Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. oktober Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. oktober 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden JA - Orientering i oktober JA - Indstilling af nyt medlem af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune JA - Det regionale Beskæftigelsesråds ungeanalyse JA - Oprettelse af nyttejob i Lejre kommune SSÆ - Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 med høringssvar Eventuelt...15

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Godkendt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Orientering i oktober Sagsnr.: 13/854 Resumé: Siden sidste møde i Udvalget for Job & Arbejdsmarked er følgende publiceret på PolitikerPortalen under: Post/orientering: KL-borgmesterbrev om at KL, DI og Dansk Metal har offentliggjort et fælles udspil Bedre veje til ungdomsuddannelse. Udspillet indeholder en række forslag til, hvordan over-gangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kan styrkes, herunder bl.a. et forslag om at udvikle et nyt og mere fleksibelt 10. klassestilbud. KL, DI og Dansk Metals fælles udspil Bedre veje til ungdomsuddannelse. CLAVIS sender evaluering af kursisternes oplevelse af Danskuddannelse 2 og 3 Borgere og virksomheder i centrum - et udspil til en moderne beskæftigelsespolitik Jobcentrenes samspil med virksomhederne - fakta om den virksomhedsrettede indsats God praksis i kommunerne Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Afbud: Gitte Geertsen (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 3. JA - Indstilling af nyt medlem af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune Sagsnr.: 10/18 Resumé: Udpegning af Tina Haagensen som medlem af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked godkender indstilling af Tina Haagensen som nyt medlem af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune efter indstilling fra DA. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Sagsfremstilling: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ved brev af 17.september 2013 meddelt Lejre Kommune, at man indstiller Tina Haagensen som medlem af Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Lejre Kommune. I følge Lov nr. 522 af 24. juni 2005 omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 7, 44stk. 1, skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et lokalt Beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen, og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsatsfor personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. august 2010, at bemyndige Udvalget for Job & Arbejdsmarked til fremover at foretage udpegning af medlemmer og/eller suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) efter indstilling fra organisationerne jævnfør 45 stk.1. Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler DA s indstilling. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Bilag: 1. Brev af 17. seotember fra Dansk Arbejdsgiverforening vedrørende indstilling af Tina Haagensen til medlem af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune.pdf

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 4. JA - Det regionale Beskæftigelsesråds ungeanalyse 2013 Sagsnr.: 13/16288 Resumé: Det lokale Beskæftigelsesråd besluttede på sit januar møde 2013 at frigive kr. fra rådets midler til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Midlerne skulle dels dække en analyse af ungeledigheden i Lejre Kommune og dels anvendes til en konference, hvor problematikken med ungeledighed sættes på dagsordenen. Resultater for Det lokale Beskæftigelsesråds ungeanalyse præsenteres for Udvalget for Job & Arbejdsmarked på dette møde. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter Det lokale Beskæftigelsesråds analyse af ungeledigheden. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Sagen drøftet. Afbud: Gitte Geertsen (F) Sagsfremstilling: Det lokale Beskæftigelsesråd besluttede på sit januar møde 2013 at frigive kr. fra rådets midler til særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Midlerne skulle dels dække en analyse af ungeledigheden i Lejre Kommune og dels anvendes til en konference, hvor problematikken med ungeledighed sættes på dagsordenen. Jobcenter Lejre har indgået aftale med konsulentvirksomhed Kubix om gennemførelse af en analyse af unge arbejdssøgende i Lejre Kommune. Ungeanalysen har været drøftet på Det lokale Beskæftigelsesråds møde den 24. september Det lokale Beskæftigelsesråd besluttede på baggrund af analysens resultater, at der i januar 2014 skal afholdes en temakonference, om ungeudfordringerne i Lejre Kommune, hvor Det lokale Beskæftigelsesråd vil være vært. Deltagerkredsen for konferencen vil være: Politiske Udvalg i Lejre Kommune, Det Lokale Beskæftigelsesråd, UU, skoleledere fra Lejre Kommune, skolebestyrelser, lokale virksomheder, a-kasser og faglige organisationer, udvalgte sagsbehandlere fra forskellige centre. Det lokale Beskæftigelsesråd godkendte på sit møde den 24. september 2013 foreløbige program for temakonferencen: 1) Velkomst og præsentation af formål med temakonference 2) Præsentation af Det lokale beskæftigelsesråds ungeanalyse 3) Workshops Input til Lejre Kommunes handleplan for unge indsats

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 a) Flere unge i erhvervsuddannelserne. Hvordan får vi de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og hvordan sikres, at de unge, der gerne vil, også får en praktikplads.? b) Unge der bare vil arbejde. Hvordan styrker vi samarbejdet med erhvervslivet? c) Uddannelsesforberedende aktiviteter. Hvordan får vi de sidste unge med? d) Unge med psykiske problemer eller ondt i livet e) Sammenhæng i den kommunale indsats 4) Opsamling og afslutning Det lokale Beskæftigelsesråds analyse og faktaark om ungeledigheden i Lejre vedlægges dette dagsordenspunkt. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Analysen indeholder også informationer omkring unge kontanthjælpsmodtagere, der har handicaps, men er ikke defineret som en særlig gruppe. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Bilag: 1. JA-Bilag faktaark ungeanalyse nul unge ledige i Lejre 2. Hovedanalyse nul unge i Lejre

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 5. JA - Oprettelse af nyttejob i Lejre kommune Sagsnr.: 13/13081 Resumé: Ifølge kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar 2014, skal alle jobparate kontanthjælpsmodtagere samt forsikrede ledige, der er berettiget til arbejdsmarkedsydelse efter 13 ugers arbejdsløshed tilbydes nyttejob i 13 uger. Nyttejob må ikke være konkurrenceforvridende, skal oprettes i kommunalt regi og skal indeholde opgaver, der ikke er omfattet af den almindelige kommunale drift. Administrationen peger på behov for 24 faste nyttejobs og anbefaler, at 12 oprettes i Center for Veje og Trafik og 12 pladser oprettes i Center for Velfærd og Omsorg. Nytteindsatsen i Lejre kommune anbefales således centreret omkring disse 2 centres serviceområder. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at kommunalbestyrelsen beslutter oprettelse af 24 faste nyttejob fra januar pladser i Center for Veje og trafik og 12 pladser i Center for Velfærd og omsorg. 2. at Kommunalbestyrelsen fremsender ansøgning til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre om at dispensere fra rimelighedskravet i Center for Veje og Trafik. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Afbud: Gitte Geertsen (F) Sagsfremstilling: Den 18. april 2013 blev der indgået en bred politisk aftale om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet. Reformen indeholder mange elementer herunder nytte aktivering i kommunerne. Reformen træder i kraft pr. 1. januar 2014 og udgangspunktet for indsatsen er, at alle, der kan arbejde, skal i arbejde, og alle, der ikke kan arbejde, vil få en helhedsorienteret indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Der er i 2013 endvidere besluttet, at borgere, der mister retten til arbejdsløshedsdagpenge, har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar Senest en måned efter, at borgeren er begyndt at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har borgeren ret og pligt til en virksomhedsrettet indsats 20 timer om ugen og kan være en nytteindsats i kommunen. Jobparate unge med en uddannelse og jobparate voksne over 30 år, samt arbejdsløshedsforsikrede arbejdsløse, der er berettiget til arbejdsmarkedsydelse, skal aktivt søge job. Hvis det ikke lykkes den jobparate at komme i job, vil den jobparate senest tre måneder efter blive mødt med et krav om at arbejde for sin kontanthjælp /arbejdsmarkedsydelse fx i en nytteindsats.

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 Nytteindsatsen overfor den jobparate vil være et nyttejob i kommunen, som kommunen kan anvise. Der skal derfor fra den 1. januar 2014 være oprettet et antal nyttejob i kommunen, som på den ene side ikke er konkurrenceforvridende og som på den anden side er relevante for de jobparate. Der skønnes at være behov for faste 24 nyttejob og herudover et antal enkeltmandspladser rundt om i kommunens institutioner. Pladser der allerede nu benyttes til målgruppen som optrænende praktikforløb. Med udgangspunkt i erfaring fra aktiveringsprojekter fra midt i 80 erne samt andre kommuners straksaktiveringsprojekter, skønnes det relevant at oprette arbejdsfunktioner /nyttejob i 2 af kommunens Centre. Et bypedel nytteprojekt med 12 pladser i Center for Veje og Trafik samt et Ekstra omsorgsprojekt med 12 pladser i Center for Velfærd og omsorg. Nytteindsatsen i Center for Veje og Trafik kan eksempelvis være: - Bekæmpelse af pastinak på alle kommunale områder de skal grave op. - Bekæmpelse af rød hestehov på alle kommunale arealer. - Vask af affaldsbeholdere til dagrenovation - Udskiftning af papirloger på papiraffaldsbeholdere i alt ca stk. - Registrering af størrelse på affaldsbeholdere på samtlige adresser i Lejre Kommune. - Vask af affaldsbeholdere på mellemdepot. - Reparation og vedligeholdelse af borde og bænke på offentlige arealer. - Strandrensning - M.m. Nytteindsatsen i Center for Velfærd og Omsorg kan eksempelvis være: - Ekstra rengøring i borgernes hjem, som udføres under opsyn fra en sosumedarbejder. Tørre håndtag, døre, paneler m.m. - Underholde den plejekrævende borger. - Støtte borgerne i aktiviteter under opsyn. At have fast 24 kontanthjælpsmodtagere i nyttejob, som er et pålæg fra kommunen, kræver projektledelse indenfor hvert fagområde. I praksis vil der være stor udskiftning på nyttejob-pladserne, da nogen hurtigt finder et ordinært job, flere udebliver og skal sanktioneres samt, at man kun skal beskæftiges i nytte job i 13 uger. Opgaver skal arrangeres, forberedes og nyttejobberne skal oplæres og overvåges. Der vil endvidere være tæt samarbejde med jobcentret omkring hver enkelt borger. Flere der umiddelbart skønnes jobparate vil muligvis ved næremere daglig observation vise sig at henhøre under målgruppe ikke jobparat. Ifølge lovgivningen gælder de sædvanlige regler ved etablering af praktikpladser. Kommunerne forventes nu at skulle aktivere langt flere en tidligere, hvorfor der i loven er givet mulighed for dispensation fra rimelighedskravet. D.v.s. at der kan ansættes flere end 1 i nyttejob for hver 5 ordinært ansatte. 48 stk.4: Stk. 4. For personer, der er i virksomhedspraktik i form af nytteindsats, kan det lokale beskæftigelsesråd dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen. I Center for Veje og Trafik er der 40 fastansatte, hvorfor det vil være nødvendigt at søge det lokale beskæftigelsesråd om dispensering for rimelighedskravet.

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 Udtalelser: Hovedudvalgets høringssvar til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende nyttejobs Det er Hovedudvalgets holdning, at personer i nyttejob skal tilbydes værdige job og de nævnte jobeksempler i høringsmaterialet er både relevante og nyttige, samtidig med at de er omfattet af merbeskæftigelseskravet. Hovedudvalget ønsker, at der sættes fokus på, at medarbejdere i nyttejob bliver introduceret og behandlet godt i ansættelsen, således at de kan fungere på arbejdspladsen. Hovedudvalget opfordrer til, at man i de enkelte Lokaludvalg drøfter, hvorledes man vil tage imod og tage sig af disse medarbejdere. Desuden påpeger medarbejdersiden, at det er vigtigt, at lokaludvalgene drøfter, hvordan man vil håndtere eksempelvis vejledning/supervision i det daglige (ud over nyttejobkoordinatorens opgaver), og hvordan borgeren skal informeres om medarbejdere i nyttejob. Herudover er det også vigtigt at drøfte emner som tavshedspligt (Hvad taler vi om, når nyttejobberen er tilstede?), planlægning af arbejdsopgaver, hygiejne og arbejdstøj. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er behov for oprettelse af 24 faste nyttejob-pladser, således at lovkrav fra januar 2014 kan overholdes. Nytteindsats foreslås indenfor de foreslåede center-områder, da der her er mulighed for at oprette en bred forskelligartet nytteindsats, som matcher de jobparate. I disse centre kan der planlægges nytteindsats i kombination til Lejre kommunes besluttede serviceniveau, som med en afgrænset administrationsindsats kan håndteres. Ved at oprette 12 sammenhængende pladser bliver det tydeligt, at love og regler overholdes og kan således dokumenteres overfor det Lokale beskæftigelsesråd og HU. Det er væsentligt at Det Lokale beskæftigelsesråd, de faglige organisationer samt HU kan godkende arbejdsfunktionerne og opgaverne. Administrationen vurderer, at der er behov for investering i projektledelse samt dækning af udgifter forbundet med de nye nyttejob. Handicappolitik: Handicappede jobparate er også omfattet af nyttejobkravet. Der skal dog tages hensyn til handicappet i jobfunktionen. Økonomi og finansiering: At oprette 12 nyttejob i Center for Veje og Trafik vil ca. kræve ekstra udgifter kr. At oprette 12 nyttejob i Center for Velfærd og omsorg vil ca. kræve ekstra udgifter kr. I alt skønnes udgifter at beløbe sig til kr. årlig. Administrationen peger på, at udgifterne kan finansieres af kontanthjælpsbudgettet, da nytteindsatsen vil øge omsætningen i forhold til de jobparate. Flere vil komme hurtigere i ordinært job. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 6. SSÆ - Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 med høringssvar Sagsnr.: 12/8915 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal jf. Retssikkerhedsloven fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Ved Kommunalbestyrelsens første godkendelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område i 2008 blev det besluttet at fristerne skal evalueres en gang årligt. Hermed forelægges årlig evaluering af sagsbehandlingsfristerne samt administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister med høringssvar til politisk behandling. Evaluering af sagsbehandlingsfrister og forslag til ændringer heraf har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at høringssvar fra henholdsvis Handicaprådet og Ældrerådet vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister 2013 samt administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister tages til efterretning 2. at evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2013 tages til efterretning 3. at administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister på det sociale område godkendes Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefaler indstillingens pkt 1 og 2. I forhold til pkt 3 kan udvalget anbefale administrationen forslag B og C men kan ikke anbefale pkt A på de sagsbehandlingsområder udvalget har ansvar for. Afbud: Gitte Geertsen (F) Martin Stokholm (A) Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Afbud: Gitte Geertsen (F) Sagsfremstilling: Evalueringen er udarbejdet med udgangspunkt i vejledende principper for evaluering og fastlæggelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område vedtaget i Det er kun sager, hvor borger selv har ansøgt om en ydelse, der indgår i evalueringen. Måling er foretaget ved manuel registrering af afsluttede sager i uge 9-12 eller via dataudtræk i it-systemer med oplysning om tilgang og afslutning af sager fra det foregående år. Ambitionen er på sigt at skabe fuld gennemsigtighed over sagsbehandlingstiden på samtlige områder.

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 10 Der er i forbindelse med evalueringen modtaget følgende forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister. Ændringer vedrører alle job- og arbejdsmarkedsområdet (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats). Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Center eller afdeling Nuværende frist Foreslået ændring Særligt løntilskud for personer over 55 år 67 A Jobcenter 26 uger Slettes. udgået. Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (arbejdsfastholdelse) Jobcenter 26 uger 78 uger. Der kan til enhver tid ansøges om fleksjob på det foreliggende grundlag. I givet fald er sagsbehandlingsfristen 12 uger. Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (ikke arbejdsfastholdelse) Jobcenter 26 uger 39 uger. 12 uger ved ansøgning på det foreliggende grundlag. Godtgørelse 75 C, 83 Jobcenter 4 uger Ny. Tilføjet. Mentor 78, 79 Jobcenter 4 uger Ny. Tilføjet. Befordring 82 Jobcenter 4 uger Ny. Tilføjet. Ændringsforslag vedrørende fleksjob skyldes ændringer i lovgivning for fleksjob, idet indholdet i sagsbehandlingsprocessen er ændret væsentligt i form af ændrede krav for indhentning af lægeattest, behandling i tværgående rehabiliteringsteam og længere afklaringsforløb. Der kan til enhver tid ansøges om fleksjob på det foreliggende grundlag. I så fald er sagsbehandlingsfristen 12 uger. Resultat af evaluering: Evalueringen omfatter de områder, hvor det har været muligt at modtage data. I år indgår 55 af i alt 134 sagsområder på det sociale område. Sidste år indgik 53 områder. Samlet er der registreret 968 afsluttede sager på de sagsområder, som er omfattet af evalueringen. 86,6 % af de registrerede sager er blevet behandlet inden for den vedtagne sagsbehandlingsfrist, hvilket er et betydeligt fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 97,3 %.

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 11 En overskridelse af sagsbehandlingsfristen er ikke i sig selv udtryk for, at der er sket en fejl i sagsbehandlingen. Det kan skyldes, at en sag viser sig mere kompliceret end først antaget. F.eks. hvis det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger eller foretage yderligere undersøgelser. Borgeren skal imidlertid have besked om at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. I evalueringen indgår ikke oplysninger om, hvorvidt der er foretaget den pligtige orientering i de sager, hvor sagsbehandlingsfristen ikke er overholdt. Ifølge evalueringen er der er en særlig udfordring på følgende områder: Ydelse Lovområde Center/enhed Lov om social Udvidet helbredstillæg 14 pension Borgerservice 64, Serviceloven CVO 16,2 Hjælpemidler Personlig og praktisk hjælp 83 Serviceloven CVO 7,4 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 86 Serviceloven CVO 76,5 Pleje eller ældrebolig 17 Lov om boliger for ældre og personer med handicap CVO 18,8 Tilskud til pasning af egne børn 86 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen 12,5 Forlængelse af Lov om revalideringsperioden 56 sygedagpenge Jobcenter 10,5 Kvittere for modtagelsen af en underretning 155 Serviceloven CSF 10 % overskredet Herudover er der en række sagsområder, hvor antallet af registrerede sager i undersøgelsen er så lille, at der ikke kan konkluderes noget entydigt. F.eks. er der kun registeret 1 sag vedr. Handicapbil. Det drejer sig om følgende sagsområder: Ydelse Lovområde Center/enhed Handicapbil 114 Serviceloven CVO 100 Boligindretning 116 Serviceloven CVO 60 Udvidet helbredstillæg 18 Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Borgerservice 33,3 Tilskud til friplads af økonomiske hensyn 43 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen 6,7 Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne 98 c, d, e, f, g Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 14,3 % overskredet

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 12 Det samlede resultat er vedlagt som bilag. Udtalelser: Evaluering og forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister på det sociale område har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Handicaprådet udtaler: Handicaprådet finder det positivt, at administrationen iværksætter initiativer, der skal afhjælpe kritikpunkter for 2012 (overholdelse af sagsbehandlingsfrister eller undtagelsesvis meddelelse om, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes). Handicaprådet forventer ikke, at en forlængelse af eksisterende sagsbehandlingsfrister for udvalgte områder er en reel løsningsmulighed. Lejre Kommune har grelle overskridelser af sagsbehandlingsfristerne, og hver gang er det en families liv, der påvirkes. Området må tilføres flere ressourcer evt. kombineret med effektivisering. Handicaprådet er uforstående overfor forskelle i sagsbehandlingsfrister for så vidt angår arbejdsfastholdelse og ikke arbejdsfastholdelse. Der bør af oversigten over sagsbehandlingsfrister fremgå en sagsbehandlingsfrist for hjemviste sager jf. spørgsmål til Kommunalbestyrelsen 30/ Supplerende kommentarer fra DH-Lejre er vedlagt rådets høringssvar. Ældrerådet udtaler: Ældrerådet noterer sig, at antallet af sager, som ikke bliver behandlet inden for sagsbehandlingsfristen, er steget fra under 3 sager ud af 100, til godt 13 sager ud af 100. En voldsom, og efter vores mening, uacceptabel stigning. Vi noterer os dog også, at der allerede er iværksat foranstaltninger med henblik på at effektivisering af sags- og forretningsgange, og ser frem til, at denne effektiviseringsproces udmønter sig, således at andelen af sager, som behandles inden for behandlingsfristen bliver tilfredsstillende. Løsning af problemet ved at forøge de eksisterende sagsbehandlingsfrister, for derved at sænke antallet af sager der overskrider behandlingsfristen, vil Ældrerådet dog anse for at være aldeles uacceptabel, idet dette kun vil være en statistisk forbedring, uden nogen gavn for borgerne. Med ovenstående bemærkninger tager Ældrerådet evalueringen af sagsbehandlingsfristerne til efterretning. Administrationens vurdering: Evalueringen viser, at der er væsentlige udfordringer i forhold til overholdelse af sagsbehandlingsfristerne på en række områder. Borgerrådgiveren har ligeledes i sin årsberetning for 2012 noteret sig fristoverskridelser på enkelte områder. Grundlæggende er der tre virkemidler, der kan tages i brug, for at mindske andelen af sager, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes: A) Forlængelse af eksisterende sagsbehandlingsfrister for udvalgte områder B) Øge mængden af administrative ressourcer til sagsbehandling af ansøgninger C) Effektivisere og kvalitetssikring af sags- og arbejdsgange

