Sammenskrivning af to almene netværksseminarer februar og marts Referat af møde 23. marts.

Transkript

1 Sammenskrivning af to almene netværksseminarer februar og marts Referat af møde 23. marts. Indledning... 3 Emner besluttet på mødet 23. marts... 4 Udvikling af den almene ungdomsskoles undervisning... 5 Baggrundsmaterialet

2 2

3 Indledning Odense 22. marts 2010 Dette er de samlende noter fra to seminarer afholdt i vinteren 2010 i henholdsvis Viborg (10. februar) og Taastrup (3. marts). Det er også et arbejdspapir til fælles opstartsmøde 23. marts 2010 i Odense, hvor det blev fremlagt. US-centret og LU indbød i fællesskab til at starte en debat om udfordringerne for den almene ungdomsskole. Håbet var, at der efter møderne kunne dannes et centralt netværk, der kunne behandle udfordringerne. Vi valgte at lade medlemsskolerne fremlægge de udfordringer de står med og beskrive dem. Det danner baggrunden for efterfølgende indsatsområder, som der nu kan peges på. Der er fremkommet en række indsatsområder, der ligger til landsdækkende netværk, og der ligger områder som bedre kan serviceres lokalt. LU og US-centret opfordrer til at lokale LU-møder anvendes til lokale problemstillinger. Denne tekst er opbygget kronologisk den forkerte vej. Således er det mest aktuelle forrest. Senere kommer sammenskrivning/ referater af almenseminarerne. Der arbejdes inden for den nærmeste fremtid med 5 emner, der programsættes i samarbejde med fanebærere, der med lokale hands-on - erfaringer kan give emnerne praksisretning. Det blev på begge almene seminarer diskuteret, at ungdomsskolens lovgivning og statistikopgørelse de facto ikke hænger sammen. Lovgivningen arbejder med årige. I kommunerne arbejder man i praksis fra 7. klasse (13 årige)-18 årige som målgruppe. Der kan røres ved problemstillingen, men i almen-netværkssamarbejdet bliver det en ustyrlig debat. Røres der ved en flig i lovgivningen som alle i øvrigt er tilfredse med kan andre områder utilsigtet komme i spil. Vi vil anbefale at lade området ligge til mere generel omlægning af Ungdomsskoleloven, når det bliver aktuelt. Der blev på begge seminarer spurgt til, om der skulle laves et fællestjek inspireret af B&Kchefforeningen. Der var på møderne en udprintet råskitse fra US-centret, som fik anerkendelse med på vejen. Dele af skitsen er indsat i dette referat og er vedhæftet til denne mail i sin helhed. US-centret og LU takker for den interesse, dette emne allerede har kastet af sig, og vi glæder os til fremtidigt samarbejde. Med venlig hilsen de to procesmagere: Mikael Hansen US-centret Leif Jønsson LU 3

4 Emner besluttet på mødet 23. marts: Beviser for undervisning Undervisningsplaner Evaluering/dokumentation Hvordan bidrager den almene ungdomsskole til opnåelse af 95% målsætningen E-ungdomsskolen Lara, Facebook, Twitter, tilmelding, webløsning erfa og udvikling Elevdemokrati Medarbejderuddannelse Kalender for netværksmøder Fanebærer er ansvarlig for, at indbydelse udsendes 2 måneder før planlagt arrangement. Fanebærer holder sig a jour på emnet. Nyheder og aktuelt kan sendes til resten af gruppen. Tidsplan: Juni 10 Beviser for undervisning, undervisningsplaner, evalueringskultur og dokumentation (Fanebærere: Asger, Bornholm, Jens, Viborg) Oktober 10 Rester fra foregående. Hvordan støtter almenundervisningen op om 95% målsætningen? (Fanebærer: Jan Mikael, Allan begge Tarup, Odense) Januar 11 E-ungdomsskolen. Lara, facebook, twitter. Tilmeldinger, frameldinger, hjemmesider oma. (Fanebærer: Marianne, Pernille, Næstved) Forår 11 Demokrati i Ungdomsskolen. (Fanebærer: Asger, Bornholm, Jens, Viborg) Sommer 11 Medarbejderuddannelse. Det almene netværk: Struktur på almenmøder: 1 oplæg. Plads til erfaringsudveksling og udvikling. I Odense. Kl

