Bofællesskaberne Edelsvejs Arbejdsmiljøhåndbog

Transkript

1 Bofællesskaberne Edelsvej Esbjerg Kommune 2010

2 Indholdsfortegnelse oversigt over kapitler Indholdsfortegnelse oversigt over kapitler En detaljeret indholdsfortegnelse findes på side 4 ff. Forord... 7 Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej... 8 Organisationsdiagram... 9 Vejledning sådan udfyldes skemaerne Arbejdsmiljø Medindflydelsesudvalg Arbejdspladsvurdering Audit Arbejdsskader og -ulykker Brand Håndværkere Introduktion af nye medarbejdere Natarbejde Værd at vide Politikker Hygiejne Rengøringsmidler Teknik og maskiner Biler Bofællesskaberne Edelsvejs håndbøger Bilag Bilag 1. Sundhedsfremmende tiltag Bilag 2. Ledelsesstyresystem af 120

3 Oversigt over skemaer Oversigt over skemaer # Emne Hvor i håndbogen Afsnit Side 1 Årsplan for arbejdsmiljøarbejdet APV-skema APV-handleplan APV-handleplan for gravide Intern audit skema Intern audit handleplan Registrering af fysisk og/eller psykisk overlast Årsregistrering af fysisk og/eller psykisk overlast Årsregistrering af magtanvendelser Kvittering for gennemgået instruks ved brand Opfølgning på beredskabsplaner Kvittering for modtagelse af Regelsæt for håndværkere Tjeklister Basisundervisningsforløb for pædagogiske medarbejdere Basisundervisningsforløb for ikke-pædagogiske medarbejdere Kontrolskema Registrering og kontrol af maskiner Elevatorkontrol Ledelsesstyresystem Bilag af 120

4 Indholdsfortegnelse detaljeret Indholdsfortegnelse detaljeret Forord... 7 Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej... 8 Organisationsdiagram... 9 Vejledning sådan udfyldes skemaerne Arbejdsmiljø Esbjerg Kommunes arbejdsmiljøpolitik Bofællesskaberne Edelsvejs lokale arbejdsmiljøpolitik Mål for arbejdsmiljøgruppens arbejde Årsplan for arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøgruppens møder Dagsorden Medindflydelsesudvalg Lokal-MED Bofællesskaberne Edelsvejs lokale MED-udvalg Arbejdspladsvurdering Bofællesskaberne Edelsvejs APV APV-skema APV-handleplan Graviditetspolitik APV-handleplan for gravide Kontorarbejdspladser Audit Intern audit Intern audit skema Intern audit handleplan Arbejdsskader og -ulykker Procedure ved arbejdsskader og -ulykker Registrering af fysisk og/eller psykisk overlast Årsregistrering af fysisk og/eller psykisk overlast Årsregistrering af magtanvendelser Falcks psykologiske krisehjælp Psykisk førstehjælp Forebyggelse af stress Brand Forebyggelse af brand Brandsikkerhed Instruks ved brand Kvittering for gennemgået instruks ved brand Opfølgning på beredskabsplaner Beredskabsplan ved naturkatastrofer af 120

5 Indholdsfortegnelse detaljeret 7. Håndværkere Regelsæt for håndværkere Kvittering for modtagelse af Regelsæt for håndværkere Introduktion af nye medarbejdere Sådan modtager vi nye medarbejdere Tjeklister Praktiske forhold Personalerelaterede forhold Faglige arbejdsforhold Sociale forhold og arbejdsmiljø Undervisningsforløb Basisundervisningsforløb for pædagogiske medarbejdere Basisundervisningsforløb for ikke-pædagogiske medarbejdere Kort og godt om påklædningskodeks Kort og godt om medarbejdernes private relationer til beboerne Kort og godt om rengøringsmidler Natarbejde Introduktion af natarbejderne Risici ved natarbejde Anbefalinger i forhold til natarbejde Værd at vide Når du står i en akutsituation Nyttige telefonnumre i akutsituationer Alarmer og indbrud Øvrige akutsituationer Når du er alene på vagt Når du holder fri Når du skal lukke et bofællesskab ned Politikker Rygepolitikken Esbjerg Kommunes rygepolitik Bofællesskaberne Edelsvejs lokale rygepolitik Sygefraværspolitikken Esbjerg Kommunes sygefraværspolitik Oversigt over sygefraværsforløb Løsningsmuligheder ved omsorgs-, kontakt- og statussamtalen Hygiejne Grundprincipper for god hygiejne Personlig hygiejne Håndhygiejne Procedure ved håndvask Procedure ved hånddesinfektion Brug af handsker Procedure ved brug af handsker Forskellige typer af handsker Håndtering af fødevarer af 120

6 Indholdsfortegnelse detaljeret Procedure ved håndtering af fødevarer Håndtering af de enkelte fødevarer Rengøring i køkkenet Procedure ved rengøring i køkkenet Håndtering af vasketøj Procedure ved håndtering af vasketøj Procedure ved håndtering af forurenet vasketøj Desinfektion af telefoner m.m Rengøringsmidler Procedure ved indkøb af rengøringsmidler m.m Kontrolskema Registrering af rengøringsmidler Teknik og maskiner Registrering og kontrol af maskiner Procedure ved driftsproblemer med elevator Elevatorkontrol Lån af blodtryksmåler og lyslampe Biler Brug af biler i arbejdstiden Procedure ved brug af bil Oversigt over biler Bofællesskaberne Edelsvejs håndbøger Styring af de lokale håndbøger af 120

7 Forord Forord Bofællesskaberne Edelsvej blev arbejdsmiljøcertificeret i 2009 og opnåede derved den grønne krone smiley fra Arbejdstilsynet. Kronen fortæller, at arbejdspladsen ikke bare overholder arbejdsmiljølovgivningens krav, men også gør en særlig indsats for et godt arbejdsmiljø. Det vil vi gerne blive ved med, og et vigtigt redskab er den håndbog, du sidder med her: arbejdsmiljøhåndbogen. Den rummer vores politikker, instruktioner, vejledninger m.m. og gør dermed vores arbejdsmiljøarbejde overskueligt og synligt. Forhåbentlig giver den svar på mange af de konkrete spørgsmål, der kan opstå, når du udfører dit arbejde. Den første udgave af arbejdsmiljøhåndbogen blev udarbejdet i 2009 under titlen Bofællesskaberne Edelsvejs Sikkerhedshåndbog for optimalt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Håndbogen er nu lettere redigeret, bl.a. er ordet sikkerhed overalt erstattet af arbejdsmiljø. Det er ikke en ændring, vi selv har fundet på den er en følge af den trepartsaftale, der blev indgået i Men ændringen giver god mening, da arbejdsmiljø jo netop ikke kun handler om sikkerhed, men også om trivsel, stress, sygefravær, sundhed og hele det psykiske arbejdsmiljø. Alle fastansatte ved Bofællesskaberne Edelsvej har fået håndbogen, og den vil fortsat blive udleveret til nyansatte og indgå som en vigtig del af introduktionen til arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøhåndbogen er den tredje i rækken af håndbøger, vi har udarbejdet. De øvrige behandler områderne personale og seksualitet. Arbejdsmiljøhåndbogen vil blive revideret af arbejdsmiljøgruppen og -teamet efter behov, dog mindst hvert andet år. Maj 2010 Annemette Hauschildt, forstander ved Bofællesskaberne Edelsvej Et godt arbejdsmiljø er også dit ansvar Redigering og korrektur: Layout og opsætning: Skriverhuset [email protected] Tlf Skt. Jørgens Gade 169, 5000 Odense C DocTools [email protected] Tlf Toppen 18, 7120 Vejle Ø 7 af 120

8 Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej Præsentation af Bofællesskaberne Edelsvej Bofællesskaberne Edelsvej er et døgnstøttetilbud i Esbjerg Kommune normeret med 51 stillinger inkl. ledelse og servicepersonale. Der er pr indskrevet 94 personer primært unge, hvoraf 50 har ophold i de 4 bofællesskaber, 20 personer er tilknyttet Pensionatet, og 24 personer er tilknyttet Bofællesskaberne via satellitlejligheder. Botræningstilbuddet Edelsvej 107 tilbud årige unge med psykiske funktionsnedsættelser, der ikke uden tæt personalestøtte og undervisning kan flytte fra hjemmets beskyttende rammer. Opholdstiden i bofællesskabet er begrænset til 3-5 år. Bofællesskabet 10 eren 85 tilbud Voksne med psykiske funktionsnedsættelser, der ikke uden tæt personalestøtte kan have ophold i egen bolig. Bofællesskabet 12 eren 85 tilbud Voksne med psykiske funktionsnedsættelser, der har afsluttet botræningstilbuddet, og som ikke uden tæt personalestøtte kan have ophold i egen bolig. Bofællesskabet 6 eren 85 tilbud Voksne med komplekse psykiske funktionsnedsættelser, der har særlige behandlingsbehov og derfor ikke kan have ophold i egen bolig uden massiv personalestøtte. Pensionatet 107 tilbud Unge personer (gråzonegruppen), der er i risiko for at blive yderligere marginaliseret på grund af: psykiske funktionsnedsættelser, mangelfuld skolegang, ringe sociale kompetencer, økonomiske problemer, dårligt socialt netværk, problemer med at strukturere hverdagen og fastholde beskæftigelse. 8 af 120

9 Organisationsdiagram Organisationsdiagram Bofællesskaberne Edelsvej Forstander Staben Bo-træningstilbuddet Edelsvej Pensionatet Bofællesskabet 6'eren Bofællesskabet 10'eren Bofællesskabet 12'eren Bofællesskaberne 6 eren og 12 eren Bofællesskabet 10 eren Pensionatet Bo-træningen 9 af 120

10 Vejledning sådan udfyldes skemaerne Vejledning sådan udfyldes skemaerne Bofællesskaberne Edelsvejs Arbejdsmiljøhåndbog indeholder en række skemaer. Alle skemaer kan udfyldes på skærmen eller på papir med kuglepen eller tusch. Hvis du udfylder et skema på skærmen, kan du kun benytte de lyseblå felter. Resten af teksten er låst. Sådan udfyldes et skema på skærmen Afkrydsningsfelter (ser sådan ud: ) Klik i det ønskede felt for at sætte kryds. Klik igen i feltet, hvis du vil fjerne krydset. Tekstfelter (ser sådan ud: ) Klik i det tekstfelt, du vil skrive i. Skriv den ønskede tekst. Feltet vokser automatisk i takt med, at du skriver. Du kan ændre i den tekst, du har skrevet, sådan som du normalt ændrer i tekst. Sådan udfyldes et skema på papir Afkrydsningsfelter (ser sådan ud: ) Sæt kryds i det ønskede felt. Hvis du ønsker at rette et kryds, sæt da en streg tværs igennem det forkerte felt og sæt kryds i feltet ved det ønskede felt. Tekstfelter (ser sådan ud: ) Skriv den ønskede tekst i det område, som tekstfeltet findes i. Rettelser Ønsker du at ændre et svar på papir, sæt da en streg tværs igennem det forkerte felt og sæt kryds i feltet ved det endelige valg. 10 af 120

11 Kapitel 1 Arbejdsmiljø Afsnit 1.1 Esbjerg Kommunes arbejdsmiljøpolitik 1. Arbejdsmiljø 1.1 Esbjerg Kommunes arbejdsmiljøpolitik Lovgrundlag Formål Forudsætning Forventninger Indsatser Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Formålet med arbejdsmiljøpolitikken: At der gennem en forebyggende arbejdsmiljøindsats tilstræbes et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for at fremme gode arbejdsforhold for medarbejderne ved Esbjerg Kommune At den forebyggende arbejdsmiljøindsats bliver en naturlig del af tilrettelæggelsen af arbejdet på alle niveauer At alle medarbejdere informeres, så den enkelte medarbejder er klar over, hvilke pligter og rettigheder der påhviler medarbejderne i Esbjerg Kommune for at opnå et optimalt arbejdsmiljø. Esbjerg Kommune vil følge arbejdsmiljøloven, og under hensyntagen til de økonomiske muligheder på en række områder gå videre end lovens minimumskrav. For at opfylde politikkens mål forventes: At der er en løbende dialog mellem medarbejdere og ledere om arbejdsmiljøet At den enkelte påtager sig ansvar for sig selv og i samarbejde med andre bidrager til forbedringer At alle ansatte medvirker til at nå målsætningen At arbejdsmiljøorganisationen aktivt støtter de enkelte arbejdspladser. Esbjerg Kommune forventer, at opfyldelse af politikkens mål vil medvirke til: At sætte fokus på risikobetonede job At undgå arbejdsulykker At reducere arbejdsbetingede sygdomme og sygefravær. Hoved-MED drøfter en gang årligt den fremadrettede indsats på arbejdsmiljøområdet på baggrund af en status for det forgangne år. Arbejdsmiljøpolitikken gælder fra 1. januar 2007, når den nye kommune træder i drift. Godkendt af hovedudvalget den 10. maj 2007 og forelagt økonomiudvalget den 11. juni af 120

12 Kapitel 1 Arbejdsmiljø Afsnit 1.2 Bofællesskaberne Edelsvejs lokale arbejdsmiljøpolitik 1.2 Bofællesskaberne Edelsvejs lokale arbejdsmiljøpolitik Vores lokale arbejdsmiljøpolitik er udarbejdet på grundlag af Esbjerg Kommunes arbejdsmiljøpolitik. Formål Den enkelte medarbejders ansvar Formålet med den lokale arbejdsmiljøpolitik er at præcisere vores forpligtigelse til: At overholde alle love og bestemmelser på arbejdsmiljøområdet At sørge for løbende forbedringer af arbejdsmiljøet At overholde den gældende lovgivning og de lokalt udstukne rammer og at tage medansvar for eget arbejdsmiljø Det sikres gennem: Introduktion til arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med ansættelsen Deltagelse i et temamøde à tre timers varighed om arbejdsmiljøarbejdet Afdelingsledernes ansvar At sørge for, at den daglige drift af afdelingen foregår arbejdsmiljømæssigt forsvarligt At orientere medarbejderne i de respektive afdelinger om spørgsmål, der vedrører arbejdsmiljø Det sikres gennem: Løbende information, bl.a. fra den lokale arbejdsmiljøgruppe og fra Esbjerg Kommune. Information indgår som et fast punkt på Edelsvejs ledermøde. Arbejdsmiljøgruppens ansvar At holde sig ajour med nye love og regler samt den generelle udvikling på området At holde øje med arbejdsmiljøet på Edelsvej At orientere relevante personer og/eller fortage nødvendige ændringer Det sikres gennem: Afholdelse af fire årlige møder og to årlige auditter Løbende dialog med bl.a. arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdsmiljølederen Deltagelse i de centralt arrangerede møder, såvel i Esbjerg Kommune som i andre faglige sammenhænge, f.eks. SL APV Analyser af arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsmiljøgruppen er krumtappen i arbejdsmiljøarbejdet på Bofællesskaberne Edelsvej. Se også afsnit 1.3, "Mål for arbejdsmiljøgruppens arbejde", side af 120

13 Kapitel 1 Arbejdsmiljø Afsnit 1.2 Bofællesskaberne Edelsvejs lokale arbejdsmiljøpolitik Pedellens ansvar At sikre den del af arbejdsmiljøet, der vedrører fysiske forhold, såsom vedligehold af bygninger, håndværkeropgaver m.m. Det sikres gennem: Deltagelse i den første del af hvert arbejdsmiljømøde Løbende dialog Arbejdsmiljøteamets ansvar At sørge for, at arbejdsmiljøarbejdet bliver håndhævet i hverdagen på den enkelte afdeling At arbejdsmiljøet er velfungerende i hverdagen på den enkelte afdeling At ajourføre arbejdsbrugsanvisninger og leverandørbeskrivelser At foretage audit i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten Det sikres gennem: Løbende ajourføring fra arbejdsmiljøgruppen Deltagelse i to årlige møder Repræsentation af alle huse (teamets medarbejdere er udpeget af arbejdsmiljøgruppen, så det sikres, at alle huse er repræsenteret). Medindflydelsesudvalget MED s ansvar At sørge for medarbejderindflydelse på arbejdsmiljøarbejdet og for dialog og drøftelse af forskellige arbejdsmiljømæssige tiltag Det sikres gennem: Fire årlige MED-møder, hvor arbejdsmiljøarbejdet er et fast punkt på dagsordenen 13 af 120

14 Kapitel 1 Arbejdsmiljø Afsnit 1.2 Bofællesskaberne Edelsvejs lokale arbejdsmiljøpolitik De konkrete mål for 2010 At sikre implementering af Esbjerg Kommunes Arbejdsmiljøportal i vores daglige arbejdsmiljøarbejde At revidere vores egen Arbejdsmiljøhåndbog i januar At fortsætte arbejdet i vores interne arbejdsmiljøteam, herunder at foretage to årlige auditter At arbejde for at fastholde vores grønne krone smiley At introducere relevante medarbejdere til KEMI-basen At forbedre vores placering i konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdsplads, bl.a. ved at have særlig fokus på psykisk arbejdsmiljø trivsel og arbejdsglæde At sikre, at Det Sundhedsfremmende Udvalg arrangerer diverse sundhedsfremmende aktiviteter for medarbejdergruppen At afvikle en temadag i MED i efteråret om forebyggelse af mobning og chikane på arbejdspladsen herunder at udarbejde lokale initiativer og lokal politik for Bofællesskaberne Edelsvej At sikre, at indretningen af vores nye bofællesskab lever op til forskrifterne vedr. et optimalt arbejdsmiljø At afvikle intro til nyansatte i efteråret, såfremt det nye bofællesskab etableres, inden for flg. områder: Førstehjælp (temamøde) Arbejdsmiljøarbejdet Medicinkursus Brandinstruks Evaluering De konkrete mål evalueres løbende, bl.a. på årets fire arbejdsmiljømøder og efterfølgende på MED-møderne. Der udarbejdes endvidere senest i november hvert år nye konkrete mål for vores lokale arbejdsmiljø, disse mål godkendes derefter i MED. Ved afslutningen af hvert år indsendes resultaterne til den centrale arbejdsmiljøorganisation til brug for udarbejdelse af Esbjerg Kommunes samlede årlige arbejdsmiljøregnskab. Drøftet og godkendt på MED-møde af 120

