Skærm til skærm. Sorg en diagnose. Og hvad er efternavnet? På besøg i Norge

Transkript

1 21. januar årgang Dansk Psykolog Forening 1 Skærm til skærm Net og er en kontaktform for os alle. Kan det også bruges i kontakten med psykologen? Side 4 Sorg en diagnose Kommer man til at sygeliggøre sorg ved at gøre den til en diagnose? SIDE 6 På besøg i Norge Relationer er hovedtema i en samtale med kendt norsk psykolog. SIDE 12 Og hvad er efternavnet? Psykologers navne skiller sig ud. Hvorfor hedder de ikke Jensen? SIDE 18

2 21. januar årgang Dansk Psykolog Forening Kommer man til at sygeliggøre sorg ved at gøre den til en diagnose? SIDE 6 Relationer er hovedtema i en samtale med kendt norsk psykolog. SIDE 12 Net og er en kontaktform for os alle. Kan det også bruges i kontakten med psykologen? SIDE 4 1 Psykologers navne skiller sig ud. Hvorfor hedder de ikke Jensen? SIDE 18 LEDER Vi fortjener en valgmulighed, som ikke kun handler om prisen for vores velfærd, men også kvaliteten. Har vi råd til at negligere den?sorg en diagnose Skærm til skærm På besøg i Norge Og hvad er efternavnet? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Har vi råd? Danmark er ikke et perfekt samfund, fastslog statsministeren i sin nytårstale. Men det er et af de bedste samfund, der findes, tilføjede han. Vi står i en ny tid med nye udfordringer, men de kan overvindes. Så langt kan de fleste af os være enige, selv om udsagnet var anbragt som pynt over fjernelsen af efterlønnen og der i den grad er uenighed om, med hvilke midler udfordringerne skal tages op. Hvor problemerne ligger, er heller ikke så entydigt, som nytårstalen vil gøre det til. Færre end hver femte psykolog mellem 60 og 65 år er således på efterløn, så set med vores briller må debatterne om velfærdssamfundets frelse da vist handle om noget andet. Arbejdstidens længde? I begyndelsen af 2011 afslutter vi års arbejde med at lave overenskomster på det offentlige og det liberale område. Vi er grundlæggende en forhandlingsorganisation og skal sammen med vores modparter skabe den bedst mulige ramme for vores arbejde de kommende år. Så valgkamp eller ej: Vi bryder os ikke om politisk indblanding, og det indgår ikke i vores oplæg, at vi skal arbejde mere. Hvis hovedtemaet absolut skal være økonomi hvad der både er forståeligt og indskrænket hvad ligner det fx så at placere central velfærd på midlertidige satspuljer og ikke på finansloven? Hvorfor skal der være en diskrimination mellem den fysisk syge og den psykisk lidende? Hvorfor skal det korte sigt dominere det bærende langsigtede? Når Folketingets formand snart (?) ønsker politikerne god valgkamp, håber jeg, de vil overveje, hvad dette god betyder. Vi fortjener en valgmulighed, som ikke kun handler om prisen for vores velfærd, men også kvaliteten. Har vi råd til at negligere den? Godt nytår! Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Jobannoncer 2011 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2011: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 3 31/1 18/2 4 14/2 4/3 5 28/2 18/3 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 REDAKTIONELT foto: bam/scanpix Blad på en ny måde Ikke alt ligner sig selv i den ny version af Psykolog Nyt. Bladet er trådt ind i 2011 i en nydesignet udgave. S om læserne nok vil have bemærket, ligner Psykolog Nyt denne gang ikke helt sig selv. Bladet har fået (delvis) nyt layout. Og det er den mest synlige nyhed: Vi synes, Psykolog Nyt har trængt til at foretage et ryk. Fra forside til bagside har vi justeret uden dog at give køb på det hidtidige saglige udtryk. Efter 25 år i A4-format bryder vi nu med rammen. Vi har skåret 1,5 cm af i højden, hvad der kombinerer ønsket om øget lethed med hensynet til pladsbehovet: der skal kunne stå det samme på siderne, og annonceformaterne pilles der ikke ved. Hvad letheden angår, skal den forstås både æstetisk og håndgribeligt, eftersom bladportoen direkte hænger sammen med vægten og vi over et år sparer mange penge på denne beskæring. De fleste typografier er bevaret. De er nemme at læse også når teksterne bliver lange og det er altafgørende. Desuden er de særegne for Psykolog Nyt og del af den bladidentitet, vi ønsker at holde fast i. Men der kommer lidt mere spræl, lidt mere grafisk leg og lidt mere farve. Sammenhæng med omverdenen På indholdssiden har der allerede været en udvikling i gang i 2010, hvor der er givet mere plads til det udadrettede stof, det, der skal skærpe interessen for psykologerne og foreningen uden for vore egne cirkler. På den måde lever bladet op til sin rolle som ambassadør over for omverdenen. Den udvikling fortsætter med over i det ny blad. På forfriskende vis ønsker vi dog at supplere den med yderverdenens input til os. Derfor indgår der fra dette nummer en klumme, på skift forfattet af seks personer udefra. Klummeskribenterne er henholdsvis formanden for Børnerådet, en børneog ungdomspsykiater, en antropolog, en sognepræst, en fremtidsforsker og som undtagelsen en psykolog. Deres opgave bliver at skrive subjektivt om det moderne liv, men ikke specifikt om psykologi. Og med holdning, så vi som læsere både bliver udfordret og inspireret. Den første tekst finder man på side 21. I omfang er Psykolog Nyt vokset gennem årene, også i den periode, hvor Dansk Psykolog Forening har haft sine hjemmesider. Væksten er et sundhedstegn og afspejler lysten til at meddele sig, debattere og dele viden. Tanken er dog ikke, at sidetallet skal øges i forhold til nu bladets omfang skal være indrettet på den hyppige udgivelsesfrekvens og læserens mulighed for at gabe over stoffet. Der vil konstant være et samarbejde mellem web og blad, så den moderne teknologi mere og mere kommer til at løse de opgaver, den er bedst til. I redak tionen er vi til gengæld bevidste om, hvor kvaliteten i det trykte medie ligger. Redaktionen har arbejdet længe med det ny Psykolog Nyt, både det, der skal fastholdes, og det, der skal forandres. Vi håber, at læserne vil synes, vi har foretaget brugbare valg. Jørgen Carl, redaktør Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Mette Holsøe, kommunikationschef PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 SKÆRMMØDE Send en mail til din klient Sproget skal være klart og præcist, når du rådgiver på nettet. Ironi og fortolkninger åbner for misforståelser, når du ikke møder klienten ansigt til ansigt. Til april åbner Dansk Psykolog Forening for et helt nyt kursus i rådgivning på nettet. Kurset lover deltagerne teoretisk viden og forskningsresultater side om side med praktiske færdigheder. Bag kurset står psykolog Eric Allouche, som arbejder med at rådgive misbrugere i Slagelse Kommune. - Jeg oplever i brevkassen på nettet, at der findes problemer, som kan løses ved at skrive. Problemer, som er forholdsvis tydelige og begrænsede og har en overskuelig løsning, hvor folk har brug for et godt råd, for eksempel til at komme ud af et hashmisbrug. Rigtig mange misbrugere vil helst ikke i kontakt med behandlingsverdenen, og de ville aldrig møde op på et kommunalt center, så en mail kan være den lille ting, der gør, at det ikke er så farligt, siger Eric Allouche. Han er selv uddannet i den klassiske psykoanalyse, hvor et terapiforløb med hans egne ord sjældent tager mindre end syv til ti år med tre samtaler om ugen. Han holder også fast i, at det fysiske møde og relationen mellem terapeut og klient vejer tungt. Men i hans nuværende arbejde med misbrugere har nettet vist sig at være en værdifuld vej til at nå især de unge. - Unge finder kærester på nettet og er online hele dagen. De går på nettet, før de skal til lægen, så de selv har en idé om deres diagnose. De mødes med vennerne på facebook og i andre virtuelle fællesskaber. Vi skal ikke underkende, at der kan ligge følelser i det. Det er et brud i forhold til gamle dage, mener Eric Allouche. Rådgivning på nettet kan foregå direkte via chat eller web-kamera eller forskudt via , og risikoen for at møde en dårlig terapeut er ifølge Allouche ikke større på nettet end i den fysiske verden. Men hvor psykologer er uddannet til at tage i mod klienter ansigt til ansigt, er arbejdet på nettet stadig i en wild west - fase, som mangler fælles standarder for kvalitet og udveksling af erfaringer. De færreste er dog i tvivl om, at computeren og den virtuelle verden er kommet for at blive. Derfor er det naturligt for psykologer at undersøge de nye kontaktformer, mener Dansk Psykolog Forening: - Nettet og en er en kontaktform for os alle. Når vi taler kontakt og kommunikation, er det også interessant at tale om coaching, undervisning og terapi. Derfor skal vi tage det ind og undersøge det, udbyde kurser og skabe debat, så vi får dygtige psykologers indspil til, hvad det kan, og hvad det ikke kan, siger formand Roal Ulrichsen. Mødes også ansigt til ansigt Da psykolog Anne-Marie Thuesen for nogle år siden boede i Dubai, spurgte man i det danske konsulat, om hun kunne tage imod danske klienter bosat i den lille oliestat. Hun fik den idé, at der måske sad flere danskere i udlandet, som gerne ville i kontakt med en dansksproget psykolog. I dag er psykologisk rådgivning over nettet en af de muligheder, Anne-Marie Thuesen tilbyder fra sin praksis i Virum. - Terapi og rådgivning er to forskellige ting, og derfor kalder jeg det rådgivning. Jeg er helt enig i, at relationen mellem klient og terapeut er vigtig. Men man kan godt skabe en relation online, der er blot tale om en anden slags relation. Det kræver struktur at skrive en mail, og allerede i den proces får du sorteret i, hvad du vil have hjælp til. Mails er gode til at skabe struktur og komme frem til, hvad det handler om. Mens chat giver tid til refleksion over det, du har skrevet, mens du sidder og venter på svaret. Efterfølgende har jeg hele historikken på skrift, så jeg er helt opdateret til næste konsultation, siger hun. Nogle af de klienter, som begynder online, dukker senere op ansigt til ansigt i Anne-Marie Thuesens praksis. Andre begynder med samtaler og lægger måske en online-konsulta tion ind, hvis de ikke har mulighed for at møde op. - Jeg holder mig mest til at stille åbne spørgsmål for at få dem til at reflektere, jeg drager ikke konklusioner eller analyserer deres adfærd. Det er nu også min metode ansigt til ansigt. Men jeg tænker mig grundigt om, når jeg skriver. Jeg skal skrive meget præcist. Bordet fanger, når jeg skriver, og det er en meget intens konstruktion, mener Anne-Marie Thuesen. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 modelfoto: colourbox Psykoterapeutisk Selskab: Stil krav Dansk Psykoterapeutisk Selskab efterlyser forskning og klare retningslinjer for både visitation, udredning, teknologi, metode og etik. Selskabet er kritisk over for terapi på nettet og pointerer, at det kan være risikabelt for klienten, som måske ikke får den relevante behandling, selv om han eller hun får det indtryk. På den anden side erkender selskabet, at nettet og skærmen for mange mennesker er en væsentlig kontaktflade, og vil arbejde for, at der bliver stillet specifikke krav til en ny netpraksis. Nogle studier viser effekt, men der har i disse tilfælde været tale om udredning ved personligt fremmøde. Således vil netbaseret kommunikation i nogle tilfælde være et væsentligt supplement til psykologisk praksis. Deklarationen skal være i orden - Skriveterapi er jo en gammel metode, som har dokumenteret effekt. Der er masser af følelser i skrift, som vi aktiverer på godt og ondt, masser af selvskabte billeder og projektioner. Så vi skal formulere os meget eksplicit og tydeligt. Metakommunikation er et kodeord for os, siger erhvervspsykolog Mads Schramm. For ti år siden skrev han speciale om terapi på nettet, og han er medforfatter til bogen udgivet på Dansk Psykologisk Forlag. I dag er han medejer af firmaet Netpsykologer, som blandt andet tilbyder psykologisk rådgivning via mails til medarbejdere i de virksomheder, han arbejder for. I flere virksomheder har det været et stående tilbud, at medarbejderne anonymt kunne skrive til psykologen om alt fra mobning, stress og konflikter med kolleger til mere private problemer. - Nettet er rigtig godt til at få taget hul på tingene. Det giver erkendelser og større bevidsthed at se det hele på skrift. Det er godt til eksternalisering: Når problemerne kommer på skrift eller op på skærmen,er de lettere at tage fat i, end når de er inden i dig selv. Firmaer som Mentaline, der tilbyder terapi og coaching over nettet, skræmmer ikke Mads Schramm. Tværtimod ser han det som et gennembrud, hvis en penge- og it-stærk virksomhed for alvor går ind på markedet. Det væsentlige er ikke, om det foregår på en skærm, men om deklarationen er i orden, sikkerheden på plads og kontrakten med klienten klar og tydelig: - Hvis en klient går fra min konsultation efter tre kvarter og aldrig vender tilbage, kan jeg jo heller ikke gøre noget. Jeg er ydmyg over for, hvad nettet kan, og jeg forstår den skepsis, mange føler. Men det er også en vej til at nå nye klienter. Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 DEBATARTIKEL Hvis sorg bliver til en diagnose Sorg er et naturligt led i menneskelivet og følger normalt et forventeligt forløb. Internationalt udspiller der sig imidlertid en debat om oprettelse af en selvstændig diagnose for sorg i den amerikanske DSM-V. Er det en god idé? SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 fotos: bam/scanpix Op mod % af alle, der oplever tab, reagerer med en normal (forventelig) sorgreaktion. Selv om tiden efter tabet er kaotisk og smertelig, kan de fleste efterhånden tilpasse sig hverdagen [1]. Men nogle skiller sig ud. Tiden bliver afgørende. De fleste sørgende vil i umiddelbar forlængelse af tabet opleve optagethed af tabet, manglende accept af dødsfaldet, søvnbesvær og manglende selvtillid. Og det er ikke symptomerne i sig selv, der for en periode er problematiske, men bliver de ved over et halvt år, tegner der sig ofte et kompliceret billede, hvor det påvirker hverdagslivet i et omfang, som invaliderer den sørgende og ikke sjældent også omgivelserne. Det er vigtigt at have øje for, hvem der udvikler en forlænget sorgreaktion, fordi det kan være med til at guide vores intervention. Flere studier viser, at professionel intervention er mest gavnlig hos dem, der har udviklet en forlænget sorgreaktion [2]. Derfor må vi tilrettelægge interventionen, så den er tilpasset den efterladtes behov. I ønsket om at kunne identificere dem, der har udviklet en forlænget sorgreaktion, har man i de seneste ti år diskuteret og debatteret muligheden for at inkludere en selvstændig sorgdiagnose i den amerikanske diagnosemanual DSM-V og den europæiske ICD-11. I de nuværende udgaver findes der ikke en afgrænset diagnose for sorg. Den rubriceres i DSM-IV sekundært i forhold til depression. Især to forskerhold har diskuteret emnet om en selvstændig diagnose for sorg; på den ene side Holly R. Prigerson og kolleger, på den anden side Mardi J. Horowitz og kolleger. I 2009 offentliggjorde de sammen med en række selvstændige bidragsydere en artikel [3], hvori de giver et samlet bud på, hvilke kriterier der kan udgøre diagnosekategori for det, de kalder forlænget sorgreaktion (FSR). Man går her væk fra den årelange tradition for at kalde det kompliceret sorg og fremhæver i stedet tiden (det forlængede sorgudtryk) som indikatoren for, at der ikke længere er tale om en normal sorgreaktion. I Skema 1 på næste side præsenteres de kriterier, der er foreslået for dia gnosen. Gennemgang af kriterierne Kriterium A. Der forudsættes her en bestemt ekstern begivenhed, nemlig tab i den foreslåede diagnose alene forstået som tab ved død [3]. DSM-IV [4] og ICD-10 [5] opererer ud over PTSDdiagnosen ellers kun med deskriptive diagnoser, hvorfor ætiolo- PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Skema 1. Forlænget sorgreaktion efter Pirigerson et al. [3] Kriterium A Tab Reaktionen må komme på baggrund af et tab af en nærtstående Kriterium B Separationsfortvivlelse Den efterladte må opleve mindst et af de tre følgende symptomer dagligt, eller i en voldsom og forstyrrende grad: 1. Påtrængende tanker relateret til afdøde 2. Intense episoder med adskillelsesfortvivlelse 3. Fortvivlende udtalt længsel efter det, der er mistet Kriterium C Kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer Den efterladte må opleve mindst 5 ud af 9 følgende symptomer dagligt, eller i en voldsom og forstyrrende grad 1. Forvirring om ens rolle i livet eller følelse af, at man har mistet en del af sig selv 2. Svært at acceptere tabet 3. Undgåelse af ting, der minder om virkeligheden af tabet 4. Manglende evne til at stole på andre efter tabet 5. Bitterhed og vrede i forhold til tabet 6. Vanskeligheder med at komme videre i livet efter tabet 7. Fravær af følelser siden tabet 8. Følelse af at livet er ufuldendt, tomt og meningsløst efter tabet 9. Følelse af at være rystet, omtumlet eller chokeret over tabet Kriterium D Varighed Varighed på mindst 6 sammenhængende måneder fra udbruddet af separationsfortvivlelsen (kriterium B) gier udelades. Det udfordrende ved at inkludere en bestemt ætiologi er, at man får inkluderet alle dem, der kan leve op til Kriterium A, og først herefter begynder den egentlige vurdering af det samlede symptomudtryk. Det kan stille store krav til fleksibiliteten internt i diagnosen. Fra PTSD-diagnosen ved vi, at den kan have svært ved at rumme nuancer af traumepåvirkning. Der har været foreslået en udbygning af PTSD-kategorien, så man også kan inkludere en Partiel PTSD (PPTSD) eller Subtreshold PTSD [6]. Dette fordi der er en gruppe mennesker, der ikke kan opfylde alle kriterier for en PTSD. De har været udsat for en traumatisk begivenhed, hvorfor de initialt kan inkluderes, men deres belastende Kriterium B, C, D-symptomer er ikke i en sværhedsgrad, der kan kvalificere til diagnosen. Der har været påvist høje rater af PPTSD [7], men den er stadig ikke inkluderet i DSM-IV. Noget af det samme vil kunne vise sig ved FSR, hvorfor det må diskuteres, hvordan vi får inkluderet dem, som har symptombilleder, der er alvorlige, men som ikke leder til en fuld FSR-diagnose. Som det er blevet tydeligt ved PTSD-diagnosen, må vi spørge, hvor lang tid efter den eksterne begivenhed kan et on-set regnes som relaterende til den traumatiske begivenhed eller tabet: 1 år, 10 år eller 30 år? Kriterium B. Her træder det frem, at der hovedsagelig tænkes på den kroniske sorg (ud fra en opdeling i kronisk, udskudt og undgået sorg). Kriteriet lægger op til en forståelse af, at sorgreaktionen viser sig som overoptagethed af afdøde, i form af tanker og SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 følelser. Man kan ud fra Kriterium D argumentere for, at en forsinket/udskudt sorg godt kan kvalificere sig, hvis blot symptomerne i Kriterium C vedbliver, minimum 6 måneder efter at Kriterium B er opfyldt. Hvad der dog er sværere at indfange, er de undgåede/hæmmede sorgreaktioner. Hvordan kan vi få inkluderet dem, der har en undgået/hæmmet sorg, hvor symptomerne ikke har det klassiske skær, men hvor der fx kan være flere somatiserede, vage og generaliserede symptombeskrivelser? Selv om der i Kriterium C, stk. 3, er nævnt undgåelse, vil der være brug for en Kriterium B-niveau-beskrivelse af undgåelse. Der må åbnes for typer og grader af sorg, som det også kendes fra depressionsdiagnosen (mild, svær, moderat). Kriterium C. Her indfanges både et kognitivt element (fx 1, 2, 3), et socialt (fx 1, 3, 4, 5), et adfærdsmæssigt (fx 3, 6) og et meningsbærende element (fx 6, 8). Hvad der kan mangle, er en kategori om somatiske klager og en kategori om angstfulde/depressive ledsagesymptomer. Endelig kan der være brug for en mere udførlig beskrivelse af undgåelsessymptomet (3), da denne skelnen kan gøre opmærksom på graden af traumatisering og hermed differentieringen mellem FSR og PTSD. Ved sorgen vil det ofte være undgåelse af ting, der har en relationel resonans, hvor det hos den PTSD-traumatiserede oftere har en situationel resonans. FSRdiagnosens belastning er oftere mere relationelt forankret. Kriterium D. Det har betydning, at man først diagnosticerer efter 6 måneder. Forståeligt, at der må indføres et tidsperspektiv, da der vil være op mod 90 %, der vil opleve tiden som en helende faktor i sig selv [1]. Samtidig vil varighedskriteriet kunne medføre, at nogle alvorligt ramte efterladte vil gå længe uden korrekt behandling. Den konkrete tidsangivelse giver en vis ufleksibilitet i forhold til den praktiske virkelighed. Kriterium E. Det er afgørende, at denne påvirkning af hverdagslivet medtages, da det netop også klinisk ofte er det, der adskiller den normale fra den forlængede sorgreaktion. Det er tydeligt i den kliniske praksis, at der er grader af FSR, og at det særligt er påvirkningsgraden i hverdagen, der bliver angivende for, om der er tale om FSR. Her må udbygges med, at man også kan inkludere de om- Selv om tiden efter tabet er kaotisk og smertelig, kan de fleste efterhånden tilpasse sig hverdagen. Men nogle skiller sig ud. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Baggrund stændigheder, der kommer til som post-tabs belastninger (fx økonomi, børn i familien, arbejde). Kriterium F. Selv om det må antages, at FSR godt kan eksistere sammen med andre psykiatriske diagnoser, er det afgørende med opmærksomhed på denne differentiering, da FSR-diagnosen netop debatteres som en måde at sikre korrekt behandling af dem, der ikke lider af depression, generaliseret angst (GA) eller PTSD. Samtidig må det som her inkluderes, at mennesker, der reelt har disse lidelser, ikke diagnosticeres med FSR og hermed behandles ukorrekt. Hvorfor en diagnose? Når man ønsker en selvstændig diagnose skyldes det dels, at man ønsker at få standardiseret vurderingen af klienternes symptomer, så man kan tilbyde den rette behandling, dels at forskning viser, at det vil være af betydning for klienten at få differentieret sin sorg fra fx PTSD eller depression, der aktuelt er de diagnoser, der oftest bruges forkert i forhold til sorg. Behovet for at kunne identificere klienter med FSR, kommer fra talrige studier, der har vist, at sørgende i sig selv har en forhøjet risiko for i en periode at opleve negative fysiske, psykiske og sociale problemer. For de fleste aftager dette (også ubehandlet) efter en tid, men for mennesker med FSR kan det medføre markant øget risiko for fysiske og psykiske forringelser. Selv hvis man isolerer de symptomer, der knytter sig til eventuelle co-morbide depressive eller angstfulde symptomer, viser studier, at FSR kan føre til øget risiko for kræft og hjerte-karsygdomme, og endelig at mennesker med FSR hyppigere oplever selvmordstanker [8, 9]. Behovet for at skelne FSR fra depression og angst, opstår af flere grunde: I The Field Trial Study for FSR i DSM-V [3], viser det sig, at følelsesmæssig afhængighed af den døende er korrelerende med sorgsymptomer, men ikke med depressive symptomer, og at separationsangst i barndommen er enestående indikator for FSR, men ikke for depression, PTSD eller GA. Endelig har et studie af Mary-Frances O Connor et al. [10] vist, at der ved fmri-scanning kan konstateres, at der kun hos FSR-patienter og ikke hos normalt sørgende udvises belønningsrelateret neural aktivitet i Nucleus Accumbens som respons på ting, der minder om afdøde. Det kan støtte, at FSR adskiller sig fra normal sorg, og samtidig at FSR og depression har forskellig ætiologi. Hertil kommer, at studier har vist, at medikamentel behandling for depression fjerner depressive symptomer hos FSR-klienter, men ikke FSR-specifikke symptomer (fx separa tionsfortvivlelse) [11]. Endelig er der argumenteret for, at diagnosen skal indføres, fordi det kan have stor værdi for de efterladte (der lider af FSR), at de kan kalde deres sorgreaktion noget. Data fra The DSM-V field trial viser, at 87,5 % af dem, der kunne tilskrives en FSR-diagnose, ville værdsætte, at der var en diagnosekategori, da det ville have Artiklen er skrevet i tilknytning til en international debat om oprettelse af en selvstændig diagnose for sorg i den amerikanske DSM-V, der udkommer i 2013, og i den nye europæiske ICD-11, der forventes udgivet i Afsender er Rådgivningsog forskningscentret Børn, Unge & Sorg. Rådgivningen tilbyder terapi til børn og unge op til 28 år, der har en alvorligt syg forælder eller søskende, eller som har mistet en forælder eller søskende. Læsere med interesse i at dykke ned i bestemte emner af den præsenterede debat er velkomne til at kontakte forfatteren på [email protected]. Her kan også fås flere referencer, end der er medtaget i artiklen. beroliget deres tanker om og følelse af, at de var ved at miste forstanden [3]. Logikken er forståelig ud fra et klientperspektiv, hvor det at kunne kalde kaos noget naturligt har stor værdi. Samtidig er det teoretisk interessant, at klienterne ønsker en udbygning af det system, der i forvejen har ført til, at man overhovedet diagnosticerer og altså har skabt behovet for differentieringen. Risikofaktorer for udvikling af FSR Risikofaktorer præsenteres her kort, da de kan anvendes inkluderende i forhold til den diagnostiske vurdering og samtidig have et selvstændigt præventivt sigte blandt de sygeplejersker, læger, psykologer, præster, pædagoger m.fl., der møder de efterladte. Opmærksomhed på risikofaktorerne kan bidrage til, at efterladte får tilbudt opfølgende samtaler efter tabet for at vurdere sorgens gang, og være anvisende for eventuel intervention. Følgende fremhæves som særligt udsatte i forhold til risikoen for at udvikle FSR: Efterladte, der har oplevet tilknytningsproblemer både tidligt i livet og i det forudgående forhold til afdøde. Efterladte, der har oplevet separationsangst i barndommen. Efterladte, der har oplevet kontrollerende forældre i barndommen. Efterladte, der har haft en meget afhængig relation til afdøde. Efterladte, der har været overinvolveret gennem et langt forudgående sygdomsforløb hos afdøde, og som ikke har fået hjælp undervejs. Efterladte, der har oplevet manglende forberedelsestid forud for dødsfaldet. Efterladte, der efter tabet oplever manglende støtte i netværket. Intervention må sigte mod en bevidstgørelse af tilknytnings- SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 mønstrets gentagelse i hverdagslivet, at sikre støtte i netværket, at facilitere detaljerede beskrivelser af forløbet op til dødsfaldet etc. Hvilke overvejelser kalder det på? Det spørgsmål, der rejser sig på baggrund af en mulig selvstændig diagnose til sorg, er, om man kommer til at sygeliggøre en tilstand, der trods den smertelige fremtrædelse er normal. Samtidig ved vi godt som klinikere, hvornår der ikke længere er tale om en normal (forventelig) sorgreaktion. Det, at reaktionen vedbliver over tid, er afgørende for, hvilken grad af påvirkning det har på den sørgendes liv såvel personligt som socialt. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er ensbetydende med, at det skal inkluderes i en diagnostisk manual over psykiske sygdomme; dette er dog ikke et FSR-specifikt problem, men en bredere diskussion om diagnosekategorier generelt. Der er dog ingen tvivl om, at der forskningsmæssigt kan identificeres en gruppe på minimum 10 %, som udvikler symptomer, der kan inkluderes i en FSR-diagnose, men det er svært at udsige noget om graden og typen af belastning internt i denne gruppe. På Unge & Sorg deler vi den internationale interesse i at få skabt rammer for, hvordan vi kan få identificeret dem, der er i risiko for at udvikle forlængede sorgreaktioner. Som beskrevet har de øget risiko for alvorlige fysiske ledsagesymptomer, de har øget risiko for social isolation, og de unge, vi møder, har, hvis de gik ubehandlet, også øget risiko for at opleve udviklingsforstyrrelser, depressive følelser, social tilbagetrækning og somatiske klager. Det er vigtigt, at vi får identificeret risikogruppen, så de kan få tilbudt relevant behandling. Samtidig med ønsket om sådanne rammer er vi dog opmærksomme på, at oprettelsen af en selvstændig diagnose for sorg betyder endnu en kategori, der kan fyldes individer ned i. Vi forstår godt de efterladtes ønske om at kalde den oplevede frustration og fortvivlelse noget, og en FSR-diagnose kan være en institutionel anerkendelse af, hvor alvorligt det er for den gruppe, der rammes af vedvarende/forlængede sorgreaktioner. Men diagnoser er ikke kun frihedsgivende, de er også stigmatiserende. Det bliver en cirkulær argumentation i et lukket system, hvis man skal opfinde nye diagnoser, fordi klienterne ikke kan passe ind i de andre. Der er andre måder at få etableret en social forståelse for sorg på end ved at lade diagnosesystemet være retningsangivende for rigtig/forkert og rask/syg. Oplysning både offentligt og privat (også på arbejdspladser) om sorg og sorgprocesser kan være ét relevant bud. I forhold til hele diagnosetankegangen (og systemet) må vi gøre os klart, hvad diagnosen skal. Hvis det er at guide intervention og få identificeret de relevante klienter, må vi se på, hvordan det bedst gøres. Er det med diagnose og hermed psykiatri, eller skal vi også se på, hvordan vi mere generelt får udviklet et assessmentbatteri med et relevant screeningsinstrument i forhold til at identificere de efterladte, som har faktorer, der peger på øget risiko for FSR? Hvordan gør vi diagnosen så fleksibel, at den kan rumme typer af sorg (Kriterium B) og hermed også forskellige symptomer på sorg (Kriterium C)? Det er dybt problematisk, at der p.t. ikke er inkluderet en undgået/hæmmet sorg. Vi må ikke underkende, at der også ligger økonomiske og politiske interesser bag oprettelsen af diagnoser. Diagnoserne er ikke længere kun retningsanvisende for behandlingen (såvel farmaceutisk som psykologisk), men også for hele bevillingssystemet. Det er helt forståeligt, at der også er sådanne faktorer iblandet, men de må diskuteres som økonomi og politik og ikke som psykologi. Det, der er klinisk psykologisk interessant, er, hvordan vi kan få skabt rammer, der kan rumme nuancerne i vores praksis, der kan identificere de behandlingskrævende, og som kan være guidende for intervention. Referencer Jesper Roesgaard Mogensen, psykolog Rådgivnings- og forskningscentret Børn, Unge & Sorg [1] Barry, L.C. et al. (2001): Psychiatric Disorders Among Bereaved Persons: The role of perceived circumstances of death and preparedness for death, in: American Journal of Geriatric Psychiatry, vol. 10, pp [2] Stroebe et al. (2006a): Who benefits from disclosure? In: Clinical Psychological Review, vol. 26, issue 1, pp [3] Prigerson H.G., Horowitz M.J. et al. (2009) Prolonged Grief Disorder: Psychometric Validation of Criteria Proposed for DSM-V and ICD-11., in: PLoS Med vol. 6, [4] Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (4th ed.: DSM-IV); American Psychiatric Association, [5] International Classification of Diseases (10th ed.: ICD-10): WHO, dansk udgave, [6] Rubin, S.S. et al. (2008): Clinical aspects of a DSM complicated grief diagnosis: Challenges, dilemmas, and opportunities, in: Handbook of bereavement research and practice, Ed. Stroebe et al. (2008), American Psychological Association, Washington, [7] Stein, et al. (1997): Full and Partial Post-traumatic stress disorder, in: Findings from a community survey. American Journal of Psychiatry, vol. 154, pp [8] Prigerson, H.G. et al. (1997): Traumatic grief as a risk factor for mental and physical morbidity, in: American Journal of Psychiatry, vol. 154, pp [9] Latham, A.E & Prigerson, H.G: (2004): Suicidality and bereavement: Complicated grief as psychiatric disorder presenting greatest risk for Suicidality, in: Suicide and Life-Threatening Behavoir, vol. 34, pp [10] O Connor, M.F. et al. (2008): Craving Love? Enduring grief activates brain s reward center, in: Neuroimage, vol. 42, pp [11] Boelen, P.A., van den Bout, J. & de Keijser, J. (2003): Traumatic grief as a disorder distinct from bereavement-related depression and anxiety: A replication study with bereaved mental health care patients, in: American Journal of Psychiatry, vol. 160, pp PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi, psykologisk teori og praksis. D en norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye, bogaktuel med Relationer, var allerede tidligt i sin karriere optaget af, hvordan psykologer sammen med deres patienter kan skabe en relation, som kan bidrage til øget indsigt og selverkendelse. Hun har siden opbygget sit helt eget banebrydende arbejde om relationer ved hjælp af Kierkegaard, Hegel, dialektik, eksistentiel psykologi, psykodynamisk psykologi, Rogers, Stern, Fonagy med flere. I sin dialektiske forståelse af relationer belyser Løvlie Schibbye, hvordan selvet udvikles eller fejludvikles i samspil med andre. At have ondt i livet handler ofte om en smertefuld mangel på anerkendelse. Den terapisøgende person har både svært ved at opnå anerkendelse og selv anerkende andre. Løvlie Schibbye møder sine patienter med denne grundholdning: - I min kliniske holdning ønsker jeg at være anerkendende, hvilket indebærer at møde patienten som et ligeværdigt medmenneske. Patienten er et subjekt med samme rettigheder som jeg. Det vil blandt andet sige, at klienten er ekspert i sine egne oplevelser. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Baggrund PRIVATfotos Anne-Lise Løvlie Schibbye er psykolog, ph.d. og uddannet i USA. I sit 30-årige virke som lektor ved Universitetet i Oslo har hun kombineret forskning og undervisning med klinisk praksis. Løvlie Schibbye er tillige forfatter til en lang række artikler, fagbøger og populærvidenskabelige bøger. Trods sin amerikanske skoling repræsenterer hun kontinental psykologi, men er mest af alt selvgjort med sin banebrydende tænkning både inden for og uden for egne faggrænser. På dansk er udkommet Livsbevidsthed om at være til stede i sit liv (Akademisk Forlag, 2007) samt nu anden, reviderede udgave af Relationer. Et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi (Akademisk Forlag, 2010). I stedet for blot at vise accept og empati er det naturligt for mig at tage fat i noget mere overordnet som anerkendelse. Anerkendelse rummer nemlig også lytning, indlevelse, forståelse og bekræftelse og har dermed en dybde i sig, som tager afsæt i bl.a. Hegels tænkning om herre-slave-forholdet. Herre-slave-forholdet går kort fortalt ud på, at den ene i et forhold må arbejde for at tilfredsstille den andens begær efter eksempelvis mad, tag over hovedet, tøj på kroppen, sex, beundring, men først og fremmest anerkendelse. Såvel herre som slave er fastlåst i sine positioner. Mens slaven skal anerkende, stå til tjeneste og tilfredsstille, skal herren tilfredsstilles og nyde. Det er uerkendt angst (dødsangst) og dermed en manglende evne til selvrefleksivitet, der ligger til grund for forholdets dysfunktionelle gentagelse og fastlåsthed. Parterne kan ikke ændre herpå, medmindre de finder vejen ind til ægte gensidig anerkendelse. I Løvlie Schibbyes terminologi er anerkendelse andet og mere end blot ros og målelig værdsættelse eller det, hun kalder ydre anerkendelse: - Vi mennesker har brug for anerkendelse fra barndommen af vi har brug for at blive set, være synlige og blive værdsat. At bli- PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye var allerede tidligt i sin karriere optaget af, hvordan psykologer sammen med deres patienter kan skabe en relation ve anerkendt for en præstation er naturligvis fint, men den indre anerkendelse drejer sig om, at ens dybere følelser og oplevelser bliver set, delt og bekræftet. Hvis det lykkes psykologen at indtage denne form for anerkendende holdning, skabes der en stemning, i og med at psykologen formår at lytte, sanse, have hjerte og forstand med sig. Løvlie Schibbye fortsætter om psykologens anerkendende holdning: - I terapi ved du så at sige ikke på forhånd, hvad klienten bringer med sig ind i terapien. Alligevel bør psykologen være anerkendende og ikke stille nogen diagnose på forhånd. Først og fremmest har vi psykologer et medmenneske foran os, som vi prøver at møde og forstå. At praktisere denne form for anerkendelse i det terapeutiske rum kræver ikke bare et teoretisk og praktisk syn, men et underliggende filosofisk syn på mennesket, og her slår universiteternes psykologuddannelse sjældent til: - Som universitetsstuderende fik jeg ikke betydningen af det grundlæggende menneskesyn med mig, og det stod mig heller ikke klart, hvad de forskellige teoretikere nøjagtigt gjorde i mødet med patienten, fortæller Løvlie Schibbye. Og hun slår fast: - Den terapeutiske handling skal kunne begrundes i både teori og menneskesyn. I dag prøver jeg selv at vise mine studerende, hvorledes anerkendelse er uløseligt forbundet med mit valg af dybdesyn og teori ikke mindst med eksistentialisme og især evnen til at reflektere. Tilknytning og selvafgrænsning Evnen til at reflektere over livets store eksistentielle spørgsmål såvel som tilværelsens mere konkrete dilemmaer hænger ifølge Løvlie Schibbye sammen med beskaffenheden af menneskets tilknytningsmønster. Når hun undersøger betydningen af tilknytning, har hun samtidig blik for selvafgrænsning, fx menneskets evne til selvstændighed og til at distancere sig fra nogen eller noget: - Ligesom med tilknytning er jeg optaget af menneskets behov for at afgrænse sig, at blive sin egen person og skille sig ud. For mig er det dejligt, når nogen afgrænser sig. Hvis et menneske er trygt tilknyttet, er evnen til selvafgrænsning veludviklet og omvendt: Er tilknytningen mere skrøbelig, har vedkommende vanskeligt ved at afgrænse sig fra andre. Allerede Freud havde fat i den kendsgerning, at det lille barn må udvikle sig på en sådan måde, at det bevarer mors tilknytning. Samtidig har barnet et stort dilemma, for det må også skille sig ud fra moderen og udvikle et afgrænset selv: - Barnet må arbejde for at skabe en selvafgrænsning, det er mit, ikke dit, og må finde frem til en slags kompromis for at undgå at blive enten fuldstændig slugt eller ignoreret af sin mor. Dette relationelle dilemma varer resten af livet. Det udspiller sig fx i valg af partner, konstaterer Løvlie Schibbye. - I vigtige forhold, ikke mindst i intime forhold, har vi mulighed for at konfrontere og eventuelt bryde med vores relationelle mønster, som bunder i fortidens relationelle erfaringer. I terapi er der tillige mulighed for at overskride fortidens relationelle begrænsninger. Nøgleordet er refleksion. Løvlie Schibbye anfører om såvel patientens som psykologens bidrag hertil: - Hvis patienten skal reflektere over noget i sig selv, må han eller hun afgrænse sig fra andre. Jo mere vi psykologer tænker over det, jo tydeligere bliver denne erkendelse. Det er utrolig nyttigt at være opmærksom på sammenhængen mellem selvafgrænsning og refleksion i terapi. Hvis en patient slider ekstra på os, eller hvis vi lader os forvirre af vores oplevelse af patienten, er det tegn på, at vi er ved at lade os trække ud af vores egen selvafgrænsning. Det er krævende for både psykolog og patient hele tiden at skille sig ad, men det lønner sig på sigt at fremme patientens egne refleksioner, fastslår hun. Det subjektive samfund Har relationer og psykologers arbejde hermed særlige vilkår i vores tid og samfund? Alment set, siger Løvlie Schibbye, nedfælder et givet samfund sig i individet, som for sin del er med til at skabe SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 forudsætninger for samfundet. I hendes forståelse er samfundet en subjektiv størrelse med patienten i centrum: - Alt, jeg gør, sker med udgangspunkt i patientens oplevelsesverden. Tidligt i min karriere fandt jeg ud af, at patienten kan lære mig om det samfund, han eller hun har internaliseret og lever i. Det er individet, som holder samfundet vigtige sider i samfundet er så at sige nedfældet i individet. I vores terapiproces får både patienten og jeg mulighed for at reflektere over dette forhold i patientens liv. I vores samfund lider en del mennesker, måske især de ældre, under at have mistet relationer på tværs af generationer, mener Løvlie Schibbye. Flere faser i tilværelsen gennemleves med relationelle mangler med ensomhed og eksistentiel smerte til følge. Løvlie Schibbye peger på, at vi lever i en vanskelig og forvirret tid med tendens til en forvrænget forståelse af relationer: - Du må være populær og cool og ikke være alene i den neokapitalistiske tid. Du er kun noget i kraft af den anden. Har du tusind venner på facebook, kan man se, hvor vigtig du er. Vi er afannonce Vi tæller ned til DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011: LYKKERIDDEREN SELVREALISERINGENS INKARNATION Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 12. og 13. maj 2011 Deltagere på Dansk Psykolog Forenings årsmøder fortryder ikke, at de tog med. Også Årsmøde 2011 forventer vi bliver et tilløbsstykke for psykologerne. Temaet i 2011 dækker over, at samfundet er blevet stadig mere individualiseret. Der er kommet stærk fokus på individets rettigheder og ret til at vælge partner, livsanskuelse, personlig stil etc. Livsudfoldelsen retter sig mod selvrealisering, og hvad den enkelte kan få ud af det. Samtidig bliver det sværere at etablere og vedligeholde fællesskaber, den såkaldte sammenhængskraft svækkes. Det udfoldes i hele syv workshops og to plenumforelæsninger. Deltagelse giver merit til specialistuddannelserne. Rammerne er optimale. Både det faglige og sociale udfoldes. Og det er billigt at deltage. Læs mere på hvor du finder det fulde program, alle praktiske oplysninger og hvor du kan tilmelde dig elektronisk. Tiden tikker, vi tæller ned. Tilmelding skal ske senest 1. april Årsmødegruppen