5 Udvikling af den almene ungdomsskoles undervisning Flg. sider er forberedelse til mødet 23. marts. Sammenskrivning fra de to almenseminarer. Emnerne blev brugt som oplæg til temaer som dog blev nogle andre. Skolebegrebet Kvalitetssikring af almenskolen Opgradering af faglige kompetencer hos eleven. Fokus på skolebegrebet i ungdomsskolen Elevindflydelse på programmet/tilbuddet PR-mæssigt vil kontaktlærerordning løse afstandsproblemer Små succeshistorier som afsæt for ny (videre)udvikling Høj faglighed og gode rammer. Snublemål -> udfordres der hvor de er, så de unge rykker. Succeshold skal fortsætte, men døende hold skal aflives Håndværksmæssige fag. Undervisningsmiljøer Tilbud til de intelligente unge Større krav om kvalitet og faglighed Få noget med hjem Anderledes organisering tidsmæssigt. Kortere kurser, weekender og ferier Kompetencevurdering Opgradering af faglige kompetencer hos eleven. Diverse beviser som: Svejsebevis, jagttegn, knallertkørekort. Traktor, babysitterbevis osv. Beviser for kompetencer snublemål -> udfordres der hvor de er, så de unge rykker. Dokumentation Meritgivende/cv/kursusbeviser, info om Lokal forankring Elevindflydelse på programmet/tilbuddet Diverse beviser som: Svejsebevis, jagttegn, knallertkørekort. Traktor, babysitterbevis osv. Netværke på tværs af ungdomsskoler for erfaringsudveksling og større samarbejde (som i region midt/vest) Samarbejde med andre instanser kommunalt og andre aktører. Ungdomsskolen er for usynlig i det daglige blandt eleverne Succeshold skal fortsætte, men døende hold skal aflives PR-mæssigt vil kontaktlærerordning løse afstandsproblemer for ungdomsskoler. Afprøve, eksperimentere/udfordre, risikovillig Undervisningsmiljøer Undervisning til alle: Kommunens tilbud til de ikke egnede til ungdomsuddannelse Hjælpe unge med personlige problemer igennem ungdomsuddannelserne Sundhedsaspektet Udvikling: Succeshold skal fortsætte, men døende hold skal aflives Følge med, fremme i sko. Tage brugerne med, trends, uddannelse Afprøve, eksperimentere/udfordre, risikovillig Gribe tidens tendens og give indhold. Nye tilbudsformer, tider, dage (ændre normer) Ungdomsdemokrati: Elevindflydelse på programmet/tilbuddet Ungdomsskolen er for usynlig i det daglige blandt eleverne Ungdomsmiljø: Tema Demokrati. 5

6 Synlighed: Diverse beviser som: Svejsebevis, jagttegn, knallertkørekort. Traktor, babysitterbevis osv. PR-mæssigt vil kontaktlærerordning løse afstandsproblemer for ungdomsskoler Bør være en værdifuld mulighed i Ungdomsskolens: altså: den kompetencegivende ungdomsskole med synlige mål og resultater for eleverne Unikke oplevelser tværkommunalt Målrette lektiehjælp til specifikke ungdomsuddannelser Fransk Analyse af diverse behov hos vores samarbejdspartnere Den gode historie branding Ny analyse af målgruppen - kender vi den godt nok? Målgruppespecifikke undervisningstilbud Tænke i Unge undervisningsmiljøer Analyse af den almene ungdomsskole: Netværke på tværs af ungdomsskoler for erfaringsudveksling og større samarbejde (som i region midt/vest) Samarbejde med andre instanser kommunalt og andre aktører. Ungdomsskolen er for usynlig i det daglige blandt eleverne Analyse af diverse behov hos vores samarbejdspartnere Ny analyse af målgruppen - kender vi den godt nok? Evt. få unge fremmede til at kikke på Ungdomsskolen lave et kvalitetstjek (studerende eller andre) Medarbejderkompetencer og kvalifikationer. Uddannelse Størst mulig relevant faglig og pædagogisk uddannelse Tydelige, troværdige og engagerede voksne (unge) voksne medarbejdere Medarbejdere der gang på gang kan starte hold og holde dem i gang. Kursus for fritidsundervisere Læringstile/metode Uddannelse til medarbejderne og follow up. Pædagogisk indsigt og/eller uddannelse Forholde sig til IT-teknologi og andre nye teknologier. Kontakt Kunne matche tidens ungdom Individuel elev-kontakt Tilhørsforhold er en forudsætning for perfekt udførelse af opgaven Lyst (til dem)-> differentiering - gøre en forskel. Formidling Naturtalentet Alle mulige folk Ungdomsskolens styrke Faglige kvalifikationer Brænde for sit fag Naturtalenter ønskes Adizes PaeI Relevante kompetencer Faglighed Sociale færdigheder Vision Kunne lytte og ændre Høj faglig ekspertise (passion for faget) Passion for at formidle til unge inddrage og give plads 6