15 Kapitel 1 Arbejdsmiljø Afsnit 1.3 Mål for arbejdsmiljøgruppens arbejde 1.3 Mål for arbejdsmiljøgruppens arbejde Lovgrundlag Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Henvisning ( 30) Mål for arbejdsmiljøgruppens arbejde ved Bofællesskaberne Edelsvej: At løse eller arbejde for at løse arbejdsmiljø- og sundhedsproblemer, evt. i samarbejde med autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller den centrale arbejdsmiljøleder. At varetage de ansattes arbejdsmiljø og trivsel og iværksætte forebyggende aktiviteter for de ansatte. At påvirke til en adfærd, der fremmer egen og andres sundhed, bl.a. gennem jævnlig kontakt med de ansatte. At sikre, at gældende lovkrav overholdes, at arbejdet udføres fuldt arbejdsmiljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og at alle medarbejdere har modtaget fornøden instruktion og oplæring i det arbejde, der skal udføres. At orientere medarbejderne om nye tiltag, bestemmelser, undersøgelser mv. af betydning for de ansatte og deres arbejdsmiljø/trivsel. At samarbejde med den centrale arbejdsmiljøleder, arbejdsmiljørepræsentanten, arbejdsmiljøaktører, Arbejdstilsynet og andre myndigheder. At evaluere og følge op på tiltag og sikre, at vores lokale MED-udvalg får relevant information til behandling på det lokale MED-møde. At analysere og undersøge arbejdsskader, optræk til skader, farlige hændelser samt fysiske og psykiske problemstillinger i forhold til arbejdsmiljøet/trivslen. At forebygge forhold, der evt. kan resultere i en arbejdsulykke. At indberette forhold, der kan forårsage skader, som f.eks. løstliggende ledninger. At anmelde eller medvirke til anmeldelse af arbejdsskader med og uden fravær. At standse betydeligt farligt arbejde. 15 af 120

16 Kapitel 1 Arbejdsmiljø Afsnit 1.4 Årsplan for arbejdsmiljøarbejdet 1.4 Årsplan for arbejdsmiljøarbejdet År Måned Opgaver/møder OK nuar Brandøvelse for alle afdelinger Februar Arbejdsmiljøgruppemøde Tjek af leverandørbeskrivelserne på alle afdelinger Indberetning til den centrale arbejdsmiljøorganisation vedr. sidste års indsatser og resultater via MED-systemet MED-møde Marts Arbejdsmiljøteammøde April Arbejdsmiljøgruppemøde Maj Juni Intern audit Tjek af leverandørbeskrivelserne på alle afdelinger MED-møde og temadag i MED Juli Sommerferie Tjek af leverandørbeskrivelserne på alle afdelinger August Arbejdsmiljøgruppemøde Registrering og kontrol af alle maskinerne September Intro til arbejdsmiljøarbejde v. arbejdsmiljørepræsentanten til nyansatte Arbejdsmiljøteammøde de lokale mål for det kommende år MED-møde: opfølgning på auditterne Certificering v. Nordisk Veritas Oktober Ekstern audit materiale fra Borger & Arbejdsmarked Tjek af leverandørbeskrivelserne på alle afdelinger November Arbejdsmiljøgruppemøde MED-møde: Evaluering af årets mål for arbejdsmiljøet Drøftelse og godkendelse af det kommende års lokale mål for arbejdsmiljøarbejdet Opfølgning på ekstern audit December Opfølgning på de grønne regnskaber SKEMA 1 16 af 120

17 Kapitel 1 Arbejdsmiljø Afsnit 1.5 Arbejdsmiljøgruppens møder 1.5 Arbejdsmiljøgruppens møder Deltagere: Arbejdsmiljørepræsentant (AR) og arbejdsmiljøleder (AL) Pedel deltager i mødets pkt Dagsorden 1. Referat og siden sidst 2. Nye love, regler og tiltag vedr. arbejdsmiljø 3. Pedel-nyt 4. Sygefravær/trivsel 5. Nærved-ulykke, overlast, magtanvendelser 6. APV: opfølgning/handleplan 7. Arbejdsmiljøhåndbogen 8. Opfølgning på audit 9. MED-møde, arbejdsmiljøteammøde 10. Grønne regnskaber 11. Årets lokale mål for arbejdsmiljøet 12. Eventuelt Ad 1) Ad 2) Ad 3) Ad 4) Ad 5) Ad 6) Ad 7) Ad 8) Ad 9) Ad 10) Ad 11) Ad 12) Referent: Godkendt: AL AR Referaterne fra møderne i arbejdsmiljøgruppen resulterer i nyhedsbreve, der rundsendes til alle medarbejdere ved Bofællesskaberne Edelsvej. 17 af 120

18 Kapitel 2 Medindflydelsesudvalg Afsnit 2.1 Lokal-MED 2. Medindflydelsesudvalg 2.1 Lokal-MED Lovgrundlag Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni Henvisning EK-net fi MED fi MED-aftalen december Man kan her vælge de forskellige MED er og se deres referater, medlemmer m.m Bofællesskaberne Edelsvejs lokale MED-udvalg Valgte medarbejdere Tillidsrepræsentant, SL: hjemmevejleder Poul Erik Jensen (næstformand) Medarbejder, SL: hjemmevejleder Helle Jørgensen Medarbejder, SL: hjemmevejleder Børge Christensen Medarbejder, SL: hjemmevejleder Michael Møller Hansen Medarbejder, FOA-gruppen: omsorgsmedhjælper Anna Lise Thomsen Medarbejder, andre faggrupper: ernæringsassistent Randi Sandvad Arbejdsmiljørepræsentant, SL: Pia Friis Udpegede ledere Afdelingsleder Kirsten Lenholt Afdelingsleder Sina S. V. Pedersen Afdelingsleder Trine Betzer Afdelingsleder Anett S. Lunde Afdelingsleder Johny G. Jensen Forstander Annemette Hauschildt (formand) Derudover deltager hjemmevejleder Birgitte Lykke som suppleant for TR, dog uden stemmeret. 18 af 120

19 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.1 Bofællesskaberne Edelsvejs APV 3. Arbejdspladsvurdering 3.1 Bofællesskaberne Edelsvejs APV Lovgrundlag Henvisning Skema til APV Formål med APV Hvordan Ajourføring Tilgængelighed Tilsyn med APV en Ansvarlig for Bofællesskaberne Edelsvejs APV At-vejledning D.1.1 nuar Skemaet ligger på vores fællesdrev under Arbejdsmiljøarbejde. En arbejdspladsvurdering skal kortlægge, vurdere og systematisere arbejdsmiljøet med det formål at: Løse alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer Forebygge nedslidning samt arbejdsskader Sikre, at arbejdet til enhver tid kan udføres arbejdsmiljøog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Sådan foretages APV ved Bofællesskaberne Edelsvej: Arbejdsmiljørepræsentanten afholder APV-samtale med den enkelte medarbejder senest tre måneder efter ansættelsen. Alle medarbejdere besvarer APV-skema hvert tredje år. Besvarelsen er individuel og behandles fortroligt. Arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdsmiljølederen afholder samtale med den samlede afdeling (gruppe- APV) på baggrund af medarbejdernes besvarelser af AVP-skema. Arbejdsmiljøgruppen vurderer efterfølgende de problemområder, som besvarelserne og samtalerne har afdækket. På den baggrund laves en samlet APV-handleplan. Arbejdsmiljøgruppen fremlægger den udarbejdede handleplan for MED-udvalget. Handleplanen revideres én gang årligt. Det er arbejdsmiljøgruppens opgave at følge op på handleplanen. APV en skal ajourføres minimum hvert tredje år, og/eller så snart der sker ændringer af betydning for arbejdsmiljøet. APV en er virksomhedens eget redskab og skal ikke sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet. APV en opbevares på forstanderens kontor og gemmes ti år frem. Den er til rådighed for ledelse, alle ansatte og Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om virksomheden har udarbejdet en skriftlig APV, om den er tilgængelig, og om medarbejderne i virksomheden har deltaget i planlægning og gennemførelse af APV en. Forstanderen er ansvarlig. 19 af 120

20 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.2 APV-skema 3.2 APV-skema Bofællesskaberne Edelsvej Skemaet udfyldes af den enkelte medarbejder som første led i arbejdsstedets APV. Besvarelsen behandles fortroligt. Nogle spørgsmål kan opfattes som gentagelser. I de tilfælde kan der henvises til første besvarelse. Andre spørgsmål er evt. irrelevante de springes over. Navn Fødselsår Stilling Daglig arbejdsplads Ansvarlig leder Arbejdsmiljørepræsentant: Skemaet udfyldt Dato: Årstal: Indeklima # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 1 Træk, kulde 2 Stærk varme 3 Støv 4 Røg eller anden luftforurening 5 Luftfugtighed 6 Ventilation 7 Statisk elektricitet 8 Belysningsforhold 9 Andre problemer/ symptomer på området SKEMA 2 20 af 120

21 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.2 APV-skema Fysiske forhold # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 10 Støj 11 Toiletforhold 12 Oprydning/rengøring 13 Pladsmangel 14 Gulvets beskaffenhed/gulvbelægning 15 El-sikkerhed 16 Arbejdsstedets indretning: køkken 17 Arbejdsstedets indretning: kontor 18 Arbejdsstedets indretning: computer-arbejdsplads 19 Arbejdsstedets indretning i øvrigt 20 Adgangsforhold/flugtmuligheder 21 Andre problemer/ symptomer på området SKEMA 2 21 af 120

22 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.2 APV-skema Brandtekniske forhold og førstehjælp # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 22 Nødhjælpskasse 23 Brandudstyr 24 Kendskab til brandplan 25 Kursus i 1.hjælp/brandslukning 26 Andre problemer/ symptomer på området Tekniske hjælpemidler # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 27 Forbindelse til edb-netværk, e- mail mv. 28 Mobiltelefoner 29 Alarmanlæg 30 Værktøj i værksted 31 El-værktøj i køkken 32 Køkkenredskaber 33 Andre problemer/ symptomer på området SKEMA 2 22 af 120

23 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.2 APV-skema Ergonomiske forhold # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 34 Arbejdsstillinger 35 Tunge løft af ting 36 Andre problemer/ symptomer på området Psykosociale forhold # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 37 Arbejdsmiljøets indflydelse på dit sygefravær 37A Er der forhold på arbejdspladsen, der medfører et øget sygefravær? 37B Hvis ja: Kan forholdene ændres? 38 Tidspres/stress 39 Ensformighed 40 Alene-arbejde 41 Vold og trusler 42 Samarbejde m. kolleger i afdelingen 43 Samarbejde m.kolleger på tværs af afdelingerne 44 Samarbejde m. afdelingslederen SKEMA 2 23 af 120

24 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.2 APV-skema Psykosociale forhold # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 44A Samarbejde m. fælles- lederen og andre 45 Samarbejde m. brugere, klienter, pårørende m.fl. 46 Samarbejde m. eksterne samarbejdspartnere 47 Tilstrækkelige kvalifikationer i forhold til arbejdets krav 48 Indflydelse på egen arbejdssituation 49 Arbejdets tilrettelæggelse/arbejdsgange 50 Information, afdeling 51 Information, centralt 52 Mobning/chikane mellem medarbejdere 53 Trivsel 54 For mange udfordringer 55 For få udfordringer SKEMA 2 24 af 120

25 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.2 APV-skema Biologiske forhold # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 56 Smitsomme sygdomme 57 Hygiejne: køkken 58 Rengøringsmidler m.m. 59 Hygiejne: toilet 60 Andre problemer/ symptomer på området Arbejde i brugernes hjem # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 61 Psykiske forhold (se pkt ) 62 Fysiske forhold (se pkt ) 63 Andre problemer/ symptomer på området SKEMA 2 25 af 120

26 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.2 APV-skema Ture ud af huset/ferier mv. # Område Problem Beskrivelse Løses Undersøges Er løst 64 Psykiske forhold (se pkt ) 65 Fysiske forhold (se pkt ) 66 Andre problemer/ symptomer på området Kommentarer i øvrigt Arbejdslederrepræsentant Arbejdsmiljørepræsentant Hvornår er kortlægning foretaget Handlingsplan udfyldt Dato: Årstal: SKEMA 2 26 af 120

27 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.3 APV-handleplan 3.3 APV-handleplan Bofællesskaberne Edelsvej Samlet handleplan udarbejdet af arbejdsmiljøgruppen APV- handleplanen revideres mindst en gang årligt. Den skal være tilgængelig for medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet. Væsentlige opgaver, der er løst, skal beskrives og vedlægges. Prioriteret handleplan Nærmere beskrivelser af opgaver og løsninger vedlagt som bilag Prioritet Opgave Løsning Hvem/hvornår 1 Hvem: Deadline: Er gjort dato: 2 Hvem: Deadline: Er gjort dato: 3 Hvem: Deadline: Er gjort dato: 4 Hvem: Deadline: Er gjort dato: 5 Hvem: Deadline: Er gjort dato: 6 Hvem: Deadline: Er gjort dato: 7 Hvem: Deadline: Er gjort dato: 8 Hvem: Deadline: Er gjort dato: 9 Hvem: Deadline: Er gjort dato: Underskrifter Arbejdsmiljørepræsentant Arbejdslederrepræsentant i SiG Formand for MED SKEMA 3 27 af 120

28 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.4 Graviditetspolitik 3.4 Graviditetspolitik Lovgrundlag Formål Fælleseuropæisk direktiv, indarbejdet i dansk lovgivning i form af en anvisning fra Arbejdstilsynet nr : "Gravide og ammendes arbejdsmiljø". Formål med graviditetspolitikken ved Bofællesskaberne Edelsvej: At sikre trygge, sunde og sikre arbejdspladsforhold for den gravide At have en arbejdspladskultur, der fastholder vores nuværende medarbejdere samt tiltrækker ny arbejdskraft At fastholde den gravide på jobbet så længe som muligt, gennem f.eks. omplacering eller aflastning. Bofællesskaberne Edelsvejs graviditetspolitik bygger på tillid, tryghed og respekt. Det er målet, at den gravide medarbejder ikke bare kan forblive i jobbet, indtil barselsperioden starter, men også, at vedkommende får mulighed for at bevare arbejdsglæden og engagementet. Det forudsætter en åben dialog mellem den gravide, ledelsen og kollegerne omkring graviditeten og de behov for ændringer/særlige hensyn, den gravide medarbejder måtte have. Skønt en graviditet er en glædelig begivenhed og ikke en sygdom, medfører den en stigende belastning for kroppen, og der kan være behov for ændringer i indretningen af arbejdsmiljøet eller i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver. Arbejdsmiljørepræsentanten skal derfor tilbyde en APV-samtale med den gravide medarbejder, når vedkommende oplyser om graviditeten. Formålet med samtalen er at planlægge arbejdet i graviditetsperioden og iværksætte eventuelle ændringer i indretningen af arbejdsmiljøet, så medarbejderen sikres mod unødige gener som følge af arbejdet. APV-samtalen skal munde ud i en handleplan. 28 af 120

29 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.5 APV-handleplan for gravide 3.5 APV-handleplan for gravide Navn Afdeling Dato Oplever du belastninger/problemer, når du udfører dit arbejde? Fysiske belastninger Psykiske belastninger Ergonomiske belastninger Kemiske/biologiske belastninger Andet Kan arbejdet fortsættes uændret? Handleplan Skal der aftales særlige skåneforhold? I så fald hvilke? Opfølgning på nuværende handleplan Dato: Dato: Leders underskrift: Medarbejders underskrift SKEMA 4 29 af 120

30 Kapitel 3 Arbejdspladsvurdering Afsnit 3.6 Kontorarbejdspladser 3.6 Kontorarbejdspladser Kontorarbejdspladser ved Bofællesskaberne Edelsvej bliver hvert tredje år (samme år som APV) gennemgået af en ergonomikonsulent fra AM-gruppen, Esbjerg. Gennemgangen af kontorarbejdspladserne skal sikre, at medarbejdere med længerevarende stillesiddende arbejde har de fornødne arbejdsredskaber og benytter ergonomisk korrekte arbejdsstillinger. Vi tilstræber, at den enkelte medarbejder har mulighed for regelmæssigt at afbryde skærmarbejdet og udføre andre arbejdsopgaver, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås. De administrative medarbejdere opfordres også til at benytte sig af pausegymnastik for at forebygge bl.a. nakke- og skulderskader. Henvisning 30 af 120

31 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.1 Intern audit 4. Audit 4.1 Intern audit Formål At optimere og synliggøre arbejdsmiljøarbejdet At sikre forebyggelse af arbejdsskader At sikre hensigtsmæssig brug af arbejdsudstyr og hjælpemidler At supplere og følge op på APV. Henvisning Hvordan Afrapportering Ansvarlig Hver afdeling får foretaget en årlig intern audit, der foretages af afdelingslederen, dennes medlem af arbejdsmiljøteamet og arbejdsmiljørepræsentanten. Der anvendes skemaet Intern audit skema. Skemaet Intern audit afleveres til arbejdsmiljøgruppen umiddelbart efter auditten. Det er arbejdsmiljøgruppen, der varetager og har ansvaret for det videre arbejde med de observerede forhold. De udfærdigede tjeklister opbevares på forstanderkontoret i mappen Audit. Forstanderen 31 af 120

32 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.2 Intern audit skema 4.2 Intern audit skema Original til forstanderen kopi til afdelingen Afdeling Dato Stilling: Navn: Stilling: Navn: Opgave/emne Brandsikring Udført/tjekket Alle medarbejdere har modtaget instruks. Hvis nej: Hvem mangler? Brandsikringsmateriale tjekkes hvert år til februar af Falck. Dato for dette tjek: Opgangene holdes fri for opbevaring af ting og sager. Aktion: Branddørene holdes lukket. Aktion: Der afholdes brandøvelse en gang årligt. Dato for sidste brandøvelse: SKEMA 5 32 af 120

