Projektgruppe Faglige kompetencer

Transkript

1 Projektgruppe Faglige kompetencer Projektleder: Charlotte Grummesgaard Nielsen Projektgruppe: Lisbeth Thaulov, Allan Orris, Henriette Eriksen, Pia Ungstrup, Line Funder Januar 2013

2 Faglige kompetencer Forord... 3 Faglige kompetencer... 3 Definition af kompetencer:... 3 Specialpædagogiske kompetencer... 4 Elevernes udbytte af undervisningen i relation til de pædagogiske personales kompetencer... 5 Elevkompetence:... 5 Læring;... 5 Praksis:... 5 Det pædagogiske personales kompetenceudvikling Den refleksive metodiker... 8 Krav til den refleksive metodiker, det pædagogiske personale Lokale tiltag på skolerne strategisk ledelse af inklusionsprocesserne i folkeskolen... 8 Krav til strategisk skoleledelse Den samlede kommunale indsats... 9 Krav til den samlede kommunale indsats Anbefalinger Konkrete tiltag: Tids og procesplan Hvem har opgaven og hvad indeholder den? Økonomi: Bilag

3 Forord Gennem folkeskolens fællesskab udvikles elevernes sociale og faglige kompetencer, og folkeskolen skaber rammer og helhed for eleverne. Eleverne skal i deres folkeskoleforløb mødes af kompetent personale, der sikrer, at eleverne får det rette tilbud, både i skolen og i fritidsdelen. Det kræver, at skolens personale er bevidst om folkeskolens kerneopgave, både den dannelses og uddannelsesmæssige opgave. Skolens personale, pædagoger, lærere, ledelse, skal i samarbejde med forældrene give eleverne de bedste betingelser for at udvikle sig til kompetente medborgere, der oplever personlig udvikling og som bidrager til samfundets fællesskab qua sine kompetencer. Det kræver, at der er fokus på kompetencer af både faglig og social karakter. Folkeskolen defineres som: Dels af en skoledel og en SFO - del, begge dele udgør folkeskolen, og begge fungerer under folkeskoleloven. Pædagogisk personale betyder det personale der er ansat ved skolerne, og som varetager elevernes faglige og sociale dannelse og uddannelse. Faglige kompetencer Kompetenceudvikling i folkeskolen er en vigtig parameter, hvis skolens kerneopgaver skal lykkes i processen med at skabe en mere inkluderende folkeskole. Kompetenceudvikling er med til at skabe forandringer og udvikling af praksis, så elevern e tilbydes et læringsmiljø med de bedst mulige faglige og relationelle udviklingsmuligheder. Kompetenceudvikling skal være en palet af muligheder og i Kalundborg kommune skal der arbejdes med flere tiltag inden for dette område. Definition af kompetencer: Kompetencer knytter sig til den faglige mestring personalet har tilegnet sig gennem sin erfaring og gennem sin uddannelse. Kompetencer er et udtryk for noget allerede tilegnet som bruges i praksis. Kompetencer er en samlebetegnelse for den række af værktøjer og redskaber personalet har for at kunne gennemføre sit job, og kan forstås både som teoretisk viden og praktiske redskaber inden for ens professionelle felt. Kompetencer kan defineres som evnen til at møde krav og udføre opgaver med succes (frit oversat) 1 (A competence is defined as the ability to meet demands or carry out a task successfully, and consists of both cognitive and no cognitive dimensions 2 1 DeSeCo 2002/ Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning 3

