Pedro Almodóvar: Volver (2006) Mediefag

Transkript

1 (2006) Af Eva Rosenkilde Mediefag Præsentation af filminstruktøren Pedro Almodóvar Pedro Almodóvar betragtes som en moderne auteur, dvs. en filmkunstner, der skaber sit eget, særprægede univers. Hans filmunivers er præget af postmodernismen, som bl.a. kendetegnes ved reklameæstetik med stærke farver (ikke mindst rød) og lækre nærbilleder, intertekstuelle referencer til tv, musik, andre film, litteratur osv. samt en ironisk distance til stoffet, fx via genreblanding (melodrama, krimi, komedie, film noir osv.). Hans film er præget af en kontroversiel leg med kønsroller og seksualitet i almindelighed og af en kærligt-ironisk holdning til det moderne Spanien. Oversigt over sekvenserne i Volver* timer:minutter:sekunder Landsbyen 00:00:40-00:12:50 13 minutter Paco 00:12:50-00:28:57 16 minutter 3. Raimundas første dag på restauranten 00:28:57-00:32:45 4 minutter 4. Sole til moster Paulas begravelse 00:32:45-00:40:09 7 minutter 5. Irene kommer til Madrid 00:40: minutter 6. Irene ser Raimunda på restauranten :05:35 8½ minutter 7. Raimunda forbereder Pacos begravelse 01:05:35-01:16:56 11½ minutter 8. Paco begraves 01:16:56-01:21:14 4 minutter 9. Mødrenes hemmeligheder 01: minutter 10. La Rusa minutter 1 Raimunda og Irene forenes minutter 1 Tilbage i landsbyen minutter * Bemærk at denne sekvensinddeling er en anden end drejebogens.

2 Beskrivelse af filmanalyse En film består af en næsten uendelig række af enkeltdele, som kan inddeles i fire områder: idé (præmis, tema) indhold, fx personer og symboler form, dvs. dramaturgien (fx set up, suspense) udtryk, dvs. de filmiske virkemidler (scenografi, billedkomposition, kamera, lyd og klipning). Det er kun udtrykket, vi ser og hører, men det indeholder de andre tre områder. En shot to shot-analyse er en detaljeret undersøgelse af de filmiske virkemidler for at belyse form, indhold og idé. En filmsproglig iagttagelse skal altid bruges, med andre ord:»ingen iagttagelse uden fortolkning ingen fortolkning uden iagttagelser«. Shot to shot-analyse af anslaget i Volver De første minutter af en film kaldes et anslag. Det gode anslag skaber engagement og mulighed for identifikation, det giver os en idé om filmens hovedkonflikt, og det viser os filmens sprog eller stil. Credit-sekvens Den første indstilling i Volver er en supertotal travelling mod venstre på en kirkegård, og vi følger nysgerrigt med kameraet. Den ro, som kameraet forsøger at etablere med sin horisontale bevægelse, forstyrres af de magtfulde, opadstræbende granitkors et første signal om et kontrastfyldt univers? Der filmes i normalperspektiv, så vi er i øjenhøjde med personerne. Jævne, midaldrende kvinder står rundt om på kirkegården, travlt beskæftiget med at ordne hver deres gravsted. Der er dybdefokus, dvs. vi ser disse kvinder i både for-, mellem- og baggrund; det øger vores nysgerrighed, for der bliver på denne måde meget at holde øje med. Lydsiden er asynkron musik, en traditionel spansk sang som de lød først i 1960erne, da disse kvinder var unge. Er det deres mænds gravsteder, de ordner? Mindes de en svunden tid? Det blæser kraftigt, solen skinner klart, der er blomster overalt. Selv fra graven holder mændene deres kvinder travlt beskæftiget med hårdt, men nyttelyst arbejde; kvindernes