33 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.2 Intern audit skema Opgave/emne Døre/låse/udendørs belysning Udført/tjekket Låse på hoveddøre fungerer, og eventuelle dørtelefoner virker. Aktion: Nøgler inddrages ved endt ansættelse og registreres i fortegnelsen på fællesdrevet. Aktion: Udendørsbelysningen er tilfredsstillende. Aktion: Alle relevante nøgler forefindes på stabskontoret. Aktion: Opgave/emne Værktøj/kemikalier Udført/tjekket Værktøj og kemikalier opbevares i aflåst rum i kælderen under Edelsvej 15 A. Aktion: Kemikalier og andre farlige stoffer opbevares i aflåst skab på afdelingen. Aktion: SKEMA 5 33 af 120

34 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.2 Intern audit skema Opgave/emne Værktøj/kemikalier Udført/tjekket Pedellen er ansvarlig for rengøring af værktøjet, og for at der ikke opbevares flere kemikalier end højst nødvendigt. Aktion: Rengøring Opgave/emne rengøring Der er udarbejdet leverandørlister på rengøringsartikler. Aktion: Udført/tjekket Alle medarbejdere har modtaget instruks. Hvis nej: konkret initiativ/tidsperspektiv Opgave/emne generel hygiejne Der er en rengøringsplan. Hvis nej: konkret initiativ/tidsperspektiv Udført/tjekket Rengøringsplanen er fyldestgørende. Hvis nej: konkret initiativ/tidsperspektiv Rengøringsplanens placering: Dokumentation set af: Underskrift SKEMA 5 34 af 120

35 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.2 Intern audit skema Opgave/emne Affald Udført/tjekket Affaldet opbevares udenfor i dertil indrettede containere/affaldsbeholdere. Aktion: Askeaffaldet i de ophængte askebægre udenfor tømmes 1x ugentligt. Hvert hus sørger selv for en ordning. Ansvarlig på den konkrete afdeling: Særligt for Pensionatet: Grillbriketter overhældes med sand, når man er færdig med at grille. Aktion: Opgave/emne Pengeskabe Udført/tjekker Der anvendes aflåste skabe til opbevaring af forskudskassernes kontante beløb og beboernes hævede beløb. Aktion: Medarbejderne har modtaget instruks i omgangen med beboernes økonomi. Aktion: Opgave/emne Fyraftenseftersyn Udført/tjekker Den medarbejder, som sidst forlader arbejdspladsen, har ansvaret for eftersynet. Der er udarbejdet retningslinjer for eftersynet ved arbejdstidens ophør. Aktion: SKEMA 5 35 af 120

36 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.2 Intern audit skema Opgave/emne personale/overfald Personalerelaterede forhold Udført/tjekker Personalet har modtaget instrukser vedr. overfald. Aktion: Beredskabsplan/Falck-abonnement: Oversigten over nøglepersoner er revideret. Aktion: Der er udarbejdet lokale retningslinjer for forebyggelse af overfald. Aktion: Opgave/emne kurser Udført/tjekker Førstehjælp Hvem mangler? Medicinkursus Hvem mangler? Brandkursus Hvem mangler? SKEMA 5 36 af 120

37 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.2 Intern audit skema Opgave/emne Andet Udført/tjekker Udendørsarealer, værksteder og depotrum er tjekket af AR og pedel. Ved manglende planer: konkret initiativ/tidsperspektiv Gennemgået d. Dato Arbejdsmiljøleder Arbejdsmiljørepræsentant SKEMA 5 37 af 120

38 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.3 Intern audit handleplan 4.3 Intern audit handleplan Bofællesskaberne Edelsvej Afdeling Dato for audit Bo-træningen Problemområdet Ansvarlig for løsning Forventes løst Dato Er løst Ingen mulighed for løsning Afdeling Dato for audit Pensionatet Problemområdet Ansvarlig for løsning Forventes løst Dato Er løst Ingen mulighed for løsning SKEMA 6 38 af 120

39 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.3 Intern audit handleplan Afdeling Dato for audit Bofællesskabet 6 eren Problemområdet Ansvarlig for løsning Forventes løst Dato Er løst Ingen mulighed for løsning Afdeling Dato for audit Bofællesskabet 10 eren Problemområdet Ansvarlig for løsning Forventes løst Dato Er løst Ingen mulighed for løsning SKEMA 6 39 af 120

40 Kapitel 4 Audit Afsnit 4.3 Intern audit handleplan Afdeling Dato for audit Bofællesskabet 12 eren Problemområdet Ansvarlig for løsning Forventes løst Dato Er løst Ingen mulighed for løsning SKEMA 6 40 af 120

41 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.1 Procedure ved arbejdsskader og -ulykker 5. Arbejdsskader og -ulykker 5.1 Procedure ved arbejdsskader og -ulykker Ved arbejdsulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for fem dage i forbindelse med arbejdet. Procedure ved arbejdsulykke: 1. Den tilskadekomne anmelder skaden til nærmeste afdelingsleder. 2. Afdelingslederen opfordrer den tilskadekomne til at søge læge. 3. Arbejdsmiljørepræsentant, Pia Friis, 12 eren, orienteres. 4. Arbejdsmiljøgruppen er ansvarlig for at få indberettet arbejdsskader og efterfølgende handle på dem. 5. Arbejdsmiljørepræsentanten og skadelidte henvender sig til licensindehaver (sekretæren på kontoret), som indberetter skaden elektronisk. 6. Hvis ulykken/skaden medfører sygefravær, skal det anmeldes til Arbejdstilsynet. 7. Hvis der er risiko for mén efter ulykken/skaden, skal det anmeldes, uanset om der er sygefravær eller ej. 8. Arbejdsmiljøgruppen drøfter og handler efterfølgende på, hvordan den konkrete arbejdsulykke fremover kan forebygges. 9. MED-udvalget orienteres på det efterfølgende møde og har eventuelt en dialog om, hvordan lignende ulykker kan forebygges. 10. Registrering af arbejdsskader/ulykker opbevares på forstanderkontoret og gemmes 10 år frem. Ved arbejdsskade forstås skade på helbredet, forårsaget af arbejdet. Det ligger i ordet skade, at det ikke er så voldsom en hændelse som en ulykke. En skade er heller ikke nødvendigvis forårsaget af en pludselig hændelse/påvirkning - der kan være tale om længere tids fysisk eller psykisk påvirkning, der til sidst resulterer i en arbejdsskade. Det gør vi vores bedste for at undgå ved Bofællesskaberne Edelsvej. Derfor har vi fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 41 af 120

42 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.2 Registrering af fysisk og/eller psykisk overlast 5.2 Registrering af fysisk og/eller psykisk overlast Skemaet udfyldes af den enkelte medarbejder, der har lidt fysisk og/eller psykisk overlast i forbindelse med arbejdet ved Bofællesskaberne Edelsvej. Afdeling Skadevolders navn Skadelidtes navn Skadelidtes stilling Ansat antal år Dato for anmeldte episode Tidspunkt for episoden Sæt kryds over det tal, du oplever, beskriver din umiddelbare reaktion på en skala fra 1-10 (sæt kryds direkte over ét tal) Upåvirket Stærkt påvirket Antal lignende episoder i løbet af dagen (angiv kun ét tal) Var der andre beboere til stede i rummet, da hændelsen skete? (hvis ja, skriv hvem) Hvor foregik episoden? (f.eks. køkken, stue, bus, gang, have) I hvilken sammenhæng foregik episoden? (bad, spisning, leg, gåtur eller andet) SKEMA 7 42 af 120

43 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.2 Registrering af fysisk og/eller psykisk overlast Voldens karakter (slag, spark, spyt, bid, verbale trusler eller andet) Beskriv dine følelser efter episoden (angst, magtesløs, vred, utryg, irriteret, anspændt, træt, uberørt eller andet) Gik du hjem på grund af episoden? Var det muligt at tilkalde en kollega? Er der efterfølgende taget forholdsregler? (lægehjælp, samtale med kollega/leder, psykologhjælp eller andet) Hvordan forebygges? (udfyldes af arbejdsmiljøgruppen se næste side) Underskrift arbejdsmiljøgruppen Er påvirkningsgraden på 7, 8, 9 eller 10, skal du beskrive episoden på næste side. Skønner du det nødvendigt, f.eks. på grund af overraskende forhold ved episoden, skal du ligeledes beskrive den på næste side. SKEMA 7 43 af 120

44 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.2 Registrering af fysisk og/eller psykisk overlast Skemaet anvendes til: at skabe overblik over hvilken fysisk og psykisk overlast, der er på afdelingerne. Derved kan afdelingsleder og AR/TR tage sig af de medarbejdere, der har lidt overlast samt iværksætte tiltag, der forebygger denne overlast. at give forstanderen overblik over, hvilke episoder der har været på de enkelte afdelinger, samt mulighed for at undersøge episoderne nærmere, hvis det skønnes nødvendigt. at orientere MED-udvalget om antal af indberetninger på Edelsvej. dokumentation, hvis man anmelder en arbejdsskade. Hændelsesforløbet Skal udfyldes hvis den umiddelbare reaktion er 7-10 eller hvis det ønskes. Hvordan kan man forebygge, at det sker igen? Udfyldes af arbejdsmiljøgruppen. SKEMA 7 44 af 120

45 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.3 Årsregistrering af fysisk og/eller psykisk overlast skema 5.3 Årsregistrering af fysisk og/eller psykisk overlast Samlet registrering af alle episoder, hvor medarbejdere ved Bofællesskaberne Edelsvej har lidt fysisk og/eller psykisk overlast. År Dato og skema nr. Hvem har været udsat? Hvad har personen været udsat for? Med hvilke konsekvenser? Hvem har udsat medarbejderen for overlast? Behandlet på arbejdsmiljømødet d. SKEMA 8 45 af 120

46 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.4 Årsregistrering af magtanvendelser 5.4 Årsregistrering af magtanvendelser Samlet registrering af alle episoder, hvor medarbejdere ved Bofællesskaberne Edelsvej har anvendt magt over for beboere. År Dato og skema nr. Hvem har været udsat? Hvad har personen været udsat for? Hvorfor? Hvilken/hvilke medarbejder(e) har anvendt magt? Behandlet på arbejdsmiljømødet d. SKEMA 9 46 af 120

47 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.5 Falcks psykologiske krisehjælp 5.5 Falcks psykologiske krisehjælp Formål Henvisning Hvem kan rekvirere Kriseberedskabsplan Ajourføring af kriseplan Ajourføring af nøglepersoner At sikre, at medarbejdere ved Bofællesskaberne Edelsvej får psykologisk krisehjælp i forbindelse med kritiske akutte psykologiske påvirkninger i arbejdet. EK-net: Personalepolitikfi Retningslinjer fi Psykologisk krisehjælp Der er på hver afdeling udpeget nøglepersoner og KUN disse kan ringe på og bestille hjælp. Der findes en kriseberedskabsplan på hver afdeling. Den er udarbejdet og ajourført af Falck. Den indeholder pjecer om Falcks psykologiske krisehjælp samt oplysninger om, hvad man skal gøre i en krisesituation. Falck kontakter automatisk Edelsvej for eventuelle rettelser i planen. Det er den enkelte afdelingsleders ansvar at ajourføre lister med nøglepersoner og kontakte sekretæren, som indsender rettelserne til Falck. 47 af 120

48 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.6 Psykisk førstehjælp 5.6 Psykisk førstehjælp Når en medarbejder har været udsat for vold eller har lidt anden form for overlast i forbindelse med udførelsen af arbejdet, skal kollegaerne eller ledelsen yde psykisk førstehjælp. Kollegaerne og/eller ledelsen skal: Afslutte konflikten Drage omsorg for medarbejderen Lytte til, hvad der er sket uden at give gode råd Give den skadelidte mulighed for at tale og reagere følelsesmæssigt på oplevelsen Fritage den skadelidte for tjeneste Følge den skadelidte hjem Blive ved den skadelidte, hvis der ikke er familie eller venner i hjemmet, der kan tage sig af vedkommende Indkalde ekstra personale, hvis det er nødvendigt Orientere ledelsen snarest muligt. Se kriseberedskabsplanen fra Falck! 48 af 120

49 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.7 Forebyggelse af stress 5.7 Forebyggelse af stress Én ting er at have travlt i løbet af en arbejdsdag det kan næppe undgås! Noget andet er, når opgaverne hober sig op i uoverskuelige bunker, og travlheden udvikler sig til regulær stress. Så taler vi i værste fald om en psykisk arbejdsskade, det kan tage lang tid at komme over. Det er ikke sjovt at komme dertil - ingen ønsker det! Frustrationer skal ikke ende som stressknuder i maven Vi ved jo godt, at stress ikke nødvendigvis hænger sammen med mængden af arbejdsopgaver. Stress næres faktisk af al frustration, der får lov til at hobe sig op. Det vil vi gerne undgå ved Bofællesskaberne Edelsvej. Vi ønsker, at alle medarbejdere sætter ord på eventuelle frustrationer, inden de ender som stressknuder i maven. Vi ønsker en arbejdsplads, hvor alle trives! Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt Trivsel forudsætter et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er derfor et område, vi hele tiden har fokus på. Respekt, ærlighed og ikke mindst anerkendelse er nøgleord i vores forståelse af et godt psykisk arbejdsmiljø. Sagen er nemlig, at når man grundlæggende føler sig tryg og anerkendt, har man modet til at få tingene sagt og lige så vigtigt: Modet til at være åben for tanker og værdier, man måske ikke kan genkende i sig selv. Men, hvem ved måske kan lære af? Vi tror, at et godt psykisk arbejdsmiljø er den bedste grobund for en åben og levende dialog på vores arbejdsplads og måske den bedste forebyggelse af stress. Men vi ved også, at det er noget, vi alle har ansvar for og er fælles om at skabe hver eneste dag. Gode arbejdsvaner forebygger også stress Tilbage til arbejdsopgaverne, der kan hobe sig op i uoverskuelige bunker. Det skal de ikke have lov til. Den enkelte medarbejder har selv et stort ansvar, der går ud på at blive mere bevidst om gode arbejdsvaner. Det går ikke, at vi i vores arbejdsliv er som sommerfugle, der flakser uroligt fra det ene til det andet. Godt nok er sommerfugle smukke, men de er noget ustrukturerede i deres adfærd! Hvis vi skal skabe overblik over vores arbejdsopgaver og undgå stress, har vi brug for det modsatte: planlægning og prioritering. Gode arbejdsvaner! Sommerfugle flakser uroligt fra det ene til det andet. Gemmer der sig en sommerfugl i dig? Pas på, den ikke tager din energi. Du kan ende med at blive utilfreds og stresset! 49 af 120

50 Kapitel 5 Arbejdsskader og -ulykker Afsnit 5.7 Forebyggelse af stress Hver ting til sin tid Vores filosofi er, at der er en tid til alt. Det handler om at planlægge, hvornår man vil gøre hvad. Og indse, at man ikke kan alt på én gang! Hver ting til sin tid En tid til at forberede sin vagt. At læse/skrive i rapport- og beboerbøgerne og tømme sin postkasse og arkivere. At tjekke administrationslisten, prioritere opgaverne og sætte mål for vagten. En tid til at tjekke sine beboeres administration og lave regnskaberne. En tid til at forberede de kommende ugers arbejde det giver overblik at få skrevet en liste over det, man gerne vil eller skal. En tid til at runde vagten godt af få snakket, summet og klaret tankerne, inden man vender næsen hjem. En tid til at forberede faglig vejledning og personalemøder. En tid til at lave handleplaner og statusbeskrivelser. En tid til Brug kollegaerne misbrug ikke Vi kan alle blive usikre på, hvordan en opgave skal løses især hvis vi har travlt. Det er godt og vigtigt at kunne spørge en kollega til råds, men i mange tilfælde kan man sagtens stole på sin egen vurdering. Sagt med andre ord: Vi skal bruge vores kollegaer, men ikke misbruge dem. Vi skal selv løse de opgaver, vi overhovedet kan, med vores fornuft, omtanke og erfaring. På den måde hjælper vi også vores kollegaer med at undgå stress! 50 af 120

51 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.1 Forebyggelse af brand 6. Brand 6.1 Forebyggelse af brand Det er nemmere at forebygge en brand end at slukke den! Derfor gør vi, hvad vi kan i hverdagen, for at undgå brand. Emne Retningslinjer Åben ild/grill Vi anvender ikke åben ild. Vi benytter kun gas til vores grill. Gasflasker opbevares i kældernedgangen til blok 2, Edelsvej Pensionatets medarbejdere må dog anvende grillkul, da de har fået instruktion i at bruge vores store grill. Grillkul skal slukkes på følgende måde: De overhældes med sand, derefter med vand. Udendørs askebægre Vi er opmærksomme på at tømme udendørs askebægre. Der er udpeget en ansvarlig på hver afdeling. Halogenlamper Vi undgår halogenlamper i beboernes soveværelser. De bliver meget varme og kan antænde brandbare materialer som puder og blade ved tæt kontakt. Brandbare materialer Vi sørger for, at beboerne ikke har brandbare materialer i nærheden af komfuret. Vi kontakter pedellen, når vi sætter brandbare materialer i containergården pedellen sørger for, at materialerne bliver fjernet. Kaffemaskiner Vi køber kun kaffemaskiner med automatisk sluk. Mange brande opstår, fordi man har glemt at slukke en maskine. Øvrige el-drevne maskiner/apparater Vi slukker vaskemaskiner, tørretumblere og andre el-drevne maskiner/apparater, inden vi forlader arbejdspladsen. På brandkurset anbefales det at slukke alle elektriske apparater, bl.a. tv-apparater, på kontakten. 51 af 120

