TILSYNSRAPPORT. Greve Kommune Center for Sundhed & Pleje. Strandcentret Plejecenter

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT Greve Kommune Center for Sundhed & Pleje Strandcentret Plejecenter Uanmeldt tilsyn September 2016

2 Indhold Fakta om tilsynet... 5 Samlet tilsynsresultat... 6 Tilsynets opsummering af styrker og udfordringer... 7 Oversigt over resultater for de enkelte mål... 9 Resultater og vurdering af målepunkter Mål 1: Kvalitetsdata anvendes til forbedringer Mål 2: Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og beboerens behov Mål 3: Der er sammenhæng mellem den planlagte hjælp og den leverede hjælp Mål 4: Kvaliteten af den praktiske hjælp er tilfredsstillende Mål 5: Kvaliteten af den personlige pleje er tilfredsstillende Mål 6: Den vedligeholdende, sundhedsfremmende og forebyggende indsats er tilfredsstillende Mål 7: Kvaliteten af måltider og maden er tilfredsstillende Mål 8: Beboer giver udtryk for god kontakt, kontinuitet og respekt i hverdagen. Beboer har kontaktperson Mål 9: Delegerede sundhedsydelser udføres tilfredsstillende af medarbejdere med rette kompetencer Mål 10: Aktiviteter, samvær og social trivsel er tilfredsstillende Tilsynets formål, indhold, metode og vurderingsprincipper Kontaktoplysninger Bilag 1: Høringssvar og tilsynets kommentarer

3 Forord Det uanmeldte tilsyn i Greve Kommune er udført i overensstemmelse med Tilsynspolitikkens krav til 3 tilgange: Dialog, systematisk dokumentation og kvalitetssikring. Målepunkterne for 2016 er tilpasset Greve Kommunes krav til kvaliteten i 2016 og rapporten er opbygget med sigte på læring og organisationsudvikling. Indledningsvist er data om tilsynet, herunder deltagere, tidspunkt og antallet af beboere og medarbejdere, der er indgået i tilsynet. Det samlede tilsynsresultat ses herefter i en oversigt, som efterfølgende bliver uddybet med, hvilke styrker og udfordringer, der er konstateret ved tilsynet og hvilke anbefalinger, der er til at opnå forbedringer. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews, observationer og ved gennemgang af dokumentation. Det er et omfattende materiale med konkrete oplysninger, som kan anvendes i det videre udviklingsarbejde. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål, metode og vurderingsprincipper samt kontaktoplysninger til akkrediteringsraadgiverne.dk. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 4

4 Fakta om tilsynet Leverandørens navn og adresse Strandcentret Plejecenter, Frydenhøj Alle 100, 2670 Greve Leder Plejecenterleder Maj-Britt Toft var ikke tilstede. Gruppeleder Denise Farrell og ledertrainee (gruppelederfunktion) Rikke Riedler Hansen var stedfortrædere. Antal beboere 79 beboere. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 8+9. september Datagrundlag og metodik Tilsynet omfatter 9 beboere med forskellige behov for praktisk hjælp, personlig hjælp samt delegerede opgaver. Data er indsamlet via - Dokumentation: Beboernes pleje- og omsorgsjournal, procedurer, handleplan for kvalitetsforbedringer og kompetenceskemaer, madplaner, aktivitetsplaner og velkomstpjece. - Interview: 6 af de 9 beboere kan medvirke til interview. Beboerne er informeret om formålet og indhold af tilsynet og har givet tilsagn om at blive interviewet. Desuden er interviewet 15 medarbejdere, heraf 2 assistenter og 5 hjælpere, 2 gruppeledere, 1 aktivitetsmedarbejder, 2 sygeplejersker, 2 hjælperelever, 1 praktikant samt souschef for kokken. - Observation: Beboers bolig, beboers tilstand, beboers hjælpemidler, samvær mellem medarbejder og beboer, medarbejders adfærd, fællesarealer samt måltider. Tilsynsførende Nethe Britt Jorck, sygeplejerske, tilsynschef, MPP. 5

5 Samlet tilsynsresultat Tilsynsførende fra akkrediteringsraadgiverne.dk har på vegne af Greve Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn hos Strandcentret Plejecenter. Hovedprincippet ved tildelingen af vurderingen er, at den samlede indsats vurderes på tværs af alle målepunkter på baggrund af dataindsamlingen og den efterfølgende analyse. Den sammenfattende vurdering giver anledning til følgende resultat: Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Forholdene vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. X med få bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til i vid udstrækning at leve op til såvel lovgivningens krav kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Der er ikke konstateret betydelige mangler i et af målområderne, men dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende. med mangler Dette betyder, at der er i et eller flere målområder er betydelige mangler i den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådant omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. 6

6 Tilsynets opsummering af styrker og udfordringer I nedenstående skema angives begrundelsen for tilsynsresultatet. For det første beskrives de styrker, som tilsynsførende har konstateret er til stede. For det andet præciseres det på indikatorniveau, hvor der er fundet årsag til bemærkninger, eventuelle mangler eller kritisable forhold. Styrker Tilsynsførende vurderer, at sammenhængen mellem den visiterede hjælp og beboernes behov er tilfredsstillende. Døgnrytmeplaner og handleplaner afspejler generelt beboernes tilstand og er individuelle og handlevejledende. Tilsynet bemærker positivt flere fine eksempler på handleorienterede beskrivelser, der udover det sædvanlige formidler en forståelse for den enkelte beboers behov og ønsker på en måde, som det gør det enkelt for andre medarbejdere at udføre den personlige pleje på den optimale måde for beboer og samtidig sparer ressourcer, da processen glider smidigere. Tilsynsførende vurderer, at den praktiske hjælp i vid udstrækning tilrettelægges tilfredsstillende efter beboernes vaner og ønsker. Medarbejderne varetager de praktiske opgaver, som beboeren ikke selv kan varetage og tilrettelægger hjælpen med involvering af beboeren, hvilket fremmer beboerens evne til at tage vare på sig selv. Beboernes boliger og hjælpemidler fremtræder rengjorte. Alle interviewede medarbejdere er hjælpsomme og engagerede i at give den bedst mulige personlige pleje. Beboerne fremtræder velplejede og velsoignerede. De faste medarbejdere kan redegøre for, hvorledes det prioriteres, at beboernes grundlæggende behov i videst mulige omfang bliver tilgodeset. Alle interviewede beboere udtrykker, at de møder smil, nærvær og respekt. De har en god kontakt til deres kontaktperson og er meget tilfredse med samarbejdet. Aktivitetsmulighederne er meget omfattende, det giver rum til forskellighed ud fra beboernes behov og ressourcer. Aktivitetsmedarbejder og husalf har en stor betydning for at beboerne motiveres til at deltage i aktiviteter og nyde samværet med de øvrige beboere. Tilsynsførende bemærker positivt, der afholdes overdragelsesmøder ved overflytning fra Rehabiliteringscenter Hedebo. Møderne afholdes i overensstemmelse med kvalitetsstandarden og er med til at sikre, at resultater opnået i et center ikke går tab ved overflytning til et andet. Tilsynsførende vurderer, at kvaliteten af måltider og maden i vid udstrækning lever op til kvalitetsstandarden. Maden tilberedes i Strandcentrets fælleskøkken. Der foreligger en positiv tilfredshedsundersøgelse. Strandcentret Plejecenter har arbejdet med at sikre klare arbejdsgange, hvilket både har betydning for fordeling af praktiske opgaver, men også har betydning for varetagelsen af de mere komplekse opgaver hos beboerne. Kravene ved delegering indenfor forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed er samlet set opfyldt. Strandcentret Plejecenter har været med til at indføre kvalitetssystemet DDKM i Greve Kommune. Der demonstreres kompetence i systematisk kvalitetsovervågning og løbende forbedringsarbejde. De ovenfor nævnte styrker og erfaringer med kvalitetsforbedringer er et godt afsæt til at arbejde med de udfordringer, som tilsynet fandt. Forbedringsområder og anbefalinger I det følgende beskrives forbedringsområder og tilsynsførendes anbefalinger. 2 målepunkter er vurderet til: med få bemærkninger. B: Målepunkter, som er med få bemærkninger. Mål 3: Der er sammenhæng mellem den planlagte og den leverede hjælp Forbedringsbehov: Sikring af arbejdsgange, således at det er de senest opdaterede døgnrytmeplaner og handleplaner, der foreligger i udprint. 7

