ÅBNE VIDDER OG NÆRE RELATIONER

Transkript

1 ? ÅBNE VIDDER OG NÆRE RELATIONER nye boliger i Viby - ÅBEN PLANKONKURRENCE / Boliger på Skousbo

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDBYDELSE VELKOMMEN TIL VIBY VISION KONKURRENCEOMRÅDET KONKURRENCEOPGAVEN FORUDSÆTNINGER - SAMMENHÆNG - HISTORIE, BYLIV OG BOLIGER - TRAFIK OG MOBILITET - NATUR OG LANDSKAB - KLIMA OG BÆREDYGTIGHED - KOMMUNENS PLANLÆGNING KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER 28 Dette konkurrenceprogram er udarbejdet af Roskilde Kommune i et samarbejde med BM arkitekter og Rekommmanderet. Rekommanderet v. Søren Houen Schmidt 2

3 INDBYDELSE Roskilde Byråd indbyder hermed alle interesserede til at deltage i en åben plankonkurrence om udvikling af et 75 ha stort boligområde, Skousbo-arealet i Viby Sjælland. Viby er en velfungerende og hyggelig stations by syd for Roskilde. Spørger man Viby-borgerne selv, peger de på stærkt medborgerskab, trygt lokalsamfund og grønne rammer som de primære kvaliteter ved livet i Viby. Med konkurrencen håber vi at få en række visio nære og inspirerende bud på et boligområde, der både kan tilføre Viby noget nyt og anderledes og samtidig knytte an til de kvaliteter, som kendetegner byen i dag. Konkurrencen er en opfølgning på et fælles dialog- og udviklingsforløb, som Roskilde Kommune og borgerne i Viby gennemførte i under overskriften ZebraBy Viby. ZebraBy projektet pegede blandt andet på, at Viby skal udvikle sin identitet og tiltrække nye indbyggere og nye erhvervsformer. Byrådet har fulgt op på dette ved at afsætte midler til planlægning og grøn udvikling af Skousbo-arealet. På Skousbo-arealet har vi en enestående mulighed for at skabe et boligområde, der ligger både helt tæt på Viby bymidte og ud til åbne marker, mose og skov. Vi håber at området kan tiltrække nye borgere fra hele hovedstadsområdet. Samtidig vil vi gerne udvide det nuværende katalog af boligtyper i Viby, så der bliver nye tilbud til de borgere i Viby, der skifter livssituation eller livsmønster. Vi ser frem til at se og diskutere de forhåbentligt mange forslag, vi må modtage. Rigtig god arbejdslyst! Joy Mogensen Borgmester Høstfest i Viby. Fotograf Troels Lund 3

4 VELKOMMEN TIL VIBY Viby er en stationsby mellem Roskilde og Ringsted med ca indbyggere. Viby byområde består udover Viby af de to landsbyer Dåstrup og Gl. Viby. Byen har gode skoler, idrætscenter, kulturhus, lokale handelsmuligheder og kro og flere integrerede børnehaver/ vuggestuer, der gør byen attraktiv for børnefamilier. Samtidig er der gode togforbindelser til Roskilde (7 min.) og København (35 min.). Der er ca. 12 km til Holbæk motorvejen og 15 km til Køge Bugt Motorvejen. Viby er en by med et rigt fore ningsliv. Viby Idrætsforening, der er den største af foreningerne, har mere end medlemmer fordelt på 8 idrætsgrene. Et borgerdrevet kulturhus, KulturCosmos, er indviet i I det virtuelle rum er Viby for nylig blevet repræsenteret med sin egen hjemmeside Viby.dk og på facebook kører den lokale debat også livligt. Landskabet omkring Viby er kønt og relativt varieret. Kvaliteterne er det åbne herregårdslandskab nord for byen, åbenheden generelt i de omgivende landbrugslandskaber, Viby Å, Syvbækken og Skovsbo Skov. Ca. 1 km syd for Viby ligger Klosterskoven, og ca. 3,5 km nordøst for Viby ligger den fredede Ramsødal. Begge lokaliteter har stor betydning som udflugtsmål for borgerne i Viby. Borgerne i Viby kan således udnytte kvaliteten i at bo i et trygt lokalsamfund, omgivet af grønne marker og natur, der samtidig er en del af vækstregionen omkring hovedstaden - og i kraft af togforbindelsen drage fuldt udbytte deraf. Svogerslev Jyllinge Gadstrup Viby Sj. Gundsømagle Ågerup Roskilde Vindinge Birkevad Assendløse Gumpegårde Vester Syv Kirke Syv Øster Syv Viby Sj. Søster Svendstrup Birkede Bladmose huse Truelstrup Radhuse Valore Huse Valore Viby på Sjælland Viby / Roskilde Kommune 4130 Viby Sjælland Zone 97 - Viby Sjælland 4

5 Herregården Vibygård Viby friskole Ramsødal km. GL. VIBY Stationen Bytorvet DÅSTRUP - bevaringsværdigt bymiljø ved kirken Dåstrup skole Viby Å - kultiveret grøn landskab Syvbækken Syvholme mose - tilgroet med pil og bjørneklo Cosmosgrunden -fl ot landskabskile der markerer grænsen imellem Dåstrup og Viby Grønningen - et noget blandet erhvervsområde Viadukten Skousbo Skov Station - karakterfuld skov Bymidte - gamle stationsbyhuse, hovedgade, Peter Syv Skole bytorvet, butikker, kulturhus, bibliotek og Cosmosgrunden Stationspladsen Mindre skov Viby Idrætscenter - 2 haller, boldbaner og cafe Hovedgaden Klosterskoven 1 km. 5