4 Kompetencebegrebet henviser således overordnet til, at en person er kvalificeret i bredere forstand, det drejer sig om hvordan personen i en sammenhæng udfolder sin viden eller færdigheder. Specialpædagogiske kompetencer I Kalundborg er der gennem årene opbygget en stor specialpædagogisk viden på sk oleområdet. Den særlige viden og erfaringen inden for området, skal bruges i arbejdet med en øget inklusion i folkeskolen. Kompetencerne skal derfor revitaliseres og bringes i spil sammen med den almene folkeskole i Kalundborg. Det skal de af flere grunde: Dels skal den viden der findes om brug af pædagogiske teknikker, viden og samarbejde, være med til at sikre en øget inklusion af elever, der tidligere er blevet segregeret og dels skal de pædagogiske kompetencer, som findes i Kalundborg fastholdes og være med til at skabe en stadig udvikling af folkeskoleområdet, både i forbindelse med elever, som har særlige behov og i forbindelse med udviklingen generelt på folkeskoleområdet. Der vil være brug for kompetencer, som kan være med til at sætte fokus på såvel ledelse af grupper, relationer, fagdidaktik og specialpædagogiske undervisningsteknikker- og metoder, samt elevens faglige udvikling. Opgaverne i en inkluderende folkeskole indebærer, at der deles viden og sættes fokus på kompetenceudvikling gennem samarbejde og erfaringsudveksling, og derfor kan personale med særlige specialpædagogiske kompetencer få en vigtig rolle i arbejdet med: Rådgivning til andet pædagogisk personale i forbindelse med adfærd, kontakt eller trivsel, gennem teamsamarbejdet og sidemandsoplæring. Udarbejdelse af relevante handleplaner såvel fagligt som socialt, for enkelte elever eller for grupper af elever. Udvikling og belysning, via teoretisk viden fra det specialpædagogiske område, om hvordan samarbejdet omkring elever med særlige behov, bedst udvikles i relevante team, mellem eleverne, og i samarbejdet med forældrene. Kompetencerne vil desuden blive en del af arbejdet med ex.: forskellige indlæringsvanskeligheder og afhjælpning af disse forebyggende specialundervisning undervisningsmaterialer og anvendelsen af disse den enkelte elevs behov i kontekst brug af kompenserende hjælpemidler, herunder IT videndeling mellem kolleger, særligt med fokus på den teoretiske specialpædagogiske viden deltagelse i skolernes LP arbejde deltagelse i skolens arbejde med at inkludere eleverne i klasserne sidemandsoplæring 2 DeSeCo 2002/ Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning 4

5 For at disse kompetencer kan finde fuld udnyttelse, er det vigtigt at almenområdets kompetencer og de specialpædagogiske områdes kompetencer ses som forbundne kar. Det pædagogiske personale får en særlig opgave, når det drejer sig om at smelte viden fra almenområdet og det specialpædagogiske område sammen. Ledelsens opgave bliver, at få det pædagogiske personales kompetencer i spil på en måde, der bedst muligt tilgodeser eleven, og samtidig vægter et godt og udviklende samarbejdsklima på skolen. Elevernes udbytte af undervisningen i relation til de pædagogiske personales kompetencer Den pædagogiske udvikling hos personalet skal organiseres ud fra den evidensbaserede viden om, hvad der virker, når det handler om elevens udbytte af skoletiden. Forskningen viser, at der er tre kompetencer hos det pædagogiske personale, der er af afgørende betydning for elevens udbytte af undervisningen; Relationskompetence Klasseledelse Didaktisk kompetence 3 Den mest betydende kompetence er relation til eleven, når det drejer sig om, elevens udbytte af folkeskolen. Med relationskompetencen følger evnen til at lede klasserummet, så læring er mulig. Den didaktiske kompetence må betegnes som lærerens eller pædagogens viden om processen at lære. Den didaktiske kompetence handler også om et fags indhold, metode og muligheder, samt viden om struktureringen af faget i forhold til eleven. Elevens læring foregår derfor gennem kognitive og relationelle processer. Kompetence, læring og praksis skaber kompetenceudviklingen. Hvis eleverne skal mestre skoletiden er det tre væsentlige faktorer, som er udgangspunkt for god læring, og som dækker såvel faglige som sociale kompetencer hos eleven. Relevant læring for eleven finder sted, når alle faktorer er en del af undervisningen. Elevkompetence: Må betegnes som den læring eleven allerede har på et givet tidspunkt, og som kan anvendes relevant i givne situationer. Vi anvender derfor begrebet kompetence i stedet for begrebet kvalifikation, da kvalifikation ikke rummer de nuancer som kompetencebegrebet indeholder. I kompetencebegrebet kan der ses på såvel faglige færdigheder som relationelle færdigheder. Læring; Er den kognitive proces der finder sted, når eleven tilegner sig ny viden, og der er en tæt sammenhæng med den fagprofessionelle didaktiske kompetence. Praksis: Er her eleven anvender kvalifikationer og afprøver læring Samspillet mellem kvalifikationer, læring og praksis skaber kompenteceudvikling og nye kompetencer hos den enkelte. 3 DeSeCo 2002/ Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning 5

