Tema 2 Hjerte og smerte

Transkript

1 Tema 2 Hjerte og smerte Marc Chagall, Le Cantique des Cantiques II (Højsangen), 1957 Hvis man talte efter, ville det helt sikkert vise sig, at der er ét tema, der er skrevet mange flere digte, sange og salmer over end noget andet. Det er temaet kærlighed. Kærlighed har åbenbart til alle tider givet folk lyst til at udtrykke sig poetisk. Nogle af de ældst kendte kærlighedsdigte er fra Nærorienten og Mellemøsten. De er flere tusinde år gamle, og et af dem er kommet med i Bibelen. Det hedder Højsangen og er fra omkring 400 før vor tidsregning, og det indledes med ordene: Ville han blot give mig kys af sin mund! Din elskov er dejligere end vin. Det handler om et kærlighedsforhold mellem en mand, Salomo, og en kvinde, Sulamit, og digtet beskriver både manden, kvinden og selve kærligheden med billeder, der dengang var kendte fra naturen og hverdagslivet: Hvor er du smuk, min kæreste, hvor er du smuk! Dine øjne bag sløret er som duer. Dit hår er som en gedeflok, der bølger ned fra Gileads bjerge. Dine læber er som en skarlagenrød snor, din mund er yndig; din tinding bag sløret er som et bristet granatæble. Prøv at lave nutidige paralleller til billederne i Højsangen ved at beskrive en elsket person med billeder fra den hverdag og natur, du kender (landskaber, lyde, genstande osv.). 1

2 .. Dine bryster er som hjortekalve, gazelletvillinger, der græsser blandt liljerne. (Uddrag af kapitel 4) Højsangen er ikke religiøs digtning - der er ikke noget i den, der handler om Gud. Når den alligevel er kommet med i Det Gamle Testamente i Bibelen, skyldes det, at man har fortolket kærlighedsforholdet mellem manden og kvinden som symbol på forholdet mellem Gud og mennesker. Jøderne tolkede det som et digt om forholdet mellem Gud og det jødiske folk. Senere - da kristendommen opstod - tolkede de kristne det som et digt om forholdet mellem Guds søn, Kristus, og den kristne kirke eller det enkelte kristne menneske. Kærlighedsdigtning og»love songs«nogle hundrede år efter, at digte som Højsangen blev til, begyndte romerske og græske digtere at skrive lange kærlighedsdigte. Nogle skrev, fordi lidenskabelig kærlighed pressede sig så meget på hos dem, at de var nødt til at skrive. Andre havde det omvendt. De forelskede sig for at kunne digte. Det gjaldt fx den romerske digter Ovid (43-18 før vor tidsregning). Han skrev sine første digte allerede som årig, da han»havde ladet sig barbere en enkelt gang eller to«, som der står om ham. Han skrev om Elskovskunsten og Midler mod elskov, og i indledningen til digtsamlingen Amores møder han guden Amor, der giver ham en pil fra sit kogger og siger: Værsågod, skjald, her er rig inspiration til din sang! hvorefter Ovid skriver: Ak, jeg usalige! Hvor dog den knægt var sikker med pilen: Jeg er i brand og mit fri hjerte besat af begær. - og så er han klar til at digte. Han digter bl.a. om guden Apollon, der jagter nymfen Dafne. For at undgå ham beder hun om at blive forvandlet til et laurbærtræ. I middelalderen - især i tallet - blev der rundt omkring på borgene i Europa digtet om riddernes længsel efter og kærlighed til skønne jomfruer og borgfruer. Ridderviserne blev populære og efterhånden også kendte blandt almindelige, ikke-adelige folk. De udviklede sig med tiden til folkelige sange, som synges endnu. Det gælder fx Det varen lørdag aften, der sikkert er fra omkring tallet. Den handler om det mest typiske tema i al digtning om kærlighed, nemlig den ulykkelige kærlighed. Her er det pigen, der bliver svigtet. I originalteksten fortælles det sådan: jeg stod op søndag morgen og græd så bitterlig, jeg ville hen til kirken gå, for at beskue dig. Men der jeg kom til kirken, da så jeg ikke dig, da var du gået en anden vej for at bedrage mig. -og sangen slutter: Hvor skal man elskov finde, hvor ingen elskov er? 2

