Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :
|
|
- Rikke Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. SIP er en del af aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra februar 2014, og formålet med forløbet er at understøtte og inspirere skolernes implementering af reformen. I forbindelse med gennemførelsen af SIP har UVM bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at evaluere kursusforløbet. I denne projektbeskrivelse beskrives baggrund, formål og design for evalueringen. Dato Ref. kst 1/7 Skoleudvikling i Praksis baggrund og kontekst SIP omfatter i alt fire kursusdage i løbet af 2015, der planlægges og arrangeres af UVM. Kursusforløbet tilrettelægges i samarbejde med følgegruppen for SIP, som består af repræsentanter fra leder- og lærerorganisationerne: Danske Erhvervsskoler, Danske Landbrugsskoler, Danske SOSU-skoler, Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU-centre, Danmarks Lærerforening, Uddannelsesforbundet og HL. Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Der gennemføres i et landsdækkende initiativ for lærere og ledere om skoleudvikling i praksis (SIP). Initiativet skal via blandt andet pædagogiske dage, temamøder og kollegasupervision inspirere til at styrke fokus på kvaliteten og give lærere konkrete redskaber i undervisningen. Omdrejningspunktet er, at institutionsudvikling skal sikre en udvikling, der er relevant, målrettet og dermed brugbar for den enkelte skole ud fra konkrete udfordringer. Derfor skal SIP spille sammen med lærernes og ledernes kompetenceudvikling jf. afsnit 9.2 og Formålet med SIP-kursusforløbet er at understøtte den enkelte skoles proces med at implementere erhvervsuddannelsesreformen. Kursusforløbet skal i den forbindelse dels give kursusdeltagerne konkrete input og værktøjer til arbejdet med deres implementeringsplan, dels give deltagerene på tværs af skoler mulighed for at sparre med hinanden om deres arbejde med at implementere reformen. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 De fire kursusdage afvikles i januar (SIP-1), april (SIP-2), august (SIP-3) og november 2015 (SIP-4). De gennemføres i seks parallelle serier med en geografisk fordeling i hele landet. Det er hensigten, at skolerne sender minimum fire deltagere, udvalgt blandt både ledere og lærere. Antallet af deltagere fra hver skole beregnes efter skolens størrelse (antal årselever), dog max. 20 deltagere. Kursusdagene er bygget op som en kombination af videninput, samarbejde og gensidig sparring mellem skolerne. Fokus i kursusforløbet ligger på følgende temaer: Kursusdag 1: Tværfaglig og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet (SIP-1) Kursusdag 2: Et attraktivt erhvervsrettet læringsmiljø (SIP-2) Kursusdag 3: Udvikling af modeller og metoder til differentiering (SIP-3) Kursusdag 4: Praksisorienteret undervisning - kobling mellem teori og praksis (SIP-4) UVM s læringskonsulenter på eud-området har en central rolle på og imellem kursusdagene. Imellem kursusdagene vil de være i kontakt med udvalgte skoler. Kontakten skal bidrage til, at der sker en lokal forankring af de udviklede initiativer. Formål med evalueringen Evalueringen har et dobbelt sigte: Dels at give UVM input til at kvalificere den løbende planlægning af kursusdagene undervejs i forløbet. Dels at følge op på anvendeligheden af kursusforløbet, dvs. om skolerne har kunnet anvende kursusforløbet og de temaer, der er taget op, i arbejdet med at implementere erhvervsuddannelsesreformen. Evalueringen har således både et formativt og et summativt sigte. 2/7 EVA vil på baggrund af evalueringen angive opmærksomhedspunkter, som UVM kan lade sig inspirere af i processen med at udvikle SIP-kursusforløbet og i forbindelse med fremtidige indsatser. Evalueringsdesign Figuren nedenfor viser en model for evaluering af kompetenceudvikling, som danner udgangspunkt for det foreslåede evalueringsdesign. Kursus afholdes Respons Udbytte Transfer Resultater i praksis