7 Hvordan skal undervisningens kvaliteter og validitet synliggøres? Internt Eksternt Vi formoder, at det følgende fokus på faglighed i sig selv generer kvalitet. Undervisning Eleven får bevis for sin deltagelse i undervisningen UV-planer, samtaler, tværfaglige møder. SYNLIGE Evaluering/handling Meritgivende/cv/kursusbeviser info om Up to date undervisningsudstyr, metoder, midler Lokaler/udstyr Der bør udvikles evalueringskulturer i ungdomsskolerne Billeder på hjemmesiden af diverse hold og aktiviteter Evt. udvikling af gamle udstillinger Mål og indhold evt. på hjemmesiden Ungdomsskolens årsberetning i folder eller avis. Udsende statistik Personkreds: Vigtigt med de rigtige medarbejdere til at udføre de forskellige opgaver. Forældre/politikere/samarbejdspartnere meget forskellige medier til de forskellige målgrupper. Husk: Unge: Dokumentation via narrativer og visuelle medier video og fotos Voksne: Historier i lokalpressen (forældre, forvaltninger, politikere mfl.) Voksne er til tekst unge er til billeder. 7

8 B&K-chefforeningens spørgsmål: Serviceeftersyn af ungeindsatser i kommunerne 1. Hvordan ser det kulturelle landkort ud blandt de unge i din kommune? 2. Hvor er mangfoldigheden berigende, og hvor ser I bekymrende tendenser til, at grupper af unge lades i stikken? 3. Hvordan gør I børn og unge til deltagere i eget liv og egen uddannelse? Har I en strategi for medborgerskab og demokratisering? Og hvordan ser den ud? 4. Hvordan udvikler og bruger I kulturens forskellige arenaer? Hvor er der mulighed for at unge kan udvikle selvstændige kulturelle miljøer? Og hvordan understøtter I disse processer? 5. Hvordan udvikler I uddannelsesmiljøer på tværs af folkeskole og ungdomsuddannelser? Hvordan understøtter I, at alle unge får en ungdomsuddannelse? Hvor er barriererne? Og hvor er mulighederne? 6. Hvordan har I i din kommune sikret en tilstrækkelig tidlig indsats over for frafald fra uddannelser og sociale nedture? Hvordan får I informationerne, og hvordan er redskaberne til at handle? 7. Hvilke særlige grupper har brug for massiv støtte? Og hvordan skaber I tilbud til dem, som omfatter uddannelse, fritid og sociale forhold? Har I organiseret jer hensigtsmæssigt med henblik på dette? 8. Hvordan handler I, når det går helt galt? Er I hurtige og velovervejede? Hvordan håndterer I den vanskelige kommunikation med pressen og undgår at det spektakulære sætter dagsordenen og fører til uproduktive demonstrationer af handlekraft? 9. Hvordan ruster I vores fagprofessionelle til disse indsatser? Hvordan bringer I vores dygtige medarbejderes ressourcer og erfaringer i spil og får vist en retning for ungdomspædagogikken? US-centrets spørgsmål: Serviceeftersyn med direkte fokus på ungdomsskolen 1. Hvilket billede har de unge i kommunen af ungdomsskolen? Image, forventninger og tilgængelighed 2. Giver ungdomsskolen et dækkende alsidigt tilbud til kommunens unge? Er der ungegrupper, der ikke ydes dækkende tilbud? 3. Hvordan står det til med elev- og medlemsdemokratiet i ungdomsskolen? På hvilke måder har de unge indflydelse? og Hvordan bliver de inddraget? Hvordan søges dialog og kontakt med de unge, der ikke deltager i ungdomsskolens tilbud lige nu? Hvordan bruges forældrene? Hvordan sikrer ungdomsskolen, at de færdigheder de unge danner i ungdomsskolen udvikles og får nytteværdi for de unge, når de forlader ungdomsskolen? Hvordan indgår ungdomsskolen i den kulturelle udvikling i kommunen? 4. Hvordan arbejder ungdomsskolen sammen med andre kommunale aktører på uddannelsesområdet? Støttes aktive uddannelses- eller erhvervsvalg? Hvordan gør din ungdomsskole vejen til ungdomsuddannelserne lettere? Dokumenterer ungdomsskolen - og i givet fald hvordan - elevernes erhvervede kompetencer? 5. Er ungdomsskolen en aktiv opsamler af unge, der dropper uddannelse eller arbejdsliv? Pågår der systematisk arbejde og koordination? 6. Kortlægger ungdomsskolen systematisk ungdomsgrupper med særlige problemer? Har ungdomsskolen muligheder for at indgå i præventivt og opsøgende arbejder med andre aktører? 7. Hvilke roller har ungdomsskolen i hele kommunens forebyggende arbejde? 8. Bringes ungdomsskolens medarbejdere i spil i den kommunale opgaveløsning? Hvordan sikres det, at ungdomsskolens medarbejdere er fagligt rustede til deres opgaver? 9. Hvilken rolle spiller ungdomsskolen i den samlede kommunale opgaveløsning? Hvordan anvendes ungdomsskolebestyrelsens kompetencer aktivt? Hvordan samarbejdes med lokalsamfundet for ungdomsskolens tilrettelæggelse? 8