6 Gennem praksis tilegner eleven sig kompetencer, der sikrer de bedste betingelser for livsduelighed. kompetencer læring praksis Kompetenceudvikling Det pædagogiske personales kompetenceudvikling Faglige fællesskabers professionelle udvikling knytter sig til læring og er en processuel udvikling, som den, der lærer gennemgår for at kunne forbedre eller forandrer sin praksis. Kompetenceudviklingen kan knytte sig til en person, en gruppe, eller en organisation. Uanset synsvinkel har kompetenceudvikling til formål, gennem læring at skabe forandring. Læring er tilegnelse af ny viden eller en refortolkning af kendt viden, fordi omgivelserne er i forandring, så refortolkning er nødvendig. Kompetenceudvikling finder sted: som en særlig personlig proces i en social kontekst, hvor individet dels opnår beherskelse på et anerkendt færdighedsplan, dels er i stand til at integrere sin beherskelse i sin personlige udtryksform og formidle den som led i udviklingen af social integration 4 Kompetenceudvikling indeholder desuden videndeling, og indhentning af ny viden på ens eget område. Denne del af kompetenceudviklingen foregår oftest ved at personalet i teams eller selvstændigt holder sig opdateret inden for sit fag/felt Inklusion i folkeskolen kræver kompetenceudvikling, og dette har særligt fokus i Kalundborg 4 (Schultz Jørgensen 2001) Kompetence - overvejelser over et begreb. Nordisk Psykologi, vol. 53, nr. 3, oktober

7 Kompetenceudvikling sker gennem delelementer, der har fællesformålet at skabe rammerne for en velfungerede inkluderende praksis Den refleksive metodiker. 6 Det pædagogiske personales selvudvikling via refleksiv metodeudvikling og kollegialt samarbejde og sidemandsoplæring.* (se note) 2. Strategisk ledelse og udvikling på skolen. Den lokalt planlagte kompetenceudvikling, som er en del af skolens indsatsområder, og en del af skoleledelsens strategiske planlægning, 3. Den fælles kommunale indsats, der har til formål at give et generelt kompetenceløft indenfor udvalgte områder. Kompetenceudviklingen foregår i en stadig proces, og der er en gensidig afhængighed mellem de 3 elementer (jf. model). Den refleksive metodikker Inklusion Den fælleskommunale indsats Den stratgiske ledelse og udvikling på skolen 5 Camilla Sløk, Hvad skal barnet hedde? 6 Christian Quvang, Camilla Sløk; Hvad taler vi om, når vi taler om inklusion, CBS 2012 * Sidemandsoplæring defineres som formaliseret faglig videndeling mellem relevant pædagogisk personale, med det formål at styrke folkeskolen, som en lærende organisation 7