3 Respons er deltagernes umiddelbare tilfredshed med kurset, herunder praktisk tilrettelæggelse m.m. i dette tilfælde hver kursusgang. Udbytte handler om, hvad deltagerne får med sig hjem fra kurset i dette tilfælde de enkelte kursusgange. Transfer handler om, hvorvidt læringsudbyttet kan omsættes i praksis. Resultater kan undersøges på langt og kort sigt. På langt sigt kan man tale om egentlige effekter. I denne evaluering vil man kunne vurdere resultater på kort sigt, dvs.om SIP har ført til en ændret praksis. Denne model strukturerer evalueringsspørgsmålene som vist neden for: Tabel 1 Evalueringsspørgsmål Respons Hvordan er deltagernes tilfredshed med de enkelte kursusgange? - Organiseringen af kursusgangen (program, arbejdsformer mv) - Det faglige indhold og sammenhængen på dagen - Forberedelsesopgaven og forberedelsesmaterialet - De praktiske rammer - Sammenhæng og progression mellem de forskellige kursusgange 3/7 Udbytte Hvilket udbytte vurderer deltagerne, at de får med hjem fra de enkelte kursusgange? - Vurderer lederne, at de har fået konkrete værktøjer til og viden om implementering af reformen? - Vurderer lærerne, at de har fået konkrete værktøjer til udvikling af undervisningen? - Hvilket udbytte vurderer deltagerne, at de har fået af samarbejdet med andre skoler på kurserne? Transfer I hvilket omfang har skolerne på kursusdagene kunnet arbejde med udgangspunkt i egen praksis, og i hvilket omfang har skolerne kunnet omsætte læringsudbyttet af kurserne i praksis? Hvilke forhold har virket hhv. hæmmende og fremmende for at transfer kunne finde sted? - Forhold knyttet til kurset, der har virket hæmmende eller fremmende for transfer, herunder læringskonsulenternes rolle, indholdets relevans og mulighed for tilpasning i forhold til skolens konkrete problemstillinger (der hvor skolen er i processen med reformimplementering) og kursets fokus på anvendelighed - Forhold knyttet til skolen, herunder skolens udvælgelse af deltagere, forbere-
4 delse og efterfølgende opsamling på de enkelte kursusgange og udbredelse af viden og værktøjer i organisationen. Resultater I hvilket omfang og hvordan har SIP bidraget til skolernes arbejde med at implementere erhvervsuddannelsesreformen? - Hvilke konkrete resultater oplever deltagerne, at der er kommet ud af hver af de fire forskellige SIP-kursusgange på deres skole? - På hvilke områder oplever deltagerne at SIP særligt har medført praksisændringer eller udvikling på skolen? - I hvilken grad oplever deltagerne, at deres deltagelse i SIP kan have betydning for det fremadrettede arbejde med at implementere erhvervsuddannelsesreformen på deres skole? For at besvare evalueringsspørgsmålene foreslår EVA et evalueringsdesign, der kombinerer kvalitative og kvantitative metoder. Dataindsamlingen er desuden valgt, så den giver mulighed for at give input til UVM løbende. Nedenfor uddybes evalueringens datakilder. Kvantitative datakilder Der gennemføres i alt fire spørgeskemaundersøgelser i evalueringen blandt deltagerne på SIP-forløbet. 4/7 Der udsendes et spørgeskema til deltagerne umiddelbart efter hver af de tre første SIPkursusgange (Spørgeskema 1, 2 og 3). Disse spørgeskemaer er forholdsvis korte på spørgsmål. De har til formål at få en kursusnær evaluering af hver af de tre SIP-kursusgange og deres forskellige indhold og tilrettelæggelse i forhold til deltagernes respons og udbytte. Desuden vil de også have fokus på deltagernes vurdering af deres mulighed for på kurset at arbejde med deres egen praksis og reformimplementeringsproces og dermed udgangspunktet for en transfer fra kursus til praksis. Der udsendes desuden et mere omfattende spørgeskema (spørgeskema 4) på ca. 25 spørgsmål tre måneder efter, at det samlede SIP-kursus er afsluttet. Dette spørgeskema har primært til formål at undersøge, hvordan deltagerne har kunnet anvende udbyttet fra kurserne efterfølgende i deres arbejde med at implementere reformen (transfer), og hvilke praksisændringer SIP-kurset har bidraget til (resultater på kort sigt). Spørgeskemaet sendes ud tre måneder efter, at