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 13 Ad A + B): Det seneste år er antallet af sager på hjælpemiddelområdet øget. Det vurderes, at dette har medvirket til en øget andel af sager, hvor sagsbehandlingstiden ikke er overholdt. Samtidig skal det sammenholdes med, at der de seneste år er sket en personalereduktion på området. Administrationen vurderer, at forholdet mellem de nuværende sagsbehandlingsfrister på området på den ene side og antallet af sager og personaleressourcer på den anden er uholdbart, idet der som konsekvens heraf vil være en stor andel af sager på hjælpemiddelområdet, hvor sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes. Der udarbejdes derfor selvstændig indstilling i forbindelse med budgetproces for Budget 2014 med henblik på, at Kommunalbestyrelsen forholder sig til det øgede antal sager på området. Ad C): Der er i 2013 iværksat projekt med henblik på at gennemgå sagsgange og udvikle forretningsgange for en lang række ydelser på det sociale område. Formålet er at sikre overholdelse af lovgivningen samt oparbejde fornøden kvalitet i sagsbehandlingen. Herunder også overholdelse af sagsbehandlingsfrister. Projektet afsluttes ved udgangen af 2014 og omfatter både Borgerservice, Center for Social & Familie og Servicecenter Hvalsø. I Center for Social & Familie er der iværksat proces med henblik på ny organisering af myndighedsområderne. Ændringen gennemføres i 2. halvår Formålet med ændringen er blandt andet at gøre opgaveløsningen mindre sårbar i tilfælde af sygdom. Herudover skal der sikres ensretning af sagsbehandlerpraksis og anvendelsen af itsystemer, hvilket forventes at få en positiv indvirkning i forhold til at sikre rettidig sagsbehandling. På det specialiserede børne- og ungeområde vil der i løbet af 2014 blive implementeret det fællesoffentlige it-system DUBU eller et tilsvarende it-system. DUBU er et fagsystem, der forventes at fremme kvaliteten i sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge. Systemet er baseret på den socialfaglige metode Integrated Children s System (ICS). Administrationen vurderer, at de igangsatte aktiviteter er et vigtigt skridt på vejen til at sikre den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen og at reducere andelen af sager, hvor sagsbehandlingsfristerne ikke kan overholdes. Ligeledes vil aktiviteterne imødekomme dele af de anbefalinger Borgerrådgiveren kom med i sin årsberetning for Det drejer sig blandt andet om: At al sagsbehandling etableres i et formaliseret sagsopfølgningssystem At der iværksættes initiativer for at kunne fastlægge sagsbehandlingsprocedurer. Herunder start- og sluttidspunkt. At der kommer mere ledelsesmæssigt fokus på at borgerne skal have besked før evt. overskridelse af sagsbehandlingsfrist. Administrationen tager høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet samt supplerende høringssvar fra DH-Lejre til efterretning. Administrationen har følgende bemærkninger. Baggrunden for at der er forskel på sagsbehandlingsfristen for fleksjobsansøgning som hhv. arbejdsfastholdelse og ikke-arbejdsfastholdelse skyldes, at der er særlige regler for borgere, der er ansat på en arbejdsplads og søger om fleksjob. Det betyder blandt andet, at virksomheden i samarbejde med den ansatte og med råd og vejledning fra bl.a.

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 14 Jobcenter skal have anvendt muligheder jf. de sociale kapitler igennem 12 måneder. Det vil sige arbejdspladsindretning, opgaveændringer mv. Der fremgår ikke en sagsbehandlingsfrist for hjemviste sager i oversigten over sagsbehandlingsfrister. Det skyldes, at sagsbehandlingsfristen for behandling af hjemviste sager er den samme som den frist, kommunen har vedtaget indenfor de enkelte lovparagraffer. Administrationen vil se på om der på hjemmesiden med fordel kan informeres om dette i sammenhæng med oversigten med sagsbehandlingsfrister. Handicappolitik: Sagsbehandlingsfristerne på det sociale område vedrører i høj grad ydelser til borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Af handicappolitikken fremgår blandt andet vigtigheden af at borgeren kan orientere sig og hente den fornødne information, at borgeren får en oplevelse af at blive vejledt og guidet, og at sagsgangen så vidt muligt opleves som et sammenhængende forløb. I forhold til handicappede borgeres mulighed for at deltage i samfundsliv og arbejdsliv er det væsentligt, at sagsbehandlingen sker så hurtigt som muligt. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Høringssvar fra Ældrerådet vedr. evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister Suppl. kommentar fra DH-Lejre vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister og forslag til ændringer Høringssvar fra Handicaprådet vedr. evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag 5. Notat - samlet resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister 2013

17 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Intet. Afbud: Gitte Geertsen (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

18 Bilag: 3.1. Brev af 17. seotember fra Dansk Arbejdsgiverforening vedrørende indstilling af Tina Haagensen til medlem af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune.pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 94110/13

19 Jobcenter Lejre Møllebjergvej Hvalsø Indstilling og fritagelse af repræsentant til LBR Vi indstiller herved: Eksportmedarbejder Tina Haagensen Hvalsø Savværk A/S Bentsensvej Hvalsø Tlf tha@sawmill.dk som DA s repræsentant i det lokale beskæftigelsesråd i Lejre Kommune i stedet for Martin Nyrop-Larsen, Hvalsø Savværk A/S, der skal fritages for hvervet. 17. september 2013 SUB Dok ID: Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Jens Troldborg DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf CVR DK-1790 København V da@da.dk

20 Bilag: 4.1. JA-Bilag faktaark ungeanalyse nul unge ledige i Lejre Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 97687/13

21 Nul unge ledige i Lejre Faktaark om unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre Kommune Statistisk Kortlægning af årige unge kontanthjælpsmodtagere Sagsgennemgang af unge årige kontanthjælpsmodtagere. Udarbejdet af Per Bruhn i samarbejde med medarbejdere i Jobcenter Lejre og UU Roskilde-Lejre. Maj-September

22 Faktaark Jobcenter Lejre har fået udarbejdet en række faktaark om unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre Kommune. Faktaarkene bygger på en kombination af statistiske oplysninger fra offentlige registre om årige kontanthjælpsmodtagere og en sagsgennemgang af henholdsvis job- og indsatsklare unge i alderen årige. En statistisk kortlægning af de årige kontanthjælpsmodtagere i Lejre. Kortlægningen bygger på data fra centrale registre i Danmarks Statistik, Jobindsats og Jobcenter Lejres oplysninger i WorkBase. En sagsgennemgang der omfatter jobklare unge årige. Sags gennemgangen henter oplysninger fra WorkBase suppleret med oplysninger indhentet fra UU Roskilde-Lejre. Sags gennemgangen bygger på aktuelle åbne sager pr. april En sagsgennemgang der omfatter indsatsklare unge årige. Sags gennemgangen henter oplysninger fra WorkBase suppleret med oplysninger indhentet fra Jobcenter Lejres sagsbehandlere og koordinatorer. Sags gennemgangen bygger på aktuelle åbne sager pr. april Faktaarkene indledes med et resume af hovedresultaterne. På de efterfølgende sider præsenteres resultaterne. Faktaarkenes konkrete indhold fremgår af indholdsfortegnelsen. Indholdsfortegnelse A. Resume...3 B. Unge på offentlig ydelse i Lejre (statistisk gennemgang)...6 C. Sagsgennemgang: Jobklare unge årige i Lejre (sagsgennemgang af aktuelle åbne sager pr. april 2013)...12 D. Sagsgennemgang: Indsatsklare unge årige i Lejre (sagsgennemgang af aktuelle åbne sager pr. april 2013)...15 Datanoter

23 A. Resume Beskæftigelse og ledighed Det står ikke så skidt til i Lejre Kommune, når man ser på beskæftigelse, uddannelse og indkomst ud fra et samlet billede. Lejre Kommunes befolkning har generelt sammenlignet med Roskilde og Østdanmark et relativt højt indkomstniveau, en relativ høj erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens (79 pct. og 81 pct.) og en relativ lav ledighedsprocent (3,8 pct.) i Hertil kommer at Lejre ligger i bunden af listen over fattige kommuner. Kun 2,7 pct. af kommunens borgere er fattige. En opgørelse fra Ugebrevet A4 viser endvidere at halvdelen (49,8 pct.) af de unge i Lejre kommune kommer ud af kontanthjælp inden for et halvt år. Jobcenter Lejres seneste tal viser at hver tredje unge kontanthjælpsmodtager er videre efter 3 måneder. Det sidste indplacerer Lejre som nr. 1 på listen over nabokommuner, der får unge hurtigste ud af kontanthjælp. 1. Statistisk gennemgang af årige unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre Kommune Hver 7 ende borger var offentligt forsørget i 2012 Hver 7 ende borger (14,5 pct.) var i 2012 offentligt forsørgede i Lejre Kommune. Dette niveau lå klart under gennemsnittet for Østdanmark som helhed og lidt under niveauet i Roskilde. I alt var offentligt forsørgede. Generelt kortere varighed på kontanthjælp i Lejre end i Roskilde De unge åriges varighed på kontanthjælp varierede mellem 19,2 uger (4,4 måneder) og 29,7 uger (6,9 måneder) i Lejre Kommune og 4,3 måned i Roskilde. De årige har alene haft en gennemsnitlig varighed på næsten 29,7 uger (6,9 måneder). 6 ud af 10 (62 pct.) årige har været på kontanthjælp i mere den 12 måneder. Den tunge ledighed Det seneste år har udviklingen i langtidsledigheden haft et fald på 67 pct. i Lejre. Det er det største fald i Østdanmark. Statistikken peger på en gruppe af unge der har været på offentlig ydelse i mere den 12 måneder, og 48 unge heraf 39 unge kvinder - har været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år. Ungeledigheden bedre i Lejre end i Roskilde At udviklingen i ledighed blandt unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre er relativt bedre end i Roskilde og i Østsjælland. Beskæftigelsesgraden efter aktivering er høj At andelen af unge kontanthjælpsmodtagere der kommer i beskæftigelse efter et afsluttet forløb er lidt over 60 pct. for de årige, ca. 50 pct. for de årige, men kun ca. 18 pct. for de årige. At selvforsørgelsesgraden 6 måneder efter endt aktivering har været stigende fra 2010 til De unge mænd har haft en markant stigning i andelen af unge der kommer i beskæftigelse 3

24 2. Unge jobklare årige kontanthjælpsmodtagere (sagsgennemgang af aktuelle åbne sager pr. april 2013) Halvdelen af gruppen af unge er umiddelbart uden igangværende aktivering. Generelt følger uddannelsespålægget umiddelbart en placering i et AktivtTilbud eller en jobordreplacering. Stien fra et aktivt tilbud til uddannelse er derfor banet, især for de unge kvinder. Unge der får et pålæg er ikke nødvendigvis også tilmeldt en uddannelse. Der er opstillet 3 målgrupper ud fra en sagsgennemgang: Målgruppe 1: Målgruppe af unge kvinder på barsel Målgruppen består af 9 (25,7 pct.) unge kvinder på barsel. Målgruppens kvinder er både hvad angår uddannelse og joberfaringer umiddelbart job- og uddannelsesparate. Der er ikke umiddelbart belæg for at slutte at de unge kvinder skulle savne ressourcer til senere - at begå sig i en job- og uddannelsesmæssig sammenhæng. Målgruppe 2: Unge aktivt søgende der har et afbrud af uddannelse Gruppen består af 14 (40 pct.) af de unge jobklare. I denne gruppe indgår 4 af de ovennævnte unge kvinder på barsel. Hver anden har tidligere joberfaring, og hver anden har fået et uddannelsespålæg og af de 7 er kun - 3 tilmeldt en uddannelse. Gruppen af unge med en afbrudt uddannelse har generelt ikke umiddelbart særlige karakteristika, der kan anses for hæmmende for deres uddannelses- og jobparathed. Målgruppe 3: Unge der er opgivende Gruppen består af 9 (25,7 pct.) unge der har afbrudt 2 eller 3 uddannelsesforløb. I denne gruppe indgår 5 kvinder der er fritaget på grund af barsel, sygdom eller deltagelse i anden aktivitet. 8 unge har afbrudt grundforløb, 6 af disse unge har et uddannelsespålæg og 4 af dem er tilmeldt et nyt grundforløb eller et hovedforløb. Gruppen består af en stor gruppe tilflyttere og de fleste er uden nogen joberfaring. 3. Indsatsklare unge årige Resultaterne af sagsgennemgangen (aktuelle åbne sager pr. april 2013) af de indsatsklare unge årige kan sammenfattes i følgende fokuspunkter og profiler. De unge er generelt indsatsklare. Ved seneste Match var 10 midlertidigt passive. Af disse har de 7 en psykisk lidelse de enten er i behandling for eller afventer behandling for. Generelt set har flere end hver tredje ung (ca pct.) - stort set lige mange kvinder og mænd læse-, stave- og regneproblemer. 12 af de unge har en kendt anden nationalitet end dansk og af disse har de 8 manglende danskkundskaber. Alle unge er på kontanthjælp. Varigheden på kontanthjælp varierer. 17 af de unge blev første gang registreret før 2012, 45 kom til i 2012 og 16 er kommet til i af de unge har børn og er forsørgere. 12 er unge kvinder og 2 er unge mænd. Af disse har 11 unge kvinder hjemmeboende børn og 6 af dem er bosiddende i Kirke Hyllinge. 3 ud af 4 unge (75 pct.) har alene folkeskole eller ingen uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 13 af de unge kommer fra en familie med en svag familiær uddannelsesbaggrund, men kun enkelte kommer fra en familie med forældre der er på offentlig forsørgelse. 18 af de unge er skilsmissebørn For gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere er uddannelsesperspektivet et centralt perspektiv. De unges uddannelsesparathed og afklaring af uddannelsesønsker er centralt for dette perspektiv. På 4

25 baggrund af sagsgennemgangen er der derfor opstillet to målgrupper vurderet ud fra i hvilken grad de enkelte unge har et afklaret uddannelsesønske. Målgruppe 1: Har et afklaret uddannelsesønske Målgruppen består af 23 unge der er kendetegnet ved at have vist progression i aktiveringsforløbet, være motiverede, have en uddannelsesplan, have et godt netværk og komme fra en god familiebaggrund. Halvdelen har et afklaret jobønske som grundlag for deres uddannelsesplan. Halvdelen samtidig præget af at se barrierer, nogle har læse-, skrive- staveproblemer og kan have afbrudt en uddannelse tidligere. Trods disse forhold Målgruppe 2: Har ikke et afklaret uddannelsesønske Målgruppen består af 56 unge, heraf 23 kvinder og 33 mænd. Målgruppen består tydeligvis af mange belastede unge især med psykiske lidelser, unge der har kriminalitet på samvittigheden, unge der tvivler på egne evner og mangler selvtillid, unge der tidligere har afbrudt en uddannelse og har læse-, stave-, skriveproblemer. Målgruppen består af unge med komplekse problemstillinger, der stiller særlige krav til den tilbudte indsats. Vejen til at blive uddannelsesparat synes umiddelbart at kræve en individuel indsats. 5

26 B. Unge på offentlig ydelse i Lejre (statistisk gennemgang) 1. Antal personer og antal fuldtidspersoner fordelt på ydelsesgrupper årige Kilde: Jobindsats.dk. Egne beregninger. Antallet af unge (16-29 årige) på offentlig forsørgelse i Lejre har i 2012 været 849 personer eller 324 fuldtidspersoner. 47 pct. været på kontanthjælp i Lejre og 55 pct. i Roskilde. 19 pct. har været på dagpenge mod 24 pct. i Roskilde 16 pct. har været på førtidspension mod kun 9 pct. i Roskilde. 2. Unge ledige fordelt efter offentlig ydelse. Fuldtidsledige Andelen af forsikrede ledige i Roskilde er større (23,9 pct.) end i Lejre (18,5 pct.). Lejre har en mindre andel på kontanthjælp (46,9 pct.), men samtidig en betydelig større andel af ledige på førtidspension. I Lejre er 15,7 pct. af de fuldtidsledige på førtidspension mod 9,3 pct. i Roskilde. 6

27 Unge bruttoledige i Lejre 3: Unge (16-29 år) bruttoledige. (Indeks: 2007K1=100). Udviklingen i antallet af bruttoledige (ledige og aktiverede i alt) siden i perioden 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2009 har været meget parallel i Lejre, Østsjælland og Roskilde. Siden 1. september 2009 har Lejre haft en markant mere gunstig udvikling i form af en markant mindre stigningstakt i udviklingen af bruttoledige end i Østsjælland og Roskilde. Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. 4: Unge (16-29 år) kontanthjælpsmodtagere og ledige i alt i Lejre. Månedstal. Indeks (2007M1=100). Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. Væksten i ledigheden er størst blandt kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med den samlede gruppe af ledige (kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige). I perioden 2008 til 2010 er sket en betydelig kontinuert vækst i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre Der har ikke i perioden 2008 til 2010 været en traditionel sæsonvariation - med sæsonarbejde i sommerperioden - i ledigheden for målgruppen. Sæsonvariationen viser sig igen fra 2010 og frem. I den efterfølgende periode har ledigheden holdt sig på et relativt højt niveau med et mindre fald, der mest kommer kontanthjælpsmodtagere til gode. 7

28 Unge ledige kontanthjælpsmodtagere i lejre 5: Unge årige kontanthjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper. Der er markante forskellige i udviklingen for de årige og de årige. De årige har haft især siden 2011 haft de største udsving med de højeste toppunkter i ledigheden. 6. Unge årige kontanthælpsmodtagere fordelt på køn. De mandlige kontanthjælpsmodtagere har haft en kraftig stigning i ledigheden fra begyndelsen af 2009 til midten af året og derefter et fald frem til slutningen af Kvindernes stigning siden begyndelsen af 2009 har været mere gradvis med et toppunkt i slutningen af Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. Siden 2011 har der været et generelt fald i de unge kvinders ledighed, mens de unge mænd har haft større sæsonmæssige udsving i deres ledighed. 7: Unge (16-29 år) kontanthjælpsmodtagere. Fuldtidsledige. Område. Indeks (jan 2007 = 100). Unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre har haft et tydeligt kraftigere fald i antallet af unge ledige kontanthjælpsmodtagere siden 2010 sammenlignet med både Roskilde og Østdanmark. Man skal helt tilbage til 2007 for at finde et tidspunkt hvor ledigheden steg mere i Lejre end i de øvrige områder Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. 8

29 Varighed på kontanthjælp 8: Unge årige kontanthjælpsmodtagere. Fuldtidsledige og procent Lejre Roskilde Lejre har sammenlignet med Roskilde en relativ Aldersgruppe Antal Procent Antal Procent større andel af kontanthjælpsmodtagere år år år årige Kilde: Jobindsats.dk Lejre har en mindre andel af årige og årige kontanthjælpsmodtagere end Roskilde. 9: Unge årige kontanthjælpsmodtagere. Personer. Gennemsnitlig varighed Lejre Roskilde Aldersgruppe Antal unge Antal uger Antal unge Antal uger år 34 19, , år 67 23, , år 51 29, , år , ,8 Kilde: Jobindsats.dk 10: Unge årige kontanthjælpsmodtagere. Tid på kontanthjælp. Lejre Roskilde Aldersgruppe Antal Procent Antal Procent Under 3 mdr. 12 8,0 59 9, mdr , ,0 Over 12 mdr , , årige , ,0 Kilde: Jobindsats.dk Den gennemsnitlige varighed på kontanthjælp er 28,1 uger eller mere end et halvt år. I Roskilde er den gennemsnitlige varighed 31,8 eller 3,7 uger længere. De årige har haft den korteste gennemsnitlige varighed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper i Lejre. Den gennemsnitlige varighed på kontanthjælp er højere i Roskilde for alle aldersgrupper. 95 eller 62 pct. af fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere har en samlet ledighed på mere end 12 måneder. De unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre og Roskilde fordeler sig stort set ens på varighed på kontanthjælp. 11: Udviklingen i langtidsledigheden for unge årige Ser vi på udviklingen i langtidsledigheden for unge årige ledige dagpengemodtagere og gruppen af unge jobklare har Lejre det seneste år haft et fald i langtidsledigheden på 67 pct. Lejre kommune er den kommune i Øst Danmark der har haft det største fald i langtidsledigheden for denne gruppe af unge. 9

30 12: Udviklingen i ledighed for unge jobklare og dagpengemodtagere. Seneste år. Sammenlignes unge årige jobklare med kontanthjælpsmodtagere viser udviklingen i det seneste år at de unge kontanthjælpsmodtagere har haft et større fald i ledigheden end de unge kontanthjælpsmodtagere. I Lejre har faldet i ledigheden for de unge jobklare været næsten lige så stort som blandt de forsikrede og markant større end i nabokommunerne. 10