8 1. Den refleksive metodiker Det pædagogiske personale skal gennem sin viden, fra kvalifikationer (didaktisk viden) læring og praksis, refleksivt bringe relevante metoder og kompetencer i spil med inklusion for øje. Refleksion og metodeudvikling sker i et samspil mellem personalet, og sikrer at ingen står alene med opgaverne i folkeskolen. Det stiller krav til det pædagogiske personales evne til teamsamarbejde og samarbejde med skolens ledelse. Det pædagogiske personale som refleksive metodikere stiller krav til personalets viden og indsigt i folkeskolen, og tager samtidig udgangspunkt i folkeskolen som lærende organisation, med videndeling, sidemandsoplæring, innovative løsningsmuligheder, holddannelse, undervisningsdifferentiering, som særligt vigtige punkter for udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø. Den lærende organisation stiller krav til den enkelte medarbejders bidrag til den fælles udvikling på området. Ved at videregive og modtage viden skabes et fællesskab, som både er forpligtigende og som på samme tid drager nytte af den viden der allerede eksisterer i organisationen. Krav til den refleksive metodiker, det pædagogiske personale Aktiv deltagelse i teamsamarbejde på skolen i både fag og klasseteams. Aktiv deltagelse i projekter, drøftelser og initiativer funderet under pædagogisk råd, og aktive medspillere til ledelsens strategiske udvikling for skolen Aktiv deltagelse i metodeudviklingen der kan understøtte inklusionen Aktiv deltagelse i sidemandsoplæring Deltagelse i fagfaglig kompetenceudvikling. Samarbejde med relevante parter, tværkommunalt. En grundlæggende accept af at inklusion er barnets ubetingede ret, som folkeskolen har pligt til i videst mulige omfang at forfølge og understøtte Udvikling af egenpraksis og tilegnelse af relevant faglig viden, som en del af det daglige arbejde. Gennem ovenstående sker udvikling, både selvudvikling og udvikling af skolen som fællesskab, der understøtter inklusionsarbejdet. Fokus er ikke alene på de læringsmæssige, kvalifikationsmæssige eller praksisrelaterede resultater, men i ligeså høj grad på de dannelsesmæssige perspektiver, der er med til at give eleverne kompetencer som livsduelige medborgere. 2. Lokale tiltag på skolerne strategisk ledelse af inklusionsprocesserne i folkeskolen Skolens ledelse arbejder strategisk med at sætte retning for den enkelte skole. Den strategiske ledelse af skolen, skal forholde sig til såvel de kommunale retningslinjer, folkeskoleloven, og de krav der stilles fra regeringens side, om folkeskolens fortsatte udvikling. Skoleledelsen skal derfor forholde sig til mindst 4 vigtige faktorer; økonomi, politiske vedtagelser, pædagogisk ledelse og etiske dilemmaer i skolens hverdag 7. Der stilles krav til skolens ledelse om, at sikre at de økonomiske rammer overholdes, således at budget og regnskab står mål med de forventninger der er til budgetoverholdelse. Skolens ledelse skal sikre at de politiske vedtagelser indarbejdes i skolens hverdag, og giver sammenhæng med de indsatsområder der i øvrigt er på skolen Den pædagogiske ledelse af inklusionsprocesser, kræver at skolens ledelse i dialog med det pædagogiske personale sætter retning for, hvordan skolen skal udvikle sig, under de givne forhold, som findes på folkeskoleområdet. 7 Camilla Sløk, Hvad skal barnet hedde? 8