6 VISION Det er visionen på Skousbo-arealet at udvikle et nyskabende boligområde som vil bidrage til at gøre Viby til et sted, hvor man har lyst til at bo flytte til og flytte rundt i. Et sted, der er skabt til dem, der vil være koblet til Københavns store skala, være tæt forbundet til Roskildes overskuelige og oplevelsesrige skala og bo i Vibys mindre og trygge skala. Et sted der manifesterer sig som noget særligt og unikt, og skiller sig ud i mængden af nye boligområder på kanten af hovedstaden. Det er visionen at skabe et boligområde, der bidrager til nye menneskelige såvel som fysiske sammenhænge og koblinger, og falder ind og bliver en integreret del af det eksisterende Viby. Et sted hvor medborgerskabet kan blomstre og udvikle sig, og hvor oplevelsen af at bo ved den bynære natur er stærk. Et sted, hvor dagligdagens travle puls får fred i kombinationen af åbne vidder og nære relationer. Et boligområde, hvor bæredygtighed tages alvorligt og indgår som konkrete løsninger i hverdagen. Visionen rummer følgende vigtige aspekter: - Nære relationer/ lokal forankring Borgerne i Viby giver udtryk for, at byen er et trygt og dejligt sted at bo, hvor det at hilse på hinanden, er en grundlæggende disciplin, og hvor man som tilflytter har let ved at blive en del af byen. Borgerne fremhæver også de mange aktiviteter og det høje aktivitetsniveau, der gennemføres og opretholdes i byen, fordi foreningerne har aktive medlemmer og fordi Vibys borgere er aktive medborgere. Vi tror på at borgernes oplevelse af Vibys lille skala og det stærke medborgerskab i byen er vigtige grundkvaliteter at videreføre og integrere i skabelsen af et attraktivt og succesfuldt nyt boligområde Vi drømmer om et nyt boligområde hvor interesse bårne fællesskaber som tråde binder området sammen - både internt og med resten af Viby, og skaber nære relationer og høj livskvalitet. - At bo sammen Viby er i dag præget af relativt store enklaver af henholdsvis traditionelle parcelhusudstykninger og almene, tæt-lav boliger. Den manglende variation kan virke begrænsende, både for den interne rotation i byen og for potentielle nye borgere hvis ønsker ikke altid kan matches med Vibys nuværende boligudbud. Vi drømmer om et blandet boligområde, der ved sin variation af boliger og boformer, dels får sat gang i en rokade i byen, og samtidig kan trække nye beboere til og overordnet medvirke til en positiv befolkningstilvækst i Viby. - Kobling til naturen Viby ligger naturskønt omgivet af marker og åbent landskab til alle sider. Adgangen til de nærrekreative områder opleves imidlertid begrænset ligesom flere af de eksisterende boligområder ikke rigtigt sætter landskabet i spil. Vi drømmer om et boligområde, hvor kontakten med naturen og landskabet sættes i fokus. Dels ved at integrere landskabelige træk i det fremtidige boligområde og øge biodiversiteten. Dels ved at skabe tilgængelighed ud i det åbne land, også fra de eksisterende byområder, så alle i Viby får del i de rekreative værdier i overgangen til det åbne land. - Bæredygtige løsninger Viby har ikke fjernvarme. Det stiller særlige krav til de nye boliger, når kommunen gerne vil undgå fossile brændstoffer. Samtidig gør klimaforandringerne det generelt nødvendigt at tænke øget og mere ekstrem regnvejr ind i planlægningen af det nye boligområde. Den stations nære placering skal udnyttes til at få flere til at tage toget på arbejde. Vi drømmer om et boligområde, hvor visionære og innovative løsninger på fremtidens klimaog energiudfordringer er en integreret del af bebyggelsen. Et boligområde, hvor regnvandet indgår som en ressource, og hvor cykel og tog er det naturlige valg i hverdagen. 6

7 ?? 7

8 KONKURRENCEOMRÅDET Hele konkurrenceområdet er ca. 75 ha. Området er mod vest afgrænset af jernbanen og mod syd af Ørstedvej. Hvor bane og vej krydser hinanden strækker konkurrenceomådet sig over vejen og medtager et mindre areal hen mod Viby Station. Skousbo-arealet Området nord for Ørstedvej kaldes Skousboarealet. Mod nord afgrænses området af Syvholme Mose og Syvbækken. Mod øst støder arealet op til Skousbo Skov og lægger sig både nord og syd herom. Størstedelen af området er i dag i landbrugsmæssig drift. - første etape Den del af Skousbo-arealet, der ligger nærmest bymidten og stationen skal udgøre 1.etape i udbygningen. Dette areal er ca. 11,5 ha og ejes af Roskilde Kommune. Arealet syd for Ørstedvej Arealet syd for Ørstedvej er ca. 0,9 ha og for størstedelen udlagt til parkering. Gennem området løber Tofthøjvej, der er den primære adgang til bymidten og stationen. Arealet syd for Ørstedvej Damgårdsvej - første etape Skousbo arealet Syvbækken Skousbo Skov Syvholme mose N Station Viby Bymidte Ørstedvej NB.: Der ligger to private ejendomme på Skousbo -arealet. Ejendommen ved Ørstedvej skal respekteres. Ejendommen ved Damgårdsvej kan indgå i den fremtidige bebyggelsesplan meter 8

9 Skråfoto af arealet syd for Ørstedvej set fra vest Damgårdsvej Arealet syd for Ørstedvej Ørstedvej Station Tofthøjvej meter Skråfoto af konkurreneområdet fra nordøst 9

10 KONKURRENCEOPGAVEN Strukturplan 2. Bebyggelsesplan 3. Ideskitse DEN OVERORDNEDE IDE Der ønskes et forslag, der omsætter visionen på side 6 til en konkret plan. Der skal arbejdes med visionen som en ramme, der udfolder sig på tværs af opgavens øvrige punkter og står som kerne i besvarelsen heraf. Området skal gives et identitetsskabende navn. Delopgaver Besvarelsen skal opdeles i tre delopgaver: 1. Strukturplan for hele området Der ønskes en strukturplan med et stærkt design, der kan danne ramme for den langsigtede udbygning af det 75 ha store område samt et forslag til etapedeling. Strukturplanen skal vise det landskabelige og infrastrukturelle hovedgreb og være så robust og fleksibel, at udbygningen over tid kan tilpasse sig andre boligtyper og boformer end de oprindeligt foreslåede, uden at planen mister sine overordnede kvaliteter. 2. Bebyggelsesplan for første etape. For første etape på Skousbo-arealet ønskes en bebyggelsesplan, som umiddelbart kan omsættes til én eller flere lokalplaner. Desuden ønskes forslag til grøn byggemodning eller andre midlertidige og permanente tiltag, der kan åbne for tidlig brug af arealet og skabe opmærksomhed om det nye boligområde. 3. Ideskitse for arealet syd for Ørstedvej For arealet syd for Ørstedvej ønskes ideer til anvendelse og udformning, der kan være med til at koble Skousbo-arealet til stationen og bymidten og skabe en klar og tydelig ankomst til Viby Bymidte. BEBYGGELSE OG ARKITEKTUR Det skal belyses, hvordan konkurrenceområdet kan opdeles, så der opstår meningsfyldte helheder, hvor dagliglivet kan udfoldes i overskuelige og sikre rammer. De enkelte boliggrupper skal have en størrelse, der understøtter det sociale fællesskab. Området skal disponeres, så den stations nære beliggenhed bliver til glæde for flest mulige. Besvarelsen skal komme med forslag til, hvordan arkitektur kan bidrage til at skabe identitet og give en oplevelse af sammenhænge og forskelle i området på forskellige niveauer. Der ønskes enkelte og virkningsfulde greb, der arbejder med facade- og tagmaterialer, farvetemaer, bygningsprofiler mv. Der skal tænkes på robusthed i forhold til områdets udbygning over tid og evne til at håndtere nye materialer, teknologi og forandringer i marked og arkitektur. For arealet syd for Ørstedvej er der fokus på at få skabt et attraktivt miljø, der formidler ankomsten til Viby og overgangen fra Skousboarealet til stationsområdet og bymidten. Der skal gives forslag til områdets anvendelse, indretning og fysiske struktur. Den nuværende parkering kan reduceres, men der skal være mindst 48 pladser. Området må ikke anvendes til butikker og andre centerformål, der ønskes koncentreret omkring Viby Torv. Såfremt der arbejdes med byggeri på arealet syd for Ørstedvej ønskes en markant arkitektur, der understøtter den centrale lokalitet.