31 Aktivering af de unge omfang og resultater 13: Unge årige aktiverede kontanthjælpsmodtagere, gennemsnitlig varighed Antallet af kontanthjælpsmodtagere der er aktiveret i et år i Lejre er næsten fordoblet fra 2007 til 212. Den gennemsnitlige varighed af aktiveringen er for alle grupper reduceret med 6 uger for de årige næsten halveret. Kilde: Jobindsats.dk Den gennemsnitlige varighed i aktivering er 50 pct. længere i Roskilde end i Lejre. 14: Unge årige kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse efter aktivering. (3 kvartal 2007 og 3. kvartal 2011). Næsten hver tredje (32 pct.) af alle kontanthjælpsmodtagere er i beskæftigelse 12 måneder efter endt aktivering (3. kvartal 2011). 48 pct. af de årige og kun 7,7 pct. af de årige er i beskæftigelse. Kilde: jobindsats.dk Andelen af årige i beskæftigelse er markant mindre end i Roskilde. Andelen af unge der 12 måneder efter endt aktivering er i beskæftigelse har været stigende siden 2007 for alle aldersgrupper i Lejre. 11

32 C. Sagsgennemgang: Jobklare unge årige i Lejre (sagsgennemgang af aktuelle åbne sager pr. april 2013) Målgruppe 1: De unge kvinder på barsel 15: Unge kvinder på barsel Friholdte Kvinder Mænd I alt Barsel 9 9 Uddannelsesydelse 1 1 Passiv Hovedtotal Af de 18 unge med status som friholdte er 11 kvinder. Af disse er 9 friholdt på grund af barsel. Af disse 9 har 5 af de unge kvinder bopæl i Kirke Hyllinge. 5 af dem har flyttet rundt og er tilflytter i Lejre. Ingen af de 11 friholdte unge kvinder har fået et uddannelsespåbud. 16: Unge kvinder på barsel fordelt på senest afsluttede uddannelse Seneste Antal unge afsluttede kvinder på uddannelse barsel 10 klasse 3 AVU 1 Grundløb 5 I alt 9 17: Unge kvinder på barsel fordelt efter jobtype og erfaring Joberfaring og jobtype Kvinder på barsel Har erfaring 5 -Deltidsarbejde 3 -Fuldtidsarbejde 2 Har ikke joberfaring 3 I alt 8 De 9 kvinder på barsel har alle en grunduddannelse på 10 klasse eller et grundforløb. De er således ikke uddannelsesfremmede. De har naturligvis ikke fået et pålæg og er ikke tilmeldt en uddannelse. 6 af de unge kvinder har afbrudt en uddannelse 1 gang og to har afbrudt både 2 og 3 uddannelser. Det er især afbrudte grundforløb de unge kvinder på barsel har i bagagen. De unge kvinder på barsel har alle uddannelseserfaringer, de fleste også efter folkeskolens afslutning, og 5 af dem har tillige joberfaringer med fuldtids- eller deltidsarbejde. Umiddelbart en gruppe med erfaringer med uddannelse- og arbejdsmarked og derfor også en gruppe der synes at have forudsætninger for senere at komme i uddannelse og job. 12

33 Målgruppe 2: Gruppen af aktivt søgende 18: Jobklare unge fordelt på køn og afbrudt uddannelse Afbrudt uddannelse Kvinder Mænd I alt Grundforløb Gymnasial 2 2 HF 1 1 Hovedforløb I alt : Jobklare unge fordelt efter sidst afsluttede uddannelse og køn Sidst afsluttet uddannelse Kvinder Mænd I alt 10 klasse klasse Grundløb Hovedforløb I alt : Jobklare unge fordelt på joberfaring og køn Joberfaring Kvinder Mænd I alt Deltids eller fuldtidsarbejde Ingen joberfaring Virksomhedspraktik I alt : Unge med en afbrudt uddannelse fordelt efter pålæg og køn Pålæg og afbrudt uddannelse Kvinder Mænd I alt Pålæg Grundforløb 4 4 Gymnasial 1 1 Hovedforløb Ikke pålæg Grundforløb 4 4 Gymnasial 1 1 HF 1 1 Hovedforløb 1 1 I alt Der er i alt årige unge der har afbrudt mindst en uddannelse. 14 unge har kun afbrudt 1 uddannelse, 2 har afbrudt 2 uddannelser og 9 har afbrudt 3 uddannelser. Alle unge i målgruppen der har afbrudt en uddannelse har afsluttet en tidligere uddannelse. Halvdelen har afsluttet folkeskolen og halvdelen har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse. Halvdelen 7 - ud af de 14 er uden joberfaring. Den anden halvdel af de unge har tidligere joberfaring, heraf har 3 unge deltaget i virksomhedspraktik. Halvdelen 7- af de 14 unge har fået et uddannelsespålæg. Pålægget gælder unge uanset hvilken uddannelse de har afbrudt. Pålægget omfatter flest unge mænd der har afbrudt et grundforløb. 4 af de 6 kvinder der ikke har fået et pålæg på barsel. 7 har fået et pålæg og heraf er 3 tilmeldt et uddannelsesforløb. 13

34 Målgruppe 3: Gruppen af opgivende unge 22: Jobklare unge der har afbrudt 3 uddannelser Der er 9 unge der har afbrudt op til 3 fordelt på køn uddannelsesforløb. Afbrudt uddannelse og sidst afsluttet uddannelse Kvinder Mænd I alt Grundforløb klasse klasse 2 2 AVU 1 1 Grundforløb 3 3 Specialskole 1 1 Hovedforløb 1 1 Grundforløb 1 1 I alt Gruppen er karakteriseret ved: 4 af 5 unge kvinder der er fritaget på grund af barsel, sygdom eller deltagelse i anden aktivitet 8 unge har afbrudt grundforløb. 6 af disse unge har et uddannelsespålæg. 4 af dem er tilmeldt et grundforløb eller et hovedforløb. 6 af de unge er tilflyttere. 4 af dem har tidligere joberfaring mens 5 ikke har nogen joberfaring. 1 har afbrudt en skolepraktik, to andre er i gang med en virksomhedspraktik 14

35 D. Sagsgennemgang: Indsatsklare unge årige i Lejre (sagsgennemgang af aktuelle åbne sager pr. april 2013) 23: Indsatsklare unge fordelt efter seneste Match Seneste Match Kvinder Mænd I alt Pct. Indsatsklar ,7 Midlertidig passiv ,3 I alt ,0 Gruppen af unge indsatsklare består af lige mange unge kvinder og mænd. Ved seneste Match var 10 midlertidigt passive. Af disse har de 8 dansk nationalitet og 7 har en psykisk lidelse de enten er i behandling for eller afventer behandling for. 24: Indsatsklare unge fordelt efter nationalitet Nationalitet Kvinder Mænd I alt Pct. Dansk ,7 Ikke valgt ,5 Irak, Iran, 14,8 Syrien mv I alt ,0 25: Indsatsklare unge fordelt efter sagsbaggrund Sagsbaggrund Kvinder Mænd I alt Pct. Kendt ,0 Ny sag ,6 Uoplyst ,4 I alt ,0 26: Indsatsklare unge fordelt efter postnummer Postnummer Kvinde Mænd I alt Pct. Roskilde ,8 Kirke Såby ,0 Kirke 19,8 Hyllinge Lejre ,9 Hvalsø ,6 Andre ,9 I alt ,0 27: Indsatsklare unge med børn under 18 år Børn U/18 Kvinder Mænd I alt Pct. Ja ,3 Nej ,7 I alt ,0 Langt hovedparten (83 pct.) havde dansk nationalitet mens 14 af de unge har en anden nationalitet end dansk. 12 af dem har en kendt nationalitet og af disse har de 8 manglende danskkundskaber. Næsten alle unge (84,0 pct.) er kendte sager, og har været på kontanthjælp i længere tid. 17 har været i systemet fra før 2012, 45 kom til i 2012 og 16 er kommet til i De unge kommer fra et bredt udsnit af lokalområder i kommunen. Den største del (30 pct.) kommer fra Hvalsø, mens andre store grupper kommer fra Kirke Såby (21 pct.) og Kirke Hyllinge (20 pct.). 14 (17,3 pct.) af de unge har børn og er forsørgere. 12 er unge kvinder og 2 er unge mænd. 11 unge kvinder har hjemmeboende børn og de 6 bor i Kirke Hyllinge. 15

36 28: Indsatsklare unge fordelt efter højest fuldførte uddannelse Højest fuldførte uddannelse Kvinder Mænd I alt Pct Klasse ,2 Clavis, Sprogskole, teknisk skole, landbrugsskole, ungeklasse ,4 EUD Grundforløb ,9 Gymnasial uddannelse, HG ,7 Ingen ,4 Uoplyst ,4 Hovedtotal ,0 29: Unge med læse, stave, regneproblemer og køn Problem Kvinder Mænd I alt Pct. Læseproblem ,7 Staveproblem ,5 Regneproblem ,2 30: Indsatsklare unge der har gennemført en uddannelse Udsagn Kvinder Mænd I alt Pct. Har gennemført ,6 en uddannelse Har afbrudt en ,9 uddannelse Der foreligger en ,3 uddannelsesplan Er tilmeldt en ,9 uddannelse Har et afklaret ,4 uddannelsesønske Har ikke et ,1 afklaret uddannelsesønske I alt ud af 4 unge (76,6 pct.) har alene folkeskolen eller ingen uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Enkelte unge har en gymnasial eller en HG og enkelte har gennemført et grundforløb på en erhvervsskole. For hele gruppen af unge kan det konstateres at udgangspunktet for videre uddannelse er på et meget grundlæggende niveau. flere end hver tredje indsatsklare ung (mellem 39,5-43,2 pct.) stort set lige mange kvinder og mænd har læse-, stave- og regneproblemer. Det er kun 11 unge der har gennemført en uddannelse og heraf er de 8 unge mænd. 42 (51,9 pct.) unge har deltaget i, og afbrudt en uddannelse på et tidspunkt. Hver tredje (38,3 pct.) af de unge har en uddannelsesplan, heraf klart flest unge mænd. For de unge mænd synes en uddannelsesplan at hænge tæt sammen med at de (16 af dem) er afklarede om uddannelse, og at de er erklæret uddannelsesparate. 23 unge mænd og kvinder (28,4 pct.) afklarede om et uddannelsesønske. 56 (69,1 pct.) er ikke afklarede om et uddannelsesønske. 16

37 31: Indsatsklare unge fordelt efter jobstabilitet Jobstabil Kvinder Mænd I alt Pct. Ved ikke ,2 Aldrig haft job ,6 Flere skift ,8 Ingen ,9 Uoplyst ,5 I alt ,0 Hver femte (19,7 pct.) ung har et kendeskab til arbejdsmarkedet. 3 ud af 4 unge (71,6 pct.) har aldrig haft et job 32: Indsatsklare unge fordelt efter afklaret jobønske Afklaret Kvinder Mænd I alt Pct. jobønske Nej ,4 Ja ,1 Uoplyst ,5 I alt ,0 26 (32,1 pct.) unge har et afklaret jobønske. dobbelt så mange unge mænd som kvinder, har et afklaret jobønske. 16 af dem er afklarede efter deltagelse i Jobcentrets egne forløb vedr. uddannelse og jobsøgning. 8 af dem har tidligere haft et job, mens 18 ikke tidligere har haft et job. 14 eller over halvdelen har tidligere afbrudt et uddannelsesforløb. 17

38 33: Indsatsklare unge fordelt efter personlige karakteristika Udsagn Kvinder Mænd I alt Pct. Er motiveret ,4 Er ikke modvillig ,7 Vægrer sig ikke ,1 Tvivler på egne ,8 muligheder Ser barrierer ,1 frem for muligheder Har ikke ,7 selvtillid Har personlige ,3 kompetencer Udsat for ,7 mobning Er ikke en stærk ,5 person Tager ansvar ,5 Kan ikke træffe ,8 egne valg Svært ved at ,1 klare eget liv Har svært ved at ,3 tage et initiativ Er ikke ,5 strukturerede Har netværk ,0 Har en psykisk lidelse Har en fysisk lidelse Har ikke en ren strafattest I alt ud af 3 (69,1) ser barrierer og ikke muligheder Næsten 2 ud af 3 er ikke modvillige eller vægrer sig mod at deltage i aktivering 2 ud af 3 (65,4 pct.). vurderes som motiverede) Hver anden har personlige kompetencer til at begå sig. Hver fjerde unge er eller har været udsat for mobning flere unge kvinder end unge mænd. Hver tredje ung vurderes at være i stand til at træffe egne valg om job og uddannelse. To ud af tre unge vurderes også at have vanskeligt ved generelt at klare sit eget liv. Flere end hver tredje ung vurderes at være i stand til at tage nødvendige initiativer. Over halvdelen af de unge vurderes ikke som strukturerede. Stort set alle unge vurderes at have netværk de kan trække på. Næsten 2 ud af 3 unge har en psykisk lidelse som de fleste er i behandling for. Halvdelen af dem er medicineret. Hver sjette unge har en fysisk lidelse som de er i behandling for. 9 af de unge har både en psykisk og fysisk lidelse eller en kombination af de to typer af lidelser. 5 af de unge har ikke en ren strafattest En af de unge har fodlænke og tre unge har mistet kørekortet. 18

39 34: Indsatsklare unge fordelt på sociale karakteristika Udsagn Kvinder Mænd I alt Pct. Er samboende ,0 Har et fritidsliv ,9 Har en svag familiebaggrund ,4 Forældre er offentligt forsørget ,8 Er skilsmissebarn ,2 Svag uddannelsesbaggrund i familie ,0 Kommer fra en misbrugsfamilie ,6 I alt unge (49,4 pct.) vurderes at have en svag familiebaggrund. 21 unge (25,9 pct.) har et aktivt fritidsliv, mens over halvdelen ikke har det. 13 unge (16,0 pct.) vurderes til at have en generel svag uddannelsesbaggrund i familien. 12 unge (14,8 pct.) har forældre på offentlig forsørgelse. 18 unge (22,2 pct.) er skilsmissebørn; dobbelt så mange mænd som kvinder. 11 unge kommer fra en misbrugsfamilie, men kun 3 af de unge er selv misbrugere. 35: Unges økonomiske situation fordelt efter køn Økonomi Kvinder Mænd I alt Pct. Ok ,0 Presset ,7 Har gæld ,5 I alt Næsten hver anden unge (45,7 pct.) vurderes at have en presset økonomi i dag! Næsten hver femte (18,5 pct.) har gæld. 19

40 Datanoter Ledigheden blandt unge i Lejre beskrives ud fra flere forskellige kilder: Danmarks Statistiks Databank, hvor der hentes tal der beskriver udviklingen i ledigheden for de årige i Lejre og Roskilde. Statistikkerne bruges primært til at vise den tidsmæssige udvikling i ledigheden fra 2007 til Tallene bygger primært på gruppen af bruttoledige (ledige og aktiverede), opgøres på måneds- og årsniveau og som fuldtidsledige. At de opgøres som fuldtidsledige betyder at opgørelser over antallet af ledige ikke kan sammenlignes direkte med opgørelser over personer, men alene med fuldtidspersoner i tabeller fra jobindsats.dk. Danmarks Statistik opererer med opgørelser af bruttoledige der omfatter forsikrede og ikke forsikrede, ledige og aktiverede ledige. Bruttoledige er derfor summen af alle ledige. Jobindsats.dk, hvor der hentes tal for målgruppens størrelse og fordeling på en række variable som ydelsestyper, varighed, køn, alder, herkomst, matchgruppe, mv. Tallene er kvartals- eller årstal og opgøres primært som fuldtidspersoner. Workbase, hvor der hentes oplysninger om den aktuelle gruppe af unge kontanthjælpsmodtagere med oplysninger om køn, alder, aktivering, matchgruppe, Sagsgennemgang af en gruppe af indsatsklare unge årige med personlige oplysninger der vedrører personlige forhold som: Joberfaringer, oplysninger om seneste afsluttede uddannelse, job og uddannelsesskift, uddannelsespålæg, tilmeldt uddannelse, uddannelses- og jobperspektiv, personlige kompetencer, kriminalitet (ren strafattest eller ej), økonomi og netværk, helbred/sundhed, psykiske lidelser (fx diagnoser, i behandling, terapi mv.), misbrugsproblemer eller lignende. (se analyserne af sagsgennemgangen for uddybende oplysninger om hvordan disse er grebet an). Sagsgennemgang af en gruppe af jobklare unge med oplysninger hentet fra UU-Roskilde-Lejre. På baggrund af oplysninger fra UU er dannet et datasæt der udover baggrundsoplysninger fra WorkBase indeholder individuelle oplysninger om status/fritagelse (herunder barsel), uddannelsespålæg, senest afsluttede uddannelse, antallet af afbrudte uddannelsesforløb, tilmeldt uddannelse, joberfaring og Jobtype, flyttemønster og UU Roskilde-Lejres vurdering af et næste skridt for den unge. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne tal fra de tre typer af opgørelser. Tal fra Danmarks Statistik er velegnede til at danne tidsserier, og i mindre grad til at trække statusoplysninger, da opdateringen i fx den Registerbaserede ArbejdsstyrkeStatistik er et par år bagud. Der findes mange typer af opgørelser i Jobindsats.dk og de kunne være interessante: fx oversigter over status før og efter aktivering, overlevelsestavler mv. Oversigterne indeholder dog få observationer (antal ledige) der gør at tallene ofte ér meget små og sammenligninger over en tidsperiode eller en procentfordeling over tid, ikke vil være gyldige oplysninger, der karakteriserer den samlede målgruppe. 20

41 Bilag: 4.2. Hovedanalyse nul unge i Lejre Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 97678/13

42 Nul unge ledige i Lejre Hvem er de unge ledige i Lejre? Hvor mange er de og hvad karakteriserer dem? Statistisk kortlægning gruppen af årige kontanthjælpsmodtagere i Lejre og sagsgennemgang af unge årige kontanthjælpsmodtagere. Udarbejdet af Per Bruhn i samarbejde med UU og medarbejdere i Jobcenter Lejre. Maj-September

43 Nul unge ledige i Lejre en kortlægning Dette notat omfatter en samlet analyse af unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre. Notatet består af tre forskellige delanalyser: En statistisk kortlægning af de årige kontanthjælpsmodtagere i Lejre. Kortlægningen bygger på data fra centrale registre i Danmarks Statistik, Jobindsats og Jobcenter Lejres oplysninger i WorkBase. En sagsgennemgang der omfatter de unge årige i Matchgruppe 1. Sagsgennemgangen henter oplysninger fra WorkBase suppleret med oplysninger indhentet fra UU Roskilde-Lejre. En sagsgennemgang der omfatter de unge årige i Matchgruppe 2 og 3. Sagsgennemgangen henter oplysninger fra WorkBase suppleret med oplysninger indhentet fra Jobcenter Lejres sagsbehandlere og koordinatorer. 2

44 Indholdsfortegnelse Nul unge ledige i Lejre en kortlægning...2 Indholdsfortegnelse...3 Statistisk kortlægning af unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre Kommune...4 Resume...4 Hvad ved vi om de unge? En statistisk kortlægning...7 Ledighed blandt unge i Lejre...8 Aktiveringsindsatsen over for de unge giver den beskæftigelse?...14 De unges beskæftigelse...15 De unges uddannelsesforhold...18 Sagsgennemgang af unge jobklare årige i Matchgruppe Intro...20 Generel beskrivelse ud fra baggrundsoplysninger af de unge jobklare årige i Matchgruppe Målgruppe 1: De unge kvinder på barsel...28 Målgruppe 2: Gruppen af aktivt søgende...30 Målgruppe 3: Gruppen af opgivende unge...32 Sagsgennemgang: Unge indsatsklare årige i Matchgruppe 2 og Resume...34 Profiler af unge afklaring af uddannelsesønske...34 Profil 1: Har et afklaret uddannelsesønske (23 af de unge):...35 Profil 2: Har ikke et afklaret uddannelsesønske...35 Hvad ved vi om de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Lejre Kommune?...37 Uddannelsesforhold for de unge...39 Unges erfaringer med arbejdsmarkedet...42 Personlige forhold...43 Særlige forhold - Personlige, psykiske og sociale problemer...44 Familiære forhold...45 Social og familiær baggrund...46 Fremskridt i den unges situation...47 Bilag 1: Baggrund...48 Datanoter...50 Kilder:

45 Statistisk kortlægning af unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre Kommune Resume Det står ikke så skidt til i Lejre Kommune, når man ser på beskæftigelse, uddannelse og indkomst ud fra et samlet billede. Lejre Kommunes befolkning har generelt sammenlignet med Roskilde og Østdanmark et relativt højt indkomstniveau, en relativ høj erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens (79 pct. og 81 pct.) og en relativ lav ledighedsprocent (3,8 pct.). Hertil kommer at Lejre - ifølge en analyse fra AE-Rådet (AE 24. september 2012) - ligger i bunden af listen over fattige kommuner. Kun 2,7 pct. af kommunens borgere er fattige (målt ved at de har en indkomst der er mindre end halvdelen af medianindkomsten). Der var dog 717 fattige personer i kommunen i En opgørelse fra Ugebrevet A4 (19. februar 2012) viser endvidere at halvdelen (49,8 pct.) af de unge i Lejre kommune kommer ud af kontanthjælp inden for et halvt år. Det indplacerer Lejre som nr. 6 på listen over kommuner der får flest unge ud af kontanthjælp. Hvor det kniber mest er, som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har gjort opmærksom på, at antallet af unge i aldersgruppen årige på offentlig ydelse, er relativt stort sammenlignet med klyngen. Årsagen hertil kan være en stigende dimittendledighed blandt unge nyuddannede kombineret med en mangel på praktikpladser. Lejre har også ifølge Beskæftigelsesregionen generelt en relativ stor andel af borgere på førtidspension og en tilvækst i antallet af borgere på førtidspension. I Beskæftigelsesregionens rapport Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014 er andelen af borgere på offentlig forsørgelse i august pct. hvilket er på niveau med Roskilde kommune. Risikoen for at blive fattig hænger sammen med mulighederne for at få en uddannelse og senere et job, der kan danne grundlag for selvforsørgelse. Derfor er der god grund til at kigge nærmere på, om og hvordan unge på offentlig forsørgelse kan bringes ind i et individuelt udviklingsforløb, der kan bringe de unge ind i et uddannelsesforløb, der senere kan føre til forhåbentlig varig - beskæftigelse. Når notatet indledes med ordene om, at det ikke står så skidt til, er det et forsøg på ikke alene at sætte fokus på mangler eller problemer men også at rette fokus på de ressourcer og muligheder som umiddelbart synes at være til stede i Lejre og som umiddelbart også udnyttes i den kommunale beskæftigelsesindsats. Analysen har primært fokus på den politiske målsætning om at de unge skal i gang med en uddannelse, således at 95 pct. af en årgang er i gang med en kompetencegivende uddannelse allerede i 2015, 60 pct. af en ungdomsårgang i en videregående uddannelse og 25 pct. af en ungdomsårgang i en lang videregående uddannelse. De seneste tal fra UNI-C s såkaldte Profilmodel viser at det med en effektiv uddannelsesindsats er realistiske mål for Lejre kommune. 4

46 Hvad siger statistikkerne om de unge kontanthjælpsmodtagere? De åriges ledighed De åriges ledighed er dels beskrevet ud fra tilgængelig statistik hentet fra Danmarks Statistiks Databank og databanken Jobindsats.dk og dels ud fra statusoplysninger fra Jobcenter Lejres WorkBase med statusoplysninger om de ledige. Hvem er de unge kontanthjælpsmodtagere? De statistiske oplysninger fra Danmarks Statistiks Databank og jobindsats.dk viser bl.a.: At antallet af unge (16-29 årige) på offentlig forsørgelse i løbet af 2012 har været 849 personer eller 324 fuldtidspersoner. De tilsvarende tal for Roskilde er 3459 unge og 1236 fuldtidspersoner hvilket giver en gennemsnitlig varighed på 4,3 måned. At der er en betydelig gruppe af unge der har været på offentlig ydelse i mere den 12 måneder. At 48 unge heraf 39 unge kvinder - har været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år. At antallet af unge på førtidspension i 2012 har været 66 unge svarende til en andel af alle unge på 7,8 pct. hvilket er en andel der er næsten dobbelt så høj som i Roskilde. At andelen af unge på førtidspension i Lejre er relativ høj kan skyldes, at der i Lejre Kommune er en række bosteder mv., hvor unge førtidspensionister, også fra andre kommuner, er placeret, og dermed bopælsmæssigt tæller som Lejre borgere. Eksempler herpå er Himmelev Behandlingshjem, Søholm og Bramsnæsvig ungeafdeling. At hver femte (22 pct.) kontanthjælpsmodtager er i aldersgruppen år. At den gennemsnitlige varighed af kontanthjælp er mere end et halvt år (28 uger), og at de årige har en gennemsnitlig varighed på næste 30 uger. At 62 pct. af de årige har været på kontanthjælp i mere den 12 måneder. At 95 unge der modtager offentlig ydelse, befinder sig på kanten med mere end 6 års ledighed, og som er i risiko for at have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. At den sidste gruppe kan være begrundet i det sammenlignet med Roskilde relativt store antal førtidspensionister, jf. Tabel 2. At udviklingen i ledighed blandt unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre er relativt bedre end i Roskilde og i Østsjælland. At andelen af unge kontanthjælpsmodtagere der kommer i beskæftigelse efter et afsluttet forløb er lidt over 60 pct. for de årige, ca. 50 pct. for de årige, men kun ca. 18 pct. for de årige. At selvforsørgelsesgraden 6 måneder efter endt aktivering har været stigende fra 2010 til De unge mænd har haft en markant stigning i andelen At der er en lille gruppe blandt de årige kontanthjælpsmodtagere, der befinder sig på kanten med mere end 6 års ledighed, og som er i risiko for at have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Hvordan er de unges uddannelsesdeltagelse? At 67,5 pct. af unge årige har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. At tilgangen af unge mænd til uddannelse har været faldende siden 2007, men stigende for de unge kvinder. At Lejre er tæt på at nå de uddannelsespolitiske mål for andelen af unge der gennemfører en 5

47 kompetencegivende og en videregående uddannelse. Hvordan er de unges beskæftigelse? At den samlede beskæftigelse for de årige er på 1484 hvilket er uændret siden 2009 (1481). I 2010 var en mindre nedgang til 1378 og i 2011 til At en relativ stor andel (ca. 40 pct.) af de unge er beskæftigede i ufaglærte job. At beskæftigelsesmønstret for unge i Lejre har ændret sig således at nogle af de traditionelle jobområder for unge har mistet terræn (fx landbrug, bygge og anlæg og offentlig virksomhed), mens andre inden for serviceområdet har vundet terræn. At erhvervsfrekvensen har været faldende for alle aldersgrupper af unge siden Faldet har været størst for de årige (12 procentpoint) og for de årige (13,7 procentpoint). Den følgende analyse består derfor af tre dele: En statistisk kortlægning af de årige kontanthjælpsmodtagere i Lejre. Kortlægningen bygger på data fra centrale registre i Danmarks Statistik, Jobindsats og Jobcenter Lejres oplysninger i WorkBase. En sagsgennemgang der omfatter jobklare unge årige. Sagsgennemgangen henter oplysninger fra WorkBase suppleret med oplysninger indhentet fra UU Roskilde-Lejre. Sagsgennemgangen bygger på aktuelle åbne sager pr. april En sagsgennemgang der omfatter indsatsklare unge årige. Sagsgennemgangen henter oplysninger fra WorkBase suppleret med oplysninger indhentet fra Jobcenter Lejres sagsbehandlere og koordinatorer. Sagsgennemgangen bygger på aktuelle åbne sager pr. april Den første del er en statistisk kortlægning med tal fra Danmarks Statistiks Databank, Jobindsats.dk og Undervisningsministeriets database. 6

48 Hvad ved vi om de unge? En statistisk kortlægning I det følgende præsenteres en række tal for udviklingen i ledigheden for de årige i Lejre Kommune. Tallene bygger på tre kilder: Danmarks Statistiks Databank, hvor der hentes tal der beskriver udviklingen i ledigheden for de årige i Lejre og Roskilde. Statistikkerne bruges primært til at vise den tidsmæssige udvikling i ledigheden fra 2007 til Tallene bygger primært på gruppen af bruttoledige (ledige og aktiverede), opgøres på måneds- og årsniveau og som fuldtidsledige. [At de opgøres som fuldtidsledige betyder at opgørelser over antallet af ledige ikke kan sammenlignes direkte med opgørelser over personer, men alene med fuldtidspersoner i tabeller fra jobindsats.dk. Danmarks Statistik opererer med opgørelser af bruttoledige der omfatter forsikrede og ikke forsikrede, ledige og aktiverede ledige. Bruttoledige er derfor summen af alle ledige]. Jobindsats.dk, hvor der hentes tal for målgruppens størrelse og fordeling på en række variable som ydelsestyper, varighed, køn, alder, herkomst, matchgruppe, mv. Tallene er kvartals- eller årstal og opgøres primært som fuldtidspersoner. WorkBase, hvor der hentes oplysninger om den aktuelle gruppe af unge kontanthjælpsmodtagere med oplysninger om køn, alder, aktivering, matchgruppe, Sagsgennemgang af en gruppe af unge årige med personlige oplysninger der vedrører personlige forhold som: Joberfaringer, oplysninger om seneste afsluttede uddannelse, job og uddannelsesskift, uddannelsespålæg, tilmeldt uddannelse, uddannelses- og jobperspektiv, personlige kompetencer, kriminalitet (ren strafattest eller ej), økonomi og netværk, helbred/sundhed, psykiske lidelser (fx diagnoser, i behandling, terapi mv.), misbrugsproblemer eller lignende. (se analyserne af sagsgennemgangen for uddybende oplysninger om hvordan disse er grebet an). Tabeller og figurer, der bygger på data fra Danmarks Statistiks databank og Jobinedsats.dk, er opgjort som fuldtidspersoner, der angiver den samlede masse af ledighed, og ikke antallet af personer der har været ledige i forskellig grad fra 1 dag til 365 dag i løbet af et år. 7

49 Ledighed blandt unge i Lejre Ledigheden blandt det unge i Lejre omfatter årige ledige. Hovedfokus er på gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Unge på offentlig ydelse For at springe lige ud i det: Tabel 1: Antal personer og antal fuldtidspersoner fordelt på ydelsesgrupper årige Tabel 1 viser, at det samlede antal af unge (16-29 årige) på offentlig forsørgelse i Lejre i løbet af 2012 har været 849 personer eller 324 fuldtidspersoner. Heraf har 330 eller 152 fuldtidspersoner været på kontanthjælp. Kilde: Jobindsats.dk. Egne beregninger. Lejre kommune havde i personer i forrevalidering hvilket er betydelig flere end i Roskilde. Figur 1: Unge ledige fordelt efter ydelse. Fuldtidsledige. Område En sammenligning mellem Lejre og Roskilde i figur 1 viser at andelen af forsikrede ledige i Roskilde er større (23,9 pct.) end i Lejre (18,5 pct.). Den viser også at lejre har en mindre andel på kontanthjælp (46,9 pct.), men samtidig en betydelig større andel af unge der er på førtidspension. I lejre er 51 fuldtidspersoner eller 15,7 pct. af de unge på offentlig ydelse på førtidspension mod 9,3 pct. i Roskilde. At andelen af unge på førtidspension i Lejre er relativ høj kan skyldes, at der i Lejre Kommune er en række bosteder mv., hvor unge førtidspensionister, også fra andre kommuner, er placeret, og dermed bopælsmæssigt tæller som Lejre borgere. Eksempler herpå er Himmelev Behandlingshjem, Søholm og Bramsnæsvig ungeafdeling. Tabel 1 og figur 1 peger på at Lejre Kommune har en arbejdsmarkedspolitisk udfordring i at reducere antallet af førtidspensionister især blandt de unge kvinder og generelt at styrke indsatsen for de unge på offentlige kommunale ydelser, herunder især unge på kontanthjælp. I det følgende gives en mere generel statistisk beskrivelse af udviklingen i ledigheden for gruppen af unge årige i Lejre og Roskilde. Beskrivelsen bygger primært på oplysninger fra Danmarks Statistiks Databank og fra Jobindsats.dk. Tallene fra de to kilder er ikke umiddelbart sammenlignelige. 8

50 Ledighed blandt kontanthjælpsmodtagere Gruppen af bruttoledige består af aktiverede og ikke aktiverede ledige. Figur 2: Unge (16-29 år) bruttoledige. Område og kvartaler. (Indeks: 2007K1=100). Figur 2 viser udviklingen i antallet af bruttoledige siden 1. kvartal Udviklingen viser sig meget parallel i de tre områder frem til og med 1. kvartal Herefter synes udviklingen at være mere gunstig for unge i Lejre, der siden 2009 har haft en mindre stigningstakt end i Landsdel Østsjælland og Roskilde. Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. Figur 3: Unge (16-29 år) bruttoledige og kontanthjælpsmodtagere i Lejre. Indeks. Bruttoledige i Danmarks Statistiks Databank omfatter her både forsikrede og kontanthjælpsmodtagere, ledige som aktiverede. Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. Figur 3 viser at der i perioden 2008 til 2010 er sket en voldsom kontinuert vækst i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre, og at der ikke i den periode ikke har været en traditionel sæsonvariation i ledigheden for målgruppen. Denne udvikling viser sig igen fra 2010 og frem. I den efterfølgende periode har ledigheden holdt sig på et relativt højt niveau med et mindre fald, der mest kommer kontanthjælpsmodtagere til gode. 9

51 Figur 4: Unge kontanthjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper. Fuldtidsledige. Indeks. Udviklingen for de enkelte aldersgrupper i lejre synes at følge samme mønster med de største udsving især siden for aldersgruppen årige. Figur 5. Unge (16-29 år) kontanthælpsmodtagere. Fuldtidsledige.. Indeks (jan 2007=100). Udviklingen i ledighed for årige mænd og kvinder er illustreret i Figur 5. Figur 5 viser at der er en vis tidsmæssig forskydning i unge mænd og kvinders ledighed. De mandlige kontanthjælpsmodtagere har haft en kraftig stigning fra , mens kvindernes kraftige stigning først begyndte året efter. Faldet i ledighed har siden 2010 været kraftigst for kvinder og siden begyndelsen af 2011 har den været stagnerende. Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. Figur 6: Unge (16-29 år) kontanthjælpsmodtagere. Fuldtidsledige. Område. Indeks (jan 2007 = 100). Sammenligner vi udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i Lejre med Roskilde og Østsjælland ses af Figur 6 at Lejre har haft et kraftigt fald i antallet af unge ledige kontanthjælpsmodtagere siden 2010, en udvikling der er markant anderledes end i de to øvrige områder. Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. 10

52 Varighed på kontanthjælp En af de afgørende faktorer for at unge kontanthjælpsmodtagere ikke hænger fast i beskæftigelsessystemet er hvor længe de er på kontanthjælp. Varigheden belyses bedst fra enten Jobindsats.dk eller fra Jobcentrets egen database. Her belyses antal kontanthjælpsmodtagere og varighed på kontanthjælp med oplysninger fra Jobindsats.dk. med tal fra Tabel 2: Unge kontanthjælpsmodtagere. Fuldtidspersoner Lejre Roskilde Tabel 2 viser at fordelingen af unge Aldersgruppe Antal Procent Antal Procent kontanthjælpsmodtagere på Unge kontanthjælpsmodtagere antal fuldtidspersoner aldersgrupper i Lejre og Roskilde er stort år pct pct. set ens. Dog er der en lille år pct pct. overrepræsentation af de årige i år pct pct. Lejre. Det er fra denne gruppe at årige i alt pct pct. tilgangen til offentlig forsørgelse Kilde: Jobindsats.dk kommer. Tabel 3: Unge kontanthjælpsmodtagere. Fuldtidspersoner. Gennemsnitlig varighed Lejre Roskilde Tabel 3 viser at den gennemsnitlige Aldersgruppe Antal personer Antal uger Antal personer Antal uger varighed på kontanthjælp for år er 28 uger eller mere end et halvt år. I Gennemsnitlig varighed antal uger Roskilde er den gennemsnitlige varighed år 34 19, ,5 højere. De årige har den laveste år 67 23, ,5 gennemsnitlige varighed og de år 51 29, ,8 årig kontanthjælpsmodtager mere end år , ,8 10 uger eller to måneder mere end Kilde: Jobindsats.dk de årige. Tabel 4: Unge kontanthjælpsmodtagere. Fuldtidspersoner. Tid på kontanthjælp. Lejre Roskilde Aldersgruppe Antal Procent Antal Procent Tid på kontanthjælp under 30 år Under 3 mdr pct pct måneder pct pct. Over 12 mdr pct pct årige i alt pct pct. Kilde: Jobindsats.dk Tabel 4 viser at 95 eller 62 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har en samlet ledighed på mere end 12 måneder. De unge kontanthjælpsmodtagere i Lejre og Roskilde fordeler sig stort set ens på den samlede tid på kontanthjælp. Med 95 (fuldtidspersoner) på mere end 12 måneder på kontanthjælp kan en gruppe af unge i Lejre være i risiko for marginalisering eller for at være på kanten af arbejdsmarkedet. Dette kan illustreres af følgende oversigt over unge på kanten. 11

53 Tabel 5: Kontanthjælpsmodtagere på kanten. Antal. Fordelt på varighed At være på kanten vil sige at have modtaget overførselsindkomst i mindst 80 pct. af tiden i minimum 3 på hinanden følgende år. Varigheden er opgjort som antallet af sammenhængende år, personerne har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 pct. af tiden. Tabel 5 viser at et relativt stort antal af unge årige - 48 heraf 39 kvinder i 2012 havde været på offentlig hjælp i mere end tre år. Af disse havde 25 unge været på offentlig støtte i 4 år eller mere. Kilde: Jobindsats.dk Figur 7: Udviklingen i langtidsledigheden for unge årige (Juli 2012 til juli 2013) Ser vi på udviklingen i langtidsledigheden for unge årige ledige dagpengemodtagere og gruppen af unge jobklare har Lejre det seneste år haft et fald i langtidsledigheden på 67 pct. Lejre kommune er den kommune i Øst Danmark der har haft det største fald i langtidsledigheden for denne gruppe af unge Figur 8: Udviklingen i ledighed for unge jobklare og dagpengemodtagere. Seneste rullende år. Sammenlignes unge årige jobklare med kontanthjælpsmodtagere viser udviklingen i det seneste år at de unge kontanthjælpsmodtagere har haft et større fald i ledigheden end de unge kontanthjælpsmodtagere. I Lejre har faldet i ledigheden for de unge jobklare været næsten lige så stort som blandt de forsikrede og markant større end i nabokommunerne. De statistiske oplysninger viser: 12

54 At hver femte (22 pct.) kontanthjælpsmodtager er i aldersgruppen år. At den gennemsnitlige varighed af kontanthjælp er mere end et halvt år (28 uger), og at de årige har en gennemsnitlig varighed på næste 30 uger. At 62 pct. af de årige har været på kontanthjælp i mere den 12 måneder. At 48 unge der modtager offentlig ydelse, befinder sig på kanten med mere end 3 års ledighed, og som er i risiko for at have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. De seneste tal for udviklingen i langtidsledigheden viser at Lejre er den kommune i Øst Danmark der har haft det største fald i langtidsledigheden for denne gruppe af unge. De seneste tal for ledigheden for de unge jobklare viser at faldet i ledighed har været næsten lige så stort som faldet blandt de forsikrede og markant større end i nabokommunerne. 13

55 Aktiveringsindsatsen over for de unge giver den beskæftigelse? Tabel 6: Kontanthjælp. Antal aktiverede, gnsn. varighed og fuldtidsaktiverede Antallet af kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) der er aktiveret i et år i Lejre er mere end fordoblet siden Samtidig er den gennemsnitlige varighed af aktiveringen reduceret væsentligt for de årige nærmest halveret. Den gennemsnitlige varighed i antallet af uger var i 2012 næsten ens for alle tre grupper af unge i Lejre. I Roskilde er den gennemsnitlige varighed i aktivering markant større end i Lejre. Kilde: Jobindsats.dk Tabel 7: Andel i beskæftigelse efter aktivering. (3 kvartal 2007 og 3. kvartal 2011). Tabel 7 viser at næsten hver tredje (32 pct.) af alle kontanthjælpsmodtagere er i beskæftigelse 12 måneder efter endt aktivering. 48 pct. af de årige og kun 7,7 pct. af de årige. For den sidste aldersgruppe er det en markant mindre andel end i Roskilde. Kilde: jobindsats.dk Andelen af unge der 12 måneder efter endt aktivering er i beskæftigelse har i Lejre været stigende siden 2007, mens den har været faldende i Roskilde. Tabel 8: Kontanthjælpsmodtagere efter selvforsørgelsesgrad, antal afsluttede aktiveringsforløb, aldersgrupper og område. Tabel 8 viser selvforsørgelsesgraden 6 måneder efter endt aktivering for unge i 2010 og Tabellen viser at selvforsørgelsesgraden for de helt unge årige er høj, hvilket formentlig skyldes overgang til fx SU. Selvforsørgelsesgraden er især mindre for gruppen af årige kvinder, hvor kun ca. 9 pct. er selvforsørgere. De absolutte tal for aktiveringsforløb er små og procenttal derfor taknemmelige. Kilde: Jobindsats.dk. 14