9 Skolens ledelse må tage udgangspunkt i de visioner og værdier, og den kultur, der er på den enkelte skole og derigennem skabe fora, hvor skolens pædagogiske personale k an drøfte inklusionen, både i overordnede termer og i mere konkrete tilfælde. Den lokale kultur er vigtigt for skolen, og skal understøtte hverdagen. Det er vigtigt at skolens ledelse understøtter de kernekompetencer som kræves af det pædagogiske personale og som er omtalt tidligere. Det kræver, at der på skolen er formaliserede fora til dette. Krav til strategisk skoleledelse Aktiv inddragelse af personalet via relevante fora. Aktiv samarbejde på tværs af skolerne, via skolernes fagråd, om emner der har fælles formål Økonomistyring Dialogbaseret ledelse, med fokus på og understøttelse af teamsamarbejde blandt det pædagogiske personale Dialogbaseret samarbejde med forældre og pædagogisk personale om den enkelte elev eller klassen Inddragelse af medarbejderne i de langsigtede planer for skolens udvikling Opbygning af formelle fora, som understøtter handleguidens principper, herunder brug af lokale kompetencer. Tydelige krav og forventninger til det pædagogiske personale. Understøttelse af det pædagogiske personales kompetenceudvikling. 3. Den samlede kommunale indsats Den samlede kommunale indsats skal ses som understøttende for de lokale processer, der foregå på de enkelte skoler. Samtidig er det vigtigt, at den samlede kommunale indsats virker understøttende og rammesættende for kommunes helhedsarbejde med inklusion. I den samlede kommunale indsats skal anvendelsen af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede findes i kommunen medtænkes, så kompetencer fastholdes i kommuna lt regi. Den fælles kommunale indsats skal desuden være med til at underbygge det tværsektorielle samarbejde på års området. Den understøttelse der finder sted gennem en fælleskommunal indsats, skal således tage afsæt i dels kompetenceudvikling af det pædagogiske personale og være med til at sikre at de kompetencer der allerede findes på skoleområdet i Kalundborg bevares og udvikles. Den fælles kommunale indsats skal ses som en håndsrækning til de enkelte skoler, enten i konkrete situationer eller i forbindelse med udvikling af nye processer, tiltag og procedurer på den enkelte skole. Indsatsen skal desuden tage udgangspunkt i den forudsætning, at der allerede på nuværende tidspunkt findes en lang række kompetencer hos det pædagogiske personale, som benyttes og udvikles gennem daglig praksis. Indsatsen kan spænde fra konkret vejledning til organisering af kortere eller længere uddannelsesforløb og kurser. Kompetenceudvikling, har som det tidligere er beskrevet i forhold til elevers udbytte af undervisn ingen, flere ben at gå på og kan således opdeles i en praksis relations og didaktisk relateret kompetenceudvikling. Den praksisrelaterede kompetenceudvikling retter sig mod opdatering af kvalifikationer man allerede har i kraft af sin professionsuddannelse, og vil typiske knytte sig til elementer som ex. teamsamarbejde, fagfaglige kompetencer og tværfagligt samarbejde. 9

10 Den relationelle kompetenceudvikling ses i tæt sammenhæng med inklusionsperspektivet, og skal være med til at understøtte de kompetencer de fagprofessionelle allerede har i kraft af uddannelse og erfaring, og vil typisk knytte sig til elementer som klasseledelse, diagnoseforståelse og redskaber til de dannelsesmæssige kompetencer. Den fagfaglige kompetenceudvikling retter sig mod tilegnelse af ny faglig viden, typisk vil det være faglig opdateringen inden for et fag eller et nyt kundskabsområde, og vil typisk knytte sig til mere fagspecifikke områder. Krav til den samlede kommunale indsats Pædagogisk udviklingscenter skaber rammerne for ovenstående gennem Fokus på udviklingsprocesser, der kan understøtte skolerne Et netværk af relevante vejledere, der kan bistå skolerne med deres lokale indsatser på området, såvel fagligt som relationelt. Følger nyeste viden inden for området, og formidler dette til skolerne Drift af området Understøttende og rammesættende inklusionsforbedringer. Sammenhæng mellem initiativerne på hele års området Tæt samarbejde med skolerne om aktuelle behov inden for området Anbefalinger Projektgruppen er nået frem til en række anbefalinger, som ses nedenfor. Anbefalingerne skal ses i en uprioriteret rækkefølge idet, projektgruppen anser alle anbefalingerne for lige relevante for området. Udgangspunktet for anbefalingerne er dels de tiltag der allerede findes på området (se bilag) og et resultat af projektgruppens vurdering, af hvilke tiltag der er nødvendige på nuværende tidspunkt i processen. Konkrete tiltag: a) Hver skole opbygger et specialpædagogisk rådgivningsforum, hvor det er muligt at drøfte klasse eller elevproblematikker, som kræver rådgivning. I sin opbygning skal skolerne sørge for at lave en model, der dels indtænker, at LP er en bærende pædagogisk metode på skoler, og dels sikrer at der er en proces, der viser hvornår en konkret sag kan drøftes i specialpædagogisk rådgivningsforum. Det er vigtigt at understreget, at der skal være plads til uformelle dialogbaserede drøftelser med skolens ledelse, der ikke behøver at ende i et rådgivningsforum. Skolens ledelse laver dagsorden og vurderer hvornår sagerne kræver inddragelse af rådgivningsforum, indstillingerne kan være fra enkelte lærere, pædagoger eller team. Skolens afgør også hvordan processen skal forløb e og i hvilke grad skriftlighed skal indgå., Der er ingen formelle fælles kommunale retningslinjer for opbygningen af rådgivningscenteret, men deres drøftelser skal kunne indgå som egenfaglige dokumentation i svære sager, så der opfordres skriftlighed og dokumentation. Projektgruppen anerkender, at en hel del skoler allerede har et sådant center, og muligvis kalder det noget andet. Skolens ledelse afgøre hvilken deltagelse der skal være i møderne, men projektgruppen anbefaler at skolens vejledere (specialpædagogiske, AKT, specialundervisningskoordinatorer ell. lign.) har plads i dette forum. Desuden er det 10