11 Etaper Der skal laves forslag til rækkefølge for udbygningen af hele konkurrenceområdet, hvor hver etape kobler sig naturligt til de forudgående og fremstår klart afsluttet mod landskabet. De enkelte etaper kan størrelsesmæssigt variere, men hver etape skal kunne fungere som en færdig enhed med friarealer, regnvandsafledning mv. Der skal som minimum vises 6 etaper. De enkelte etaper må gerne indeholde mulighed for at kunne opdeles i mindre boliggrupper. Hele konkurrenceområdet forventes at kunne rumme ca. 700 boliger eksklusiv eventuel bolig bebyggelse syd for Ørstedvej. Første etape skal rumme minimum 110 boliger. BOFORMER OG BOLIGTYPER Der ønskes et forslag til sammensætning og fordeling af boligtyper og størrelser, der overordnet kan medvirke til en positiv befolkningstilvækst i Viby. Som udgangspunkt ønskes en stor variation i boligtyper og ejerformer i alle etaper for at give mulighed for en bredt sammensat beboergruppe. Der skal arbejdes med, hvordan de forskellige boformer og boligtyper kan disponeres i forhold til hinanden og de muligheder, som opstår heraf. Da der formentligt er en lang tidshorisont på udviklingen af hele konkurrenceområdet, skal planen være robust og fremtidssikret over for ændringer i marked og efterspørgsel af boligtyper. Det skal vises, hvordan der kan sadles om til andre fordelinger af boligtyper undervejs i udbygningen, uden at planens rumlige og strukturelle kvaliteter går tabt. De forskellige boformer, der vælges, skal illustreres og kobles med en kort beskrivelse af de potentielle målgrupper. ANDEN BEBYGGELSE Der skal indpasses 2 integrerede daginstitutioner i området. Hver institution skal have et etageareal på ca m 2 og et grundareal på ca m 2. Institutionerne skal ligge i faser, hvor der opnås hhv. 300 og 500 boliger. TRAFIKSTRUKTUR Overordnet set ønsker Roskilde Kommune at styrke den bæredygtige transport. Den nye bydel skal derfor indrettes på en måde, som opfordrer til, at flest mulige rejser foretages til fods, med cykel eller kollektiv trafik. Stier Der skal skabes god og sikker adgang for gående og cyklister mellem boligerne og vigtige dag lige besøgsmål som stationen, dagligvarebutikker, skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg, se kort side 19. Stiers krydsning med Ørstedvej skal illustreres og beskrives. Veje Skousbo-arealet skal i første etape have vejadgang fra Damgårdsvej. I den videre udbygning af området kan der også laves udkørsel til Ørstedvej fra boligerne i den østlige del af området. I den nordlige del kan der laves vejadgang fra en planlagt ny vejforbindelse langs banen. Konkurrenceområdet set fra nordvest. I baggrunden Viby 11

12 Konkurrenceområdet set fra øst. Til venstre ligger Ørstedvej og til højre Skousbo Skov Damgårdsvej skal have status som en byvej med en has tighedsgrænse på 50 km/t og anlægges med en 7 meter bred kørebane. Bebyggelsesplanen skal tage højde for, at der fortsat vil være en del lastbiltrafik på vejen. Desuden skal der reserveres areal til, at vejen på længere sigt kan forlænges mod nord og tilsluttes Vibyvejen. Krydset Damgårdsvej/Ørstedvej/Tofthøjvej forventes ombygget til en rundkørsel. Områdets interne vej- og stistruktur skal sikre fremkommelighed og en sikker afvikling af trafikken, samtidig med at veje og stier er trygge og smukke at færdes på. Der skal fastlægges et hierarki af veje, og de enkelte vejtypers udformning og kvaliteter skal illustreres og beskrives. Parkering Parkering kan indrettes på egen grund eller som mindre fælles parkeringsanlæg. Der skal afsættes areal til parkering svarende til: 2 p-pladser pr. bolig i åben-lav bebyggelse. 1,2 p-plads pr. bolig i tæt-lav bebyggelse og etagebebyggelse. 1 p-plads pr. 4 boliger ved ungdomsboliger, kollegier og enkeltværelser. GRØN STRUKTUR Besvarelsen skal belyse, hvordan der kan udformes en identitetsskabende grøn struktur med nem adgang til grønne arealer, som kan motivere til leg og bevægelse, fællesskab og spontane møder for de kommende beboere. Størrelsen af det udendørs opholdsareal skal som minimum svare til etagearealet. Det skal arbejdes med et hierarki af grønne rum med forskellige anvendelsesmuligheder. Det kan fx være uderum knyttet til den enkelte boliggruppe og grønne områder fælles for hele bebyggelsen. En del af de grønne arealer vil også kunne anvendes som græsningsarealer for mindre husdyrhold. Herudover skal den grønne struktur kunne rumme arealer til regnvandshåndtering, fælles varmeforsyning og lignende fællesanlæg. Der lægges vægt på, at der tages hensyn til og bygges videre på eksisterende kvaliteter som det beskyttede dige, samtidig med at der introduceres nye landskabelige kvaliteter/naturelementer i området. Langs Ørstedvej og Damgårdsvej skal der udlægges en 20 meter bred zone (målt fra vejmidten) for at undgå trafikstøj ved boligerne. Det skal belyses, hvordan disse zoner kan bearbejdes landskabeligt, så de bidrager til at aktivere og forskønne området. Der skal ikke indgå en egentlig støjvold. Da udbygningen af Skousbo-arealet kan tage flere år er det vigtigt, at området allerede på kort sigt kan blive et attraktivt boligområde. Der ønskes derfor også præcise bud på en eller flere indsatser, der kan realiseres nu, fx forslag til midlertidige aktiviteter, en løberute eller en grøn byggemodning, hvor der tidligt etableres en grøn struktur, der kan nå at etablere sig, inden byggeriet starter, men uden at forhindre en fornuftig byggeproces efterfølgende. Indsatserne skal begrænses til Skousbo-arealets første etape, da Roskilde Kommune på nuvæ- 12

