruges på alle produkter, så man bliver fri for alle de forskellige mærker. Yderligere foreslår de, at det skal være et mærke, der er kombineret af trafiklys mærkets farver, noget tekst (høj, middel eller lav) og %GDA. 3 3/67

32 Folkesundhedsprojekt Måden, hvorpå dataene er kommet til, er ved kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. De kvalitative undersøgelser gik ud på, at følge forbrugerne i butikken mens de købte ind. Forbrugerne fik ikke fortalt, hvad forskerne kiggede efter, men at de bare skulle tænke højt. Herefter blev de bedt om at vælge det sundeste produkt fx i pizza afdelingen. Det var ikke for at se, om de kunne svare rigtigt, men for at finde ud af hvordan forbrugerne træffer sådanne valg. Derudover spurgte de også folk, der lige havde købt ind, hvordan de havde valgt de produkter de havde i posen. De spurgte også en gruppe folk, der var kommet hjem med deres vare, hvorfor og hvordan de havde brugt Front Of Pack mærkerne, og om de brugte det i planlægningen af deres måltider. Derudover fik de 2932 svar i deres omnibus undersøgelse, og de benyttede sig også af dybdegående interview. De har også fundet ud af, at uanset om der bliver et enkelt fælles mærke, vil der være mange andre ting, der påvirker forbrugernes valg som for eksempel pris. Der er evidens for, at nogle samfundsgrupper har svære ved at forstå mærkerne end andre samfundsgrupper. De slutter af med at sige, at generelt er forståelsen af mærkerne høj, og derfor mener de, at der er et godt grundlag for Front Of Pack mærker. 3 Undersøgelsesholdet for FSA satte sig for at undersøge, hvilket ernæringsmærke der gjorde forbrugeren bedst i stand til at fortolke næringsindholdet i fødevarerne. I år 28 havde BRMB (British Researche Market Bureau) undersøgt dette uden at komme til en konklusion. Derfor valgte de at lave følgende undersøgelse, der fokuserede på tre områder: vurdere niveauet for hvert næringsstof i et produkt, vurdere overordnet hvor sundt et produkt er og sammenligne to produkter (tredje område er for at se, hvilke forhindringer der er ved at sammenligne produkter). FSA undersøgelsen har vist, at ernæringsmærkerne har en klar indflydelse på forståelsen af hvor sundt et produkt er og niveauet af næringsstoffer i et produkt. De startede med at undersøge, hvor mange der kunne angive det korrekte næringsstofindhold og vurdere hvor sundt et produkt er uden Front of Pack ernæringsmærker. 6% kunne angive det korrekte næringsstofindhold, og 57% kunne vurdere sundheden af et produkt uden Front Of Pack mærker. Efterfølgende har de tilføjet tekst, trafiklys mærket eller %GDA, for at se om de har øget forståelsen. Resultaterne af dette kan ses i tabel fra FSA rapporten: 3 32/67

33 Folkesundhedprojekt! Tabel Individuel evaluering af næringsindhold Overordnet evaluering af sundheden af et produkt Tekst 5pp 8pp Trafiklys 3pp 5pp %GDA 2pp pp Bidrager elementer af mærket til forståelsen (pp = procent point forøgelse i forståelsen af mærket, sammenlignet med mærker hvor elementet ikke er tilstede) I tabel kan man se, at en tekstdel, tilføjet til et mærke, er det, der øger forståelsen mest, hvor %GDA har den mindste effekt ud de tre. Denne undersøgelse siger dermed, at det er bedre at have tilføjet nogle Front Of Pack mærker frem for bare at have en næringsdeklaration. 3 Der er også blevet undersøgt, om kombinationer af elementer fra de tre mærker var endnu bedre. Resultatet vises i følgende tabel fra FSA rapporten 3 Tabel 2 Individuel evaluering af næringsindhold Overordnet evaluering af sundheden af et produkt TL & %GDA 6pp 7pp Tekst 7pp pp Tekst & %GDA 8pp 9pp Tekst & TL 9pp 4pp* Tekst, TL and %GDA pp* 2pp* Bidrager elementer af mærke til forståelsen (pp er procent point forøgelse i forståelsen, sammenlignet med mærker hvor elementet ikke er tilstede kun signifikant forøgelse vist) * der er betydeligt større forøgesle end kombinationen af TL (trafiklys) & %GDA mærket 3 33/67

34 Folkesundhedsprojekt Udbyttet af disse tal er, at der kan ses en bedre forståelse af sundhed og næringsindhold, når der er tale om en kombination af trafiklys mærket og tekst. Selvom trafiklyset, tekst og %GDA er gode kombineret i et mærke, er deres individuelle tilstedeværelse på produkterne til forvirring for forbrugerne, hvilket tyder på, at hvis man standardiserede et mærke, ville det fremme brugen af Front Of Pack mærket. Ifølge undersøgelsen, er der ikke nogen evidens for at kombinationen af alle tre mærker i et ville skabe nogle problemer for forbrugeren i form af misforståelser. Forbrugerne kan, med det kombinerede mærke, selv bestemme i hvilken form, de vil have informationerne. Hvilket burde gøre det nemmere at sammenligne produkter og tage det sunde valg. Som det er nu, finder forbrugerne det meget forvirrende med de forskellige mærker; det er svært at sammenligne produkter og i det hele taget svært at finde rundt i de mange mærker. Mærket ville passe på en bred målgruppe, da det har vist sig, at %GDA mest er for dem, der i forvejen har viden omkring næring i kosten, trafiklyset er for dem, der gerne vil have informationerne hurtigt og nemt, og tekst er for dem, der ikke synes de kan fortolke farverne, næringsdeklarationen og %GDA. 3 8% af de adspurgte i undersøgelsen af FSA siger, at de har set Front Of Pack mærker. 58% siger, at de har brugt mærkerne før. Dette skal dog tages med en vis usikkerhed, da folk ved, hvad der er socialt accepteret adfærd, og derfor ved, hvad det rigtige svar er. Forbrugerne har en tendens til at tage et automatisk valg, når de handler ind. Når de bliver spurgt, hvorfor de netop valgte det pågældende produkt, så rationalisere de og finder en begrundelse for deres valg, der ikke nødvendigvis er sandt. Dette vil medføre, at der er en overrapportering af brugen af de forskellige Front Of Pack mærker. 3 FSA undersøgelsen har vist, at forbrugerne kigger på ernæringsmærkerne, hvis de skal købe en vare for første gang, købe ind til børn, sammenligne produkter, når de prøver at reducere deres indtag af fx. fedt eller salt, ofte i relation til helbredsproblemer som hjerte-kar sygdomme eller øget fokus på sundhed og vægt 3. Selvom dem der har en interesse i at spise sundt, generelt er større forbrugere af Front Of Pack mærkerne, så er det også dem, der er sikre i, hvad der er sundt og derfor ikke føler, at de har brug for at kigge på ernæringsmærker. De mennesker, der ikke går op i at spise sundt, bruger dem ikke. Nogen med den begrundelse, at der ikke er nogen der skal prøve og kontrollere 34/67

35 Folkesundhedprojekt! deres adfærd 3. Ifølge Klaus G. Grunert er undersøgelsen, foretaget af EUFIC & MAPP centret under FLABEL projektet, nået til en lignende konklusion 4. Yderligere et problem med ernæringsmærkerne er, at nogle folk ikke stoler på dem, da de mener, at virksomhederne manipulerer med mærkerne så informationerne kommer til at fremstå mere favorable. 3 FSA undersøgelsen siger desuden, at forbrugerne kan bruge mærkerne ubevidst. Altså kan det være, at de bare ser farven på trafiklys mærkettrafiklys mærket og ubevidst tager stilling til varen. Det betyder, at der kan være flere, der bruger GDA mærket, uden at vi ved det og dermed være mere gavnlig end først antaget. 3 Undersøgelsen foretaget af FSA mener, at der er nogle barriere i brugen af Front Of Pack mærker, der skal fjernes for at øge forståelsen. F.eks. eksterne faktorer, faktorer uden for forbrugeren, som emballagen, hvor der sker for meget på så forbrugeren overser Front Of Pack mærket. De adspurgte foreslog, at mærket blev større, så det var lettere at se. Interne faktorer, altså de faktorer hvor det gælder hver individuel persons evne til at forstå mærker, kan være, som nævnt tidligere, de socialgrupper, der kan forhindre nogen i at forstå mærkerne. Forbrugerne ved ikke nok om næring i maden generelt. Baggrunden, for at forbrugerne kan bruge mærkerne til noget, er, at de i det hel taget forstår, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Det har vist sig, at der er en manglende basisviden for næringsstoffer i maden, og de har derfor ikke den fornødne baggrund, til at vurdere, om det, der står på næringsdeklarationen er sundt for dem eller ej. Selv for dem der bruger mærkerne er alle ikke i stand til at forstå næringsstofferne i maden. Hvilket er et problem for brugen og forståelsen af mærkerne. 3 FSA undersøgelsen siger også at præference og forståelse ikke hænger nødvendigvis sammen, da forbrugerne kan foretrække et mærke, da de formoder, at de har forstået mærket korrekt, og derfor bliver ved med at kigge på det. Derudover kan de også blive tiltrukket til et mærke, fordi det er iøjnefaldende og vælge derfor at bruge det mærke uden helt at forstå det. 3 35/67

36 Folkesundhedsprojekt GDA mærket i Danmark Professor ved handelshøjskolen i Aarhus og leder af MAPP centret, Klaus G. Grunert, henviser, i en høring afholdt af Teknologirådet for folketingets fødevareudvalg i 29, til en større undersøgelse, foretaget af EUFIC(European Food Information Council) og MAPP centret, om brug af ernæringsdeklarationer i seks EU-lande (Storbritannien, Tyskland, Polen, Ungarn, Frankrig og Sverige) 4. Ifølge Klaus G. Grunert konkluderer denne undersøgelse blandt andet at: Mere end 8% af de britiske respondenter svarede, at de havde set GDA mærket, tallene for Tyskland, Polen, Ungarn og Frankrig lå på omkring 6%, og kun Sverige lå lavere med 4%. I Sverige rapporterede 95% på den anden side at de kendte til nøglehulsmærket. På tværs af landene kunne mindst halvdelen af respondenterne svare korrekt på et antal spørgsmål, der testede for en korrekt tolkning af GDA mærkets information (substantiel forståelse). Når respondenterne blev bedt om at udpege det sundeste produkt blandt to produkter, som kun blev beskrevet ved hjælp af deres GDA information, svarede størstedelen af dem korrekt (disse resultater er blevet repliceret i Danmark gennem en undersøgelse som Dansk Industri fik gennemført). Når respondenterne fik tre konkrete produkter, som havde et GDA mærke på forsiden, fra samme produktkategori, at vælge imellem kunne mere end 7% af respondenterne i Frankrig, Tyskland og Storbritannien korrekt udpege det sundeste produkt, og cirka 5% i Ungarn, Polen og Sverige På baggrund af dette mener vi, at det vil være rimeligt at antage, at selvom de beskrevne undersøgelser, foretaget for FSA og FLABEL projektet, er foretaget på forbrugere i Storbritannien, vil resultaterne være anvendelige i forhold til at vurdere danske forbrugeres evne til at forstå og anvende GDA mærket. Her skal dog tages hensyn til, at GDA mærket ikke findes på produkter i Danmark i samme udstrækning som i Storbritannien, så resultater for hvor stor en andel af forbrugerne der anvender GDA mærket i praksis (både selvrapporteret og observeret), vil sandsynligvis være lavere i Danmark. 36/67