11 b) vigtigt, at eksterne samarbejdsparter, som f.eks. PPR og Fagcenter Børn og familie tænkes ind i dette arbejde, og det kræver derfor at skolens ledelse har gjort sig overvejelser om inddragelse af disse i det daglige arbejde. Hvordan det pædagogiske personales dialog med rådgivningen finder sted, struktureres lokalt. Det vil være muligt at bede andre samarbejdsparter deltage i disse møder, da de vil kunne fungere som arbejdsmøder (jf. handleguiden) Skolens ledelse drøfter med det pædagogiske personale, hvordan den refleksive metodik kan anvendes på skolen, og laver en proces for hvordan drøftelser, form og udførelse skal finde sted. Projektgruppen ved, at de fleste skoler har proces og plan for ovenstående, men anbefaler at skolen tager afsæt i en forpligtigende samtale, hvor personalet redegør for deres tanker og planer i denne kategori. Det er vigtigt at processen er tydeliggjort for de ansatte, og at processen er kendt for alle. Man skal som ansat kende procedure og sagsgang. Skolens ansatte har selv udføreropgaven, men projektgruppen anbefaler at det italesættes, at der findes en lang række kompetencer på skolerne, som i en dynamiske proces kan skabe udvikling. c) Skolens ledelse har en vigtig opgave i såvel at understøtte processerne men også at være tydelig i sine forventninger til personalet, samt tilkende give hvilken retning skolens ledelse ser skolen bevæge sig, det stiller krav til et højt informations og dialogniveau, som skolens ledelse er ansvarlig for at facilitere i forhold til der pæda gogiske personale. d) e) f) g) Samarbejdet med PPR formaliseres i en struktur der giver skolerne mulighed for at modtage relevant rådgivning i løbet af kort tid. Den konsultative praksis udbygges. Projektgruppen anbefaler at den nuværende praksis med tilstedeværelse udbygges, inden for rammerne af PPRs ressourcer. LP- vejledningen er af afgørende betydning for skolernes arbejde med metoden, og derudover anbefales det at skolens pædagogiske personale får yderligere mulighed for at drøfte konkrete problemstillinger med PPR, ud fra en konsultativ tilgang fra PPR Projektgruppen anbefaler at der arbejdes med en model, hvor rådgivere fra Børn og familie er til rådighed på skolerne, organiseret efter principperne i åben rådgivning. Der skabes en række samlede kommunale tiltag, som kan virke understøttende for den lokale inklusionsproces. Ligeledes tages der i processen højde for, at der findes en lang række kompetencer hele på skoleområdet, som kan anvendes fremadrettet. Der arbejdes målrettet med begrebet tidlig indsats på 0.- 6års området, for at give de bedste muligheder for en god og relevant skolegang, for kommende skoleelever. h) Projektgruppen anbefaler at: 11