16 Vi får øje på evigheden, når vi er uden for kronologisk tid. Sådanne øjeblikke er uden for tiden vi er bare. hængige af denne overfladiske form for anerkendelse, når den indre anerkendelse bliver en mangelvare. Det handler fortsat om at blive set, og vi kræver at blive det! Det er som et rusmiddel. Behovet for andre er nærmest blevet perverteret i vores samfund. Selverkendelse og undren Løvlie Schibbye fornemmer, at det til og med blandt unge mennesker kan opfattes som skamfuldt at have problemer, ikke at kunne fikse livet. Alligevel og heldigvis er der et stort behov for grundig og mere dybdegående terapi, som hun oplever det i sin egen praksis. At ville åbne mere og mere for det indre menneske er meget skræmmende, og psykologen vil møde modstand: - Jeg er præget af freudiansk tankegang og har derfor altid accepteret modstand og undvigelse, men også forsøgt at flytte lidt på det. Jeg har en oplevelse af, at klarer jeg at være anerkendende, så skabes en relation, hvor patienten får rummet og modet til at se på det farlige og det vanskelige. Der er jo heldigvis et ønske i mennesket om at opnå selverkendelse om at blive klog på sig selv. Teori har hjulpet Løvlie Schibbye til at kunne fokusere på, hvad der skal tages op i terapi, og det, der sker i denne særlige kontekst. Eksistentielle tanker bruges sjældent direkte, men de er med tiden blevet en integreret del af hendes egen person og kan dermed komme terapeutisk til udtryk. Til gengæld benytter Løvlie Schibbye sig mere eksplicit af påpegning, der groft sagt kan forstås som en langt mildere udgave af regulær fortolkning af patienten. Selv påpegning skal bruges med varsomhed, og hun tager først dette værktøj i brug, når det terapeutiske rum er blevet rimeligt trygt: - Winnicott beskrev, at patienten var meget dygtigere til at fortolke, end han selv var. Det er meget vigtigt at lade patienten stå for sine egne fortolkninger. Som psykolog kan du det ikke på samme måde, som patienten kan. Men du kan påpege vigtige sammenhænge, når tiden er moden. I tråd hermed styrker det, Løvlie Schibbye kalder terapeutisk undren, kontakten til patienten og udfolder denne. Sammen nærmer de sig nye facetter af patientens selverkendelse: - I terapi igangsætter psykologen både sin egen og patientens undren via sin anerkendende holdning, understreger hun. Det er patienten, der ved, og derfor kan psykologen aldrig komme med konkluderende bemærkninger, såsom Du har et dårligt forhold til din mor. Det går ikke, for det er en konklusion, der ikke medinddrager patienten. I terapi skal der i stedet reflekteres over forholdet. Gennem undren... måske blev det sådan for dig, da... styrkes refleksionsprosessen og patientens følelse af autonomi. Alt i alt handler dette om at give patienten mulighed for at opleve og udtrykke følelser, hvilket intensiverer refleksionsprocessen. - Hvad føler patienten om det, han eller hun tænker og oplever? Det er det, der er det spændende. Følelser ligger til grund for menneskets eksistens, de er på en måde selvets byggeklodser. Tanker er naturligvis vigtige, men uden et følelsesmæssigt engagement fører de næppe til gennemgribende forandring. - Lad mig tilføje, at jeg er meget glad for Sterns arbejde med forandringsøjeblikket. Han tidsbestemmer imidlertid øjeblikket som kronologisk (to et halvt sekund langt). Jeg bruger Kierkegaards forståelse af øjeblikket, hvor vi befinder os uden for kronologisk tid. Øjeblikket er ikke målbart, men er en bevægelse, hvor der kan skabes en ny fremtid, og hvor også fortiden bliver ny. Vi får øje på evigheden, når vi er uden for kronologisk tid. Sådanne øjeblikke er uden for tiden vi er bare. Lige dér er der mulighed for gennemgribende forandring. Den kan indfinde sig, uden at vi er bevidste om det; oplevelsen er snarere, at noget er sket, og patienten kan herefter fortælle om tegn på forandring. - Hvis du har et åbent sind for de forskellige dynamiske psykologiske faktorer, jeg har været inde på i dag, er der meget, der bliver så rigt. Anerkendelse er vejen til ophævelse, også i hegelsk forstand, af menneskets grundlæggende relationelle problemer. Om end dette kan siges enkelt i teorien, viser det sig alligevel uendelig komplekst i praksis. Løvlie Schibbye leverer et unikt helhedssyn på, hvad der skal til for at skabe mere meningsfulde menneskelige forhold. Irene Christiansen, cand.psych. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 I KORT FORM Sag om hospitalstillæg afgjort Kort før jul indgik Dansk Psykolog Forening og Region Midtjylland forlig i en sag om hospitalstillæg. Hospitalstillægget er det centrale tillæg i overenskomsten, som hospitalsansatte med tre års klinisk erfaring har mulighed for at få udbetalt. I Region Midtjylland har praksis tidligere været, at tillægget ikke blev udbetalt. Til gengæld blev der udbetalt tillæg til autoriserede psykologer, specialister og supervisorer samt til psykologer, der var på vej til at specialister. Denne praksis ophørte i 2008/2009. Efterfølgende har foreningen forhandlet alle tillæg individuelt fra sag til sag for at sikre den enkelte psykolog en ordentlig aflønning. I efteråret 2009 rejste foreningen sag om manglende hospitalstillæg, som konsekvens af at den gamle ordning ophørte, og man er nu endt med et kompromis. Fra 1. januar 2011 bliver der givet autorisationstillæg i hele regionen, og dette tillæg indeholder hospitalstillægget. Ud over autorisationstillægget er der indgået aftale om funktionstillæg for supervisorer samt specialisttillæg de næste to år. Specialisttillægget vil både blive udbetalt til færdiguddannede specialpsykologer og til psykologer, der bliver specialister inden udgangen af 2012, såfremt de var ansat i regionen i december Regionen arbejder efterfølgende på et oplæg til en fremtidig aflønning af specialister. Se mere på > Løn & Arbejdsvilkår > Offentligt ansat > Forhåndsaftaler. nik Støtte til udlandsophold Statsansatte akademikere, der overvejende laver administrativt arbejde, kan søge støtte op til kr. til besøg af 3-6 ugers varighed hos en søsterorganisation eller anden strategisk relevant organisa tion i et andet land. Det er Akademikernes Centralorganisations og Personalestyrelsens fælles udvalg, der har afsat midler til stipendierne for at kunne give et antal statsansatte akademikere mulighed for at udvide deres internationale horisont og erfaring. Ansøgningsfristen er 1. marts Læs mere på dnp Janus reddet på målstregen Ved nytår udløb satspuljemidlerne for JanusCentret, der tilbyder rådgivning om og behandling til børn, som krænker andre børn seksuelt. Men centret, som er landets eneste af sin art, blev i sidste øjeblik reddet af en særlig overgangsstøtte til projekter, hvis bevilling udløb i Centret fortsætter derfor arbejdet i 2011 og Siden etableringen i 2003 har JanusCentret behandlet 170 børn. De fleste kommer fra familier med alvorlige, sociale problemer, og mange har selv været udsat for overgreb. bis Dialog om tidlig indsats Fra 1. januar 2011 får fagpersoner omkring udsatte børn og unge nye muligheder for at udveksle oplysninger om rent private forhold for at kunne sætte tidligt ind over for udsatte børn og unge. Loven om Barnets Reform, der blev vedtaget i juni 2010, markerer vigtigheden af at understøtte den tidlige indsats. Et direkte resultat er, at der fra årsskiftet er indført ændringer i serviceloven for at sikre, at kommunerne får kendskab til de børn, der har behov for særlig støtte. Servicestyrelsen udgiver i januar pjecen Dialog om tidlig indsats. Formålet er at informere om intentionerne bag lovændringerne, indholdet i reglerne, samt hvilken betydning de nye muligheder har for praksis. Se hvorfra pjecen kan downloades dnp PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 Hedder psykologer ikke Jensen? - Jo, de gør, og også Hansen og Nielsen. Navnene er bare ikke lige så udbredt som i resten af den danske befolkning og de er antalsmæssigt i frit fald. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 NAVNESTATISTIK I Dansk Psykolog Forening har vi længe undret os: Hedder psykologer ikke Jensen? Vores undren er blevet bekræftet af den lille boks på forsiden af foreningens hjemmeside, hvor psykologerne lige så stille melder sig ind i det lukkede medlemsforum Psykolog Forum, og hvor man altid kan se navnene på de sidste tre psykologer, der har gjort deres profiler synlige for andre. Her står der sjældent Jensen, Nielsen og Hansen. Næ, her står der Abele, Axel og Canova. Eller Barnkob, Gavigan og Kahler. Hvis der altså ikke lige står Hossini, Kocsis og Vinum. Men Jensen? Det sker selvfølgelig, at der sniger sig en enkelt ind, men er det ikke en enkelt svale? Vi har undersøgt sagen. Vi har konsulteret medlemsdatabasen, Danmarks Statistik og Institut for Navneforskning på Københavns Universitet. Konklusionen er klar: De almindeligste navne i Danmark er også blandt de almindeligste i Dansk Psykolog Forening, men der er faktisk procentuelt færre psykologer ved navn Jensen, Nielsen og Hansen, end der er i befolkningen som helhed. Så noget om snakken er der, om end der selvfølgelig helt bestemt findes psykologer, der hedder Jensen. Skal man være krakilsk korrekt, kan man sige: Nej, psykologer hedder Nielsen, for det er så det almindeligste navn blandt psykologer. Jensen på tilbagetog Ifølge Danmarks Statistik var der 1. januar 2010 i Danmark Jensen er, Nielsen er og Hansen er. Ud af en befolkning på omkring danskere svarer det til, at der samlet er 14 procent, der bærer de tre mest almindelige navne i Danmark. Går man så på jagt i psykologernes medlemsdatabase, finder man, at der ud af aktive medlemmer optræder 260 Jensen er, 269 Nielsen er og 232 Hansen er, svarende til i alt 9 procent. Så mens hver syvende dansker hedder Jensen, Nielsen, Hansen, er det altså kun hver ellevte psykolog. - Jeg er ikke statistiker, men jeg vil mene, at 9 procent over for 14 procent er en signifikant forskel, om end ikke jordskælvsstor, så noget er der om snakken, siger lektor Michael Lerche Nielsen, der forsker i personnavne på Institut for Navneforskning på Københavns Universitet. Og hvad så, kunne man spørge? Er det måske finere at hedde fx Vinum end Jensen? Ja, det er der faktisk noget, der tyder på. - Der er klart tale om, at nogle navne anses for finere end andre. De mest almindelige sen-navne er antalsmæssigt i frit fald i disse år. Desuden ses der skævt til meget fremmedartede navne, men ellers er alt andet end sen-navne tilsyneladende at foretrække, selv almindelige navne som Skovgaard og Østergaard, siger Michael Lerche Nielsen. Han fortæller, at de mest almindelige sen-navne omkring år 1900 udgjorde over 90 procent af befolkningen, mens de 1999 blev opgjort til kun at udgøre 56 procent. Og tendensen fortsætter med et fald på 2-3 procent om året. - Selv om man kan være bekymret for Jensens fremtid, tror jeg ikke på, at navnet vil uddø. I stedet kan man overveje, om ikke navnet på et tidspunkt går hen og bliver in fordi det så er blevet mere sjældent, og fordi vi alligevel er meget bevidste om vores kulturarv, lyder Michael Lerche Nielsens bud. Psykolog som efternavn På som er Navneforskningsinstituttets hjemmeside, er der både underholdning og læring for de mere eller mindre nørdede. De stivnede patronymer det er de sen-navne, der bare går i arv, altså uden at man er fx Jens søn. De er som sagt på klart tilbagetog, mens de primære patronymer kun bruges på Island og Færøerne, hvor man stadig opkalder efter faderens fornavn (-son og -dóttir). Så er der erhvervsbetegnelserne, der går helt tilbage til middelalderen. - Visse af dem, fx Fisker, Bager, Møller og Præst kan stadig bruges som sådan, men der er fra moderne tid, det vil sige år 1600 og frem, ikke tradition for at bruge erhvervsbetegnelser som efternavn. Derfor er der ingen Peter Lærer, Hans Brandmand, Lars Kranfører, Michael Chauffør osv., siger Michael Lerche Nielsen. Og altså i hvert fald heller ingen Søren Psykolog, kan man lægge til. Navne har i det hele taget, ifølge samme hjemmeside, været i brug så længe vi kan se tilbage. Som der står: Vi giver navne for at kunne skelne os fra hinanden, men også for at markere, at vi hører sammen. Det ses tydeligst i skikken med at give et fornavn og et efternavn. Fornavnet markerer, at der er tale om et individ, og efternavnet markerer, at det samme individ er en del af en familie. Familien Jensen har så i en periode været rigtig stor. Man kan også læse, at navngivning ikke kun finder sted af praktiske grunde, for så ville det være meget nemmere blot at bruge entydige talkoder. Brugen af personnavne har også en følelsesmæssig dimension, de er forbundet med følelser og associationer, og det er ikke lige meget, hvordan de lyder, eller hvad de betyder. Spørgsmålet er, om navnenes betydning for menneskene kunne være et genstandsfelt for psykologernes forskning? Men hvorfor ikke droppe alle de følelser og bare give barnet et tal, så kunne det være et decimaltal, hvis der blev født flere i samme sekund? Hvis vi begynder fra nu, er vi i skrivende stund personer i Danmark. Den næste, der bliver født, kan vi så kalde nummer Hvis der bliver født to samtidig sekundet efter, så kan man jo sætte decimaler på: ,1 og ,2. Det er ikke kært navn, men det er unikt. Hvis navngivningen fungerede på denne måde, så ville det fineste nok være at have et tal uden decimaler. Sekundet var mit eget Nana Lykke (Hansen), webredaktør, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 NYE BØGER Daniel Nette: Personlighed. Er man bundet af sin personlighed, eller kan man lave den om? Dette og mange andre spørgsmål besvares i denne bog om moderne personlighedspsykologi. Der gøres op med de gængse forestillinger om personligheden som en foranderlig og miljøbestemt størrelse og fokuseres i stedet på nyere videnskabelige undersøgelser, der viser, at personligheden i høj grad er arvelig og stabil over tid. Dansk Psykologisk Forlag, 2010, 243 sider, 318 kr. John F. Taylor: En overlevelsesguide for børn med ADHD. En bog direkte til børn med ADHD. Bogen giver børnene god indsigt i deres diagnose, og de lærer, hvordan de kan få bedre dage hjemme, i skolen og med venner, og hvordan de kan håndtere stærke følelser som vrede, angst og sorg. Overlevelsesguiden hjælper børnene med at få mere styr på hverdagen og er fyldt med gode råd, quizzer (som bare er for sjov), huskelister, strategier og aktiviteter. Alt sammen er giver barnet en større forståelse for diagnosen og måder at håndtere den på. Bogforlaget Frydenlund, 2011, 157 sider, 199 kr. Helen Kennerly: At overvinde bekymring og uro. Selvhjælpsbog, der fremlægger en række konkrete grunde til, at uro og bekymringstanker kan tage magten fra os. Bogen anviser på en enkel, overskuelig og direkte anvendelig måde, hvordan man ved hjælp af forskellige kognitive metoder håndterer og overvinder hæmmende og ødelæggende følelser af uro og bekymring. Forfatteren er engelsk psykolog. KLIM, 2010, 194 sider, 269 kr. Ann C. Schødt Behovsbestemt HR-ledelse. Mange virksomheder giver udtryk for, at de ansatte er deres vigtigste ressource. Men er virksomhederne i stand til at udnytte denne ressource effektivt og optimalt? Det kræver god HR-ledelse. Behovsbestemt HR-ledelse er en meget praksisorienteret bog om HR-håndværket. Princippet er, at jo bedre HR-ledelse der er i en virksomhed, desto bedre forudsætninger er der for at skabe resultater gennem de menneskelige ressourcer. Dansk Psykologisk Forlag, 2010, 336 sider, 298 kr. Thorkild Molly-Søholm. Søren Willert (red.): Action Learning Consulting. Kan man skabe målbare resultater og samtidig arbejde lærende? Ja, fremgår det af denne bog, hvis titel henviser til en ny tilgang i konsulentpraksis, som samtænker organisatorisk læring og resultatorienterede forandringsprojekter. Forfatterne mener, der er behov for at forny den forandringsmetodiske og organisationskonsultative praksis ved at integrere managementkonsulentens blik for strategi, styring og struktur med proceskonsulentens optagethed af personlig mening og kunnen, teambaseret engagement og organisatorisk handlekraft. Dans Psykologisk Forlag, 2010, 327 sider, 408 kr. George M. Fredrickson: Racisme i historisk perspektiv. Den danske racismedebat har været intens i mere end en menneskealder. Ifølge forfatteren, der er amerikansk historiker, diskuteres der ofte på et løst grundlag, og der savnes i debatten basal viden om, hvordan racisme bør forstås og defineres. Bogen er et forsøg på at råde bod på dette. Askholm Forlag, 2010, 224 sider, 198 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