37 Folkesundhedprojekt! Forslag til krav til ernæringsmærker I føromtalte høring, afholdt af Teknologirådet for folketingets fødevareudvalg i 29, udtaler Morten Strunge Meyer fra Kræftens Bekæmpelse, at en fælles ernæringsmærkning, som anvendes på alle fødevarer, som minimum bør opfylde kravene -4, som er ufravigelige. Udover de 4 ufravigelige krav bør en god mærkningsordning, ud fra et ernæringsfagligt synspunkt, yderligere opfylde punkterne Skal objektivt og reelt kunne vejlede forbrugerne til at vælge sundere produkter. 2. Skal give maksimal tilskyndelse til fødevareproducenterne til at udvikle nye og sundere produkter og ikke mindst forbedre eksisterende produkter. 3. Skal være så enkel, at den hurtigt kan afkodes af forbrugerne. Indkøb er en rutineopgave, hvor der sjældent bruges mere end et par sekunder på at vælge ét produkt frem for et andet og 4. Skal være uafhængig af standardportioner. 5. Mærket skal tydeligt skelne mellem sundt og usundt. 6. Mærket skal muliggøre sammenligning af produkter på tværs af fødevarekategorier. 7. Positiv ernæring bør være en central del af mærkningen. 4 Heraf er punkterne 2,3, 5 og 6 samstemmende med FLABEL projektets konklusion om, at det vil være fordelagtigt at anføre en simpel, fælles, Front Of Pack mærkning på forsiden af fødevarepakninger, som er nemt og hurtigt at aflæse, giver en information om produktets overordnede sundhedsværdi, og som vil kunne motivere forbrugeren til at træffe et sundere valg, samt kunne motivere fødevareproducenter til at udvikle sundere produkter og optimere på allerede eksisterende produkter. 37/67

38 Diskussion GDA mærkets udformning Der er to rent tekniske mangler i udformningen af GDA mærket, som gør mærket mindre anvendeligt i nogen grad. Det første problem består i, at der på gdainfo.dk står: GDA værdierne er defineret på grundlag af de officielle kostanbefalinger fra flere europæiske lande, inklusiv de nordiske lande, EU og WHO. 6. På gdainfo.dk findes ingen links til at finde disse officielle kostanbefalinger, og umiddelbart er det ikke muligt at finde ud af lige nøjagtig hvilke anbefalinger, der er brugt. Der findes heller ingen steder nogen beskrivelse af, hvordan de fra anbefalingerne er kommet frem til referenceværdierne, som de arbejder med. I Deutschen Gesellschaft für Ernährung e. V. kritiseres GDA mærket lige nøjagtig for denne uklarhed omkring, hvor disse referenceværdier kommer fra. De officielle kostanbefalinger fra EU er udarbejdet således, at der er vejledninger for hvert køn, hver alder (i hele år), sammenholdt med højde, vægt og aktivitetsniveau 8. Der mangler simpelthen tilgængelig information om, hvordan de er kommet fra så mange vejledninger til en generel vejledning. Derudover er der modstridende vejledning i forskellige lande i Europa, fx anbefales i Danmark gennem de 8 kostråd, at man bør spise 6g frugt og grønt om dagen 3, hvorimod der i England anbefales at man spiser 4g 32. Der mangler information omkring hvordan de har valgt, hvilke af disse anbefalinger de går ud fra. Uden denne info er det ikke muligt at vide, hvordan kostanbefalingerne er udformet, og hvorfor de er udformet således. Dette gør, at det i princippet ikke er til at vide, om der er tilstrækkelig evidens, for at det er en brugbar vejledning, der er i GDA mærket. Det andet problem omhandler udformningen af referenceværdien for sukker. Som nævnt, kritiserer Forbrugerrådet GDA mærket for ikke at skelne mellem tilsat sukker og naturligt sukker. Indtaget af tilsat sukker bør ikke overstige % af energien ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger. Der er ingen begrænsning sat på indtaget af naturligt sukker, da Nordiske Næringsstofanbefalinger ikke ønsker at sætte begrænsninger på indtaget af frugt, mv. 4. Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt Fra GDA mærkets side argumenteres for, at man ikke behøver skelne mellem tilsat sukker og naturligt sukker, da der er samme mængde energi i begge dele, i stedet 38/67

39 Folkesundhedprojekt! refererer de til totalsukker 33. Det vejledende daglige indtag for sukker stemmer altså ikke overens med de Nordiske Næringsstofanbefalinger. Der hvor det bliver et markant problem, er i procentsatsen, da GDA mærket arbejder med et maksimalt totalsukkerindhold på 9g. De Nordiske Næringsstofanbefalinger lyder på maksimalt 5g. tilsat sukker 33. Værdien for totalsukkerindhold er altså næsten dobbelt så stor som værdien for tilsat sukker. Det betyder, at procentdelen af det vejledende daglig indtag for totalsukker vil være næsten halveret i forholdet til den tilsatte sukker værdi. Herved bliver procentsatsen for lille og kan vildlede 4. Fastsættelsen af totalsukkerindholdet på 9g er desuden bl.a. lavet ud fra udregninger omkring procentdel sukker i hhv. frugt og grønt. Disse udregninger er lavet ud fra den europæiske vejledning om et dagligt indtag af frugt og grønt på 4g Resultatet er, at i det anbefalede daglige sukkerindtag kommer 28g fra frugt og grønt 33. De 8 kostråd anbefaler et dagligt indtag på 6g 3. På gdainfo.dk står der: I Danmark anbefales 6g frugt og grønt om dagen, men det faktiske indtag ligger tættere på 4g om dagen (Danskernes kostvaner 2-22), så den europæiske beregning af sukker fra frugt og grønt synes at være fornuftig 33. Eftersom GDA mærket står for vejledende dagligt indtag, bør deres referenceværdier bygge på det vejledende og ikke det faktiske indtag. Herved stemmer GDA mærkningen ikke overens med de 8 kostråd, men den stemmer heller ikke overens med selve princippet i mærkningen, nemlig at den skal vejlede om, hvordan det daglige indtag af sukker bør være. I praksis betyder det, at en person, der passer til referencepersonen, som indtager de af kostrådene anbefalede 6g frugt og grønt om dagen og samtidig ikke indtager mere end 62g. sukker derudover, alligevel vil overskride det anbefalede daglige sukkerindtag. Kort sagt: en referenceperson, der følger de 8 kostråd og de Nordiske Næringsanbefalinger vil overskride det anbefalede daglige sukkerindtag. Sammenligning af resultater fra egen undersøgelse og eksisterende litteratur om GDA mærket Vores egen undersøgelse, af voksne danskeres konceptuelle forståelse for og anvendelse af GDA mærket, viser, at der blandt voksne danskere generelt er en meget ringe forståelse af, hvad mærkets enkeltdele betyder, og hvordan disse skal tolkes (spørgeskema, spørgsmål 4-6). Andelen af rigtige svar på disse spørgsmål lå mellem.9% 39/67

40 Folkesundhedsprojekt og 58,4%, og kun 7,9% forstår alle dele af mærket som helhed. Til sammenligning med resultaterne fra de undersøgelser fra FLABEL projektet, som er gennemgået, er disse tal meget lave. I disse undersøgelser lå andelen af korrekte svar på konceptuelle spørgsmål mellem 47% og 89%. Der er dog sammenfald mellem resultaterne, idet det i begge undersøgelser er spørgsmålet, som tester for forståelsen af, at GDA mærket angives pr. portion, som opnår lavest andel af korrekte svar. At undersøgelsen, fra FLABEL projektet generelt angiver en langt højere grad af forståelse end undersøgelsen i dette projekt, er naturligvis påvirket af, at spørgsmålene ikke er udformet ens. En anden væsentlig forskel er, at FLABEL projektet benyttede sig af et multiple choice spørgeskema, som respondenterne selv skulle udfylde derhjemme, og at vi benyttede et spørgeskema, som blev udfyldt uden, at respondenterne var forberedt på at skulle svare på spørgsmål omkring ernæringsmærkninger. Vi mener, at vores spørgeteknik dermed er mere sammenlignelig med en virkelig indkøbssituation, hvor forbrugere bruger relativt kort tid (gennemsnitligt 29s) på at beslutte at købe et produkt, fordi respondenten afkræves et umiddelbart svar og ikke kan bruge ubegrænset tid på at overveje sit svar. Derudover anvendte vi i spørgsmålene 3 og 4 åbne spørgsmål uden at give respondenterne svarmuligheder, hvilket ikke gav dem mulighed for at vælge et svar, fordi de fandt det mere sandsynligt end de andre svarmuligheder uden reelt at kende det rigtige svar. Vores undersøgelse viste, at andelen af respondenter, som forstår GDA mærket i sin helhed, defineret ved at respondenterne har forstået det samlede mærke, hvis de forstår meningen med alle enkeltdelene af mærket (altså har svaret rigtigt på spørgsmålene 3-6 i spørgeskemaet), kun er 7,9%. Ingen af de undersøgelser, som vi tidligere har gennemgået, angiver, på samme måde, hvor stor andel af respondenterne, der har svaret korrekt på alle spørgsmål omkring forståelsen af enkeltdele af GDA mærket, men generelt rapporterer de en meget høj grad af forståelse. Til at vurdere respondenternes evne til at anvende informationerne i GDA mærket, har de gennemgåede undersøgelser valgt at undersøge, hvorvidt respondenterne var i stand til at sammenligne 2-3 produkter, som ligner hinanden, og udvælge det sundeste. 4/67