52 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.2 Brandsikkerhed 6.2 Brandsikkerhed Hvis uheldet er ude, og der opstår en brand, er det afgørende at være forberedt. Brandsikkerheden skal være i orden. Det gælder om at hindre branden i at sprede sig, at undgå paniksituationer og i sidste ende at sikre liv. Brandinspektøren har gennemgået alle husene ved Bofællesskaberne Edelsvej, og han har informeret om forebyggelse af brand og brandsikkerhed. Vi sørger for brandsikkerheden ved at: Sikre, at alle medarbejdere har opnået kendskab til brandplanen og har gennemgået vores instruks ved brand. Introducere alle nyansatte til brandplanen. Afholde brandøvelse hvert år i januar. Beboerne får besked på at løbe over til flagstangen eller P-pladsen ved 10 eren. Holde flugtvejene fri. Holde branddørene i kældrene lukkede. Forhindre, at der er brandfarligt materiale i opgangene. Være forsynet med passende ildsluknings- og redningsudstyr samt hjælpemidler til førstehjælp, så vi kan yde hjælp, indtil Falck når frem. Få Falck Service til at tjekke vores brandudstyr en gang årligt. 52 af 120

53 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.3 Instruks ved brand 6.3 Instruks ved brand Hvis alarmen lyder 1. Ring : Tjek, hvor alarmen kommer fra. 2. Tag mobiltelefonen og 112-mappen løb til stedet, hvor der er meldt brand. 3. Brug ikke elevatoren ved fare for brand. Hvis der er brand 1. Ring 112: Fortæl, hvem du er, og hvor du ringer fra. 2. Red så vidt muligt personer, der er i fare eller kan komme det. 3. Anvis samlingssted: Flagstangen og P-pladsen ved 10 eren (afhængigt af vindretning). 4. Undgå røg: Hold dig ved gulvet, hvor der er mest ilt. 5. Begræns branden: Luk alle døre. 6. Åbn ikke en meget varm dør. 7. Sluk ilden, hvis det er muligt: Brug nærmeste brandmateriale. 8. Modtag brandvæsnet og oplys: Hvor brænder det? Hvor meget brænder det? Er der indespærrede? Hvor og hvor mange? Er der tilskadekomne? Hvor og hvor mange? Er der særlige farer? Hvor og hvilke? PAS PÅ DIG SELV 53 af 120

54 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.4 Kvittering for gennemgået instruks ved brand 6.4 Kvittering for gennemgået instruks ved brand Medarbejderens kvittering for gennemgået: Instruks ved brand Introduktion til tyveri- og brandalarmer Jeg kvitterer hermed for gennemgået instruks ved brand samt introduktion til tyveri- og brandalarmerne ved Bofællesskaberne Edelsvej. Dato Medarbejderens navn SKEMA af 120

55 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.5 Opfølgning på beredskabsplaner 6.5 Opfølgning på beredskabsplaner Skema til opfølgning på følgende beredskabsplaner: Brandøvelse er instruks for brand fulgt? Andre justeringer? Tyverialarmer virker de alle? Andre justeringer? Arbejdsmiljøgruppen behandler opfølgningen på næstkommende møde og orienterer efterfølgende MED-udvalget. Skemaerne opbevares på forstanderens kontor fem år frem. 55 af 120

56 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.5 Opfølgning på beredskabsplaner Bo-træningen opfølgning på beredskabsplan Brandøvelse Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Er instruks for brand fulgt? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Tyverialarmer Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Virker de alle? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Andet Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Beskriv, hvad der er foretaget SKEMA af 120

57 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.5 Opfølgning på beredskabsplaner Pensionatet opfølgning på beredskabsplan Brandøvelse Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Er instruks for brand fulgt? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Tyverialarmer Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Virker de alle? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Andet Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Beskriv, hvad der er foretaget SKEMA af 120

58 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.5 Opfølgning på beredskabsplaner Bofællesskabet 6 eren opfølgning på beredskabsplan Brandøvelse Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Er instruks for brand fulgt? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Tyverialarmer Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Virker de alle? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Andet Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Beskriv, hvad der er foretaget SKEMA af 120

59 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.5 Opfølgning på beredskabsplaner Bofællesskabet 10 eren opfølgning på beredskabsplan Brandøvelse Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Er instruks for brand fulgt? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Tyverialarmer Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Virker de alle? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Andet Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Beskriv, hvad der er foretaget SKEMA af 120

60 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.5 Opfølgning på beredskabsplaner Bofællesskabet 12 eren opfølgning på beredskabsplan Brandøvelse Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Er instruks for brand fulgt? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Tyverialarmer Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Virker de alle? Har du forslag til justeringer? Hvis ja: Beskriv, hvad der skal justeres Andet Dato for gennemførelse Navn på den ansvarlige Beskriv, hvad der er foretaget SKEMA af 120

61 Kapitel 6 Brand Afsnit 6.6 Beredskabsplan ved naturkatastrofer 6.6 Beredskabsplan ved naturkatastrofer Hvem har ansvaret for at tage vare på brugerne i tilfælde af en naturkatastrofe? På et møde mellem Beskæftigelse og Bo/Støttetilbud (gl. Esbjerg Kommune) blev følgende besluttet: Beskæftigelsestilbuddene har ansvaret for brugerne på stedet, hvis de ikke kan sendes forsvarligt hjem. Bo-tilbuddene har ansvaret, hvis der er mulighed for at sende beboerne forsvarligt hjem. Brugerne har mulighed for at besøge/eventuelt overnatte på Edelsvej, hvis de er utrygge ved at være alene hjemme, og ingen andre kan kontaktes. 61 af 120

62 Kapitel 7 Håndværkere Afsnit 7.1 Regelsæt for håndværkere 7. Håndværkere 7.1 Regelsæt for håndværkere Regelsættet udleveres til håndværkere, der skal udføre arbejde ved Bofællesskaberne Edelsvej. Håndværksmestre, der har et løbende samarbejde med Bofællesskaberne Edelsvej, har ansvaret for at præsentere regelsættet for nye medarbejdere før arbejdets opstart. Opgaverne skal udføres arbejdsmiljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt Arbejdet skal på alle måder leve op til Arbejdstilsynets forskrifter, herunder forskrifter for brug af personlige værnemidler. Håndværkerne skal være autoriserede til de opgaver, de udfører. Opgaverne skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt Det færdige arbejde skal overholde lovmæssige forskrifter og standarder. Opgaverne skal udføres i overensstemmelse med aftaler og anvisninger Håndværkerne skal følge de retningslinjer for arbejdet, som medarbejderne ved Bofællesskaberne Edelsvej anviser. Arbejdet skal udføres inden for de daglige tidsintervaller, som medarbejderne angiver. Omgang med beboere og medarbejdere I omgangen med beboere og medarbejdere kræver vi, at håndværkerne er indstillet på: At give sig tid til at være i kontakt med beboerne At kommunikere med beboerne i en rolig tone, der bærer præg af imødekommenhed og forståelse At sætte sig ind i og følge anvisninger fra medarbejderne omkring reaktioner over for beboere At arbejde, mens beboerne opholder sig i Bofællesskaberne At passe på værktøj det må ikke udleveres til beboerne eller ligge, så de kan benytte det At opbevare maling, kemikalier m.v. forsvarligt, både under og efter arbejdets udførelse At henlægge visse arbejdsopgaver til tidsrum, hvor beboerne ikke er til stede (arbejde, der medfører stærk varme, lugt, brug af farlige maskiner m.v.) At give sig tid til at vejlede medarbejderne omkring brug og betjening af nye maskiner m.m. 62 af 120

63 Kapitel 7 Håndværkere Afsnit 7.1 Regelsæt for håndværkere At afbryde arbejdet, hvis medarbejderne skønner det nødvendigt pga. særlige beboerhensyn At overholde tavshedspligten i forhold til de oplevelser og oplysninger, de evt. bliver bekendt med gennem opholdet i Bofællesskaberne At respektere vores forbud mod indtagelse af alkohol i arbejdstiden. Vi accepterer heller ikke, at håndværkere møder påvirkede til opgaven. Ovenstående regelsæt gælder også øvrige eksterne fagpersoner, der udfører arbejdsopgaver ved Bofællesskaberne Edelsvej. Annemette Hauschildt Forstander v. Bofællesskaberne Edelsvej 63 af 120

64 Kapitel 7 Håndværkere Afsnit 7.2 Kvittering for modtagelse af Regelsæt for håndværkere 7.2 Kvittering for modtagelse af Regelsæt for håndværkere Dato Regelsæt for håndværkere er udleveret til flg. firmaer/personer Underskrift for modtagelse af Regelsæt for håndværkere SKEMA af 120

65 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.1 Sådan modtager vi nye medarbejdere 8. Introduktion af nye medarbejdere 8.1 Sådan modtager vi nye medarbejdere Ved Bofællesskaberne Edelsvej lægger vi stor vægt på, at nye medarbejdere modtages godt og bliver bedst muligt klædt på til at arbejde hos os. Derfor afsætter vi omkring 14 dage til introduktionen og giver herefter løbende information. Vi har udarbejdet nogle retningslinjer og et materiale, der sikrer en god introduktion til vores arbejdsplads. Intro-materiale Intro-materialet består af: Lister over samtlige forhold, den nyansatte skal orienteres om ( tjeklister ) Information om uddannelse og kurser Kort information om påklædningskodeks Kort information om rengøringsmidler Kort information om medarbejdernes private relationer til beboerne Velkomstbrev Vi vælger en kollega som fadder og sender ABC for kulturen ved Bofællesskaberne Edelsvej samt et velkomstbrev til den nye medarbejder. Velkomstbrevet informerer om: Mødetidspunkt og sted Arbejdstider for de første 14 dage Navn på den kollega, der er valgt som fadder Bofællesskaberne Edelsvejs hjemmeside 65 af 120

66 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.1 Sådan modtager vi nye medarbejdere Fadder Fadderen har til opgave at hjælpe den nyansatte tilrette. Det indebærer: At holde frokost/pause sammen de første dage og præsentere de andre kollegaer At besøge nabofællesskaberne At hjælpe den nye kollega med at tolke og forstå ledelsens/kollegaernes forventninger At hjælpe den nye kollega med at forstå skrevne og uskrevne regler At være åben over for spørgsmål At give den nye kollega god tid og undgå at overlæsse vedkommende med for mange informationer på én gang. Fadderen giver den nyansatte en bred orientering om: Praktiske forhold Personalerelaterede forhold Faglige arbejdsforhold Sociale forhold Arbejdsmiljø Fadderen sikrer sig, at den nyansatte er blevet orienteret om alle områder ved at benytte sig af tjeklisterne! Den første arbejdsdag orienteres der om praktiske forhold. 66 af 120

67 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.2 Tjeklister skema 8.2 Tjeklister Praktiske forhold Kryds af, efterhånden som information er givet! Garderobe Nøgler Toiletter Personaleindgange Parkering (bil og/eller cykel) Arbejdsmiljøforhold (hvor er førstehjælpskassen osv.) Flugtveje Brandsikring (brug Instruks ved brand ) Brand- og tyverialarmer APV (hvor ligger den) Arbejdsmiljøpolitikken på Edelsvej Magtanvendelser (kort intro) Retningslinjer for brug af edb/telefoner (arbejdsrelateret og privat) Brugsanvisninger: Ikke hånddrevne maskiner Leverandørbeskrivelser Arbejdspladsbrugsanvisninger Farlige stoffer SKEMA af 120

68 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.2 Tjeklister skema Personalerelaterede forhold Kryds af, efterhånden som information er givet! Information fra kommunen Medarbejderbladet Personaleforening ferielejlighederne Organisationsdiagrammet Mit b & a Information om Bofællesskaberne Edelsvej (brug personalehåndbogen) Arbejdstid, vagtplan, mødetider Pauser Overlapning Sygdom, sygemelding (Se Sygefraværspolitik ) Fravær ved barnets første og anden sygedag Overarbejde, ekstra timer, afspadsering Omsorgsdage, seniordage, ferie m.m. Private relationer i forhold til beboerne Betaling for kaffe, gavekasse m.m. Spisetræner kontra ikke spisetræner Rygepolitik Lønudbetaling, lønpolitik Kørsel med beboere, brug af Edelsvejs biler og egen bil Påklædning (se Påklædningskodeks ) Faglige arbejdsforhold Kryds af, efterhånden som information er givet! Huskeren, hjemmedagsplanen, handleplaner, statusbeskrivelser, neuro-projekter Kontaktpædagogens rolle og opgaver Hjemmesiden og EK-nettet Deltagelse i kurser og temadage, faglig udvikling Fastansættelsessamtalen efter 2½ måned (følges op ved PLUS-samtale) Årlig PLUS-samtale Faglig vejledning (skemalagt) SKEMA af 120

69 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.2 Tjeklister skema Personalemøder Økonomi (beboere/husets) Samarbejdsformer (intern/ekstern) Tavshedspligt Kompetenceplan for medarbejderne Nattevagtens opgaver Ledergruppen Udvalgsarbejdet Seksualpolitikken (håndbogen) Hygiejnehåndbogen Kostpolitikken Forebyggelse af stress Sociale forhold og arbejdsmiljø Kryds af, efterhånden som information er givet! Sociale forhold Præsentation af medarbejdergruppen (billedmateriale) Sociale traditioner: fødselsdage, julefrokost, årligt socialt arrangement Alkohol/misbrugspolitik Arbejdsmiljø Tillidsrepræsentant Arbejdsmiljøgruppen og arbejdsmiljøteamet Arbejdsmiljøhåndbogen Arbejdstilsynet Arbejdspladsvurdering (APV): APV-samtale med den nyansatte holdes med arbejdsmiljørepræsentanten inden for de første tre måneder af ansættelsen. Opfølgning på samtalen sker i arbejdsmiljøgruppen. SKEMA af 120

70 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.3 Undervisningsforløb 8.3 Undervisningsforløb Basisundervisningsforløb for pædagogiske medarbejdere Medarbejderens navn Ansættelsesdato Forløbet forventes gennemført inden for de første tre år af ansættelsen ved Bofællesskaberne Edelsvej. Emne Dato for gennemførelse Intro i organisationens kultur en temadag v/forstanderen Introduktion til Bofællesskaberne Edelsvej, historisk rids, pædagogiske arbejdsmetoder, målsætning, kvalitetsstandarder og forældresamarbejde Kursus i handleplaner To dages kursus i Edelsvejs Handleplanskoncept v/forstanderen Indføring i arbejdet med statusbeskrivelser Et temamøde à to timers varighed v/forstanderen Intro til neuropædagogik En kursusdag v/ekstern underviser Magtanvendelser Et temamøde à tre timers varighed v/forstanderen og stedfortræderen Medicinhåndtering En kursusdag v/ekstern underviser Intro til hygiejne og egenkontrol Et temamøde à tre timers varighed v/arbejdsmiljøgruppen Intro til Seksualpolitikken En temadag v/projektgruppen Førstehjælpskursus Et temamøde à tre timers varighed v/ekstern underviser Brandkursus Et temamøde à tre timers varighed v/ekstern underviser Intro til arbejdsmiljøarbejdet/arbejdsmiljø Et temamøde à tre timers varighed v/arbejdsmiljørepræsentanten Intro til MED og relevante politikker på Edelsvej Et temamøde à tre timers varighed v/formanden og næstformanden for MED-udvalget SKEMA af 120

71 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.3 Undervisningsforløb Øvrige kurser/temadage Emne Dato for gennemførelse Diplom eller anden efteruddannelse Emne Dato for gennemførelse SKEMA af 120

72 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.3 Undervisningsforløb - skema Basisundervisningsforløb for ikke-pædagogiske medarbejdere Medarbejderens navn Ansættelsesdato Forløbet forventes gennemført inden for de første tre år af ansættelsen ved Bofællesskaberne Edelsvej. Emne Dato for gennemførelse Førstehjælpskursus Et temamøde à tre timers varighed v/ekstern underviser Intro til hygiejne og egenkontrol Et temamøde à tre timers varighed v/arbejdsmiljøgruppen Brandkursus Et temamøde à tre timers varighed v/ekstern underviser Intro til arbejdsmiljøarbejdet/arbejdsmiljø Et temamøde à tre timers varighed v/arbejdsmiljørepræsentanten Intro til MED og relevante politikker på Edelsvej Et temamøde à tre timers varighed v/formanden og næstformanden for MED-udvalget Medicinhåndtering for medarbejdere, der har beboerkontakt En kursusdag v/ekstern underviser Øvrige kurser/temadage Emne Dato for gennemførelse SKEMA af 120

73 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.4 Kort og godt om påklædningskodeks 8.4 Kort og godt om påklædningskodeks Det forventes, at medarbejderne møder på arbejde i hensigtsmæssig påklædning. Påklædningen kan varieres alt efter aktivitet/situation fra almindeligt hverdagstøj til festtøj. Vi er modeller for beboerne, og det er vigtigt, at vi lever op til den standard, vi kræver af dem. Det betyder: At vi møder rene og velsoignerede på arbejde At vi helt undgår en udfordrende tøjstil og tungepiercinger. 8.5 Kort og godt om medarbejdernes private relationer til beboerne Som udgangspunkt må man som medarbejder ikke have private relationer til beboerne, da det kan gøre det vanskeligt at udføre arbejdsopgaverne professionelt. Som ansat er det derfor ikke acceptabelt at: Være venner med beboere eller deres pårørende, heller ikke på f.eks. Facebook Udlevere sit private telefonnummer eller adresse til beboerne Invitere beboere med hjem i arbejds- eller fritiden Byde en beboer, der møder spontant op i ens hjem, indenfor Have kontakt med beboere uden for arbejdstid, f.eks. via sms er Deltage i en beboers fødselsdagsfest eller i anden selskabelighed med beboeren, medmindre man er der i arbejdsøjemed Der kan i enkelte tilfælde være særlige forhold, der taler for at fravige principperne. I så fald skal det på forhånd aftales med forstanderen. Husk: Bevar også din professionelle rolle, hvis du møder beboere i din fritid, f.eks. i forbindelse med en glad aften i byen. 73 af 120