7 Tilsynet anbefaler, - at arbejdsgange for print af døgnrytmeplaner og handleplaner afdækkes og analyseres med henblik på valg af forbedringstiltag. Mål 6: Den vedligeholdende, sundhedsfremmende og forebyggende indsats er tilfredsstillende Forbedringsområdet omhandler, at Kvalitetsstandarden for vedligeholdende aktiviteter 2016 vægter en faglig systematik, der sikrer stillingtagen til mål og opgaver for den enkelte beboers muligheder, ønsker og behov. Dette forbedringspunkt kan ses i sammenhæng med Mål 10, hvor et opmærksomhedspunkt er at styrke medarbejdernes indsats for at få beboerne med til aktiviteter. Tilsynet anbefaler, - at Strandcentret implementerer kvalitetsstandarden for vedligeholdende aktiviteter, herunder - at beboernes journaler opdateres med handleanvisende oplysninger om mål og opgaver. 8

8 Oversigt over resultater for de enkelte mål Nedenfor ses oversigt med vurdering af det enkelte målepunkt. Begrundelserne for vurderingerne ses i det efterfølgende afsnit: Resultater og vurdering af målepunkter. sprincipperne er nærmere uddybet i afsnittet Tilsynets formål, indhold, metode og vurderingsprincipper. med få bemærkninger med mangler Kritisable forhold Mål 1 - Kvalitetsdata anvendes til forbedringer X Mål 2 - Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og beboerens behov X Mål 3 - Der er sammenhæng mellem den planlagte og den leverede hjælp. X Mål 4 - Kvaliteten af den praktiske hjælp er tilfredsstillende. X Mål 5 - Kvaliteten af den personlige pleje er tilfredsstillende. X Mål 6 - Den vedligeholdende, sundhedsfremmende og forebyggende indsats er tilfredsstillende. X Mål 7 Kvaliteten af måltider og maden er tilfredsstillende. X Mål 8 - Beboeren giver udtryk for god kontakt til medarbejderne, kontinuitet og respekt i hverdagen. Beboer har kontaktperson. Mål 9 - Delegerede sundhedsydelser udføres tilfredsstillende af medarbejdere med de rette kompetencer. Mål 10 Aktiviteter samvær og social trivsel er tilfredsstillende X X x en er baseret på den samlede betydning af fundene for opfyldelsen af målepunktet. 9

9 Resultater og vurdering af målepunkter Dette afsnit indeholder de data, som ligger til grund for analyse og vurdering af de enkelte målepunkter. Hvert målepunkt indledes med samlet vurdering. Herefter følger vurdering af den enkelte indikator med efterfølgende beskrivelse af fund. Farvemarkering for helt opfyldt, delvist opfyldt og ikke opfyldt hjælper til at finde indikatorvurderinger. Nærmere oplysninger ses af afsnittet om vurderingsprincipper. Mål 1: Kvalitetsdata anvendes til forbedringer Samlet vurdering Strandcentret Plejecenter arbejder ud fra kvalitetssystemet Den Danske Kvalitetsmodel og indsamler kvalitetsdata til løbende forbedringsarbejde. Strandcentret Plejecenter kan demonstrere systematisk forbedringsarbejde. x med få bemærkninger med mangler Kritisable forhold Opfølgning på uanmeldt tilsyn 2015: Strandcentret Plejecenter har anvendt anbefalinger fra det kommunale uanmeldt tilsyn 2015 samt embedslægebesøget 2015 til kvalitetsforbedringer. Indikator 1 Interview leder Leder kan beskrive brug af kvalitetsdata til forbedringer. Indikator 2 Dokumentation Der er fulgt systematisk op på tilsyn Strandcentret arbejder ud fra kvalitetssystemet Den Danske Kvalitetsmodel. Centret foretager løbende kvalitetsovervågning på alle de områder, som er omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. Denne kvalitetsovervågning omfatter både borgerforløb, organisatoriske forhold og sundhedsfaglige forhold. Data fra uanmeldte tilsyn indgår i overvågningen. Kvalitetsdata anvendes til det løbende kvalitetsarbejde. Centrets kvalitetsråd drøfter løbende kvalitetsovervågning, og der gives eksempler på emner, som har været drøftet på seneste møde. Det kommunale lovpligtige tilsyn 2015 viste behov for forbedringer af rengøring af de personlige hjælpemidler. Der er indført nye arbejdsgange og afkrydsningsskemaer og lister har været en god implementeringshjælp. Implementeringen er fulgt af det lokale kvalitetsråd. Evaluering af målopfyldelsen er gjort på baggrund af afkrydsningsskemaerne samt observation af hjælpemidlerne, og målopfyldelsen er fundet tilfredsstillende. Embedslægetilsyn 2015 viste udfordringer med medicinhåndtering. Der er efterfølgende indført klarere ansvars- og kompetenceregler for de delegerede opgaver, eksempelvis øjendrypning og medicindosering. Centret udfører løbende medicinaudit. 10