41 Folkesundhedprojekt! Undersøgelserne viser, at respondenterne generelt ikke har problemer med dette. Dog er det værd at bemærke, at disse undersøgelser også er foretaget i form af et spørgeskema, og at tiden der er brugt på at besvare dette, og måden hvorpå vurderingen er foretaget, derfor ikke er ret sammenlignelig med en realistisk indkøbssituation. I vores egen undersøgelse fandt vi, at 8,8% af de adspurgte selv oplyser, at de nogle gange eller altid bruger GDA mærket til at indhente ernæringsinformation om et produkt. De gennemgåede analyser finder, at 27% af respondenterne, ved et interview foretaget i en indkøbssituation, oplyste, at de havde kigget på ernæringsinformationerne, på det produkt, de senest havde valgt at købe. Undersøgelser, som anvender retrospektiv selvrapporteret adfærd til at besvare samme spørgsmål, finder, at næsten dobbelt så mange siger, at de altid eller ofte kigger på næringsinformationerne, men at der er en generel tendens til ca. 5% overrapportering i sådanne selvrapporterende undersøgelser. Resultaterne fra vores egen undersøgelse er ikke umiddelbart sammenlignelige med de undersøgelser, vi har kigget på, da de har spurgt til næringsinformationer generelt, mens vi har spurgt til GDA mærket alene. Resultaterne lader dog til at pege i den samme retning. I analysen, af resultaterne fra vores egen undersøgelse, finder vi, at den alderskategori, hvori flest respondenter har svaret, at de bruger GDA mærket, når de køber ind, og hvor forståelsen af GDA mærket var højest, er de 3-39 årige. Den gennemgåede undersøgelse fra FSA konkluderer, at folk i højere grad kigger på ernæringsmærkninger, når de køber ind til børn. Ifølge danmarks statistik var andelen af 3-39 årige kvinder, der har børn, i 2 gennemsnitligt ca. 75% 34 (se desuden bilag bilag 3, s. 93). Dette indikerer, at de fleste danskere i aldersgruppen 3-39 år har børn. Ud fra disse oplysninger, ser det ud som om, der muligvis er en sammenhæng mellem, at folk generelt begynder at interessere sig for og anvende ernæringsmærkninger, når de får børn. Vi mener, at det kunne være interessant at undersøge nærmere, hvorvidt denne sammenhæng rent faktisk eksisterer. Hvis det er tilfældet, vil ernæringsmærkninger potentielt kunne være et værdifuldt redskab til at standse fedmeepidemien, for eksempel ved at tilpasse ernæringsmærkninger, så de kunne anvendes til at vejlede omkring børns 4/67

42 Folkesundhedsprojekt energi- og næringsbehov, og så de blev mere målrettet mod at motivere og vejlede børnefamilier til at vælge en sund kost. I Ernæringsrådets rapport fra 23, om fedmeepidemien, skrives vedrørende virkemidler til forebyggelse af overvægt, følgende: Det er arbejdsgruppens indstilling, i overensstemmelse med vurderingen i andre lande, at den største gevinst inden for forebyggelse vil være at rette initiativerne primært mod børn og unge (og deres familie), da det vurderes at være lettere at påvirke livsstilen hos børn og unge, samt at forebyggelse i den aldersgruppe også er en forebyggelse af overvægt og fedme i voksenalderen. Kritik af GDA mærket Vildledende informationer i forhold til børns ernæringsbehov Ifølge vores analyse af andre undersøgelser bliver %GDA brugt i situationer, hvor der købes ind til børn 3. Dette er problematisk, da GDA mærket er lavet til at passe til gennemsnittet af, hvad voksne har brug for. Mange er også af den overbevisning, at børn skal have flere kcal end voksne, fordi børnene vokser. I realiteten skal børn have færre kcal end voksne 35. Det vil betyde, at børn ville få ekstra mange kcal, der ville få den igangværende fedmeepidemi til at udvikle sig. Fx hvis et barn på 6-9 år drikker 25mL cola, hvor en voksen ville få dækket 29% af det daglige indtag, ville et barn få dækket 59% af det daglige indtag 4. Det er en væsentlig forøgelse af kcal indtaget for et barn. Portionsstørrelser Vores egen undersøgelse viste, at de personer, der har svaret forkert i spørgeskemaet på spørgsmålet om, hvor stor portionsstørrelsen er, ifølge GDA mærket, har svaret g. Dette kan være fordi de forveksler den med næringsdeklarationen, eller at de er vant til, at det står i g. Portionsstørrelserne er sommetider for urealistiske, og det kan vildlede forbrugeren, så de tror, at produktet er sundere, end det er. Problemet opstår, hvis de tror, at en portion er g, så vil forbrugeren fejlagtigt tro, at de eksempelvis kan spise godt 2 Guldbarer på 45g før, de har indtaget en portion. Hvorimod en portion Guldbar er 25g. Forbrugeren kan også antage, at en portion er en enkelt pakning af produktet som f.eks. førnævnte eksempel med Guldbaren, de vil så have indtaget næsten dobbelt 42/67

43 Folkesundhedprojekt! portion 4. Det gør mærket utroværdigt, da det får varen til at fremstå sundere end den er. Det er argumenterne for, at man ikke burde basere et mærke på en standard portion. GDA mærkets referenceperson Definitionen på GDA mærkets reference person er en kvinde, der skal indtage 2 kcal pr. dag. De skriver, at man skal huske, at en mand skal have lidt mere og børn lidt mindre. Derudover afhænger det også af aktivitetsniveau, stofskifte og alder. Det er fint, at de oplyser det på hjemmesiden, men folk ved bare ikke, at GDA mærket bygger på en gennemsnitlig kvindes energibehov, når de skal bruge det i supermarkedet. For at alle så skulle kunne bruge det, skal der være en for kvinder, børn i forskellige aldre, mænd og ældre. Det ville slet ikke være realistisk, at komme alle de mærker på et produkt. Derfor er det meget begrænset, hvem der kan bruge den til vejledning. Optimering af GDA mærket Ud fra vores egen undersøgelse ser vi, at de fleste forbrugere, som bruger GDA mærket, gerne vil have noget mere oplysning på mærket og omkring mærket, derudover vil en del også gerne have, at mærket er mere synligt. Hos dem, som ikke bruger GDA mærket, er det over halvdelen, som ønsker at få mere oplysning på og om mærket, og kun knap % ønsker, at mærket bliver mere synligt. Hvis vi så ser på, hvorfor de, som svarer nej til at bruge GDA mærkningen, ikke bruger den, så ser vi i vores analyse af egen undersøgelse, at næsten halvdelen enten ikke interesserer sig for mærket, eller ikke kender det. Ud fra vores egen undersøgelse ses en tendens til, at folk først og fremmest har behov for mere information omkring mærket, men at det også er nødvendigt at lave mærket mere synligt på fødevarerne, enten ved at lave front mærket større og mere centralt, eller ved at give front mærket nogle stærkere farver. Hvis vi kigger i vores analyse af andres undersøgelser omkring GDA mærkningen, så beskriver vi, at Food Standards Agency (FSA) har undersøgt, om man kan lave et bedre mærke ved at kombinerer GDA mærkets procentsats med trafiklysordningen, og så koble noget simpelt tekst, som lav, middel og høj, til det, og på den måde forbedre GDA mærket. Det, de kom frem til ved denne undersøgelse, var, at man ikke vil få noget ud af at lave et nyt mærke, fordi elementer som pris på varen og de forskellige 43/67

44 Folkesundhedsprojekt samfundsgrupper også spiller en rolle for, hvor udbredt et ernæringsmærke bliver, og ud fra deres undersøgelse mente FSA ikke, at der var evidens for at lave et nyt samlet mærke. Det vi ser ved vores egen undersøgelse er, at folk som bliver bedt om at fortælle noget om et mærke, som de ser på et billede af Front Of Pack mærket for GDA mærkningen, ikke synes, at der er nok information om mærket. De vil gerne have mere information på mærket, men FSA s undersøgelse konkluderer, at det ikke vil hjælpe noget at lave om på GDA mærket, da forbrugerne ikke vil anvende det mere af den grund. Dette argumenterer vores egen undersøgelse også lidt for, da 23,7% af dem, som ikke bruger GDA, har valgt det fra, fordi de ikke interesserer sig for GDA mærkets betydning, og herved er ligeglade med, hvad det står for. Vi ser også, at 9,8% af dem, som ikke bruger GDA mærket, er ligeglade med om mærket forbedres. FLABEL projektet fandt ud af, at forbrugeren i alt bruger 29 sekunder på at se varen, bedømme den og lægge den i indkøbskurven, så hvis man indførte mere information på mærket ville man kunne opleve, at forbrugerne endnu mindre vil kunne forstå GDA mærket. Hvis man gav mere information omkring mærket, er der stadig en stor udfordring med at få størstedelen af den handlende voksne danske befolkning til at forstå mærket, da vi, i vores egen undersøgelse, kom frem til, at der kun er 7,9%, som forstår GDA mærket. Opsummering Vi er kommet frem til, at det er et stort problem, at det er rigtig svært at finde ud af, hvordan GDA anbefalingerne er blevet udarbejdet. Yderligere har vi fundet frem til, at anbefalingerne strider imod de 8 kostråd samt de Nordiske Næringsstofs Anbefalinger. Vores egen spørgeskemaundersøgelse kan, på nogle punkter, godt sammenlignes med andre lignende undersøgelser om GDA, men generelt har vi fundet frem til lavere procentsatser i forhold til forståelsen af GDA mærkningen, end de undersøgelser vi har sammenlignet med. Dette kan bl.a. skyldes den måde, hvorpå vi har lavet vores spørgeskemaundersøgelse. Ud fra vores egen analyse af dataene, fra vores egen spørgeskemaundersøgelse, ser vi en mulig sammenhæng mellem, at den befolkningsgruppe der anvender og interessere 44/67

45 Folkesundhedprojekt! sig mest for GDA, er forældre. Hvis det er tilfældet, vil den viden være et potentielt værdifuldt redskab i kampen mod fedmeepidemien. GDA mærket har flere kritikpunkter, hvor disse er blevet undersøgt i forskellige undersøgelser. De største kritikpunkter er følgende: vildledning i forhold til børn (børn skal have mindre end voksne), portionsstørrelserne (variable portionsstørrelser forvirre forbrugeren), referencepersonen (mange af forbrugerne ved ikke, hvem referencepersonen er), samt brugen af den totale sukkermængde (sammenlægning af naturligt sukker og tilsat sukker). Generelt har vi fundet ud af, at der mangler mere information om GDA mærket til forbrugeren. Men en anden undersøgelse viser samtidig også, at en stor del af forbrugerne slet ikke interesserer sig for ernæringsmærkningerne, og derfor ikke vil sætte sig ind i mærkningen. Derfor kan det være tvivlsomt, at man kan få den store danske befolkning til at bruge og forstå GDA mærkningen. Især fordi, at vi i vores egen undersøgelse kom frem til, at det kun er 7,9%, der forstår GDA mærket. Konklusion Udarbejdningen af de referenceværdier, som GDA mærket er baseret på, bygger på et uholdbart grundlag, da det er baseret på forskellige ernæringsanbefalinger, som er modstridende, og fordi der generelt mangler evidens for, at den vejledning, som GDA mærket giver, er brugbar. Det er særdeles vanskeligt at afklare præcist, hvilke videnskabelige grundlag forskellige dele af GDA mærkets principper bygger på. Dette skaber et problem i forhold til troværdigheden og validiteten af den vejledning og de referencer, som GDA mærkningen indeholder. GDA mærket har tilsyneladende ringe indflydelse på voksne danskeres valg af fødevarer. Grunden herfor er, at der findes evidens for, at tilføjelse af GDA mærket til et produkt ikke forbedrer forbrugernes evne til overordnet at vurdere, hvor sundt produktet er, og fordi forbrugerne ikke i ret høj grad anvender GDA mærket. En af de største udfordringer for forbrugerne, når de vil anvende GDA mærket, er, at de mangler viden om, og har svært ved at tolke/anvende GDA mærkets brug af varierende portionsstørrelser. Andre betydelige udfordringer er, at forbrugerne har svært 45/67