74 Kapitel 8 Introduktion af nye medarbejdere Afsnit 8.6 Kort og godt om rengøringsmidler 8.6 Kort og godt om rengøringsmidler Farlige kemikalier og materialer Leverandørbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisning Planlægning af indkøb Vi forsøger at undgå rengøringsmidler og andre produkter, der indeholder farlige kemikalier/materialer. Når vi køber rengøringsmidler og andre produkter farlige som ufarlige sikrer vi, at der følger en leverandørbrugsanvisning med produktet. Når vi køber produkter, der indeholder farlige stoffer/materialer, sikrer vi, at der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning, inden produktet bliver anvendt. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal indeholde oplysninger om, hvor og hvordan produktet må bruges. Arbejdsmiljøgruppen skal inddrages i planlægning af indkøb og brug af produkter, der indeholder farlige stoffer og materialer. Opbevaring af brugsanvisninger Leverandør- og arbejdspladsbrugsanvisningerne skal opbevares i det rum, hvor produkterne findes. 74 af 120

75 Kapitel 9 Natarbejde Afsnit 9.1 Introduktion af natarbejderne 9. Natarbejde 9.1 Introduktion af natarbejderne Ved Bofællesskaberne Edelsvej introducerer vi natarbejderne til: Brand- og tyverialarmerne Mobil- og telefonnettet Nøglesystemet Husets døgnrytme samt 6 erens, 12 erens og10 erens lokaliteter og beboere Beboernes forskelligheder Beboernes medicinering og sygdomme Arbejdsopgaver om natten og om morgenen Overlapning (fra aften til nat og fra nat til dag) Kravene til omhyggelighed og effektivitet Kommunens personalepolitikker og Edelsvejs lokale politikker. Natarbejderne har især brug for grundig orientering om, hvad de skal gøre i forskellige (akut) situationer, og hvem de skal kontakte! Det er vigtigt, at natarbejderne: Får og har adgang til relevante informationer Kender deres opgaver og ansvarsområde Har indflydelse på tilrettelæggelse af egne opgaver Er fortrolige med betjening af alarmsystemer og andet arbejdsmiljøudstyr Er fortrolige med betjening af diverse hjælpemidler Deltager i møder (når det er relevant) Deltager i kurser og temadage (når det er relevant) Er fleksible i forbindelse med opgaver/mødetidspunkter Er parate og i stand til at hjælpe alle beboere i Bofællesskaberne Edelsvej. 75 af 120

76 Kapitel 9 Natarbejde Afsnit 9.1 Introduktion af natarbejderne Sådan foregår overlapningen: Aftenvagterne fra 12 eren, 6 eren samt Bo-træningen har overlapning med natarbejderen fra kl til Det er natarbejderens opgave at orientere morgenvagterne samt sende mail til forstanderen, hvis der er sket noget om natten i de respektive bofællesskaber. Omvendt skal natarbejderne også orienteres om vigtige ændringer især personalet ved 10 eren skal være opmærksomme på at orientere, hvis en beboer f.eks. har det psykisk dårligt. Overlapningen skal primært ske skriftligt. Der skal være god tid til overlapning både aften og morgen. 76 af 120

77 Kapitel 9 Natarbejde Afsnit 9.2 Risici ved natarbejde 9.2 Risici ved natarbejde Mennesket er udstyret med en fast indre døgnrytme, som en række af kroppens funktioner svinger sammen med. Når man arbejder om natten, vil den indre døgnrytme komme til at gå skævt. Kroppen forsøger at indstille sig på nye døgnrytmer, men det tager tid, og det belaster kroppens organer. Flere undersøgelser tyder desuden på en sammenhæng mellem natarbejde og en forøget risiko for kræft. Hormonet melatonin hæmmer udvikling af brystkræftceller, og produktionen af dette hormon finder hovedsageligt sted om natten. Det reguleres via nethinden af lys og mørke. Når man arbejder om natten, udsættes man for lys, og der produceres mindre melatonin. Dermed øges risikoen for brystkræft. Foruden øget risiko for brystkræft peger undersøgelser på, at natarbejde kan medføre: Øget risiko for hjertekarsygdomme Øget risiko for mavesår Øget risiko for problemer med fordøjelsen Øget risiko for søvnbesvær Øget risiko for stress. 77 af 120

78 Kapitel 9 Natarbejde Afsnit 9.3 Anbefalinger i forhold til natarbejde 9.3 Anbefalinger i forhold til natarbejde Ved Bofællesskaberne Edelsvej ønsker vi at minimere de helbredsbelastninger, der er forbundet med natarbejde. Vi finder det derfor vigtigt at fokusere på, hvad arbejdspladsen og den enkelte natarbejder kan gøre for at nedsætte og begrænse belastningerne. Bofællesskaberne Edelsvej tilstræber at: Mindske antallet af timer ved natarbejde max ni timer pr. nat Reducere antallet af nætter i hver turnus der bør kun arbejdes to-fire nætter i træk Sørge for, at hvileperioden mellem to nætter er tilpas lang Planlægge flest mulige friweekender Give den enkelte natarbejder fleksible vilkår Begrænse afvigelser fra det planlagte Informere om afvigelser i god tid Tilpasse opgavemængden efter vagtens længde Bofællesskaberne Edelsvej betaler for en årlig helbredskontrol af den enkelte natarbejder. Vi anbefaler natarbejderen at: Holde spisepause i løbet af vagten for at undgå, at blodsukkeret dykker Reducere brugen af kunstigt lys til det mindst mulige Gennemføre soveritualer som tandbørstning, nattøj, læsning etc. Sove umiddelbart efter vagten i et mørkt, køligt og stille rum Afbryde telefoner og dørklokke Undgå sovemedicin Fastholde jævnlige måltider Holde sig i god form Sætte tid af til socialt samvær og interesseområder Se i øvrigt pjecen Gode råd ved natarbejde, Borger & Arbejdsmarked ved Esbjerg Kommune. 78 af 120

79 Kapitel 10 Værd at vide Afsnit 10.1 Når du står i en akutsituation 10. Værd at vide 10.1 Når du står i en akutsituation Nyttige telefonnumre i akutsituationer Hvem Telefon Forstander Annemette Hauschildt eller Vagtcentralen Politiet 114 eller Falck Låsesmed af 120

80 Kapitel 10 Værd at vide Afsnit 10.1 Når du står i en akutsituation Alarmer og indbrud Når tyverialarmen bliver aktiveret i aftentimerne Udgangspunktet er, at der IKKE er tale om indbrud, men om en fejlmelding eller en medarbejder, der har lavet en fejl. Du skal: Slå alarmen fra Undersøge sammen med en kollega, om der har været indbrud Ringe til vagtcentralen på tlf og sige kodeordet. Når tyverialarmen bliver aktiveret i nattetimerne Udgangspunktet er, at der er indbrud. Du skal: Undlade at slå alarmen fra, medmindre brandalarmen også går i gang så er larmen for voldsom (brandalarmen går i gang, hvis røgbomberne er udløst). Aflæse panelet på alarmen og finde ud af, hvor alarmen kommer fra. Afvente, at vagtcentralen ringer dig op. Afvente, at der kommer en vægter du må aldrig gå alene til huset, hvor alarmen er aktiveret. Kontakte nærmeste leder, hvis der er behov. Vægteren skal altid møde op i Bo-træningen. Ved indbrud i områder med alarmer hjælper han med at kontakte politiet, bestille evt. nyt glas, ringe efter låsesmed m.m. Når der er indbrud i områder uden alarmer Du skal: Få fat på en kollega Kontakte politiet, hvis noget er ødelagt eller stjålet Kontakte nærmeste leder Husk: Som udgangspunkt skal du aldrig gå alene til gerningsstedet af hensyn til din egen sikkerhed. Hvis du er nødt til at gå til gerningsstedet, må du ikke røre ved noget! 80 af 120

81 Kapitel 10 Værd at vide Afsnit 10.1 Når du står i en akutsituation Øvrige akutsituationer Overfald Du skal: Kontakte nærmeste leder et overfald skal altid anmeldes. Voldtægt eller andre seksuelle overgreb Du skal: Kontakte nærmeste leder Følge beredskabsplanen i Seksualpolitikken Beboer, der truer med selvmord Du skal: Kontakte nærmeste leder, hvis der er behov Læse den handleplan, der er lavet for den pågældende beboer Afdelingslederen har ansvaret for, at der udarbejdes en handleplan for den konkrete beboer, der truer med selvmord. Handleplan skal være tilgængelig for ledelsen og afdelingens medarbejdere (også natarbejdere). Beboer, der er forsvundet Du skal: Kontakte det sted, hvor beboeren sidst har været Kontakte nærmeste leder Afdelingslederen kontakter de pårørende. Det vurderes i det enkelte tilfælde, om politiet skal kontaktes med det samme, og hvor mange kollegaer, der skal indkaldes til at lede efter personen. Det afhænger bl.a. af årstiden og tidspunktet. Husk, når en beboer forsvinder At medbringe mobiltelefoner, når du/i er ude at lede efter personen At lade en medarbejder være ved bofællesskabets telefon, så alle kan komme i kontakt med huset At medbringe et signalement af beboeren til politigården (der ligger signalementer af alle beboere i Signalement-mappen ) 81 af 120

82 Kapitel 10 Værd at vide Afsnit 10.2 Når du er alene på vagt 10.2 Når du er alene på vagt Der vil forekomme alene-arbejde i alle huse ved Bofællesskaberne Edelsvej. Men da vi har fem bofællesskaber, er man som dag- eller aftenvagt ikke helt alene. Hvis du står i en situation, der gør dig usikker, eller du oplever et problem, du ikke kan løse alene, har du mulighed for at tage kontakt til en kollega, der er på vagt i et af de andre bofællesskaber. Husk også, at vi er tilknyttet Falcks kriseberedskab mappen står i reolen på kontoret. Du kan ringe til nærmeste leder, hvis: Situationen er af en sådan karakter, at du ikke kan få den fornødne støtte af en kollega fra de andre bofællesskaber. Situationen er så vanskelig, at det ikke kan vente, til lederen møder ind igen. Vurder meget nøje, om det er nødvendigt at kontakte en kollega, der holder fri. Det skal så vidt muligt undgås. Som natarbejder har du ikke mulighed for at kontakte en nabo-kollega. Det vil derfor være afdelingslederen eller forstanderen/stedfortræderen, du skal kontakte, hvis der opstår en usikker situation Når du holder fri Når du holder fri fra jobbet, så holder du fri. Det er vigtigt Det betyder, at du ikke skal føle dig forpligtet til at tage kontakt til arbejdspladsen. Dine kollegaer skal som udgangspunkt kunne overtage opgaverne ud fra de informationer, du har givet i Rapportbogen eller Beboermappen. Hvis det ikke er muligt for dine kollegaer eller lederen at løse opgaverne, så må de som udgangspunkt vente, til du selv er på job igen. Ingen regel uden undtagelse! Det kan være nødvendigt, at en kollega kontakter dig, eller at du selv kontakter arbejdspladsen i særlige tilfælde. Det gælder f.eks., hvis der sker ændringer af en beboers medicin, eller anden lægelig behandling af en beboer gør det nødvendigt at formidle de præcise informationer. 82 af 120

83 Kapitel 10 Værd at vide Afsnit 10.4 Når du skal lukke et bofællesskab ned 10.4 Når du skal lukke et bofællesskab ned Når et bofællesskab skal lukkes ned for en eller flere dage, er der en del ting, der skal gøres. Hvis du er den sidste medarbejder, der forlader bofællesskabet, skal du huske at: Tømme affaldsposerne og skraldespandene Tømme køleskabet og skabene for letfordærvelige madvarer Låse hoveddørene Slå dørlåsene til ( hele døgnet ) Lægge alle nøgler fra nøgleskabene i pengeskabet Lægge pengemapperne i pengeskabet i kælderen på Edelsvej 15 A Lægge 10 erens ting i det store pengeskab på deres kontor Lægge nøgler, afleveret af beboerne, i pengeskabet Tjekke, at alle vinduer og døre er lukkede, også i beboernes lejligheder Sikre, at tyverialarmen er tilkoblet. 83 af 120

84 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.1 Rygepolitikken 11. Politikker 11.1 Rygepolitikken Esbjerg Kommunes rygepolitik Formål Afgrænsning Rygning i det fri Arbejde uden for Esbjerg Kommune Rygepolitikken er en del af ordensreglerne Undtagelser Implementering og evaluering Formålet er at sikre røgfrie lokaler. Rygning er forbudt i og uden for arbejdstiden i bygninger, arbejdsrum, skurvogne, køretøjer, materiel mv. tilhørende eller lejet af Esbjerg Kommune, og hvor der udføres kommunale aktiviteter og er indrettet arbejdspladser, der er omfattet af Esbjerg Kommunes personalepolitik. Rygeforbuddet i de omfattede lokaler mv. gælder alle ansatte, brugere, politikere, besøgende og uanset, hvilke aktiviteter der foregår. Det vil være muligt at ryge i det fri, medmindre gældende lovgivning tilsiger andet. Rygning i det fri skal finde sted på steder, hvor det vækker mindst opmærksomhed, og må derfor ikke foregå foran eller ved hovedindgange. I stedet bør man ryge, hvor det kan foregå diskret. Rygning i det fri skal begrænses mest muligt og accepteres kun i et omfang og på tidspunkter, hvor det ikke er til gene for udførelsen af det daglige arbejde. På skoler og daginstitutioner, hvor der gælder særlig lovgivning vedrørende afgrænsning af rygning over for børn og unge, er det tilladt at finde løsninger, der med respekt for lovgivningen på området - muliggør begrænset rygning udendørs. Ansatte kan stille krav om, at de ikke udsættes for passiv rygning under udførelsen af deres arbejde. Rygepolitikkens regler udgør en del af ordensreglerne i Esbjerg Kommune, og overtrædelse heraf vil således have ansættelsesmæssige konsekvenser. Den kommunale arbejdsplads er geografisk beliggende på forskellige adresser og omfatter mange forskellige ydelser. Der vil derfor være situationer, hvor den røgfri arbejdsplads ikke på nuværende tidspunkt kan garanteres fuldt ud. Eksempler på undtagelser fra den røgfri arbejdsplads kan være ældrecentre, bosteder og ældreboligers centerfaciliteter eller fælles opholdsarealer, hvor der bor og/eller færdes brugere/beboere. Andre eksempler kan være dagcentre, væresteder, caféer, misbrugscentre mv. For disse steder gælder, at generne ved passiv rygning skal søges begrænset mest muligt. Den lokale leder/bestyrelse er således ansvarlig for, at der udarbejdes en lokal rygepolitik til sikring af røgfri tidspunkter og områder. Rygepolitikken vil løbende blive evalueret med henblik på at opnå yderligere udvidelse og sikring af den røgfri arbejdsplads. Hoved-MEDudvalget følger processen omkring implementeringen af rygepolitikken og kan dispensere ud over de nævnte undtagelser. Politikken tages som udgangspunkt op til overvejelse en gang årligt, første gang senest primo af 120

85 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.1 Rygepolitikken Bofællesskaberne Edelsvejs lokale rygepolitik På baggrund af Esbjerg Kommunes overordnede rygepolitik har Bofællesskaberne Edelsvej udarbejdet nogle konkrete regler for rygning i det fri. Reglerne gælder for alle, der opholder sig på matriklen. Rygning i det fri Her er det tilladt at ryge i det fri: Ved Bo-træningen og Pensionatet må der ryges mellem opgangene Der er hængt et askebæger op ved cykelskuret. På terrassen er der indrettet et rygehjørne fortrinsvis til beboerne. Medarbejderne må dog også ryge her. Ved 6 eren og 12 eren må der ryges ved tårnene. Der er hængt et askebæger op. Ved Aktivitetsrummet under 6 eren skal man benytte askebægret ved trappeskakten. Ved 10 eren må der ryges på terrassen. I tilfælde af dårligt vejr er det tilladt at ryge mellem opgang 10-12, hvor der er hængt et askebæger op ved cykelskuret. Her er det ikke tilladt at ryge i det fri: Ved havebordene. Der må ikke stilles askebægre frem her. På 6 erens og 12 erens terrasse, som vender ud mod Str. Kirkevej. Passiv rygning Alle ansatte kan stille krav om, at de ikke vil udsættes for passiv rygning under udførelse af deres arbejde. Se vores rygepolitik for beboere ved Bofællesskaberne Edelsvej. Rygepolitikken er debatteret på MED af 120

86 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.2 Sygefraværspolitikken 11.2 Sygefraværspolitikken Esbjerg Kommune har udarbejdet en sygefraværspolitik, der gælder for alle kommunale arbejdspladser, herunder Bofællesskaberne Edelsvej. Sygefraværspolitikken er revideret i Den gengives her, visse steder fulgt af kommentarer fra Bofællesskaberne Edelsvej. Kommentarerne har til mål at uddybe og konkretisere, hvordan vi, på baggrund af den overordnede politik, griber sygefravær an på vores arbejdsplads Esbjerg Kommunes sygefraværspolitik Der er mange årsager til sygefravær og derfor også en lang række forhold, der skal fokuseres på i arbejdet med at forebygge og nedbringe sygefravær. Arbejdspladserne skal i arbejdet med politik vedr. sygefravær tænke livs- og arbejdsfaseorienteret. Det betyder bl.a., at sygefravær ikke blot skal ses i sammenhæng med arbejdsmæssige forhold, men også i forhold til privat- og familieliv. Selv om medarbejderne møder på arbejdspladsen, kan ovennævnte forhold betyde, at medarbejderen er psykisk fraværende, kommer for sent, yder mindre eller søger andet arbejde. Arbejdspladserne skal arbejde aktivt med at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for at fremme trivsel og arbejdsglæde og dermed fremme nærvær. Samtidig er det vigtigt at inddrage andre personalepolitikker, ikke mindst politik for stress, sundhedsfremme hhv. misbrug samt arbejdsmiljøpolitik. Esbjerg Kommunes holdning er, at sygdom er lovligt forfald. Formål med denne politik Formålet med denne politik er at få den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på arbejde og/eller få afklaring på det videre forløb holde sygefraværet så lavt som muligt have ensartede spilleregler for alle ansatte. Mål Det er målet, at lederen i samarbejde med den sygemeldte sætter tidligt ind for at afklare fremtidige arbejdsmuligheder. Det fordrer åbenhed og udvikling af en fælles forståelse og holdning til sygdom mellem ledelse og medarbejdere. Dette indebærer: at lederen forholder sig aktivt til medarbejderens sygdom med henblik på at sikre en så hurtig afklaring som muligt. at den sygemeldte medarbejder kan få støtte fra sin leder gennem en åben og ærlig dialog, så eventuelle problemer vedrørende genoptagelse af arbejdet og de fremtidige arbejdsmuligheder så vidt muligt løses. 86 af 120