12 i) Sommeruniversitet er en bærende kraft i kompetenceudviklingen i Kalundborg kommune, og der lægges vægt på kurser i relationskompetence, klasseledelse og didaktis ke redskaber til undervisningen og udviklingen af teamsamarbejdet. At der uddannes matematikvejledere til Kalundborg kommune At der laves en uddannelse af inklusionsmedarbejdere. At der laves et forum for erfaringsudveksling og idéskabelse, med deltagelse af én fra skolens ledelse og en specialpædagogisk medarbejder ex. skolens specialundervisningskoordinator. Netværket faciliteres i pædagogisk udviklingscenter, og har til formål at dele god viden, og drøfte særlige problemstillinger. Når der foreslås deltagelse af skolens ledelse og koordinator er det for at understrege at opgave er både medarbejder- og ledelsesmæssig. Skolens ledelse afgør selv hvilke personer der sidder i netværket, både fra ledelse og medarbejderside. Projektgruppen foreslår, at det er mindre netværk der samles, i distrikter for ikke at skabe for stort forum. At der laves lokale kurser, både i form af sommeruniversitet og fagfaglige kurser. En hurtig og effektiv visitationsproces, som sikrer at elever, der skal tilbydes et andet skoleforløb hurtigt får dette tilbudt. Derfor skal der laves en visitationsprocedure, der sikrer at sagsbehandlingen er effektiv og hurtig. j) k) I inklusionsprocessen udarbejdes en plan for hvordan ressourcerne fra det specialiserede område skal anvendes i almenområdet. Teamsamarbejdet er en bærende kraft i skolens daglige arbejde, lærere og pædagoger arbejder derfor i et forpligtigende samarbejde, der understøtter den daglige undervisning, såvel i undervisningens tilrettelæggelse, i form af holddannelse og undervisningsdifferentiering, samt i arbejdet omkring klasseledelse. Det er den enkelte pædagogiske medarbejdes opgave at påtage sig ansvaret for et velfungerede teamsamarbejde. det pædagogiske arbejde er ikke alene arbejde, og derfor skal videndeling, pædagogiske tiltag og relationelt arbejde foregå i et ligeværdigt teamsamarbejde, så ingen oplever sig uden kollegial støtte. Ledelsen støtter denne proces, gennem daglige ledelse og tydelige visioner for skolen. 12

13 Tids og procesplan Tids og procesplan skal laves i sammenhæng med processen i tilbud og organiseringsgruppen så der skabes sammenhæng imellem processerne. En tidslinje kunne se således ud (ændringer kan forekomme) skoleår Rådgivningscenter etableres på alle skoler. Ny vistationsprocedure er klar Sommeruniverstet har fokus på inklusion Inklusionsmedarbejdere uddannels på alle skoler ( PUC) Forum for videndeling etableres i diskrikter ( PUC faciliterer opstart) Samarbejde med PPR og socialrådgivere, procedure pågebyndes ( Fagcenter børn og familie) Vejledere, faglige, der udarbejdes et koncept ( måske allerede i 13?) Etablering af pædagogiskcenter, med et antal medearbejdere der kan understøtte de decentrale processer Initiativerne i projekt " den gode inklusion" påbegyndes/tilrettelægges LP Specialpædagogiske kompetence r i anvendelse i almen kontekst skoleår Rådgivningscenter evalueres, PUC er tovholder Visitaionsprocedure evalueres sommeruniversitet med nye fokusområder uddannelse af vejledere proces i forbindelse med , hvor endelig udmøntning finder sted af resspurcer og arbejdsopgaver/områder for specialpædagogisk personale,udarbejdes initiativerne fra projekt " den gode inklusion" fortsætter LP Faglige vejledere - uddannelse, hvis projekt kan gennemføres( se for kommentarer) Specialpædagogiske kompetence r i anvendelse i almen kontekst skoleår Endelig fordeling af ressourcer til almenområdet udmøntes. herunder påbegyndesarbejdesopgaver og områder for specialskolepersonale, som får nye arbejdsopgaver. Sommeruniversitet Revidering /evaluering af " den god inklusion" Evaluering af forum for videndeling Specialpædagogiske kompetence r i anvendelse i almen kontekst I ovenstående model er ikke medtænkt de projekter eller arbejdsopgaver, som allerede findes, bibliotek, læsevejleder, sundhedsplejen og relaterede projekter fra dem, lokale tiltag på skolerne, indsatsområder i fremtidens folkeskole o.a. 13