46 Folkesundhedsprojekt ved at forstå, hvordan man anvender GDA mærkets procentsatser af det vejledende daglige indtag, og at de har svært ved i praksis at forholde sig til GDA mærkets referenceperson; generel voksen. GDA mærket kan desuden være med til at forvirre forbrugerne, fordi GDA mærkets grundlag er i modstrid med både de officielle danske kostråd og de Nordiske Næringsstofs Anbefalinger (NNA). Derudover er dele af GDA mærkets anbefalinger modstridende med egne principper for udarbejdelsen af GDA mærkets ernæringsvejledning. Flere dele af GDA mærkningen kan i princippet godt fungere som en vejledning for en sund kost, men de problematikker der er, omkring misvisende informationer (især i forhold til børn), referenceværdier, portionsstørrelser, manglende viden om mærkningen og at mærket modstrider danske kostråd, bevirker, at GDA mærket samlet set ikke er et ret anvendeligt redskab for de danske forbrugere til at vælge og sammensætte en sund kost. Mere information om GDA mærket og på GDA mærket er fra flere sider foreslået, som en mulig forbedring. Fordi anvendelsen og forståelsen af GDA mærket i forvejen er meget lav, vil opnåelsen af et udbytterigt niveau af forståelse og anvendelse af GDA mærket kræve en forøgelse af disse to faktorer, som er så stor, at det i praksis ikke virker realistisk. Konklusionen på projektet er, at GDA mærket ikke kan vejlede den voksne danske befolkning til at træffe sunde valg af fødevarer, omvendt kan den potentielt være direkte vildledende. Perspektivering Under arbejdet med vores projekt har vi fundet andre spændende perspektiver ved mærkningsordninger, som man vil kunne arbejde videre med. Flere undersøgelser peger på, at der er flere aspekter, som spiller ind i forhold til, om en mærkningsordning bliver godt modtaget af befolkningen. Herunder kommer både kulturelle faktorer, men også genetiske faktorer spiller ind. I USA har man i mange år, brugt cups som doseringsform. Den almene amerikaner har en god forståelse af, hvad en cup er. Ud fra det har man valgt, at GDA mærknings portionerne i USA så vidt muligt 46/67

47 Folkesundhedprojekt! er baseret på cups. Ved fx smørepålæg måles der i skeer, og ved enkeltpakninger er portionerne angivet som hele pakningen. Vi har en teori om, at portionerne bliver lettere at håndterer og forstå for forbrugeren, da det er mere håndgribeligt end vægt 36. Selvom vi i EU generelt ser os selv som meget ens, så er der både genetiske og kulturelle forskelle, som spiller ind i forhold til vores kostvaner og de ernæringsmæssige behov. Et eksempel kunne være inuitterne på Grønland. Deres krop er tilpasset en fed kost, da det har været en evolutionær nødvendighed. Men selvom de har et højt indhold af fedt i deres mad, ses der ikke fedme og fedmerelaterede sygdomme i samme grad som fx i Danmark. Dette har vi hørt i en forelæsning den 9. april på forskningens døgn på Aalborg sygehus af Stig Andersen leder af Center for Grønlandsforskning og afdelingslæge på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling 37. På baggrund af de kulturelle og genetiske forskelligheder der er, bare inden for EU, er det måske ikke en god ide at lave en fælles mærkningsordning. Nationalt kan en fælles mærkningsordningen være en fordel, fordi forbrugeren lettere kan danne sig et overblik. Ifølge Morten Strunge Meyer fra Kræftens Bekæmpelse er der ni punkter, som en god ernæringsmærkning skal opfylde. GDA mærket opfylder kun til dels ét af disse, hvilket er et problem. Der er andre nye mærker, samt mærker som stadig er under udvikling, der opfylder størstedelen af eller alle disse krav. De undersøgelser, der indtil videre er tilgængelige omkring ernæringsmærker, er lavet før de nye mærker har været implementeret 38. Det kunne være spændende at lave undersøgelser om de nye mærkers anvendelighed, og om de vejleder forbrugeren bedre. Under arbejdet med vores egne analyser af datamaterialet, fra vores egen spørgeskemaundersøgelse, fandt vi ud af, at der er en indikation på, at det fortrinsvis er forældre, der bruger ernæringsmærkninger. Vi mener, det kunne være interessant og relevant at undersøge, om der rent faktisk er en sammenhæng. Hvis dette er tilfældet, kunne man kigge på, hvordan man kunne udforme en ernæringsmærkning, der retter sig mod et barns behov, og dermed kunne motivere forældrene til at bruge ernæringsmærkningerne noget mere. Dette ville måske kunne være med til at afhjælpe fedmeepidemien. Under arbejdet med projektet blev det tydeligt, at information omkring ernæringsmærkninger til forbrugeren er en vigtig faktor, i forhold til om forbrugeren 47/67

48 Folkesundhedsprojekt bruger mærket, og om de forstår det rigtigt. Det ville derfor være vigtigt, hvis man i fremtiden vil implementere et nyt ernæringsmærke eller noget lignende, at man sørger for, at der er opbakning både fra befolkningen, men også fra statens side. Det er værd at overveje, at det ikke kun er fødevareindustrien, der kommer med mærkningerne, men at staten er med til at validere mærket, fordi man på den måde kan undgå, at forbrugerne får modstridende oplysninger om, hvad der er sundt, og hvordan de bør spise. Den information, man samlet giver til befolkningen, vil dermed kunne opnå en højere grad af forståelse. 48/67

49 Folkesundhedprojekt! Litteraturliste Teknologirådet. Høring om nyt fødevaremærke:-gda og andre fødevaremærker. Høring om nyt fødevaremærke:-gda og andre fødevaremærker, 7-22 (29) rapport fra Ernæringsrådet, E. et al. Den danske fedmeepidemi. 7. Stubbs, R., Ritz, P., Coward, W. & Prentice, A. Covert manipulation of the ratio of dietary fat to carbohydrate and energy density: effect on food intake and energy balance in free-living men eating ad libitum. Am. J. Clin. Nutr. 62, (995) product_labelling_and_packaging/l292_da.htm Deutschen Gesellschaft für Ernährung e. V. Stellungnahme derdeutschen Gesellschaft für Ernährung e. V.zur Anwendung von Guideline Daily Amounts (GDA)in der freiwilligen Kennzeichnungvon verarbeiteten Lebensmitteln. (27) Flabel project. FLABEL final webinar transcript.pdf. (22). 49/67

50 Folkesundhedsprojekt 25. genannt Bonsmann, S. S. et al. Penetration of nutrition information on food labels across the EU-27 plus Turkey. Eur. J. Clin. Nutr. 64, (2). 26. Grunert, K. G. & Wills, J. M. A review of European research on consumer response to nutrition information on food labels. Journal of Public Health 5, (27). 27. Cowburn, G. & Stockley, L. Consumer understanding and use of nutrition labelling: a systematic review. Public Health Nutr. 8, 2-28 (25). 28. Grunert, K. G., Wills, J. M. & Fernandez-Celemin, L. Nutrition knowledge, and use and understanding of nutrition information on food labels among consumers in the UK. Appetite 55, (2) Malam, S. et al. Comprehension and use of UK nutrition signpost labelling schemes. (29) _6_om_dagen/forside.htm Wills, J. M., Grunert, K. G., Celemin, L. F. & Bonsmann, S. S. G. European consumers and nutrition labelling. 34, -2, 3 (29). 36. Danmarks Radio. Magasinet Penge. (29) htm. 38. Van Kleef, E., Van Trijp, H., Paeps, F. & Fernández-Celemín, L. Consumer preferences for front-of-pack calories labelling. Public Health Nutr., (28). 5/67

51 Folkesundhedprojekt! Bilag Screenshots af kilder (kilder der er internet sider) Side 2 7l 29 5/67

52 Folkesundhedsprojekt Kilde: Reference ID 5 Note: viser andelen af hhv. overvæg:ge og svært overvæg:ge danskere i 2, vurderet på baggrund af 52/67

53 Folkesundhedprojekt! selvrapporterede data. Sundhedsprofilen.dk fungerer som en interak:v hjemmeside, hvor det via det brugte kildehåndteringsprogram ikke er muligt at henvise specifikt :l de ovenover viste sider. 53/67

54 Folkesundhedsprojekt Reference ID: 54/67

55 Folkesundhedprojekt! Reference ID: 2 55/67

56 Folkesundhedsprojekt Reference ID: 2 56/67

57 Folkesundhedprojekt! Reference ID 3 57/67

58 Folkesundhedsprojekt Reference ID 3 58/67

59 Folkesundhedprojekt! 59/67

60 6/67 Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt

61 Folkesundhedprojekt! Reference ID 5 6/67

62 Folkesundhedsprojekt Reference ID: 6 62/67

63 Folkesundhedprojekt! 63/67

64 64/67 Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt

65 Folkesundhedprojekt! 65/67

66 66/67 Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt

67 Folkesundhedprojekt! 67/67

68 Folkesundhedsprojekt Reference ID 7 68/67

69 Folkesundhedprojekt! Reference ID 9 69/67

70 Folkesundhedsprojekt Reference ID 2 7/67

71 Folkesundhedprojekt! Reference ID 2 7/67

72 Folkesundhedsprojekt Reference ID 22 72/67

73 Folkesundhedprojekt! Reference ID 3 73/67

74 Folkesundhedsprojekt Reference ID 32 74/67

75 Folkesundhedprojekt! 75/67

76 Folkesundhedsprojekt Reference ID 33 76/67

77 Folkesundhedprojekt! 77/67

78 78/67 Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt

79 Folkesundhedprojekt! 79/67

80 Folkesundhedsprojekt Reference ID 8/67

81 Folkesundhedprojekt! 8/67

82 82/67 Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt

83 Folkesundhedprojekt! Reference ID 4 83/67

84 Folkesundhedsprojekt Reference ID 37 hjp:// 84/67

85 Folkesundhedprojekt! Bilag 2 Referenceværdier Side 3 85/67

86 Folkesundhedsprojekt Bilag: Referenceværdier for kvinder og mænd. Kvindernes er brugt til udarbejdelse af GDA mærket. 86/67

87 Folkesundhedprojekt! Bilag 3 Rådata + databehandling fra egen spørgeskema 2. Spørgeskema Side 33 7l Tidligere spørgeskemaer (kronologisk) Side 36 7l Rådata Side Databehandling Side 4 7l 93 87/67

88 Folkesundhedsprojekt 3. Spørgeskema Alder? Køn: Kvinde Mand Vi har i vores projekt valgt at fokuserer på GDA og spørgsmålene vil derfor handle om GDA. Hvad betyder det når der på GDA-mærket fx står 4 kcal? (opgiv ikke valgmulighederne) At varen indeholder 4 kcal pr. g. At hele varen indeholder 4 kcal At en portion af denne varer indeholder 4 kcal At du må få 4 kcal af denne varen Ved ikke Andet Hvad står procentsatsen på GDA-mærket for? (opgiv ikke valgmulighederne) Procent andel fedt varen indeholder Procent andel sukker varen indeholder Procent andel af anbefalet dagligt indtag af kcal pr portion Procent andel af varen du må spise pr. dag Procent andel af varen som er sund Procent andel af varen som er kostfibre Ved ikke Andet GDA-mærkningens kcal tal viser hvor mange kcal en portion indeholder, og procent satsen viser hvor meget af dit daglige indtag af kcal en portion dækker. Hvor stor er en portion i følge GDA-mærkningen? 3 g 45 g g Hele varen Varierer fra varer til varer Ved ikke Hvem gælder procentsatsen i GDA-mærkningen for? Mænd Kvinder Børn En person som bør indtage 2 kcal 88/67