87 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.2 Sygefraværspolitikken at den sygemeldte medarbejder forholder sig aktivt til sin sygdom, søger sygdommens årsager, følger behandlinger og er åben over for tilbud fra arbejdspladsen, så genoptagelse af arbejdet kan ske hurtigst muligt. at den sygemeldte medarbejder og dennes kolleger og lederen gør en indsats for at holde forbindelsen ved lige i sygefraværsperioden. Den sygemeldte får tilbud om at bevare kontakten til arbejdspladsen. Det kan ske ved at deltage i for eksempel personalemøder og sociale arrangementer, ligesom den syge får nyheder/information fra sin arbejdsplads. at arbejdsmiljøproblemer, som forårsager sygefravær, løses så hurtigt som muligt, blandt andet i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og/eller lederen. Bofællesskaberne Edelsvej Afklaring af den sygemeldtes fremtidige jobmuligheder: Ledelsen er forpligtet til at være opmærksom på såvel de forebyggende elementer som selve indsatsen i forhold til så hurtig genoptagelse af arbejdet som muligt. Ledelsen er forpligtet til at støtte og indgå i en åben og ærlig dialog med den enkelte medarbejder. Den sygemeldte medarbejder er forpligtet til at forholde sig aktivt til sin sygdom, søge sygdommens årsager, følge behandlinger og være åben for tilbud fra arbejdspladsen, så genoptagelse af arbejdet kan ske hurtigst muligt. Hvordan processen skal forløbe, aftales individuelt. Bofællesskaberne Edelsvej Kontakt med den sygemeldte: På det førstkommende personalemøde aftales, hvem der gør hvad for at holde forbindelsen med den syge kollega ved lige. Den syge kollega har mulighed for at deltage i personalemøder og sociale arrangementer. Det aftales individuelt med ledelsen. Ved længerevarende sygefravær sikres det, at den syge kollega modtager en bog- eller blomstergave senest to uger efter sygemeldingen. Det tilstræbes, at gaven afleveres personligt af en kollega eller den nærmeste leder. Bofællesskaberne Edelsvej Forebyggelse af sygefravær: Arbejdsmiljøgruppen skal på kvartalsmøderne lave opfølgning på sygefravær i bofællesskaberne og komme med forslag til løsning af eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Sygemelding Medarbejderen skal hurtigst muligt give arbejdspladsen besked om sygdom. Man skal senest give besked på det tidspunkt, hvor man skulle være mødt på arbejde. Samtidig skal den sygemeldte, om muligt, meddele, hvornår man venter at møde på arbejde igen. Det anbefales, at den sygemeldte oplyser om sygdomsårsagen. Sygemeldingen skal ske til den daglige leder. Kan dette ikke lade sig gøre, afgør den enkelte arbejdsplads, hvordan lederen så får informationen rettidigt. 87 af 120

88 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.2 Sygefraværspolitikken Bofællesskaberne Edelsvej Sygemelding: Sygemelding skal ske til den konkrete afdeling, med det samme man ved, at man ikke kan møde på næste vagt. Man melder sig ikke syg et kvarter, inden vagten starter! Den person, der tager imod sygemeldingen, ønsker den sygemeldte kollega god bedring. Enhver sygemelding skal modtages venligt og uden forbehold. Hvis den sygemeldte ikke ønsker, at kollegerne skal kende årsagen til sygefraværet, skal det oplyses ved sygemeldingen. Der tilstræbes dog maksimal åbenhed om sygefravær i hele personalegruppen. Bofællesskaberne Edelsvej Raskmelding: Så snart den sygemeldte er klar til at genoptage arbejdet, skal det meddeles arbejdspladsen, også selvom den sygemeldte har fridag. Nattevagter skal syge- og raskmelde sig inden kl Den person, der har været sygemeldt, mødes positivt ved fraværs ophør, og der spørges til vedkommendes velbefindende. Samtaler Er der tegn på, at sygemeldingen er starten på et længere sygeforløb, eller har der i en periode været hyppige, korte sygeforløb, skal der afholdes en samtale. Se "Oversigt over sygefraværsforløb". Det kan bemærkes, at de nævnte frister for status- og kontaktsamtaler ikke angiver frister for opsigelse. Der er følgende former for samtaler: Omsorgssamtale Omsorgssamtalens formål er, at medarbejder og leder får en drøftelse af årsagerne til sygefraværet med henblik på at søge at afhjælpe årsagerne. Der kan træffes aftale om eventuelle initiativer til forbedring af situationen. Der henvises til bilaget "Løsningsmuligheder ved omsorgs-, kontakt- og statussamtalen". Efter 3 sygemeldinger, uanset varighed inden for de sidste 6 måneder, afholder den daglige leder en omsorgssamtale med medarbejderen. Omsorgssamtalen skal afholdes som en personlig samtale. Bofællesskaberne Edelsvej Omsorgssamtale: Der udarbejdes et referat af omsorgssamtalen, som underskrives af leder og medarbejder. Kontaktsamtale Kontaktsamtalens formål er at bidrage til en afklaring af situationen, herunder hvordan og hvornår den pågældende kan vende tilbage til arbejde, f.eks. hvornår medarbejderen kan vende gradvist tilbage, hvornår der skal trappes op i arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, herunder ændrede arbejdsopgaver, 88 af 120

89 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.2 Sygefraværspolitikken hvilemuligheder, hjemmearbejde m.v. Der henvises til bilaget "Løsningsmuligheder ved omsorgs-, kontakt- og statussamtalen". Senest efter 2-4 ugers sammenhængende fravær eller senest efter 15 sygedage spredt inden for de sidste 12 måneder, afholder nærmeste leder en kontaktsamtale med den sygemeldte. Skema til brug ved kontaktsamtalen benyttes. Det underskrives af lederen, og kopi gives til medarbejderen. Det kan endvidere være relevant at indhente en mulighedserklæring i forbindelse med kontaktsamtalen. Se herom under Lægeerklæringer i forbindelse med sygefravær samt skema til brug for erklæringen under mulighedserklæring. Ud over den syge medarbejder og lederen, kan tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten eller anden bisidder også deltage i mødet, såfremt den sygemeldte medarbejder ønsker dette. Desuden kan deltagerkredsen efter behov og eget valg udvides med den sygemeldtes egen læge, en repræsentant fra socialforvaltningen i den sygemeldtes bopælskommune m.fl. Hvis der er udsigt til, at den syge bliver rask inden 4 ugers fravær fra 1. sygedag, kan det aftales, at man blot afventer tilbagevenden, inden kontaktsamtalen afholdes. Bliver det allerede under kontaktsamtalen klarlagt, at den syge ved tilbagevenden midlertidigt eller permanent vil have nedsat erhvervsevne, afholdes der hurtigst muligt en uddybende statussamtale. Hvor det er muligt, skal kontaktsamtale afholdes som en personlig samtale. Hvis dette ikke er muligt, afholdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Bofællesskaberne Edelsvej Kontaktsamtale: Den nærmeste leder kontakter den sygemeldte, så snart der er tegn på et længerevarende sygefravær, eller der har været hyppige korte sygeforløb inden for de seneste 3 måneder. Den sygemeldte har også mulighed for at tage en kollega med til kontaktsamtalen. Det aftales med den sygemeldte, hvor kontaktsamtalen skal holdes. Hvis der skal holdes en uddybende statussamtale, skal ledelsen inddrage afdelingschefen for Sociale Tilbud for at undersøge mulige løsninger, som f.eks. omplacering til andet arbejde. Statussamtale Statussamtalens formål er at klarlægge de arbejdsmæssige konsekvenser så godt som muligt, og den sygemeldtes fremtidige muligheder med eventuelt nedsat erhvervsevne skal drøftes. Samtidig skal arbejdspladsen klargøre, hvilke muligheder der er for tilpasninger eller ændrede jobfunktioner inden for hidtidig arbejdsplads, og hvilke muligheder personalepolitikken giver i forhold til evt. andre jobfunktioner i kommunen. Senest efter 6-8 ugers sygefravær, regnet inden for de sidste 12 måneder, afholdes en statussamtale (1) med den sygemeldte. Her anvendes Skemaet, og eventuelt mulighedserklæring, der blev udfyldt under kontaktsamtalen, som oplæg til samtalen. Det kan endvidere være relevant at indhente en mulighedserklæring i forbindelse med kontaktsamtalen. Se herom under Lægeerklæring i forbindelse med sygefravær samt skema til mulighedserklæring. 89 af 120

90 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.2 Sygefraværspolitikken Ud over den syge medarbejder og lederen kan tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten eller anden bisidder også deltage i mødet, såfremt den sygemeldte medarbejder ønsker dette. Desuden kan deltagerkredsen efter behov og eget valg udvides med den sygemeldtes egen læge, en repræsentant fra socialforvaltningen i den sygemeldtes bopælskommune m.fl. I statussamtalen bør indgå en drøftelse af eventuelle sammenhænge mellem årsager til sygdommen og jobbet og konsekvenser for en eventuel genoptagelse af arbejdet. Når årsagerne til fraværet er afdækket, kan der udarbejdes et løsningsforslag. Der henvises til bilaget "Løsningsmuligheder ved omsorgs-, kontakt- og statussamtalen". Hvor det er muligt, skal statussamtale afholdes som en personlig samtale. Hvis dette ikke er muligt, afholdes samtalen telefonisk. Bofællesskaberne Edelsvej Statussamtale: Den sygemeldte har også mulighed for at tage en kollega med til statussamtalen. Det er den sygemeldtes eget ansvar at sørge for at underskrive dagpengeskemaerne til dagpengekontoret/lønservice. Fastholdelsesplan Hvis en medarbejder forventer at være syg i mere end otte uger, kan der udarbejdes en fastholdelsesplan. I en sådan plan skal parterne i fællesskab komme med konkrete forslag til, hvordan medarbejderen, på trods af sygdommen, beholder sin tilknytning til arbejdspladsen. Målet med en sådan plan er at give den sygemeldte og arbejdspladsen lejlighed til at afstemme forventninger og skabe tryghed omkring den sygemeldtes fremtid på arbejdspladsen. Arbejdspladsen har ikke pligt til at lave planen, men det anbefales, såfremt man ønsker at fastholde den ansatte. Nærmere vejledning om fastholdelsesplan og skabelon til brug for udarbejdelse af fastholdelsesplan kan findes under: "Fastholdelsesplan" og forslag til skema til brug for fastholdelsesplan kan findes her. Opsigelse Hvis der efter en samlet vurdering ved statussamtalen ikke viser sig at være mulighed for at vende tilbage på arbejdspladsen, er det lederen, der træffer afgørelse om opsigelse. Såfremt det kan være relevant, anbefales det, at der foreligger en mulighedserklæring og/eller en varighedserklæring fra lægen, inden der træffes beslutning om opsigelse (se herom under Lægeerklæringer i forbindelse med sygefravær samt Skemaer til brug for mulighedserklæring og varighedserklæring ). Hvis den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, opsiger Esbjerg Kommune ikke den syge i behandlingsfasen og heller ikke i terminalstadiet. Tjenestemænd og reglementsansatte Ovenstående retningslinjer for afholdelse af sygesamtaler gælder også for disse to personalegrupper, bortset fra punktet "Opsigelse". 90 af 120

91 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.2 Sygefraværspolitikken Der gælder for tjenestemænd og reglementsansatte en central aftale om, at når de opnår 120 sygedage, inden for de sidste 12 måneder, skal der indhentes en lægeerklæring om medarbejderens helbredstilstand. Herefter skal deres mulighed for genoptagelse af arbejdet vurderes. Service & Personale varetager fortsat opgaven, når tjenestemænd og reglementsansatte har opnået 120 sygedage, med orientering til arbejdspladsen. Politik for Sygefravær er godkendt af Hoved-MED den 21. april Sygefraværspolitikken ved Bofællesskaberne Edelsvej Godkendt på fællesmøde Revideret på fællesmøde Revideret på fællesmøde Revideret på MED Revideret på MED Oversigt over sygefraværsforløb Sygemelding Medarbejderen skal senest give besked på det tidspunkt, hvor pågældende skulle være mødt på arbejde. Omsorgssamtale Raskmelding Kontaktsamtale Statussamtale Anden ordning (Det rummelige arbejdsmarked) Opsigelse Omsorgssamtale Efter 3 sygemeldinger uanset varighed inden for de sidste 6 måneder. Det kan være relevant allerede her at bede om dokumentation fra lægen, om at fraværet skyldes sygdom (friattest). En sådan skriftlig sygemelding kan tidligst kræves fra 2. fraværsdag. Kontaktsamtale Senest efter 2-4 ugers sammenhængende fravær eller senest efter 15 sygedage spredt over de sidste 12 måneder. 91 af 120

92 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.2 Sygefraværspolitikken Der kan deltage bisidder efter medarbejderens ønske. Der udfyldes et samtaleskema under kontaktsamtalen. DP 333 udfyldes og sendes til bopælskommunen senest efter 4 uger fra første sygedag ved længerevarende sygeforløb. Der kan eventuelt udfyldes mulighedserklæring eller indhentes anden lægelig dokumentation i forbindelse med samtalen (friattest eller varighedserklæring), i det omfang dette anses for relevant. Friattest som dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom, kan tidligst kræves fra 2. fraværsdag, og en varighedserklæring kan tidligst kræves ved sygdom af mere end 14 dages varighed. Såfremt det forventes, at der går mere end 8 uger, før arbejdet kan genoptages, kan medarbejderen anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Statussamtale Senest efter 6-8 ugers fravær inden for de sidste 12 måneder. Der kan deltage bisidder efter medarbejderens ønske. Skemaet fra kontaktsamtalen anvendes sammen med eventuel mulighedserklæring som oplæg for samtalen. Der kan eventuelt udfyldes mulighedserklæring eller indhentes anden lægelig dokumentation i forbindelse med samtalen (friattest eller varighedserklæring), i det omfang dette anses for relevant. Friattest som dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom, kan tidligst kræves fra 2. fraværsdag, og en varighedserklæring kan tidligst kræves ved sygdom af mere end 14 dages varighed. Der udarbejdes løsningsforslag, i det omfang dette er muligt. Såfremt det forventes, at der går mere end 8 uger, før arbejdet kan genoptages, kan medarbejderen anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. 92 af 120

93 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.2 Sygefraværspolitikken Løsningsmuligheder ved omsorgs-, kontakt- og statussamtalen Ordninger for medarbejdere, der ønsker at være delvist sygemeldt frem for fuldt sygemeldt Transportordning: Har en afdeling/institution en sygemeldt medarbejder, der grundet sin sygdom ikke er mobil og derfor ikke kan gå, tage offentlige transportmidler eller køre bil, kan afdelingen vælge at give medarbejderen en transportordning. Formålet kan være at give medarbejderen mulighed for at kunne komme på arbejde. Det forudsættes, at medarbejderen på trods af sin sygdom ønsker at være helt eller delvist på arbejde. Hjemmearbejde: Har en afdeling/institution en sygemeldt medarbejder, som grundet sin sygdom ikke har mulighed for at være på arbejdspladsen, kan lederen og medarbejderen aftale, at medarbejderen får mulighed for at arbejde hjemme. Det forudsættes, at medarbejderen på trods af sin sygdom ønsker at arbejde delvist, og at jobbet muliggør dette. Nedsat tid efter sygdom (med bibeholdelse af sædvanlig løn): Lederen og en sygemeldt medarbejder, der af helbredsmæssige årsager midlertidigt er ude af stand til at genoptage arbejdet med sit sædvanlige timetal, kan aftale at arbejdet genoptages på nedsat tid med bibeholdelse af sædvanlig løn. Aftalen om nedsat tid efter sygdom kan maksimalt indgås for en periode på 3 måneder. Såfremt aftalen om nedsat tid efter sygdom undtagelsesvis skal forlænges udover 3 måneder, skal skriftlig ansøgning herom indsendes til Personale & Udvikling. Diverse støtteordninger inden for Det rummelige arbejdsmarked og anden lovgivning m.v. De nedennævnte ordninger skal alle indgås i samarbejde med social-/ eller dagpengekontoret i medarbejderens bopælskommune. 56-aftale: Kan aftales for medarbejdere, hvis fraværsrisiko er væsentligt forøget p.g.a. en langvarig eller kronisk lidelse. Dagpengerefusion gives for de første to ugers fravær p.g.a. lidelsen. Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber m.v.: En medarbejder med begrænsninger i arbejdsevnen kan få økonomisk støtte til værktøj, arbejdsredskaber, kortvarige kurser, ændringer af arbejdspladsen m.v. Er der behov for en akut bevilling af værktøj, arbejdsredskaber m.v. til en medarbejder, kan der rettes henvendelse herom til handicapkonsulenten i Jobcentret. Personlig assistance: Efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv, kan medarbejdere med et omfattende handicap, der har behov for praktisk bistand i forbindelse med, at de skal udføre deres arbejde, få ansat en personlig assistent. Den personlige assistent ansættes af arbejdspladsen, der får et løntilskud af Arbejdsformidlingen. Henvendelse kan ske til handicapkonsulenten i Jobcentret. 93 af 120