21 KLUMME Jeg tror på ADHD For nylig kom min datter Tea alvorligt til skade. I skolen klemte hun to af sine fingerspidser af i en dør. Mindre end to timer efter lå hun på operationsbordet og fik syet fingrene på, mens hendes far og jeg sad ved hendes side. Ud over god faglig behandling havde personalet fokus på os som forældre og på Tea, som kun var lokalbedøvet. Lægerne fortalte hele tiden, hvad de gjorde, samtidig med at de forsøgte at aflede hende med småsludren. Vi følte os konstant i gode hænder med professionel behandling og omsorgsfuld opfølgning. Under de daglige kontrolbesøg havde vi den samme sygeplejerske en sygeplejerske, som droppede en feriedag, for at Tea ikke skulle møde en fremmed, der skulle skifte forbindingen. Og efter sidste kontrol blev vi mødt med et program hos ergoterapeuten til genoptræning. Alt i alt et super professionelt forløb, hvor vi følte os trygge og velinformerede. Anderledes var forløbet, da en lille, sjov og energisk gut på syv år, jeg kender, blev diagnosticeret med ADHD og autisme. Fra mistanken opstod, til diagnosen forelå, gik der næsten to år. Forældrene startede i det offentlige sundhedsvæsen. Her fik de at vide, at ventelisterne var så lange, at de skulle gå til et privat sygehus, hvor ventetiden kun var et halvt år. Da de endelig begyndte på et udredningsforløb, brugte de det meste af et år på konsultationer, der blev udsat og aflyst af forskellige omstændigheder. To år efter sluttede udredningen med en konsultation, hvor de fik stukket en recept i hånden med ADHD-medicin. Intet andet. De fik ikke anvist et terapiforløb. De fik ikke en håndbog om, hvordan man lever med sygdommen, og hvordan man sikrer en god og udviklende hverdag. De fik ikke udleveret skabeloner som hjælp til at strukturere hverdagen. De fik ikke en liste over forældregrupper og legegrupper eller forslag til, hvor man kan melde sig til fritids- og træningsaktiviteter for børn med ADHD og autisme. De fik heller ikke anvist gode skoler i området. Og de fik heller ikke ADHDeller Autismeforeningens telefonnummer i hånden, hvilket var det mindste, man kunne forvente. Intet fik de. Kun en recept på medicin og besked om at forny den på nettet. Måden vi behandler sygdomme på Derefter skulle familien så møde omverdenen med den nye diagnose. Her oplevede de en virkelighed, som rigtig mange ADHD-familier kender. Nemlig den, at ADHD er noget, man vælger eller fravælger at tro på. Det er helt almindeligt og accepteret at betvivle ADHD-dia gnoser, både blandt lægfolk og fagfolk. ADHD er kommet i kassen med andre tvivlsomme diagnoser som træthedssyndrom og piskesmæld. Og det er helt almindeligt at mene, at ADHD i virkeligheden dækker over utilpassede børn med forældre, der ikke forstår at sætte grænser. Det er jeg lodret uenig i. Jeg tror på ADHD. Og det bringer mig tilbage til Tea og hendes fingerspidser. Måden, vi behandler psykiske sygdomme på, betyder noget for den almindelige opfattelse af sygdommes berettigelse. Hvis vi behandlede personligheds- og opmærksomhedsforstyrrelser med lige så stor alvor og intensitet som de fysiske sygdomme og ulykker som Teas, ville holdningen til dem højst sandsynligt også være en helt anden. Oveni ville min lille ven og hans forældre have haft stor gavn af, at der var stillet et akut beredskab op, som da Tea mistede sine fingerspidser. Han ville have haft en mere alderssvarende faglig udvikling, fordi han ikke skulle vente to år på de rette rammer. Familien ville ikke have været helt så tyndslidt af det lange forløb og hvis de så ikke også skulle kæmpe mod en mistroisk omverden, så ville vi være meget langt i retning af en ligeværdig behandling af fysiske og psykiske lidelser. Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit. formand for Børnerådet KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

22 FORSKNINGSNYT Arbejdsnarkomani hvad beror det på? A rbejdsomhed og pligtfølelse er som regel gode egenskaber, der driver de fleste til at sørge for at få arbejdet gjort til tiden. Men for en del mennesker ser det ud til at være noget, der kan overdrives så meget, at det bliver usundt for dem. Så taler man om arbejdsnarkomani, som altså viser sig ved en overdrevet og næsten tvangsbetonet arbejdsaktivitet og manglende evne til at slappe af og nyde livet ved siden af arbejdet. Arbejdsnarkomani går ikke blot ud over personen selv, men giver også ofte dårligere trivsel for ægtefæller og børn. Man kunne tro, at arbejdsnarkomani i det mindste var godt for den virksomhed, som personen arbejder i. Der kommer vel mere arbejde ud af en arbejdsnarkoman end af andre medarbejdere? Det synes dog ifølge flere nye undersøgelser ikke altid at være tilfældet. Faktisk ser det ud til, at folk med arbejdsnarkomani er mindre kreative i deres arbejde og i længere tid bliver ved med at arbejde i traditionelle og mindre hensigtsmæssige baner i stedet for at omstille sig til nye og mere praktiske arbejdsmetoder. Desuden får mange med arbejdsnarkomani slet ikke så meget arbejde fra hånden, som deres enorme forbrug af arbejdstid kunne give forventninger om. De arbejdsnarkomane bruger måske nok længere tid end andre, men ofte er deres arbejdsgang præget af overdrevet pedanteri, så de alligevel ikke får udrettet så meget. Alt i alt er arbejdsnarkomani i det store hele er noget skidt, især for privatlivet, men også i mange tilfælde for kvaliteten og mængden af det udførte arbejde. Men hvad er arbejdsnarkomani egentlig psykologisk set, og hvordan hænger det sammen med den øvrige personlighed hos de mennesker, der er ramt af denne tilsyneladende stadig mere udbredte lidelse? Det spørgsmål har tre psykologer fra Universitetet i Detroit set nærmere på. De fik 325 unge mennesker, der arbejdede i vidt forskellige professioner, til at udfylde to ret omfattende spørgeskemaer: Det første handlede om alle tænkelige symptomer på arbejdsnarkomani, og på baggrund af besvarelsen af dette spørgsmål blev alle deltagere i undersøgelsen tildelt en scoring for deres samlede grad af arbejdsnarkomani. Det andet spørgeskema handlede om deres personlighed, så man kunne se, om arbejdsnarkomani hang sammen med andre sider af personligheden. Dette personlighedspsykologiske spørgeskema bestod af tre mindre spørgeskemaer: For det første et skema til måling af de såkaldte fem basale personlighedstræk, som menes at være de mest væsentlige sider af den menneskelige personlighed, nemlig graden af 1) udadvendthed kontra indadvendthed, 2) nervøsitet kontra følelsesmæssig ro, 3) venlighed kontra uvenlighed, 4) åbenhed over for FORskNINGSNYT Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl på tlf , direkte: ) SIDE 22 PSYKOLOG NYT NR

23 FORSKNINGSNYT nye ideer kontra lukkethed, samt 5) samvittighedsfuld kontra lidet samvittighedsfuld. Det andet af de tre personlighedspsykologiske spørgeskemaer handlede om følelseslivet. Det er blevet almindeligt at score et menneskes generelle følelsesliv i to skalaer: 1) Tilbøjeligheden til at reagere med alle slags positive følelser, og 2) tilbøjeligheden til at reagere med alle slags negative følelser som fx vrede, angst, depressioner osv. Det tredje personlighedspsykologiske spørgeskema handlede lidt mere specielt om perfektionisme, som blev delt i tre ting: 1) Særligt høje krav til sig selv. 2) En oplevelse af diskrepans, dvs. stor afstand mellem de oplevede krav og den oplevede evne eller mulighed for at honorere disse krav, samt 3) Pertentlighed, dvs. graden af trang til at holde orden i alting også selv om det besværliggør arbejdsprocessen. En analyse af besvarelsen af spørgeskemaet om symptomer på arbejdsnarkomani viste, at man ud over at kunne tale om en samlet grad af arbejdsnarkomani også kunne tale om tre delvis forskellige former for arbejdsnarkomani, som kunne spille en ulige stor rolle for den enkeltes samlede grad af arbejdsnarkomani: 1) Utålmodighed forekommer især hos arbejdsnarkomane mennesker, der særlig er præget af en konstant trang til at få arbejdet fra hånden, så de ikke holder der, hvor andre ville tage fri og slappe af, men bliver ved, fordi de på grund af den kroniske utålmodighed konstant ønsker at få endnu mere arbejde fra hånden. 2) Tvangspræget arbejdsnarkomani gælder især for de mennesker med arbejdsnarkomani, hvor arbejdet næsten optræder som tvangshandlinger, altså adfærd, som føles som fremkaldt af en indre tvang, man ikke kan frigøre sig fra, selv om man egentlig gerne ville holde fri. 3) Kontroltrang præger især de mennesker med arbejdsnarkomani, der hele tiden skal kontrollere, at alt går, som det skal; de skal hele tiden tjekke, at tingene fungerer som ønsket, og at man når de mål, der er sat for arbejdet. Kort sagt kan man altså tale om tre udgaver af arbejdsnarkomani: Den utålmodige, den tvangsprægede og den overkontrollerende. Da forskerne herefter satte de tre typer af arbejdsnarkomani i relation til de pågældendes øvrige personlighed, fandt de en række interessante resultater både om sammenhænge og mangel på sammenhænge. Fx ville man måske tro, at personlighedstrækket samvittighedsfuld var forbundet med i hvert fald nogle former for arbejdsnarkomani, men det var overhovedet ikke tilfældet. Man bliver altså næppe arbejdsnarkoman, fordi man er specielt samvittighedsfuld! Desuden fandt man, at personlighedstrækket venlighed over for andre var temmelig lavt hos dem, der led af tvangspræget arbejdsnarkomani, men ikke afvigende hos de andre to typer af arbejdsnarkomaner. Herudover var der ikke flere sammenhænge mellem de tre former for arbejdsnarkomani og de fem basale personlighedstræk. Til gengæld var der interessante og slående sammenhænge mellem arbejdsnarkomani og følelseslivet hos de 325 unge personer: De, der led af tvangspræget arbejdsnarkomani, havde en usædvanlig høj tendens til negative følelser, men adskilte sig ikke fra andre med hensyn til styrken af positive følelser. Det tyder på, at det i væsentlig grad var angst, der drev denne type af tvangspræget arbejdsnarkomani ligesom der efter alt at dømme ligger angst bag alle andre former for tvangshandlinger. Lige modsat var der hos de overkontrollerende arbejdsnarkomaner en særlig høj grad af positive følelser, mens disse personer ikke adskilte sig med hensyn til negative følelser. Her var der altså nok tale om, at arbejdsnarkomanien blev drevet af ønsket om at opnå tilfredshed og glæde ved at se, at alt går, som det skal. Endelig var der en slående sammenhæng mellem arbejdsnarkomani og perfektionisme. Alle tre typer af arbejdsnarkomani var forbundet med en særlig tilbøjelighed til både at opleve store krav i arbejdslivet og store problemer med at opfylde disse krav. De to andre former for perfektionisme høje krav (til sig selv) og særlig pertentlighed (trang til orden) var ikke forbundet med nogen af de tre former for arbejdsnarkomani. Den umiddelbare konsekvens af denne undersøgelse er nok, at man især bør hjælpe mennesker med arbejdsnarkomani til at reducere den såkaldte diskrepans i arbejdslivet, altså oplevelsen af, at der hele tiden er langt til målet, men herudover ser det også ud til, at de tre specielle former for arbejdsnarkomani er så forskellige, at de nok behøver ret forskellige former for psykologisk hjælp for at blive afhjulpet. tn Kilde: Clark, M.A., Lelchook, A.M. & Tayler, M.L. (2010). Beyond the Big Five: How narcissism, perfectionism, and dispositional affect relate to workaholism. Personality and Individual Differences, En forklaring på kønsforskellen i depression? Det ser ud til, at kvinder meget lettere end mænd bukker under for depression. I hvert fald er der over dobbelt så mange kvinder som mænd, der henvender sig til lægen med klager over depression, og som modtager behandling som regel med piller for denne depression. Der er det mystiske ved depressioner, at de tilsyneladende spreder sig mere og mere i nyere tid; forskellige undersøgelser tyder på en femdobling inden for de sidste halvtreds år. PSYKOLOG NYT NR SIDE 23

24 FORSKNINGSNYT Ved de allerstærkeste og klart sygelige depressioner, de såkaldte maniodepressive sindslidelser, hvor ofrene svinger mellem mani og meget dyb depression, er der dog ikke nogen kønsforskel. Men ved de langt flere, såkaldt moderate depressioner, der rammer ca. 20 % af alle kvinder og ca. 8 % af alle mænd en gang i løbet af livet, er der altså langt flere kvinder end mænd. Der har i de senere år været fremsat tre helt forskellige teorier om baggrunden for denne store forskel på de to køn med hensyn til at bukke under for depression: Det tidligste forsøg på en forklaring gik ud på, at det havde noget med den kvindelige biologi at gøre, fx de kvindelige kønshormoner. Man mente blandt andet, at kvinder især blev deprimerede i overgangsalderen på grund af hormonale ændringer. Nu ved vi imidlertid, at kønsforskellen i depression allerede er tydelig i ungdomsårene; at der ikke er nogen speciel ophobning af depression hos kvinder i overgangsalderen, og at de kvindelige kønshormoner især oxytocin snarere modvirker end fremkalder depression! Den anden teori går ud på, at der slet ikke reelt er forskel på de to køn med hensyn til at blive deprimeret, men at der kun ser ud til at være en forskel, fordi kvinder er mere åbne om deres følelser og bedre til at søge hjælp hos lægen. Denne teori ser nu heller ikke ud til at være holdbar, fordi såkaldte befolkningsundersøgelser, hvor man kontakter et repræsentativt udvalg af hele befolkningen og interviewer dem om depression, også finder klart flere depressioner hos kvinder end hos mænd uanset om de pågældende er gået til lægen med deres depression eller ej. Den tredje teori går ud på, at det har noget med opdragelse og tankemønstre at gøre. Det menes, at man i hvert fald tidligere gjorde ret stor forskel i opdragelsen af drenge og piger, idet drenge især blev opdraget til at stole på sig selv og gøre noget aktivt ved deres problemer, mens piger snarere fik deres selvtillid og handlekraft svækket under opdragelsen og derfor kom til at tænke på sig selv som svage og hjælpeløse. Nu er der kommet en ny undersøgelse fra USA, der ganske overbevisende støtter den sidstnævnte teori, især vedrørende hyppigere forekomst af indlærte, negative tanker om selvet hos kvinder. Faktisk har man allerede i flere tidligere undersøgelser fra de senere år fundet større udbredelse af negative tankemønstre som antages at føre til større sårbarhed for depression hos kvinder end hos mænd, men forskellen har dog ikke været så stor, at den i sig selv kunne forklare forskellen i depressionshyppighed hos de to køn. Den nye undersøgelse viser imidlertid som noget helt nyt, at negative tankemønstre altså negative opfattelser af ens egen person og evne til at løse livets problemer er mere farlige for kvinder end for mænd. Undersøgelsen omfattede knap 500 yngre personer lige mange mænd og kvinder. Alle disse unge mennesker udfyldte tre spørgeskemaer, som handlede om: 1) Deres tilbøjelighed til at tænke negativt om sig selv og deres udsigter i tilværelsen. 2) Deres oplevelse af stress i de seneste seks måneder, altså i hvor høj grad de i det sidste halve år havde været ude for stressende begivenheder eller mere vedvarende belastende livsvilkår. 3) Det sidste spørgeskema handlede om deres eventuelle symptomer på depression i den seneste uges tid. I tidligere undersøgelser af samme art, hvor man ikke har skelnet mellem de to køn, har man typisk fundet, at det især var kombinationen af dels sårbarhed i form af negative tanker og dels ydre stress i tilværelsen, der gav høj risiko for depression. Det fandt man også i denne nye undersøgelse men stort set kun for mændenes vedkommende. Hos den mandlige halvdel af forsøgspersonerne så man altså stort set kun depressive symptomer hos dem, der både havde negative tanker om sig selv og meget stress i tilværelsen. Hos den kvindelige halvdel af forsøgspersonerne så man også øget depression hos dem, der både havde en negativ selvopfattelse og meget stress i tilværelsen, men til slående forskel fra mændene, så man også øget depression hos de kvinder, der blot enten havde negative tanker (uden stress) eller meget stress (uden negative tanker). Det ser altså ud til, at mænd kun bliver deprimerede, når de både har negative tanker og meget stress, mens kvinder kun behøver en af disse ting for at blive deprimerede. På denne baggrund er det ikke så mærkeligt, at der er langt flere deprimerede kvinder end mænd men den nærmere forklaring på, at kvinder kan blive mere deprimerede end mænd blot som følge af negative tanker eller stress i tilværelsen kræver dog yderligere forskning. tn Kilde: Stone, L.B., Gibb, B.E. & Coles, M.E. (2010). Does the hopelessness Theory Account for Sex Differences in Depressive Symptoms Among Young Adults? Cognitive Therapy Research, Blander vi altid vores erindringer med andres? Man har tidligere påvist en tendens til, at de fleste mennesker kan få blandet deres erindring om en begivenhed med en andens erindring om samme begivenhed, hvis man hører den anden berette om begivenheden. Det er en psykologisk lovmæssighed, der har stor betydning ved vidneafhøring. Hvis et vidne hører et andet vidne beskrive et hændelsesforløb eller hvis man inden retssagen taler med andre vidner om deres erindringer kan man få styret sin egen erindring i retning af det, andre mener at kunne huske. Ved eks- SIDE 24 PSYKOLOG NYT NR