10 Mål 2: Der er sammenhæng mellem den visiterede hjælp og beboerens behov Samlet vurdering Tilsynsførende vurderer, at sammenhængen mellem den visiterede hjælp og beboernes behov er tilfredsstillende. x med få bemærkninger med mangler Kritisable forhold Indikator 1 Dokumentation og observation Overensstemmelse mellem den visiterede hjælp og beboerens behov. Indikator 2 Interview beboer Oplever beboer, at den tildelte hjælp medvirker til en velfungerende hverdag? Indikator 3 Interview medarbejder Ved medarbejderen hvad han/hun skal gøre, hvis beboerens behov for hjælp ændrer sig? Der er der generelt overensstemmelse mellem den visiterede hjælp og døgnrytmeplanens beskrivelse af beboerens behov. Tilsynsførende observerer generelt overensstemmelse mellem den visiterede hjælp og beboerens aktuelle tilstand. Beboerne er generelt tilfredse og giver udtryk for, at hverdagen er velfungerende. Beboerne giver udtryk for, at de får den hjælp, de har brug for til praktiske opgaver og hjælp til personlig pleje. De oplever, at medarbejderne ind imellem er fortravlede og må forlade dem undervejs, men at de altid er venlige og søde. Medarbejderne kan redegøre for, hvad de skal gøre, når der sker ændringer i beboeres tilstand, som kan have betydning for de visiterede ydelser. De ved, hvem de skal informere, og hvad de skal dokumentere i Care. Tilsynsførende interviewer assistent, som kan redegøre for egne arbejdsgange for at sikre korrekte visiterede ydelser. 11

11 Mål 3: Der er sammenhæng mellem den planlagte hjælp og den leverede hjælp Samlet vurdering Tilsynsførende vurderer, at døgnrytmeplaner og handleplaner samlet set opfylder kravene. Planerne afspejler generelt beboernes tilstand og er individuelle og handlevejledende. med få bemærkninger x med mangler Kritisable forhold Der er enkeltstående fund. Der ses i flere tilfælde udprintede døgnrytmeplaner og handleplaner, som ikke er de sidst opdaterede. Der er andre fund, som vedrører, at hjælperne har en indgående viden om beboerne, men ikke får videreformidlet viden skriftligt. Tilsynsførende bemærker positivt, der afholdes overdragelsesmøder ved overflytning fra Rehabiliteringscenter Hedebo. Møderne afholdes i overensstemmelse med kvalitetsstandarden og er med til at sikre, at resultater opnået i et center ikke går tabt ved overflytning til et andet. Indikator 1 Dokumentation Der er overensstemmelse mellem den visiterede hjælp og oplysninger i Care. Døgnrytmeplan og handleplaner er individuelle, handlevejledende og opdaterede. For alle beboere er der i Care oplysning om den visiterede hjælp. For 7 ud af 9 beboere er fyldestgørende døgnrytmeplaner for dag, aften og nat, og næste evalueringsdato er indført. I døgnrytmeplanerne er anført, at de er udarbejdet i samråd med beboer. For beboere med demenslidelser afspejler dokumentationen generelt, hvorledes medarbejderne skaber struktur i beboernes hverdag, så beboer får den relevante hjælp. For en beboer er oplysning om, hvorledes medarbejderne bedst guider beboer gennem den personlige pleje, og at beboer nyder at bliver let masseret i hår og hovedbund. En anden beboer har behov for ro under plejen, og der er beskrevet handleanvisende detaljer, som gør det muligt for beboer at medvirke så meget som muligt. For en tredje beboer har medarbejderne opstartet forløb mellem læge, psykolog og pårørende. Tilsynet bemærker positivt flere fine eksempler på handleorienterede beskrivelser, der udover det sædvanlige formidler en forståelse for den enkelte beboers behov og ønsker på en måde, som det gør det enkelt for andre medarbejdere at udføre den personlige pleje og samtidig sparer ressourcer, da processen glider smidigere. For 2 ud af 9 beboere er der enkeltstående fund. Eksempelvis er en beboers tilstand ændret, idet hans tarmfunktion nu medfører, at han har et øget plejebehov, hvilket ikke fremgå af døgnrytmeplaner eller andre handleplaner. 12

12 En generel udfordring er, at vikarer ikke har adgangskode til care grundet sikkerhedsregler. De har behov for at læse i beboernes omsorgsjournaler. Derfor printes døgnrytmeplaner og enkelte handleplaner ud. I 4 tilfælde konstateres, at det printede materiale ikke er i overensstemmelse med den seneste opdatering. På forespørgsel om, hvilke arbejdsgange, der skal sikre overensstemmelsen, har medarbejderne forskellig opfattelse. Når vagten er slut, kan vikarer ikke selv opdatere handleplaner i care. Derfor er arbejdsgangen, at de skal give informationen videre til andre medarbejdere, som taster ind for dem i Care. Dokumentationen bliver ikke altid opdateret, måske grundet den ekstra arbejdsgang. Hjælperne giver desuden udtryk for, at indtastning i care er vanskelig, og at de kunne have brug for lidt mere støtte. Trods de nævnte udfordringer er kvaliteten af handleplanerne generel tilfredsstillende. Kvaliteten understøttes af, at sygeplejerskerne supplerer med at opdatere eventuelle mangler, og medvirker dermed til at sikre den generelle kvalitet af handleplaner. Døgnrytmeplaner og handleplaner er redskaber til at sikre kontinuitet ved overgange mellem rehabiliteringscenter og plejecenter. For 1 beboer nyligt overflyttet fra Rehabiliteringscenter Hedebo har der været afholdt overdragelsesmøde med deltagelse af medarbejder fra Hedebo samt Strandcentrets kontaktperson og gruppeleder. Der foreligger notat i journalen, hvilket er god praksis. Indikator 2 Interview beboer Oplever beboer, at hjælpen udføres støttende og med brug af beboers ressourcer? Indikator 3 Interview medarbejder Har medarbejderen kendskab til indholdet i beboerens døgnrytmeplan? Kan medarbejder beskrive hvorledes dokumentationsopgaven løftes? Beboerne giver generelt udtryk for at modtage den tildelte hjælp, og at hjælpen udføres støttende og med inddragelse af beboers ressourcer. De interviewede medarbejdere kender egne beboere indgående. Medarbejderne udviser et stort engagement for at udføre opgaverne hos beboerne ud fra beboernes individuelle behov og have et velfungerende samarbejde med pårørende. Det er generelt, at de interviewede medarbejdere fortæller væsentlige detaljer om beboerens tilstand, som er værdifulde at videregive i den sundhedsfaglige dokumentation. Medarbejderne kan redegøre for deres opgave i forhold til dokumentation i Care og ved hvem, de skal henvende sig til ved tvivlsspørgsmål. Der beskrives afholdelse af overdragelsesmøder med Rehabiliteringscenter Hedebo. Praksis lever op til kravene i kvalitetsstandarden. 13

13 Mål 4: Kvaliteten af den praktiske hjælp er tilfredsstillende Samlet vurdering Tilsynsførende vurderer, at den praktiske hjælp tilrettelægges tilfredsstillende efter beboernes vaner og ønsker. Medarbejderne varetager de praktiske opgaver, som beboeren ikke selv kan varetage og støtter generelt til selvhjælp. Hjælpen tilrettelægges generelt med involvering af beboeren, hvilket fremmer beboerens evne til at tage vare på sig selv. x med få bemærkninger med mangler Kritisable forhold Beboernes boliger og hjælpemidler fremtræder generelt rengjorte og i en hygiejnisk forsvarlig tilstand. Tilsynet bemærker, at i de besøgte boliger står kasser med bleer under køkkenbordet eller i gangen, hvilket dels hindrer rengøring af gulvene og dels giver et trist indtryk. Indikator 1 Observation Fremtræder boligen ryddelig og rengjort? Er hjælpemidler rene? Tilsynsførende bemærker, at boligerne og fællesarealerne generelt fremtræder rengjorte og i en hygiejnisk forsvarlig tilstand. I en del boliger ses kasser med bleer under køkkenborde og andre steder på gulvet, hvilket dels hindrer rengøring af gulvene og dels giver et trist indtryk. Under tilsynet er observeret 12 hjælpemidler (rollatorer og kørestole), hvoraf alle fremstod rene. Indikator 2 Interview beboer Giver beboer udtryk for, at den praktiske hjælp er støtte til selvhjælp? I de besøgte enheder er beboerne generelt tilfredse. Den praktiske hjælp medvirker til en velfungerende hverdag. Flere beboere fortæller om eksempler på, at de modtager hjælp, nogen gange i samarbejde med medarbejderen, så det bliver hjælp til selvhjælp. En beboer fortæller om, hvad hun selv gør af praktiske opgaver i hverdagen, og hvad hun har brug for hjælp til. En anden beboer fortæller, at hun selv sørger for forskellige praktiske ting og beskriver, at hun gør nogle af tingene sammen med medarbejderen. En tredje beboer fortæller, at han gør så meget som muligt selv, og at medarbejderne støtter med at hjælpe til, at han kan noget mere. 14

14 Indikator 3 Interview medarbejder Kender medarbejderen beboerens aktuelle behov? Medarbejderne har et indgående kendskab til beboernes aktuelle behov og ønsker til den praktiske hjælp. De fortæller om, hvorledes de bedst kan støtte den enkelte beboer i at gøre så meget som muligt selv. Medarbejdere og ledere oplyser uafhængigt af hinanden, at der udføres rengøring hver 14. dag i boligerne. Medarbejderne fortæller enstemmigt om arbejdsgange, der sikrer, at rollatorer og kørestole er rene. 15

15 Mål 5: Kvaliteten af den personlige pleje er tilfredsstillende Samlet vurdering Tilsynsførende vurderer, at beboerne får den hjælp, de har brug for, og at kvaliteten af den personlige pleje er tilfredsstillende. x med få bemærkninger med mangler Kritisable forhold Beboerne giver udtryk for, at deres individuelle behov for personlig pleje og hygiejne bliver mødt, såedes at de i videst mulige omfang oplever personligt velvære. Alle interviewede medarbejdere er hjælpsomme og engagerede i at give den bedst mulige personlige pleje. De faste medarbejdere kan redegøre for, hvorledes det prioriteres, at beboernes grundlæggende behov bliver tilgodeset. Indikator 1 Observation Fremtræder beboeren velplejet? Hvis tilsynsførende overværer besøg, beskrives data. Tilsynsførende overværer flere besøg hos beboere, som skal have hjælp til personlig pleje og konstaterer, at hjælpen udføres guidende og med inddragelse af beboerens ressourcer. Beboer får hjælp til selvhjælp på en imødekommende og værdig måde. Beboerne fremtræder alle velsoignerede og har passende tøj på i forhold til aktiviteter og situation. En beboer er i kørestol i haven hun er klædt på til at kunne sidde i septembersolen. Andre beboere er godt klædt på i forbindelse med cykeltur. 16

16 Indikator 2 Interview beboer Ydes hjælpen som aftalt? Er der hjælpsomhed? Tillid til medarbejdere? Hjælp til selvhjælp? Besvares nødkald hurtigt? Beboerne giver generelt udtryk for, at de er meget tilfredse med hjælpen til personlig pleje og har tillid til medarbejderne. De beskriver medarbejderne som imødekommende og dygtige. Hjælpen ydes som hjælp til selvhjælp, og beboerne giver udtryk for, at de gerne vil gøre så meget som muligt selv. En beboer er meget tilfreds med den hjælp, hun får til den personlige pleje. Hun har ikke brug for så meget hjælp endnu, og er tryg ved, at hun gør mest muligt selv under badet, og at medarbejderne så hjælper hende med det, hun ikke kan selv. Det giver hende en frihed til også at kunne gå i bad om aftenen, hvis hun har lyst til det. Medarbejderne støtter i hjælp til selvhjælp. En beboer fortæller, at medarbejderne altid har tid til at komme og hjælpe hende på toilettet, når hun har brug for det. Indikator 3 Interview medarbejder Hvad gør medarbejderen for at fremme, at hjælpen ydes - med respekt for personlighed og ønsker - støttende og med brug af beboerens ressourcer. De faste medarbejderne kan detaljeret redegøre for den faglige indsats hos beboerne, og kan beskrive, hvorledes der tages hensyn til den individuelle beboers personlighed, ønsker og vaner. Medarbejderne er engagerede og arbejder for at skabe faste og trygge rammer, og at beboerne får den individuelle hjælp til personlige pleje på en måde, som understøtter, at de længst muligt bevarer deres funktionsevne. En medarbejder fortæller, at en beboer har meget brug for guidning til alt omkring den personlige pleje og fortæller detaljeret, hvilken formulering man skal bruge for at motivere beboer til at blive vasket og komme i tøjet. En anden medarbejder fortæller, hvorledes medarbejder kan guide beboer, således at hun når at komme på toilettet i rette tid. En tredje medarbejder fortæller om, hvorledes hun hjælper en forvirret og hukommelsessvækket beboer til at blive guidet igennem den personlige pleje. En fjerde medarbejder fortæller, hvorledes man som medarbejder bedst kan motivere beboer til at komme i gang om morgenen. Hun fortæller, hvorledes hun ved brug af guidning støtter beboeren i at udføre så meget som muligt selv. En femte medarbejder beskriver, at en beboer har særligt behov for, at medarbejderne ikke taler så meget, mens hun bliver hjulpet. 17