56 De unges beskæftigelse Den arbejdsmarkedspolitiske kontekst for beskæftigelsesindsatsen i Lejre er bl.a. beskrevet i et notat fra Beskæftigelsesregionen: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 (omfattende Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns). I det følgende gengives en oversigt fra notatet, der kort sammenfatter arbejdsmarkedssituationen i de tre områder. Oversigt befolkning, beskæftigelse, ledighed og arbejdsstilling Tabel 9: Befolkning, arbejdsstyrke (2011), beskæftigelse (2011) og ledighed (december 2012) blandt årige. Lejre Roskilde Østdanmark Tabel 9 viser at Lejre har en erhvervsfrekvens Befolkning ( på 81 pct., en beskæftigelsesfrekvens på 79 år), antal Arbejdsstyrke, pct. den laveste ledighedsprocent og en andel offentligt forsørgede der siger at ca. hver antal 7 ende borger er offentlig forsørget. Erhvervsfrekvens 81 pct. 76 pct. 74 pct. Beskæftigelse, Hertil kommer at Lejre har en stagnerende antal befolkning med en meget lille nettotilflytning Beskæftigelsesfrekvens på 103 i Der kan være god grund til at 79 pct. 74 pct. 71 pct. (37 personer i 2012), og en nettoindvandring Ledighed følge disse bevægeler mhp. om de kan forøge Ledighedsprocent 3,8 pct. 4,6 pct. 6,5 pct. antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere i Offentligt kommunen. forsørgede, antal Offentligt forsørgede andel af årige 14,5 pct. 14,3 pct. 17,2 pct. Kilde: Beskæftigelsesregionens notat: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 (omfattende Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns). Figur 9: årige efter socioøkonomiske status efter område, tid og aldersgruppe Det mest interessante i figur 9 er, at der blandt de årige er ca. 41 pct. der kan betegnes som ufaglærte forstået som summen af de to grupper andre lønmodtagere eller lønmodtagere uden nærmere angivelse. Samtidig er der en ca. 30 pct. der er faglærte svarende til gruppen på grundniveau. Lejre har en større andel ufaglærte og en mindre andel faglærte end Roskilde, der samtidig en væsentlig større andel af lønmodtagere på de højeste niveauer. Endelig er det værd at bemærke at en relativ stor andel af de unge svarende til 41 pct. - er uden for arbejdsstyrken i Lejre og Roskilde. Dette afspejler formentlig, at de unge er i gang med en uddannelse! Kilde: RAS Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. 15

57 De unges beskæftigelse Ser vi på de unges beskæftigelse i Lejre kommune har den siden 2009 været stort set uændret. Den samlede beskæftigelse for de årige var i 2012 på 1484, hvilket er uændret siden 2009 (1481). I 2010 var en mindre nedgang i antallet af beskæftigede unge til 1378 og i 2011 til Tabel 10: Unge beskæftigede i Lejre fordelt efter branche. År. Absolutte tal og procentandele. Der har været en reduktion inden for følgende brancheområder der har en vis vægt i de unges beskæftigelse. Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Sociale institutioner Undervisning Men en stigning inden for Handel Hotel og restauration Transportmiddelindustri Service (rejsebureauer, rengøring og anden operationel service) Figur 10: Erhvervsfrekvens for unge i Lejre Erhvervsfrekvensen er et udtryk for hvor stor en andel af befolkningen i en given aldersgruppe der er i arbejdsstyrken, dvs. i beskæftigelse eller ledige. Erhvervsfrekvensen for alle aldersgrupper af unge i Lejre har været faldende siden For den samlede befolkning har erhvervsfrekvensen kun været let faldende. Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger 16

58 Figur 11: Erhvervsfrekevensen for alle fordelt på områder Erhvervsfrekvensen i Lejre har været faldende fra 2009 til 2012 Sammenligner vi erhvervsfrekvenserne for alle i de tre områder viser det sig at Lejre har de markant højeste erhvervsfrekvenser. (andelen af befolkningen der er enten i beskæftigelse eller ledig). Kilde: Danmarks Statistiks Databank.Egne beregninger. Den arbejdsmarkeds unge i Lejre Dette gælder også for beskæftigelsesfrekvenserne (andelen af befolkningen der er i beskæftigelse). At den samlede beskæftigelse for de årige er på 1484 hvilket er uændret siden 2009 (1481). I 2010 var en mindre nedgang til 1378 og i 2011 til At en relativ stor andel (ca. 41 pct.) af de unge er beskæftigede i ufaglærte job. At beskæftigelsesmønstret for unge i Lejre har ændret sig således at nogle jobområder for unge har mistet terræn (fx landbrug, bygge og anlæg og offentlig virksomhed), mens andre inden for serviceområdet har vundet terræn. At erhvervsfrekvensen har været faldende for alle aldersgrupper af unge siden Faldet har været størst for de årige (12 procentpoint) og for de årige (13,7 procentpoint), men at den samlede erhvervsfrekvens (alle aldersgrupper) samtidig er højere end i såvel Roskilde som landsdel Østsjælland. 17

59 De unges uddannelsesforhold Den aktuelle status for at opnå regeringens uddannelsespolitiske mål fremgår af nedenstående tabel. Tabel 11: Andel af en årgang der forventes at opnå et givet uddannelsesniveau Profilmodellen fremskriver hvorledes det vil gå elever der forlader en 9. klasse 25 år efter at de har afsluttet 9. klasse. Profilmodellen viser at Lejre halter lidt efter Roskilde i at leve op til måltallene. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. Figur 12: Unge årige fordelt på højeste fuldførte erhvervsuddannelse Figur 10 viser at Lejre har en relativ stor andel af unge (67,5 pct.), der har grundskolen som højeste fuldførte erhvervsuddannelse og sammenlignet med både Roskilde og hele Østsjælland en relativt mindre andel der har fuldført en erhvervs- eller videregående uddannelse. Disse tal kunne sammenholdt med profilmodellens tal - tyde på at Lejre har en større udfordring end Roskilde i at bringe de unge i uddannelse både en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistiks Databank. RAS Egne beregninger. Tabel 12: Befolkningen fordelt på højeste fuldførte erhvervsuddannelse. Absolutte tal. Procent. Tabel 12 viser de åriges fordeling på højeste fuldførte erhvervsuddannelse. Hvis Lejre skulle have en procentfordeling der svarer til Roskilde skulle Lejre have haft næsten dobbelt så mange (624) der havde gennemført en gymnasial uddannelse og Kilde: Danmarks Statistiks Databank. Egne beregninger. 18

60 Det nuværende uddannelsesmønster synes dog ikke at forhindre at unge i Lejre om 25 år næsten vil opfylde regeringens krav til de unges uddannelsesniveau: Tabel 13: Tilgang til uddannelse for unge i Roskilde og Lejre. Tilgangen til uddannelse har siden 2007 været faldende for unge mænd i alle tre aldersgrupper mens de unge kvinder har haft en stigende tilgang for både årige og årige. Roskilde har generelt haft en tilgang for både mænd og kvinder, med undtagelse af de åriges kvinder. Kilde: Undervisningsministeriets databank. 19

61 Sagsgennemgang af unge jobklare årige i Matchgruppe 1 Intro Denne delanalyse er gennemført i samarbejde med UU-Roskilde-Lejre og Jobcenter Lejre. Analysens data bygger på en sagsgennemgang af unge årige i Jobcenter Lejre. Nærværende analyse omfatter alene unge årige i Matchgruppe 1 der er visiteret til UU Roskilde-Lejre. Gruppen af unge årige i Matchgruppe 1 består i denne lille analyse af 35 unge. For hver ung er der gennemført en overordnet sagsgennemgang og for hver ung er der noteret supplerende oplysninger til de kontakt-, status- og baggrundsoplysninger som findes i UU Roskilde-Lejre. På baggrund af disse oplysninger og generelle erfaringsbaserede vurderinger foretaget af UU Roskilde-Lejre er der opstillet fire forskellige profiler som typisk findes blandt de unge. Hvem er de unge uddannelsesparate i Matchgruppe 1? Tilgangen til kontanthjælp blandt 18-årige kommer først og fremmest direkte fra folkeskolen. De kommer typisk uden erfaring med erhvervsrettet uddannelse og kendskab til arbejdsmarkedet ud over en evt. skolepraktik. Tilgangen kan også komme fra unge, der tidligt forlod folkeskolen, fik et ufaglært job, som er ophørt igen, fx på grund af at krisen først rammer de ufaglærte eller fordi de unge måske mangler nogle personlige kompetencer. Det er i hvert fald nogle af de begrundelser der nævnes i UU Roskilde-Lejre. Tilgangen til kontanthjælp kan derfor gå af forskellige stier og individuelle forløb. Her skal blot nævnes de to, der ud fra UU Roskilde-Lejres erfaringer er typiske: Et forløb der ser sådan ud: folkeskole/gymnasium ufaglært job ophørt uddannelsespålæg grundforløb afbrud p.gr.a. manglende praktikplads nyt grundforløb. Et andet forløb der ser sådan ud: folkeskole/gymnasium ufaglært job ophørt uddannelsespålæg grundforløb hovedforløb afbrud pga. personlige eller relationelle forhold i praktikken - kontanthjælp uddannelsespålæg -?? En detaljeret beskrivelse af disse forløb ville kræve forløbsdata, der kunne identificere de to forskellige forløb og omfanget af disse. Disse forløbsdata foreligger kun sporadisk. Der foreligger data, der kan beskrive elementer i et sådant forløb eller overgange i et forløb. Det er disse elementer der vil blive beskrevet for målgruppen på de 35 unge. Hvad siger erfaringerne? UU Roskilde-Lejre samler løbende oplysninger op om gruppen af unge. Således er det ikke første gang at der gennemføres en sagsgennemgang af unge fra et givent område. På baggrund af Roskilde-Lejres hidtidige erfaringer og konkrete kendskab til den aktuelle gruppe af Match 1 ere, har analysen opstillet fire grupper af unge hvoraf den ene gruppe kun omfatter en enkelt ung student. Det overordnede kriterium for at differentiere mellem grupperne har været antallet af uddannelsesafbrud og omvalg. Målgruppe 1: Unge kvinder på barsel. Gruppen omfatter gravide årige kvinder. De kan være spredte over hele aldersintervallet, men aktuelt er alle over 20 år. Målgruppen består i denne analyse af 9 unge 20

62 kvinder hvoraf 5 har bopæl i postnummer 4070 Kirke Hyllinge. Målgruppen kan være kendetegnet ved flere bopælsskift. Målgruppe 2: Den aktivt søgende gruppe af unge der har 1-2 uddannelsesafbrud på grundforløb. Den unge kan være ramt af manglende praktikpladser, foretage omvalg pga. nyt afklaret mål, fx hjulpet af en virksomhedspraktik, foretage midlertidigt omvalg til nyt grundforløb for at vente på en praktikplads, have problemer med læse-, skrive- og regnefærdigheder og supplerer med VUC. Målgruppen forventes generelt at udgøre 50 pct. af alle unge i Matchgruppe 1. Målgruppe 3: Den lettere opgivende gruppe af unge, der har 3 eller flere afbrud på forskellige typer af uddannelser og grundforløb. Den unge kan være kommunependler med mange flytninger, have sociale og psykiske problemer (jf. analysen af unge i Matchgruppe 2 og 3), have familiære forhold hvor forældrene kan have sociale og psykiske problemer (jf. analysen af unge i Matchgruppe 2 og 3), være ramt af misbrug (jf. analysen af unge i Matchgruppe 2 og 3), have dårlige skoleerfaringer. Målgruppen forventes generelt at udgøre ca. 40 pct. af alle unge i Matchgruppe 1. Målgruppe 4: Studenter der venter på studiestart. Den sidste gruppe vurderes af UU Roskilde-Lejre at udgøre ca pct.. Gruppen består typisk af studenter der venter på studiestart, og derfor kan finde aktivering meningsløs. Gruppen består ofte af studenter med lave eksamensgennemsnit. Meningsfuld aktivering er for nogen i denne gruppe GSK. Denne gruppe består kun af en enkelt ung og det giver derfor ikke giver mening at beskrive denne gruppe i denne analyse. Analysens data På baggrund af oplysninger fra UU er dannet et datasæt der udover baggrundsoplysninger indeholder oplysninger om: Status/fritagelse (herunder barsel) Uddannelsespålæg Senest afsluttede uddannelse Antallet af afbrudte uddannelsesforløb Tilmeldt uddannelse Joberfaring og Jobtype Flyttemønster 21

63 UU Roskilde-Lejres vurdering af et næste skridt for den unge. For hver af de fire målgrupper er knyttet en række af de nævnte supplerende oplysninger Målgruppe Baggrundsoplysninger Supplerende oplysninger Målgruppe 1: Unge kvinder på barsel Postnummer Fritagelse Flyttemønster Joberfaringer Senest afsluttede uddannelse Målgruppe 2: aktivt søgende unge Målgruppe 3: den lettere opgivende gruppe af unge Postnummer Uddannelsespålæg Postnummer Uddannelsespålæg 1-2 afbrud Joberfaringer Flyttemønster Senest afsluttede uddannelse 3 eller flere afbrud Joberfaringer Flyttemønster Senest afsluttede uddannelse Målgruppe 4: studenter der Denne målgruppe omfatter kun 1 ung, og det giver derfor ikke mening venter på studiestart at beskrive denne gruppe nærmere. Indholdet i analysen omfatter følgende afsnit: 1. Generel beskrivelse ud fra baggrundsoplysninger af de unge årige i Matchgruppe Målgruppe 1: Unge kvinder på barsel. 3. Målgruppe 2: den aktivt søgende gruppe af unge. 4. Målgruppe 3: Den lettere opgivende gruppe af unge. 5. Fokuspunkter for indsatsen med de unge i Matchgruppe 1 22

64 Generel beskrivelse ud fra baggrundsoplysninger af de unge jobklare årige i Matchgruppe 1. Tabel 1: Unge jobklare i Matchgruppe 1 fordelt efter alder og køn Aldersgrupper Kvinder Mænd I alt 0-17 år år I alt Tabel 2: Unge jobklare fordelt efter status og køn Status Kvinder Mænd I alt AktivtTilbud placering Friholdt JobOrdre placering Passiv Hovedtotal Tabel 3: Unge jobklarefordelt på postnumre og køn Postnumre Kvinder Mænd I alt 4000 Roskilde Kirke Såby Kirke Hyllinge 4320 Lejre Hvalsø I alt Den samlede gruppe omfattede 36 unge heraf 1 i aldersintervallet 0-17 år. Vedkommende er ikke medtaget i det følgende. Analysens data omfatter alene de 35 unge mellem år. 10 unge er friholdt og 8 har status af at være passive. 17 er placeret i et aktivt tilbud i form af uddannelse eller jobordre. Halvdelen af gruppen af unge er umiddelbart uden igangværende aktivering, hvilket delvist må tilskrives at de venter på en samtale eller et tilbud (det fremgår af vejlederens kommentarer til den enkelte). Gruppen af friholdte er dog et særligt problem og består primært af unge kvinder. Det er ofte antaget at unge i yderområderne, bl.a. på grund af lang pendlerafstand til skoler og uddannelsesinstitutioner kan være udsatte. Ser vi på hvordan de unge fordeler sig på postnumre i Lejre Kommune, viser der sig en vis spredning af de unge på postnumre, med en ophobning af unge fra Kirke Hyllinge. 23

65 Tabel 4: Unge jobklare fordelt efter køn, jobtype og joberfaring Joberfaring /jobtype Uoplyst Ja nej I alt Kvinder i alt Deltidsarbejde 3 3 Fuldtidsarbejde 6 6 Ingen Virksomhedspraktik Mænd i alt Fuldtidsarbejde 2 2 Ingen Mangler 1 1 Virksomhedspraktik I alt Tabel 5: Unge jobklare fordelt efter status, køn og uddannelsespålæg Tilbud/pålæg Kvinder Mænd I alt AktivtTilbud Placering Ja Nej 1 1 Friholdt Ja 1 1 Nej 9 9 JobOrdre placering Ja Nej 1 1 Passiv Ja 2 2 Nej I alt Tabel 6: Unge fordelt efter senest afsluttede uddannelse og køn Senest afsluttet Uddannelse Kvinder Mænd I alt 10 klasse klasse AVU 1 1 Grundløb Gymnasial udd. 1 1 Hovedforløb HTX 2 2 Specialskole 1 1 I alt Erfaringer fra praktik og arbejde er vigtige pejlemærker for om den unge er uddannelses- og jobparat. Tabel 4 viser at 15 ud af de 35 unge har tidligere joberfaring, de 8 i form af fuldtidsarbejde. Det er først og fremmest de unge kvinder der har deltaget i fuldtidsarbejde. Det er værd at bemærke det store antal af unge mænd der ikke har nogen joberfaring. Det er dog den største gruppe 19 - af de unge, der er uden tidligere joberfaring. Halvdelen (18) af de unge har fået et pålæg og den anden halvdel har ikke. Heraf er der dobbelt så mange unge mænd som kvinder, der har fået et pålæg. Uddannelsespålægget til de unge mænd følger også af at de unge mænd har mindst joberfaring. Generelt følger uddannelsespålægget umiddelbart en placering i et AktivtTilbud eller en jobordreplacering. Stien fra et aktivt tilbud til uddannelse er derfor banet, især for de unge kvinder. 10 ud af 13 kvinder der ikke har fået et pålæg, er friholdt fra aktivering. Af de 10 friholdte er 9 unge kvinder friholdt pga. barsel. Alle unge i Matchgruppe 1 har afsluttet en uddannelse. For 11 er det alene folkeskole, mens 24 (68,5 pct.) har deltaget i og afsluttet en uddannelse ud over folkeskolen. 19 unge (54 pct.) har fået erfaringer med en erhvervsrettet uddannelse, heraf har 14 afsluttet et grundforløb og 5 har afsluttet et hovedforløb. Unge i Matchgruppe 1 er derfor generelt orienteret mod og har erfaring med uddannelse. 24

66 Tabel 7: Unge i Matchgruppe 1 fordelt efter uddannelse, pålæg og køn Pålæg og sidst afsluttet uddannelse Kvinder Mænd I alt ja klasse klasse 3 3 Grundløb Gymnasial 1 1 HTX 1 1 Specialskole 1 1 nej klasse klasse 1 1 AVU 1 1 Grundløb 6 6 Hovedforløb HTX 1 1 Hovedtotal Tabel 8: Unge tilmeldt en uddannelse fordelt på køn Tilmeldt Kvinder Mænd I alt uddannelse Friholdt Ingen oplysning 1 1 Ja Nej Hovedtotal Det er som nævnt først og fremmest de unge mænd, der har fået et pålæg. Denne overvægt skyldes primært at en stor del af de unge kvinder er på barsel. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem hvilken uddannelse den unge sidst har afsluttet og om den unge får et pålæg eller ej. Fx får hver anden ung der har afsluttet et grundforløb et påbud. Når 18 unge har fået et uddannelsespålæg er det interessant at se hvor mange unge der er tilmeldt en uddannelse. Af de 35 unge er 13 (37 pct.) tilmeldt en uddannelse. Fordelt på de to køn er kun halvdelen af de unge mænd der har fået et pålæg tilmeldt en uddannelse, mens en flere end de 6 kvinder der har fået et pålæg, er tilmeldt en uddannelse! 6 unge der har været i praktik har ikke tilmeldt sig en uddannelse. Tabel 9: Unges valg af uddannelse fordelt på køn Tilmeldt uddannelse Kvinder Mænd I alt Gastronom 1 1 HF og HG 4 4 Serviceøkonom 1 1 Skiltemaler 1 1 SoSu og pædagog I alt De valgte uddannelser er primært erhvervsrettede uddannelser, flest (6) har rettet interessen mod social og sundhedsområdet. Et spørgsmål kunne være om der kan spores en sammenhæng mellem valg af uddannelse og forudgående aktivering. Nedenstående tabel viser denne sammenhæng. 25