25 FORSKNINGSNYT perimentelle undersøgelser har man endda fundet, at det kan gå så galt, at man helt kan overtage en andens erindringer om en begivenhed, selv om denne erindring er helt forkert! Så taler man om, at der opstår en falsk erindring hos den, der overtager den forkerte erindring, og det er selvfølgelig en endnu mere alvorlig sag end erindringer, der blot farves af andres erindringer. Selv om dette med at få påvirket sin egen erindring ved at høre andre fortælle om deres erindringer er en veletableret kendsgerning i forskningen, mangler man dog ifølge to engelske forskere at vide, om det gælder under alle omstændigheder. De to forskere henviser til tidligere undersøgelser, som har vist, at følelsesmæssigt stærke oplevelser huskes bedre, både mere korrekt og i længere tid, end begivenheder, der ikke var særligt følelsesmæssigt provokerende. På den baggrund opstiller de på forhånd den hypotese, at forsøgspersoner, der bliver påvirket til forkerte vidneudsagn af andres påståede erindringer, vil være mere modstandsdygtige altså få mindre forstyrrelse af deres egen erindring når det drejer sig om følelsesmæssigt stærke begivenheder. De to engelske forskere fik bekræftet deres hypotese på følgende ganske simple måde. Først blev forsøgspersonerne bedt om at studere en række ansigter på en tv-skærm med henblik på at lære disse ansigter at kende så godt, at de kunne huske dem senere. De pågældende ansigter var delt i tre grupper. Nogle så glade og lykkelige ud (positive ansigter), andre så deprimerede eller vrede ud (negative ansigter), mens den tredje gruppe ikke udviste noget følelsesmæssigt udtryk i deres ansigt. Derefter blev hver forsøgsperson bedt om at sidde sammen med en anden forsøgsperson (som i virkeligheden var forskernes medsammensvorne) og se på en længere række af ansigter, hvoraf halvdelen var fra den serie, de tidligere havde studeret nærmere. Ved hvert ansigt skulle hver af de to forsøgspersoner ved at trykke på en af to knapper angive, om de kunne genkende ansigtet (jaknappen) eller ikke kunne genkende ansigtet fra tidligere (nejknappen). Under et tilfældigt påskud bad forsøgslederen først den ene og efter halvdelen af billederne den anden forsøgsperson om at svare først med et tryk på en af de to knapper. Når den, der trykkede først, havde oplyst sit svar, kom det til syne på den tv-skærm, de begge kiggede på, så den anden forsøgsperson kunne se, hvad den første havde svaret, inden han eller hun selv svarede. Den anden forsøgsperson var af forskerne instrueret i at svare forkert i halvdelen af tilfældene (altså nej til et af de tidligere billeder og ja til et af de nye). På denne simple måde kunne man se, om de rigtige forsøgspersoner ville lade sig påvirke af de forkerte svar til selv at svare forkert og det lykkedes faktisk i ganske mange tilfælde. Det særligt interessante i denne undersøgelse var, at det især lykkedes meget godt ved de neutrale ansigter uden følelsesmæssigt udtryk men ikke nær så godt ved ansigter med følelsesmæssige udtryk, hvad enten disse var positive eller negative. Det ser altså vitterlig ud til, at oplevelser med et følelsesmæssigt indhold prenter sig så meget stærkere i sindet end andre oplevelser, at de bliver mere modstandsdygtige over for påvirkninger fra andres erindringer om samme ting. Denne konklusion blev yderligere underbygget ved en efterfølgende undersøgelse, der specielt handlede om de gange, hvor den ægte forsøgsperson havde svaret først og således ikke kunne blive påvirket af den falske forsøgsperson men hvor den ægte forsøgsperson dog efter sit eget svar havde set den anden (falske) forsøgsperson svare korrekt eller forkert. Ifølge de to forskere kunne det tænkes, at sådanne oplevelser hvor den falske forsøgsperson gav et andet svar, end det man selv var kommet med ville virke tilbage på ens egen sikkerhed med hensyn til, om man nu selv havde svaret rigtigt. På den måde kunne det jo tænkes, at en forsøgsperson efter sit eget svar fik påvirket sin erindring af den anden forsøgspersons falske svar. For at teste, om dette var tilfældet, bad forskerne til sidst alle forsøgspersonerne om at beskrive med egne ord så mange ansigter fra den første serie, som de kunne komme i tanke om, og så godt, at andre kunne genkende det pågældende ansigt. Det viste sig, at de fleste forsøgspersoner kunne beskrive en hel del af de fremviste ansigter fra den første serie, (hvor der havde været god tid til at studere ansigterne) så godt, at en uvildig person kunne sætte beskrivelserne sammen med de rigtige billeder. Det viste sig dog også, at der ikke var så mange gode beskrivelser i de tilfælde, hvor forsøgspersonerne i genkendelsesprøven havde oplevet, at den falske forsøgsperson havde hævdet ikke at kunne genkende personen på billedet. Det viser altså, at et vidneudsagn, man hører efter sit eget vidneudsagn, også kan påvirke ens hukommelse. Men af særlig interesse i denne forbindelse viste det sig videre, at denne svækkelse af erindringen for de fremviste ansigter som følge af andres falske vidneudsagn var mindre ved ansigter med stærke følelsesmæssige udtryk end ved ansigter, som ikke viste følelser. Så også på denne måde fik forskerne bekræftet deres hypotese om, at følelsesmæssigt stærke erindringer er mere modstandsdygtige mod misinformation fra andre. tn Kilde: Brown, C. & Schaefer, A. (2010). The effects of conformity on recognition judgements for emotional stunts. Acta Psychologica, Beskyttelse mod fristelser I følge en af de mest kendte kærlighedsforskere, Robert Sternberg fra Harvard University, består almindelig kærlighed især af tre bestanddele: 1) Erotisk tiltrækning. 2) Dybt fortroligt venskab. 3) Forpligtelse. Her skal det handle om for- PSYKOLOG NYT NR SIDE 25

26 FORSKNINGSNYT pligtelsen, som selvfølgelig refererer til følelsen af pligt til at forblive i parforholdet, altså at holde sig til den, man nu en gang har valgt som partner, og den deraf følgende pligt til ikke at lade sig friste af andre mulige partnere. Man ved, at folk i parforhold, som føler en høj grad af forpligtelse over for deres partner sammenlignet med singler har en slående tendens til at kigge væk fra billeder af smukke mennesker af det modsatte køn. Det er formodentlig netop for ikke at blive fristet af tiltrækkende alternativer til den nuværende partner. Nu viser to nye undersøgelser fra USA og Holland, at vi faktisk når vi føler os forpligtet i vort parforhold forsvarer os på to måder, så at vi så at sige har to forsvarslinjer over for fristende alternativer, nemlig en hurtig og en langsom. Psykologer, der studerer vores generelle måde at opfatte omverdenen på gennem synssansen, har længe været opmærksomme på, at denne opfattelse går gennem to trin, der kan karakteriseres som det hurtige og det langsomme trin. Det hurtige trin (også kaldet det automatiske trin) foregår i de lavere dele af hjernen, der fungerer ekstremt hurtigt, men også temmelig primitivt. Det efterfølgende, langsomme trin (det vurderende stadie i synsindtrykket) går gennem de højere, mere komplicerede, men også mere tidskrævende hjerneafsnit, hvor vi så at sige tænker over det, vi ser, og vurderer, hvad det betyder for os. Det menes, at vi mennesker gennem artsudviklingen har fået udviklet disse to relativt selvstændige stadier i synsopfattelsen, fordi det i visse situationer kunne være hensigtsmæssigt at kunne reagere lynhurtigt og automatisk på farlige synsindtryk (fx synet af et farligt rovdyr) uden at skulle overveje i flere sekunder, om det nu også var farligt (så kunne det være for sent). Omvendt kan det selvfølgelig i andre situationer være godt at kunne tænke over, hvad man har set, for at forstå det i lyset af sine tidligere livserfaringer (og dem fik menneskene jo flere og flere af i kraft af den stadige større hukommelse). Det er bl.a. disse to stadier i synsopfattelsen af omverdenen, der ligger bag fænomenet ubevidste synsindtryk. Hvis man udsætter en person med angst for slanger for et slangebillede i en hundrededel sekund, således at billedet umiddelbart efter bliver afløst af et andet billede, der udvisker slangebilledet, reagerer den pågældende ofte med en vis angst uden at vide hvorfor, fordi det ikke var muligt at kigge efter og se med den mere bevidste del af forstanden, hvad det var for et billede. De to nævnte undersøgelser over beskyttelse mod fristelser hos trofaste partnere i parforhold handler netop om beskyttelse på disse to stadier i synsindtrykket af en tiltrækkende person! I den amerikanske undersøgelse over lynhurtig beskyttelse satte man en gruppe trofaste ægtefæller samt en gruppe singler til at spille et tv-spil, hvor de enten skulle skyde eller ikke skulle skyde en person, hvis ansigt dukkede op på skærmen. Samtidig med det kortvarigt viste ansigt som enten var smukt eller ikke særlig smukt blev der vist en genstand i hjørnet af billedet. Denne genstand kunne enten være et våben (pistol eller gevær) eller en harmløs genstand (en kop eller cykel). Billedet blev kun vist i et halvt sekund, og forsøgspersonens opgave var blot at trykke på en knap med skyd, når der var et våben sammen med personen på billedet, og på knappen med skyd-ikke, når personen blev ledsaget af en harmløs genstand. Det viste sig, at de personer, der var gift og derfor nok følte en vis forpligtelse til at beskytte sig mod fristelser, langt oftere end gruppen af singler kom til at skyde en person, som de ikke skulle skyde, men kun hvis den fremviste person havde et smukt udseende. Det viser ifølge de amerikanske forskere, at vi, når vi føler os forpligtet af vores parforhold, reagerer med en lynhurtig, næsten fjendtlig afstandtagen fra særligt smukke personer, formodentlig for ikke at blive fristet ved nærmere kontakt med disse smukke personer. I gruppen af singler var der slet ikke nogen tendens til at komme til at skyde de særligt smukke personer, hvilket viser, at personer, der ikke føler sig forpligtet i et parforhold, ikke reagerer med den lynhurtige modvilje mod smukke personer. I den hollandske undersøgelse satte man ligeledes en gruppe ægtefæller og en gruppe singler til at løse en opgave, der handlede om at se på smukke og mindre smukke ansigter. Men i denne undersøgelse skulle forsøgspersonerne ikke reagere lynhurtigt, men derimod efter enten to eller fem sekunders betænkningstid. Det, forsøgspersonerne skulle gøre ved synet af hvert af de fremviste ansigter, var blot at sige ja eller nej til, om de følte sig tiltrukket af den pågældende person. I denne undersøgelse fandt man, at ægtefæller sammenlignet med singler sagde nej til langt flere af de smukke personer, men kun hvis de havde lang tid til at bestemme sig i! Forklaringen på dette fund er formodentlig, at når man er nødt til at se lidt længere på tiltrækkende ansigter (end forsøgspersonerne i den amerikanske undersøgelse), så er det for mennesker, der vil beskytte sig mod fristelser, bedre at have lidt mere tid, så man kan finde grunde til ikke at lade sig friste af en smuk person, fx ved at finde små fejl i vedkommendes ansigt. Tilsammen viser den amerikanske og den hollandske undersøgelse altså, at vi har to frontlinjer over for fristelser, når vi føler os forpligtet i vores parforhold. Vi prøver dels lynhurtigt at værge os mod smukke ansigter ved at tage afstand fra dem eller se væk fra dem, og hvis vi skal se nærmere på dem, kan vi ved at tænke os godt om som regel finde en god grund til ikke at føle os tiltrukket! tn Kilder: Plant, E.A., Kunstman, J.W. & Maner, J.K. (2010). You do not only hurt the one you love: Self-protective responses to attractive relationship alternatives. Journal of Experimental Social Psychology, Ritter, S.M., Karremans, J.C. & van Schie, H.T. (2010). The role of self-regulation in der gating attractive alternatives. Journal of Experimental Social Psychology, SIDE 26 PSYKOLOG NYT NR

27 FORSKNINGSNYT Ærlighed i parforhold D et er almindeligt blandt kærlighedsforskere at benytte Sternbergs teori om, at kærlighed især består af erotisk tiltrækning, dybt og varmt venskab og forpligtelse. Her skal det handle om den anden komponent, der kaldes dybt venskab eller sjælelig kontakt. Den sjælelige eller psykiske kontakt, der sammen med erotisk tiltrækning og forpligtelse kan skabe kærlighedsbånd mellem de to i et parforhold, består igen af flere forskellige ting, som fx indbyrdes åbenhed, loyalitet, trofasthed og indbyrdes støtte i medgang og modgang. En af de ting, der også nævnes i denne forbindelse, er ærlighed. Det er altså ikke nok, at man taler fortroligt sammen, man skal også være i stand til at udvise en høj grad af ærlighed i samværet med sin partner. Denne mere specielle faktor i kærlighedsforhold, graden af ærlighed, er nu blevet gjort til genstand for en grundig undersøgelse af fem forskere fra forskellige stater i USA. De fem forskere har tidligere udarbejdet et særligt spørgeskema, der angiveligt skulle kunne måle graden af ærlighed hos hver af de to parter i et parforhold, hvis spørgeskemaet blev udfyldt på en ærlig måde. De partnere, der i den her omtalte undersøgelse udfyldte spørgeskemaet om deres ærlighed, havde dog næppe nogen grund til at snyde, altså at være uærlige i deres besvarelse, for de vidste, at absolut ingen andre end de fem forskere vil se deres svar. Spørgeskemaet om ærlighed drejede sig især om to mere specielle temaer, som kunne kaldes indre og ydre ærlighed. Den indre ærlighed blev testet med spørgsmål som fx Jeg synes, jeg er i stand til at indse mine fejl og Jeg bemærker mine egne følelsesmæssige reaktioner, også når jeg finder dem upassende. Den ydre ærlighed blev testet med spørgsmål såsom Jeg viser åbent mine følelser og behov i min adfærd over for min partner og Jeg fortæller gerne helt åbent og ærligt om mine inderste følelser og tanker til min partner. I forskernes nyeste undersøgelse blev dette spørgeskema besvaret af partnerne i 62 par i tyveårsalderen, som havde været kærester eller ægtepar i et til to år. En måneds tid efter at de 124 personer hver for sig havde udfyldt spørgeskemaet om deres egen ærlighed i parforholdet, blev de bedt om at udfylde tre nye spørgeskemaer om: 1) Hvor godt de følte at de fungerede i deres parforhold. 2) Hvor godt de havde det i deres parforhold (parforholdstilfredsheden). 3) Hvor godt de havde det i det hele taget (livs-tilfredshed). Ved at sammenholde besvarelserne af de forskellige spørgeskemaer kunne forskerne konstatere, at der var nogle klare sammenhænge mellem den førstmålte ærlighed i parforholdet og de tre senere målte ting: funktionsdygtigheden i parforholdet, tilfredsheden med parforholdet og tilfredshed med tilværelsen som helhed samt, at der også var nogle interessante kønsforskelle i disse sammenhænge. For det første fandt forskerne en særlig stærk sammenhæng mellem graden af ærlighed og både ens egen og partnerens evne til at fungere godt i parforholdet. For både mænds og kvinders vedkommende var deres egen ærlighed stærkt forbundet med deres egen oplevede evne til at fungere godt i parforholdet. Desuden viste det sig, at høj ærlighed hos mændene medførte, at deres koner i højere grad følte, at de fungerede godt i parforholdet, mens kvindernes ærlighed, måske lidt mere overraskende, ikke var forbundet med mændenes oplevelse af at fungere godt i parforholdet! Videre viste undersøgelsen, at evnen til selv at fungere godt i parforholdet for begge køn førte til, at de selv og deres ægtefæller blev mere tilfredse med parforholdet. Her var der altså ingen kønsforskel. Det var der til gengæld, da man så på forbindelsen mellem tilfredsheden med parforholdet og tilfredsheden med tilværelsen som helhed. For både mænds og kvinders vedkommende førte deres egen tilfredshed med parforholdet til en højere grad af tilfredshed med tilværelsen i det hele taget. Men mænds tilfredshed med deres parforhold medførte også højere tilfredshed med tilværelsen som helhed hos deres partnere, hvorimod kvindernes tilfredshed med deres egne parforhold tilsyneladende ikke spillede nogen særlig rolle for mændenes tilfredshed med deres tilværelse. Det sidstnævnte kunne eventuelt bero på, at mænds tilfredshed med hele tilværelsen ud over selvfølgelig i nogen grad at bero på deres egen oplevelse af parforholdet måske mere afhang af deres egen interesse for status og karriere end af partnerens tegn på mere eller mindre tilfredshed med parforholdet. Under alle omstændigheder viser denne undersøgelse, at ærlighed i et parforhold kan spille en betydelig rolle for, hvor godt man selv og for mændenes vedkommende ens partner fungerer i parforholdet, samt at denne evne til at fungere i parforholdet videre spiller en stor rolle for tilfredsheden med parforholdet og i sidste instans: tilfredsheden med tilværelsen som helhed. tn Kilde: Brunell, A.B., Kernis, M.H., Goldman, B.M., Heppner, W., Davis, P., Cascio, E.V. & Webster, G.D. (2010). Dispositional authenticity and romantic relationship functioning. Personality and Individual Differences, PSYKOLOG NYT NR SIDE 27

28 ANMELDELSE Kvalitative metoder De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af tilgange og perspektiver. Ny bog samler de kvalitative metoder i ét værk. K Bogen vil efter min mening kunne anvendes på valitative metoder. En grundbog er overordnet set et positivt bidrag til undervisningsboggenren. humanistiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvor faget kvalitative metoder findes. Dog vil det formentlig være varierende, hvilke kapitler der har størst relevans som pensumlitteratur på de forskellige uddannelser, og hvilke der kan anvendes som supplerende litteratur. Jeg var positivt indstillet over for bogen, inden jeg begyndte at læse den. Læsningen af den gjorde mig til tider mere begejstret, til andre tider mindre begejstret. Min endelig vurdering er lettere ambivalent, om end hældende til det positive, idet jeg synes, at bogen på en række områder kunne have været en bedre grundbog. Dette vil jeg forsøge at redegøre for i det efterfølgende, hvor jeg dog ikke omtaler alle dele af bogen, idet dens omfang er for stort til det. I stedet fokuserer jeg på bogens opbygning og nogle af de kapitler, som jeg har fundet særligt gode, dels fra den studerendes eller spirende forskers vinkel, dels underviserens vinkel, som således også er de vinkler, anmeldelsen bør læses med. Bogens opbygning Bogen indledes med en kort introduktion på knapt 8 sider. Derefter er bogen bygget op i tre dele. Del 1. Metoder, som indeholder otte kapitler: Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. Feltarbejde. Observationsmetoder (herunder videoobservation). Aktionsforskning. Fokusgrupper. Dokumentanalyse. Autoetnografi. Evaluering. Del 2. Tilgange, som indeholder ti kapitler: Fænomenologi. Grounded theory. Narratologi og feltstudier. Diskursanalyse. Konversationsanalyse. Multimodale konstitueringsprocesser i empirisk forskning. Kritisk teori. Psykoanalysens empiri. STS. Dekonstruktion. Del 3. Perspektiver, som indeholder syv kapitler: Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter. Etik i kvalitativ forskning. Kvalitative analyseredskaber. Fem misforståelser om casestudiet. Kvalitet i kvalitative studier. Formidling af kvalitativ forskning. Min læsning af bogen afstedkom en generel undren over pla- ceringen af de forskellige kapitler under bogens tre hoveddele. Jeg fik indtryk af, at der har været en a priori placering af bidragene, som ikke er ændret, uagtet forfatterne til flere kapitler gør det klart, at den metode, de skriver om, ikke er en metode, men en tilgang eller et perspektiv og omvendt. Fx skriver forfatteren til kapitel 8, som er placeret i metodedelen, at er evaluering ikke en arbejdsstil, et paradigme eller en metode, men en måde at skabe en arbejdsopgave på. Dette kapitel handler om, hvorfor og hvordan kvalitativ metode kan være gavnlig som led i en evaluering. Da bogen præsenteres som en grundbog, kunne jeg ønske mig, at den havde indeholdt et eller flere kapitler samlende til start, hvor der redegøres for forskellige metoders og tilganges historiske udvikling og indbyrdes forhold. Der findes også elementer, som kunne bidrage til dette spredt rundt i en række af kapitlerne, ligesom der er kapitler, hvor en metode eller tilgang forholdes til andre metoder eller tilgange (fx 7, 9 og 19). Der er desuden nogle samlende kapitler i bogens perspektivdel, og kapitel 19 er det, som efter min mening kommer tættest på at være et oversigtskapitel. Samlet set er denne type af information dog for spredt og usystematisk til at kunne være godt nok i en grundbog. Fra bogens metodedel Jeg vil her fremhæve nogle af de kapitler, som jeg har fundet bedst opfylder grundbogsideen, og som jeg har fundet mest inspirerende både fra studenter- og underviservinklen. Bemærk dog, at dette ikke betyder at der ikke er andre udmærkede kapitler i bogen. Kapitel 5 om fokusgrupper indeholder korte, men præcise, anvisninger og overvejelser om udvælgelse af respondenter, strukturering og moderator-positioner, introduktioner og startspørgsmål samt ganske lidt om andre typer facilitering. Kapitlet indeholder også et afsnit om analyse, der dog fremstår som alt for kortfattet til at være informativt for en studerende. Gennem kapitlet anvendes et gennemgående eksempel på en måde, så det informerer uden at blive styrende for kapitlet. SIDE 28 PSYKOLOG NYT NR

29 Kapitel 7 om autoetnografi er et interessant og instruktivt kapitel, som både introducerer og eksemplificerer autoetnografiens forskellige subgenrer, samtidig med at forfatteren med kapitlet gennemfører et stykke autoetnografi. Kapitel 8 om evaluering er et udmærket kapitel med korte og præcise introduktioner til det kvalitative fokus i henholdsvis responsiv, virknings-, brugerorienteret, participatorisk og transformativ evaluering. Fra bogens tilgangsdel Kapitel 9 om fænomenologi er en velskrevet og grundig introduktion til fænomenologi, som både kommer omkring grundlæggende kernebegreber, filosofiske grundantagelser og den særligt danske variant, Københavnerfænomenologien. Kapitlet indeholder både eksempler og anvisninger, der gør de forskellige tilgange til fænomenologisk arbejdsmetode og analyse samt det håndværksmæssige, tydelig. Kapitel 10 om grounded theory introducerer noget kort grounded theory, men forklarer og eksemplificerer gengæld grundigt og informativt de forskellige kodningsformer, der anvendes inden for grounded theory. Kapitel 13 om konversationsanalyse giver en yderst detaljeret indførelse i ti grundlæggende principper for konversationsanalyse samt den praktiske gennemførelse af sådanne, begge dele krydret med eksempler. Kapitlet er et af bogens mest grundige og for mig det mest nye i bogen. Fra bogens perspektivdel Kapitel 19 om den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter giver en udmærket, om end lovlig knapt historisk oversigt over de kvalitative metoders opståen. Kapitlets særlige styrke er dog, at det både behandler det kvantitative i kvantitativ metode og det kvalitative i kvalitativ metode samt forholder disse til hinanden, også videnskabsteoretisk. Kapitel 20 om etik i en kvalitativ verden behandler på udmærket vis forholdet mellem etik og videnskab historisk og diskuterer forskellige former for etik i forhold til forskning. Kapitlet afsluttes med nogle eksempler på de etiske overvejelser, der bør gøres i forbindelse med forskningsprocessens faser På trods af manglerne vil jeg alligevel varmt anbefale bogen. Bogen indeholder mange udmærkede kapitler, som den studerende kan lære af, og som udmærket kan anvendes som udgangspunkt for undervisning i kvalitativ metode. Tine Nielsen BOGDATA Svend Brinkmann & Lene Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag, 2010, 560 sider. 425 kr. PSYKOLOG NYT NR SIDE 29

30 DEBAT Med håb om dialog S om medlem af styrelsen for Selvstændig Psykologers Sektion har jeg nu et år på bagen, og trods advarsler fra kolleger var det i 2009 med en vis positiv forventning, at jeg lod mig vælge ind i styrelsen i et håb om at kunne levere et stykke solidt og seriøst stykke frivilligt arbejde. Jeg havde selv færten af stemningen i sektionen efter de mange indlæg, der har været i Psykolog Nyt, samt deltagelse i flere generalforsamlinger i sektionen. Men det er selvfølgelig noget andet at sidde på øretævernes holdeplads, og den åbenlyst aggressive stemning i sektionen et kommet bag på mig. Sektionens temadag blev afviklet dagen før generalforsamlingen og handlede i år meget apropos om parforhold og relationer. Vi hørte om, hvordan konflikter kan være udviklende for os, såvel relationelt som individuelt. Pointen er, at vi ved at tage fat på konflikterne gennem anerkendende dialog kan bringes et nyt og mere bevidst sted hen i forhold til den anden. Vel dybest set det, vi dagligt arbejder med i vores terapier. Respekt for den anden er et grundvilkår for den anerkendende dialog. Vi har som individer et medansvar i forhold til den måde, vi møder den anden på herunder også kolleger. Når vi taler om at spejle og anerkende den anden, er det en nødvendighed, at vi kan tilsidesætte egen rygsæk for virkelig at forstå, hvordan der ser ud på den anden side. De første trin på vej til at finde forslag til forandring frem for fortsat bekrigen. Jeg tænker, vi i sektionen har et udviklingspotentiale, hvad dette angår! Stemningen i sektionen er bygget op over lang tid og der er en historie, som jeg ikke har styr på, som fylder og ikke umiddelbart lader sig slippe. Måske vi bør nytænke og komme til stede her og nu og se på de ressourcer der er i sektionen i dag. Ressourcer, som er forskellige fra dengang, da sektionen blev oprettet men vel hverken mere eller mindre forkerte? Jeg er fuld af beundring og værdsætter oprigtigt det stykke arbejde, der ydet for min stand frem til nu, og som bidrager til, at jeg i dag har mulighed for at leve af min drøm, nemlig at have selvstændig praksis. Allerede før generalforsamlingen såvel i Psykolog Nyt som på temadagen oplevede jeg, at jeg som en del af styrelsen blev mødt med kritiske attituder og spørgsmål. Meget lidt nysgerrighed i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud fra vores pind. Jeg oplevede at blive tillagt nogle motiver, som jeg slet ikke kan genkende. Endvidere så jeg voldsomme personlige angreb, rettet mod vores forkvinde, som jeg betragter som yderst kompetent, skarp, fagligt engageret og i den grad en gevinst for vores forening. Og som kan hæve sig over personlige motiver, når det handler om at yde et politisk stykke arbejde. Episoder, som i høj grad er med til at splitte frem for at støtte en anerkendende dialog i forhold til de forskellige interesser, der skaber frustrationerne i sektionen. Jeg vil godt minde om, at vi som styrelse er valgt på demokratisk vis og har arbejdet ud fra den handleplan, der blev godkendt på sidste års generalforsamling. Derfor arbejder vi ikke ud fra egen personlig vinding, selv om vi selvfølgelig har en personlig holdning til tingene. På selve generalforsamlingen tænker jeg faktisk, vi nåede et stykke i forhold til den grundkonflikt, der deler sektionen: Hvem har ydernummer kontra hvem har ikke? Vi fik nemlig sat nogle ord på det, det hele handler om, vi fik lyttet til hinanden, og der blev åbnet for en dialog. Vi stemte også (med stort flertal) imod forslaget om at nedlægge sektionen så vi står altså ikke foran en umiddelbar skilsmisse, hvilket der jo alt andet lige er noget håb i. Så kære med-medlemmer i Selvstændige Psykologers Sektion vil I være med til, at vi sammen bryder gamle mønstre og indleder en åben og respektfuld dialog. Så vi sammen kan arbejde på at skabe forandring og løsne sektionens grundkonflikt i respekt for, at det er alles levebrød, der er på spil? Kan vi det, er jeg overbevist om, at vi som sektion og faggruppe kommer til at stå endnu stærkere, såvel indad som udadtil. Hvis vi kan vende den energi, vi bruger til at bekrige hinanden, og rette den ud i verden, tænker jeg, det kan være med til forbedre både borgernes (vores klienters) og vores stands vilkår. Med håb om dialog! DEBATINDLÆG Charlotte Norby må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. SIDE 30 PSYKOLOG NYT NR