14 Hvem har opgaven og hvad indeholder den? Den refleksive metodiker den pædagogiske medarbejder Strategisk skoleledelse Krav til fælleskommunal indsats Relevante samarbejdsparter Aktiv deltagelse i teamsamarbejde på skolen i både fag og klasseteams. Aktiv inddragelse af personalet via relevante fora. Fokus på udviklingsprocesser, der kan understøtte skolerne PPR En grundlæggende accept af at inklusion er barnets ubetingede ret, som folkeskolen har pligt til i videst mulige omfang at forfølge og understøtte Understøttelse af det pædagogiske personales kompetence udvikling. Tæt samarbejde med skolerne om aktuelle behov inden for området sundhedsplejen Samarbejde med relevante parter, tværkommunalt. Tydelige krav og forventninger til det pædagogiske personale. Sammenhæng mellem initiativerne på hele 0. 18års området Andre skoler Aktiv deltagelse i sidemandsoplæring* (definition kommer senere) Opbygning af formelle fora, som understøtter handleguidens principper (også når den er revideret) Drift af området års området Aktiv deltagelse i metodeudviklingen der kan understøtte inklusionen Inddragelse af medarbejderne i de langsigtede planer for skolens udvikling Følger nyeste viden inden for området, og formidler dette til skolerne Børn og famileafdelingen Aktiv deltagelse i projekter, drøftelser og initiativer funderet under pædagogisk råd, som aktive medspillere til ledelsens strategiske udvikling for skolen Dialogbaseret ledelse, med fokus på og understøttelse af teamsamarbejde blandt det pædagogiske personale Et netværk af relevante vejledere, der kan bistå skolerne med deres lokale indsatser på området, såvel fagligt som relationelt. Det fælles visitaionsudvalg Udvikling af egenpraksis og tilegnelse af relevant faglig viden, som en del af det daglige arbejde. Dialogbaseret samarbejde med forældre og pædagogisk personale Nuværende indsatser/netværk udvikling og vedligeholdelse. Tværsektorielt samarbejde økonomistyring Økonomi: Afhænger af tilbud og organisering, samt en drøftelse af hvordan eventuelle midler skal fordeles, og kan ikke skrives p. t 14

15 Bilag Tiltag i undervisningen, listen er ikke udtømmende Tiltag i almen Tiltag uden for almen Samarbejdsparter, interne og Samarbejdparter, Kurser undervisning undervisning specialpædagogiske tiltag kommunale, specialpædagogiske Uv. Diff Lektiecafé PPR PPR Relationskompetence Holddeling Skole/hjem Åbne rådgivninger div. Handleguide Teamsamarbejde samarbejdet Anerkendende LP arbejde Børn/familie Børn/familie Sidemandsoplæring tilgang til eleverne Evaluering Teamsamarbejde Den røde tråd års område Diagnose viden Lærer-elev AKT under forskellige UU Div. projekter i UV AKT? viden relationer former Motion i hverdagen Faglig specialundervisning Sagsbehandlere Læsekonsulent Undervisningsdifferentiering / holddannelse Kreativitet og Handleguide Støttecenter/specialundervisningscenter Naturfagskoordinator Digitale læremidler i almen og i innovative special-undervisningen læringsformer Digitale Vejledere (diverse) Undervisningsmiljø undersøgelser Specialpædagogisk center læringsmuligheder Teamsamarbejde Pædagogisk Råd Specialundervisningskonsul ent UU UU TUT Forældresamarbejde Forældresamarbejde 15