67 Tabel 10: Unge i Match 1 fordelt efter køn, aktivitet og tilmeldt uddannelse Tilmeldt uddannelse og aktivitet Gastronom HF Pædagog Serviceøkonom Skiltemaler SoSu I alt Kvinder Butiksmedhjælper 1 1 Jobklub 2 2 Karrierefinder 1 1 Pædagogmedhjælper 1 1 SOSU praktik 1 1 Mænd Jobklub 1 1 Køkkenmedhjælper 1 1 Pædagogmedhjælper 2 2 Specialarbejder, vvs 1 1 I alt unge er registreret med oplysninger om aktivitet og tilmeldt uddannelse. Tallene er meget små, men der kunne være konturer af følgende billede: En ung kvinde vælger en HF uddannelse som sti ind til en videre uddannelse (fx pædagog) En ung der har deltaget i en praktik foretager et valg af uddannelse. En ung der har været i praktik som pædagogmedhjælper eller i en SoSu-praktik kan vælge en pædagog eller SoSu-uddannelse. En ung der har været i praktik som køkkenmedhjælper kan vælge en uddannelse som gastronom. Opsamlende Halvdelen af gruppen af unge er umiddelbart uden igangværende aktivering. Der er en relativt stor gruppe på 9 unge kvinder på barsel. Der er en vis spredning af de unge på postnumre, med en ophobning af unge fra Kirke Hyllinge. Generelt følger uddannelsespålægget umiddelbart en placering i et AktivtTilbud eller en jobordreplacering. Stien fra et aktivt tilbud til uddannelse er derfor banet, især for de unge kvinder. 26

68 Unge der får et pålæg er ikke nødvendigvis også tilmeldt en uddannelse. 27

69 Målgruppe 1: De unge kvinder på barsel I det følgende beskriver vi målgruppen på 9 unge kvinder på barsel. Det kan være en hypotese at de unge kvinder vælger en graviditet fordi det giver identitet i en tid hvor det kan være vanskeligt at finde den rigtige uddannelse eller fremtidige job. Det kan vores data ikke sige noget om. En anden hypotese kan være at de unge kvinder mangler ressourcer til at begå sig i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Tabel 11: Unge kvinder på barsel Friholdte Kvinder Mænd I alt Barsel 9 9 Omfattet af særlig 1 1 uddannelsesydelse Passiv Hovedtotal Af de 18 unge med status som friholdte eller passiv er 11 kvinder. Af disse er 9 friholdt på grund af barsel. Ingen af de 11 friholdte unge kvinder har fået et uddannelsespåbud (Jf. tabel 6). Tabel 12: Unge kvinder på barsel fordelt efter postnummer Unge kvinder Postnummer på barsel 4000 Roskilde Kirke Såby Kirke Hyllinge Hvalsø 1 I alt 9 Tabel 13: Unge kvinder på barsel fordelt på senest afsluttede uddannelse Seneste Antal unge afsluttede kvinder på uddannelse barsel 10 klasse 3 AVU 1 Grundløb 5 I alt 9 Af disse 9 har 5 af de unge kvinder bopæl i Kirke Hyllinge. 5 af dem har flyttet rundt og er tilflytter i Lejre. De 9 kvinder på barsel har alle en grunduddannelse på 10 klasse eller et grundforløb. De er således ikke uddannelsesfremmede. De har naturligvis ikke fået et pålæg og er ikke tilmeldt en uddannelse. 6 af de unge kvinder har afbrudt en uddannelse 1 gang og to af disse har afbrudt både 2 og 3 uddannelser. For disse er det det især afbrudte grundforløb de har i bagagen. 28

70 Tabel 14: Unge kvinder på barsel fordelt efter jobtype og erfaring Joberfaring og jobtype Kvinder på barsel Har erfaring 5 -Deltidsarbejde 3 -Fuldtidsarbejde 2 Har ikke joberfaring 3 I alt 8 De har alle uddannelseserfaringer, de fleste også efter folkeskolens afslutning, og 5 af dem har tillige joberfaringer med fuldtids- eller deltidsarbejde. Umiddelbart en gruppe med erfaringer med uddannelse- og arbejdsmarked og derfor også en gruppe der synes at have forudsætninger for senere at komme i uddannelse og job. De unge kvinder på barsel er både hvad angår uddannelse og joberfaringer stærke. Der er ikke belæg for at slutte at de unge kvinder skulle savne ressourcer til at begå sig i en uddannelsesmæssig sammenhæng. 29

71 Målgruppe 2: Gruppen af aktivt søgende Tabel 15: Unge jobklare der har afbrudt 1 uddannelse fordelt på køn og afbrudt uddannelse Afbrudt uddannelse Kvinder Mænd I alt Grundforløb Gymnasial 2 2 HF 1 1 Hovedforløb I alt Tabel 16: Unge jobklare der har afbrudt en uddannelse fordelt efter sidst afsluttede uddannelse og køn Sidst afsluttet uddannelse Kvinder Mænd I alt 10 klasse klasse Grundløb Hovedforløb I alt Tabel 17: Unge jobklare der har afbrudt 1 uddannelse fordelt på joberfaring og køn Afbrudt uddannelse og joberfaring Kvinder Mænd I alt Grundforløb Deltidsarbejde 1 1 Fuldtidsarbejde 1 1 Ingen Virksomhedspraktik 2 2 Gymnasial 2 2 Fuldtidsarbejde 2 2 HF 1 1 Ingen 1 1 Hovedforløb Ingen 2 2 Virksomhedspraktik 1 1 I alt Der er i alt årige unge der har afbrudt mindst en uddannelse. 14 unge har kun afbrudt 1 uddannelse, 2 har afbrudt 2 uddannelser og 9 har afbrudt 3 uddannelser. I det følgende beskriver vi disse grupper af unge nærmere. Beskrivelsen af målgruppe 2 omfatter også unge i målgruppe 3, da det ikke har været muligt at isolere målgruppen der alene har afbrudt 1 uddannelse. Alle unge der har afbrudt en uddannelse har afsluttet en tidligere uddannelse. Halvdelen 7 - ud af de 14 er uden joberfaring. Den anden halvdel af de unge har tidligere joberfaring, heraf har 3 unge deltaget i virksomhedspraktik. 30

72 Tabel 18: Unge jobklare med en afbrudt uddannelse fordelt efter postnummer og køn Postnummer Kvinder Mænd I alt 4000 Roskilde Kirke Såby Kirke Hyllinge Lejre Hvalsø I alt Tabel 19: Unge jobklare med en afbrudt uddannelse fordelt efter pålæg og køn Pålæg og afbrudt uddannelse Kvinder Mænd I alt Pålæg Grundforløb 4 4 Gymnasial 1 1 Hovedforløb Ikke pålæg Grundforløb 4 4 Gymnasial 1 1 HF 1 1 Hovedforløb 1 1 I alt Tabel 20: Unge jobklare der har afsluttet en uddannelse fordelt efter flytning og køn Flytning og afbrudt uddannelse Kvinder Mænd I alt Flytning Grundforløb Ingen flytning Grundforløb Gymnasial 2 2 HF 1 1 Hovedforløb I alt Målgruppen fordeler sig nogenlunde jævnt på postnumre i Lejre, men med en lille overvægt i Kirke Hyllinge. Halvdelen 7- af de 14 unge har fået et uddannelsespålæg. Pålægget gælder unge uanset hvilken uddannelse de har afbrudt. Pålægget omfatter flest unge mænd der har afbrudt et grundforløb. Det er værd at bemærke at 4 af de 6 kvinder der ikke har fået et pålæg, men har afbrudt et grundforløb ikke har fået et pålæg. Dette sidste hænger sammen med at disse 4 unge kvinder er på barsel. Af de 14 unge der har et uafsluttet uddannelsesforløb bag sig, har 7 fået et pålæg og heraf er 3 tilmeldt et uddannelsesforløb. 3 ud af de 14 unge med en afbrudt uddannelse et grundforløb - har en flytning bag sig. Denne målgruppe er derfor kun i begrænset omfang berørt af flyttemønstre eller pendling mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner. Målgruppe 1 med de aktivt søgende unge er karakteriseret ved: 4 af de unge kvinder er fritaget pga. barsel 7 har fået et uddannelsespålæg hvoraf mændene udgør de 10 3 er tilmeldt en uddannelse 3 har flyttet 7 har tidligere joberfaring 31

73 Gruppen af unge med en afbrudt uddannelse har generelt ikke umiddelbart særlige karakteristika der kan anses for hæmmende for deres uddannelses- og jobparathed. Dog er det også i denne målgruppe værd at være opmærksomme på gruppen af unge kvinder på barsel. Målgruppe 3: Gruppen af opgivende unge Gruppen af opgivende unge er unge der har afbrudt en uddannelse 2 eller 3 gange. Da der kun er 2 unge der har afbrudt en uddannelse 2 gange omfatter beskrivelsen her kun gruppen af unge der har afbrudt en uddannelse 3 gange. Her sammenfatter vi karakteristika for unge der har afbrudt 3 uddannelser. Tabel 21: Unge jobklare der har afbrudt 3 uddannelser fordelt på køn Afbrudt uddannelse og sidst afsluttet uddannelse Kvinder Mænd I alt Grundforløb klasse klasse 2 2 AVU 1 1 Grundforløb 3 3 Specialskole 1 1 Hovedforløb 1 1 Grundforløb 1 1 I alt Der er 9 unge der har afbrudt op til 3 uddannelsesforløb. Gruppen er karakteriseret ved: 4 af 5 unge kvinder der er fritaget på grund af barsel, sygdom eller deltagelse i anden aktivitet 8 unge har afbrudt grundforløb. 6 af disse unge har et uddannelsespålæg. 4 af dem er tilmeldt et grundforløb eller et hovedforløb. 6 af de unge er tilflyttere. 4 af dem har tidligere joberfaring mens 5 ikke har nogen joberfaring. 1 har afbrudt en skolepraktik, to andre er i gang med en virksomhedspraktik 32

74 Sagsgennemgang: Unge indsatsklare årige i Matchgruppe 2 og 3 Denne delanalyse af de unge årige i Lejre omfatter unge i Matchgruppe 2 og 3. Det er den gruppe der med den nye kontanthjælpsreform for en stor vil blive betegnet som aktivitetsklare. Det vil også være en gruppe, der vil blive omfattet af den nye særlige uddannelsesrettede indsats for unge under 30 år. Det fremtidige perspektiv for gruppen er primært uddannelse og derfor vil denne analyse også have fokus på det der kan fremme og hæmme mulighederne for at komme i uddannelse. Gruppen af unge vil i høj grad overgå fra kontanthjælp til uddannelseshjælp, og vil være en væsentlig del af målgruppen for uddannelsespålæg, der med den nye reform af kontanthjælpssystemet vil omfatte alle unge, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den fremtidige indsats vil indeholde en tidlig visitation (senest en uge efter at den unge har henvendt sig om hjælp), med henblik på at få uddannelsesparate unge til at søge og begynde en uddannelse. Unge med særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer vil blive visiteret som aktivitetsparat. Uddannelsespålægget udvides til fremover at gælde alle unge under 30 år, herunder også forsørgere. Analysens data Ungeanalysen bygger på en sagsgennemgang af unge årige i Matchgrupperne 2 og 3. Sagsgennemgangen er gennemført af Jobcenter Lejres medarbejdere. Der er gennemført interview med jobcentrets sagsbehandlere og koordinerende konsulenter ud fra en liste over relevante faktorer, der formodes at fremme eller hæmme de unges fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. De formodede forhold der kan fremme eller hæmme de unge, er udviklet med udgangspunkt i punkter fra ressourceprofilen og med afsæt i kendt viden om de hvem de unge er. Et udkast til sagsgennemgang har været drøftet på et møde med deltagelse af jobcentrets sagsbehandlere og koordinerende sagsbehandlere. Oplysninger fra interview er efterfølgende lagt ind i en database, der også rummer baggrundsoplysninger, kontaktoplysninger, Match-oplysninger mv. fra WorkBase. Det er oplysninger fra denne database der anvendes som grundlag for denne minianalyse af de unge årige i Lejre Kommune. Oplysningerne om de unge baserer sig på et udtræk af unge fra WorkBase fra den 19. juli 2013 og er et øjebliksbillede af bestanden af unge på dette tidspunkt. Sagsgennemgangen har opsamlet oplysninger om den enkelte unge som primært bygger både på oplysninger den enkelte unge selv har givet (fx ifm udarbejdelse af en ressourceprofil), og på sagsbehandlere og konsulenters professionelle vurdering af den enkelte unge. Det sidste gælder bl.a. spørgsmål, der er knyttet til at vurdere den enkelte unges ressourcer og evne til at mestre eget liv og egne valg mv. Listen over relevante faktorer er som nævnt udarbejdet på baggrund af allerede kendt viden fra tidligere analyser af gruppen af unge, uddannelses- og ungdomsforskning mv. (se litteraturliste) om hvilke forhold, der kan spille en rolle i de unges valg eller ikke valg af uddannelse- og job. Senest har Arbejderbevægelsens erhvervsråd den 23. august offentliggjort en større analyse af mulige styrke- og risikofaktorer for unge. Resultatet af analysen omfatter en længere liste over mulige styrke- og risikofaktorer og den peger på at en række faktorer skiller sig ud som særligt betydningsfulde, 33

75 især når de hober sig op for den enkelte unge. Faktorer af stor betydning er at blive mor i en ung alder, sociale sager og kriminalitet, forældrenes uddannelsesniveau mv. AE rådets analyse indeholder dog ikke forhold der kan gøre at den enkelte unge trods disse karakteristika alligevel kan gennemføre en uddannelse. I denne analyse inddrages disse faktorer i beskrivelsen af gruppen af unge. Det er dog analysens udgangspunkt at fokus må være på den enkelte unge. Resume Resultaterne af sagsgennemgangen af de unge årige i Matchgrupperne 2 og 3 kan sammenfattes i følgende fokuspunkter og profiler. De unge er generelt indsatsklare. Ved seneste Match var 10 midlertidigt passive. Af disse har de 7 en psykisk lidelse de enten er i behandling for eller afventer behandling for. Generelt set har flere end hver tredje ung (ca pct.) - stort set lige mange kvinder og mænd læse-, stave- og regneproblemer. 12 af de unge har en kendt anden nationalitet end dansk og af disse har de 8 manglende danskkundskaber. Alle unge er på kontanthjælp. Varigheden på kontanthjælp varierer. 17 af de unge blev første gang registreret før 2012, 45 kom til i 2012 og 16 er kommet til i af de unge har børn og er forsørgere. 12 er unge kvinder og 2 er unge mænd. Af disse har 11 unge kvinder hjemmeboende børn og 6 af dem er bosiddende i Kirke Hyllinge. 3 ud af 4 unge (75 pct.) har alene folkeskole eller ingen uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 13 af de unge kommer fra en familie med en svag familiær uddannelsesbaggrund, men kun enkelte kommer fra en familie med forældre der er på offentlig forsørgelse.. 18 af de unge er skilsmissebørn Profiler af unge afklaring af uddannelsesønske Ud fra analysens resultater er der dannet to forskellige profiler af unge. Profilerne er dannet ud fra en forudsætning om at alle unge skal have et uddannelsespålæg, der omfatter et arbejde med at afklare den enkelte unge ift. realistiske uddannelsesmuligheder for den enkelte. I dette afklaringsarbejde kan sagsbehandlere anvende det udviklede skema og resultaterne i denne sagsgennemgang som inspirationsgrundlag for at finde faktorer der kan fremme eller hæmme en afklaring. 34

76 Profil 1: Har et afklaret uddannelsesønske (23 af de unge): Den unge i profil 1 omfatter i alt 23 unge, heraf 7 kvinder og 16 mænd. Profil 1 er kendetegnet ved: På den ene side: Forhold der fremmer afklaring: Har haft en positiv udvikling (progression) i aktiveringsforløbet (23). Har udarbejdet en uddannelsesplan (21). Er motiveret og samarbejder (21). Har et godt netværk (20). Vurderes at være uddannelsesparat (17). Kommer fra en god familiebaggrund) (16). Har et afklaret jobønske (14). Vurderes at have gode personlige kompetencer (14) Har en OK økonomi og næsten ingen gæld (12). Kan deltage aktivt fritidsliv (11). På den anden side: Forhold der bremser afklaring: Kan se barrierer (15) Kan have læse-, skrive- staveproblemer (13) Kan have afbrudt en tidligere uddannelse (10) Profil 2: Har ikke et afklaret uddannelsesønske Den unge i profil 2 omfatter 56 unge, heraf 23 kvinder og 33 mænd. Profil 2 er kendetegnet ved: På den ene side: Forhold der kunne fremme en afklaring På den anden side: Forhold der bremser en afklaring Er i gang med behandlingsforløb Har netværk Har psykiske lidelser og er i gang med behandlingsforløb (36) Har en adfærd der udstråler manglende motivation, modvillighed og vægring mod aktivering Ser barrierer (41) Især de unge kvinder tvivler på egne evner og mangler selvtillid (37) Har tidligere afbrudt en uddannelse (32) Har læse-, stave-, skriveproblemer (25) Kriminalitet (8) For hver af de to grupper er der iværksat en række af næste skridt der kan fremme indsatsen mod at gøre de unge uddannelsesparate. Indsats for unge der er afklaret ift. uddannelse Indsats for unge der ikke er afklaret ift. uddannelse Næste skridt Afventer ny uddannelsesplan, EGU plan, praktikplads, samtaler, elevplads, praktik mv. Har plan for at påbegynde, HF, VUC, universitetsuddannelse, STU Næste skridt Afklaring af behandlingsplan Distriktspsykiatrien Afventer lægelig afklaring, helbredsmæssig afklaring Afventer samtaler 35

77 Flexjob Er i behandling i distriktspsykiatri, center for autisme, bosted, Roskildehjemmet, Sct. Hans, psykologisk testning, Ørnehøj Skabe forudsætninger ved at færdiggøre danskuddannelse, produktionsskole Henvises til Særlig Tilrettelagt Undervisning, fx Grennessminde Mentor, Viden Inspiration og Proceshjælp (VIP) til unge fx med fokus på IT Tæt samarbejde med UU og Cafa evt. Højskoleophold 36

78 Hvad ved vi om de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Lejre Kommune? Når vi talerom unge i denne analyse menes kontanthjælpsmodtagere i Matchgruppe 2 og 3 i aldersgruppen år. Ungegruppen omfatter 81 unge der var registreret som modtagere af kontanthjælp den 19. juli Tabel 1: Unge indsatsklare fordelt efter seneste Match og køn Seneste Match Kvinder Mænd I alt Indsatsklar Midlertidig passiv I alt Tabel 2: Unge indsatsklare fordelt efter nationalitet og køn Nationalitet Kvinder Mænd I alt Dansk Ikke valgt Irak, Iran, Syrien mv I alt Tabel 3: Unge indsatsklare fordelt efter sagstype og køn Sagstype Kvinder Mænd I alt Forrevalidering Kontanthjælp Kontanthjælp omfattet af integrationsloven I alt Tabel 4: Unge indsatsklare fordelt efter sagsbaggrund og køn Egen sagsbaggrund Kvinder Mænd I alt Kendt Ny sag Uoplyst I alt Målgruppen består af lige mange unge kvinder og mænd. Af målgruppen var langt den største del indsatsklare. Ved seneste Match var 10 midlertidigt passive. Af disse har de 8 dansk nationalitet og 7 har en psykisk lidelse de enten er i behandling for eller afventer behandling for. Langt hovedparten (83 pct.) havde dansk nationalitet mens 14 af de unge har en anden nationalitet end dansk. 12 af dem har en kendt nationalitet og af disse har de 8 manglende danskkundskaber. Alle unge er modtagere af kontanthjælp, men under forskellige ordninger. Næsten alle unge er kendte sager, dvs. de har været på kontanthjælp i længere tid. 17 har været i systemet fra før 2012, 45 kom til i 2012 og 16 er kommet til i De sidste tre foreligger der ikke startdatoer på. 37

79 Tabel 5: Unge indsatsklare fordelt efter postnummer og køn Postnummer Kvinde Mænd I alt Roskilde Kirke Såby Kirke Hyllinge Lejre Hvalsø Andre I alt Tabel 6: Unge indsatsklare med børn under 18 år fordelt på køn Børn U/18 Kvinder Mænd I alt Ja Nej I alt Tabel 7: Unge indsatsklare med hjemmeboende børn fordelt efter køn Børn Hjemme Kvinder Mænd I alt Ja Nej I alt De unge kommer fra et bredt udsnit af lokalområder i kommunen. Den største del (30 pct.) kommer fra Hvalsø, mens andre store grupper kommer fra Kirke Såby (21 pct.) og Kirke Hyllinge (20 pct.). 14 af de unge har børn og er forsørgere. 12 er unge kvinder og 2 er unge mænd. At de unge kvinder og mænd har børn, er dog ikke ensbetydende med at børnene bor hos de unge. Af de 11 unge kvinder med hjemmeboende børn bor de 6 i Kirke Hyllinge og de 4 i Hvalsø. Sammenlignes disse tal med resultaterne fra analysen af Unge i Matchgruppe 1 synes der at være en ophobning af unge mødre i Kirke Hyllinge. 38