hele forløbet er afsluttet, således at skolerne har haft noget tid til at arbejde med det lærte i praksis. Det sidste spørgeskema skal også omfatte deltagernes respons og udbytte af den sidste SIPkursusgang (SIP-4). Såfremt svarprocenterne på spørgeskema 1 til 3 er pæne, overvejes det, om spørgeskema 4 eventuelt skal deles op i to dele, en del der besvares umiddelbart efter SIP 4 (tilsvarende SIP 1, 2 og 3) og en del, der besvares efter tre måneder. Alle spørgeskemaerne udarbejdes sådan, at det bliver muligt at se på eventuelle forskelle i besvarelser i forhold til forskellige relevante baggrundsfaktorer, herunder fx SIP-serie, deltagertyper (hhv. ledere og lærere) og skolestørrelse.
5 Det vurderes at være værdifuldt for UVM at få deltagernes tilbagemeldinger for hver af de fire kursusgange, således at der kan foretages løbende forbedringer af kursusforløbet. UVM vil derfor løbende få adgang til resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne i form af tabelrapporter. Det vurderes desuden at være vigtigt for kvaliteten af besvarelserne vedrørende deltagernes respons og udbytte af de enkelte kursusgange, at deltagerne besvarer spørgeskemaet umiddelbart efter hver kursusgang, og ikke blot når det samlede kursus er gennemført, hvorfor det er hensigtsmæssigt med flere spørgeskemarunder. Det er dog samtidig en vigtig overvejelse, at deltagerne ikke bliver evalueringstrætte, hvilket kan få betydning for svarprocenterne. For at undgå dette, og for at sikre så høj en svarprocent som muligt holdes spørgeskemaerne efter SIP1, SIP 2 og SIP 3 forholdsvis korte med ca spørgsmål. Deltagerne får tilsendt et link til spørgeskemaet på deres mail på selve kursusdagen, så det kan besvares umiddelbart efter kurset, eventuelt inden kursusstedet forlades, og deltagerne opfordres på kurset til at svare på skemaet. Spørgeskemaerne udarbejdes af EVA s projektgruppe på baggrund af formål, program og indhold for de enkelte kursusgange, som det fremgår af det skriftlige materiale og gennem interviewmøde med læringskonsulenterne. Alle spørgeskemaer sendes til kommentering hos UVM, så det sikres, at spørgsmålene rammer sigtet med de enkelte kursusgange og formålet med det samlede SIP-forløb. 5/7 Det første spørgeskema testes blandt deltagere ved den først afholdte SIP-dag (12. januar på Scandic Sydhavnen), idet EVA kontakter 3-4 deltagere og får deres feedback på spørgeskemaet. Det vurderes, at der vil være tale om mindre justeringer, som dog kan være vigtige at få med for at højne kvaliteten af spørgeskemaet. Spørgeskema 2 og 3 testes på samme vis, hvis det findes nødvendigt. For spørgeskema 4 foretages en almindelig pilottest forud for udsendelse. UVM sender en liste til EVA med samtlige deltagere med navn, titel, mailadresse, skole og tilmeldt SIP-serie, som bruges som udsendelsesliste. Kvalitative datakilder Evalueringen indeholder forskellige kvalitative datakilder: Telefoninterview med 12 kursusdeltagere Efter SIP 2 gennemføres 12 telefoninterview af ca. 20 minutters varighed med kursusdeltagere. Telefoninterviewene sammensættes sådan, at der interviewes to deltagere fra hver af de seks SIP-serier, en leder og en lærer. Desuden sikres en fordeling på små og store skoler og en fordeling, der tager hensyn til at dække de forskellige skoletyper. Deltagerne rekrutteres på baggrund af spørgeskemaet, hvor deltagerne spørges om vi må kontakte dem. Derudover udvælges de tilfældigt. Formålet med interviewene er at få uddybet resultaterne af spørgeskema 1 og 2. Ved at gennemføre telefoninterview er det muligt at få deltagernes forklaringer på, hvorfor de oplever at kurserne giver eller ikke giver- et udbytte, og disse forklaringer vil være væsentlige i arbejdet med at justere kurset. Der vil være særligt fokus på deltagernes respons på og udbytte af kursusdagenes enkelte elementer og deres umiddelbare vurdering af mulighederne for at omsætte det i praksis. Desuden vil der være fokus på at få deltagernes forslag til forbedringer af kursusgangene fremadrettet.