13 rende tidspunkt ikke råder over de tilgrænsende arealer. Herudover skal det belyses, hvordan den nye bydel kan tilføre rekreative kvaliteter for det gamle Viby, fx i form af grønne aktivitetsruter og stiforbindelser, der gør det nemt at komme fra byen til Skousbo Skov, Syvbækken/Syv Holme Mose og det øvrige åbne land i de forskellige faser af udbygningen. I første fase skal stiforbindelser uden for det område, der udgør Skousbo-area lets første etape, placeres langs eksisterende skel og andre spor i landskabet, mens der i de senere faser kan arbejdes mere frit med placering af stier. Terrænregulering Der lægges vægt på, at veje og stier tilpasses det eksisterende terræn. Jordbalance skal tilstræbes. For bebyggelsen i første etape skal der redegøres for, hvordan terrænet udformes, så der opnås en harmonisk overgang mellem boliggrundene, de fælles friarealer og vej anlæggene. Læring i naturen Ud af Zebraby-projektet er vokset tanken om at skabe et læringssted for natur, friluftsliv, landbrugs- og madkultur. En mulighed kunne være at tænke dette ind på Skousbo-arealet. KLIMA OG MILJØ Energi Al bebyggelse skal opføres som lavenergi i minimum Bygningsklasse Det skal vises, hvordan bebyggelsesplan og sammensætning af boligtyper kan fremme et samlet set lavt energiforbrug. Afledning af regnvand Der skal vises løsninger for LAR (lokal afledning af regnvand). Der skal anvises arealer, hvor tagvand og vand fra stier og private parkeringspladser kan opstuves og nedsives ved store regnskyl, hvor vandet ikke kan nedsive på egen grund. Håndteringen af regnvandet skal forholde sig til det eksisterende terræn og tænkes sammen med områdets grønne struktur. Der ønskes forslag til, hvordan overløbsarealerne kan fungere både i perioder med meget vand og i tørre perioder. Der må ikke ledes overfladevand til naturlige vandløb og vandhuller undtagen ved ekstremregn, hvor overløbsarealerne ikke kan rumme vandet. 10 % af grundarealet skal afsættes til nedsivning/bassin/vandrender. Den maksimale befæstelsesgrad er fastsat til 0,5. Affald og genbrug Der skal udarbejdes principper for placering og indretning af arealer til indsamling af genanvendelige materialer ud fra et ønske om mere direkte genbrug. Der ønskes forslag til, hvordan arealerne kan integreres i bebyggelsen, så de bliver naturlige mødesteder. ØKONOMI Der skal redegøres for omkostninger til byggemodning i første etape. Til dette formål skal vedlagte areal og økonomi skema udfyldes med de ønskede oplysninger. Konkurrenceområdet set fra sydvest. I baggrunden ses Skousbo Skov 13

14 FORUDSÆTNINGER/ SAMMENHÆNG Billeder fra processen omkring ZebraBy i Viby Den aktuelle konkurrence er et indslag i en længere proces, som blev startet i 2012, da Roskilde Byråd besluttede at igangsætte en helhedsorienteret indsats i Viby i samarbejde med borgerne. Det såkaldte ZebraBy projekt. Baggrunden var en periode med stagnation i byen. Butikslivet blev oplevet som vigende, erhvervslivet var presset og mange lokale oplevede, at en kedelig stemning hang over byen. Udviklingen skulle vendes. Viby skulle genfinde sin identitet som et attraktivt sted at bo, arbejde og leve. ZebraBy Viby Første skridt var opstart af ZebraBy i Viby. Her blev borgernes og andre aktørers lokale ekspert viden om byen koblet med de faglige kræfter i kommunens forvaltning og brugt til sammen at finde indsats områder og løsningstiltag. I løbet af foråret 2014 blev denne indsats omsat til et udviklingsprogram for Viby, der udpegede 5 fremadrettede indsatsområder. Udviklingsprogrammet, der netop er politisk vedtaget, og vil blive suppleret af en handleplan, hvor der er sat økonomi på de forskellige indsatser, så de kan trækkes ind i det kommunale anlægsbudget i de kommende år. To parallelle forløb Tidligt i processen blev det tydeligt, at et løft og en revitalisering af bymidten sammen med udvikling af et nyt boligområde på Skousboarealet kunne være to strategiske opgaver at gribe fat i: - Et nyt boligområde vil skabe et bedre grundlag for en velfungerende bymidte. - En levende bymidte gør Viby et attraktivt sted at slå sig ned. Det blev derfor i foråret besluttet at igangsætte to parallelle forløb for hhv. Viby bymidte og et nyt boligområde på Skousbo-arealet. Udviklingen af Skousbo-arealet igangsættes med konkurrencen her og skal følges op med lokalplanlægning, byggemodning, salg af byggegrunde, udbygning og i sidste ende indfl ytning af nye borgere. Viby bymidte En kommende strategi skal afklare rammerne for bymidtens fremtidige udvikling. Centralt vil være anvendelsen af bygninger og arealer på Cosmosgrunden - en stor forladt industrigrund i bymidten, som Roskilde Kommune overtog i 2013, og som skal aktiveres og integreres som en del af bymidten. Som en del af denne afklaring vil arealer og bygninger på Cosmosgrunden for en periode blive aktiveret med midlertidige funktioner. 14

15 Skousbo 2013 ZebraBy i Viby Politisk beslutning ZebraBy-proces i Viby 2014 juni Skousbo konkurrence Udviklingsprogram Handleplan Realisering synergi Program Konkurrenceafvikling Planperiode og grønbyg. mod. Udbygning Proces for Viby bymidte Strategi Konkurrence Konkurrence Realisering Viby bymidte Midltidige aktiviteter og markeringer Samtidig er det planen også at foretage en række midlertidige markeringer af byrum og særlige steder i bymidten Det er planen at strategien vil blive fulgt op af endnu en konkurrence for Viby bymidte, med en efterfølgende realisering af tiltag og projekter af mere varig karakter. Målet vil være en levende bymidte, der naturligt fungerer som byens mødested, Vibys primære offentlige rum og på en særegen og karakterfuldt kan profilere Viby. Borgerinddragelse Flere af konkurrencens rammer og forudsætninger blev udstukket i Zebraby-processen og påvirkede programskrivningen i de tidlige faser. Undervejs i forbindelse med et stort Zebramøde i Viby har borgerne haft mulighed for at kommentere og diskutere centrale emner i opgaven og på den måde yderligere kvalificere dette program. Cosmoshallen Borgerne vil blive involveret igen, når konkurrencen er afsluttet, og bearbejdningsfasen start 15

16 Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen FORUDSÆTNINGER/ HISTORIE, BYLIV OG BOLIGER Viby har historie tilbage fra ca. år 1250, hvor landsbyen, der nu kendes som Gl. Viby, blev grundlagt. I 1859 blev Viby Station anlagt ca. 1 km syd for Gl. Viby på togstrækningen mellem Roskilde og Korsør, og en ny by voksede op med kro, mejeri, smedje, brugsforening og småværksteder. Handel og byerhverv blev koncentreret i den nordlige ende af Søndergade op mod stationen, mens der var en gradvis overgang til de landlige omgivelser mod syd. Stationspladsen Viby station Kultur Cosmos Bytorvet Rema 1000 Cosmosgrunden Super- Best Tofthøjvej Skolevej Lægehus og tandlæge Bibliotek Ørstedvej Sognegården Parkvej I 1960 erne og 1970 erne tager udviklingen fart med nye store parcelhuskvarterer, skolebyggeri mv., og i dag er stationsbyen vokset helt sammen med landsbyerne Gl. Viby og Dåstrup. Søndergade Ældrecenter Toftehøjen Viby Bymidte ca ca ca Viby var kommunecenter i Ramsø Kommune frem til kommunalreformen 2007, hvor Roskilde, Gundsø og Ramsø kommuner blev sammenlagt, og alle rådhusfunktioner flyttet til Roskilde. Viby Bymidte Handels- og bylivet er stadig lokaliseret - lidt spredt - i den nordlige ende af Søndergade. Her findes specialbutikker, frisør, bank, ejendomsmægler mv. Parallelt med Søndergade løber Tofthøjvej. Her ligger byens to dagligvarebutikker og tilhørende parkeringsarealer. Her ligger også bibliotek med borgerservice, lægehus og tandlæge. 16