80 Uddannelsesforhold for de unge indsatsklare Tabel 8: Unge indsatsklare fordelt efter højest fuldførte uddannelse og køn Højest fuldførte uddannelse Kvinder Mænd I alt 10. Klasse Klasse Klasse Klasse Clavis Sprogskole 1 1 EUD Grundforløb Gymnasial uddannelse 1 1 HG Ingen Sprogskole 1 1 Teknisk Skole 1 1 Ungeklasse Sprogskole Landbrugsskole 1 1 Uoplyst Hovedtotal Tabel 9: Unge indsatsklare med læse, stave, regneproblemer og køn Problem Kvinder Mænd I alt Læseproblem Staveproblem Regneproblem Tabel 10: Unge indsatsklare fordelt efter ordblindhed og køn Ordblindhed Kvinder Mænd I alt Nej Ja Ved ikke Uoplyst I alt I det følgende ser vi på de unges uddannelsesmæssige forudsætninger for at komme i uddannelse og beskæftigelse. Det er karakteristisk for gruppen af unge at 3 ud af 4 unge (75 pct.) alene har folkeskolen eller ingen uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Enkelte unge har en gymnasial eller en HG og enkelte har gennemført et grundforløb på en erhvervsskole. For hele gruppen af unge kan det konstateres at udgangspunktet for videre uddannelse er på et meget grundlæggende niveau. Det grundlæggende niveau er for mange præget af begrænsninger i de almene kundskaber. Generelt set har flere end hver tredje ung (ca pct.) - stort set lige mange kvinder og mænd læse-, stave- og regneproblemer. Dette er et betydeligt problem i relation til valg og gennemførelse af uddannelse. At de unge har læse-, skrive-, staveproblemer betyder ikke at mange lider af ordblindhed. Det gør 9 af de unge, og der kan her være behov for en særlig indsats. 39

81 Tabel 11: Unge indsatsklare der har gennemført en uddannelse og køn Har gennemført Kvinder Mænd I alt uddannelse Nej Ja Ved ikke 2 2 Uoplyst I alt Tabel 12: Unge indsatsklare der har afbrudt en uddannelse og køn Afbrudt Kvinder Mænd I alt uddannelse Nej Ja Ved ikke Uoplyst I alt Det er kun 11 unge der har gennemført en uddannelse og heraf 8 unge mænd. De unge sidder derfor ikke generelt inde med erfaringer med gennemførelse i uddannelse ud over folkeskolen. Til gengæld har 42 eller over halvdelen af de unge deltaget i, men afbrudt en uddannelse på et tidspunkt. Disse erfaringer kan både være af afklarende og positiv karakter, men også være af mindre positiv karakter og bekræfte den unge i hvor svært det kan være at gennemføre en uddannelse. I gruppen af unge der har afbrudt en uddannelse er der 29 der har en psykisk lidelse, 25 der tvivler på egne evner, 36 der ser barrierer frem for muligheder, 31 har ingen selvtillid. Selv om de ser mindre positivt på deres fremtidige muligheder er 25 motiverede, 28 samarbejder positivt og 24 har personlige kompetencer. Beskrivelsen viser meget godt de dilemmaer de unge står i mellem generelt gerne at ville og have personlige kompetencer, men samtidig at være oppe mod psykiske kræfter, der kræver støtte til at komme videre med. Tabel 13: Unge indsatsklare fordelt efter tilmelding til uddannelse og køn Tilmeldt Kvinder Mænd I alt uddannelse Nej Ja Ved ikke 2 2 Uoplyst I alt Næsten hver tredje (30,9 pct.) af de unge er tilmeldt en uddannelse. Det er værd at bemærke den relativt store andel af unge mænd, der er tilmeldt, mens de unge kvinder halter efter. Dette kan hænge sammen med at en stor andel af unge kvinder der ikke har en uddannelsesplan. 40

82 Tabel 14: Unge indsatsklare fordelt efter om der foreligger en uddannelsesplan og køn Uddannelsesplan Kvinder Mænd I alt foreligger Nej Ja Uoplyst Hovedtotal Tabel 15: Unge indsatsklare fordelt efter afklaret uddannelsesønske og køn Afklaret Kvinder Mænd I alt uddannelsesønske Nej Ja Uoplyst I alt Hver tredje af de unge har en uddannelsesplan, heraf klart flest unge mænd. For de unge mænd synes en uddannelsesplan at hænge tæt sammen med at de (16 af dem) er afklarede om uddannelse, og at de er erklæret uddannelsesparate. I alt er 23 unge mænd og kvinder eller hver fjerde af de unge - afklarede om et uddannelsesønske, heraf som nævnt 16 unge mænd og 7 unge kvinder. Omvendt er mindre end 3 ud af 4 unge ikke afklarede om et uddannelsesønske. Hvilke forhold der gør sig gældende for at være afklaret hvad uddannelse angår, vil vi gå nærmere ind på i et følgende afsnit. Først vil vi lige se på de unges erfaringer med arbejdsmarkedet: Har de haft et job? Er de parate til et job? 41

83 Unges erfaringer med arbejdsmarkedet Tabel 16: Unge indsatsklare fordelt efter jobstabilitet og køn Jobstabil Kvinder Mænd I alt Ved ikke Aldrig haft job Flere skift Ingen jobskift Uoplyst I alt Tabel 16 viser at hver femte ung har et kendeskab til arbejdsmarkedet. Tabel 16 viser også at 3 ud af 4 unge aldrig har haft et job og derfor ikke har et kendskab til at være på arbejdsmarkedet. Tabel 17: Unge indsatsklare fordelt efter afklaret jobønske og køn Afklaret jobønske Kvinder Mænd I alt Nej Ja Uoplyst I alt eller hver tredje af de unge har et afklaret jobønske. Der er dobbelt så mange unge mænd som kvinder som er afklarede. Kun 3 af disse er afklarede efter et praktikophold. 16 af dem er afklarede efter deltagelse i Jobcentrets egne forløb vedr. uddannelse og jobsøgning. 8 af dem har tidligere haft et job, mens 18 ikke tidligere har haft et job. 14 eller over halvdelen har tidligere afbrudt et uddannelsesforløb. 42

84 Personlige forhold I sagsgennemgangen er der blevet spurgt til en række personlige forhold knyttet til den enkelte unge. Her gengives hovedresultaterne om de unges personlige forhold. Tabel 58: Unge indsatsklare fordelt efter personlige karakteristika og køn Kvinder Mænd I alt Er motiveret Er ikke modvillig Vægrer sig ikke Tvivler på egne muligheder Ser barrierer frem for muligheder Har ikke selvtillid Har personlige kompetencer Udsat for mobning Er ikke en stærk person Tager ansvar Kan ikke træffe egne valg Svært ved at klare eget liv Har svært ved at tage et initiativ Er ikke strukturerede Har netværk I alt ud af 3 ser barrierer og ikke muligheder 2 ud af 3 (65,4 pct. anses for motiverede) Næsten 2 ud af 3 er ikke modvillige eller vægrer sig mod at deltage i aktivering Hver anden har personlige kompetencer til at begå sig. Hver fjerde unge er udsat for mobning flere unge kvinder end unge mænd. Træffe egne valg Hver tredje ung vurderes at være i stand til at træffe egne valg om job og uddannelse. Halvdelen af de unge vurderes ikke at kunne træffe egne valg, men vurderes at skulle have hjælp til dette. Mestre eget liv To ud af tre unge vurderes også at have vanskeligt ved generelt at klare sit eget liv. Det er kun hver fjerde ung som vurderes at kunne magte mestre eget liv selv. Tage initiativ Flere end hver tredje ung vurderes at være i stand til at tage nødvendige initiativer. Hver anden unge vurderes ikke at kunne tage et initiativ Struktureret Over halvdelen af de unge vurderes ikke som strukturerede. Næsten fjerde vurderes som strukturerede. Netværk Stort set alle unge vurderes at have netværk de kan trække på. Vi har ikke spurgt nærmere ind til disse netværk, men formoder at det er netværk der bl.a. er formidlet via digitale (Facebook, Twitter, Instagram) 43

85 Særlige forhold - Personlige, psykiske og sociale problemer Tabel 19: Unge indsatsklare med psykisk lidelse fordelt på køn Psykisk lidelse Kvinder Mænd I alt Ja Heraf i behandling - Heraf medicineret Unge i alt Tabel 60: Unge indsatsklare med fysisk lidelse fordelt på køn Fysisk lidelse Kvinder Mænd I alt Ja Heraf i behandling - Heraf medicineret Hovedtotal Næsten 2 ud af 3 unge har en psykisk lidelse som de fleste er i behandling for. Halvdelen af dem er medicineret. Hver sjette unge har en fysisk lidelse som de er i behandling for. 9 af de unge har både en psykisk og fysisk lidelse eller en kombination af de to typer af lidelser. Tabel 21: Unge indsatsklare med og uden ren straffeattest og køn Ren straffeattest Kvinder Mænd I alt Nej Ja Ved ikke 3 3 Uoplyst I alt af de unge har ikke en ren strafattest En af de unge har fodlænke og tre unge har mistet kørekortet. 44

86 Familiære forhold Tabel 22: Unge indsatsklare samboende fordelt på køn Er samboende Kvinder Mænd I alt Nej Ja Ved ikke 1 1 Uoplyst I alt Tabel 27: Unge indsatsklare med og uden fritidsliv fordelt efter køn Fritidsliv Kvinder Mænd I alt Nej Ja Ved ikke Uoplyst I alt Tabel 28: Unge indsatsklares økonomiske situation fordelt efter køn Økonomi Kvinder Mænd I alt Ok Presset Har gæld I alt Hver fjerde unge har et aktivt fritidsliv, mens over halvdelen ikke har det. De unge vurderes at være delt på om de har eller ikke har en presset økonomi. Næsten hver anden unge vurderes at have en presset økonomi i dag! 45

87 Social og familiær baggrund Tabel 25: Unge indsatsklare fordelt efter vurderet svag familiebaggrund og køn Svag familie baggrund Kvinder Mænd I alt Nej Ja Ved ikke Uoplyst I alt Vurderet generel svag familiebaggrund for halvdelen af de unge flest blandt de unge mænd. 46

88 Tabel 26: Unge indsatsklare fordelt efter forældres forsørgelsesgrundlag og køn Kun en mindre del af de unge har forældre der (også) Forældre off forsørgelse Kvinder Mænd I alt er på offentlig forsørgelse (kontanthjælp, dagpenge Nej mv.). Ja Ved ikke Uoplyst I alt Tabel 27: Unge indsatsklare fordelt efter om de er skilsmissebarn og køn Skilsmissebarn Kvinder Mænd I alt Nej Ja Ved ikke Uoplyst I alt Tabel 28. Unge indsatsklare fordelt efter vurderet svag uddannelsesbaggrund i familien og køn Svag udd. baggrund Kvinder Mænd I alt Nej Ja Ved ikke Uoplyst I alt Tabel 29: Unge indsatsklare fordelt efter om de kommer fra en misbrugsfamilie og køn Misbrugsfamilie Kvinder Mænd I alt Nej Ja Ved ikke Uoplyst I alt af de unge er skilsmissebørn, dobbelt så mange mænd som kvinder. For de 13 unge med en svag uddannelsesbaggrund hænger sammen med en vurderet generel svag familiebaggrund (jf. Tabel 18) 11 unge kommer fra en misbrugsfamilie, men kun 3 af de unge er selv misbrugere. 47

89 Fremskridt i den unges situation Tabel 30: Unge fordelt efter vurderet progression og køn Progression Kvinder Mænd I alt Nej Ja Ved ikke 3 3 Uoplyst I alt Jobcentret vurderer en progression i halvdelen af de unges afklaring ift. job og uddannelse. 48

90 Bilag 1: Baggrund Baggrunden for denne analyse skal bl.a. findes i Ændrede lovgivningsmæssige rammer for ungeindsatsen, herunder ungepakke II og den nye kontanthjælpsreform. Det lokale beskæftigelsesråds beskæftigelsesplan for Jobcentrets løbende dialog med Beskæftigelsesregionen om indsatsen over for de unge. Kontanthjælpsreformen sætter uddannelse af unge i fokus og udvider målgruppen for uddannelsespåbud til unge op til 30 år, indfører en ny uddannelsesydelse, og unge op til 30 år med og uden uddannelse får ret og pligt til uddannelse, nyttejob mv. Der gennemføres en indsats med fokus på at mobilisere den unges egne resurser og en helhedsorienteret og tværfaglig indsats til personer dem med komplekse problemer. Det Lokale BeskæftigelsesRåd peger i sin på behovet for at give uddannelsespåbud til de jobklare og uddannelsesparate. Uddannelsesindsatsen skal ske i et samarbejde med UU Roskilde-Lejre og uddannelsesinstitutionerne i området. Jobcentret vil i 2013 arbejde på yderlige at styrke helhedsorienterede ungeindsats i kommunen gennem et øget samspil med kommunens centre på Børnog Ungeområde, undervisningsområde og Socialområde, så de unge oplever en mere sammenhængende indsats, der hjælper dem gennem ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Beskæftigelsesregionen har i 2012 peget på at der er en forholdsvis stor andel af den unge befolkning i kommunen, der modtager offentlig forsørgelse ikke mindst blandt de helt unge under 25 år. Andelen er større både sammenlignet med gruppen af sammenlignelige kommuner, men også ift. Østdanmark under et. Der er behov for at styrke især den uddannelsesmæssige indsats over for de unge. Hvordan kan vi gøre det? For at tilrettelægge en indsats må vi kende målgruppens størrelse og sammensætning og det er denne analyses opgave at give nogle svar på disse spørgsmål. Hvis en indsats skal lykkes er der også behov for at vide mere om de unge. Hvem er de og hvad karakteriserer dem? Her præsenteres blot enkelte pointer fra ungdomsforskningen og den seneste uddannelsesforskning. Fokus på at styrke de unges selvværd og sociale relationer. En rapport om Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe kommune (CEFU 2011) peger på at de unge ofte kommer fra hjem præget af ustabilitet, at de er usikre på egen faglig formåen ofte med baggrund i et folkeskoleliv med faglige vanskeligheder, hvorfor kravet om uddannelse og uddannelsespålæg tynger. De ser ofte sig selv som et individuelt problem og oplever det som et personligt nederlag ikke at kunne finde job og praktikplads. De keder sig i hverdagen og mangler sociale netværk og føler sig isolerede. Fokus på at styrke de unges engagement og faglig identitet. En delrapport fra et større uddannelsespolitisk studie om frafald i erhvervsuddannelserne, Frafald og engagement - Foreløbige resultater af det kvalitative studie peger på at det nye centrale fokus i ungdomsuddannelserne er den unges engagement. Analysen ser ikke frafald som en enkeltstående hændelse, men som en proces, hvor der i en akkumulerende proces skabes et såkaldt disengagement en proces, hvor frafald er et resultat af en lang proces - ofte bestående af skolemæssige nederlag. Delrapporten peger på at et uddannelsesmæssigt engagement skabes ved et fællesskab med andre elever, og positive relationer til lærer eller andre voksenpersoner. Indholdsmæssigt er det vigtigt at den unge får 49

91 mulighed for at udvikle egne kompetencer gennem bemestring af redskaber, opgaver, processer, fagsprog mv. og mulighed for at sætte sig varige aftryk, opleve selvværd og betydning ved at deltage i faglige aktiviteter der bidrager til at omskabe til omverden, realisere en ide mv. Disse to rapporter peger begge på en række barrierer de unge kæmper med i form af problemer med egen identitet og sociale relationer og et udviklet disengagement i erhvervsuddannelserne. De peger samtidig på at de unge skal bringes i en situation hvor de bruger deres erfaringer med at søge job og uddannelse til at skabe en faglig og personlig identitet, styrke de sociale relationer til andre unge og voksne så de kan mestre både deres liv og deres søgning efter uddannelse og job. De unge kan derfor ikke kun beskrives ved hjælp af tal, men må også inddrage mere kvalitative oplysninger om den enkelte unge. Derfor består denne analyse af en kombination af statistiske oplysninger og en sagsgennemgang af en udvalgt målgruppes oplysninger i Workbase. 50

92 Datanoter Ledigheden blandt unge i Lejre beskrives ud fra flere forskellige kilder: Danmarks Statistiks Databank, hvor der hentes tal der beskriver udviklingen i ledigheden for de årige i Lejre og Roskilde. Statistikkerne bruges primært til at vise den tidsmæssige udvikling i ledigheden fra 2007 til Tallene bygger primært på gruppen af bruttoledige (ledige og aktiverede), opgøres på måneds- og årsniveau og som fuldtidsledige. At de opgøres som fuldtidsledige betyder at opgørelser over antallet af ledige ikke kan sammenlignes direkte med opgørelser over personer, men alene med fuldtidspersoner i tabeller fra jobindsats.dk. Danmarks Statistik opererer med opgørelser af bruttoledige der omfatter forsikrede og ikke forsikrede, ledige og aktiverede ledige. Bruttoledige er derfor summen af alle ledige. Jobindsats.dk, hvor der hentes tal for målgruppens størrelse og fordeling på en række variable som ydelsestyper, varighed, køn, alder, herkomst, matchgruppe, mv. Tallene er kvartals- eller årstal og opgøres primært som fuldtidspersoner. WorkBase, hvor der hentes oplysninger om den aktuelle gruppe af unge kontanthjælpsmodtagere med oplysninger om køn, alder, aktivering, matchgruppe, Sagsgennemgang af en gruppe af indsatsklare unge årige med personlige oplysninger der vedrører personlige forhold som: Joberfaringer, oplysninger om seneste afsluttede uddannelse, job og uddannelsesskift, uddannelsespålæg, tilmeldt uddannelse, uddannelses- og jobperspektiv, personlige kompetencer, kriminalitet (ren strafattest eller ej), økonomi og netværk, helbred/sundhed, psykiske lidelser (fx diagnoser, i behandling, terapi mv.), misbrugsproblemer eller lignende. (se analyserne af sagsgennemgangen for uddybende oplysninger om hvordan disse er grebet an). Sagsgennemgang af en gruppe af jobklare unge med oplysninger hentet fra UU-Roskilde-Lejre. På baggrund af oplysninger fra UU er dannet et datasæt der udover baggrundsoplysninger fra WorkBase indeholder individuelle oplysninger om status/fritagelse (herunder barsel), uddannelsespålæg, senest afsluttede uddannelse, antallet af afbrudte uddannelsesforløb, tilmeldt uddannelse, joberfaring og Jobtype, flyttemønster og UU Roskilde-Lejres vurdering af et næste skridt for den unge. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne tal fra de tre typer af opgørelser. Tal fra Danmarks Statistik er velegnede til at danne tidsserier, og i mindre grad til at trække statusoplysninger, da opdateringen i fx den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik er et par år bagud. Der findes mange typer af opgørelser i Jobindsats.dk og de kunne være interessante: fx oversigter over status før og efter aktivering, overlevelsestavler mv. Oversigterne indeholder dog få observationer (antal ledige) der gør at tallene ofte ér meget små og sammenligninger over en tidsperiode eller en procentfordeling over tid, ikke vil være gyldige oplysninger, der karakteriserer den samlede målgruppe. 51

93 Kilder: Aftale mellem regeringen Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (8. november 2012). Agenda: Elever mangler flid, motivation og intelligens. 24. april Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri: Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet. København Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse. 23. august Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Over hver femte ung uden uddannelse er ledig. 8. november Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Fattigdommen vokser især på Sjælland. København. 24. september Arbejdsmarkedsstyrelsen. Baggrundspapir: Unge i uddannelse. 29. oktober Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Referat fra dialogmøde mellem Jobcenter Lejre og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland den 2. maj 2012 kl Deloitte: Analyse af uddannelsespålæg anvendelse og effekter af redskabet. April Görlich, Anne, Mette Pless, Noemi Katznelson, og Pia Olsen: Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune. CEFU Center for Ungdomsforskning Hansen, Andreas Orebo og Jonas Zielke Schaarup: Kontanthjælpsforældre får kontanthjælpsbørn. Kraka, 5. november Juul, Jonas Schytz og Helene Regitze Lund Wandsøe: Fattigdommen vokser især på Sjælland. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 24. september Jørgensen, Koudahl, Nielsen & Tanggaard: Frafald og engagement. Foreløbige resultater Kraka: Kontanthjælpsforældre får kontanthjælpsbørn. 5. november M-Ploy: Ungeindsatsen i Varde. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede i Syddanmark. Ny viden om indsatsen for unge. AMS 22. august (Om projekt Unge Godt i gang). Olsen, Claus Rosenkrands, Mads Eriksen, Mie Dalskov Pihl: Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri Olesen, Mia Saskia og Jakob Paaske Jensen: Udsatte unge Praksisviden. Marselisborg Udvikling, Kompetence & Viden Regeringen: Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job. Aftale indgået 18. april Ikrafttræden 1. januar

94 Ramböll: Unge uden uddannelse. Analyse af afgangsmønstre. April Ugebrevet A4. Unge på Sjælland når hurtigst ud af ledighed. 19. februar Ungepakke. Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job. Beskæftigelsesministeriet, august