31 MINDEORD Kirsten Vedel Rasmussen død Min mor, psykolog Kirsten Vedel Rasmussen, døde 90 år gammel 4. december Tilbage i juni 1947 var hun en af de 37 psykologer, der stiftede Dansk Psykolog Forening. Som naturligt er, er der nu kun få i denne kreds tilbage. Mit barndomshjem var præget af min mors internationale arbejde der var ofte spændende gæster fra udlandet. Mange af min mors kolleger blev også personlige venner. Nogle af de ældste var Birthe Kyng, Henrik Poulsen og Wenja Rothe, alle centrale skikkelser og pionerer inden for dansk psykologi de blev nærmest en del af familien. Min mors engagement i psykologien prægede min opvækst og min beslutning om selv at blive psykolog. Jeg fik fx lov til at opleve min mors engagement og pionerånd på nært hold, da hun gennem et årti arbejdede på Bernadotteskolen, hvor jeg selv var elev. Min mor indrettede i 1962 et legeterapirum på kvisten i en af skolens bygninger som et tilbud til skolens elever. Forinden havde hun fungeret som psykolog på Børnehospitalet på Fuglebakken, Universitetsklinikken og Red Barnets Rådgivningsklinik for små børn. Sin karriere sluttede hun i 1990 i kommunalt regi. Da jeg selv som nyansat psykolog i 1983 skulle forhandle ansættelsesvilkår, rådede min mor mig til at få indført et krav om supervision, hvilket jeg fik. Min mor blev en af vores supervisorer i hendes speciale, legeterapi. Mange mennesker har nydt godt af min mors faglighed, menneskekundskab og livsglæde. Selv i de sidste år på Ryetbo Plejehjem brugte beboere og personale hendes livklogskab. En foregangskvinde både fagligt og menneskeligt er her ikke mere. Ære være hendes minde. Susanne Vedel Bjørk Gert Graversen død Gert Graversen, tidligere lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, døde 6. november 2010, 74 år gammel. Gert blev cand.psych. i 1963 og var i næsten 40 år en central skikkelse inden for arbejds- og organisationspsykologi. Hans karriere var et efter datidens normer usædvanligt, men spændende samspil mellem forskning og praksis. Således var han i alt ansat næsten 25 år ved Teknologisk Institut, dog afbrudt af fire års virke ved henholdsvis Leeds University og Københavns Universitet. På Teknologisk Institut var han en af pionererne inden for arbejds- og organisa tionspsykologi og i høj grad med til at åbne både private og offentlige virksomheders øjne for betydningen af fx trivsel, motivation, job design, samarbejds- og organisationsudvikling. Herefter vendte Gert endnu engang tilbage til universitetsverdenen, idet han blev ansat som lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet i Han medbragte her sin stærke interesse for internationalt forskningssamarbejde, så foruden egne gæsteophold ved universiteter i USA og Australien lykkedes det ham at skaffe flere udenlandske gæstelærere til instituttet. Han havde også plads i redaktionen af flere internationale videnskabelige tidsskrifter og udførte en række opgaver for EU s institut for arbejds- og livsvilkår. Det er tankevækkende og imponerende, at Gert i sit eget arbejdsliv ikke blot var eksponent for og pionér inden for et fagområde, der siden skulle få så stor betydning, nemlig arbejds- og organisationspsykologi. Han var også rollemodel for to af de vigtigste krav til nutidens universiteter, nemlig samspil med det omliggende samfund og internationalisering. Hertil kom Gerts meget store personlige kvaliteter. Hans integritet, ro, lune, åbenhed og interesse for andre mennesker udmøntede sig i stor gæstfrihed, accept og rummelighed. End ikke den alvorlige sygdom, der i de senere år sneg sig ind på ham, kunne knække hans varme, humor og medmenneskelighed. Ære være hans minde. Henrik Holt Larsen PSYKOLOG NYT NR SIDE 31

32 INDMELDTE OG NYT JOB Nyt job Offentlig ansættelse Julia Ahlbom Skiftesporet Rødovre Kommune Pr Louise Dimitra Angelóu Børnepsykiatrisk Ambulatorium Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Midtjylland Pr Irene Aarestrup Børn og Uddannelse Sønderborg Kommune Pr Nicolai Baudtler Distriktspsykiatrien Psykiatrisk Center Gentofte Region Hovedstaden Pr Elisa Bjøreng Center for Hjerneskade Københavns Universitet Pr Louise Emilie Hagn-Meincke PPR, Skive Kommune Pr Anette Hedegaard Hansen Børnepsykiatrisk Center, Herning Region Midtjylland Pr Liv Nautrup Heerwagen Center for Rusmiddelforskning Afd. København Aarhus Universitet Pr Maria Dich Herold Center for Rusmiddelforskning Psykologisk Institut Aarhus Universitet Pr Anette Hollesen Center for Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Region Midtjylland Pr Pernille Holmboe Almenpsykiatrien Augustenborg Psykiatrien, Region Syddanmark Pr Kristina Louise Kjeldgaard Kristiansen Børne- & Ungeambulatoriet, Psykiatrien Augustenborg Region Syddanmark Pr BA. i psykologi Jørgen Holstener Larsen Hovedkontoret VUC Sønderjylland Pr Mia Lind Egebækskolen Rudersdal Kommune Pr Vibeke Madsen Psykologenheden/PPR Vejen Kommune Pr Dubravka Mucic Almenpsykiatrisk Afd. Esbjerg-Ribe Distriktspsykiatrien Brørup Region Syddanmak Pr Signe Juhl Møller Institut for Psykologi Københavns Universitet Pr Flemming Rasmussen Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Vordingborg Region Sjælland Pr Lykke Rasmussen PPR, Glostrup Kommune Pr Johanne Vibeke Runge Svendsen PPR, Frederiksberg Kommune Pr Andrea Helsted Sørensen Brydehuset, Ballerup Kommune Pr Louise Hjort Thomsen Børn, Unge og Familie Varde Kommune Pr Cand.pæd.psych. Lise Thygesen Familiehuset, Nyborg Kommune Pr Cand.pæd.psych. Peter Wick Professionshøjskolen UCC Undervisningsministeriet Pr Privat ansættelse Sanne Bruun Andersen RCT Jylland 6100 Haderslev Pr Johanne Bratbo Komiteen for Sundhedsoplysning København Ø Pr Maria Møller Cassøe Center for ADHD 8230 Åbyhøj Pr Kasper Mikladal Johansen Cortex Jobservice Pr Cand.pæd.psych. Tine Schaarup Psykologenheden Dansk Røde Kors 2970 Hørsholm Pr Selvstændig virksomhed Stine Anker-Møller Psykologhuset Fredensvej 4, 8680 Ry Pr Stine Anker-Møller Søstergangen Blegbanken 3, Vejle Pr Henrik Brogaard U9VERS, Blegdamsvej København N. Pr Naja Bøje Psykologcentret Trekanten Linnésgade 25, København K. Pr Trine Flindt Psykologklinikken Himmerland Grøndalsvej Aalestrup Pr Birgitte Hommelgaard Østerbrogade 146, København Ø. Pr Lise Stistrup Jensen Psykologisk Praksis Dronningens Gade Odense C. Pr Lone Kærvang Center for Kognitiv Hypnoterapi Sønder Alle 10, 3.tv Århus Pr Annette Lando Psykologisk Klinik Algade St. Heddinge Pr Sabine Schrøder Psykologerne på Torvet Jernbanegade 24, Fredensborg Pr Anne Aagaard Seeberg Psykolog Baghuset Klostergade Århus C Pr Louise Vinholt Psykologerne i Allerød M.D. Madsens Vej 1B, 1. tv Allerød Pr Merete Wedell-Wedellsborg Erhvervspsykologisk praksis Esplanaden København K. Pr Katrine Hübertz Wiese Børne- og Ungdomspsykologerne Havnegade Vejle Pr Birgitte-Agnethe Ørnstrup Børnepsykologisk Klinik Horsensvej 555, Bredal 7120 Vejle Ø Pr SIDE 32 PSYKOLOG NYT NR

33 MØDER & MEDDELELSER Kredse Kreds Vestsjælland Indkaldelse til årsmøde Dato: 15. marts 2011 kl Sted: Ringsted Hallerne, Tværallé 8, Ringsted. Dagsorden ifølge vedtægterne. Vi begynder med frokost. Formand for Dansk Psykolog Forening Roal Ulrichsen fortæller om tendenser og udvikling for psykologarbejdsmarkedet hvor bevæger vi os hen? Lene Sahlholdt fortæller om strukturarbejdet i Dansk Psykolog Forening. Gratis deltagelse, men af hensyn til forplejning skal man tilmelde sig senest 7. marts 2011 på [email protected]. Rikke Rahtkens Kreds Ribe Privatpraktiserende psykologer Hermed indkaldes til medlemsmøder i 2011 for privatpraktiserende psykologer (både med og uden ydernummer): Mødedatoer: Onsdagene 9. februar, 11. maj, 7. september og 9. november alle dage kl Mødested: Psykologerne Aagaard og Ibsen, Nygårdsvej 60, st., Esbjerg. På mødet 9. november vælges kredskontaktperson. Faste punkter på dagsordenen: Orientering fra kredskontaktperson. Herudover emner, der optager os som privatpraktiserende psykologtrivsel. Har I yderligere punkter, er I velkommen til at sende en mail til [email protected]. Anne Mette Ibsen og Anne Grete Aagaard Selskaber Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi Generalforsamling og fagligt arrangement Mandag 31. januar 2011 kl holder selskabet generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Fagligt arrangement kl med nyt om den dansk udviklede ProPerson-test: Estimation af responsbias og retningspåvirkning i ProPerson-testen v/benny Karpatschof. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Deltagelse er gratis for selskabets medlemmer. Kontingent for medlemskab er 100 kr. årligt (50 kr. for studerende). Kig forbi www. forskningsmetode.dk. Tytte Hetmar Organisationspsykologisk Selskab Temaaften Selskabet holder temaaften torsdag 24. februar kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Emnet er: Teori U en fælles opdagelsesrejse. Ved chefkonsulent Pernille Storgaard Bøge. Otto Scharmers værk om ledelse, forandring og innovation har provokeret nogle og begejstret mange. Hvad handler teorien om, og hvad kan vi bruge den til? Der vil blive serveret lidt let at spise og drikke undervejs. Pris 150 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab, 600 kr. for øvrige. Tilmelding senest 10. februar over selskabets webshop på Begrænset deltagerantal. Mette Kjærgaard Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge Generalforsamling og konstituering Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge har holdt konstituerende styrelsesmøde 25. november Pusjka Helene Cohn blev formand; Annette Anbert, næstformand; Ida Majlund Mikkelsen, kasserer; Anne Kloster, sekretær. Som styrelsesmedlemmer Gunvor Brandt, Ditte Lammers Vernal, Jesper Thybo og Anegen Trillingsgaard. Anne Kloster I øvrigt Det Danske Sigmund Freud Selskab Foredrag Benedicte Schilling fortæller om psykodynamisk supervision i et historisk og nutidigt perspektiv som professionel approach for professionsudvikling. Tid og sted: Tirsdag 1. februar 2011 kl Løngangstræde 37B, 4. th. København K. Entré 70 kr., studerende 40 kr. Tilmelding nødvendig til [email protected]. Bente Petersen Børnecenter København BCK-eftermiddag Tid og sted: Fredag 4. februar 2011 kl på Børnecenter København, Kastelsvej 60, København Ø. Emnet: Etik i børnehøjde ved Jeanette Præstegaard, ph.d.-studerende, forsknings- og udviklingskonsulent. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis. Vil du vide mere, da kontakte os på mail [email protected]. Amanda Marie Gjertsen Lind Seniortræf Seniortræf Forår 2011 Datoerne for forårets møder i Seniortræf er nu fastlagt. De afholdes på følgende dage: 5. marts, 2. april og 14. maj 2011 kl til Emnerne for møderne samt oplysning om tilmelding vil fremgå af annoncering i Psykolog Nyt forud for hvert møde. Godt nytår til alle! Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen PSYKOLOG NYT NR SIDE 33

34 MØDER & MEDDELELSER Nye Ydernumre Nedenstående psykologer har fået ydernummer pr. 1. januar 2011 Region Hovedstaden Dorthe Löyche, København S Anne-Mette Mohr, København NV Inge Stage, Holte Jytte Gandløse, Hørsholm Lisbeth Schytte, Frederiksværk Region Sjælland Turi Thomsen, Køge Region Syddanmark Gitte Kjær, Rudkøbing Camilla Hampen, Sønderborg Ruben Mandrella, Toftlund Tommy Andersen, Brørup Region Midtjylland Ole Kjærgaard, Viborg Region Nordjylland Lasse Holst Christensen, Mariager Morten Frank Andersen, Hjørring Et slag for PPF Pædagogiske Psykologers Forening, PPF, er en faglig forening for psykologer ved PPR. Foreningen har eksisteret i mere end 50 år og har altid været med til at sikre betydelig indflydelse på alle forhold for PPR. Foreningens udspring er de pædagogiske psykologer, der organiseres af Danmarks Lærerforening, men siden 1996 er disse psykologer dobbeltorganiseret i såvel DLF som Dansk Psykolog Forening. Siden da har PPF derfor optaget et større antal AC-psykologer, der er organiseret i Dansk Psykolog Forening. PPF s vigtigste formål er at præge den faglige udvikling på PPR og at sikre gode arbejdsvilkår og løn for psykologer her. PPF arrangerer hvert år i marts faglige kurser på Nyborg Strand. De kan indgå i specialistuddannelser på børneområdet. Hvert efterår samles foreningens medlemmer til en faglig temadag tre forskellige steder i landet. PPF står for en solid faglig kvalificering gennem det højt værdsatte tidsskrift Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, som tilgår medlemmerne med 6 numre årligt. PPF sikrer, at vigtig ny viden på PPR-området tilgår psykologerne, blandt andet gennem vort blad PPF-Nyt, der udsendes tre-fire gange årligt. PPF har fysisk til huse hos Dansk Psykolog Forening i København, hvorfra både økonomi og daglig drift styres. AC-organiserede psykologer er medlemmer af PPF på særligt favorable vilkår. Kontingentet for AC-psykologer udgør 912 kr. årligt (i 2010). Læs mere om PPF på skolepsykolog.dk. Hjemmesiden redigeres og administreres Dansk Psykolog Forenings server. Ønsker du medlemskab, da send en mail til [email protected]. Eller ring til vor sekretær Vibeke Hjulmand, dir.tlf vih SIDE 34 PSYKOLOG NYT NR

35 RUBRIKANNONCER Dansk Psykolog Forenings Kurser Godkendelserne på gammel ordning kan ses på - Uddannelse, kurser, kursusprogram 2011 på de enkelte kurser. Supervisoruddannelse Tid og varighed Torsdag 3. marts fredag 4. marts, torsdag 17. marts fredag 18. marts, torsdag 7. april fredag 8. april, torsdag 28. april fredag 29. april og torsdag 12. maj fredag 13. maj Alle dagene kl Varighed: 50 timer. Sted Hos underviser, Henrik Ibsens Vej 2, 1813 Frederiksberg C. Pris ,- ekskl. moms. Tilmelding 24. januar Underviser Ken Vagn Hansen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og i klinisk børnepsykologi. Privatpraktiserende psykolog. Ny ordning Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: , 20 timer, og , 30 timer. Kursusnr.: Psyke og soma Tid og varighed Mandag den 7. marts tirsdag den 8. marts dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Arosgården, Aarhus, Eksternat. Pris 3.650,- ekskl. moms. Tilmelding 24. januar Underviser Gunnar Rosén, cand.psych., ph.d., specialist i klinisk psykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.14., 12 timer. Kursusnr.: Exners Rorschach System, grundkursus (voksne) Kursustype I Tid og varighed Onsdag 9. marts fredag 11. marts dag kl og 3. dag kl Varighed: 18 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 5.600,- ekskl. moms. Tilmelding 31. januar Underviser Birgitte Skovgaard, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Ny ordning Specialistuddannelse i psykoterapi, voksne: , 18 timer. Specialistuddannelse i psykopatologi: , 12 timer. NB. Godkendelserne er først gældende, når et fortsætterkursus er gennemført! Kursusnr.: Psykologen som konsulent Tid og varighed København: Torsdag 17. marts fredag 18. marts Aarhus: Torsdag 15. september fredag 16. september dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Arosgården, Aarhus, Eksternat. Pris 3.650,- ekskl. moms. København: Aarhus: Tilmelding København: 31. januar Aarhus: 1. august Underviser Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer. Kursusnr.: & OM KURSERNE Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation Kurser 2011 udsendt med Psykolog Nyt 21/2010. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også > Uddannelse > Kurser. PSYKOLOG NYT NR SIDE 35

36 RUBRIKANNONCER Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: Undervisere NEO-PI-R Certificeringskursus aut., specialist og supervisor i psykoterapi samt specialist i psykopatologi Christian Møller Pedersen, Center for Selvmordsforebyggelse. aut., specialist i psykopatologi Louise Meldgaard Bruun, Team for Misbrugspsykiatri., specialist i psykopatologi Torben Østergaard Christensen, De Psykiatriske Specialklinikker, OPUS., specialist i psykopatologi Dorte Petry, Center for Spiseforstyrrelser., godkendt til at undervise/supervisere i test og udredning på specialistordning i psykopatologi Claus Werchmeister, Retspsykiatrisk Afdeling. Tidspunkt Den marts samt den 21. juni 2011 Alle dage kl Sted Pris Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. kr 4.400,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Tilmeldingsfrist Den 14. februar 2011 Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf , [email protected] Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: Asssessment Voksenmodulet for specialistuddannelserne for psykologer Undervisere Christian Møller Pedersen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Claus Werchmeister, cand.psych., godkendt til at undervise/supervisere i test og udredning på specialistordning i psykopatologi. Tidspunkt Den marts samt marts 2011 kl Sted Pris Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Kr 7.400,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Tilmeldingsfrist Den 1. februar 2011 Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf , [email protected] Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: følgende modul på specialistuddannelsen for psykologer: Ledelse og Organisation Undervisere: 3.21 Tværgående modul. 12 timer. Else Marie Skadborg, cand.psych., specialist i arbejdsog organisationspsykologi. Tid: april 2011 kl Pris: Tilmeldingsfrist: 22. marts 2011 Kr ,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf , [email protected] følgende modul på specialistuddannelsen for psykologer: Personlighedsforstyrrelser og Personlighedsteori 10.4 Voksenmodul - Fælles for alle specialistuddannelser på voksenområdet. 18 timer. Undervisere Rikke Bøye, cand.psych, specialist i psykoterapi. Carsten René Jørgensen, cand.psych., ph.d. Helene Blaabjerg, cand.psych.aut. Tid Den maj 2011 kl Pris Kr ,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Tilmeldingsfrist Senest den 15. april Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf , [email protected] SIDE 36 PSYKOLOG NYT NR

37 RUBRIKANNONCER Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i Skive: Storytelling og hypnose med cand.psych., specialist og supervisor Grethe Bruun Tid og sted: Fredag d. 18. marts kl og lørdag d. 19. marts 2011 kl Hos GR-Psykologerne, Nordbanevej 15, Skive Begynder- og videregående kursus Storytelling og hypnose er to spændende arbejdsmåder inden for psykologien. Kombinationen betyder, at vi vil bruge trancearbejdet til at forstærke effekten af metaforer og historier i terapi og i supervision. At fortælle historier er en fælles menneskelig måde at samle erfaringer på og dele dem med andre. Gode historier fremmer en naturlig trance hos tilhørerne og via de parallelhistorier, som opstår, når der lyttes til historien, har tilhørerne mulighed for at komme i kontakt med dybere lag i sig selv. Ind imellem opstår spontan problemløsning via en historie. Workshoppen vil fokusere på kommunikation via historier og metaforer som fælles tredje i terapi og i supervision. Vi vil beskæftige os med anvendelsen af hypnotisk sprog i historier. Naturalistisk trancearbejde vil fremme fokus og billeddannelse. Storytelling bliver kombineret med hypnosemetoder naturalistisk induktion, sikkert sted, inner locus of control, hypnotisk sprog og visualisering. Kursusdagene er en workshop, hvor Grethe Bruun præsenterer Ericksonian Hypnose kombineret med storytellingmetoder. Dagene byder på en vifte af ideer, eksempler og øvelser, som trinvist bygger op til, at deltagerne arbejder med at bruge metoderne. Inden kurset kan hentes artikler og historier på hjemmesiden: Underviser Grethe har skrevet bogen Storytelling i terapi og i supervision, Dansk Psykologisk Forlag 2009, som danner udgangspunkt for kurset. Praktisk: Pris: kr. inkl. moms for medlemmer, kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Spørgsmål vedr. kurset: [email protected] Tilmeldingsfrist: Mandag d. 7. februar Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kurser og tilmelding. Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i København: Depression smitter! Sociale aspekter af den mest udbredte stemningslidelse Hypnosekursus for viderekomne med Michael D. Yapko, psykolog ph.d. og familieterapeut Fredag d. 25. marts kl og lørdag d. 26. marts 2011 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø Kursusform mv. Workshoppen er baseret på den seneste nye forskning og klinisk materiale fra Yapkos nye bog Depression is Contagious. Der er tale om et 2-dages forløb, hvor deltagerne bl.a. øves i at identificere og behandle depressionens sociale aspekter. Blandt emnerne er: Hvordan overføres depression fra person til person, behandling af depression hos par og i familier, hvorledes depression påvirker forældreevnen, og hvordan sociale færdigheder opbygget gennem erfarings-/oplevelsesorienterede processer som hypnose danner grundlag for klientens/patientens behandling. Medicinalindustrien og den medicinske verden har med held fået udbredt den forestilling, at depression er en klinisk lidelse, der kræver medicinsk behandling, men dette er der kun ringe belæg for i forskningen. Faktisk peger de videnskabelige kendsgerninger i langt højere grad på, at det er sociale faktorer, der fører til, at et stort og stadigt voksende antal mennesker verden over lider af depression. Her er nogle få kendsgerninger: Efterhånden som verdens samfund overtager den vestlige livsstil, stiger hyppigheden af depression; behandlingsforløb, der overhovedet ikke involverer medicinering, har vist sig lige så effektive som, ja endda i nogle henseender mere effektive end, medicinbaserede behandlingsmetoder; depressionstilfældene bliver mere og mere alvorlige for hver generation, og den alder hvori depressionen indfinder sig er faldet støt i de sidste halvtreds år. I dette 2-dages forløb fokuseres der på de sociale faktorer, der fremkalder og forværrer depression. Vi skal grundigt udforske, hvorledes terapi, der jo i sig selv er en social proces, kan lære den depressionsramte færdigheder, som vi ved kan mindske og endda forhindre depressionen. Vi skal beskæftige os med forløb, der involverer færdighedsskabende hjemmeopgaver og erfarings-/oplevelsorienterede hypnosemetoder. Kurset vil anspore deltagerne til at inddrage sociale faktorer i stedet for blot at forholde sig til de medicinske og psykologiske aspekter ved behandlingen af depression. Kendsgerningerne peger klart på, at depression drejer sig om andet og mere end blot niveauet af neurotransmitterstoffer i hjernen. Underviser Michael Yapko har skrevet/redigeret 13 bøger, bl.a. Treating Depression with Hypnosis, og har utallige workshops bag sig. Yapko er internationalt anerkendt for sit innovative arbejde med depressionsbehandling og sin ekspertise i fokuseret psykoterapi og klinisk hypnose. Han er kendt for sin klare, informative stil, sin dybe viden samt sin evne til at formidle denne viden, så den bliver anvendelig i klinisk praksis. Praktisk: Pris: kr. inkl. moms for medlemmer, kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost. Spørgsmål vedr. kurset: [email protected] Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kurser og tilmelding. PSYKOLOG NYT NR SIDE 37