6 Telefoninterviewene gennemføres på baggrund af en semistruktureret spørgeguide som sendes til kommentering hos UVM. Møder med læringskonsulenterne Der afholdes to møder med læringskonsulenterne, et efter gennemførelsen af SIP 2, og et efter gennemførelsen af SIP 4. Møderne skal dels give mulighed for, at læringskonsulenternes erfaringer med arbejdet på kursusdagene og på udvalgte skoler mellem kursusdagene kan inddrages i evalueringen, dels give input til det sidste og afsluttende spørgeskema og interviewguides til interview med deltagere på skolerne. Interview med lærere og ledere der har deltaget i SIP på 12 skoler Efter den sidste spørgeskemaundersøgelse besøger EVA 12 skoler, der har deltaget i alle fire kursusdage. Besøget på skolen rummer et samlet interview med de repræsentanter fra skolens ledelse, der har deltaget i SIP-kurserne, og et samlet interview med de lærere, der har deltaget i SIP-kurserne. Der er dog mulighed for, at der gennemføres to ledergruppeinterview og to lærergruppeinterview, hvis dette viser sig hensigtsmæssigt i forhold til skolens organisering, størrelse og SIP-deltagelse 1. Skolerne udvælges således, at hver SIP-serie repræsenteres med to skoler. Desuden sikres en spredning på skolestørrelse og udbudte fagretninger. Endelig indgår mindst en skole, som kun udbyder hovedforløb for at få dækket oplevelsen af SIP-kurset fra dette perspektiv. Det endelige valg af skoler sendes til UVM til kommentering for at sikre en optimal dækning af skoletyper og fagretninger i det nye EUDlandskab. 6/7 Interviewene vil først og fremmest have fokus på, hvordan skolerne har arbejdet med at omsætte kurserne i deres praktiske arbejde med at implementere reformen, i hvilken grad og hvordan deltagerne oplever, at de har kunnet anvende kurserne i forhold til den proces, de står i, og hvilke konkrete resultater, de vurderer, at der er kommet ud af det. Interviewene vil i den forbindelse også komme omkring deltagernes vurderinger af det faglige udbytte på kurserne, men set i sammenhæng med muligheden for at anvende det i praksis. Desuden vil interviewene afdække om og hvordan deltagerne oplever, at deres deltagelse i SIP kan have betydning for det fremadrettede arbejde med at implementere reformen på deres skole. De kvalitative interview på skolerne giver mulighed for at afdække forskellige måder, hvorpå SIP-forløbet har haft betydning for skolernes praksis, og for at forstå hvilke sammenhænge deltagerne oplever mellem det, de har lært på kurserne, og hvordan de arbejder med at implementere reformen. Interviewene giver også mulighed for at få sat nogle ord og forklaringer på de kvantitative resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Gruppeinterviewene som interviewform giver deltagerne mulighed for at reflektere sammen og dermed nå et højere refleksionsniveau, samtidig med at de selv får en fælles drøftelse af, hvor de står i deres arbejde med at implementere viden og erfaringer fra kursusgangene. 1 Store skoler har fx mulighed for at dele sig op og deltage i forskellige SIP-serier.