95 Bilag: 6.1. Høringssvar fra Ældrerådet vedr. evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 98873/13

96 Ældrerådet i Lejre Kommune Til kommunalbestyrelsen Gevninge den 25. september 2013 Høringssvar Vedrørende: Evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Ældrerådet noterer sig, at antallet af sager, som ikke bliver behandlet inden for sagsbehandlingsfristen, er steget fra under 3 sager ud af 100, til godt 13 sager ud af 100. En voldsom, og efter vores mening, uacceptabel stigning. Vi noterer os dog også, at der allerede er iværksat foranstaltninger med henblik på at effektivisering af sags- og forretningsgange, og ser frem til, at denne effektiviseringsproces udmønter sig, således at andelen af sager, som behandles inden for behandlingsfristen bliver tilfredsstillende. Løsning af problemet ved at forøge de eksisterende sagsbehandlingsfrister, for derved at sænke antallet af sager der overskrider behandlingsfristen, vil Ældrerådet dog anse for at være aldeles uacceptabel, idet dette kun vil være en statistisk forbedring, uden nogen gavn for borgerne. Med ovenstående bemærkninger tager Ældrerådet evalueringen af sagsbehandlingsfristerne til efterretning. Ældrerådet Lejre Kommune Keld Mortensen Formand Ældrerådet i Lejre Kommune Skovager 19, Gevninge 4000 Roskilde Tlf.: mortensens@mail.dk

97 Bilag: 6.2. Suppl. kommentar fra DH-Lejre vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister og forslag til ændringer 2013 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 98440/13

98 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Ulla Wæber, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Hørings svar fra DH- Lejre ang. Sagsbehandlingstider. Danske Handicaporganisationer vil vi gerne give udtryk for at det er godt at Lejre kommunes administration arbejder på at få nedsat sagsbehandlingstiderne. Det er positivt med de initiativer, der er iværksat for, at udbedre kritikpunkterne i evalueringen fra Ved at melde overskredne svar frister ud til borgeren, forventningsafstemmer man og møder borger mere ligeværdig, end hvis der ikke er nogen udmelding. Det samme gælder hvis man benytter aktindsigt i egen sag, som et redskab til dialog med borgeren. I det fremsendte omkring sagsbehandlingstider, er der især et område der falder i øjnene. Jobcenterets udmeldinger på flere punkter: at en fleksjobbevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne arbejdsfastholdelse -, skal tage 78 uger er meget uforståeligt og urimeligt; og ved ikke arbejdsfastholdelse 39 uger. Med hvilken begrundelse kan det tage så lang tid? Hvilken logik er der bag, at der tager længere tid når der er tale om arbejdsfastholdelse end ikke arbejdsfastholdelse? Ligeledes undrer det, at sagsbehandlingstiden for at etablere selvstændig virksomhed, hvis man har varig nedsat arbejdsevne, er på 26 uger. Sagsbehandlingstiden for støtte til kronisk syge selvstændige efter 75 i fleksjob, er også sat til 26 uger. Generelt mener vi at disse sagsbehandlingstider er alt for lange, også selv om det måske er begrundet i udarbejdelse af ressourceforløb og afprøvning i disse. Nogle borgere er beskæftiget på området i forvejen. Endelig har vi et spørgsmål angående tilkendelse af Førtidspension: det fremgår af skemaet at det er Udbetaling Danmark der afgør det? Det er vel stadig Kommunens sagsbehandlere på Jobcentret, der på baggrund af de oplysninger, de har om borgeren, der søger FØP, der afgør det. Således som det står på kommunens hjemmeside, og Udbetaling Danmark der så forvalter pensionen efterfølgende? Der er i den forbindelse ikke udmeldt nogen sagsbehandlingstid. Det er ikke tilfredsstillende, at borgeren ikke oplyses om hvor længe en udredning kan tage, efter den nye lov om førtidspension og fleksjob. Mange hilsner Ulla Wæber Formand DH-Lejre DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

99 Bilag: 6.3. Høringssvar fra Handicaprådet vedr. evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 97143/13

100 HØRINGSSVAR LEJRE KOMMUNES HANDICAPRÅD Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Roar Andersen Handicaprådet D E rlan@lejre.dk Dato: 24. september 2013 J.nr.: 10/1594 Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar vedrørende Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister Handicaprådet finder det positivt, at administrationen iværksætter initiativer, der skal afhjælpe kritikpunkter for 2012 (overholdelse af sagsbehandlingsfrister eller undtagelsesvis meddelelse om, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes). Handicaprådet forventer ikke, at en forlængelse af eksisterende sagsbehandlingsfrister for udvalgte områder er en reel løsningsmulighed. Lejre Kommune har grelle overskridelser af sagsbehandlingsfristerne, og hver gang er det en families liv, der påvirkes. Området må tilføres flere ressourcer evt. kombineret med effektivisering. Handicaprådet er uforstående overfor forskelle i sagsbehandlingsfrister for så vidt angår arbejdsfastholdelse og ikke arbejdsfastholdelse. Der bør af oversigten over sagsbehandlingsfrister fremgå en sagsbehandlingsfrist for hjemviste sager jf. spørgsmål til Kommunalbestyrelsen 30/ Supplerende kommentarer fra DH-Lejre er vedlagt rådets høringssvar.

101 Bilag: 6.4. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 07. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 87077/13

102 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H D Dato: September 2012 J.nr.: 12 / 8915 Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Lov om social pension Folkepension, ansøgning 13 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Personligt tillæg og helbredstillæg Personligt tillæg kan ydes til folkepensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg c Borgerservice 2 uger Varmetillæg 14,2 Borgerservice 2 uger Udvidet helbredstillæg 14a stk. 4 Borgerservice 2 uger Opsat pension 15 a 15f Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Realitetsbehandling af pensionsansøgning 17, 18 Center for Social & Familie 2 uger

103 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Førtidspensionsansøgning 20 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Forhøjelse af pension 14 Jobcenter 13 uger jf. 24 Særlig tillæg (bistands- plejetillæg) 16 Jobcenter 8 uger Personligt tillæg kan ydes til førtidspensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg Borgerservice 2 uger Helbredstillæg 18, 1-3 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Udvidet helbredstillæg 18, 4 Borgerservice 2 uger Varme tillæg 17.1 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Lov om delpension Delpension 5 Borgerservice 4 uger Lov om individuel boligstøtte Boligsikring 40, 41, 42, 42a Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Side 2 af 16

104 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Boligydelse til pensionister 40, 42 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Beboerindskudslån 54, 55 Borgerservice 2 uger Lov om sygedagpenge Dagpenge ved sygdom 6 Borgerservice 4 uger Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom 56, 58 A Jobcentret 4 uger Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel Barsel 7 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Fravær ved adoption 8 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Orlov 9 Borgerservice 4 uger Lov om aktiv socialpolitik Hjælp til personer med kortvarige ophold i udlandet 5 Borgerservice 2 uger Kontanthjælp/engangshjælp/ Særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde 11, 25 a og 34 Borgerservice 2 uger Side 3 af 16

105 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Revalidering = Ansøgning om uddannelse, arbejdsprøvning, kurser eller arbejdsoptræning som følge af nedsat arbejdsevne. 46 Jobcenter 26 uger Forlængelse af revalideringsperioden 56 Jobcenter 8 uger Særlig boligstøtte til revalidender 64 a Borgerservice 4 uger Etablering af selvstændig virksomhed grundet varig nedsat arbejdsevne 65 Jobcenter 26 uger Ledighedsydelse særlig ydelse til borgere, der venter på tilbud om fleksjob 74 Borgerservice 2 uger Enkeludgifter 81 Borgerservice 4 uger Sygebehandling, medicin 82 Borgerservice 4 uger Særlig hjælp vedr. børn i samvær 83 Borgerservice 4 uger Hjælp til forsørgelse af forældreløse børn 84 Center for Social & Familie 4 uger Hjælp til flytning 85 Borgerservice 4 uger Efterlevelseshjælp 85 a Borgerservice 4 uger Tilbagebetaling i forskellige situationer Borgerservie 4 uger Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv 4 Jobcenter 8 uger Side 4 af 16

106 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Ansøgning om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse 14 Jobcenter 8 uger Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Ansøgninger om dækning af transport ved jobsamtaler og ansøgning om flyttehjælp 7-8 Jobcenter 4 uger Studie- og erhvervskompentencegivende uddannelser 37 Jobcenter 8 uger Løntilskud til førtidspensionister, der har fået tilbudt et skånejob. 51 Jobcenter 26 uger Særlig løntilskud for personer over 55 år 67 a Jobcenter 26 uger Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (arbejdsfastholdelse) Jobcenter 26 uger 78 uger. Der kan til enhver tid ansøges om fleksjob på det foreliggende grundlag. I givet fald er sagsbehandlingsf risten 12 uger. Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (ikke arbejdsfastholdelse) Jobcenter 39 uger. 12 uger ved ansøgning på det foreliggende grundlag. Side 5 af 16

107 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning for borgere i fleksjob 74 Jobcenter 8 uger Støtte til kronisk syge selvstændige erhvervsdrivende (Fleksjob) 75 Jobcenter 26 uger Tilbud til selvforsørgende ledige 75 a Jobcenter 13 uger Godtgørelse 75 C, 83 Jobcenter 4 uger Mentor 78, 79 Jobcenter 4 uger Befordring 82 Jobcenter 4 uger Undervisningsmaterialer og arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning under tilbud i kap i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 76, 77 Jobcenter 8 uger Ansøgning om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftale 81 a Jobcenter 8 uger Ansøgning om tilskud ved jobrotation 97 Jobcenter 8 uger Ansøgning om jobrotationsydelse 98 a + b Jobcenter 4 uger Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne 98c + d +e + f + g AS Jobcenter 4 uger Opkvalificering ved ansættelse i job. 99 Jobcenter 4 uger Side 6 af 16

108 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme ordinær beskæftigelse efter fastholdelses af ordinært job 100 Jobcenter 8 uger Opkvalificering ved afskedigelse 102 Jobcenter 2 uger Lov om integration af udlændinge i Danmark Boligplacering 12 Center for Social & Familie 2 uger Integrationskontrakt 19 Jobcenter / Social Behandling 4 uger Hjælp ved forsørgelsessvigt 33 Social Drift 4 uger Enkeltudgifter 35 Borgerservice 4 uger Sygebehandling 36 Borgerservice 4 uger Særlig hjælp vedr. børn 37 Center for Social & Familie 4 uger Flytning 39 Borgerservice 4 uger Lov om repatriering Lov om repatriering. Herunder Hjælp til betaling af boligudgifter og Reintegrationsbistand 7, 8 og 10 Borgerservice 13 uger Side 7 af 16

109 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Dagtilbudsloven Optagelse til venteliste til dagtilbud for børn 23 Pladanvisningen 1 uge Tilskud til friplads af økonomiske hensyn 43 Pladsanvisninge n 3 uger Tilskud til friplads af socialpædagogiske hensyn 43 Center for Social & Familie 4 uger Tilskud til privat pasning 80 Pladsanvisninge n 3 uger Tilskud til pasning af egne børn 86 Pladsanvisninge n 3 uger Lov om social service Dækning af merudgifter ved handicappet barn 41 Center for Social & Familie 4 uger Dækning af tabt arbejdsfortjeneste 42 Center for Social & Familie 4 uger Ledsagelse til unge mellem år 45 Center for Social & Familie 4 uger Beslutning om undersøgelse med samtykke 50 Center for Social & Familie 2 uger Udarbejdelse af undersøgelse 50 Center for Social & Familie 13 uger Konsulentbistand 52,stk.3 nr.1 Center for Social & Familie 8 uger Side 8 af 16

110 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Hjemme-hos-bistand 52 stk. 3 nr. 2 Center for Social & Familie 8 uger Familiebehandling - dagtilbud 52,stk. 3 nr. 3 Center for Social & Familie 8 uger Familiebehandling døgntilbud 52, stk. 3 nr. 4 Center for Social & Familie 8 uger Aflastning 52, stk. 3 nr. 5 Center for Social & Familie 8 uger Personlig rådgiver 52, stk. 3 nr. 6 Center for Social & Familie 8 uger Fast kontaktperson 52,stk 3,nr 7 Center for Social & Familie 8 uger Frivillig anbringelse udenfor hjemmet 52, stk. 3 nr.8 Center for Social & Familie 8 uger Praktiktilbud 52, stk. 3 nr. 9 Center for Social & Familie 8 uger Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling m.v. 52, stk. 3 nr. 10 Center for Social & Familie 8 uger Støtte til kost- eller efterskole 52, stk. 4 Center for Social & Familie 8 uger Økonomisk støtte for at undgå en anbringelse, fremme en hjemgivelse eller støtte en stabil kontakt 52, stk. 5 Center for Social & Familie 8 uger Tilbud til de over 18-årige om efterværn 76 Center for Social & Familie 4 uger Side 9 af 16

111 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Udarbejdelse af handleplan 140 Center for Social & Familie 13 uger Personlig hjælp og pleje 83, stk.1 nr.1 Visitation & Bestiller 2 uge Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 83, stk,1 nr.2 Visitation & Bestiller 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 83, stk. 2 Center for Social & Familie 2 uger Afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende 84, stk. 1 Visitation & Bestiller 2 uger Aflastning til pårørende, når den handicappede bor sammen med de pårørende 84, stk. 2 Visitation & Bestiller 16 uger Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (ikke pensionister) 85 Center for Social & Familie 5 uger Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (pensionister) Socialpædagogisk støtte til handicappede borgere, så de kan opnå en selvstændig tilværelse 85 Center for Social & Familie 5 uger Tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget sygdom, der ikke er i tilknytning til hospitalsindlæggelse 86, stk.1 Visitation & Bestiller 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 86, stk. 2 Visitation & Bestiller 2 uger Side 10 af 16

112 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp 95 Visitation & Bestiller 2 uger Personlig hjælpeordning Borgeren skal kunne være arbejdsgiver. Hjælpen kan dække hele døgnet og omhandler alle opgaver i hverdagen 96 Center for Social & Familie 12 uger Ledsagerordning Mulighed for, at en person kan følge til forskellige aktiviteter efter borgerens ønske 97 Center for Social & Familie 8 uger Kontaktperson til døvblinde Ledsagelse og støtte til kommunikation til døvblinde. 98 Center for Social & Familie 8 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (pensionister) Opsøgende arbejde og mulighed for støtte til kontakt med f.eks. myndigheder 99 Center for Social & Familie 10 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (ikke pensionister) 99 Center for Social & Familie 3 uger Dækning af nødvendige merudgifter Økonomisk dækning af udgifter direkte afledt af et varigt handicap 100 Center for Social & Familie 20 uger Behandling af stofmisbrugere 101 Center for Social & Familie 2 uger Yderligere tilbud af behandlingsmæssig karakter 102 Center for Social & Familie 4 uger Side 11 af 16

113 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Yderligere tilbud af behandlingsmæssig karakter 102 Center for Social & Familie 4 uger Beskyttet beskæftigelse Tilbud om beskæftigelse tilrettelagt efter den enkeltes lyst, interesser og muligheder. 103 Center for Social & Familie 20 uger Aktivitets- og samværstilbud (pensionister) Tilbud om socialt samvær og aktiviteter med andre handicappede 104 Center for Social & Familie 20 uger Aktivitets- og samværstilbud (ikke pensionister) del af erhvervsplan 104 Center for Social & Familie 4 uger Midlertidigt bo tilbud, f.eks. kvindekrisecentre og forsorgshjem. 109 og 110 Center for Social & Familie Ingen sagsbehandlingsfris t på 109 og 110, idet borgerne typisk selv lader sig indskrive. Midlertidigt botilbud, herunder forsorgscenter og boligløse (pensionister) Mulighed for midlertidigt at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp 107 Center for Social & Familie 6 uger Længerevarende botilbud (pensionister) Mulighed for længerevarende at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp. 108 Center for Social & Familie 6 uger Længerevarende bo tilbud (ikke pensionister) 108 Center for Social & Familie 4 uger Side 12 af 16

114 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Hjælpemidler, herunder støtte til forbrugsgoder Tekniske hjælpemidler som kompenserer for varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, f.eks. gangredskaber og kørestole. Visse hjælpemidler betragtes som forbrugsgoder, hvorfor en delvis egenbetaling kan komme på tale niveau 2. niveau 3. niveau 4. niveau Se nederst for uddybning Visitation & Bestiller 0-1 arbejdsdag 9 uger 20 uger 32 uger Hjælpemidler, personlige F.eks. kompressionsstrømper, testmaterialer i forbindelse med diabetes, stomi- og inkontinenshjælpemidler, ortopædiske hjælpemidler, parykker, korsetter m.v Visitation & Bestiller 2 uger Hjælpemidler, arm- og ben proteser.herunder også tilbehør og reparation af proteser Visitation & Bestiller 1 uge Hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler Synshjælpemidler: Tekniske hjælpemidler til brug i hverdagen for blinde og svagsynede. Hørehjælpemidler: Høreapparater samt hjælpemidler som forstærker lyd Visitation & Bestiller 6 uger Støtte til køb af handicapbil. Hjælpen omfatter støtte til køb af bil samt nødvendig særlig indretning for personer med fysisk funktionsnedsætttelse. 114 Visitation & Bestiller 20 uger Støtte til boligindretning/boligskift Hjælpen omfatter støtte til tilpasning af boligen, herunder evt. tilbygning for at gøre boligen bedre egnet for personer med funktionsnedsættelser. I særlige tilfælde kan hjælp ydes til boligskift. 116 Visitation & Bestiller Som for Se nederst for uddybning Side 13 af 16

115 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Støtte til individuel befordring Mulighed for særlig tilrettelagt individuel kørsel bemærk kvalitetsstandard. 117 Visitation & Bestiller 9 uger Pasning af døende i eget hjem Plejeorlov. 119 Visitation & Bestiller 1 uge Sygeplejeartikler og lign til døende Bevilling af ernæringsdrikke og sygeplejeartikler mv. 122 Visitation & Bestiller 1 uge Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne En plan, der beskriver aftalen mellem borger og Lejre Kommune om de tilbud, der ydes. 141 Center for Social & Familie 4 uger Godkendelse af plejefamilier for børn 142 stk. 1 Center for Social & Familie 8 uger Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118 Visitation & Bestiller 2 uger Godkendelse af netværksfamilier, egne værelser m.v. for børn 142 stk. 2 og 4 Center for Social & Familie 6 uger Godkendelse af opholdssteder for børn 142, stk. 5 Center for Social & Familie 8 uger Godkendelse af private botilbud 144 Center for Social & Familie 10 uger Kvittere for modtagelsen af en underretning 155 Center for Social & Familie 6 hverdage (lovpligtigt) Side 14 af 16

116 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Fastsættelse af betaling for døgnophold 159 Center for Social & Familie Fastsættes ved beslutning om anbringelse Fastsættelse af betaling for døgn- og udslusningsophold udover det 18 år efter Center for Social & Familie Fastsættes ved beslutning om iværksættelse af foranstaltning udover det 18 år Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Ordinært, ekstra og særligt børnetilskud 2-5 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Tilskud vedr. særlige grupper af børn, f.eks. flerbørns adoptionstilskud 10 a 10 c Borgerservice Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Forskudsvis udbetaling af børnebidrag & 16 Borgerservice Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Forskudsvis udbetaling af særlige bidrag i anledning af fødsel, dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse 15 Borgerservice Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Lov om boliger for ældre og personer med handicap Ansøgning om pleje- eller ældrebolig 17 Visitation & Bestiller 4 uger Bilag 1: Niveaudeling af SEL 112, 113 og 116 opgaver. 1. niveau Akutte opgaver Side 15 af 16

117 2. niveau Sagsbehandling vedr. enkelte og ikke teknisk komplicerede hjælpemidler, hvor behovet på forhånd er vurderet af andre fagpersoner. Herunder også nagelfaste hjælpemidler i form af f.eks. støttegreb (boligændring). 3. niveau Sagsbehandling vedr. teknisk komplicerede hjælpemidler, hvor problematikken er mere sammensat og hvor vurdering, udredning, instruktion og opfølgning i form af hjemmebesøg er påkrævet. Det kan f.eks. dreje sig om siddestillingsanalyser og mindre boligændringer. 4. niveau Sagsbehandling i de mest komplicerede sager, som omfatter flere problematikker og som inddrager eksterne samarbejdspartnere for udredning, specialrådgivning eller valg af løsning. Det kan f.eks. dreje sig om større boligændringer, udformning af specialløsninger eller hvor det drejer sig om sjældent forekommende sager med flere sammensatte problematikker. Sagsbehandlingsfrister: Niveau 1: 0 1 dag Niveau 2: 9 uger * Niveau 3: 20 uger * Niveau 4: 32 uger * * Der bliver foretaget løbende prioritering af sager inden for sagsbehandlingsfristen. Side 16 af 16