17 detail privat service bibliotek kultur og forsamlingshus skole daginstitution ældrecenter idræt kirke og sognegård De centrale byrum er Stationspladsen og Bytorvet, der forbindes af Søndergade. Centralt i bymidten ligger en stor forladt fabrik Pharmacosmos, ejet af Roskilde Kommune. KulturCosmos, et borgerdrevet kulturhus, har lokaler i en af fabrikkens byhuse mod hovedgaden. Sognegården, der er fælles for Syv, Dåstrup og Ørsted ligger i udkanten af bymidten ud mod Ørstedvej. Den primære ankomst til bymidten sker fra Ørstedvej og videre ad Tofthøjvej - eller alternativt fra Parkvej og videre ad Skolevej. Skoler og institutioner Syd for Ørstedvej ligger Peder Syv Skolen og to børneinstitutioner. Vest for banen ligger blandt byens anden folkeskole, en friskole og 3 børneinstitutioner. Erhverv I Viby er der virksomheder inden for både industri og håndværk, kontorerhverv og liberale erhverv. Grønningen er byens større erhvervsområde, i alt er der omkring 800 virksomheder, store som små, rundt omkring i Viby. Foreningsliv Der er et rigt foreningsliv i Viby, som udover at organisere og udbyde aktiviteter, også bidrager med lokale arrangementer i Viby og på den måde giver liv til byen. Idrætsforeningen, der er den største af foreningerne, har ca medlemmer i alle aldersgrupper og i otte forskellige idrætsgrene. Det sikrer et utal af aktiviteter også på tværs 17

18 FORUDSÆTNINGER/ HISTORIE, BYLIV OG BOLIGER af idrætsgrene, i form af mere kulturelle og sociale aktiviteter som eksempel juletræsfest og fastelavnsfest. Cityforeningen er med faste traditioner som eksempelvis Høstfest og Julemarked også garant for et levende Viby. I det borgerdrevne kulturhus, KulturCosmos, tilbydes der deltagelse i aktiviteter som eksempelvis male-/tegnedag, madklub og musikalsk legestue. Ældresagen afholder arrangementer i omsorgscentret Toftehøjen. Herudover er der løbende aktiviteter og arrangementer i Dåstrup Forsamlingshus, på biblioteket, i Syv Sognegård og også på skolerne i weekends eller om aftenen. Befolkningssammensætning og -udvikling Der bor i dag ca i Viby. Befolkningstallet har været stabilt gennem flere år, og kommu- nen forventer heller ikke større ændringer de førstkommende år. Alderssammensætningen ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Den primære forskel ligger i, at der er relativt færre unge mellem 15 og 29 år og relativt flere ældre over 65. Den lave andel af unge skyldes, at denne gruppe rejser mod de større byer for at uddanne sig. Den høje andel af ældre skyldes især tilflytning. Det virker rimeligt at formode, at tilflytningen primært sker fra Vibys opland og nærliggende mindre bysamfund. Ifølge kommunens befolkningsprognose vil udviklingen med færre unge og flere ældre forstærkes, desuden forventes andelen af børnefamilier (aldersgrupperne 0-14 år og år) at falde. Eksisterende boformer Boligmassen i Viby består primært af parcelhuse (64 %) og tæt-lav boliger (20 %). Herudover er der en mindre andel etageboliger (9 %) fordelt på dels nyere karré-/stokbebyggelse dels lejligheder i de gamle byhuse langs Søndergade. Stort set alle tæt-lav boliger og nyere etageboliger er almene boliger eller andelsboliger. Der er lidt over 100 ældre- og plejeboliger i byen % 19 % 16 % % 18 % 20 % Idrætscenteret Almene etageboliger ved Viby Bymidte % 25 % 28 % % 22 % 18 % 19 % 16 % 18 % 0 Viby Roskilde Danmark Befolkningssammensætning

19 åben lav bolig tæt lav bolig etagebolig anden boligtype anden anvendelse 19

20 FORUDSÆTNINGER/ TRAFIK OG MOBILITET 20 Kollektiv trafik Jernbanen har været og er fortsat afgørende for Vibys udvikling. Stationen er derfor et vigtigt knudepunkt i byen. Der afgår tog mod Roskilde/København og Ringsted 2 gange i timen. Desuden er der almindelige rutebusser, der også har stoppested ved stationen. Roskilde Kommune er i gang med at se på, hvordan stationsområdet kan renoveres, så området bliver mere velfungerende og trygt. Som led heri undersøges mulighederne for at flytte en del af parkeringen til området vest for stationen. Stiforbindelser Viby har en række gode stiforbindelser. På sydsiden af Ørstedvej er der en dobbeltrettet sti, og der er stier videre herfra til stationen, Peder Syv Skolen og idrætsanlægget. Ørstedvej mod øst Damgårdsvej mod syd Vest for banen er der stier til blandt andet Dåstrup Skole, og der løber en nord-syd gående sti langs banen til landsbyerne Kirke Syv og Øster Syv. Eksisterende og fremtidige veje De primære trafikveje i Viby er Vibyvejen, Dalen, Ørstedvej og Parkvej. Dalen og Ørstedvej forbinder byen vest og øst for banen via en smal viadukt under banen, hvor kun en vejbane er åben ad gangen. Eneste anden tværforbindelse er viadukten ved Vestergade ca. 600 meter længere mod syd. Adgang til bymidten og stationen sker fra Ørstedvej via Tofthøjvej eller Parkvej/Skolegade. Det er imidlertid ikke specielt tydelig, at Tofthøjvej er den primære ankomst til bymidten. Der er således ikke noget på Ørstedvej, der signalerer bymidte, og udefrakommende kan have svært ved at finde vej. Lastbiler kan ikke passere gennem viadukter- Ørstedvej mod vest og imod viadukten ne på grund af den ringe frihøjde. Den tunge trafik benytter derfor en rute, der fører dem ad Syv Holmevej og Damgårdsvej for at komme til og fra den østlige del af Viby. Dette påvirker trafiksikkerheden og begrænser den rekreative brug af småvejene. Det indgår i kommuneplanen, at der på længere sigt kan etableres en omfartsvej nord om Viby mellem Hovedvejen og Køgevej med forbindelse til den østlige del af Viby via en ny vej langs banen. Dette vil aflaste viadukten, der ikke er dimensioneret til at kunne klare den trafik en fuld udbygning af konkurrenceområdet vil medføre. Samtidig aflastes den østlige del af Damgårdsvej og Syv Holmevej for den tunge lastbiltrafik. Trafikmængder På Ørstedvej er der i dag en årsdøgntrafik på ca biler, hvoraf ca. 10 % er lastbiler. Årsdøgntrafikken på Damgårdsvej er på 970 biler, hvoraf 5-10 % er lastbiler.

21 Ringsted 24 km. Bus 214 Kirke Hvalsø Roskilde 14 km. København 48 km. Dalen Vibyvejen Roskilde - København Damgårdsvej Se mobilitetskort side 29 for videre forløb Re Syv Holmevej Støj fra vej og bane Støj fra jernbanen og Ørstedvej/Damgårdsvej overstiger på dele af konkurrenceområdet de vejledende grænser for støj ved boliger og primære friarealer. For at reducere støjen fra jernbanen tilstrækkeligt forventes det, at der skal opsættes en ca. 3 m høj støjmur langs banen. Støjreduktion fra Ørstedvej og Damgårdsvej skal som udgangspunkt klares alene ved afstandsdæmpning. For at imødegå støj fra stigende trafik på vejene i takt med udbygningen af Viby, vil der skulle friholdes et bælte langs begge veje på ca. 20 meter fra vejmidten. Viby Sj Ørstedvej Bus 215 Solrød Strand Regionaltog Ringsted - Odense Busrute Ringsted - Rødby Færge Stiforbindelse Planlagt stiforbindelse Primær trafikvej Planlagt vejforbindelse Planlagt vejudvidelse Parkvej Køge 14 km. 21

22 FORUDSÆTNINGER/ NATUR OG LANDSKAB Konkurrenceområdet og omgivelser ligger i dag som et dyrkningslandskab. De store, åbne marker er en del af det klassiske sjællandske landbrugssamfund, her med store gårde og herregårde lagt ude i landskabet. Mod nord grænser konkurrenceområdet op til Syvbækken og Syv Holme Mose. Mosen er levested for fugle og padder. Det er sandsynligt, at der findes en bestand af nattergale. Syv Holme Mose er i dag meget tilgroet med piletræer og hjemsted for en meget stor bestand af kæmpe-bjørneklo. Det er ikke muligt at færdes ret mange steder i mosen, dels fordi det meste af mosen består af gamle tørvegrave, dels fordi bjørneklo blokerer for færdsel. I den nordøstlige del af konkurrenceområdet findes endnu en lille, delvis tilgroet mose. Begge moser er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der må derfor ikke planlægges for anlæg, der kan ændre tilstanden i moserne. Konkurrenceområdet med Syvbækken i baggrunden Øst for konkurrenceområdet ligger Skousbo Skov, der er ca. 10 ha stor. Skoven består af høje, markante løvtræer, der møder markerne med en skarp kant. Skoven danner således et karakteristisk landskabsrum op til byen. Gennem konkurrenceområdet løber stendiger, der er beskyttet af museumsloven og derfor som udgangspunkt skal bevares. Der kan tillades mindre gennembrud til veje og stier. Dyrkningslandskabet brydes i øvrigt kun af blandede bevoksninger på digerne, omkring gårdene og langs Ørstedvej og jernbanen. I konkurrenceområdets østskel fører en allé af lindetræer fra Ørstedvej til Skousbogård. Terrænet er let bølget med højdeforskelle på op til 6 meter over en strækning på 200 meter. Af ældre kort ses, at der har løbet en bæk nordsyd gennem området. Bækken er nu rørlagt. Cirka 3,5 km nordøst for Viby ligger den fredede Ramsødal, og cirka 1 km syd for byen ligger Syvbækken Sortterne Foto: Anni og Peter Nielsen (Fugleognatur.dk) Klosterskov. Begge lokaliteter har stor rekreativ værdi som udflugtsmål for borgerne i Viby. Det er oplagt at tænke Skousbo Skov og Syv Holme Mose som et nærrekreativt område for konkurrenceområdets borgere. Både mose og skov er imidlertid privatejet, og der er ikke offentlig adgang til skoven. Roskilde Kommune sigter på at lave aftale med de private lodsejere dels om stiadgang langs skel og andre spor i landskabet, dels om naturpleje i Syv Holme Mose. Med naturpleje vil mosen kunne forbedres som levested for især vandfugle. Sortternen, der er en truet fugleart, har tidligere gjort forsøg på at yngle i Syv Holme Mose, så det synes ikke umuligt at få fuglen tilbage. I nærheden af konkurrenceområdet findes vandhuller med den fredede stor vandsalamander. Salamandre og andre vandhulsdyr og -planter vil formentlig kunne indvandre i området, hvis der anlægges nye vandhuller. 22

23 Syvbækken Syv holme Mose Konkurrencenområdet ca Skousbo Skov Det beskyttede dige der løber gennem området 0.5 meter kurver hegn trægruppe skov vandløb,moser og søer 3 områder (beskyttede naturtyper) beskyttede diger 23

24 FORUDSÆTNINGER/ KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Roskilde kommune har en ambitiøs klimapolitik. Kommunen arbejder for 100 % vedvarende energiforsyning og herved blive CO2 neutrale. Dette skal kommunens fysiske planlægning understøtte mest muligt. Varmeforsyning og energiforbrug Konkurrencearealet ligger uden for kollektivt varmeforsynede områder, og vil hverken blive koblet på gas- eller fjernvarmenet. Som en direkte konsekvens heraf stilles der derfor krav om. At al bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri. Supplerende varmeforsyning skal baseres på vedvarende energi som eksempel solvarme, solceller, varmepumper og jordvarme eller biomassebaserede løsninger, både som individuelle løsninger på den enkelte ejendom eller i fællesskab med naboer som mindre blokvarmeanlæg. Det er ikke muligt at opstille vindmøller. Udviklingen af området tænkes umiddelbart ske ved salg af mindre enheder fra enkelt- til storparceller. Dette betyder, at det næppe vil være muligt at realisere større kollektive løsninger for energiforsyningen, der dækker mere end den enkelte parcel. Fællesanlæg kan dog ofte etableres med store anlægs- og driftsøkonomiske besparelser, og der vil derfor fra Roskilde Kommunens side være opmærksomhed på, om der i en udbygningsproces opstår situationer, hvor fællesanlæg bliver mulige løsninger på varmeforsyningen. Samtidig vil fælles anlæg også kunne skabe tværgående fællesskaber. Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Fremtidens byer skal tilpasses hyppigere og kraftigere nedbør. Grundtanken i kommunens arbejde med klimatilpasning er, at vandet skal ses som en ressource og ikke som et problem. Regnvandet kan eksempelvis genanvendes i innovative løsninger, der kan skabe merværdi for beboerne, og tekniske løsninger kan indtænkes i en rekreativ sammenhæng. Regnvand fra ikke befæstede arealer skal håndteres på egen grund i form af eksempelvis regnvandsbassiner og faskiner samt ved opsamling og genanvendelse af regnvand. Overstiges kapaciteten på egen grund skal det sikres, at overskudsvand kan ledes til fællesarealer i området, hvor vandet kan opstuves og nedsives. Der må ikke ledes overfladevand til eksisterende vandløb og søer, da næringsindholdet vil kunne ødelægge deres naturlige balance med negative konsekvenser for naturværdierne. Ved ekstremregn gøres undtagelse for at sikre boliger mod oversvømmelse. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Hele konkurrenceområdet er udlagt som et OSD-område, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Det skal derfor sikres, at der i forbindelse med områdets anvendelse ikke sker forurening af grundvandet, samtidig med at der skal sikres en høj grundvandsdannelse fra området. Konkret betyder det, at bortledningen af vand skal begrænses mest muligt ved at begrænse det befæstede areal og åbne mulighed for permeable belægninger og grønne arealer som regnbede, træer, buske, græsplæner mv. Vand fra befæstede kørearealer og fælles parkeringspladser skal ledes til kloak. Overfladevand i øvrigt skal nedsives lokalt i det omfang, det er muligt, se afsnittet ovenfor om LAR. Afstandskrav til indvindingsboringer I kanten af konkurrenceområdet ligger en række private og almene indvindingsboringer. Inden for en 300 meters afstand hertil må der ikke etableres jordvarmeboringer eller nedgraves olietanke. Afstandskravet til horisontale jordvarmeanlæg er 50 meter, og der må ikke inden for en 10 meters zone anvendes pesticider. Afstandskravet til udendørs opstillede olietanke er hhv. 25 meter til private indvindingsboringer og 50 meter til de almene. De almene boringer vil blive yderligere beskyttet mod pesticider ved udlægning af BNBO (boringsnære beskyttelsesområder), der vil blive implementeret i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i

25 strømningsveje v. skybrud m m m m. > 0.5 m. 25m zone - indvind. boring 50m zone - indvind. boring 300m zone - indvind. boring 25

26 FORUDSÆTNINGER/ KOMMUNENS PLANLÆGNING Byudviklingsstrategi Kommuneplanen fastlægger, at Viby fortsat skal udvikles med boliger, arbejdspladser, service og aktiviteter for kommunens sydlige del. Der er åbnet mulighed for boligudbygning ved tre store byudviklingsområder: Skousbo, Kavsbjerggård og Langdyssegård. I disse områder er der tilsammen plads til ca. 350 boliger. Herudover forventes der i planperioden opført ca. 80 boliger ved omdannelse i bymidten og på Industrivej. Det eksisterende erhvervsområde ved Grønningen vest for stationen skal på sigt omdannes til byerhverv/kontorerhverv, der kan nyde godt af områdets stationsnære placering. I den videre byudvikling vil kommunen arbejde for at styrke og fremme de potentialer som bymidten besidder. Det handler blandt andet om bymidten som samlingssted. Torvet skal forskønnes og Søndergades kvaliteter skal fastholdes og styrkes, samtidig med at der skabes nye og attraktive boliger, butikker og tilbud for byens nuværende og nye indbyggere. For at sikre et samlet og levende handelsmiljø fastholdes detailhandelen i bymidten som det primære centerområde i byen. På længere sigt er det Roskilde Kommunes vision, at Viby skal udvikle sig til et bysamfund af regional betydning. Kommuneplanen peger derfor også på nogle perspektivområder, der kan komme i spil til byudvikling. Grøn-blå strategi En grøn struktur for området ved Viby skal primært understøtte de to dalstrøg, Viby Å og Syvbækken, gennem og nord for byen. Byens kontakt med landskabet skal styrkes, dels ved at integrere landskabelige træk i den fremtidige bystruktur, dels ved en bedre tilgængelighed ud i det åbne land. Nærheden til de grønne områder og rekreative tilbud vil være et stort plus i en kommende byudvikling, og adgangen til det grønne skal sikres i planlægningen. De kommende år vil kommunen sætte fokus på at øge den bynære natur og udvide muligheder for at færdes i landskabet under hensyn til det vilde dyre- og planteliv. Nye rekreative stier skal give adgang langs Viby Å til Klosterskov i syd og til Syvholme Mose i nord. Mobilitetsstrategi Kommuneplanen reserverer areal til en ny vej mellem Køgevej og Ringstedvej - kaldet Sydvejen - nord om Viby tænkes etableret på sigt. En deletape af denne vej vil på kort sigt kunne fungere som omfartsvej og forbedre tilgængeligheden for biler, herunder også lastvogne til og fra erhvervsområderne i Viby og Gadstrup. Ved at flytte dele af den motoriserede trafik mindskes trafikpresset på Dalen/Ørstedvej til gavn for øvrige trafikanter. Rammebestemmelser for Skousbo-arealet Skousbo-arealet udlægges til åben-lav og tætlav boligbebyggelse (parcelhuse og rækkehuse o.l.) med tilhørende offentlige institutioner, mindre butikker til den daglige forsyning, fælleshuse og friarealer. Hvert område skal udstykkes, anlægges og bebygges efter en samlet plan. Åben-lav bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og udnyttet tagetage. Bebyggelsen må ikke have større højde end 8,5 m over terræn. Tæt-lav bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager. Bebyggelsen må ikke have større højde end 10,5 m over terræn. Grunde må ikke udstykkes med mindre størrelse end 700 m 2 for åben-lav bebyggelse og 250 m 2 for tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for åben-lav bebyggelse og 40 for tæt-lav bebyggelse. Roskilde Kommune er indstillet på at tilrette rammebestemmelserne på baggrund af resultaterne af denne konkurrence. 26

27 Signaturforklaring Planlagt boligområde Planlagt erhvervsområde Fortætning og blandet byudvikling Perspektivareal, bolig Perspektivareal, erhverv Grønt strøg Eksisterende byområde Kirke syv Øster syv Ramsømagle G s Ramsølille Viby Søster Svendstrup Radhuse Birkede skov Ørsted Birkede Hønke Truelstrup BYUDVIKLINGSSTRATEGI Signaturforklaring Grøn forbindelse (princip) Naturområde til udflugtsmål Skov Skovrejsningsområde Byområde Kirke syv Øster syv Ramsømagle G Ramsølille Viby Søster Svendstrup Radhuse Birkede skov Ørsted Birkede Hønke Truelstrup GRØN BLÅ STRATEGI Signaturforklaring Eksisterende cykelsti/bane Planlagt cykelsti/bane (ny eller forbedret) Reservation til cykelsti/bane Planlagt vejforbindelse Reservation til vejforbindelse Fremtidig vejforbindelse (princip) Kirke syv P Øster syv Ramsømagle s Ramsølille Viby Søster Svendstrup Radhuse Birkede skov Ørsted Birkede Hønke Truelstrup MOBILITETSSTRATEGI ILLUSTRATIONSPLAN 27

28 DET KONKURRENCETEKNISKE Konkurrencetekniske betingelser Dette kapitel beskriver konkurrencebetingelser for idékonkurrencen. 6.1 Konkurrenceudskriver, form og sprog Konkurrencen er udskrevet af Roskilde Kommune (herefter ordregiver ). Ordregiver afsendte den en udbudsbekendtgørelse om idékonkurrence til EU- Tidende ( ). Konkurrencen er en åben konkurrence, hvor arkitekter, landskabsarkitekter m.fl. kan deltage. De indsendte projektforslag bedømmes af en dommerkomité, som vælger en 1. og en 2. præmie. Derudover kan der foretages op til 3 mulige indkøb. Ordregiver forventer ikke at indgå kontrakt med vinderen om gennemførelse af projektet, men der kan måske blive afledte opgaver af konkurrencen som fx bidrag til en mulig efterbearbejdning, hvor vinderforslag og de forskellige indkøb skal samkøres som forarbejde til en egentlig lokalplan. Der påtænkes også en borgerinddragelse i form af en workshop eller lignende. Endvidere kan der blive behov for bistand til at udarbejde plan for grøn byggemodning. Konkurrencemateriale og konkurrencesprog er dansk. Konkurrenceforslag skal afleveres på dansk Forudsætning for deltagelse Det er en forudsætning for deltagelse, at konkurrencedeltagerne overholder kommunens indkøbs- og udbudspolitik, herunder særligt vilkårene om sociale og etiske hensyn. Kommunens indkøbs- og udbudspolitik er vedlagt som bilag Konkurrencesekretær Berith Mavromatis BM Arkitekter ApS Borgmester Jensens Allé 22, 1. th København Ø bm@bm-arkitekter.dk Telefon: Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet består af nærværende konkurrenceprogram med nedenstående bilag, som kan hentes på Roskilde Kommunes hjemmeside ( samt fremtidige spørgsmål og svar og eventuelle rettelsesblade, der ligeledes offentliggøres på kommunens hjemmeside. Det samlede konkurrencemateriale udgøres foruden nærværende konkurrenceprogram af nedenstående dokumenter: bilag 1: Areal- og økonomiskema bilag 2: CAD-fil bilag 3: luftfoto bilag 4: Udviklingsprogram for Viby Sjælland bilag 5: Strukturbillede, Viby Sjælland bilag 6: Indkøbs- og udbudspolitik 6.4 Tidsfrister og forespørgsler Konkurrencen indledes den 27. juni 2014, hvor konkurrencedeltagere får adgang til at hente konkurrenceprogram med bilag på kommunens hjemmeside. Spørgsmål i konkurrenceperioden skal forfattes på dansk og stiles skriftligt pr. til konkurrencesekretæren, jf. pkt Spørgsmål forelægges ordregiver i anonym form af sekretæren. Spørgsmål og svar samles og offentliggøres på Roskilde Kommunes hjemmeside, og det er konkurrencedeltagerens ansvar at sikre at downloade kopi af spørgsmål/svar. Spørgsmål kan stilles i perioden Ordregiver vil tilstræbe løbende at uploade spørgsmål/svar på hjemmesiden og senest 14 dage efter spørgefristens udløb. Sidste frist for meddelelser fra ordregiver er senest seks dage før afleveringsfristen for konkurrenceforslagene. 6.5 Konkurrencematerialets form, omfang og indhold For hver konkurrencedeltager modtages kun ét forslag. Aflevering Forslaget skal være anonymt og mærkes tydeligt med et vilkårligt valgt 5-cifret kendingstal. Forslaget skal indeholde følgende materiale: Plancher i mål 1,20 x 0,84 m (h x b) opklæbet på karton, pap el.lign. Der kan afleveres 4 plancher. Plancherne skal indeholde alle illustrationer. Øverst i højre hjørne skal der være en ophængningsplan og det 5-cifrede kendingstal. Beskrivelseshæfte i A3 skal med tekst, illustrationer, tegninger og diagrammer give en fuldstændig forståelse af forslaget og må være

29 på 20 sider trykte sider inkl. evt. tryk på for- og bagside. Sider derudover vil ikke indgå i vurderingen af konkurrenceforslaget. Der må ikke være andre illustrationer i beskrivelseshæfterne, end der er på plancherne. På alle sider skal der anføres det 5-cifrede kendingstal. Illustrationer skal angives med målbare målforhold i samme mål som på plancher eller nedfotograferet i et mål, som gør illustrationen læsbar. Målforhold skal angives. Udfyldt areal- og økonomiskema, bilag 1, skal vedhæftes beskrivelseshæftet i A3. Nedfotograferede plancher skal ligeledes vedhæftes beskrivelseshæftet i A3. Areal- og økonomiskema og nedfotograferede plancher indgår ikke i de 20 sider. Navnekuvert afleveret i en uigennemsigtig, neutral og lukket kuvert mærket med det valgte 5-cifrede kendingstal og Navnekuvert. I kuverten skal være en liste med kendingstallet samt konkurrencedeltagerens navn, adresse, telefon- og mobilnummer, og kontaktperson. Det skal endvidere anføres, hvem der har ophavsretten til forslaget. Det skal oplyses, hvilke medarbejdere, konsulenter og øvrige rådgivere der har deltaget i projektudarbejdelsen. I kuverten skal der være en USB med de samme informationer i digital form. Digital aflevering. Plancher, beskrivelseshæfte, areal- og økonomiskema samt alle væsentlige illustrationer og diagrammer skal afleveres på et USB-stik, som er mærket med forslagets 5-cifrede kendingstal. Illustrationer og diagrammer afleveres som enkeltfiler i jpg. Alle filer navngives indledningsvis med konkurrencedeltagerens kendingstal. 1. Plancher og beskrivelseshæfte samt arealog økonomiskema leveres i PDF format i høj opløsning. 2. Planer og snit afleveres i Autocad DWG format i detaljeringsniveau svarende til målestoksforhold angivet under pkt Materiale udover ovennævnte vil ikke blive optaget til bedømmelse. 6.6 Tilbudsmaterialets indhold Tekst Beskrivelseshæftet skal indeholde en kortfattet beskrivelse af: Den overordnede idé, hovedstruktur, bebyggelsesplan, landskabskoncept og trafik struktur. Bebyggelsernes arkitektur, æstetik, materialer. Synliggørelse og markering af forbindelsen mellem Skousboarealet, stationen og bymidten Byliv, boformer, boligtyper og institutioner og fællesskab Grøn struktur, sammenhænge og rekreative kvaliteter Forslag til indsatsområder, der kan realiseres nu Trafikstruktur, udformning af veje og stier, principper for terrænbearbejdning Etaper, herunder fleksibilitet ift. evt. ændring af boligtyper. Lokal energiforsyning og LAR. Vurdering af omkostningerne til byggemodning i første etape. Det vedlagte skema skal udfyldes. Illustrationer Plancher og beskrivelseshæfte skal indeholde nedenstående illustrationer. 1. Strukturplan hele området, mål 1:2.000 Strukturplanen skal vise forslagets hovedtræk, herunder nybyggeri/boliggrupper, veje, stier, overordnet grøn struktur, LAR samt terræn. 2. Det skal illustreres på plan eller i diagram, hvordan bebyggelsesstrukturen kan håndtere evt. ændringer af anvendelsen af området fra tæt-lav til åben-lav bebyggelse. 3. Bebyggelsesplan for 1. etape af Skousboarealet, mål 1:1.000 Bebyggelsesplanen skal vise ny bebyggelse, veje, stier, parkering, grøn struktur med beplantning og belægning, LAR-løsninger samt terræn. 4. Planudsnit boliggruppe, mål 1:200 samt evt. snit, 3D eller andre illustrationer Boliggruppen skal illustrere integration af forskellige boformer, udformning af friarealer som inviterer til leg, bevægelse og fællesskab, 29