89 Folkesundhedprojekt! En person som bør indtage 5 kcal Generelle voksen Alle mennesker, børn som voksne Ved ikke Kigger du efter GDA-mærkningen når du handler? Ja (nogen gange) Nej JA Hvis ja, Hvordan? Tæller procenterne sammen Bruger den som vejledning Til at sammenligne produkter Andet Hvis ja, hvordan kan GDA-mærkning optimeres? (opgiv ikke valgmulighederne) Mere realistiske portions størrelse Mærkning på alle fødevarer Den er god som den er Mere oplysning om mærket Andet NEJ Hvis nej, Hvorfor ikke? (opgiv ikke valgmulighederne) Den er for indviklet Jeg interesserer mig ikke for mærkets betydning Jeg går efter anden fødevarer mærkning Jeg følger andre råd om kost Andet Hvis nej, hvordan kan GDAmærkning optimeres? (opgiv ikke valgmulighederne) Mere realistiske portions størrelse Mærkning på alle fødevarer Den er god som den er Mere oplysning om mærket Andet 89/67

90 9/67 Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt

91 Folkesundhedprojekt!. Spørgeskema Alder? Køn: Kvinde Mand Hvilke mærker kender du (genkender de billedet vi viser dem)?: GDA Nøglehullet Levevis Fuldkorn Hvilke af mærkningerne bruger du? GDA Nøglehullet Levevis Fuldkorn Ingen Andre Hvilken? Vi har i vores projekt valgt at fokuserer på GDA og spørgsmålene vil derfor handle om GDA. Hvad betyder det når der på GDA-mærket fx står 4 kcal? At hele varen indeholder 4 kcal At en portion af denne varer indeholder 4 kcal At du må få 4 kcal af denne varen Ved ikke Hvad står procentsatsen på GDA-mærket for? Procent andel af dagligt indtag Procent andel af varen du må spise Procent andel af varen som er sund Procent andel af varen som er kostfibre Ved ikke GDA-mærkningens kcal tal viser hvor mange kcal en portion indeholder, og procent satsen viser hvor meget af dit daglige indtag af kcal en protion dækker. Hvor stor er en portion i følge GDA-mærkningen? 3 g 45 g Hele varen 9/67

92 Folkesundhedsprojekt Variabel Ved ikke Kigger du efter GDA-mærkningen når du handler? Ja Nej JA Hvis ja, Hvorfor? For at leve sundt For at tabe mig For at holde vægten Hvis ja, Hvordan? Følger den Bruger den som vejledning På anden måde Hvis ja, hvordan kan GDA-mærkning forbedres? (opgiv ikke valgmulighederne) Mere realistiske portions størrelse Mærkning på alle fødevarer Den er god som den er Andet NEJ Hvis nej, Hvorfor ikke? Den er for indviklet Jeg interesserer mig ikke for mærkets betydning Jeg går efter anden fødevarer mærkning Jeg følger andre kostråd Hvis nej, hvad skal der til for at du vil bruge GDA-mærkningen? (opgiv ikke! valgmulighederne) Hvis mærkningen var på alle fødevarer Hvis den var mere oplyst Hvis den var nemmere at forstå Jeg vil aldrig vælge at bruge mærkningen Andet!! Giv mærkningerne karakter Karakteren gives fra --> hvor er højeste/bedst GDA 92/67

93 Folkesundhedprojekt! Nøglehullet Levevis Fuldkorn Anden* * hvis personen har svaret et andet mærke i starten så er det den der skal refereres til her. 93/67

94 2. Spørgeskema Alder? Køn: Kvinde Mand Vi har i vores projekt valgt at fokuserer på GDA og spørgsmålene vil derfor handle om GDA. Hvad betyder det når der på GDA-mærket fx står 4 kcal? At hele varen indeholder 4 kcal At en portion af denne varer indeholder 4 kcal At du må få 4 kcal af denne varen Ved ikke Hvad står procentsatsen på GDA-mærket for? Procent andel af anbefalet dagligt indtag Procent andel af varen du må spise pr. dag Procent andel af varen som er sund Procent andel af varen som er kostfibre Ved ikke GDA-mærkningens kcal tal viser hvor mange kcal en portion indeholder, og procent satsen viser hvor meget af dit daglige indtag af kcal en portion dækker. Hvor stor er en portion i følge GDA-mærkningen? 3 g 45 g g Hele varen Variabel Ved ikke Hvem gælder procentsatsen i GDA-mærkningen for? Mand Kvinde Barn En person som bør indtage 2 kcal En person som bør indtage 5 kcal voksen Alle mennesker Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt 94/67

95 Folkesundhedprojekt! alder køn betydning4kcal betydningprocentsats portionsstørrelse hvemgælderprocentfor JAhvordan JAoptimering NEJhvorfor NEJoptimering Forståelseafmærket /67

96 Folkesundhedsprojekt CROSSTABS /TABLES= BY betydning4kcal betydningprocentsats portionsstørrelse hvemgælderpro /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL. Crosstabs Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available DataSet <none> <none> <none> 23-maj-22 5:3:33 /Users/nadiaammitzbll/Desktop/ Egen undersøgelse.sav User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES= BY betydning4kcal betydningprocentsats portionsstørrelse hvemgælderprocentfor /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL. ::,5 ::, [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav Case Processing Summary Cases Valid Missing Total N Percent N Percent N Percent * betydning4kcal,% * betydningprocentsats,% * portionsstørrelse,% * hvemgælderprocentfor,% her kan man se at ud af alle adspurgte har,9% svaret rigtigt på spørgsmålet om hvad kcal 96/67

97 Folkesundhedprojekt! * betydning4kcal Crosstabulation betydning4kcal At varen indeholder 4 kcal pr. g. At hele varen indeholder 4 kcal At en portion af denne varer indeholder 4 kcal At du må få 4 kcal af denne varen Nej ,3% 3,4%,% 3,7% betydning4kcal 8,9% 73,3% 75,% 75,% Ja ,4% 2,% 5,8% 5,3% betydning4kcal 9,% 26,7% 25,% 25,% Total ,5% 4,9%,9% 4,% betydning4kcal * betydning4kcal Crosstabulation betydning4kcal Hvor usund varen er Fedt procent Ved ikke Total Nej ,2% 2,4% 22,% betydning4kcal 66,7% 94,7% 8,2% Ja 9,% 5,3% 5,3% betydning4kcal,% 33,3% 5,3% 8,8% Total 3 9,% 3,% 8,8% betydning4kcal * portionsstørrelse Crosstabulation portionsstørrelse 3 g 45 g g hele varen varierer fra varer til varer Nej ,% 3,7% 24,4% 2,4% 48,8% portionsstørrelse 8,% 66,7% 8,% Ja 5,%,% 26,3% 5,3% 52,6% portionsstørrelse,%,% 2,% 33,3% 2,% Total ,% 3,% 24,8% 3,% 49,5% portionsstørrelse 97/67

98 Folkesundhedsprojekt Total Nej Ja portionsstørrelse portionsstørrelse portionsstørrelse * portionsstørrelse Crosstabulation portionsstørr else Ved ikke 2 4,6% 8,% 3 5,8% 2,% 5 4,9% Total 82 8,2% 9 8,8% af dem som bruger GDA er der 52,6% som ved at portionsstørrelsen varierer fra varer til v * hvemgælderprocentfor Crosstabulation hvemgælderprocentfor mænd kvinder børn En voksen person som bør indtage 2 kcal En voksen person som bør indtage 5 kcal Nej ,4%,2% 2,4% 8,3% 2,4% hvemgælderprocentfor 66,7% 75,% Ja 5 5,3%,%,% 26,3%,% hvemgælderprocentfor 33,3%,%,% 25,%,% Total ,%,% 2,% 9,8% 2,% hvemgælderprocentfor * hvemgælderprocentfor Crosstabulation hvemgælderprocentfor Generel voksen Alle mennesker, Børn som voksne Ved ikke Total Nej ,% 2,2% 22,% hvemgælderprocentfor 82,% 66,7% 94,7% 8,2% Ja ,8% 26,3% 5,3% hvemgælderprocentfor 7,9% 33,3% 5,3% 8,8% Total ,6% 4,9% 8,8% hvemgælderprocentfor 98/67

99 Folkesundhedprojekt! 58,5% af dem som ikke bruger GDA har svaret at procentsatsen er udregnet efter en kvinde/2 Overordnet har 9,8% af alle adspurgte valg det rigtige svar 2 kcal og 38,6% har valgt de Crosstabs Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available /Users/nadiaammitzbll/Desktop/ Egen undersøgelse.sav DataSet <none> <none> <none> 23-maj-22 6:5:6 User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES=alder BY /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL. ::,9 ::, [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav Case Processing Summary Cases Valid Missing Total N Percent N Percent N Percent alder *,% 99/67

100 Folkesundhedsprojekt alder * Crosstabulation Ja Nej Total alder 78 alder,% 74,%,2%,% alder,% 7,%,2%,% 2 alder 5,% 5,% 7 5,3%,2% 2,% alder,% 69,%,2% 2,% 2 alder,% 68,% 2,4% 2,% alder,% 67 5,3%,%,% alder,% 66 5,3%,% 3,% 3 alder,% 65,% 3,7% 4 3,% 4 alder,% 64,% 4,9% 4,% alder,% 63,%,2%,% alder,% 62,%,2%,% 2 alder 5,% 5,% 6 5,3%,2% 2 2,% 2 alder,% 59,% 2,4% 2,% alder,% 58,%,2% 2,% 2 alder,% 57,% 2,4% 3 2,% 3 /67

101 Folkesundhedprojekt! alder * Crosstabulation Ja Nej Total alder 57 alder,% 56,% 3,7% 3,% alder,% 55,%,2%,% alder,% 54,%,2%,% 2 alder 5,% 5,% 53 5,3%,2% 2,% alder,% 52,%,2%,% alder,% 5,%,2% 2,% 2 alder,% 5,% 2,4% 2,% alder,% 49,%,2%,% alder,% 48,%,2% 2,% 2 alder,% 47,% 2 2,4% 4 2,% 6 alder 33,3% 66,7% 46,5% 4,9% 5,9% alder,% 45,%,2%,% alder,% 43,%,2%,% 2 alder 5,% 5,% 42 5,3%,2% 2 2,% 2 alder,%,% 2,4% 2,% /67

102 Folkesundhedsprojekt alder * Crosstabulation Ja Nej Total alder 4 alder,% 4,%,2% 2,% 2 alder,% 39,% 2,4% 2,% alder,% 37,%,2%,% alder,% 34,%,2% 2,% 2 alder,% 33,% 2,4% 2,% 2 alder 5,% 5,% 32 5,3% 2,2% 2,% 3 alder 66,7% 33,3% 3,5%,2% 3,% alder,% 3,%,2%,% alder,% 28,%,2% 5,% 6 alder 6,7% 83,3% 27 5,3% 6,% 5,9% 2 alder 5,% 5,% 26 5,3%,2% 2 2,% 2 alder,% 25,% 2,4% 2,% 2 alder 5,% 5,% 24 5,3%,2% 2,% alder,% 23,%,2% 6,% 7 alder 4,3% 85,7% 22 5,3% 7,3% 6,9% 2/67