38 RUBRIKANNONCER INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse GPU: GOL: 2-årig gruppepsykoterapeutisk 3-årig gruppeanalytisk uddannelse Målgruppe uddannelse i organisation Personer, som arbejder med grupper, såvel i som og ledelse udenfor institution. Et vist Målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. På uddannelsens andet år Psykologer, læger og andre faggrupper, som arbejder arbejdes med gruppepsykoterapi til forskellige Målgruppe psykiske lidelser i ambulant, dag- eller med grupper, såvel i som uden for institution. Et vist forhåndskendskab døgnregi. til psykoanalytisk teori er nødvendigt. På Personer, der arbejder med grupper som led i projekter, ledelse, undervisning, konsulentbistand mv. inden for offentlige eller private virksomheder. Personer, der har an- uddannelsens andet år arbejdes med gruppepsykoterapi til forskellige psykiske lidelser i ambulant, dag- eller døgnregisvar for samarbejde, personale- og ledelsesudvikling, Formål samt andet grupperelateret arbejde i organisationer. Formål At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede Formål gruppepsykoterapi til klienter og patienter At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede gruppepsykoterapi i offentligt til klienter eller og patienter privat i regi, offentligt og i eller forhold privat til unge At og indføre voksne. deltagerne Uddannelsen i organisationspsykologisk er således relevant og gruppeanalytisk teori, tænkning og metode som grundlag for regi, og i forhold personer, til unge og der voksne. vil arbejde Uddannelsen med er gruppepsykoterapi således relevant for psykologer, læger og andre faggrupper, at kunne i forstå forhold og arbejde til fx angsttilstande, med dynamiske kræfter i individ, gruppe og organisation. Endvidere gennem personlig, praktisk og teoretisk forståelse at anvende denne vi- der vil arbejde personlighedsforstyrrelser, med gruppepsykoterapi i forhold spiseforstyrrelser, til fx depression, tab og traumer, misbrug, angsttilstande, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, depression, skizofreni tab og eller traumer, anden misbrug, alvorlig skizofreni psykisk eller lidelse. Ud den over i analyse at og udvikle intervention deltagernes i forhold til praktiske egen rolleudøvelse og i organisatoriske processer. anden alvorlig færdigheder psykisk lidelse. i at udøve Ud over gruppepsykoterapi, at udvikle deltagernes praktiske færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundliggende Krav vil uddannelsen begrebsapparat formidle det grundlæggende i forhold til at begrebsapparat i forhold til at forstå gruppebehandlingens rolle, så- forstå gruppebehandlingens rolle, såvel i dens Deltagerne skal bringe eget arbejde som ledere eller konsulenter kontekst. i organisationer Der lægges til supervision vægt på, og udarbejde at en vel i dens mellemmenneskelige mellemmenneskelige som som i dens i organisatoriske kontekst. deltagerne Der lægges bliver vægt i på, stand at deltagerne til at opfatte, bliver i analysere tagerne og intervenere skal under forløbet i gruppepsykoterapi deltage i en arbejdskonferen- på dens organisatoriske teoretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. Del- stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi på baggrund af praktisk og og teoretisk teoretisk forståelse forståelse ud fra en gruppeanalytisk referenceramme. ce, hvor udgiften afholdes af den enkelte deltager. ud fra en gruppeanalytisk referenceramme. Kvalificering Uddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i Krav Krav Dansk Psykolog Forenings (DP) specialistuddannelse i arbejds- Deltagerne skal være i stand til at bringe arbejde med at etablere, Deltagerne sammensætte skal og lede være en gruppepsykoterapi i stand til at bringe til arbejde med og organisationspsykologi. at etablere, sammensætte Efter tilfredsstillende og lede gennemført 3-årigt uddannelsesforløb og godkendt supervision. en gruppepsykoterapi til supervision. skriftlig opgave udstedes certifikat. Kvalificering Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykolog Forenings (DP) krav Kvalificering til specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og voksne opfyldes og er godkendt som sådan. Der udstedes Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til certifikat ved afslutning af uddannelsen. specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og voksne opfyldes og er søgt godkendt som sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af uddannelsen. SIDE 38 PSYKOLOG NYT NR

39 RUBRIKANNONCER INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse GOL: 3-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse GAD: 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS GPU: 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse GAD: Fælles for alle tre uddannelser 4-årig gruppeanalytisk Indhold pr. år diplomuddannelse Målgruppe Egenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer). Supervision af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/organisatorisk arbejde (30 timer). Teoriundervisning i form af se- Personer, som arbejder med grupper, såvel i som udenfor institution. Et vist Målgruppe forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. minarer og forelæsninger På uddannelsens om gruppeanalytisk andet år og organisationspsykologisk teori og metode samt tilgrænsende Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelse, der er arbejdes relevant for med udøvelsen gruppepsykoterapi af psykoterapi. Ikke-akademiske faggrupper døgnregi. med særlige kvalifikationer kan i til forskellige psykiske lidelser i ambulant, dag- eller be- emner (39 timer, dog 45 timer på første og andet år for psykologer). Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer). grænset omfang komme i betragtning. En teoretisk basisviden inden for områderne psykologi, psykiatri og psykotes, så de for psykologer på uddannelsen opfylder Dansk Teoriundervisning og supervisionsgrupper sammensætanalyse er nødvendig. Uddannelsens to første år udgøres Psykolog Forenings krav. af GPU. Formål At kvalificere deltagerne til at igangsætte og lede Tid gruppepsykoterapi til klienter og patienter Formål 35 tirsdage, kl , samt 4 lørdage, kl Ud over det i offentligt i GPU nævnte, eller er privat formålet regi, at give og deltagerne i forhold til unge hvert og voksne. år. Uddannelsen er således relevant en grundig uddannelse i den gruppeanalytiske tænkning for personer, der vil arbejde med gruppepsykoterapi i forhold til fx angsttilstande, og metode, som ikke alene danner grundlag for at kunne Start arbejde selvstændigt personlighedsforstyrrelser, med gruppepsykoterapi spiseforstyrrelser, efter gruppeanalytiske principper, men også giver mulighed for 6. depression, september tab og traumer, misbrug, dybtgående skizofreni forståelse eller af gruppen anden som alvorlig terapeutisk psykisk medi-lidelseum og gruppeprocesser i terapeutiske miljøer. Århus Universitetshospital Risskov. Sted Ud over at udvikle deltagernes praktiske færdigheder i at udøve gruppepsykoterapi, vil uddannelsen formidle det grundliggende Krav begrebsapparat i forhold til at forstå gruppebehandlingens Pris rolle, såvel i dens I løbet af de første to år, som er fælles med GPU, skal arbejdet med mellemmenneskelige at etablere, sammensætte som og lede i dens gruppepsy- organisatoriske kontekst. Tilmelding Der bindende lægges for vægt et år på, ad gangen. at For året 2011/2012: kr For psykologer på GPU dog koterapi bringes til supervision i mindst et år. I løbet af andet år skal egen ambulant, heterogen, analytisk gruppe Lærere deltagerne bliver i stand til at opfatte, analysere og intervenere i gruppepsykoterapi på etableres, baggrund og den skal af bringes praktisk til supervision og teoretisk de to sidste forståelse ud Læger, fra en psykologer gruppeanalytisk og andre fagpersoner referenceramme. med en gruppe- år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave. analytisk og/eller organisationspsykologisk uddannelse. Lærerne er godkendte supervisorer i de psykiatriske selskaber og Dansk Psykolog Forening. Kvalificering Krav Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Børne- Deltagerne og Ungdomspsykiatrisk skal være i Selskab stand til i Danmark at bringe arbejde Ansøgningsskema med at etablere, sammensætte og lede (BUP-DK). Supervisorerne er godkendt af Dansk Psykolog en gruppepsykoterapi til supervision. Downloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i udfyldt Forening (DP) og uddannelsen opfylder hovedfagskravene til den specialiserede psykoterapeutuddannelse i DPS/ Træningsprogrammet ved IGA, c/o sekretær Charlotte Pe- stand til: BUP-DK. Efter tilfredsstillende gennemført 4-årig uddannelse og godkendt Kvalificering skriftlig opgave udstedes diplom. 66, 8240 Risskov eller sendes som vedlagt fil til charlpde@ dersen, Center for Spiseforstyrrelser, Harald Selmers Vej rm.dk Uddannelsen er sammensat så Dansk Psykologforenings (DP) krav til specialiseringsmodulet i psykoterapi, unge og Ansøgningsfrist voksne opfyldes onsdag og den er søgt 4. april godkendt som sådan. Der udstedes certifikat ved afslutning af Yderligere uddannelsen. oplysninger Se på: eller hos sekretær Charlotte Pedersen på tlf.: eller mail: [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 39

40 RUBRIKANNONCER Erhvervslejemål til sundhedsfaglige lejere Kollektivhuset Høje Søborg Søborg Torv 12, 4. sal 2860 Søborg Lejemålenes samlede areal er ca. 500 m 2, hvoraf en del allerede er udlejet til sundhedsrelateret erhverv. Vi søger således lejere til den resterende del af lejemålet, der er for nærværende ikke fastsat nærmere grænser for størrelsen af sådanne mindre lejemål. Udlejning til størst mulige enheder vil blive prioriteret. Ansøgere indenfor sundhedsfagene bliver foretrukket, idet der er etabeleret lægeklinik på 3. sal i ejendommen. Lejen er ca. kr ,00 p.a./m 2 Derudover betales et á conto bidrag til varme, samt depositum svarende til 3 B. nr.: 0719 Attraktive erhvervslejemål udlejes gerne til sundhedsrelateret erhverv. måneders leje. Der er tilhørende lejemålet, en forholdsmæssig andel af fællesarealer på 4. sal. Lejemålet vil kunne besigtiges ved henvendelse til ejendomskontoret: Kollektivhuset Høje Søborg Søborg Torv 2, st. tv., 2860 Søborg Telefon Træffetid hverdage torsdag i måneden Lejemålet er til overtagelse snarest muligt. Henvendelse for nærmere information i DAB: Jin Vilsgaard på telefon Finsensvej Frederiksberg [email protected] 1-dags kursus om depression og sex Fredag den 25. marts og fredag den 13. maj 2011 Seksuelle dysfunktioner er en af de hyppigste årsager til dårlig compliance ved medicinsk behandling af depression. Vi vil på kurset belyse sammenhængen mellem seksuelle dysfunktioner og depression og søge svar på spørgsmålene: Er seksuelle problemer et tabu i praksis? Hvordan hjælper vi bedst vores klienter? Er der forskelle på mænd og kvinder? Hvad er de gode spørgsmål ved seksuel dysfunktion? Hvorfor er der dårlig compliance ved behandling med antidepressiva? Og hvad kan vi gøre ved dette? Lykkeaktiviteter hvordan kan vi bruge disse i behandlingen? Hjælper hjernevenlig kost og motion? Underviser: Speciallæge i almen medicin og sexolog Jesper Bay-Hansen. Sted: København. Adresse følger. Max 16 kursister pr. hold for optimalt kursusudbytte. Kursusgebyr: kr. inkl. morgenmad, frokost, frugt, kaffe og te. Yderligere information og tilmelding pr. mail: [email protected] Kreds Storstrøm Kursus i Mentaliserings baseret praksis med Eia Asen Kreds Storstrøm inviterer til et heldagskursus med prof. dr. Eia Asen, England, som har arbejdet med familier de sidste 35 år. Eia Asen har trænet med Salvador Minuchin, Milano skolen, Luigi Boscolo og Gianfranco Cecchin. Han har kombineret forskellige retninger såsom post-modernistiske ideer og tilknytnings teori. I flere år har Eia Asen arbejdet sammen med professor Peter Fonagy og hans kolleger på Anna Freud Centret, blandt andet med udviklingen af mentaliserings-baseret praksis. Eia Asen rådgiver Børne- og ungdomspsykiatri samt psykoterapeutiske psykiatere. Eia Asen voksede op i Berlin, hvor han også studerede medicin. I starten af 1970 erne kom han til England, hvor han praktiserede som psykiater på Maudsley Hospital, London. Han er nu klinisk chef af Marlborough Family Service, London, som primært er systemisk orienteret. Frem til 2002 har han rådgivet psykiatere på Maudsley Hospital og været seniorforelæser på Psykiatrisk Institut. Han er visiting -professor på University College London. Han er forfatter og medforfatter til 9 bøger og har skrevet mange videnskabelige artikler og kapitler. Eia Asen underviser i hele Europa, Asien og Nordamerika, og han er involveret i mange forskningsprojekter om depression, spiseforstyrrelser, vold i familie og uddannelsesfejl. På kursusdagen vil Eia Asen fortælle om mentaliserings-baseret praksis med individuelle (børn og voksne), forældrepar og familier. Eia Asen er en meget levende, engageret og inspirerende person, der gerne deler sin erfaring med andre, og som er nysgerrig på andres praksis. Så vi ser frem til en spændende dag med Eia Asen. Tid: Fredag 25. februar 2011 kl (morgenmad fra ). Sted: Hotel Kirstine, salen, Købmagergade 20, 4700 Næstved. Tilmelding: Mail først til Susanne Thorsted på: [email protected] for at høre, om der er ledige pladser. Derefter betales og du er optaget. Eventuelle spørgsmål rettes også til ovennævnte, ved ønske om elektronisk afregning (pålægges et gebyr på 50,- kr.). Tilmeldingsfrist: Senest 1. februar 2011 (være optaget/have betalt). Pris: 1000,- kr. inkl. moms, forplejning (morgenmad, frokost m.m). Kursusbevis udleveres. Indbetaling: Skal ske til konto nr.: (Lån & Spar). Supervision til arbejdsog organisationspsykologer Der er pr åben for tilgang af enkeltpersoner og grupper, der ønsker supervision med henblik på opnåelse af autorisation eller specialistgodkendelse. Supervisionen foregår i Silkeborg. Læs mere på SIDE 40 PSYKOLOG NYT NR

41 RUBRIKANNONCER KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher tilbyder Acceptance and Commitment Therapy Introduktion og videregående uddannelse ved Tobias Lundgren og Morten Hecksher Uddannelsen henvender sig til psykologer og læger, der gerne vil lære at bruge ACT i deres daglige arbejde. Vi forventer, at uddannelsen godkendes til specialistuddannelsen i psykoterapi. Max. 25 deltagere. Formål med uddannelsen er, at deltagerne: opnår grundlæggende fortrolighed med den teoretiske baggrund for ACT udvikler et bredt repertoire af ACT-metoder bliver i stand til at integrere principperne med deres hidtil anvendte metoder bliver mere fleksible omkring egne barrierer i forhold til at være en effektiv ACT-terapeut opnår personlige erfaringer med teknikkerne og modtager konstruktiv feedback Uddannelsen er opdelt i 5 moduler: Modul 1 Introduktion til ACT og de seks grundlæggende principper: Kontakt med nuet, Selv som kontekst, Accept, Afkobling af sproget (defusion), Livsværdier og Dedikeret handling. Modul 2 Integration af principperne i det daglige arbejde. Modul 3 Teoretiske rødder for ACT: Anvendt Adfærdsanalyse, Funktionel Analytisk Psykoterapi (FAP) og Relational Frame Theory (RFT) og Funktionel kontekstualisme. Modul 4 Træning i motivational interviewing, som er særdeles nyttig i forbindelse med ACT og klarlægning af værdier og motivation. Modul 5 Træning i metoderne gennem rollespil og caseconceptualisering med afsæt i den lærte teori. Undervisere: Tobias Lundgren, autoriseret klinisk psykolog med specialisering i kognitiv adfærdsterapi, Institut for Psykologi på Uppsala Universitet i Sverige. Tobias er kliniker, supervisor og forsker inden for det kliniske område. Han er endvidere medforfatter til bogen Living Beyond your Pain. Morten Hecksher, autoriseret klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og supervision. Er leder og indehaver af KognitivGruppen, forfatter til en række artikler og medforfatter til flere bøger om kognitiv adfærdsterapi og mindfulness. Har siden 2002 lavet mindfulnesstræning i grupper og individuelt og har produceret DVD selvhjælpsprogrammer og CD til personer med stress, angst og tidligere depressive episoder. Sted: KognitivGruppens kursuslokaler, Rolighedsvej 38, 8240 Risskov. Datoer: 21. og 22. februar, 29. og 30. marts, 3. og 4. maj, 17. og 18. maj og 27. og 28. juni Pris: ,-, inklusiv kursusmaterialer, morgenmad, frokost og eftermiddags-kage, kaffe og te. Tilmelding: Online på senest den 7. februar Tilmelding er først endelig efter betaling af tilsendt faktura. Kreds Sønderjylland Workshop med Elspeth McAdams mandag 28. februar 2011 kl Working in partnership with professionals and parents in situations of sexual abuse Workshoppen vil omhandle mulighederne for at arbejde med hele konteksten omkring overgrebet. Hvordan kan man sikre barnets/personens sikkerhed samtidig med, at alle involveredes værdighed tilgodeses, således at en farbar vej sikres for alle? Hvordan sikrer vi, at respekten for barnet/den unges stemme opretholdes? tager vi stilling? Disse situationer er meget udfordrende, når de opstår, og virker ofte lammende for os som professionelle. Der vil blive gennemgået overvejelser omkring, hvordan man kan agere med værdighed for alle involverede in mente. afvejer vi interesser? - Bateson: hvis vi ignorerer en del af systemet, vil det vende tilbage og hjemsøge (haunt) os. Derfor bør hver eneste stemme fra interessenter og involverede høres og respekteres i disse situationer. agerer vi hvem gør hvad, hvornår? Det bliver gennemgået, hvordan man kan få skabt en ring of protection omkring såvel den unge som den, der har begået overgrebet med udgangspunkt i the protection interview, således at man i det fortsatte arbejde med familien kan tilgodese både barnet og forældrene såvel den, der har begået overgreb, som den anden. Elspeth McAdams er børne- og familiepsykiater og arbejder som systemisk og kognitiv psykoterapeut. Hendes tilgang inkluderer en systemisk, narrativ og anerkendende praksis, som har vist sig nyttig i kontakten med såvel børn, unge og voksne som familier. Elspeth McAdams arbejder konsultativt med supervision i England, Skandinavien, Afrika og Sydamerika. Workshoppen foregår på engelsk. Målet er, at deltagerne opnår færdigheder, som de kan omsætte i arbejdet med børn, unge, voksne og familier. Sted: Christie s Sdr. Hostrup Kro, Sønder Hostrup Østergade 21, 6200 Aabenraa. Pris: 950 kr. + moms. Forplejning er inkluderet. Der kan max. deltage ca. 20 personer, hvorfor først til mølle - princippet er gældende. Deltagere: Primært medlemmer af Sønderjyllandskredsen, men i tilfælde af plads også adgang for andre DP-medlemmer. Tilmelding: Senest 1. februar 2011 til Poul Hougaard: adresse: [email protected] med oplysning om navn, privat- og arbejdsadresse, og telefonnr. Hvis kommunal arbejdsgiver betaler, bedes EAN-nr. og arbejdsgiverens kontaktnavn oplyst. Yderligere information: Tlf.: eller mail: [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 41

42 RUBRIKANNONCER Temadag Familier, misbrug mentalisering Kan mentaliseringsevnen hos misbrugende forældre genetableres? Kan den sociale arv vendes? Skal vi bruge tvang i behandlingen? Disse spørgsmål og flere vil blive diskuteret med udgangspunkt i et nyt dansk forskningsprojekt og med inddragelse af nyere viden inden for neuro- og udviklingspsykologi. Implikationer for praksis vil blive præsenteret, ligesom et nyere familie-systemisk redskab (FAST) til brug i arbejdet med familier introduceres. Temadagen henvender sig til behandlere, sagsbehandlere og andre med interesse for familier med misbrug. Oplægsholdere: Privatpraktiserende psykolog Lise Wiemann, cand. pæd.psych.aut., og forsker Helle Lindgaard, cand.psych., ph.d. Begge med mange års erfaring inden for misbrugs- og familiebehandlingsområdet Temadagen afholdes torsdag den 24. februar 2011 på First Hotel Kolding, Banegårdspladsen 7, 6000 Kolding Fra kl til kl Tilmelding på [email protected] senest den 14. februar 2011 Se program på Familiecenter Dyreby grundlagt 1/ Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne, , [email protected], Psykologisk Selskab for Børnesagkyndige i familieretlige forhold Kursus for sagkyndige ved statsforvaltninger og domstole Kurset vil omhandle etiske forhold og praktiske forhold vedrørende sagkyndige erklæringer, børnesamtaler, psykologens rolle ved fogedforretninger og forberedende retsmøder. Kurset vil veksle mellem oplæg og workshops. Oplægsholdere vil være repræsentanter fra familiestyrelsen/statsforvaltning og en dommer. Workshops vil blive ledet af psykologer med mange års erfaring inden for børnesagkyndigt arbejde. Der afsættes tid til at etablere kollegiale netværk/supervisionsgrupper eller andre lokale fora. Tid og sted: Fredag den 11. marts kl til lørdag den 12. marts 2011 kl Hotel Sixtus, Teglgårdsvej Middelfart. Indkvartering på eneværelser. Pris: kr. (frokost lørdag kan tilkøbes). Indbetaling af kursusgebyr til selskabets bankkonto i Lån & Spar Bank: Bindende tilmelding til undertegnede inden den torsdag d. 4. februar 2011!! Endeligt program og nærmere oplysning: Ole Ottesen mail: [email protected] og Jette Otkjær: [email protected] Er du bagud med din supervision? Psykologfunktionen Hejmdal udbyder supervision med psykiatrisk/diagnostisk fokus, til autorisation og specialistuddannelse Åben supervision til autorisation: grupper af 3-5 deltagere, 1 x månedligt a 3 timer (hverdage kl ). Supervision til specialistuddannelse i henholdsvis børneneuropsykologi og psykoterapi: Grupper op til 8 deltagere, 1 x månedligt a 3 timer (hverdage kl ). Pris: 1425 kr. pr. deltager pr. gang. Autorisationspakke (dækker krav om 40 timers ekstern supervision): grupper af 3-5 deltagere, 2 x månedligt a 3 timer (hverdage kl ), i alt 60 timer. Samlet pris pr. deltager kr., som betales over 4 rater. Henvendelse og tilmelding: [email protected] og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også aften og weekend. Eksempelvis 10 timers individuel supervision til kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én anden psykolog) til kr. Læs mere på Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere Tel: [email protected] Hejmdal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Privathospital A/S Amalievej Frederiksberg C [email protected] Tlf Fax Cvr. nr SIDE 42 PSYKOLOG NYT NR

43 RUBRIKANNONCER Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer Kursus i Supervision af andre Faggrupper 14. og 15. april 2011 i København v. psykologerne Torben Schjødt og Anna Sillemann Kurset vil omhandle supervision af tværfagligt personale, der arbejder med miljøterapi, dvs. de supervisionsopgaver man som psykolog typisk møder i psykiatrien, på behandlingshjem, på boinstitutioner mv. Der vil blive fokuseret på de særlige rammer og vilkår, der gælder for supervisionsopgaver af denne art, herunder afgrænsning i forhold til supervision af psykoterapi og mål for supervisionen. Problemstillinger i forbindelse med supervisionsopgaver i egen organisation bliver drøftet, ligesom der vil blive vist et eksempel på, hvordan en supervisionskontrakt kan udformes. Almen supervisionsteori vil blive gennemgået. Kurset vil veksle mellem oplæg, diskussioner og supervision af supervision. Deltagere bedes melde sig med en supervisionsproblematik, de ønsker at fremlægge til supervision in vivo. Underviserne: Torben Schjødt er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og ansat som chefpsykolog ved Psykiatrisk Center København. Han har en 3-årig uddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi (IGA) og en 3-årig uddannelse i supervision (IPP). Anna Sillemann er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og ansat i Studenterrådgivningen i City. Hun har en 3-årig uddannelse i gruppeanalytisk psykoterapi (IGA). Tid og sted: Torsdag 14. april og fredag 15. april 2011 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Der serveres morgenkaffe fra kl Antal deltagere: Max. 50 Deltagergebyr: Inkl. morgenkaffe, brød og frugt, frokost og eftermiddagskaffe og kage: Medlemmer af DPSP kr (inkl. moms), ikke medlemmer og andre akademikere kr (inkl. moms). Bindende tilmelding: Efter først-til-mølle-princippet, dog fortrinsret for medlemmer af DPSP indtil 20. februar Tilmelding via [email protected] eller via med angivelse af navn, adresse, og medlemsnummer af DP senest 15 marts EAN-fakturering er ikke mulig. Meritering: Der udstedes kursusbevis og kurset søges godkendt i Dansk Psykolog Forening som en del af specialistuddannelsernes tværgående modul 3.20 Supervision af andre faggrupper i alt 12 timer. Indmeldelse i selskabet kan ske ved henvendelse til Lotte Dehli, [email protected]. Årskontingent kr. 150,-. Se selskabets hjemmeside på Arrangører: DPSP v. Anne Vonger Kaas og Kirsten Rosenkrantz Grage I samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov arrangeres Seminar med Jaak Panksepp The Neurobiology of Psychotherapy Indhold: Teoretisk seminar med Jaak Panksepp om psykoterapiens neurobiologi, fordelt på to lectures: Affective Neuroscience: The Basic Emotionel Systems of Mammalian Brain and Psychiatric Implications og Psychiatric Therapeutic Implications of Brain Emotionel Networks. Underviser: Jaak Panksepp, Emeritus Professor of Psychology og Adjunct Professor of Psychiatry. Forfatter til bogen Affective Neuroscience: The Foundation of Human and Animal Emotions og medforfatter på bøgerne "Handbook of the Hypothalamus" og "Emotions and Psychopathology." Seminarledelse: Overlæge Birgitte Norrie, Afdeling Syd, [email protected] og psykolog Rikke Bøye, Klink for Personlighedsforstyrrelser, [email protected], Århus Universitetshospital, Risskov. Målgruppe: Læger, psykologer og andre, der arbejder med og har interesse for psykoterapi. Tid: 14. juni 2011 kl Sted: Århus Universitets Hospital, Risskov, Auditoriet, Indgang 30. Pris: Inkl. frokost og kaffe/te kr. 1200,- for medl. af AIP, kr. 1500,- for ikke-medlemmer. Studerende halv pris. Tilmelding: Bindende tilmelding ved indbetaling til AIP-konto: Reg.nr: 1551, kontonr , samt skriftlig tilmelding via til sekretær Charlotte Soltendieck Andersen, [email protected]. Angiv navn, adresse, tlf. nr., faggruppe samt -adresse ved tilmeldingen. Tilmelding senest 24. maj For yderligere information se venligst vores hjemmeside Børnepsykologisk specialistuddannelse VIA University College i Holstebro udbyder som noget nyt nogle temaer i relation til Psykologiske undersøgelsesmetoder i foråret Vi udbyder ligeledes moduler inden for Det fælles børnemodul. Ovenstående er godkendt af børnepsykologisk fagnævn. Yderligere information på / videreuddannelse / sundhed eller på tlf / Til leje Harald-Jensens plads, Århus Fuldtids terapilokale 18 m 2, umøbleret. Halvtid/time terapilokale 20 m 2, møbleret. Henvendelse til Marius Kristensen [email protected] Læs mere på: Kliniklokale fremlejes København V. Udleje af lyse og stille terapilokaler på Frederiksberg, hele og halve dage. Grupperum også muligt. [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 43