94 Kapitel 11 Politikker Afsnit 11.2 Sygefraværspolitikken Fleksjob: Opholdskommunen kan bevilge tilskud til et fleksjob for medarbejdere, der får varig nedsat arbejdsevne. Det giver medarbejderen ret til særlige arbejdsvilkår med fuld løn, og giver Esbjerg Kommune et løntilskud, der modsvarer graden af medarbejderens manglende arbejdsevne. Målgruppen er medarbejdere med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale grunde og skal være nedsat med mindst halvdelen. Der må ikke modtages social pension, og mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte. Oprettelse af fleksjob besluttes lokalt i overensstemmelse med fastlæggelse af ansættelseskompetence m.v. Det er dog opholdskommunen, der giver tilbudet om fleksjob. Øvrige løsningsmuligheder Varigt eller midlertidigt nedsat/ændret arbejdstid I forbindelse med f.eks. fysiske, psykiske og sociale problemer kan en medarbejder have behov for varig eller midlertidig ændring af arbejdstiden. Nedsat arbejdstid med tilsvarende ændring af lønnen besluttes lokalt i overensstemmelse med fastlæggelse af ansættelseskompetence m.v. Varigt/midlertidigt ændret arbejdsområde Skyldes sygefraværet fysiske, psykiske og sociale problemer, kan den sygemeldte have behov for at være fritaget for belastende arbejdsopgaver i en periode eller midlertidigt/varigt at skifte til en mindre belastende eller helt anden arbejdsfunktion. Ændring af jobindhold besluttes lokalt i overensstemmelse med fastlæggelse af ansættelseskompetence m.v. Tillidsrepræsentanten bør inddrages, og øvrige medarbejdere informeres, idet det kan påvirke kollegernes arbejdsfunktioner. Der henvises tillige til de personalepolitiske retningslinjer om Det rummelige arbejdsmarked. Overstående fra Hoved-MED er drøftet på lokal-med Poul Erik Jensen Næstformand Annemette Hauschildt Formand 94 af 120

95 Kapitel 12 Hygiejne Afsnit 12.1 Grundprincipper for god hygiejne 12. Hygiejne 12.1 Grundprincipper for god hygiejne Ved Bofællesskaberne Edelsvej er det afgørende vigtigt, at hygiejnen er i top. Vi skal forebygge, at nogen bliver syge af den mad, vi tilbereder, og at farlige bakterier får lov til at sprede sig mellem mennesker. Bakterier kan vi ikke udrydde de er nemlig overalt. De findes i jorden, i luften, i vandet og på planter, dyr, mennesker og fødevarer. De er meget små mikroorganismer, der ikke kan ses med det blotte øje. Men de er der og nogle af dem er farlige for mennesker. Derfor har vi nogle grundprincipper for god hygiejne: Vi sørger for en god personlig hygiejne. Vi vasker hænder tit og grundigt. Vi bruger handsker, når det tilrådes. Vi har en optimal fødevarehygiejne. Vi holder køkkenet rent. Vi håndterer beboernes vasketøj rigtigt. Vi passer på bakteriefælder som telefoner, tastaturer m.m. Hvordan sikrer vi en høj hygiejnisk standard i hverdagen? Alle vil gerne leve op til fornuftige grundprincipper, men mennesker er forskellige, og forståelsen af god hygiejne kan variere fra person til person. Hvad indebærer det f.eks., at vi holder køkkenet rent? Og hvordan håndterer vi beboernes vasketøj rigtigt? Det er nødvendigt at have en fælles forståelse og nogle procedurer, alle medarbejdere bakker op om og følger. Og det er afgørende, at erfarne medarbejdere viser vejen for nye. Følg de præcise procedurer for hygiejne, der er udarbejdet for en række af ovenstående områder. Og følg helst anbefalingerne om desinfektion af telefoner, tastaturer m.m. God hygiejne er et fælles ansvar! 95 af 120

96 Kapitel 12 Hygiejne Afsnit 12.2 Personlig hygiejne 12.2 Personlig hygiejne Det gælder for alle medarbejdere ved Bofællesskaberne Edelsvej, at vi møder velsoignerede på arbejde, og at vores tøj er rent. Den personlige hygiejne er ikke mindst vigtig, hvis du arbejder med personlig pleje eller fødevarer! Husk Hold dit hår samlet, hvis det er langt Vask hænder og underarme grundigt med vand og sæbe Brug papirshåndklæder, når du skal tørre hænder Hav korte negle Undgå neglelak, ringe, ure og armbånd Undgå berøring af dit ansigt og hår Brug plastikhandsker, hvis du har rifter eller sår på hænderne. Vigtigst af alt er en god håndhygiejne, da der meget nemt sker spredning af bakterier via hænderne. Husk at vaske hænder Ved arbejdets start Efter toiletbesøg Ved skift mellem forskellige arbejdsopgaver Efter håndtering af emballage Efter berøring af sår, hud og hår Efter at du har pudset næse eller hostet Efter at du har tørret andre om munden eller lign. Inden tilberedning af fødevarer Mellem tilberedning af forskellige typer råvarer, f.eks. kød, æg og færdiglavede produkter. Husk i forhold til beboerne At de vasker hænder før og under arbejdet i køkkenet At de har rene hænder, inden de henter noget i køleskabet At de får undervisning i god håndhygiejne. Læs proceduren for håndhygiejne! 96 af 120

97 Kapitel 12 Hygiejne Afsnit 12.3 Håndhygiejne 12.3 Håndhygiejne Procedure ved håndvask 1. Skyl altid hænderne under rindende tempereret vand, inden du påfører sæbe. 2. Fordel sæben grundigt på og imellem fingre, på fingerspidser, på håndryg, håndflader og omkring håndled i 15 sekunder. 3. Skyl grundigt. 4. Tør hænderne omhyggeligt i engangshåndklæder. 5. Brug en god håndcreme efter håndvask for at holde huden intakt. Hånddesinfektion er mere effektiv end håndvask. Hånddesinfektion kan erstatte håndvask, når hænderne er synligt rene og tørre Procedure ved hånddesinfektion 1. Påfør mindst 2 ml (2 tryk) desinfektionsmiddel på rene og tørre hænder. 2. Indgnid midlet grundigt på og imellem fingre, på fingerspidser, på håndryg og omkring håndled. 3. Hold hænderne fugtige med desinfektionsmidlet i 30 sekunder. 4. Indgnid midlet, indtil tørhed opnås. Hånddesinfektionsmidlet indeholder glycerol som hudplejemiddel. Husk altid at vaske eller afspritte hænderne efter brug af handsker. 97 af 120

98 Kapitel 12 Hygiejne Afsnit 12.4 Brug af handsker 12.4 Brug af handsker Procedure ved brug af handsker Vask og tør dine hænder godt. Tag dine ringe og dit armbåndsur af. Vælg handsker efter opgavens art. Husk, at handsker aldrig må genbruges eller afsprittes. Hvornår skal handsker bruges Brug handsker, når du: Gør rent med kemikalier Sorterer vasketøj Udfører personlig pleje Udleverer medicin (hvis du er i berøring med medicinen) Er i kontakt med salve/creme Behandler sår og lign. Ved håndtering af beboernes piller kan der bruges pincet og/eller handsker. Derved undgår du direkte berøring Forskellige typer af handsker Blå handsker (nitril) bruges ved rengøring, forurenet vasketøj og kontakt med kemiske stoffer. Hvide handsker (latex) bruges ved personlig hygiejne, nedre toilette og dosering af piller. Gennemsigtige tankstationshandsker bruges ved håndtering af vasketøj. Brug altid handsker, hvor der er risiko for smitte! 98 af 120

99 Kapitel 12 Hygiejne Afsnit 12.5 Håndtering af fødevarer 12.5 Håndtering af fødevarer Procedure ved håndtering af fødevarer Sørg for, at du har rene hænder, og at borde, redskaber, klude m.m. også er rene. Anvend plastikhandsker eller fingertut, hvis du har rifter/sår på hænderne. Hold de urene arbejdsprocesser adskilt fra de rene ellers risikerer du at overføre bakterier fra de rå varer til de varer, der er klar til at blive spist. Urene arbejdsprocesser er f.eks. udskæring af råt kød, fjerkræ og fisk samt rensning af grøntsager. Rene arbejdsprocesser er f.eks. udskæring af færdigtilberedt kød og pålægsvarer, brød m.m. Undgå fordærvet mad Tjek med jævne mellemrum de enkelte fødevarers holdbarhed. Opbevar fødevarerne korrekt både før, under og efter tilberedning. Lad aldrig mad stå fremme længere end højst nødvendigt. Brug køleskabet til optøning af kød (tag kødet op af fryseren dagen i forvejen) Håndtering af de enkelte fødevarer Fødevare Håndtér sådan Pålæg Sæt altid åbningsdato på. Brug så vidt muligt bokse til opbevaring og ikke plastposer. Madrester Smid altid rester efter et måltid ud. Ekstra tilberedte måltider Sæt hurtigt ekstra tilberedte måltider på køl eller frys ned i egnede beholdere. Sæt datomærkning på. Ost Servér osten i skiver og kassér eventuelt overskydende skiver. Æg Brug aldrig rå æg i desserter de skal være opvarmet til over 60 grader. Mælk Sæt altid ny mælk bagest i køleskabet. Lad ikke mælken stå unødigt uden for køleskabet. Bemærk Efter servering skal madrester altid kasseres. Inden servering må ekstra tilberedt mad gerne lægges på køl eller nedfryses til senere brug. 99 af 120

100 Kapitel 12 Hygiejne Afsnit 12.6 Rengøring i køkkenet 12.6 Rengøring i køkkenet Procedure ved rengøring i køkkenet Hvad Procedure Køleskab Køleskabet rengøres en gang ugentligt (efter skema) og løbende efter behov. Hylder og bokse vaskes af med sæbevand. Madvarer gennemgås og sorteres under rengøringen varer uden datomærkning kasseres. Skraldespand og skab Skraldespanden tømmes efter behov. Poserne bindes. Skabet og/eller skraldespanden rengøres mindst en gang ugentligt. Køkkenvask, køkkenbord og opvaskebørste Karklude, viskestykker og håndklæder Køkkenvasken og køkkenbordet rengøres grundigt en gang dagligt. Opvaskebørsten sættes i opvaskemaskinen og vaskes sammen med opvasken. De skiftes flere gange dagligt hellere en gang for meget end en gang for lidt. Opvaskemaskine Den rengøres en gang ugentligt (efter skema). Filtret rengøres mindst en gang ugentligt for madrester og fedt pas på ikke at tabe noget ned i maskinen, når filtret tages ud. Gummikanten aftørres hele vejen rundt. Afspænding og salt påfyldes. Opvaskebørsten sættes i maskinen og vaskes med. Ved brug af opvaskemaskinen er det normalt ikke nødvendigt at skylle alt service m.m. i hånden. De synlige madrester fjernes, og maskinen sættes til at skylle, hvis der går lidt tid, inden den skal vaske. Emhætte Den rengøres en gang ugentligt. Filtrene sættes i opvaskemaskinen. Emhætten tørres af udvendig og indvendig. Fliser og skabe Fliser og skabe tørres af efter endt madlavning om aftenen. Ovn Ovnen rengøres efter endt brug. Ovnrens bruges ved kraftig tilsmudsning. Ved brug af ovnen bruges pladerne frem for bageristen, så spild i ovnbunden undgås. Bestikskuffe Den rengøres mindst en gang om ugen og løbende efter behov. Rengøringsopgaverne i køkkenet løses i en fast turnus, og der er udpeget ansvarspersoner for de forskellige områder. I hverdagen er det alles ansvar at tage del i rengøringen og dermed sikre en god hygiejne i køkkenet! 100 af 120

101 Kapitel 12 Hygiejne Afsnit 12.7 Håndtering af vasketøj 12.7 Håndtering af vasketøj Procedure ved håndtering af vasketøj Tag de gennemsigtige tankstationshandsker på. Sortér vasketøjet ved kilden. Vask beboernes tøj sammen ved 40 C, medmindre der er smitsomme sygdomme i omløb. Vask undertøj, håndklæder og tøj, der kan tåle det, ved mindst 60 C. Vask hænder, når du er færdig, og smid handskerne ud. Hvis der florerer stafylokokker, smitsom diarré eller lign., SKAL beboerens tøj vaskes separat Procedure ved håndtering af forurenet vasketøj Tag de blå nitril-handsker på. Skyl ikke tøjet op det vil sprede bakterier. Fjern evt. større mængder opkast og afføring med papir inden vask. Vend posen med tøjet ind i maskinen og smid posen ud. Vask tøjet separat. Vask hænder, når du er færdig, og smid handskerne ud. Forurenet vasketøj er tøj med opkast, afføring, menstruationsblod mv. Det er vigtigt at vaske det med det samme eller lægge det i en lukket plastpose. Husk at bruge de rigtige handsker og at vaske hænder! 101 af 120

102 Kapitel 12 Hygiejne Afsnit 12.8 Desinfektion af telefoner m.m Desinfektion af telefoner m.m. Hvorfor desinficere telefoner, mobiltelefoner, tastaturer m.m.? Telefoner og tastaturer er store bakteriespredere især hvis de benyttes af mange mennesker dagligt. Derfor er der opsat beholdere med desinfektionsservietter, så du kan aftørre telefoner, tastaturer m.m. i løbet af din arbejdsdag. Beholderne er på alle kontorer og i andre fælles rum. Der er også desinfektionsservietter til rådighed i alle vores biler. Vi anbefaler: At du vasker hænder inden brug af fælles telefoner, tastaturer m.m. At du ved vagtskifte aftørrer den udleverede mobiltelefon. At du aftørrer tastaturer og bærbare computere inden brug. At du aftørrer telefoner inden brug. At du ikke bruger andres headset til telefon og undlader at låne dit eget ud (hvis du er bevilget et headset). At du aftørrer dit eventuelle headset mindst en gang om ugen. At du altid medbringer desinfektionsservietter ved ture/opgaver ud af huset. Brug desinfektionsservietterne hellere en gang for meget end en gang for lidt! 102 af 120

103 Kapitel 13 Rengøringsmidler Afsnit 13.1 Procedure ved indkøb af rengøringsmidler m.m. 13. Rengøringsmidler 13.1 Procedure ved indkøb af rengøringsmidler m.m. Indkøb af rengøringsmidler og andre produkter Vi sikrer, at der følger en leverandørbeskrivelse med produktet. Vi køber ikke produkter uden. Vi henter en leverandørbeskrivelse på nettet, hvis produktet er købt i en dagligvarebutik. Indkøb af produkter, der indeholder farlige kemikalier/stoffer Vi sikrer, at der er eller bliver udarbejdet en arbejdspladsbrugsanvisning. Planlægning af indkøb Arbejdsmiljøgruppen inddrages i planlægning af indkøb og brug af produkter, der indeholder farlige kemikalier m.m. Vi forsøger at undgå rengøringsmidler og andre produkter, der indeholder farlige kemikalier. Vi køber, om muligt, Borups produkter det er nemt at hente deres leverandørbeskrivelser på nettet. 103 af 120

104 Kapitel 13 Rengøringsmidler Afsnit 13.2 Kontrolskema 13.2 Kontrolskema Område Rengøringsmidler og andre produkter, der anvendes ved Bofællesskaberne Edelsvej. Mål med kontrol At sikre, der er leverandørbeskrivelser af samtlige rengøringsmidler og andre produkter. At sikre, der er arbejdspladsbrugsanvisninger for alle produkter, der indeholder farlige kemikalier/materialer. Ansvarlig for kontrol Arbejdsmiljøteamet Kontrolhyppighed Hver tredje måned År Måned Opgave Ansvarlig Status Dato nuar April Juli Tjek af leverandørbeskrivelser/ arbejdspladsbrugsanvisninger Tjek af leverandørbeskrivelser/ arbejdspladsbrugsanvisninger Tjek af leverandørbeskrivelser/ arbejdspladsbrugsanvisninger Udført Udført Udført Oktober Tjek af leverandørbeskrivelser/ arbejdspladsbrugsanvisninger Udført SKEMA af 120

105 Kapitel 13 Rengøringsmidler Afsnit 13.3 Registrering af rengøringsmidler 13.3 Registrering af rengøringsmidler Nr. Varebetegnelse Beskrivelse 1 Fibersalt grov Salt til opvaskemaskine Anmærkning/ arbejdspladsbrugsanvisning 2 Professionel tabs Sun Maskinopvaskemiddel + 3 Suma Selekt A7 Afspændingsmiddel til opvaskemaskine 4 Suma Star free d 1 Håndopvaskemiddel 5 Sani clonet w4f fresh Toiletrens + 6 Cif Skurecreme 7 Renslet ståluldssæbe Rengøring af hårde overflader 8 Suma Inox D7,1 Stålpleje 9 Sprint 200 fresh E 1b Universal rengøring + 10 Sprint Glasspure ECO Glasrens 11 Mr. Muscle ovn- og grillrens Ovnrens + 12 Soft care Wash H2 Håndsæbe 13 Soft care Des E H5 Desinficerende alkogel + 14 Soft care Derm plus Håndcreme 15 Jontec saponet free Vaskeplejemiddel til gulve u. voks 16 Multiren desinfektionsserviet Desinfektion af hænder 17 Multiren desinfektionsserviet Desinfektion af emner og overflader 18 Lya stålpleje Stålpleje 19 Sprint glass Glasrens 20 Sun afspændingsmiddel Afspændingsmiddel til opvaskemaskine 21 Klarspuler afspændingsmiddel Afspændingsmiddel til opvaskemaskine 22 Tavlerens Whiteboard tavlerens 23 Stokosept gel up Hånddesinfektionsmiddel af 120

106 Kapitel 14 Teknik og maskiner Afsnit 14.1 Registrering og kontrol af maskiner skema 14. Teknik og maskiner 14.1 Registrering og kontrol af maskiner Område Maskiner ved Bofællesskaberne Edelsvej Mål At registrere maskiner At kontrollere, om maskinerne er intakte og virker efter hensigten. Hvornår En gang årligt i august Afdeling Ansvarlige Dato Initialer Enhed/maskine Tilstand Eventuelle kommentarer OK Ikke OK OK Ikke OK OK Ikke OK OK Ikke OK OK Ikke OK OK Ikke OK OK Ikke OK OK Ikke OK OK Ikke OK SKEMA af 120