103 Folkesundhedprojekt! alder * Crosstabulation Ja Nej Total alder 22 alder,% 2 5,3%,% 5,% 6 alder 6,7% 83,3% 2 5,3% 6,% 3 5,9% 4 alder 25,% 75,% 9 5,3% 3,7% 4,% alder,% 8,%,2% 2,% 3 alder 33,3% 66,7% Total 5,3% 9 2,4% 82 3,% alder 8,8% 8,2% FREQUENCIES VARIABLES=alder /BARCHART PERCENT /ORDER=ANALYSIS. CROSSTABS /TABLES=alder BY /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. CROSSTABS /TABLES=alder BY /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. Crosstabs 3/67

104 Folkesundhedsprojekt Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available /Users/nadiaammitzbll/Desktop/ Egen undersøgelse.sav DataSet <none> <none> <none> 23-maj-22 7:3:4 User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES=alder BY /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. ::,56 ::, [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav Case Processing Summary Cases Valid Missing Total N Percent N Percent N Percent alder *,% her ser man 4/67

105 Folkesundhedprojekt! alder * Crosstabulation Ja Nej Total alder alder 2,% 8,% ,3% 3 4,9% 4 5,% 7 alder 7,6% 82,4% ,8% 7,% 4 6,8% 5 alder 6,7% 93,3% ,3% 3 7,% 5 4,9% 8 alder 6,7% 83,3% ,8% 3 8,3% 7 7,8% alder 3,% 7,% ,8% 8 8,5% 28 9,9% 36 alder 22,2% 77,8% Total 42,% 9 34,% 82 35,6% alder 8,8% 8,2% Blandt dem der bruger GDA indtastes i numbers og lav en graf. besktiv hvad grafen viser. 5/67

106 Folkesundhedsprojekt 3 Bar Chart Ja Nej 2 27,72% 4,85% 3,86% 3,86% 7,92% 6,93% ,97% ,97% 4-49,99% ,97% 6-69,99% 3,96% 7 + alder CROSSTABS /TABLES=alder BY Forståelseafmærket /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. Crosstabs 6/67

107 Folkesundhedprojekt! Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available DataSet <none> <none> <none> 23-maj-22 7:9:42 /Users/nadiaammitzbll/Desktop/ Egen undersøgelse.sav User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES=alder BY Forståelseafmærket /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. ::,447 ::, [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav Case Processing Summary Cases Valid Missing Total N Percent N Percent N Percent alder * Forståelseafmærket,% 7/67

108 Folkesundhedsprojekt alder Total alder * Forståelseafmærket Crosstabulation alder Forståelseafmærket alder Forståelseafmærket alder Forståelseafmærket alder Forståelseafmærket alder Forståelseafmærket alder Forståelseafmærket alder Forståelseafmærket Forståelseafmærket har spørgsmål 3-6 rigtig har mindst en forkert Total,%,%,%,%,%,%,%,% 3 3,% 37,5% 5 3,9% 62,5% 8 7,9% 5 5,4% 7 8,3% 5 6,% 8 9,4% 7 7,% 7,5% 3 86,% 33,3% 93 92,% 5 5,% 7 6,8% 5 4,9% 8 7,8% 9,9% 36 35,6% Fra alderen 4 år og opefter er der % af de adspurgte som har forstået GDA, hvor ved alders vi tror at grunde til at der er flest i aldersgruppen 3-39 år som forstår GDA er fordi de 8/67

109 Folkesundhedprojekt! 4 Bar Chart Forståelseafmærket har spørgsmål 3-6 rigtig har mindst en forkert 3 2 3,69% 7,82% 4,85% 6,83% 4,95% ,97% 6,93% ,95% 7 + alder CROSSTABS /TABLES=køn BY Forståelseafmærket /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. Crosstabs 9/67

110 Folkesundhedsprojekt Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available Notes /Users/nadiaammitzbll/Desktop/ Egen undersøgelse.sav DataSet <none> <none> <none> 23-maj-22 7:36:5 User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES=køn BY Forståelseafmærket /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. ::,538 ::, [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav køn * Forståelseafmærket Case Processing Summary Cases Valid Missing N Percent N Percent,% Total N Percent køn Total mand kvinde køn * Forståelseafmærket Crosstabulation køn Forståelseafmærket køn Forståelseafmærket køn Forståelseafmærket Forståelseafmærket har spørgsmål 3-6 rigtig har mindst en forkert Total 3 5,7% 37,5% 5,4% 62,5% 8 7,9% 5 94,3% 53,8% 43 89,6% 46,2% 93 92,% 53 52,5% 48 47,5% Hos de adspurgte mænd er der 5,7% som forstår GDA-mærket og 94,3% som ikke forstår det. Ved Samlet set er der 7,9% af alle adspurgte som forstår GDA-mærket. Mændene har sværere ved at forstå GDA. Kun 5,7% af de adspurgte mænd forstår hvad GDA's dele /67

111 Folkesundhedprojekt! 5 Bar Chart Forståelseafmærket har spørgsmål 3-6 rigtig har mindst en forkert ,57% 5 49,5% 5 4,95% kvinde køn 3 2,97% mand CROSSTABS /TABLES=køn BY /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. Crosstabs /67

112 Folkesundhedsprojekt Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available /Users/nadiaammitzbll/Desktop/ Egen undersøgelse.sav DataSet <none> <none> <none> 23-maj-22 7:39:44 User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES=køn BY /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. ::,468 ::, [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav Case Processing Summary Cases Valid Missing Total N Percent N Percent N Percent køn *,% køn * Crosstabulation Ja Nej Total køn mand køn 5,% 84,9% 42,% 54,9% 52,5% kvinde køn 22,9% 77,% 57,9% 45,% 47,5% Total 9 82 køn 8,8% 8,2% Ved brugen af GDA er der 5,% afde adspurgte mænd som bruger GDA og 84,9% som ikke bruger G bruger den. Hvis man kigger på fordelingen mellem mænd og kvinder i forhold til om de har svaret ja elle kvinder. Af alle adspurgte er der i alt 8,8% som bruger GDA og 8,2% som ikke bruger den. der er flere kvinder end mænd som bruger GDA. 22,9% af kvinderne bruger den og kun 5,% af 2/67

113 Folkesundhedprojekt! 5 Bar Chart Ja Nej ,63% 45 44,55%,89% 8 7,92% kvinde køn mand CROSSTABS /TABLES=Forståelseafmærket BY /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. Crosstabs 3/67

114 Folkesundhedsprojekt Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available DataSet <none> <none> <none> 23-maj-22 7:4:54 /Users/nadiaammitzbll/Desktop/ Egen undersøgelse.sav User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES=Forståelseafmærket BY /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. ::,457 ::, [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav Case Processing Summary Cases Valid Missing Total N Percent N Percent N Percent Forståelseafmærket *,% Forståelseafmærket * Crosstabulation Ja Nej Total Forståelseafmærket har mindst en forkert Forståelseafmærket 8,3% 8,7% 89,5% 92,7% 92,% har spørgsmål 3-6 rigtig Forståelseafmærket 2 25,% 6 75,% 8,5% 7,3% 7,9% Total 9 82 Forståelseafmærket 8,8% 8,2% Hvis vi ser på dem der bruger GDA så er der,5% som også forstår GDA og 89,5% som ikke for Hvis vi går ind og ser på dem som ikke har forstået GDA er der 28,3% som bruger den og 8,7% Af de adspurgte som ikke forstår GDA er der 8,3% som bruger den alligevel. hvor der er 25% 4/67

115 Folkesundhedprojekt! Bar Chart 8 Ja Nej har spørgsmål 3-6 rigtig Forståelseafmærket har mindst en forkert FREQUENCIES VARIABLES=JAoptimering NEJoptimering /BARCHART PERCENT /FORMAT=DVALUE /ORDER=ANALYSIS. Frequencies Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time DataSet <none> <none> <none> 23-maj-22 7:44:47 /Users/nadiaammitzbll/Desktop/ Egen undersøgelse.sav User-defined missing values are treated as missing. Statistics are based on all cases with valid data. FREQUENCIES VARIABLES=JAoptimering NEJoptimering /BARCHART PERCENT /FORMAT=DVALUE /ORDER=ANALYSIS. ::,868 ::, 5/67

116 Folkesundhedsprojekt [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav Statistics JAoptimering NEJoptimerin g N Valid Missing Frequency Table JAoptimering Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Valid Andet 4 2, 4, 4, Synligere 4 2, 4, 7,9 Mere simpel 3 5,8 3,,9 Mere oplysning om mærket og på mærket 6 3, ,9 6,8 Den er god som den er 5,3, 7,8 Mere realistiske portions størrelser 5,3, 8,8 8,2, Total 9,, Graf i numbers. NEJoptimering Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Valid Ved ikke 6 7,3 5,9 5,9 Andet 7 8,5 6,9 2,9 Ligeglad 8 9,8 7,9 2,8 Synligere 8 9,8 7,9 28,7 Mere simpel 2 2,4 2, 3,7 Mere oplysning om mærket/på mærket 43 52,4 42,6 73,3 Den er god som den er 3 3,7 3, 76,2 Mere realistiske portions størrelser 5 6, 5, 8,2 8,8, Total 82,, Graf i numbers Bar Chart 6/67

117 Folkesundhedprojekt! JAoptimering 8 Percent Andet Synligere Mere simpel Mere Den er god oplysning om som den er mærket og på mærket Mere realistiske portions størrelser JAoptimering NEJoptimering 5 4 Percent 3 2 Mere realistiske portions størrelser Den er god som den er Mere oplysning om mærket/på mærket Mere simpel Synligere Ligeglad Andet Ved ikke NEJoptimering 7/67

118 Folkesundhedsprojekt GET FILE='/Users/nadiaammitzbll/Dropbox/2. semester/projekt/egen undersøgelse.sav'. DATASET NAME DataSet WINDOW=FRONT. DATASET ACTIVATE DataSet. DATASET CLOSE DataSet. SAVE OUTFILE='/Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav' /COMPRESSED. GET FILE='/Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav'. DATASET NAME DataSet2 WINDOW=FRONT. DATASET ACTIVATE DataSet. DATASET CLOSE DataSet2. SAVE OUTFILE='/Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav' /COMPRESSED. CROSSTABS /TABLES= BY betydningprocentsats /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. Crosstabs Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available DataSet <none> <none> <none> 23-maj-22 9:47:6 /Users/nadiaammitzbll/Desktop/ Egen undersøgelse.sav User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES= BY betydningprocentsats /FORMAT=DVALUE TABLES /CELLS=COUNT ROW COLUMN /COUNT ROUND CELL /BARCHART. ::,55 ::, [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Desktop/Egen undersøgelse.sav Case Processing Summary Cases Valid Missing Total N Percent N Percent N Percent * betydningprocentsats,% 8/67

119 Folkesundhedprojekt! * betydningprocentsats Crosstabulation betydningprocentsats Procent andel fedt varen indeholder Procent andel sukker varen indeholder Procent andel af anbefalet dagligt indtag Procent andel af varen du må spise pr. dag Nej ,5% 2,4% 26,8% 2,4% betydningprocentsats 87,2% 75,9% Ja ,3%,% 36,8%,% betydningprocentsats 2,8%,% 24,%,% Total ,6% 2,% 28,7% 2,% betydningprocentsats * betydningprocentsats Crosstabulation betydningprocentsats Procent andel kcal af hele varens kcal indeholder Ved ikke Total Nej ,7% 23,2% betydningprocentsats 6,% 79,2% 8,2% Ja 2 5 9,5% 26,3% betydningprocentsats 4,% 2,8% 8,8% Total ,% 23,8% betydningprocentsats Vi ser her på om folk kender betydningen af GDA-mærkets prosentsats. Vi kan se at af alle ad Hvis vi kigger på forskellel i dem som bruger GDA i forhold til dem som ikke bruger GDA, ses Der er 38,6% som har svaret at procentsatsen fortæller varens fedtprocent, af dem som bruger 4,5% af dem som ikke bruger GDA tror at procentsatsen fortæller varens fedtindhold, hvor ku 9/67

120 Folkesundhedsprojekt 4 3 Bar Chart betydningprocentsats Procent andel fedt varen indeholder Procent andel sukker varen indeholder Procent andel af anbefalet dagligt indtag Procent andel af varen du må spise pr. dag Procent andel kcal af hele varens kcal indeholder Ved ikke 2 Ja Nej GET FILE='/Users/nadiaammitzbll/Dropbox/2. semester/projekt/egen undersøgelse.sav'. DATASET NAME DataSet WINDOW=FRONT. CROSSTABS /TABLES=NEJoptimering BY NEJhvorfor /FORMAT=AVALUE TABLES /CELLS=COUNT /COUNT ROUND CELL. Crosstabs 2/67

121 Folkesundhedprojekt! Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available DataSet <none> <none> <none> 24-maj-22 :32:58 /Users/nadiaammitzbll/Dropbox /2. semester/projekt/egen undersøgelse.sav User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES=NEJoptimering BY NEJhvorfor /FORMAT=AVALUE TABLES /CELLS=COUNT /COUNT ROUND CELL. ::,44 ::, [DataSet] /Users/nadiaammitzbll/Dropbox/2. semester/projekt/egen undersøgelse.sav Case Processing Summary Cases Valid Missing Total N Percent N Percent N Percent NEJoptimering * NEJhvorfor,% NEJoptimering * NEJhvorfor Crosstabulation NEJhvorfor Den er for indviklet Interesserer mig ikke for mærkets betydning Jeg går efter anden fødevarer mærkning Jeg følger andre råd om kost NEJoptimering 9 Mere realistiske portions størrelser 2 Den er god som den er Mere oplysning om mærket/på mærket Mere simpel Synligere 3 Ligeglad 3 2 Andet Ved ikke 2 Total /67

122 Folkesundhedsprojekt NEJoptimering * NEJhvorfor Crosstabulation NEJhvorfor Jeg kender ikke mærket Jeg bruger varer deklaratione n Misvisende Andet Total NEJoptimering 9 Mere realistiske portions størrelser 2 5 Den er god som den er 2 3 Mere oplysning om mærket/på mærket Mere simpel 2 Synligere 2 8 Ligeglad 2 8 Andet Ved ikke 2 6 Total GET FILE='/Users/nadiaammitzbll/Dropbox/2. semester/projekt/egen undersøgelse.sav'. DATASET NAME DataSet WINDOW=FRONT. DATASET NAME DataSet WINDOW=FRONT. GET FILE='/Users/nadiaammitzbll/Dropbox/2. semester/projekt/egen undersøgelse.sav'. DATASET NAME DataSet2 WINDOW=FRONT. DATASET ACTIVATE DataSet2. DATASET CLOSE DataSet. GET FILE='/Users/nadiaammitzbll/Dropbox/2. semester/projekt/egen undersøgelse.sav'. DATASET NAME DataSet3 WINDOW=FRONT. CROSSTABS /TABLES= BY betydning4kcal betydningprocentsats portionsstørrelse hvemgælderpro /FORMAT=AVALUE TABLES /CELLS=COUNT /COUNT ROUND CELL. Crosstabs 22/67

123 Folkesundhedprojekt! Notes Output Created Comments Input Missing Value Handling Syntax Resources Data Active Dataset Filter Weight Split File N of Rows in Working Data File Definition of Missing Cases Used Processor Time Elapsed Time Dimensions Requested Cells Available DataSet3 <none> <none> <none> 25-maj-22 :8:43 /Users/nadiaammitzbll/Dropbox /2. semester/projekt/egen undersøgelse.sav User-defined missing values are treated as missing. Statistics for each table are based on all the cases with valid data in the specified range(s) for all variables in each table. CROSSTABS /TABLES= BY betydning4kcal betydningprocentsats portionsstørrelse hvemgælderprocentfor /FORMAT=AVALUE TABLES /CELLS=COUNT /COUNT ROUND CELL. ::,49 ::, [DataSet3] /Users/nadiaammitzbll/Dropbox/2. semester/projekt/egen undersøgelse.sav Case Processing Summary Cases Valid Missing Total N Percent N Percent N Percent * betydning4kcal,% * betydningprocentsats,% * portionsstørrelse,% * hvemgælderprocentfor,% * betydning4kcal Crosstabulation betydning4kcal At varen indeholder 4 kcal pr. g. At hele varen indeholder 4 kcal At en portion af denne varer indeholder 4 kcal At du må få 4 kcal af denne varen Hvor usund varen er Fedt procent Ja Nej Total /67

124 Folkesundhedsprojekt Total Ja Nej betydning4 kcal Ved ikke 8 9 * betydning4kcal Crosstabulation Total 9 82 Total Ja Nej Procent andel fedt varen indeholder * betydningprocentsats Crosstabulation Procent andel sukker varen indeholder betydningprocentsats 2 2 Procent andel af anbefalet dagligt indtag Procent andel af varen du må spise pr. dag 2 2 Procent andel kcal af hele varens kcal indeholder Total Ja Nej betydningpr ocentsats Ved ikke * betydningprocentsats Crosstabulation Total 9 82 Total Ja Nej * portionsstørrelse Crosstabulation portionsstørrelse varierer fra 3 g 45 g g hele varen varer til varer Ved ikke Total * hvemgælderprocentfor Crosstabulation hvemgælderprocentfor mænd kvinder børn En voksen person som bør indtage 2 kcal En voksen person som bør indtage 5 kcal Generel voksen Alle mennesker, Børn som voksne Ja Nej Total /67

125 Folkesundhedprojekt! Total Ja Nej hvemgælder procentfor Ved ikke * hvemgælderprocentfor Crosstabulation 8 9 Total /67

126 Folkesundhedsprojekt Hvis ja, Hvorda n? Bruger den som vejledning Til at sammenligne produkter Portions størrelser 57, , , , , ,263 Bruger den som vejledning Til at sammenligne produkter Portions størrelser - ny 26/67

127 Folkesundhedprojekt! JA optimering Andet Synligere Mere simpel Mere oplysning om mærket og på mærket Den er god som den er Mere realistiske portions størrelser 2, 2, 5,8 3,6 5,3 5,3 Diagram Andet 2, Synligere 2, Mere simpel 5,8 Mere oplysning om mærket og på mærket 3,6 Den er god som den er 5,3 Mere realistiske portions størrelser 5, /67

128 Folkesundhedsprojekt NEJoptime ring Ved ikke Andet Ligeglad Synligere Mere simpel Mere oplysning om mærket/på mærket Den er god som den er Mere realistiske portions størrelser 7,3 8,5 9,8 9,8 2,4 52,4 3,7 6, Ved ikke 7,3 Andet 8,5 Ligeglad 9,8 Synligere 9,8 Mere simpel 2,4 Mere oplysning om mærket/på mærket 52,4 Den er god som den er 3,7 Mere realistiske portions størrelser 6, /67

129 Folkesundhedprojekt! Alder-forstå Forstår Bruger ,9 22, , , , % Aldersgrupper Forstår Bruger 29/67

130 Folkesundhedsprojekt Alder - bruger bruger bruger ikke ,2 77, ,7 83,3 6,7 93,3 7,6 82,4 2 8 Diagram bruger bruger ikke 3/67

131 Folkesundhedprojekt! Alder Unge (8-3) Middel (3-45) Ældre (46 +) I Alt Alder 36 % 47 % 8 % Unge (8-3) Middel (3-45) Ældre (46 +) 3/67

132 Folkesundhedsprojekt Køn Kvinder Mænd I alt Køn 52 % 48 % Kvinder Mænd 32/67

133 Folkesundhedprojekt! Hvad betyder det når der på GDA-mærket fx står 4 kcal? At varen indeholder 4 kcal pr. g. At hele varen indeholder 4 kcal At en portion af denne varer indeholder 4 kcal At du må få 4 kcal af denne varen Hvor usund varen er Fedt procent Ved ikke I alt Hvad betyder det når der på GDA-mærket fx står 4 kcal? 9 % 3 % % 4 % 47 % 3 % 4 % At varen indeholder 4 kcal pr. g. At hele varen indeholder 4 kcal At en portion af denne varer indeholder 4 kcal At du må få 4 kcal af denne varen Hvor usund varen er Fedt procent Ved ikke 33/67

134 Vejledning eller vildledning Folkesundhedsprojekt Hvad står procentsatsen på GDA-mærket for? 39 Procent andel fedt varen indeholder 2 Procent andel sukker varen indeholder 29 Procent andel af anbefalet dagligt indtag Procent andel af varen du må spise pr. dag 2 Procent andel af varen som er sund Procent andel af varen som er kostfibre Procent andel kcal af hele varens kcal indeholder 2 25 Ved ikke 2 procent andel af varen som er en portion I alt Hvad står procentsatsen på GDA-mærket for? 25 % 39 % 2% 2% 29 % 2% Procent andel fedt varen indeholder Procent andel sukker varen indeholder Procent andel af anbefalet dagligt indtag Procent andel af varen du må spise pr. dag Procent andel af varen som er sund Procent andel af varen som er kostfibre Procent andel kcal af hele varens kcal indeholder Ved ikke 34/67

135 Folkesundhedprojekt! Hvor stor er en portion i følge GDA-mærkningen? 3 g 45 g g hele varen Varierer fra varer til varer ved ikke I alt Hvor stor er en portion i følge GDA-mærkningen? 3 % 3 % 5 % 26 % 5 % 3 % 3 g 45 g g hele varen Varierer fra varer til varer ved ikke 35/67

136 Folkesundhedsprojekt Hvem gælder procentsatsen i GDA-mærkningen for? Mænd Kvinder Børn En voksen person som bør indtage 2 kcal En voksen person som bør indtage 5 kcal Generel voksen Alle mennesker, Børn som voksne Ved ikke I alt Hvem gælder procentsatsen i GDA-mærkningen for? % 4 % 2 % 7 % 24 % 2 % 49 % Mænd Kvinder Børn En voksen person som bør indtage 2 kcal En voksen person som bør indtage 5 kcal Generel voksen Alle mennesker, Børn som voksne 36/67