3 Kærlighed er også det gennemgående tema i utallige viser og sange op igennem tiden, og det er umuligt at tænke på de sidste 50 års dominerende genrer, pop og rock, uden at tænke på sange om hjertebanken, kærlighed, lidenskab,»kisses and love«. Harald Slot-Møller, Primavera, Nævn fem favoritter blandt nutidig musik, der handler om kærlighed, eller lav en brainstorming på, hvor mange titler om kærlighed I sammen kan finde på tre minutter. Skriv hver især ned på papir og saml op på tavlen. 2. Sammenlign billedet Primavera og plakaten til filmen Tro, håb og kærlighed. Hvad er situationerne på de to billeder? Hvordan er henholdsvis manden og kvinden fremstillet? Inddrag Syndefalds-beretningen som du har læst om tidligere. Flere slags kærlighed Som det fremgår af den korte historiske gennemgang, er det forskellige sider ved kærligheden, der bliver digtet om. Der er den erotiske kærlighed, hvor krop og sanser spiller en stor rolle, og der er den åndelige, ofte romantiske kærlighed, hvor ånd, tanker og drømme derimod er omdrejningspunktet. Det er de samme sider ved kærligheden, der digtes om i salmer ne, men her bliver de naturligt nok altid brugt til at beskrive forholdet mellem Gud og menneske, fordi det er det, salmerne handler om. Når en salmedigter skriver om kærlighed, er det ofte en anden måde at sige»gud«på, fordi al kærlighed ifølge kristendommen stammer fra Gud, og fordi kærlighed er det billede, Gud i Bibelen oftest bruger om sig selv. Gå på nettet på Klik på»bibelen online«(»på dansk«) og derefter på»søg i Bibelen«. Skriv ordene»gud«og»kærligheden«i de hvide søgefelter og print de tre tekstuddrag fra Første johannesbrev ud. Læs og diskuter indholdet i fællesskab. 3

4 Strofe i i salmen Kærlighed er lysets kilde (DDS nr. 696) lyder sådan her: Kærlighed er lysets kilde, kærlighed er livets rod, derfor er Guds råd så milde, derfor er Guds Ånd så god, som vor Frelser har forklaret, Ånden selv os åbenbaret, som vi føler i Guds fred og det håb, vi trøstes ved. Diskuter strofens indhold og prøv herefter at bytte om på ordene»kærlighed«og»gud«. Diskuter, om salmen fortsat giver mening. Ifølge Bibelen elsker Gud den verden og de mennesker, han har skabt. Derfor har det altid været nærliggende at beskrive forholdet mellem Gud og verden og Gud og menneske som et kærlighedsforhold. Inspireret af blandt andet Højsangen har nogle teologer og digtere beskrevet forholdet som et erotisk kærlighedsforhold mellem mand (Gud/Kristus) og kvinde (kirken/mennesket). Det vil sige et forhold, der ikke kun vedrører tanker og følelser, den åndelige side ved tilværelsen, men kroppen med alle dens sanser. Den tradition knytter Brorson ved mange af sine salmer. Han kalder Gud og Guds søn for»brudgommen«og den kristne kirke for»bruden«, og han bruger ofte ord som»hjerte«og»elske«og sanselige udtryk, som næsten smager sødt, når de synges. Se! nu begynder troens glød mig indentil at varme, jeg finder Jesus honningsød i mine troens arme. O, lad mig da af hjertens grund dig så i troen favne, at jeg dig til min sidste stund skal aldrig mere savne. Fra: Hvad fattes mig? (DDS 620) Brorson 1735 N.F.S. Grundtvig 1853 Det er mest andre sider af kærligheden end den erotiske, salmerne handler om. Det skyldes først og fremmest, at erotisk kærlighed er tæt forbundet med den enkeltes lyst Dg begær. Og det er nogle andre sider af kærligheden, kristendommen prøver at puste liv i. Nemlig den kærlighed, der ikke sætter én selv, men Gud - og dermed det andet menneske, ens næste - i centrum, for Gud og næsten kan I kristendommen ikke skilles ad. Menneske, dit liv er stort, uden dig blir intet gjort, synker du til bunds i sorgen, 4

5 rejser Gud dig op i morgen med din næstes milde hånd. Fra: Menneske, din egen magt (DDS nr. 370) Lars Busk Sørensen 1986 Kærlighed man ikke kan komme af med Hvis kærlighed er det tema, som flest digte og sange i verden handler om, så tegner ulykkelig kærlighed sig sandsynligvis for flest digte og sange inden for denne genre. Hjerte og smerte er ikke kun forbundet med hinanden, fordi ordene rimer på hinanden. Indholdsmæssigt hænger de også uløseligt sammen, fordi det værste og mest smertefulde i verden er ikke at kunne få eller at miste vedkommene, man elsker. Mange sangtekster - fx de fleste inden for pop- og rockgenren - handler om en kærlighed, der er ulykkelig, fordi hovedpersonen ikke kan få den, han eller hun elsker. Andre - fx salmerne - handler ofte om den smerte, der skyldes, at man mister den, man elsker. Bare tanken om, at man kan risikere at miste, kan gøre én bange. Både for, at det skal ske, og for overhovedet at elske, fordi man risikerer at miste vedkommende. Det lille barn skriger, når dets mor eller far går fra det, fordi det ikke ved, om de kommer tilbage. Men når barnet vokser op og mister den umiddelbare frygt, så vokser samtidig erkendelsen af, at man kan miste den eller dem, man holder allermest af. Det er et grundvilkår ved livet, at vi mister hinanden. Man kan miste hinanden på mange måder. Det kan skyldes, at man skilles rent fysisk, fordi man går fra hinanden, bliver skilt eller flytter til andre steder og mister kontakten. Eller det kan skyldes den definitive adskillelse, når den ene part dør. Man kan også miste hinanden psykisk, hvis man vokser fra hinanden, eller hvis en af parterne forandres på grund af sygdom, misbrug, voldsomme oplevelser eller andet. Heldigvis er kærligheden næsten altid stærkere end frygten for at miste, så frygten får ikke lov til at forhindre kærligheden i at vokse frem. Og selv om det gør ondt at miste, så vil man meget sjældent ønske, at man aldrig havde kendt og holdt af den anden - selv om man så var sluppet for smerten. Men det kan være så tragisk, at det først er, når man er ved at miste - eller når man har mistet - at man finder ud af, hvor meget man holdt af den, man mistede. I den forstand er de to begreber - kærlighed og sorg, hjerte og smerte - uløseligt forbundet med hinanden. Sorg er kærlighed, man ikke kan komme af med, er der en, der har sagt, og kristendommen begyndte i virkeligheden med, at der var én, der havde det sådan. Kærlighedens Højsang Maria Magdalene havde hørt til i kredsen omkring Jesus, og hun var derfor ulykkelig over, at det var gået, som det var - at Jesus var blevet korsfæstet og havde forladt hende. Hun stod derfor tilbage med en stor sorg og en stor kærlighed, hun ikke kunne komme af med. Sådan havde disciplene og de andre folk i kredsen omkring Jesus det også, men en af historierne i Det Nye Testamente fortæller om, hvordan Maria Magdalene går alene ud til graven en tidlig morgen to dage efter begravelsen, og hvad hun oplever der. Den fortælling har Grundtvig digtet om til en salme, der ikke kun handler om Maria Magdalene og hendes sorg, men er en trøstesalme til alle, der mister. For både bibelfortællingen og salmen handler om at blive ramt af en stor sorg og føle, at ens liv bryder sammen, men samtidig erfare, at der sker noget, som vækker et håb om og en tro på, at der også er liv på den anden side af sorgen. Og at der fortsat vil være nogen, der har brug for ens kærlighed - og som man selv vil få kærlighed fra. I den forstand er der en uløselig sammenhæng mellem tro og håb og kærlighed. 5

6 Det er der især én bestemt bibeltekst, der handler om. Den er skrevet af apostlen Paulus til de kristne i den græske by Korinth omkring år 40 efter vor tidsregning. Om jeg så taler med menneskers og eng tes tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. Første Korintherbrev kap. 13,1-13 Maria Magdalene var ifølge Bibelen den allerførste, der erfarede det, som er omdrejningspunktet i den kristne tro - at Jesus opstod fra de døde, og at livet dermed er stærkere end døden. For hende og de andre, der havde kendt Jesus, viste det sig i, at de i fællesskab blev i stand til at holde fast i det, Jesus havde sagt og gjort og betydet for dem. Det blev med tiden til den kristne kirke, efterhånden som flere og flere tilsluttede sig det budskab, Jesus havde efterladt sig. Men det hele begyndte med, at en kvinde af sorg og kærlighed gik ud til en grav. Og det er ikke tilfældigt, for kristendommen handler i sidste ende om at finde ud af at leve det liv, der er fyldt med begge dele - både sorg og kærlighed. Derfor er Paulus-teksten Kærlighedens Højsang en af de bibeltekster, som anvendes meget i kirken, og mange gerne vil have læst, fx ved begravelser. Brorson har skrevet Paulus' brev om kærligheden og dens væsen om til en salme. Han indleder den med at bruge ægteskabsbilledet på forholdet mellem Jesus/Gud og den kristne/kirken. DDS nr Den ypperligste vej for bruden, som vil ej i verden gå i blinde, men Jesu fodspor finde, er stjernelys at prange i kærlighedens gange. 2. Thi om du kunne end som højt oplyste mænd, ja som en engel tale, er kærlighed i dvale, da er din tro ej andet end boblerne på vandet. 3. Og havde du forstand så dyb som havets vand, ja, tro, som kunne fælde de allerstørste fjelde, det dog for intet skattes, hvor kærligheden fattes. 5. Usømmeligheds sti går kærlighed forbi, den søger ej sit eget, forbitres ej, hvor meget man den end slår og plager, den efter fred kun jager. 6. Den håber alle ting, den tåler alle sting, den tror, når alle truer, den slukker alle luer, den kan sit scepter bære, dog hver mands skovisk være. 7. Den sande kærlighed af ingen ende ved; når tro og håb er omme, og vi til Himlen komme, skal kærligheden brænde først ret og uden ende. 6

7 4. Den sande kærlighed af ingen vrede ved, vil gerne ringe være, kan dog de svage bære, er nidkær, stærk og vældig, dog tålig og lemfældig. Hans Adolph Brorson 1/34 Svære ord: Se 8. O Jesus! lad mig så din kærlighed forstå, at hvad jeg foretager, af kærligheden smager, at alt mit liv må være din kærlighed til ære! Mange af rockgruppen U2 s tekster er inspireret af Bibelen. Sangen / still haven't found what I'm looking for er en gendigtning af Paulus' Kærlighedens Højsang. Læs sangen og sammenlign den med Paulus' tekst. Skriv nogle fælles temaer ned. Hvordan udtrykker Paulus det, som U2-sangens titellinie siger? Jeg har besteget de højeste bjerge jeg har løbet over land kun for at være hos dig kun for at være hos dig jeg har løbet, jeg har kravlet jeg har besteget disse bymure kun for at være hos dig det, jeg søgte efter det, jeg søgte efter. Jeg har kysset den elskedes læber følt helbredelse i mine fingerspidser det brændte som ild det brændende begær. Jeg har talt med engles tunge jeg har holdt djævelens hånd den var varm i natten jeg var kold som sten det, jeg søgte efter det, jeg søgte efter. Jeg tror på et rige, der kommer hvor alle farver vil bløde sammen til en men ja, jeg løber stadig. Du slettede gælden du sprængte lænkerne du bar korset og min skyld og min skyld. Du ved, jeg tror det, det, jeg søgte efter det, jeg søgte efter. U2, dansk oversættelse En (sølv)bryllupssalme Selv om det er sørgeligt og vemodigt at blive mindet om, at man ikke lever evigt, og at man selv og dem, man kender og elsker, skal dø en dag, er det med til at gøre, at livet får betydning. Det minder om, at livet er alvor, og ikke bare noget, man kan vente med til i morgen. Det kan man komme til at tænke på, når der sker noget vigtigt i ens liv. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at den salme, der bliver sunget mest til kirkebryllupper i Danmark, Det er så yndigt at følges ad (DDS 703), i virkeligheden er en salme, som Grundtvig skrev til et sølvbryllup, og som derfor bl.a. handler om at 7

8 have børn (strofe 2), blive gammel og gråhåret (strofe 3) og skulle skilles fra hinanden igen (strofe 4). Det er vemodigt at skilles ad, for dem, som gerne vil sammen være På Grundtvigs tid var der ikke mange skilsmisser, så da var det næsten altid døden, der gjorde, at ægtefæller blev skilt fra hinanden. Grundtvig var selv ude for det to gange. Måske er det derfor, han vover at sætte ord på det, selv i en salme, der skal synges i en glædelig sammenhæng. Han ved, at det er godt at tale med hinanden og synge sammen - også om de ting, man ikke kan lide at tænke på og er bange for. Det er så mærkeligt indrettet, at når man fortæller andre om noget, der tynger en, bliver det lidt ettere at bære, og sorgen bliver lidt mindre, mens glæde over noget til gengæld bliver større af at blive delt med andre. Grundtvig siger det på denne måde: Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være; da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære; Diskuter, om det er rigtigt, at sorg bliver mindre og glæde større, når følelsen deles med andre. Det er ikke alle, der har nogen at følges med og dele følelser og tanker med. Det var ikke mindst de folk, der havde det sådan - de ensomme, udstødte og folk, der blev set ned på - som Jesus talte med og viste kærlighed, og som derfor kom til at føle stor kærlighed til ham. Men også selv om man hverken er ensom eller udstødt, kender de fleste til ting og situationer, der er svære at tale med andre (mennesker) om, og tanker, man helst holder for sig selv. Samtidig har man brug for, at nogen siger noget til en om det. For den troende er det netop det, Gud gør gennem ordene i Bibelen. Og salmerne giver mennesket mulighed for at svare eller sige noget til Gud. Det kan være svært at sætte ord på det, man vil sige, hvis man er vred på Gud eller undrer sig over noget, Gud gør, eller vil takke Gud for noget. Ved at skrive salmer, hjælper digterne den, der synger eller læser salmen, med at få udtrykt det, man gerne vil, til Gud. 8