9 Baggrundsmaterialet Svar på Tidens udfordringer fra de to seminarer: Udvikling af den almene ungdomsskoles undervisning? Opgradering af faglige kompetencer hos eleven. Fokus på skolebegrebet i ungdomsskolen Elevindflydelse på programmet/tilbuddet Diverse beviser som: Svejsebevis, jagttegn, knallertkørekort. Traktor, babysitterbevis osv. Bør være en værdifuld mulighed i ungdomsskolen: Altså: den kompetencegivende ungdomsskole med synlige mål og resultater for eleverne Små succeshistorier som afsæt for ny (videre)udvikling Lokal forankring i tæt samarbejde med lokale interesser Høj faglighed og gode rammer. Netværk (socialt) med andre unge sammenhold Unikke oplevelser tværkommunalt Snublemål -> udfordres der hvor de er, så de unge rykker. Gribe tidens tendens og give indhold. Netværke på tværs af ungdomsskoler for erfaringsudveksling og større samarbejde (som i region midt/vest) Samarbejde med andre instanser kommunalt og andre aktører. Ungdomsskolen er for usynlig i det daglige blandt eleverne Succeshold skal fortsætte, men døende hold skal aflives Sundhedsaspektet Kommunens tilbud til de ikke egnede til ungdomsuddannelse Hjælpe unge med personlige problemer igennem ungdomsuddannelserne Beviser for kompetence PR-mæssigt vil kontaktlærerordning løse afstandsproblemer for ungdomsskoler. Målrette lektiehjælp til specifikke ungdomsuddannelser Fransk Analyse af diverse behov hos vores samarbejdspartnere Ungdomsmiljø: Tema Demokrati. Følge med, fremme i sko. Tage brugerne med, trends, uddannelse Afprøve, eksperimentere/udfordre, risikovillig Få noget med hjem Nye tilbudsformer, tider, dage (ændre normer) Dokumentation Den gode historie branding Undervisningsmiljøer Anderledes organisering, tidsmæssigt, kortere kurser, weekender og ferier Ny analyse af målgruppen - kender vi den godt nok? Målgruppespecifikke undervisningstilbud Tænke i Unge undervisningsmiljøer Tilbud til de intelligente unge Større krav om kvalitet og faglighed Evt. få unge fremmede til at kigge på ungdomsskolen lave et kvalitetstjek (studerende eller andre) Håndværksmæssige fag. 9