44 RUBRIKANNONCER I P CO PT Institut for PersonCentreret og Oplevelsesorienteret PsykoTerapi Person Centered and Experiential Psychotherapy Videreuddannelse for psykologer til specialist i psykoterapi Person centered and experiential psychotherapy (PCE) eller personcentreret og oplevelsesorienteret psykoterapi er en veletableret psykoterapitradition med rødder tilbage til Carl Rogers klientcentreret terapi og videreført i en moderne forskningsbaseret, teorifunderet, humanistisk psykoterapi, som blandt sine metoder tæller Leslie Greenbergs Emotions Fokuseret Terapi. Denne intensive videreuddannelse for psykologer med henblik på godkendelse til specialist giver deltagerne grundlæggende træning i PCE-traditionens terapi fra Klassisk Klientcentreret Terapi til Emotions Fokuseret Terapi. Det er en effektundersøgt psykoterapi med vægtning af den terapeutiske relation (empati, accept, ægthed, alliance) og oplevelsesorienterede markørguidede interventioner, hvor respekten for klientens integritet og egenbestemmelse er grundlæggende, samtidig med at klienten tilbydes effektive emotionsfokuserede terapeutiske processer. PCE terapi har vid udbredelse i udlandet, hvor den er etableret på universiteter, træningsinstitutioner, faglige foreninger, fagtidsskrifter og med et stort antal udøvende over hele verden. I Østrig er det den største terapiretning. PCE terapi er blevet effektundersøgt i mere end 50 år, hvor den har vist sig at være lige så effektiv som CBT, samt mere effektiv end CBT, når det gælder Emotions Fokuseret Terapi. Den danske PCE uddannelse for psykologer tilbyder undervisning på internationalt niveau med de bedste undervisere fra ind- og udland inden for en af de store klassiske psykoterapiretninger, hvor et humanistisk menneskesyn og effektiv terapi går hånd i hånd! PCE uddannelsen opfylder alle krav til den længerevarende specialiseringsdel på specialistuddannelsen i psykoterapi for voksne (DP) med 96 timers teori/færdighedstræning, 60 timers supervision i gruppe og 96 timers egenterapi i gruppe. Undervisere: Robert Elliott, Ph.D, Stratclyde University Glasgow, Jeanne Watson, Ph.D, University of Toronto, Ladislav Timulak, Ph.D, University of Dublin, Lisbeth Sommerbeck, Specialist og supervisor i psykoterapi, Niels Bagge, specialist i psykoterapi. Tid: 2. september november Sted: København eller omegn. Pris: 3 rater á kr. Tilmelding: Senest 24. juni 2011 til [email protected] eller til uddannelsesleder Aut. Psykolog Niels Bagge tlf Yderligere information: Gratis introduktionsforedrag, kursusprogram, uddybende kursusbeskrivelse, tilmelding mm. Se M I N D F U L N E S S Undgå stress / Opnå et varigt vægttab - 4 forskellige kurser i foråret Mindfulness består af mentale øvelser, hvorigennem opmærksomheden trænes for at opnå øget ro, kontrol og mere nærvær i dagligdagen. Mindful eating (spisning med nærvær) er en mindfulness baseret metode, som hjælper med at reducere overspisning og derigennem opnå et varigt vægttab. Der er videnskabelig dokumentation for, at mindfulness reducerer stress, reducerer overspisning og øger psykisk robusthed og velvære. Læs venligst mere om mindfulness og kurserne på min hjemmeside MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) 8 ugers program inkl. en hel dag Onsdage kl : 23/3, 30/3, 6/4, 13/4, 4/5, 11/5, 18/5 og 25/5 + lørdag d. 14. maj kl Pris: 5900 kr., dog 3400 kr. til studerende/arbejdsløse/pensionister. 1-dags intensivt kursus i mindfulness Lørdag d. 2. april kl og lørdag d. 21. maj kl Pris: 750 kr., dog 450 kr. til studerende/arbejdsløse/pensionister. Mindful eating 8 ugers program for et varigt vægttab Onsdage kl. 17:00-18:30: 23/3, 30/3, 6/4, 13/4, 4/5, 11/5, 18/5 og 25/5. Pris: 2400 kr., dog 1400 kr. til studerende/arbejdsløse/pensionister. Mindful eating 1 dags intensivt kursus Lørdag 9. april kl og lørdag 28. maj kl Pris: 880 kr., dog 480 kr. til studerende/arbejdsløse/pensionister. PS: Alle kurser foregår på Nørregade 41. Kursusmateriale, CD og let forplejning er inkl. i prisen. Underviser: Kenan Hansen, autoriseret psykolog, uddannet mindfulness-instruktør i USA bl.a. hos Jon Kabat Zinn og har mange års meditationspraksis bag sig. Har desuden kurser/retreats fra bl.a. Indien. Telefon: [email protected] Kontor: Nørregade 41, 1165 Kbh. K SIDE 44 PSYKOLOG NYT NR

45 RUBRIKANNONCER Center for Hjerneskade i København tilbyder gruppesupervision Kursus i Mindfulness - en invitation til bevægelse mod bedre indre balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksomhed med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dagligdagen. I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress og leve i nuet. 1. Supervision til specialistuddannelsen i psykoterapi 10 fredage kl med start fredag den Supervisor:, specialist og supervisor i psykoterapi Dorthe Bredesen. 2. Supervision for psykologer på vej mod autorisation 10 fredage kl med start fredag den Supervisor: aut. Jens Myrup. 3. Supervision til specialistuddannelsen i børneneuropsykologi 10 fredage kl med start fredag den Supervisor:, specialist i børneneuropsykologi Ole Katz. 3-5 deltagere pr. gruppe. Pris: kr. pr. gruppe. Yderligere oplysning og tilmelding på Kognitive Supervisionsgrupper v/ Autoriseret Psykolog Peter Nattestad har mere end 10 års erfaring med kognitiv terapi inden for: klinisk arbejde, undervisning og supervision. Februar 2011 startes der 2 forløb: Intensivt forløb over 3 måneder Ét års forløb Begge forløb er 60 timer i gruppe af max 5 psykologer jf. krav til autorisation for psykologer. Pris: kr. Der superviseres inden for en bred vifte af problemstillinger med hovedvægt på det voksenkliniske område. Yderligere information og tilmelding: Tlf.: og på Adresse: Købmagergade 57, 1., 1150 København K Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I meditationerne træner vi forskellige metoder til at opretholde vedvarende opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge, hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Herved bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi. Indhold Kurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv. Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at praktisere mindfulness meditation, strækøvelser og nærværende yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog. Form Der undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8 uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 minutter dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 18. Underviser Paw Robert Risager, cand.psych.aut., medlem af Dansk Psykolog Forening. Er uddannet Mindfulness instruktør i USA bl.a. hos Jon Kabat-Zinn og har arbejdet med meditation siden Datoer Hold 1101: Tirsdage i foråret 2011: 12/4, 26/4, 3/5, 10/5, 17/5, 24/5, 31/5 og 7/6 alle dage kl Bemærk, at første gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel time. Desuden lørdag den 28/5 kl en hel dag til fordybelse. Næste hold (1102) starter d. 25/10 og afholdes tirsdag aftener. Kursussted Nørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modtaget ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på 4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere. Pris Kr ,- inklusive cd er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og fuld forplejning om lørdagen. Tilmelding Send en mail til [email protected] med dit navn, tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til Kongsted Sparekasse: reg. nr konto nr Angiv venligst navn og hold nr ved indbetalingen. Bemærk, tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: PSYKOLOG NYT NR SIDE 45

46 RUBRIKANNONCER Dansk Selskab for Klinisk Hypnose Diplomuddannelse i klinisk hypnose Der tilbydes en grundig indføring i hypnosens fænomenologi og anvendelsesområder inden for lægevidenskab, odontologi, psykologi og psykoterapi, således at deltagerne bliver i stand til at applicere hypnose som et effektivt værktøj i behandlingen inden for deres respektive fagområder. Der gives en indføring i begrebet suggestibilitet, trancetilstanden og dens karakteristika, indikationer og kontraindikationer for hypnose samt hypnosens historie. Der arbejdes teoretisk og praktisk med forskellige teknikker til induktion af den hypnotiske tilstand. En række centrale hypnoterapeutiske skoler præsenteres, bl.a. analytisk hypnoterapi, ego state therapy og Ericksonian hypnotherapy. Hypnose med børn beskrives. Forskningsmæssige aspekter belyses Gennem hele kursusforløbet lægges vægt på træning under supervision. Endvidere vejledes deltagerne i udformning af et selvstændigt synopsis vedrørende en klinisk problemstilling og de dertil relaterede teoretiske overvejelser, og uddannelsen afsluttes med en mundtlig eksamination. Det forudsættes, at deltagerne i løbet af kurset modtager 12 timers supervision individuelt eller i gruppe. Uddannelsen tilrettelægges tværfagligt for sundhedspersonale med mindst 3½ års videregående sundhedsuddannelse, offentlig autorisation af Sundhedsstyrelsen og medlemskab af relevant faglig organisation. Den tværfaglige referenceramme prioriteres højt. Uddannelsen består af 6 moduler, hvoraf 4 er internat- og 2 er externatkurser: april juni september november januar april 2012 Undervisere: Psykologer, læger og tandlæger m.fl. tilknyttet selskabet. Det er intentionen at præsentere deltagerne for mange forskellige undervisere, men der vil være én eller flere gennemgående kursuskoordinatorer. Deltagerantal: Min. 14, max. 20. Godkendelser: Diplomuddannelse er d. 10/ godkendt af Dansk Psykolog Forening og dermed kompetencegivende i forhold til specialistgodkendelse. Godkendelsen er specificeret således: Psykoterapi - emneområde Anden teoretisk referenceramme (30 timer) Sundhedspsykologi under interventioner i det kliniske arbejde (12 timer) Psykotraumatologi (kan indgå under emneområder valgfri del) Kreds Nordjylland Heldagskursus ved Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater i PsykCentrum, Hillerød Diagnoser har karakter af udvalgte øjebliksbilleder Fredag d. 4. marts 2011 kl Når adfærd forstås som kommunikation og dermed som invitationer til andre, er det afgørende at skabe kontekster, hvor det er muligt at møde det tilsyneladende adfærdsvanskelige, anderledes eller syge med en kombination af nysgerrighed, kreativitet og mod. Fænomener eksisterer ikke i sig selv, men i kraft af de historier, de er indlejret i. Ændringspotentialerne dukker op, når vi er på udkig efter de uanede muligheder for udvikling hos børnene og de unge, men også hos de vigtige voksne, der omgiver dem. Vi har i det moderne samfund skabt faglige traditioner, der bygger på tilsyneladende sandheder, som det er vigtigt at forholde sig uærbødigt til. Diagnoser har karakter af udvalgte øjebliksbilleder. Opdelinger mellem hjerne og tilknytning, mellem ressourcer og begrænsninger har bidraget til en kultur, der begrænser vores nysgerrighed. Oplevelserne af bekymring og afmagt må transformeres til opbygning af gensidig tillid og ny læring. Heri ligger mulighederne for en inkluderende praksis, der kan udfordre de mere kompenserende ideer om det specialiserede som det bedste. Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæggelse af video/samtaleforløb. Den vil bygge oven på moderne hjerneforskning og udviklings- og tilknytningsteori. Søren Hertz er bl.a. forfatter til Børne- og ungdomspsykiatri nye perspektiver og uanede muligheder. Kursuspris: 1300 kr. inkl. moms. Tilmelding til [email protected] senest d. 15. februar Sted: Magisterforeningens lokaler, Østerågade 19, 3. sal., Aalborg (over Danske Bank). 30 timer videosupervision/feedback på egen stil i gruppe: 2011 Ved Tine Falk, specialist og supervisor i psykoterapi. Se for tilmelding, pris og datoer Pris: ca. kr Heri er ikke inkluderet honorar til supervisor. Beløbet kan deles i 4 rater. Ansøgning om optagelse: Yderligere oplysninger og ansøgning om optagelse på uddannelsen til Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, Louisevænget 42, 4900 Nakskov. Tlf.: [email protected]. Ansøgningsfrist: 1. marts SIDE 46 PSYKOLOG NYT NR

47 RUBRIKANNONCER Kreds København-Frederiksberg Kreds København-Frederiksberg Seminar with Laurence Heller, Ph.D. The NeuroAffective Relational Model Building Clinical Skills In recent years the role of self-regulation has become an important part of psychological thinking. The NeuroAffective Relational Model brings the current understanding of self-regulation into clinical practice. NARM is a psychodynamically informed, resource-oriented, and non-regressive model. It emphasizes helping clients establish connection to the parts of Self that are organized, coherent and functional to bring into awareness and organization the parts of Self that are disorganized and dysfunctional without making the dysfunctional elements the primary theme of the therapy. The NARM approach focuses on the fundamental tasks and functional unity of biological and psychological development. Much of what we take to be identity involves how we attempt to make sense on a neo-cortical level of distress states related to lower structures in the brain as well as to trauma held in the body. This seminar will focus on developing clinical skills using the NARM approach. Working with how identity is impacted by shock and developmental trauma, application of tools of somatic mindfulness, choosing between top down (cognitions and emotions) and bottom up (instinctive responses, fight/flight) processes, emphasis on working from a here-and-now perspective, supporting agency in the client and integrating attachment and developmental understanding. See more information on the web Kredse/Koebenhavns%20og%20Frederiksberg%20Kommune/Kalender.aspx Laurence Heller, Ph.D. has been a clinician for over 35 years. He is the originator of the NeuroAffective Relational Model (NARM) and a Somatic Experiencing Senior Faculty and teaches both SE and the NARM approach throughout Europe and the United States. He is the co-author of Crash Course and the upcoming book Connection: Our Deepest desire and Greatest Fear. Excepts of his books can be found on his website: Praktisk: Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Lokale 2A+B. Tid: marts 2011 kl Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl hver dag. Pris: Kr inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med moms og inkl. forplejning og materialer. Der betales kontant på kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. Psykofarmakologi, voksne. Kursus: v. Professor Raben Rosenberg, led. overlæge, dr.med. Mange personer, der henvises til undersøgelse og behandling hos psykologer, er i psykofarmakologisk behandling, eller behovet herfor kan opstå under psykologisk behandling. Et grundlæggende kendskab til psykofarmakologisk behandling er derfor vigtigt. Gennem kurset vil psykologen tilegne sig erfarings- og forskningsbaseret viden om psykofarmakologi. I kurset vil hovedgrupper af psykofarmaka blive gennemgået med vægt på både farmakologiske og kliniske forhold, herunder anvendelsesområder, virkningsmekanisme, effekt og bivirkninger. Samspillet mellem psykoterapi og farmakoterapi vil også blive belyst med diskussion af fordele og ulemper. Danske og udenlandske referenceprogrammer vil indgå i undervisningen. Følgende særlige forhold vil blive berørt: Psykofarmakologisk behandling ved akutsituationer, graviditet og hos ældre. Ligeledes er du velkommen til ved tilmelding til kurset at gøre opmærksom på, hvis der er særlige områder og problemstillinger, du ønsker belyst. Der søgt om godkendelse af kurset i Dansk Psykolog Forening. Anbefalet Litteratur: Gerlach J, Vestergaard P. Psykofarmaka. Behandling af psykiske lidelser med nervemedicin. PsykiatriFondens Forlag, Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer for unipolar depression og angstlidelser hos voksne. Underviseren: Professor i biologisk psykiatri og psykofarmakologi Raben Rosenberg, led. overlæge, dr.med., Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital Risskov. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Lokale 2A+B. Tid: april 2011, begge dage kl Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl hver dag. Pris: 1500 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. Tilmelding: Senest søndag den 27. februar 2011 kl til Louise Svendsen, pr. mail: [email protected]. I nødstilfælde via sms til Oplys: navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, samt telefonnummer. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. Begrænset deltagerantal. Tilmelding: Senest fredag den 6. februar 2011 kl til Louise Svendsen, pr. mail: [email protected]. I nødstilfælde via sms til Oplys: navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, samt telefonnummer. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. Begrænset deltagerantal. Møblerede lokaler til leje på time-/dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh. K. Velegnet til fx samtale, coaching mv. Se mere: København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St. PSYKOLOG NYT NR SIDE 47

48 RUBRIKANNONCER Kreds København-Frederiksberg Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde inden for voksenområdet. Kursus: v. jurist Jannie Dyring og psykolog Ida Koch - Indføring i relevant lovstof og anvendelsen af dette inden for voksenområdet (psykologloven, forvaltningsloven, relevant lovgivning på social- og sundhedsområdet) - Orientering om, hvor psykologer kan finde lovstoffet - Om jura og professionsetik - Om sammenstød mellem jura og etik - etik i relation til forskellige psykologiske arbejdsopgaver, herunder udfærdigelse af rapporter, rådgivning og anden form for formidling - Øvelse i etisk duelighed - Analyse af etiske problemstillinger og dilemmaer ift. konkrete sager Der søgt om godkendelse af kurset i Dansk Psykolog Forening. Anbefalet Litteratur: Der vil blive udleveret et kompendium i forbindelse med kurset. Underviserne: Jannie Dyring, cand.jur., MMCR, Ph.d.-stipendiat, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og Ida Koch, psykolog og specialist i supervision og psykoterapi. Arbejder i Den Gule Flyver og som freelancer (supervision, foredrag, kurser og skribentvirksomhed). Sammen har de undervist på KU (Psykologi) i Lovgivning og etik. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Lokale 2A+B. Tid: april 2011, begge dage kl Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra kl hver dag. Pris: 2000 kr. inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. AUTORISATIONSGRUPPE ÅRHUS Arbejder du med børn, unge og familier? Ny gruppe starter fredag den 8. april Læs mere på under Nyheder. Susanne Mathiasen Kirsten Børsting Cand.pæd.psych. Specialist i børnepsykologi Autoriseret Supervisor i børnepsykologi på specialistniveau International uddannelse i Terapeutisk uddannelse ved Specular, Århus narrativ terapi v/maggie Carey, Narrative Practices Adelaide Tlf.nr Tlf.nr [email protected] [email protected] 86x /12:86x /12 14/12/ Page 1 Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram til Imagoterapeut. Underviser: Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe. Supervision. Workshop Presenter. Derudover har vi weekendseminarer for par. Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: Weekendseminar for par: februar 2011 i København maj 2011 i København Efteruddannelsesprogram til Certificeret Imago-Facilitator/Coach (hold 26) 1. modul juni modul november modul januar 2012 Sted: Hadsund Efteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut (hold 28) 1. modul januar modul april modul august 2011 Sted: København Efteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut (hold 29) 1. modul december modul marts modul juni 2012 Sted: København Tilmelding: [email protected] eller tlf man. tors. mellem kl og 9.00 Oplysninger om kursernes indhold: Tilmelding: Senest fredag den 25. marts 2011 kl til Louise Svendsen, pr. mail: [email protected]. I nødstilfælde via sms til Oplys: navn, arbejdssted/bopæl hvis du er ledig, samt telefonnummer. Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. Begrænset deltagerantal. København Centrum Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. Ring , eller se: Terapilokale udlejes i Lyngby I centralt beliggende psykologpraksis med udsigt over Lyngby Hovedgade udlejes lyst, møbleret lokale på godt 8 m dage om ugen. Månedlig leje 2500 kr. (2 dage) / 3300 kr. (3 dage), alt inkl. Henvendelse: [email protected] DUSØR Trekantsområdet 265m 2, 1900-tals villa, nyistandsat med sjæl, sælges eller udlejes. SIDE 48 PSYKOLOG NYT NR

49 RUBRIKANNONCER Fredag d. 8. april 2011 Radisson Blu Scandinavia Hotel DPSPs INTERNATIONALE SEMINAR I ÅRHUS: ATLE DYREGROV Kriseintervention Implikationer fra nyere forskning ved Atle Dyregrov, psykolog og dr.phil., leder af Senter for Krisepsykologi i Bergen, Norge et forskningsorienteret sorgcenter. Atle Dyregrov har i hele sin karriere arbejdet med børn, unge og familier, som har oplevet dødsfald og andre kriser og traumer. Derudover har han arbejdet ved en række større ulykker og katastrofer i hjemlandet og i udlandet. Han har skrevet en række bøger samt bogkapitler og faglige artikler inden for området. Bl.a. Krisepsykologi i praksis, 2008 (oversat til dansk) og Det bor et barn i mitt hjerte, DPSP afholder d. 8. april 2011 et internationalt helddagsseminar Kriseintervention implikationer fra nyere forskning. På dette kursus vil vi blive ført ind i erfarings- og forskningsbaseret viden om krisepsykologien med temaerne umiddelbar intervention, intervention over tid til forskellige målgrupper og behov samt vurdering og bearbejdning af akutte reaktioner og efterreaktioner. Der hersker høje forventninger i befolkningen om at blive hjulpet efter en krise, og mange tror, at tidlig hjælp, hvor man taler med en fagperson, er nødvendig for at undgå senere problemer i livet. Andre mener modsat, at eksempelvis debriefing ikke har nogen virkning og måske endda forværrer de psykiske belastningsreaktioner ved krise. Atle Dyregrov vil præsentere nyere forskning, som viser behov for revurdering af, hvad vi som fagfolk gør i tidlig intervention, hvad som er godt at gøre, og hvad der er mindre godt at gøre, herunder hvilke muligheder og farer, der findes i den psykologfaglige indsats ved kriser. NB! Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening på ny specialistuddannelse på tværgående modul Sorg og Krise hos voksne punkt 3.4 sammen med DPSPs kursus i Sorgprocesser og Sorgforskning, som blev afholdt foråret Tid og sted: Fredag d. 8. april 2011 kl Morgenkaffe og registrering kl Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C. Gratis parkering ved hotellet (P-billet udleveres). Deltagerpris: 950 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. 750 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk Psykolog Forening kr. inkl. moms for andre akademikere. Prisen inkluderer frokost, morgen og eftermiddagskaffe. EAN fakturering er ikke muligt. Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent melde sig ind via Tilmelding: Tilmelding foretages via Tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding er 2. marts Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden. Arrangører: DPSP v. Lone Gerup Adamsen & Klaus Pedersen PSYKOLOG NYT NR SIDE 49

50 RUBRIKANNONCER Nordic Interventions Peter Fonagy & Eia Asen maj 2011 Mentaliseringsbaseret Praksis Et 2-dages træningsseminar. Eia Asen og Peter Fonagy og deres medarbejdere har udviklet et frugtbart samarbejde gennem arbejdet med at tilpasse og anvende de mentaliseringsbaserede idéer og teknikker i forhold til særlige problemstillinger. Fokus i denne praksisorienterede workshop vil være på deltagernes udvikling af færdigheder i arbejdet med individuelle, par og familier, hvor der er givet en specifik diagnose: Borderline og andre former for personlighedsforstyrrelser, ADHD, Depression og angst, adfærdsproblemer og tilstande i det autistiske spektrum. Overordnede begreber og specifikke teknikker i Mentaliseringbaseret behandling (MBT) bliver vist og anvendt pragmatisk via video-demonstration, mini rollespil og detaljerede case-diskussioner. Deltagerne vil desuden få mulighed for at arbejde med de konkrete teknikker i små grupper. Pris 3.200,- Tilmelding på nordicinterventions.com Kurset afholdes i Toldkammeret i Helsingør, den maj 2011, kl Pris: 3.200,00 dkr ex. moms. Ved spørgsmål kan vi kontaktes på [email protected] eller telefon: Mikkel / Rikke Få pladser tilbage Uddanelsesforløb med Eia Asen i London Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland: Kursus i Child Attachment Interview (CAI) Underviser: Yael Shmueli-Goetz, Anna Freud Centre, London Kursusafgift: 6.000,00 kr. Tidspunkt: august 2011 (4 dage), alle dage kl Sted: Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-16, Roskilde Kontaktperson: Psykolog, ph.d.-studerende Ole Jakob Storebø, [email protected]. Child Attachment Interview (CAI) forsøger at finde en mellemvej mellem indirekte projektive vurderinger af tilknytningsrepræsentationer gennem Strange Situation Test samt forskellige dukkelege-metoder og en simpel anvendelse af eksisterende vokseninstrumenter. Testen vurderer børns tilknytningskompetencer (Shmueli-Goetz et al, 2008; Target et al, 2003; Shmueli-Goetz et al, 2004). Formålet er at lære rationale og teknik for at bruge CAI som et redskab til vurdering af barnets tilknytningskompetence, omfattende undervisning i baggrund, administration og kodning af Child Attachment Interviews ( CAI- akkrediterings-træning foregår efter kurset og betales særskilt ( GBP). Målgruppe: Sundhedspersonale, psykologer, pædagoger, lærere og forskere. Erfaringer med at interviewe børn vil være en fordel ligesom et vist kendskab til tilknytningsteori, metoder eller forskning. Tilmelding senest 1. maj 2011 til Dorit Mortensen på mail: [email protected] med oplysning om navn, adresse og evt. EANnummer. Deltagerantal: max. 18 personer. Obs. - Kurset vil kun blive gennemført ved minimum 15 deltagere. KognitivGruppen v/psykolog Morten Hecksher Intro og videreuddannelse i Acceptance and Commitment Therapy over 5 moduler af 2 dage. Start 21. februar eller 6. september 2011 Undervisere: Psykolog Tobias Lundgren, Uppsala Universitet og Psykolog Morten Hecksher Pris: ,- ACT egenterapi (80 timer) over 11 dage inklusiv 4 dages intensiv internat på Samsø. Tæller i forhold til specialistuddannelse i psykoterapi. Træner: Psykolog Morten Hecksher Pris: ,- ACT terapi-retreat på Samsø v/psykolog Tobias Lundgren og psykolog Morten Hecksher. 3 dages internatkursus august 2011 Pris: 7.500,- ACT terapi-retreat på Samsø v/psykolog, Ph.D. JoAnne Dahl og psykolog Morten Hecksher. 4 dages internatkursus juni eller september 2011 Pris: 9.300,- Certificeret mindfulness træner uddannelse over 2 år med start september 2011 v/psykolog Morten Hecksher og psykolog, ph.d.-stud. Jacob Piet. Pris: ,- Tilmelding online: Yderligere info på SIDE 50 PSYKOLOG NYT NR