energiske arbejde med at børste gravstederne rene synes omsonst pga. den kraftige blæst. Virkningen er ret komisk og signalerer fra første færd, at vi ikke skal lade os tynge af denne location. Der er en god stemning af foretagsomhed, ja sidst i panoreringen ligner kvinderne statister i en lystig operette pga. lydsiden, et kor af kvindestemmer. På denne baggrund ser vi de knaldrøde credits, titlen Volver på en mørk, glat granitsten. Er det mon noget med at vende tilbage volver fra de døde? Tre kvinder Anden indstilling starter i en nær af to fotos i ramme på en gravsten, en mand og en kvinde; kameraet søgte altså netop denne familiegrav blandt de mange på kirkegården. Men hvem er de? Vi bliver nysgerrige. Kameraet zoomer langsomt ud i en lille frø. Vi ser en vase foran de to fotos og hører en replik off screen:»læg sten i vasen, så den ikke vælter, Paula.«Replikken peger fremad: det er altså en mulighed, at vasen vil vælte. Denne pegen fremad kaldes et set up et dramaturgisk greb, der skaber fremdrift. Det skaber også fremdrift, at vi hører en replik uden at se kvinden, der siger den; vi bliver nysgerrige efter at se hende. Vi ser først den unge pige Paula til højre for gravstenen, som lægger sten i vasen. Hun er en moderne teenager optaget af sin mobiltelefon en skarp kontrast til de ældre kvinder og deres landlige traditioner. Til venstre dukker en blændende smuk, yngre kvinde op, der minder om 1950ernes store, sydlandske skuespillerinder Sophia Loren, Anna Magnani (som er med i den film, Irene sidder og ser i tv i filmens sidste sekvens) m.fl. med andre ord en form for intertekstuel reference, der giver associationer til stærke, sensuelle kvinder. Denne kvinde sidder på hug, kameraet i frø er altså mest interesseret i hende og så er vi også. Vasen vælter, selvom Paula lagde sten i den, så meget blæser det altså. Vi forstår, at vinden spiller en stor rolle i landsbyen. Kameraet zoomer stadig ud, og nu dukker en tredje kvinde op i højre side. Der klippes til en halvnær af denne kvinde. Hun siger:»skrub bogstaverne godt, så de skinner«, så hun er åbenbart i familie med de to første. Nu krydsklippes der mellem de tre kvinder de bliver så at sige vævet sammen af klipningen. Den unge pige bekræfter vores formodning fra tidligere:»hvor er der mange enker i denne landsby!«.

3 Under det følgende korte replikskifte krydsklippes der hurtigt mellem de to voksne kvinder, som vi kan forstå er søstre. Krydsklipningen understreger deres uenighed om moderens endeligt. Raimunda børster med hidsige bevægelser gravstenen ren, mens den anden passivt ser til; de er åbenbart meget forskellige. Deres replikskifte røber, at de ser helt forskelligt på forældrenes eller rettere moderens død; Raimundas holdning at moderen, selvom hun døde i en ildebrand, var heldig at dø i faderens arme virker umiddelbart kynisk, men antyder, sammen med hendes effektive arbejde med gravstedet, at hun gemmer på en vrede til moderen. Agustina Den sidste replik fortsætter i næste indstilling, hvilket danner bro mellem de to indstillinger og dermed forbinder personerne i dem. Vi ser en fjerde kvinde fra siden i halvnær, der går mod venstre på kirkegården. Hun bevæger sig imellem kvinderne og de menneskestore stenkors på en måde, der viser, at hun har sine rødder her, understreget af hendes grønne trøje. Hendes fremtoning i øvrigt meget kort hår og maskulint kropssprog er derimod atypisk for en spansk landsby. Har hun gennemgået kemoterapi? Er hun lesbisk? Agustinas figur skærper i hvert fald vores opmærksomhed. Kameraets travelling mod venstre giver os ubevidst en fornemmelse af, at hun er på vej mod det sted, hvor kameraet stoppede sidst det lavede denne bevægelse, hvilket bekræftes i næste indstilling, hvor vi ser de fire kvinder i en supertotal beskæring. I et anslag peger replikker ofte fremad mod nogle af filmens temaer. Agustinas replikker sætter spot på den unge pige Paulas gryende seksualitet og på hendes udseende»hun har fået din fars øjne«, siger hun til Raimunda; umiddelbart er det lidt sært, at hun har sin morfars øjne og ikke bare sin mors eller fars. Raimunda fortæller, at Paco er blevet i Madrid for at arbejde; hun bor altså i Madrid og har en mand, og manden er ikke arbejdsløs (arbejdsløsheden er stor i Spanien). Indstillingen er temmelig lang, de fire kvinder bindes således sammen i en form for søsterskab af gensynsglæde, kys og kram i hvad man kunne kalde et four-shot. I slutningen af indstillingen står Agustina for sig selv i venstre side, de tre andre står i højre side, hvor de udgør en omvendt trekant, med Paula som det lave punkt. Denne komposition skaber en kortvarig uro, et uheldsvangert varsel. Den røde bil De sjippende, rødklædte piger uden for kirkegården igen en omvendt trekant står i kontrast til Paula, der undrende er ved at blive en del af de voksne kvinders univers. Hun har et stort, uregerligt hår, pink Bambi-ben og struttende miniskørt, sårbar og trodsig på samme tid. Raimunda tager tørklædet af, og vi ser hendes opsatte, sorte hår; hun har en mørklilla trøje og stram nederdel på. Soles hår er kommunefarvet og sjasket, hun har en støvet blå trøje og grålige bukser på. Hendes farveløshed fremhæver Raimundas lidenskabelige fremtoning. De tre kvinder forlader den lukkede kirkegårdslocation og går hen til en rød bil. At bilen, som credits m.m., er rød, er selvfølgelig ikke tilfældigt; farven rød signalerer mange ting, fx lidenskab og død. Vi ser de to voksne kvinder bagfra, med påfaldende fokus på deres bagdele en humoristisk detalje som modvægt til de ellers dystre emner, der er berørt. Raimunda sætter sig bag rattet, hvilket bekræfter vores indtryk af en handlekraftig kvinde. I næste indstilling panoreres der, dvs. vi følger ikke med dem, står nærmest og vinker farvel, i en supertotal af den røde bil, der kører afsted, med klassisk spansk guitarmusik på lydsiden. Bevægelsen går nu mod højre, altså væk fra kirkegården, som vi jo forbinder med en bevægelse mod venstre. Billedkompositionen er igen domineret af rolige, horisontale linjer brudt af markante, vertikale linjer, cypresserne i vejkanten, altså igen modstridende signaler. Denne korte transportscene fører til en ny location og dermed en ny scene, nemlig præsentationen. Ved anslagets slutning er vi blevet præsenteret for nogle store temaer: død muligvis et kompliceret mor/datter-forhold kvinder, der står sammen >< fraværende mænd muligvis sygdom (Agustina) traditionsbunden landsby >< moderne storby Vi identificerer os med Raimunda pga. hendes vitalitet og skønhed, og vi har fået et indtryk af filmens stil, som blander alvor med humor.

4 Filmterminologi anslag de første minutter af en film, en appetitvækker, der skal skabe engagement, præsentere filmens hovedkonflikt, give mulighed for identifikation og præsentere filmens stil asynkron musik musik, der ikke hører til på billedsiden, hverken on screen eller off screen; underlægningsmusik beskæring den afstand, vi oplever mellem kamera og motiv, fra supertotal til ultranær billedkomposition fordelingen af figurer og andre elementer i billedet, fx vandrette/lodrette/diagonale linjer, omvendt trekant billedudsnit se beskæring credits den liste i begyndelsen af en film, der»krediterer«/nævner de vigtigste skuespillere, forfatter, producer, instruktør og titel dramaturgi forholdet mellem indhold og tid: på x- aksen aflæses filmens udvikling, på y-aksen aflæses»temperaturen«, spændingen dybdefokus fokus på for-, mellem- og baggrund samtidig, giver mulighed for flere handlingsniveauer på én gang og giver mulighed for rolig klipperytme four-shot (normalt taler man om et two-shot ) fire personer i billedet, skaber samhørighed; se two-shot fremdrift skabes af konflikter/set ups, som gør os nysgerrige efter at vide, hvad der vil ske frø giver indtryk af magt og styrke hos personen eller fremstiller ham truende el. uhyggelig fugl giver overblik el. indtryk af svaghed hos personen halvnær beskåret over hovedet og over hofterne, brystbillede; ofte i dialog hjælpekonflikt ekstra konflikt ud over hovedkonflikten indstilling det, der er mellem to klip intertekstuel reference reference til andet medium, fx tv, musik, anden film osv. krydsklipning fx mellem to talende, fastholder reaktion på det sagte/skete, skaber modsætning location stedet, hvor en scene foregår montage synlig klipning, tidsforkortende normalperspektiv vi anskuer i øjenhøjde nær viser fx ansigtet af personen, skaber identifikation, intensitet off screen optræder ikke i selve billedet, men hører til i fiktionen omvendt trekant dvs. billedkomposition med trekant med spidsen nedad, skaber ustabil stemning panorering kamera panorerer fra fast position fra højre mod venstre eller omvendt præsentation den del af en film, der kommer efter anslaget, og som præsenterer de vigtigste personer og relationerne mellem dem, præsenterer de vigtigste miljøer og evt. sætter nye hjælpekonflikter i gang reallyd lyd, der naturligt hører til billedet scene en række indstillinger, der foregår på samme tid og samme sted scenografi alt det, der er foran kameraet: location, skuespillere osv. sekvens en gruppe af scener, der tilsammen danner en handlingsdel set up / pay off set up er information, som spænder vores forventning, eller som får betydning for, hvordan vi senere i filmen tolker det, vi ser og hører, hvilket er pay off. Nogle pay offs kommer hurtigt efter set up et, andre først længe efter. Set up skaber fremdrift og findes til overflod i de fleste film (ellers ville de simpelthen være for kedelige) shot det samme som en indstilling supertotal viser stedet og personerne i fuld figur, med vægt på miljøet suspense spænding opnået ved, at vi ved noget, som en eller flere eller alle personer i filmen ikke ved, og derfor kan koncentrere os om, hvordan der fortælles travelling kamera placeret på dolly eller skinner bevæger sig langs med eller til/fra motivet two-shot der optræder to personer i billedet samtidig, skaber samhørighed zoom ud ændrer billedudsnit fra nær til fjern uden at bevæge kamera.

5 Volver: Opgaver til analyse af udvalgte scener og sekvenser 1 sekvens, besøget hos moster Paula Hvordan skildres mosteren? Er der intertekstuelle referencer i scenen? Hvordan udbygges karakteren Raimunda? Er der komiske elementer i scenen? Hvordan skildres de to søstres forhold til mosteren? Udbygges nogle af anslagets temaer? 2 sekvens, besøget hos Agustina Hvordan udbygges karakteren Agustina? Præsenteres der nye hjælpekonflikter? Er der dobbelttydige replikker? Er der komiske elementer i scenen? Udbygges nogle af anslagets temaer? 3 sekvens: Paco Del sekvensen ind i scener. Hvor mange er der? Giv hver scene et navn. Beskriv med 20 ord plottet i denne sekvens. I hvilken genre møder vi normalt dette plot? Hvordan fortælles den historie typisk i en klassisk Hollywoodfilm? Hvad gør Almodóvar anderledes i sin måde at fortælle denne historie på? Hvordan præsenteres Paco? Og Emilio? Hvad rolle spiller Emilio? Lærer vi nyt om Raimunda? Er der komiske elementer i det alvorlige plot? Hvordan skildres mor/datter-forholdet? Lav en shot to shot-analyse, hvor du overvejer Iscenesættelse: Er der fx bestemte farver, der går igen/kontrasteres? Er der særlige rekvisitter, vi lægger mærke til? Beskriv deres tøj. Hvilke locations benyttes? Kamera: Bruges der fx fugl/frø? Nær? Two shot? Travelling? Skæve vinkler? Klipning: Er der fx krydsklipning? Montage? Hvordan laves sceneskift? Er der hurtig klipning? Lange indstillinger? Lyd: Reallyd? Musik? Dramaturgi: Er der pay offs fra tidligere set ups i denne sekvens? Er der elementer, der skaber fremdrift ved at varsle noget eller vække vores nysgerrighed altså set ups? Afsluttes disse elementer med pay offs? Tilføjer denne sekvens nye hjælpekonflikter? 4 3. sekvens: Raimundas første dag på restauranten Beskriv med 15 ord plottet i denne sekvens. Del sekvensen ind i scener. Hvor mange er der? Giv hver scene et navn. Hvordan klippes der fra forrige scene til denne sekvens? Hvad er virkningen? Hvordan præsenteres restauranten i dagslys? Hvordan ændrer det vores opfattelse af den i forhold til den, vi så natten før?

6 3. Mange indstillinger i Volver starter med en nær hvad er virkningen? Hvordan beskrives mødet mellem Raimunda og den nye kunde? Hvad skaber suspense? 4. Raimunda køber grøntsager og skaffer andre varer til middagen. Hvordan kædes de to scener sammen? Hvad får vi at vide om miljøet? Gør rede for brugen af farver, billedudsnit, kamera, klipning og musik. 5. Hvordan skildres middagen? Beskriv kontrasten til Paco-sekvensen sekvens: Sole til moster Paulas begravelse Beskriv med 15 ord plottet i denne sekvens. Del sekvensen ind i scener. Hvor mange er der? Giv hver scene et navn. Lav en shot to shot-analyse af sekvensen: Beskriv turen til landsbyen. Beskriv Soles møde med moderen. Beskriv moderen. Hvordan portrætteres mændene/kvinderne? Hvordan vises Agustinas fortælling? Hvordan vises begravelsen? Beskriv turen tilbage til Madrid. Hvad er vindmøllernes rolle? Der er symmetri i mange af indstillingerne i denne sekvens hvad er virkningen? 6 6. sekvens: Irene ser Raimunda på restauranten Hvor mange scener består denne sekvens af? Giv scenerne navne. Hvordan skabes der kontrast mellem scenerne? I sekvensens to første scener spiller Paco indirekte en rolle under forberedelserne til filmholdets fest. Lav en shot to shot-analyse af de to scener. Hvorfor kommer Paco på tale? Hvad skaber fremdrift? Hvordan skildres mor og datters forhold? 7 8. sekvens: Paco begraves Hvordan indledes sekvensen? Hvad gør musikken? Beskriv mødet med Regina. Har denne sekvens ligheder med sekvens (Paco stoppes i fryseren)?

7 Beskriv overgangen til 9. sekvens. Hvorfor har Almodóvar mon valgt den overgang? sekvens: Agustina i tv Som en intertekstuel reference indgår Agustinas optræden i tv-studiet som en scene i sekvensen La Rusa, idet alle kvinderne i Soles lejlighed ser indslaget. Hvordan fremstilles tv-showet? Hvad er Almodóvars holdning til tv? Hvordan vises det? 9 1 sekvens: Raimunda og Irene forenes Hvordan underbygger de filmiske virkemidler foreningen: kamera, billedbeskæring, lyd, farver? Beskriv sidste indstilling sekvens: Tilbage til landsbyen Beskriv overgangen fra forrige indstilling. Beskriv de første to indstillinger: Hvordan vises vindmøllerne? Hvorfor? Hvad viser indstillingen i bilen? Har vi før set et four-shot?