10 Hvis undervisningens kvaliteter og validitet skal synliggøres hvordan skal det så gøres? Begrund! Billeder på hjemmesiden af diverse hold og aktiviteter Vi formoder, at det følgende fokus på faglighed i sig selv generer kvalitet. Eleven får bevis for sin deltagelse i undervisningen Flere niveauer De unge Forældre/politikere/samarbejdspartnere meget forskellige medier til de forskellige målgrupper. Vigtigt med de rigtige medarbejdere til at udføre de forskellige opgaver. UV-planer, samtaler tværfaglige møder. SYNLIGE Evaluering/handling Meritgivende/cv/kursusbeviser, info om Up to date undervisningsudstyr, metoder, midler Lokaler/udstyr Der bør udvikles evalueringskulturer i ungdomsskolerne Evt. udvikling af gamle udstillinger Mål og indhold evt. på hjemmesiden Ungdomsskolens årsberetning i folder eller avis. Udsende statistik Unge: dokumentation via narrativer og visuelle medier video og fotos Voksne: Historier i lokalpressen (forældre, forvaltninger, politikere mfl.) Voksne er til tekst unge er til billeder. Medarbejderkompetencer og kvalifikationer. Uddannelsesstatus? Relevant faglig og pædagogisk uddannelse størst mulig. Kunne matche tidens ungdom Individuel elev-kontakt Tydelige, troværdige og engagerede voksne (unge) voksne medarbejdere Medarbejdere der gang på gang kan starte hold og holde dem i gang. Alle mulige folk Ungdomsskolens styrke Faglige kvalifikationer Brænde for sit fag Naturtalenter ønskes Kursus for fritidsundervisere Adizes PaeI Tilhørsforhold er en forudsætning for perfekt udførelse af opgaven. Relevante kompetencer Faglighed Sociale færdigheder Vision Lyst (til dem)-> differentiering - gøre en forskel. Formidling Kunne lytte og ændre Læringsstile/metode Uddannelse til medarbejderne og follow up. Forholde sig til IT-teknologi og andre nye teknologier. Høj faglig ekspertise (passion for faget) Passion for at formidle til unge inddrage og give plads Pædagogisk indsigt og eller uddannelse 10

11 Underspørgsmål: Hvilke væsentligste handlinger fra lokale almene ungdomsskoler kalder det på? Prioriter! Almen undervisning: Ungdomsskolens lovgivning. Dokumentation, Intern og ekstern evaluering. Brug af den gode historie gerne i billeder. 1. Anderledes elevtilgang til den almene undervisning a. Flere elever fra den velfungerende elevgruppe som rollemodeller 2. Fokus på fagligheden i den almene undervisning a. Mindre fokus på de sociale områder 3. Virkeligheden: Politikerne ønsker sociale problemer løst via ungdomsskolen(forebyggende) 4. Klubber: Også mere fokus på den velfungerende elev. a. De velfungerende kommer ikke i en klub kun for socialt problematiske elever. Obs! Det er en ledelsesopgave konstant at have fokus på at ansætte medarbejdere med de rette kompetencer. SWOT-analyser Styrker Fleksibel lovgivning mulighed for at understøtte det formelle uddannelsessystem Længere forløb end eks. klubaktiviteter. Evaluering respons fra unge Relationsgivende Vi kan det hele med det rigtige personale Muligheder - Utallige samarbejdsmuligheder, noget man ikke kan få andre steder OCN-beviser basis til eks. erhvervsliv og tekniske skoler DED: Dokumentation (undervisningsplan) -evaluering diplom Svagheder Kan/skal problematikken i ungdomsskolens opgave Mangel på evaluering Mangel på undervisningsplaner Det er efterhånden kun almenundervisningen der kan spares på, når der skal spares. Store kommuner giver store afstande Manglende eller haltende PR-strategi i forhold til kontaktfladen Trusler Hvis vi ikke gør os uundværlige, bliver vi overflødige. Det er vores opgave at få andre til at være afhængige af os. Er der råd til alsidighed? Pas på med ikke at miste nærheden med de unge Politisk og generelt fokus på formelle kompetencer Styrker Muligheder Svagheder Sikre kvalitet i undervisningen, fagligt og socialt. Synliggøre vores styrker og svagheder Trusler 11

12 Styrker Den frie lovgivning Frit lærervalg Kort reaktionstid Alsidighed Netværksplatformen Svagheder Løse tilknytninger og lærergrupper Løsere tilknytning af elevgrupper Styrker Omstillingsparathed Svagheder Synlighed på alle planer Muligheder Foreningslivet med introduktionskursus Grundskolerne Trusler Andre aktører Elektroniske platforme Motionscentre Ungdomsklubber Muligheder Trusler Styrker Flexibilitet Rigtige lærerkapaciteter Svagheder Manglende synlighed Geografi/logistik Muligheder Kan selv vægte fokus Skabe synlighed Tænke på tværs af holdene, tænke dem sammen Afholde et folkeskoleforældremøde på ungdomsskolen Tilbyde ekstratimer når eksamensaflæggelsen bliver mulig Trusler Miste fokus på almen undervisning Besparelser (bekymringer om) Primært at tænke indad Styrker Accept hos målgruppen Faglig kompetent Frit lærervalg Hurtig fra idé til gennemførelse Svagheder Branding/PR Kvalitetssikring Muligheder Lovgivning Nye områder Brobygning (UU) frafald Flexibilitet Afprøve, fordybe Trusler Politiske landskab Andre udbydere Privatisering Økonomi (miste fokus) 12