7 Interviewene gennemføres på baggrund af en semistruktureret spørgeguide, som sendes til kommentering hos UVM forud for skolebesøgene. Analyser og afrapportering Efter SIP 2 udarbejder EVA et midtvejsnotat, som kan danne grundlag for UVM s kvalificering af de resterende to kursusgange. Notatet vil indeholde en analyse af besvarelserne fra spørgeskemaerne efter SIP1 og SIP 2 samt telefoninterview med 12 deltagere. Fokus for denne analyse vil primært være på deltagernes respons på og udbytte af SIP 1 og SIP 2 samt muligheder og barrierer for transfer. Efter hele forløbet udarbejder EVA en afsluttende analyse og evalueringsrapport. Her vil der være fokus på deltagernes respons på og udbytte af SIP 3 og SIP 4 samt udbyttet af det samlede kursus og mulighed for transfer og endelig resultater på kort sigt. Denne del baserer sig på spørgeskemaundersøgelserne efter SIP 3 og SIP 4, interviewene med lærere og ledere på 12 skoler, der har deltaget i hele kursusforløbet, og mødet med læringskonsulenterne. Skemaet nedenfor viser evalueringens datakilder, og hvordan de forskellige datakilder skal bidrage til at dække evalueringsspørgsmålene og indgå i analyserne. Tabel 2 Evalueringens datakilder 7/7 Datakilde Evalueringsspørgsmål Analyse efter SIP 1 efter SIP 2 Møde med læringskonsulenter efter SIP 2 efter SIP 3 efter SIP 4 Telefoninterview med 18 deltagere Møde med læringskonsulenter efter SIP 4 Interview med deltagere på 12 skoler (skolebesøg) Respons Udbytte Transfer Resultater Midtvejsnotat Slutrapport X X X X Produkter EVA udarbejder to skriftlige produkter: Et midtvejsnotat på sider efter SIP 2, og en slutrapport på ca. 30 sider efter hele forløbet. Begge produkter udarbejdes i EVA s wire-oformat (A4) og leveres elektronisk til UVM. UVM modtager begge notater til kommentering inden de offentliggøres. Desuden leverer EVA tabelrapporter til UVM for hver af de fire spørgeskemaundersøgelser. Alle projektprodukter offentliggøres på EVA s hjemmeside.
Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereEvaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for EUD. Slutevaluering
Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for EUD Slutevaluering Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for EUD Slutevaluering 2016 Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling
Læs mereTabelrapport for SIP 1. Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne
Tabelrapport for SIP 1 Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne Indledning Denne tabelrapport er udarbejdet i forbindelse med Danmarks Evalueringsinstituts evaluering
Læs mereEvaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne. Midtvejsnotat
Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne Midtvejsnotat Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne Midtvejsnotat 2015 Evaluering
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat
Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereErhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015
Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede
Læs mereSkoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne. Tilmelding og program
Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne Tilmelding og program Tværfaglig og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet SIP-1 januar 2015 Formål Formålet med den første kursusdag er at give
Læs mereUndersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Aftalebeskrivelse Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. EVA gennemførte i 2016 en undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på de
Læs mereUndersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau
Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mere1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer
Projektbeskrivelse Evaluering af praktikcentre Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af praktikcentrene, der er etableret på 50 erhvervsskoler
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereStatus på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser
Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk
Læs mereTabelrapport for SIP 2. Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne
Tabelrapport for SIP 2 Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne 1.0 12.06.2015 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereDen særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser. Lærernes oplevede læringsudbytte
Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Lærernes oplevede læringsudbytte Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Lærernes oplevede
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereProjektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU
Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster
Læs mereKortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport
Kortlægning af supplerende undervisning på EUD Tabelrapport INDHOLD Kortlægning af supplerende undervisning på EUD 1 Ledere på EUD - frekvenstabeller 4 2 Ledere på VUC - frekvenstabeller 12 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereUDEVA - Set med andre øjne
UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereTabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereEvaluering af kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis. Midtvejsnotat efter første og anden kursusgang
Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Midtvejsnotat efter første og anden kursusgang 2014 Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling I Praksis Midtvejsnotat efter første og anden kursusgang
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereEvaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereBilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereNye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj
www.eva.dk Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj Danmarks Læringsfestival d. 1. Marts 2017 Anne Katrine Kamstrup og Sonja Marie Staffeldt, Danmarks
Læs mereKortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereMetodeappendiks. Understøttende undervisning
Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles
Læs mereKortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling
Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet
Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereCenter for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb
Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen Evalueringskatalog Evaluering af kompetenceudviklingsforløb 1 Indhold Evaluering i Efter- og Videreuddannelsen, Center for Skole og Læring... 3 Samarbejde
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne
Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.