17 Mål 6: Den vedligeholdende, sundhedsfremmende og forebyggende indsats er tilfredsstillende Ydelsen skal leve op til kravene i Serviceloven 86 stk. 2 samt kommunens kvalitetsstandard Samlet vurdering Tilsynsførende har bemærket positivt, at de interviewede medarbejdere udviser interesse for at fastholde og udvikle beboernes funktionsevne. Det omfatter såvel assistenter, hjælpere, husalf og aktivitetsmedarbejder. med få bemærkninger X med mangler Kritisable forhold Ernæringstilstanden har betydning for beboeres mulighed for at vedligeholde funktionsevne. Tilsynet bemærker positivt, at beboere med behov for ekstra indsats modtager denne. Plejecentret har et omfattende udbud af aktiviteter, som velegnede til forskellige former for vedligehold af funktionsevnen. Indsatsen for den enkelte beboer sker ud fra medarbejderes nære viden om beboer eller intuitivt ud fra en oplevelse af beboers behov. Indsatsen understøttes i mindre grad af oplysninger i døgnrytmeplaner og handleplaner, hvilket giver en mindre sikkerhed for, at den rette beboer deltager i de rette aktiviteter. Tilsynsførende vurderer, at den vedligeholdende indsats savner faglig systematik for at leve helt op til Kvalitetsstandard for vedligeholdende aktiviteter 2016 for plejeboliger. Indikator 1 Dokumentation Er mål og opgaver beskrevet? Er funktionsevne belyst ift behov for tiltag? Er der oplysninger om behov ift ernæring, fald, gangfunktion, væskeindtagelse? Er der oplysning om nedsat fysiske og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer? Døgnrytmeplanerne indeholder sporadiske oplysninger om beboerens funktionsevne og om hvilke opgaver, medarbejderne har for at understøtte funktionsevnen, enten kombineret med den praktiske hjælp og den personlige pleje eller som aktiviteter derudover. En beboer har nedsat psykisk funktionsevne. Af handleplan fremgår, hvilke handlinger, der gør, at beboer kommer ud af tristhed samt hvilke aktiviteter, hun kan lide. Flere beboere glemmer at drikke væske, hvilket fremgår fint af døgnrytmeplanerne. Der foreligger generelt ikke mål og opgaver beskrevet for den enkelte beboer om, hvilken indsats, der skal til for at imødekomme beboers muligheder, ønsker og behov for at bevare funktionsevnen. Der ses generelt ikke oplysninger i beboernes Care om ADL-aktiviteter, eksempelvis borddækning, lægge tøj sammen, tage af bordet, passe blomster eller andre hverdagsaktiviteter. Ernæringstilstanden har betydning for beboeres mulighed for at vedligeholde funktionsevne. Tilsynet bemærker positivt, at 4 ud af 4 beboere med vægttab og /eller nedsat spisefunktion er tilbudt ernæringsscreening, og der foreligger opdateret ernæringsplan. 18

18 Indikator 2 Interview beboer Har beboer været med til at fastsætte mål om at kunne så meget som muligt selv og oplever beboeren at blive støttet i hverdagen? Indikator 3 Interview medarbejder Hvorledes samarbejdes med beboer i at sætte mål for vedligeholdende træning, herunder ADL? Kan medarbejder fortælle om sundhedsfremmende og forebyggende indsatser? Beboere giver generelt udtryk for, at medarbejdere støtter dem i at gøre så meget som muligt selv. En beboer fortæller, at kontaktpersonen er god til at aktivere hende og støtter hende i at være aktiv. En anden beboer vil gerne bibeholde sine færdigheder og gør derfor så meget som muligt selv. Hun er lidt tilbageholdende med at tage turen ned i fællesrummet i stuen, da hun bliver så træt bagefter. Hun har overvejet at blive kørt i kørestolen af medarbejderne, da hun egentlig gerne vil være med til aktiviteterne. Beboerne fortæller om deres kontakt til aktivitetsmedarbejderne og til husalfen. Aktivitetsmedarbejderne og husalfen er synlige i enhederne og hjælper beboerne med at deltage i aktiviteter og at blive stimuleret psykisk. Flere medarbejdere fortæller, at de understøtter beboerne i at kunne så meget som muligt selv i forhold til den personlige pleje og den praktiske hjælp. De tilbyder hjælp til beboere, som derved kan klare lidt mere selv. Medarbejderne giver eksempler på, hvorledes de aktiverer beboerne i hverdagen, når der er tid til det. Eksempelvis er beboerne med til at dække bordet. Assistenterne og hjælperne beskriver aktiviteter i forhold til ADL-træning og forebyggende indsatser, og kan henvise til at aktivitetsmedarbejderne, husalfen og de frivillige er med til, at beboerne vedligeholder funktionerne. Tilsynsførende bemærker, at der er forskel på medarbejdernes viden, tilgang og erfaring ift vedligeholdende træning. 19

19 Mål 7: Kvaliteten af måltider og maden er tilfredsstillende Samlet vurdering Tilsynsførende vurderer, at kvaliteten af måltider og maden i vid udstrækning lever op til kvalitetsstandarden. x med få bemærkninger med mangler Kritisable forhold Maden tilberedes i Strandcentrets fælleskøkken. Der foreligger en tilfredshedsundersøgelse foretaget over 4 dage, som viser tilfredsstillende resultat. Flere beboerne giver ved interview udtryk for, at maden er kedelig og tilberedningen mangelfuld og andre beboere er meget tilfredse med maden. De fleste beboere spiser sammen i fællesstuerne eller spiser i egen bolig. Ved fællesbordet deltager en til flere medarbejderne og sørger for, at beboeren sidder godt og har ro til at spise. Medarbejderne motiverer og støtter op om spisningen i de fleste enheder med mere end en medarbejder, således at der også er mulighed for pædagogisk måltid. Indikator 1 Dokumentation Foreligger menuplan? Månedens menuplan for både frokostret og hovedret foreligger i afdelingerne. Beboerne spørges, hvad de har lyst til og bestiller dagen før. Madplanen indeholder retter som samlet set vurderes til at være ernæringsmæssigt velsammensat. Dokumentation for kvalitetsovervågning: Der er primo august foretaget spørgeskemaundersøgelse over 4 dage. Beboerne blev spurgt om deres mening om dagens menu. 93% af beboerne svarede, at maden var god/meget god og 7% svarede, at maden var mindre god. 20

20 Indikator 2 Observation Hvorledes afvikles måltidet? Motivation og støtte? Pædagogisk måltid ved behov? Stemning? Hvordan fordeles pladserne ved måltidet? Maden tilberedes i fælleskøkken i stueetage, og medarbejderne henter maden til enhederne. Flere beboere sørger selv for at lave mad i de små køkkenarealer i lejlighederne. Tilsynsførende ankommer, mens 13 beboere fra to af enhederne spiser morgenmad rundt om et samlet bord i cafeteriet. Der er 4 medarbejdere fordelt blandt beboerne rundt om bordet. Stemningen er præget af generelt småsnakken rundt om bordet, og der er smil på læben hos både medarbejdere og beboere. På et tidspunkt er der morgensang, som alle er optaget af. Ved frokosttid dækker medarbejderne bordene i de enkelte enheder. På rundtur i enhederne bemærker tilsynsførende, at i nogle af enhederne er dækket borde med duge og dækkeservietter, hvilket giver et hjemligt udtryk. I andre enheder er tallerkenerne sat på bare borde. Medarbejderne hjælper beboerne med at samles ved spisetid i det omfang, beboerne har ønske om at spise i fællesrummet. Der er ved spisebordene medarbejdere blandt beboerne. Nogle af medarbejderne hjælper beboerne med at spise og andre medarbejdere spiser enten sammen med beboerne ved pædagogisk måltid, eller er tilstede, og er med i det sociale samvær. Tilsynsførende bemærker ikke eksempler på medinddragelse af beboernes ressourcer i forhold til forberedelse af måltidet, dækning af bordene og afrydning efterfølgende. Indikator 3 Interview beboer Er beboer tilfreds med madens duft, udseende og smag? Er maden varm? En beboer er meget tilfreds, han synes, at maden smager rigtig godt, og at der er rigeligt med kød og grøntsager. I den senere tid oplever flere beboere, at maden er blevet serveret mere varm end tidligere. Andre beboere synes, at maden ikke smager af så meget, og ind imellem ikke er så godt tilberedt, selvom råvarerne har været gode. Den kolde mad er beboerne generelt tilfredse med. 2 interviewede pårørende fremviser tallerkener med smurt smørrebrød, som ser indbydende ud og er pænt pyntet. Beboerne kender alle menuplanen og er tilfredse med indholdet. Indikator 4 Interview medarbejder Hvordan indhentes Medarbejderne fortæller, hvorledes de indhenter beboernes menuvalg i det daglige. Desuden kan beboerne til fødselsdag aftale med kokken 21

21 beboernes ønsker til maden? Hvad gør medarbejderne for at motivere og støtte ved måltidet? om dagens ret kunne blive efter deres ønske. Når måltidet skal afholdes, tager medarbejderne hensyn til placering af beboere, der har glæde af at sidde sammen og spise. Nogle af medarbejderne skal hjælpe de beboere, der har valgt at spise på stuen og nogle skal hjælpe ved fællesbordene, som er placeret på gangene i nogle afdelinger. Ind i mellem er beboerne med til at dække bordet. Medarbejder fortæller om en beboer, som gerne vil spise sammen med de andre beboere, men det lykkes kun, hvis hun kommer ud som den sidste til bordet, og der er ro i fællesstuen. Så spiser hun mere end de dage, hvor hun spiser i egen bolig. En anden beboer spiser oftest i fællesstuen, men det afhænger af hans sindsstemning. Han har til tider brug for at blive skærmet i spisesituationen og medarbejder beskriver hvilke signaler, man skal være opmærksom på. 22

22 Mål 8: Beboer giver udtryk for god kontakt, kontinuitet og respekt i hverdagen. Beboer har kontaktperson. Samlet vurdering Tilsynsførende vurderer, at beboerne behandles med respekt og værdighed, og at praksis generelt er i overensstemmelse med kvalitetstandardens krav. Flere beboere siger spontant, at alle medarbejdere er meget imødekommende, og at der altid er plads til et smil. Alle interviewede beboere udtrykker, at de har en god kontakt til deres kontaktperson, og at de er meget tilfredse med samarbejdet. Der er billede af kontaktpersonen på mange af beboernes døre, således at også pårørende bliver hjulpet til at vide, hvem kontaktpersonen er. Medarbejdere, der har til opgave at være kontaktperson, kender deres opgaver. x med få bemærkninger med mangler Kritisable forhold Indikator 1 Dokumentation og observation Hvorledes kommunikeres? Hvordan er kontakten? Har beboer kontaktpersonens navn? Indikator 2 Interview beboer Oplever beboer at -der er en, der har særligt ansvar for beboers forløb? - møde færrest mulige medarbejdere -der er respekt og værdighed? Tilsynsførende bemærker omgangstonen ved rundgang i fællesarealer og ved besøg i boligerne. Omgangstonen er respektfuld og værdig mellem beboerne og medarbejderne. Omgangstonen er tilpasset den enkelte borgers mentale klarhed og stemning. Tilsynsførende bemærker, at information om kontaktpersonens navn generelt er placeret på døren til boligerne. I andre enheder er placeret billede af kontaktpersonen på mange af beboernes døre, således at også pårørende bliver hjulpet til at vide, hvem kontaktpersonen er. Alle interviewede beboere kender deres kontaktperson, og fortæller, at kontaktpersonen er den, der hjælper med de mere specielle ting såsom at kontakte læge eller andre. Alle udtrykker stor tilfredshed med kontaktpersonens indsats. En beboer fortæller at medarbejderne er gode til at stikke hovedet ind af døren en gang imellem og høre, om der er noget de kan hjælpe med. Hun oplever tillid til medarbejderne, og at man bliver mødet med smil uanset, hvor travlt de har. Beboerne fortæller generelt, at medarbejderne er rare og venlige at få hjælp af. Der er altid et venligt og glad smil, selvom medarbejderne ofte har meget travlt og ind imellem bliver kaldt væk til andre beboere under den personlige pleje. 23

23 Indikator 3 Interview medarbejder Kan medarbejder beskrive særlige hensyn til at sikre god kommunikation og værdig behandling? Kan medarbejder gøre rede for en kontaktpersons opgaver? Alle interviewede medarbejdere udviser respektfuldhed og omsorg, når de omtaler beboere. De faste medarbejderne har et godt kendskab til beboernes ønsker i forhold til tiltaleform, respekt og levevis. Medarbejderne beskriver, hvad deres rolle er som kontaktperson, herunder samarbejde med pårørende samt ansvar for dokumentation. 24

24 Mål 9: Delegerede sundhedsydelser udføres tilfredsstillende af medarbejdere med rette kompetencer Forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed indebærer, at visse typer opgaver er forbeholdt læger, tandlæger, jordemødre og kiropraktorer. Disse opgaver kan med få undtagelser delegeres til medhjælp. Der er særlige krav til sikring af blandt andet instruktion og kompetencer. Samlet vurdering Tilsynsførende vurderer, at Strandcentret Plejecenter på tilsynstidspunktet samlet set opfylder kravene ved delegering af ydelser indenfor forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. x med få bemærkninger med mangler Kritisable forhold a) Krav til dokumentation af medarbejderkompetencer b) Krav til, at der foreligger klare og entydige instrukser c) Krav til, at medarbejderne arbejder efter instruksen og løbende journalfører Indikator 1 Dokumentation Løses opgaven af medarbejdere med de nødvendige kompetencer? Skriftlighed om, hvilke medarbejdere, der er oplært til delegerede opgaver? Klare og entydige instrukser for alle delegerede opgaver? Krav til dokumentation af medarbejderkompetencer: Tilsynsførende konstaterer, at der generelt foreligger opdaterede kompetenceskemaer. Krav til, at der foreligger klare og entydige instrukser: Procedure for delegerede opgaver: Der foreligger overordnet instruks for delegerede opgaver i Mit Greve. Specifikke instrukser for delegerede opgaver kan være en generel instruks, eksempelvis for medicinsk plaster - eller individuel for den enkelte borger, eksempelvis sårpleje. Tilsynet undersøgte ved stikprøver, om der forelå instruks for aktuelle delegerede opgaver: Smerteplaster: Der forefindes procedure, men denne er ikke opdateret i forhold til seneste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om angivelse af dato for påsætning ved plasteret. PEG-sonde: 2 beboere har sonde. Den ene type skal drejes dagligt, den anden skal ikke. Aktuel instruks og print af seneste handleplan ligger i boligen. Sår: For 2 ud af 2 sår foreligger opdateret beskrivelse af, hvordan såret skal behandles. Kompressionsstrømper: Der foreligger instruks. Kateter: Fyldestgørende individuel information. Dosering af Marevan: Fyldestgørende instruks til medarbejderne om opgaven og hvem, den er delegeret til. 25

25 Indikator 2 Dokumentation Er behandlingsforløbet dokumenteret og ajourført? Indikator 3 Observation Ved medicindosering observeres om medicinen er korrekt doseret. Indikator 4 Interview beboer Er beboer tilfreds med måden, hvorpå opgaven udføres. Er beboer tryg? Indikator 5 Interview medarbejder Kan medarbejderen beskrive den faglige indsats fyldestgørende i forhold til den delegerede opgave? Siger medarbejderen fra hvis oplæring eller instruks ikke er fyldestgørende? For 12 ud af 14 delegerede opgaver foreligger handleplaner, hvor behandlingsforløbet relateret til den delegerede opgave er ajourført. Tilsynsførende har under besøg observeret eksempler på medicindosering: Stikprøve hos 3. Antallet af tabletter i doseringsæsken svarer til aktuel medicinliste. Beboerne har fået den medicin, der skal være givet på tilsynstidspunktet. Medicinopbevaring: For 3 ud af 3 beboere er aktuel medicin opbevaret korrekt og adskilt fra ikke- aktuel medicin. I et ud af 3 tilfælde er der udover den aktuelle medicinliste tillige den gamle, hvilket ikke er i overensstemmelse med god praksis. De interviewede beboere er meget trygge ved den måde, opgaverne løses på. Interview med sygeplejerske: Sygeplejerske beskriver arbejdsgange i forhold til delegerede opgaver. Beskrivelsen er fyldestgørende. Interview med gruppeledere: Centeret har arbejdet intensivt med medicinområdet, herunder justeret arbejdsgange mellem hjælpere, assistenter og sygeplejersker. Interview assistenter og hjælpere: Medarbejderne oplever et tæt fagligt samarbejde og beskriver korrekt arbejdsgangene for delegering af opgaver og hvornår assistent og sygeplejerske skal kontaktes. Alle adspurgte beskriver god praksis. Når de oplæres til en delegeret opgave, eksempelvis øjendrypning eller smerteplaster, gælder delegeringen alene for den bestemte beboer, de er oplært til. Medarbejdere har selv et ansvar for, at deres kompetenceskema er ajourført. Der gives eksempler på samarbejde med sygeplejerskerne om at kompetenceskemaerne ajourføres. Medarbejderne fortæller om tjekskemaer, der skal anvendes i hverdagen for at sikre korrekt praksis. Eksempelvis er der tjekskema for øjendrypning og medicindosering. Interviewede medarbejdere har lidt forskellig praksis for påskrivning af dato ved smerteplaster. Dette skal der tages højde for, når proceduren opdateres i forhold til Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger. 26

26 Mål 10: Aktiviteter, samvær og social trivsel er tilfredsstillende Samlet vurdering Tilsynsførende vurderer, at afholdelse af aktiviteter, samvær og social trivsel samlet set er tilfredsstillende. Fællesarealerne på Strandcentret er gode med stort lyst fællesareal i stueetage og et velegnet haveanlæg. I enhederne er fællesarealerne mindre med spisebord, men de fysiske rammer understøtter vanskeligt en hjemlig stemning. x med få bemærkninger med mangler Kritisable forhold Aktivitetsmulighederne er meget omfattende og giver rum til forskellighed ud fra beboernes behov og ressourcer. Aktivitetsmedarbejder og husalf er med til at gøre det muligt for beboerne at deltage i aktiviteter og nyde samværet med de øvrige beboere. Beboerne er generelt tilfredse med udbuddet af de tilbudte aktiviteter, herunder aktiviteter med aktivitetsmedarbejderen og husalfen. Et opmærksomhedspunkt er prioritering af, at få beboerne med til aktiviteter. Der er nogle beboere, som oftest sidder i egen bolig og ikke deltager i nogle af de mange aktiviteter ikke, fordi de ikke ville have glæde af at deltage, men mere fordi, at de er afhængige af, at medarbejderne eller de pårørende motiverer dem til at deltage. Medarbejderne udviser også engagement for opgaven, men får ikke motiveret beboerne til at deltage, hvilket muligvis kan forstås ud fra, at flere medarbejdere giver udtryk for, at de ikke helt er klar over, hvilke aktiviteter, der sker den pågældende dag eller dagen efter. Indikator 1 Dokumentation Findes aktivitetsoversigt? Giver aktiviteterne rum til forskellighed ud fra behov og ressourcer? Aktiviteter og arrangementer er en synlig del af Strandcentret Plejecenters tilbud til beboerne. Aktiviteterne er meget forskellige og vurderes at give rum til forskellighed ud fra beboernes behov og ressourcer. Der ligger blade og opslag er sat op med aktuelle aktiviteter, de fleste aktiviteter hedder noget, der tydeligt angiver, hvad der sker. Andre aktiviteter benævnes med titler, hvor indholdet er mindre gennemskueligt. I flere døgnrytmeplaner er angivet, at beboer deltager i de aktiviteter, hun/han magter. Det kunne overvejes at skrive hvilken type aktiviteter, beboer holder af at deltage i, og om der er behov for at motivere. En pårørende fortæller eksempelvis, at deres familiemedlem skal motiveres for at det lykkes, og at hun bagefter er glad for at have deltaget i eksempelvis Idrætsdagen. 27

27 Indikator 2 Observation Understøtter rammerne et værdigt liv med størst mulig oplevelse af velvære og nærvær? Afholdes planlagte aktiviteter? Samspillet og omgangstonen. Strandcentret har stort, lyst og tiltalende område i stueetagen. Desuden er der haveareal, hvor aktiviteter også afholdes eksempelvis har der dagen før været politihunde, som har lavet øvelser, som var underholdende for beboerne. I de enkelte enheder observerer tilsynsførende få aktiviteter i fællesarealet, som generelt er et mindre gennemgangsrum med spisebord. I to af enhederne sidder medarbejderne sammen med beboere i de små fællesstuer, i andre enheder er der meget stille. Der er alsidige aktivitetstilbud. Tilsynsførende ser den samlede aktivitetskalender og konstaterer, at der er rigtig mange aktiviteter og noget for enhver. På tilsynsdagene observeres, at lokalerne er flittigt benyttet, dels af borgere udefra, men også til beboere, som har glæde af at deltage. Der er planlagt sang og musik kl. 14 på tilsynsdagen, hvilket ses gennemført. Desuden er aktivitetsmedarbejder og husalf på cykeltur med nogle af beboerne, det er en spontan tur, da vejret er godt. Indikator 3 Interview beboer Beboerne kender aktivitetstilbuddene. Tilfreds med muligheder for aktivitet? Kontakt til naboer og øvrige beboere? Velkomst? At have gæster? Pårørende oplever, at medarbejderne er meget søde, men at de godt kunne være meget mere opmærksomme på at få motiveret beboerne til at deltage i de mange aktivitetsmuligheder, der er. Det er sjældent, at deres familiemedlem deltager i aktiviteter og samhørighed, men de fortæller, at ugen før blev afholdt idrætsdag, hvilket familiemedlemmet var meget glad for og stadig taler om. Der er en meget bred vifte af aktivitetstilbud og beboerne er generelt tilfredse med mulighederne for aktivitet. Nogle beboere melder sig til en vifte af aktiviteter og er meget glade for tilbuddene. Andre beboere ønsker sjældent at deltage, da de trives ved at være alene. Der er også beboere, som egentlig er noget alene, men ikke helt kan følge med i aktivitetstilbuddene og ikke selv helt kan tage stilling til, om de har lyst at prøve. Nogle af beboerne nævner, at husalfen og aktivitetsmedarbejderen kommer forbi en gang imellem, og fortæller om aktiviteterne og motiverer dem til at komme med og deltage. 28

28 Indikator 4 Interview medarbejder Medarbejdere beskriver samarbejde med beboerne om aktiviteter. Interview assistenter og hjælpere: Medarbejderne varetager aktiviteter under den daglige personlige pleje og måltiderne. Medarbejderne er opmærksomme på, at nogle beboere kunne have glæde af tilpassede aktiviteter og samvær udover aktiviteterne omkring den praktiske hjælp og den personlige pleje. Der er flere medarbejdere, som udtrykker tvivl om, hvilke aktiviteter, som kan passe til deres beboeres behov. Interviewene af medarbejderne giver samlet set et indtryk af, at det manglende overblik over aktiviteter for nogle medarbejdere medfører, at de ikke får motiveret beboerne til at komme med på de rette aktiviteter. Interview aktivitetsmedarbejder: Medarbejderen er opsøgende i enhederne og motiverer beboere til at deltage i aktiviteter. Medarbejderen beskriver mange aktiviteter, som foregår i aktivitetsrummet i stueetagen eller foregår ud af huset eller i den store have. Der er faste aktiviteter såsom den meget populære Quizz, hvor ofte beboere deltager samt fredagsbaren. Det er mest de mere mobile, som kommer, men andre beboere hjælpes også ned eksempelvis af pårørende eller husalf. Aktivitetsmedarbejderen fortæller om arbejdet med de frivillige, som har vigtige roller med aktiviteter. 29

29 Tilsynets formål, indhold, metode og vurderingsprincipper Formål Hovedformålet med at udføre tilsyn er at sikre, at opgaverne løses til beboerens bedste og i overensstemmelse med såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Tilsynene udføres med sigte på læring og refleksion for at medvirke til at skabe langsigtede forbedringer for beboerne. I relation til ovenstående tilsigter tilsynsbesøgene At sikre en fremadrettet og løbende udvikling af ydelserne At afdække styrker og forbedringsmuligheder i den måde, som medarbejderne løser opgaverne på At identificere udviklingsområder At bidrage til sikring af kvaliteten i den måde opgaverne løses på At indsamle og dele viden med henblik på løsning af fælles udfordringer eller tiltag At besøgene baseres på en dialogform med sigte på afklaring, indsigt, forståelse og gensidig læring Tilsynsbesøget er gennemført uanmeldt og er et udtryk for det øjebliksbillede, som er tilgængeligt på tidspunktet for tilsynets gennemførelse. Det eksterne tilsyn refererer til Greve Kommune, som er tilsynsmyndigheden. Indhold og metode Tilsynsførende indsamler data på baggrund af 10 mål, som er udvalgt af Greve Kommune. Greve Kommune har besluttet at medtage målepunkter fra 2015, dertil er kommet nye mål grundet lovgivningen, kommunens standarder 2016 samt erfaringer fra arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel. Tilsynet udføres efter manual, som er tilpasset behovene og prioriteringerne i Greve Kommune. Manualen indeholder beskrivelse af, hvilke opgaver der ligger før under og efter besøget, herunder på hvilken måde tilsynet afvikles og hvilke metoder, der anvendes for at sikre daraindsamling og at tilsynet baseres på en dialogform med sigte på afklaring, indsigt, forståelse og gensidig læring og refleksion. Metoderne, der anvendes til afvikling af tilsynet bygger på nyeste viden fra akkreditering/tilsyn/audit. Tilsynet er tilpasset de lokale forhold i Greve Kommune og kommunens ønsker. De gennemgående metoder er: Interview af ledere, medarbejdere, nøglepersoner, beboere samt eventuelle pårørende Dokumentation: Gennemgang af skriftlige vejledninger til medarbejderne, den sundhedsfaglige dokumentation, handleplaner, informationer til beboere, kompetenceskemaer m.m. Observation af medarbejdernes praksis, beboers fremtræden og bolig, arbejdsgange, fællesarealer, beboernes deltagelse i ADL-aktiviteter m.m. Samlet set giver den metodiske tilgang data som grundlag for analyse og vurdering, hvilket giver belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, beboeren modtager. 30