107 Kapitel 14 Teknik og maskiner Afsnit 14.2 Procedure ved driftsproblemer med elevator 14.2 Procedure ved driftsproblemer med elevator Ved driftsproblemer med elevatoren i blok 15A Kontakt Oplys Hent nøglen Orientér leder JEBRU Inspektion v/ maskinmester Flemming Møller Kristensen Tlf Elevatormærke FH elevator A/S Sagsnr Nøglen til elevatorrummet er i nøglerummet i Bo-træningen, Edelsvej 15, st. tv. Nærmeste leder orienteres herefter om driftsproblemerne og eventuel løsning 107 af 120

108 Kapitel 14 Teknik og maskiner Afsnit 14.3 Elevatorkontrol 14.3 Elevatorkontrol År Dato nuar Februar Marts April Maj Juni SKEMA af 120

109 Kapitel 14 Teknik og maskiner Afsnit 14.3 Elevatorkontrol År Dato Juli August September Oktober November December SKEMA af 120

110 Kapitel 14 Teknik og maskiner Afsnit 14.4 Lån af blodtryksmåler og lyslampe 14.4 Lån af blodtryksmåler og lyslampe Som medarbejder ved Bofællesskaberne Edelsvej har du mulighed for at låne vores blodtryksmåler og/eller lyslampe for en periode. Kontakt Pia Friis per mail: login pifr Blodtryksmåler Mange mennesker går rundt med for højt blodtryk uden at vide det. Vi har indkøbt en blodtryksmåler, så du kan måle dit blodtryk enten på arbejdspladsen eller hjemme. Vi anbefaler, at du låner apparatet med hjem, da det er vigtigt at være helt afslappet, når målingen foretages. Blodtryksmåleren kan lånes for en uge ad gangen. Sådan måler du dit blodtryk 1. Sæt manchetten på armen (se vejledning i brugsanvisningen). 2. Tryk på start og sid stille, mens manchetten pumpes op. 3. Sid stille i 15 minutter og undgå at tale. 4. Tøm manchetten helt nu kan du aflæse blodtryk og puls. Hvad betyder tallene? Hvilket tal Hvad viser tallet Hvad betyder tallet Det øverste tal Det systoliske blodtryk En rettesnor er, at det er for højt, når det er over 135, hvis målingen er foretaget i afslappet tilstand. Tallet i midten Det diastoliske blodtryk En rettesnor er, at det er for højt, når det er over 85, hvis målingen er foretaget i afslappet tilstand. Husk, at manchetten ikke må pumpes op, når den ikke er på armen. Lyslampe Du kan låne lyslampen for en periode, så du har mulighed for at afprøve effekten, inden du eventuelt selv vælger at købe en. 110 af 120

111 Kapitel 15 Biler Afsnit 15.1 Brug af biler i arbejdstiden 15. Biler 15.1 Brug af biler i arbejdstiden Bofællesskaberne Edelsvej har fire biler til brug for medarbejdere i arbejdstiden. Der er udarbejdet en oversigt, der angiver brugen af de enkelte biler. Bilerne må ikke benyttes til private formål. Dokumentation af kørekort Dokumentation af gyldigt kørekort til sekretæren eller din afdelingsleder. Kontrol af kørekortets gyldighed i forbindelse med den årlige PLUS-samtale. Introduktion til bilerne Du skal henvende dig til Børge Christensen, Pensionatet, hvis du skal benytte en bil i forbindelse med dit arbejde. Han sørger for, at du får en introduktion til bilen. Efter introduktionen får du koden til vores brændstofkort. Vilkår og ansvar Forudsætningen for at benytte en af bilerne er ud over et gyldigt kørekort at du behandler bilen ansvarligt og kører med omtanke. Vi forventer, at du overholder alle færdselslovens bestemmelser. Bemærk: Hvis du får en parkerings- eller fartbøde i forbindelse med brugen af arbejdspladsens bil, skal du selv dække bøden. Hvis uheldet er ude, og du laver en skade på bilen, SKAL det meddeles din nærmeste leder. Du har oplysningspligt! Undlader du at oplyse om en skade, medfører det i første omgang en mundtlig påtale. Ved gentagelse gives der en skriftlig påtale. Hvis den også overhøres, medfører det fyring. Hvis du hører mislyde fra bilen eller oplever andet, der indikerer fejl, skal du kontakte pedellen eller din nærmeste leder. Pedellen har ansvar for drift og rengøring af bilerne. Brug af egen bil i arbejdstiden Som medarbejder er du ikke ansat med bil. Brug af egen bil i arbejdsøjemed skal derfor aftales med din nærmeste leder. Kørsel med en beboer bag rattet Flere beboere ved Bofællesskaberne Edelsvej har kørekort. Husk: Medarbejdere kører aldrig med en beboer bag rattet heller ikke, hvis beboeren har egen bil til rådighed. 111 af 120

112 Kapitel 15 Biler Afsnit 15.2 Procedure ved brug af bil 15.2 Procedure ved brug af bil Inden brug af bilen Gå ind på fællesdrevet under mappen Reservationer book bilen, hvis den er ledig. Hent nøglerne i Bofællesskabet 6 eren de hænger i et nøgleskab på kontoret. Notér speedometerets kilometertal, før du kører kørebøgerne ligger i handskerummet. Efter brug af bilen Notér speedometerets kilometertal og samlet antal kørte kilometer i kørebogen notér også dine initialer og oplysning om, hvor du har været. Ryd op i bilen fjern dåser, slikpapir m.m. Hæng nøgler på plads i nøgleskabet. Aflevér bon, hvis du har tanket brændstof, til stabsmedarbejderen. Ved aflevering af bilen er det dit ansvar: At der er brændstof på bilen! At bilen er pæn og ryddelig! At meddele sekretæren, hvis bilen ikke var pæn, da du overtog den! 112 af 120

113 Kapitel 15 Biler Afsnit 15.3 Oversigt over biler 15.3 Oversigt over biler Den hvide bil Antal personer 2 Hvem kan benytte den? Hvad kan den benyttes til? Primært pedellen. Derudover de medarbejdere, der har beboere uden for husene. Pedelkørsel i tidsrummet 7-12 alle hverdage. Derudover mødeaktiviteter, ærinder for husene og bandets arrangementer. Bemærk Den røde bil Antal personer 2 Bilen kan som udgangspunkt ikke benyttes til transport af beboere. Der kan dog være undtagelser, f.eks. akut kørsel til skadestue/vagtlæge, transport af overvægtige beboere eller lignende. Hvem kan benytte den? Hvad kan den benyttes til? Medarbejdere, der har beboere eller opgaver uden for husene. Mødeaktiviteter, ærinder for husene og bandets arrangementer. Bemærk Den grå bil Antal personer 5 Bilen kan som udgangspunkt ikke benyttes til transport af beboere. Der kan dog være undtagelser, f.eks. akut kørsel til skadestue/vagtlæge, transport af overvægtige beboere eller lignende. Hvem kan benytte den? Medarbejdere, der har beboere eller opgaver uden for husene. Hvad kan den benyttes til? Den champagnefarvede bil Antal personer 5 Transport af beboere med særlige behov samt mødeaktiviteter og ærinder for husene. Hvem kan benytte den? Bemærk Fortrinsvis bandet og medarbejdere ved Pensionatet. Bilen er parkeret ved Edelsvej Nøglen er i Pensionatet. Den kan kun bookes efter aftale med Pensionatets medarbejdere. 113 af 120

114 Kapitel 16 Bofællesskaberne Edelsvejs håndbøger Afsnit 16.1 Styring af de lokale håndbøger 16. Bofællesskaberne Edelsvejs håndbøger 16.1 Styring af de lokale håndbøger Bofællesskaberne Edelsvej har tre lokale håndbøger: Personalehåndbogen Arbejdsmiljøhåndbogen Seksualhåndbogen ( Bofællesskaberne Edelsvejs Seksualpolitik guide for arbejdet med beboernes seksualitet ) Der findes trykte eksemplarer af håndbøgerne på hver afdeling. De ligger også på fællesdrevet. Personalehåndbogen Ansvarlig for revidering Revidering sker løbende af forstanderen og stabsmedarbejderen. Ændringer og nye tiltag præsenteres for medarbejdere via mailsystemet. Nye tiltag og større ændringer behandles på MED. Fællesdrevet Håndbogen ligger i mappen Personalehåndbogen. Arbejdsmiljøhåndbogen Ansvarlig for revidering Revidering sker løbende af forstanderen og arbejdsmiljørepræsentanten. Arbejdsmiljøteamet er ansvarlige for revidering hvert andet år (lige år). Arbejdsmiljøteamets medlemmer præsenterer ændringerne for medarbejderne på hver afdelings personalemøde. Fællesdrevet Håndbogen ligger i mappen Arbejdsmiljøarbejdet fi Arbejdsmiljøhåndbogen. Seksualhåndbogen Ansvarlig for revidering Revidering sker hvert andet år (lige år af projektgruppen). Eventuelle ændringer fremlægges på fællesmøde for de pædagogiske medarbejdere. Fællesdrevet Håndbogen ligger i mappen Seksualitet. 114 af 120

115 Bilag 1 Sundhedsfremmende tiltag Bilag 1. Sundhedsfremmende tiltag for medarbejderne ved Bofællesskaberne Edelsvej B1.1 Det Sundhedsfremmende Udvalg Formål Det Sundhedsfremmende Udvalg ønsker at sætte yderligere fokus på medarbejdernes sundhed, glæde og trivsel, såvel fysisk som psykisk. Tiltag Udvalget skal derfor arrangere og bakke op om diverse lokale og eksterne arrangementer, der motiverer de enkelte medarbejdere til større trivsel og sundhed. Udvalget skal endvidere være medvirkende til at synliggøre allerede iværksatte lokale og eksterne sundhedsfremmende foranstaltninger. Det er frivilligt for den enkelte medarbejder at deltage i udvalgets arrangementer. Hvis man gerne vil deltage i et arrangement, men har en vagt, vil der være mulighed for at få tjenestefri uden løn. B1.2 Sundhedsfremmende foranstaltninger for medarbejderne i 2010 Måned Aktivitet Dato/periode April Personaleforening: Wellness 4. april Maj Vi cykler til arbejde (Pia og Trine) Fælles løbetræning (Johny) til Vestkystløbet 3. til 31.maj Juni Rundbold (Rikke og Tine) 29. juni August Vestkystløbet Esbjerg Stafetten (Johny) Vi stiller med blandede hold, på tværs af afdelingerne. Der sponsoreres løbetrøjer til løberne. 13. juni 17. august Sept. Cykelmotionsløb (Johny) Dato kommer senere Oktober Fitness Dk. Step og yoga. (Sus og Pia) Uge 41 dato kommer senere Personaleforening: Fest med dans November Socialt arrangement Personaleforening: Julebanko 1. oktober Dato kommer senere 17. november 115 af 120

116 Bilag 2 Ledelsesstyresystem Bilag 2. Ledelsesstyresystem Ledelsesstyresystemet sikrer opfølgning på arbejdsmiljøopgaver ved Bofællesskaberne Edelsvej. Ledelsesstyresystemet tjekkes hvert år i januar af arbejdsmiljøgruppen. Emne Ansvarlig Hyppighed Opfølgning/afrapportering Opbevaring og tidsperiode Status/ bemærkninger Arbejdsmiljøgruppemøder AL/AR Min. fire gange årligt. AL indkalder til møde med dagsorden. Dagsorden/referat og nyhedsbrev sendes pr. mail til alle afdelinger. Arbejdsmiljøgruppen: Ansvarlig for at sikre handlingerne og bringe emnerne frem til MED og arbejdsmiljøteamet. Referater, dagsordener, bilag m.m. opbevares ti år på forstanderens kontor i mappen Arbejdsmiljøgruppen. Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: AL: Ansvarlig for at videregive informationer m.m. til Edelsvejs ledergruppe. Arbejdsmiljøteamet AL/AR Min. to gange årligt. Arbejdsmiljøgruppen indkalder til møde med dagsorden. Dagsorden/referat sendes pr. mail til alle afdelinger. Arbejdsmiljøgruppen: Ansvarlig for at sikre handlingerne og bringe emnerne frem til MED og Arbejdsmiljøteamet. Referater, dagsordener, bilag m.m. opbevares fem år på forstanderens kontor i mappen Arbejdsmiljøteamet. Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: AL: Ansvarlig for at videregive informationer m.m. til Edelsvejs ledergruppe SKEMA af 120

117 Bilag 2 Ledelsesstyresystem Emne Ansvarlig Hyppighed Opfølgning/afrapportering Opbevaring og tidsperiode Status/ bemærkninger MED Formand og næstformand Min. fire gange årligt inkl. et todagesseminar. Formand og næstformand indkalder til møde med dagsorden. Mødedatoerne for det kommende år fastlægges i december. Dagsorden/referat sendes pr. mail til alle afdelinger. MED s formand og/eller næstformand: Ansvarlig for at sikre handlingerne og bringe emnerne frem til relevante fagenheder eller personer. Formanden: Ansvarlig for, at den nødvendige handling iværksættes i forhold til Edelsvejs ledergruppe. Referater, dagsordener, bilag m.m. opbevares fem år på forstanderens kontor i mappen MED. Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: APV AL og AR AR ved individuel APV Både AR og AL deltager ved gruppe-apv. Efter tre måneders ansættelse. Derefter hvert tredje år samt ved graviditet. Arbejdsmiljøgruppen: Ansvarlig for at udarbejde handleplan for de afholdte APV er og iværksætte de nødvendige tiltag, hvor det er muligt. Handleplan fremlægges på det førstkommende MED-møde. Opfølgning på handleplanen sker på arbejdsmiljømøderne. Handleplanerne opbevares ti år på forstanderens kontor i mappen APV. Selve APV-skemaerne opbevares af arbejdsmiljørepræsentanten i et aflåst skab i tre år. Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: SKEMA af 120

118 Bilag 2 Ledelsesstyresystem Emne Ansvarlig Hyppighed Opfølgning/afrapportering Opbevaring og tidsperiode Status/ bemærkninger Lokale mål for arbejdsmiljø AL og AR En gang årligt i okt. Arbejdsmiljøgruppen og teamet udarbejder forslag til næste års lokale mål. Arbejdsmiljøgruppens og teamets forslag til næste års lokale mål drøftes og besluttes hvert år på MED-mødet i fjerde kvartal. Opfølgning på målene på de ordinære MED-møder. Opbevares fem år i mappen Arbejdsmiljø på forstanderens kontor. Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: Arbejdsmiljø: Regnskab til forvaltningen Borger og Arbejdsmarked AL/AR og næstformanden i MED Hvert år i januar besvarer formanden og næstformanden spørgeskemaet fra forvaltningens centrale arbejdsmiljøleder vedr. arbejdspladsens indsatser på arbejdsmiljøområdet i det forgange år. Arbejdsmiljøregnskabet bliver gennemgået af arbejdsmiljøgruppen. Orientering om regnskabet gives på det næstkommende MED-møde. Regnskabet opbevares fem år på forstanderens kontor i mappen Arbejdsmiljø. Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: SKEMA af 120

119 Bilag 2 Ledelsesstyresystem Emne Ansvarlig Hyppighed Opfølgning/afrapportering Opbevaring og tidsperiode Status/ bemærkninger Arbejdsulykker AL/AR Stabsmedarbejderen indberetter arbejdsulykken til Esbjerg Kommune. Kun når det sker. Arbejdsmiljøgruppen behandler ulykken på det førstkommende arbejdsmiljømøde. De foretager de nødvendige ændringer for at forebygge, at den konkrete arbejdsulykke sker igen. Skemaerne opbevares ti år på forstanderens kontor i mappen Arbejdsulykker. Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: MED-udvalget orienteres ved næstkommende møde. Arbejdsmiljøgruppen laver en årlig redegørelse til MED om antallet, omfanget og initiativerne. Nærvedulykker Den enkelte medarbejder skal oplyse AL/AR om det passerede. Kun når det sker. Arbejdsmiljøgruppen behandler nærvedulykken på det førstkommende arbejdsmiljømøde. De foretager de nødvendige ændringer for at forebygge, at den konkrete nærved-ulykke sker igen. Skemaerne opbevares ti år på forstanderens kontor i mappen Arbejdsulykker. Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: MED-udvalget orienteres ved næstkommende møde. Arbejdsmiljøgruppen laver en årlig redegørelse til MED om antallet, omfanget og initiativerne. SKEMA af 120

120 Bilag 2 Ledelsesstyresystem Emne Ansvarlig Hyppighed Opfølgning/afrapportering Opbevaring og tidsperiode Fysisk/psykisk overlast Den enkelte medarbejder skal oplyse AL/AR om det passerede. Kun når det sker. Arbejdsmiljøgruppen behandler det passerede på det førstkommende arbejdsmiljømøde. De foretager de nødvendige ændringer for at forebygge, at den konkrete hændelse sker igen. MED-udvalget orienteres ved næstkommende møde. Arbejdsmiljøgruppen laver en årlig redegørelse til MED om antallet, omfanget og initiativerne. Skemaerne opbevares fem år på forstanderens kontor i mappen Arbejdsulykker. Status/ bemærkninger Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: Audit AL/AR En årlig intern audit ved afdelingslederen, dennes medlem af arbejdsmiljøteamet og arbejdsmiljørepræsentanten. En årlig ekstern audit ved arbejdsmiljørepræsentanten samt arbejdsmiljølederen fra et andet socialt tilbud. Der afrapporteres gennem skemaet til arbejdsmiljøgruppen umiddelbart efter tjekket. Det er derefter arbejdsmiljøgruppen, der varetager og har ansvaret for det videre arbejde med de observerede forhold. De udfærdigede tjeklister opbevares fem år på forstanderkontoret i mappen Audit. Dato: OK Ikke OK Bemærkninger: nuar 2010 AL: Forstander Annemette Hauschildt AR: Arbejdsmiljørepræsentant, hjemmevejleder Pia Friis Formand i MED: Forstander Annemette Hauschildt Næstformand i MED: Tillidsrepræsentant for SL (pædagogerne), hjemmevejleder Poul Erik Jensen SKEMA af 120