137 Folkesundhedprojekt! Kigger du efter GDA-mærkningen når du handler? Ja Nej I alt 9 82 Kigger du efter GDA-mærkningen når du handler? 9 % 8 % Ja Nej 37/67

138 Folkesundhedsprojekt Hvis ja, Hvordan? Bruger den som vejledning Til at sammenligne produkter Portions størrelser 7 I alt 9 Hvis ja, Hvordan? 5 % 37 % 58 % Bruger den som vejledning Til at sammenligne produkter Portions størrelser 38/67

139 Folkesundhedprojekt! Hvis ja, hvordan kan GDA-mærkning optimeres? Mere realistiske portions størrelser Den er god som den er Mere oplysning om mærket Mere simpel Synligere Andet I alt 9 Hvis ja, hvordan kan GDA-mærkning optimeres? 6 % 5 % 6 % 2 % 26 % 6 % Mere realistiske portions størrelser Den er god som den er Mere oplysning om mærket Mere simpel Synligere Andet 39/67

140 Folkesundhedsprojekt Hvis nej, Hvorfor ikke? Den er for indviklet Interesserer mig ikke for mærkets betydning Jeg går efter anden fødevarer mærkning Jeg følger andre råd om kost Jeg kender ikke mærket Jeg bruger varer deklarationen Andet Misvisende Findes ikke på sunde varer I alt 82 Hvis nej, Hvorfor ikke? 8 % 5 % 6 % 24 % 22 % 5 % 2 % Den er for indviklet Interesserer mig ikke for mærkets betydning Jeg går efter anden fødevarer mærkning Jeg følger andre råd om kost Jeg kender ikke mærket Jeg bruger varer deklarationen Andet 4/67

141 Folkesundhedprojekt! Hvis nej, hvordan kan GDA-mærkning optimeres? Mere realistiske portions størrelser Den er god som den er Mere oplysning om mærket/på mærket Mere simpel Synligere Ligeglad Andet Ved ikke I alt 82 Hvis nej, hvordan kan GDA-mærkning optimeres? 8 % 8 % 9 % 4 % 2 % % 57 % Mere realistiske portions størrelser Den er god som den er Mere oplysning om mærket/på mærket Mere simpel Synligere Ligeglad Andet 4/67

142 Folkesundhedsprojekt Hvad betyder det når der på GDA-mærket fx står 4 kcal? Ved Ved ikke 3 6 I alt 9 Diagram 2 6 % 84 % Ved Ved ikke 42/67

143 Folkesundhedprojekt! Hvad står procentsatsen på GDA-mærket for? Ved Ved ikke 7 2 I alt 9 Diagram 37 % 63 % Ved Ved ikke 43/67

144 Folkesundhedsprojekt Hvor stor er en portion i følge GDA-mærkningen? Ved Ved ikke 8 I alt 9 Diagram 42 % 58 % Ved Ved ikke 44/67

145 Folkesundhedprojekt! Hvem gælder procentsatsen i GDA-mærkningen for? Ved Ved ikke 2 7 I alt 9 Diagram 37 % 63 % Ved Ved ikke 45/67

146 Folkesundhedsprojekt Hvad betyder det når der på GDA-mærket fx står 4 kcal? Ved Ved ikke 9 73 I alt 82 Diagram 2 % 89 % Ved Ved ikke 46/67

147 Folkesundhedprojekt! Hvad står procentsatsen på GDA-mærket for? Ved Ved ikke 2 6 I alt 82 Diagram 26 % 74 % Ved Ved ikke 47/67

148 Folkesundhedsprojekt Hvor stor er en portion i følge GDA-mærkningen? Ved Ved ikke 4 42 I alt 82 Diagram 5 % 49 % Ved Ved ikke 48/67

149 Folkesundhedprojekt! Hvem gælder procentsatsen i GDA-mærkningen for? Ved Ved ikke I alt 82 Diagram 43 % 57 % Ved Ved ikke 49/67

150 Folkesundhedsprojekt Bilag 4 Beregning fra Danmarks sta7s7k Side 95 5/67

151 Folkesundhedprojekt! Reference ID 34 Udregning af estimat af antal kvinder i alderen 3-39 år med børn i 2 Estimatet er udregnet på baggrund af oplysninger fra danmarks statistik, om antal barnløse kvinder i alderen 3-39 år i 2: Kilde: Statistikbanken angiver antal barnløse kvinder pr. aldersgruppe i promille. For nemheds skyld er tallene omregnet til procent inden videre udregninger. Gennemsnitligt antal barnløse kvinder i hver aldersgruppe mellem 3-39 år i 2 : Gennemsnitligt af antal kvinder i hver aldersgruppe mellem 3-39 år med børn i 2: 5/67

152 Folkesundhedsprojekt Bilag 5 Foldere fra FLABEL 4. Foldere fra FLABEL: Objec7ves Side 97 7l Folder fra FLABEL: Results Side 99 7l 4 52/67

153 Folkesundhedprojekt! Research Consortium Partners European Food Information Council (EUFIC) University of Aarhus University of Surrey Wageningen University Agricultural University of Athens Universität des Saarlandes European Association of Craft, Small and Medium-sized Enterprises (UEAPME) Tesco Stores Ltd Confederation of Family Organisations in the European Union (COFACE) Euro Coop University of Warsaw Dokuz Eylul University Food Labelling to Advance Better Education for Life Food Labelling to Advance Better Education for Life receives research funding from the European Community s Seventh Framework Programme (Contract n 295). Coordinator contact details: European Food Information Council (EUFIC) Rue Guimard 9, 4 Brussels, Belgium Tel , info@flabel.org 53/67

154 Folkesundhedsprojekt Food Labelling to Advance Better Education for Life Research Objectives Reviews of consumer research on nutrition labelling have identified a gap in scientific evidence about whether nutrition information on food labels is exerting an effect on healthy food choices among consumers. If there is an effect, it is not known how strong the effect is, under which circumstances it occurs, what factors are responsible for it occurring, or whether the effect differs between consumer groups. With this background, the strategic objectives of the EU-funded FLABEL research project are: To determine how nutrition information on food labels can affect dietary choices, consumer habits and food-related health issues by developing and applying an interpretation framework incorporating both the label and other factors/influences. To provide the scientific basis on use of nutrition information on food labels, including scientific principles for assessing the impact of different food labelling schemes, to be shared with the EU institutions, the food industry, especially small and medium-sized enterprises (SMEs), and other stakeholders. Expected Outcomes Comprised of academic experts, food retailers, not-for-profit consumer organisations, and a representative of the food and drinks SMEs, the FLABEL research consortium is well placed to provide a solid scientific basis on the role that nutrition information on food labels plays in Europe. Amongst the many research findings, the consortium will achieve the following: An EU-wide map of nutrition information on food labels, showing to what extent nutrition labelling is currently available in all Member States of the EU, and Turkey. Knowledge on how consumers actually become aware of and read the food labels, which labels are most appealing and informative, and how to best strike a balance between simple and complete nutrition information, facilitating a free and informed choice. Information on actual nutrition label use in the real world. This will be based on in-store observations and retail scanner data, leading to solid insights into how nutrition labels may shape behaviour and affect consumption patterns. Evidence on how consumers form opinions about the healthiness of products, and how the nutrition label information interacts with other information in this process, including media, advertising and school education. Evidence on how nutrition labels can be used to positively influence children s dietary intake, based on the role nutrition information on food labels plays in food decision-making in families with children. Research-based best practice proposal for nutrition labelling, tested in a real-world store environment. Set of best practice methods for assessing the impact of nutrition labelling. The results generated through FLABEL will be publicly available and will ultimately establish a solid scientific basis on the penetration, use and effects of nutrition labelling in the EU, taking into account the concerns of different stakeholders. For more information: 54/67

155 Folkesundhedprojekt! Food Labelling to Advance Better Education for Life A pan-european project which has explored the impact of food labelling among consumers in Europe 55/67

156 Folkesundhedsprojekt About FLABEL FLABEL (Food Labelling to Advance Better Education for Life) is an EU-funded project which has explored the impact of food labelling among consumers in Europe. Nutrition labels are a potentially useful tool for helping consumers to make more healthful food choices, but insights into how these labels are used in real-life shopping situations are limited. It also seems that the different labelling formats already in place may stimulate a range of consumer reactions, making it difficult to develop new labelling policies and evaluate existing ones. To fill in the gaps in the scientific evidence, FLABEL was set up to find out what effect nutrition labelling has on dietary choices. Assuming nutrition labels are available on food products, any effect on food choice depends on consumers paying attention to these labels and understanding the label information. It also helps if consumers like the idea of nutrition labelling. Other factors such as the label format and consumers motivation to make healthful choices will determine how much consumers pay attention to labels, and how much they like, understand and use them. 56/67

157 Folkesundhedprojekt! FLABEL final results How available are nutrition labels? The availability of nutrition information on food products in Europe is very high. After looking at over 37, products in five product categories across Europe, it was found that the majority (85%) of food packages have some nutrition information on the back of the pack and nearly half (48%) have nutrition information on the front of the pack. Can consumers understand nutrition labels? Consumers can understand the information presented in nutrition labels, in the sense that they have no problems using this information to rank products according to healthfulness. Variations in label format have only small or no effects. FLABEL research shows how label format can affect consumers reactions to and use of nutrition labels, particularly when applied in a consistent way. Other potential bottlenecks like lack of consumer motivation and lack of attention result in poor use of nutrition labels as a guide to healthful food choices. 57/67

158 Folkesundhedsprojekt What are the main obstacles, or bottlenecks, to using nutrition labels? What kind of label would improve attention and use? Lack of motivation and attention are significant bottlenecks which prevent nutrition labelling from having a positive effect on consumer choice. The project results show how average attention to nutrition labels is between just 25 and milliseconds. This is too brief a period for the information to be processed meaningfully. Consumers need to be motivated to engage with nutrition information for instance, by having a health goal in order to pay greater attention to nutrition labels. According to FLABEL data, the most promising option for increasing consumers attention to and use of nutrition labels would be to provide information on key nutrients and energy on the front of the pack in a consistent way. Complementing this information with a health logo can also increase attention and use, especially when the consumer is under time pressure. 58/67

159 Folkesundhedprojekt! Guiding policy The insights gained from this research can be used to develop guidelines on the use of nutrition labelling for EU policy and the food industry. Some policy implications which have been discussed with different stakeholders include: Considering nutrition labelling in a broader context Rather than focus solely on the label itself, policy interventions should consider how this slots into the bigger picture of nutrition education and health motivation Standardising guidelines on the use of nutrition labelling Improving consistency and familiarity could help to improve consumer use of nutrition labels (widespread use of front-of-pack nutrition information would be particularly desirable) Recognising the use of nutrition labelling as a major incentive for product reformulation and innovation Many manufacturers will strive to develop foods with a more healthful nutrient profile in order that they can put certain health logos and nutrient claims on their products The project results are being submitted to peer-reviewed journals. For more information about the FLABEL project, including references to publications, please visit the project website 59/67