Læs mereHvad sker der på erhvervsuddannelserne?
Oplæg på NCE konferencen: Ny viden om erhvervsuddannelserne Hvad sker der på erhvervsuddannelserne? 1. marts 2016 11.15-12.30 og 14.30 15.45 Kontoret for erhvervsuddannelser, Styrelsen for Undervisning
Læs mereForeløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Opdateret 31. august 2015
Foreløbig tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesreformen Opdateret 31. august 2015 Side 1 Foreløbig tidsplan EUD-reform (1/5) 1. Klare mål 1.01 1.02 1.03 1.01 Baselinemåling elevtrivselsmåling
Læs mereKompetenceudviklingsprogrammet Undersøgelse
Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-04 Undersøgelse Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-04 Undersøgelse 2005 Undersøgelse af Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-04 for lærere og mellemledere på erhvervsskolerne
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereProjektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1
Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks
Læs mereBilag 1: Aftalebeskrivelse
Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereNotat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle
Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en
Læs mereHandelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013
Læs merePLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN
PLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN Nedenstående er et tillæg til AAUs overordnede procedure for evaluering af
Læs mereForsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18
Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer
Læs mereHADERSLEV HANDELSSKOLE
EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereBeskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereRealkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne. Metodeappendiks
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne Metodeappendiks Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne Metodeappendiks 2016 Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne - Metodeappendiks 2016 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereAfrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016
Afrapportering Læringsløftet Område-MED 19. december 2016 Slide 1 Organisering Styregruppe: Lars Nedergaard, centerchef Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen
Læs mereProjektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning
Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereEvaluering af Alle elever skal lære at lære mere. Et firekommunalt udviklingsprojekt i folkeskolen
Evaluering af Alle elever skal lære at lære mere Et firekommunalt udviklingsprojekt i folkeskolen INDHOLD Evaluering af Alle elever skal lære at lære mere 1 Resumé Indledning.1 Formål med projektet Alle
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereImplementering af gymnasiereformen
Implementering af gymnasiereformen Birte Iversen Kontorchef Gymnasie- og Tilsynskontoret Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Særlige fokuspunkter Skoleudvikling i praksis (SIP) Retningsgivende
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereEVALUERING AF FONDEN DANSKE VETERANHJEMS AKTIVITETER
EVALUERING AF FONDEN DANSKE VETERANHJEMS AKTIVITETER Fremgangsmåde Fonden Danske Veteranhjems bestyrelse 26/06/14 Evalueringens formål og temaer Formål At undersøge og vurdere fondens aktiviteter i forhold
Læs mereEn kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen
Evaluering af MEDgrunduddannelsen En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Formål: Formålet med denne rapport er at evaluere MED-grunduddannelsen. MED
Læs mere