51 Net og er en kontaktform for os alle. Kan det også bruges i kontakten med psykologen? SIDE 4 RUBRIKANNONCER Intensiv Dynamisk Korttidsterapi - introduktionskursus i ISTDP ved AIP's korttidsgruppe i samarbejde med Århus Universitetshospital Indhold: ISTDP er psykodynamisk terapi kendetegnet ved moment to moment diagnosticering og intervention. Dette forudsætter, at terapeuten er særdeles opmærksom, aktiv og præcis, og når det lykkes, intensiveres det terapeutiske arbejde mht. såvel relation som effekt. Emner, som vi vil gennemgå, er bl.a.; Person og Konflikttrekanten, Psykodiagnostik, Superego-patologi, den Centrale Dynamiske Sekvens, Angstmanifestationer, verbale og non-verbale Forsvar og bevidst- og ubevidst Alliance. Uddybende beskrivelse på Form: Videoklip af terapi vil i vid udstrækning blive brugt til at træne kursisternes opmærksomhed og konkret at vise, hvordan man kan arbejde med følelser, angst og forsvar inden for ISTDP. Målgruppe: Yngre psykologer med klinisk interesse og psykologer, der ønsker metoder til at vitalisere psykodynamisk terapi. Kurset er godkendt til DP's specialistuddannelser. NB: max 24 pladser. Undervisere: Vesla Birkbak, [email protected] og Bjarne Thannel, [email protected]. Begge privatpraktiserende psykologer og specialister i psykoterapi. Tid og Sted: marts 2011 kl Århus Universitetshospital, Risskov, Gæstespisestuen, Skovagervej 2, indgang 32. Pris: 3250 kr. for medlemmer af AIP, ikke-medlemmer 3500 kr., studerende 2000kr. Tilmelding: Senest 14. februar, se tilmeldingsprocedure på Psykolog nyt udgivelsesplan 2011 Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag 3 31/1 18/2 4 14/2 4/3 5 28/2 18/3 6 14/3 1/4 7 28/3 15/4 8 26/4 (tirs) 13/5 9 9/5 27/ /5 10/6 11 6/6 24/ /6 8/7 13 1/8 19/ /8 2/ /8 16/ /9 30/ /9 14/ /10 28/ /10 11/ /11 25/ /11 9/ /12 23/12 Psykolog Nyt Stockholmsgade København Ø. Tlf Fax /annoncer: [email protected] /redaktion: [email protected] 21. januar årgang Dansk Psykolog Forening 1 Skærm til skærm Sorg en diagnose Kommer man til at sygeliggøre sorg ved at gøre den til en diagnose? SIDE 6 På besøg i Norge Relationer er hovedtema i en samtale med kendt norsk psykolog. SIDE 12 Og hvad er efternavnet? Psykologers navne skiller sig ud. Hvorfor hedder de ikke Jensen? SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR SIDE 51

52 STILLINGSANNONCER Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på [email protected] Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forening s forhandling er afsluttet. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til [email protected]: Stillingsopslaget. Din ansøgning. Dit curriculum vitae (CV/dataliste). Seneste lønseddel. En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. SIDE 52 PSYKOLOG NYT NR psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Nyborg Kommune Da en af vores psykologer har søgt nye udfordringer, søger vi hermed en psykolog til den ledige stilling med ansættelse pr. 1. marts 2011 eller snarest herefter. Stillingen er en fuldtidsstilling. I Nyborg Kommune er PPR s arbejdsområde meget varieret og strækker sig fra konsultativt arbejde i skoler og daginstitutioner til arbejdet med elever med vidtgående, generelle indlæringsvanskeligheder, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, multiple handicap og store psykosociale vanskeligheder i specialgrupper i daginstitutioner, i specialklasser og på specialskoler i kommunen. Kontoret arbejder udviklingsorienteret forstået på den måde, at vi foruden sagsarbejdet indgår i og tager initiativ til udviklingsarbejde sammen med skolerne, daginstitutionerne og specialforanstaltningerne. Vi har således fået igangsat og er supervisorer på et udviklingsprojekt med skolerne om videreudvikling af den psykosociale side af undervisningen samt inddragelse af forældrene heri. Psykologerne har ugentlige interne supervisionsforløb, og der gives også mulighed for ekstern supervision, ligesom der tilrettelægges et videreuddannelsesforløb for den enkelte. Dette videreuddannelsesforløb tager dels udgangspunkt i den enkeltes interesse, men også i, at PPR fortsat bliver et kontor, der kan undersøge og behandle problemstillinger til kanten af de små handicapgrupper. Der er et udfordrende fagligt fællesskab på kontoret, og vi har meget fokus på, at den enkelte får støtte og opbakning i sit daglige arbejde. I Nyborg Kommune er der vedtaget en ny skolestruktur, som træder i kraft august Dette betyder, at der så vil være 4 distriktsskoleområder. Der ud over er der en specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt en Heldagsskole for elever med psykosociale vanskeligheder. De to skoler skal også arbejde som Videnscentre. Den overvejende del af arbejdsområdet for den ledige stilling kan være Heldagsskolen og specialklasserækken samt udviklingen og koordineringen af videnscenterfunktionen på de to skoler. Planerne for PPR s arbejde i den nye skolestruktur kan rekvireres hos [email protected] Løn i henhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ld. psykolog Jens P. Sigaard på tlf eller mobil eller privat Ansøgningen stiles til: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Stationsvej 15, 5853 Ørbæk. Ansøgningsfrist: Fredag den 4. februar 2011 kl [email protected]

53 STILLINGSANNONCER Ønsker du en arbejdsplads hvor der er plads til forskellighed, individuelle ønsker og behov? SÅ KAN VI TILBYDE DIG FØLGENDE JOB: Tønder Kommune Psykolog PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Tønder Kommune kan tilbyde dig en fuldtids psykologstilling pr. 1. marts Du er uddannet cand.pæd.psych., cand. psych. eller cand. pæd. i pædagogisk psykologi. Du sætter pris på stor selvstændighed i arbejdet og vil gerne have indflydelse på udviklingen af arbejdsområdet. Du er ansvarsbevidst og kan bevare roen og overblikket i travle perioder. PPR er en selvstændig enhed i Børn og Skoleforvaltningen. PPR s personale har deres daglige virke med udgangspunkt i to distrikter. Psykologerne arbejder i daginstitutioner, skoler og specialtilbud og indgår i tværfaglige distriktsteam. Vi kan tilbyde dig en dynamisk organisation gode muligheder for supervision og efter - uddannelse Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst og regler om Ny Løn. Lønniveauet vil matche dine kvalifikationer. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende psykolog Birger Ib Jensen på tlf Ansættelsessamtaler finder sted i uge 6. Ansøgningsfrist 1. februar Job i Brøndby Kommune Brøndby Kommune søger psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Vi har pr. 1. marts 2011 eller snarest derefter en ledig fuldtidsstilling med ansættelse i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Vi søger en psykolog, der er autoriseret cand. psyk. eller cand. pæd. psyk, gerne specialist. Du skal løse psykologfaglige opgaver og tænke PPR og psykologområdet ind i en mere langsigtet og tværfaglig planlægning og medvirke til at skabe udvikling på området. Afdelingen er en specialenhed under Børneforvaltningen og er fysisk placeret på Horsedammen 38 M, 2605 Brøndby. Yderligere oplysninger Hvis du vil have yderligere oplysninger, kan du kontakte leder af PPR, Frank Olsen på tlf. nr Ansøgningsfrist den 7. februar 2011 Se hele jobopslaget og søg stillingen på Brøndby Kommunes hjemmeside PsY kolog Ved Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i Vesthimmerlands Kommune er en fuldtidsstilling som psykolog ledig til besættelse 1. marts Ansøgningsfrist: 3. februar 2011 kl Yderligere oplysninger fås hos ledende psykolog Ingrid Nicolajsen, tlf Se hele stillingsopslaget på [email protected] LÆS MERE OM STILLINGEN PÅ: HER KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES JOBAGENT TØNDER KOMMUNE Kongevej 57, 6270 Tønder Telefon [email protected] - EN ARBEJDSPLADS MED MENING, STOLTHED OG HANDLEKRAFT [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 53

54 STILLINGSANNONCER RCT RehabiliTeRings- og FoRskningsCenTReT FoR ToRTuRoFRe Direktør RCT har gennem de senere år haft fokus på at opbygge centerets forskningsvirksomhed. Vi søger nu en direktør, der kan videreudvikle RCT til et videnscenter, hvor der er sammenhæng og synergi mellem centerets rehabiliterings-, forsknings-, forebyggelses- og informationsvirksomhed i Danmark og udviklingslandene. Vi søger en direktør, der på en gang kan være en stærk repræsentant for RCT udadtil og en dynamisk og samlende kraft indadtil. Direktøren skal med reference til bestyrelsen varetage den daglige ledelse af RCT og sikre, at RCT er en god og udviklende arbejdsplads for 100 engagerede og kompetente medarbejdere. Det er direktørens opgave at Sikre at RCT leverer rehabilitering, forskning og udviklingsprojekter af høj kvalitet Sikre at RCT er en effektiv og målorienteret organisation med gode interne samarbejdsrelationer Sikre fortsat finansiering af RCT s aktiviteter Skabe gode samarbejdsrelationer eksternt i forhold til myndigheder, andre organisationer i Danmark og internationalt Repræsentere RCT udadtil Sikre RCT en høj profilering både i Danmark og internationalt Den ideelle ansøger har Dokumenteret erfaring med strategisk ledelse og organisationsudvikling i en større virksomhed og også gerne en velbeskrevet lederuddannelse. Relevant uddannelsesmæssig baggrund på akademisk niveau Erfaring med at lede en projektorganisation med en engageret multidisciplinær medarbejderstab Et godt netværk blandt relevante danske og internationale myndigheder og organisationer samt danske beslutningstagere og meningsdannere International erfaring Stærke kommunikative kompetencer på et skandinavisk sprog og mindst et hovedsprog Gode lederegenskaber med en delegerende og medinddragende lederstil. Desuden vil både forskningserfaring og erfaring med menneskerettighedsarbejde være en fordel. Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelsen på RCTs hjemmeside hvor man også kan læse mere om RCT ansættelsesvilkår Løn efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Stillingen som direktør på RCT er en fuldtidsstilling. Ansættelse sker på åremål for en 5 års periode med mulighed for forlængelse. ansøgningen Ansøgningen stiles til Ann Holm Trampedach, RCT, Borgergade 13, 1300 København K, mail [email protected] inden 1. februar Nærmere oplysninger hos bestyrelsens formand, advokat Thorkild Høyer, [email protected], tlf RCT er en selvejende humanitær, politisk uafhængig institution. RCT rehabiliterer torturoverlevere, forsker i årsager til og følger af tortur og organiseret vold, samt forebygger tortur og organiseret vold gennem fortalervirksomhed og udviklingssamarbejde med organisationer i udviklingslande. læs mere på: RCT.Dk [email protected] SIDE 54 PSYKOLOG NYT NR

55 STILLINGSANNONCER Psykolog 32 timer/uge til nyoprettet Familie afdeling Psykolog Familiehuset i Hillerød kommune har en 30 t. psykologstilling ledig til besættelse den 1. marts Det er en nynormeret stilling i forbindelse med Barnets Reform. Vi søger en autoriseret psykolog, der har viden om og erfaring med en tidlig indsats i forhold udsatte familier med små børn. Psykologen skal indgå i Familiehusets tværfaglige team og varetage både behandlingsopgaver, supervision (af plejefamilier, samarbejdspartnere) og vidensformidling. Læs mere om stillingen på Du kan kontakte leder Gert Rasmussen på tlf eller mail [email protected]. i Allerød Kommune Familieafdelingen får en psykologgruppe på 4 psykologer, hvoraf den ene stilling ligger i Allerød Kommunes familiebehandlingstilbud Paraplyen. Udover psykologgruppen er der i Familieafdelingen ansat socialrådgivere, handicaprådgivere, administrative medarbejdere, 1 specialpædagogisk konsulent, familiekonsulenter, fysioterapeuter, kontaktpersoner og familieplejekonsulenter. Familieafdelingen skal desuden i løbet af det første halve år etablere et hybeltilbud til unge. Du kan finde yderligere oplysninger om stillingen på Ansøgningen samt relevante bilag sender du til [email protected], så den er os i hænde senest den 31. januar 2011 kl Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 5 og 6. Ansøgningen sendes til Familiehuset, Kirsebæralle 5, 3400 Hillerød. Ansøgningsfrist er den 4. februar 2011 kl Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 9. og 10. februar [email protected] [email protected] Job i Esbjerg Kommune Psykolog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - Esbjerg Da en af vore psykologer har søgt orlov i perioden , søger vi en psykolog med 37 timer om ugen. Se det fulde stillingsopslag på Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den Flere oplysninger: Ledende psykolog Helle Bjerre, tlf eller souschef Kirsten Sørensen, tlf Ansøgningsfrist: kl Mærk ansøgningen: Stilling nr På Esbjerg Kommunes hjemmeside, finder du detaljerede stillingsbeskrivelser på alle jobopslag. Læs mere på: Psykolog Nyt TR: Anne Line Dam Hansen, tlf PSYKOLOG NYT NR SIDE 55

56 STILLINGSANNONCER Praksiskandidatstilling Psykolog søges som praksiskandidat i nyetableret psykologpraksis i Odense centrum, med start den 1. marts 2011 eller hurtigst muligt derefter. Scleroseforeningen søger psykolog til region Midtjylland 13 timer Kan du lide at arbejde selvstændigt og alligevel med forankring i et dynamisk miljø, er der en ledig stilling som psykolog for Scleroseforeningen gennemsnitligt 13 timer om ugen. Arbejdet er primært samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende. Det område man skal dække er følgende kommuner: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer, Skive og Viborg. Den nuværende psykolog har arbejdssted i Herning i et lokale, der kan benyttes, men man kan også arbejde fra egen praksis. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2011 eller snarest derefter. Dine arbejdsopgaver er Samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen i det pågældende område Undervise/supervisere personale, der arbejder med mennesker med sclerose Vi forventer, at du Har klinisk erfaring inden for det sundhedspsykologiske område Har lyst til at være en del af det psykologiske behandlingstilbud til mennesker med sclerose og pårørende Har erfaring med/interesse for undervisning og supervision Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt og med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse Vi tilbyder Et fagligt og personligt udviklende arbejde. Deltagelse i et tværfagligt team på 11 psykologer på landsplan. Tilknytning til et engageret miljø i Scleroseforeningen Løn på niveau med overenskomst mellem Danske regioner og Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg efter kvalifikationer. Ansøgningsfrist er d. 4. februar 2011 kl Yderligere oplysninger kan fås hos ledende psykolog Bente Østerberg, tlf Ansøgning sendes til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby, att. Bente Østerberg, ledende psykolog. Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning, patientstøtte og information samt drift af to rehabiliteringscentre i Haslev og Ry. Se også: [email protected] Vi tilbyder en 1-årig samarbejdskontrakt, hvilket betyder at du skal have CVR nr. (registreres som selvstændig). Du vil få eget konsultationslokale og kan frit disponere din arbejdstid over dagen. Presentia Psykologerne er en privat praksis med dygtige og engagerede psykologer. Vores klinik ligger i gågaden i Odense i moderne lokaler. Vi lægger vægt på åbenhed, humor og fagligt engagement. Det betyder meget for os, at du er en udadvendt, imødekommende og livsglad person. Du vil blive en del af en klinik, hvor vi primært arbejder med terapeutiske forløb indenfor voksengruppen med enkeltpersoner, par og grupper. Du vil få kvalificeret faglig sparring og supervision samt et indblik i hvordan en selvstændig virksomhed drives. Da du kommer til at stå overfor mange forskellige og udfordrende opgaver, er det væsentligt at du er i stand til at arbejde selvstændigt. Det vil være en fordel, hvis du har klinisk erfaring ligesom du skal være parat til at udvikle dig fagligt. Vi søger en initiativrig, engageret og fleksibel medarbejder. Yderligere oplysninger på telefon samt på Ansøgning med CV modtages senest den 2. februar Der holdes samtaler d. 11. februar Tilde Hartvig og Ann-Louise Lauritsen Vestergade 44, 3. sal 5000 Odense C Tre rådgivere til Kræftens Bekæmpelse i henholdsvis Lyngby, Næstved og Roskilde Vi søger tre engagerede og fagligt stærke psykologer 30/32 timer ugentligt. Som rådgiver i vores åbne rådgivning får du ansvar for kontakt og samtaler med mennesker, der er berørt af kræft; patienter, pårørende og efterladte, som henvender sig direkte i rådgivningen. Du varetager kortere samtaleforløb individuelt eller med par og familier og har samtalegrupper med forskellige grupper af brugere. Du har undervisningsopgaver og superviserer eventuelt frivillige og lejlighedsvis eksterne professionelle samarbejdspartnere. Du er uddannet psykolog gerne på autorisationsniveau og har rådgivererfaring. Du har en menneskelig robusthed og kan arbejde selvstændigt i en uforudsigelig hverdag. Du kan kombinere høj faglighed med en naturlig imødekommenhed og er god til at skabe kontakt ved at være autentisk og nærværende også i utraditionelle samtalerum. Du har erfaring, som modsvarer ovenstående og desuden gerne fra det somatiske felt. Vi tilbyder et meningsfyldt og udfordrende arbejde på en dynamisk arbejdsplads i et tværfagligt team. Du får ekstern supervision og mulighed for faglig sparring internt. Stillingen i Lyngby er på 32 timer ugentligt, og i både Næstved og Roskilde er stillingerne på 30 timer ugentligt. Ansøgningsfristen er 3. februar 2011 for stillingerne i Næstved og Roskilde. For stillingen i Lyngby er ansøgningsfristen 13. februar Alle tre stillinger ønskes besat pr. 1. april Læs hele stillingsopslaget og søg stillingerne på Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i Lyngby, Nørgaardsvej 10, 2800 Lyngby Kræftrådgivningen i Næstved, Dania 5, 1. sal, 4700 Næstved Kræftrådgivningen i Roskilde, Jernbanegade 16, 4000 Roskilde [email protected] SIDE 56 PSYKOLOG NYT NR TR: Lise Stampe Møller-Jørgensen, tlf

57 STILLINGSANNONCER Psykolog til Human Factors services FORCE Technology har i mange år været førende inden for udvikling og anvendelse af begrebet Human Factors i sikkerhedskritiske operationelle domæner. Erfaringerne fra disse domæner har vist sig at være meget anvendelige og lette at overføre til mange andre områder, herunder energi-, jernbane- og fremstillingsindustrien, sundhedssektoren samt forbruger- og designområdet generelt. De dele af Human Factors arbejdet, der drejer sig om sikkerheds-, design- eller forbrugerpsykologi samt organisation, procedurer, ledelse, samarbejde og kommunikation, er i særlig fokus, og i den forbindelse søger vi en psykolog med kompetencer og interesser inden for så mange af disse områder som muligt. Arbejdsopgaver Vi søger en ildsjæl med nogle års erfaring, gerne inden for områder hvor sikkerhed, design, organisation eller selve Human Factors disciplinen har været i spil. Du skal deltage i udvikling, afsætning og gennemførelse af Human Factors ydelser både på de traditionelle sikkerhedskritiske domæner og på nye områder, der i stigende grad efterspørger vores ydelser. Ydelserne spænder vidt og omfatter bl.a. Human Factors træning, designoptimering, procedureoptimering, analyse af hændelser, opklaringsarbejde, performancemålinger o.l. Dertil kommer deltagelse i udviklingsprojekter, herunder EU projekter. Du vil komme til at arbejde i et internationalt, innovativt miljø bestående af særdeles kompetente personer med så forskellige baggrunde som ingeniør, psykolog, sygeplejerske og skibskaptajn, der har arbejdet med Human Factors i mange år. Jobbet indebærer stor kundekontakt. FORCE Technology arbejder i Danish Human Factors Center (DHFC) sammen med DTU/Risø, og du vil blive inddraget i DHFC s aktiviteter. FORCE Technologys Human Factors og andre psykologiske kompetencer indgår i et strategisk samarbejde med grafiske og industrielle designere under navnet MANFAC, se Kvalifikationer Du er cand.psyk. eller har en anden relevant uddannelse med en master i psykologi som overbygning. Du har desuden - Særlig interesse for eller speciale i områderne design-, forbruger-, arbejds-, organisations- og/ eller socialpsykologi - Kendskab til Human Factors-området/kognitiv ergonomi - Baggrund i eller interesse for både psykologi og (afsætnings-)økonomi eller psykologi med erfaring fra eller særlig interesse for forbrugeradfærd - Erfaring med projektorienteret arbejde på projektleder niveau - Erfaring med eller stor interesse for undervisning - God erfaring med brug af Microsoft Office og brug af internettet - Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på såvel dansk/skandinavisk som engelsk - Erfaring med eller lyst til salgs- og markedsføringsarbejde. Personligt er du - Initiativrig, selvstændig og i stand til at sætte dig ind i nye områder - Analytisk - Udadvendt og interesseret i formidling, i kundekontakt og i at skabe et professionelt netværk - Indstillet på, at rejseaktivitet kan forekomme. Vi tilbyder - Mulighed for at påvirke udviklingen af Human Factors området - Indblik i og anvendelse af den seneste viden inden for området på mange forskellige faglige domæner igennem tæt kontakt til markedet - Motiverende og spændende samarbejde med konsulenter og specialister i FORCE Technologys øvrige afdelinger og med samarbejdspartnere. Ansøgningsfrist 9. februar 2011 med tiltrædelse snarest herefter. Ansøgning bedes sendt skriftligt eller elektronisk med uddannelsesbeviser og referencer til Afdelingschef Peter Kr. Sørensen, [email protected], Hjortekærsvej 99, 2800 Kgs. Lyngby. Yderligere oplysninger Kontakt afdelingschef Peter Kr. Sørensen, [email protected], tlf Ansættelsessted Hjortekærsvej 99, 2800 Kgs. Lyngby [email protected] PSYKOLOG NYT NR SIDE 57

58 Side 4 FRIVILLIGT LIVSLINIEN - SØGER RÅDGIVERE Bliv frivillig på Livslinien og hjælp mennesker til at se andre løsninger end selvmordet. Du vil blive en del af en professionel rådgivning med et stærkt fagligt og socialt netværk. Du skal have lyst til at engagere dig helhjertet gennemsnitligt 4 timer om ugen, og have en relevant faglig baggrund. Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i København. Ansøgningsfrist den 7. februar 2011 Send din ansøgning til [email protected] Læs mere på Psykolog søger nyt job Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge. Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. 18. januar årgang Dansk Psykolog Forening 1 Det sørgende menneske Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. SIDE 58 PSYKOLOG NYT NR

59 Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf Telefax Mail: Web: Mandag-torsdag kl Fredag kl Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udfyldes på ændringsblanket NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. Direktør Marie Zelander Århus-kontoret Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus C Tlf Fax Dette felt skal ALTID udfyldes! Efternavn: Cpr.nr.: Medlemsnr.: Fornavn(e): Titel: Ændring pr. dato: BESTYRELSE Formand: Mag.art. Roal Ulrichsen [email protected] Tlf Arne Grønborg Johansen [email protected] Tlf Eva Secher Mathiasen [email protected] Tlf Rie Rasmussen [email protected] Tlf Anne Merete Strømming [email protected] Tlf Ditte Söderhamn [email protected] Tlf Anne Thrane [email protected] Tlf Rebecca Savery Trojaborg [email protected] Tlf Jacob Risbjerg Vardrup [email protected] Tlf Studenterrepræsentanter: Stud.psych. Anna Haugerud Formo [email protected] Tlf Stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup [email protected] Tlf ETIKNÆVN Formand: Lisbeth Sten Jensen Næstformand: Jytte Gandløse Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen, Henning Damkjær Suppleanter: Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl på eller mail: [email protected] Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: Ændring af privat adresse, telefon og Adresse: Postnr. & by: Privat-tlf.: Mobil-tlf: Ændring af hovedbeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Afdeling: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: , arbejdssted: Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: Overenskomstansat Tjenestemandsansat Ny løn Gammel løn Privatansat Selvstændig Timelønnet Andet: Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Ændring af bibeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: Afdeling: Adresse: Postnr. & by: Tlf.: , arbejdssted: Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Anden ændring: (Sæt kryds) Jeg er dimitteret som psykolog den: NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! Jeg er ledig fra den: NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn Udlandsmedlem Orlov uden løn Jeg er gået på efterløn fra den: Jeg er blevet pensionist fra den: Bemærkninger: Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. Dato: Underskrift: Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her PSYKOLOG NYT NR SIDE 59

60 Nyheder fra dansk Psykologisk forlag Maskinel Magasinpost MMP kognitiv coaching det kronisk syge Vi Vi er er Vores forøg din din ydeevne med barn og og livet i i relationer kognitiv coaching familien om om tilknytning, traumer Af Af Irene Henriette Oestrich Pris.: 298 kr. kr. (vejl.) Af Af Charlotte Jensen Pris.: kr. kr. (vejl.) og og dissociation Af Af Tor Tor Wennerberg Pris.: 368 kr. kr. (vejl.) VurderiNg af af PersoNlighed lyt til til systemisk familier og og Par hvad bestemmer, følelserne ParteraPi Af Af Salvador Minuchin, hvem du du er? er? Af Af Anna Kåver og og depression Michael P. P. Nichols og og Af Af Daniel Nettle Wai-Yung Lee Lee Pris.: kr. kr. (vejl.) Pris.: kr. kr. (vejl.) Af Af Elsa Jones og og Eia Eia Asen Pris.: 298 kr. kr. (vejl.) Pris.: 298 kr. kr. (vejl.) flyttemeddelelse d flytter forlaget til knabrostræde 3, 3, sal, 1210 københavn k d aa N ss k k PPss yy kk oolloo ggi i ss k k ffoorr ll aa g g tlf.: in info@dp f.dk PPf. f. dk Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf