D-vitaminmangel hos børn og unge i Danmark
|
|
- Vilhelm Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 D-vitaminmangel hos børn og unge i Danmark Signe Sparre Beck-Nielsen 1, 2 & Christian Mølgaard 3 KLINISK PRAKSIS statusartikel 1) Børne- og Ungeafdelingen, Sydvestjysk Sygehus 2) Forskningsenheden, H.C. Andersen Børnehospital, Klinisk Institut, Odense Universitet 3) Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Ugeskr Læger 2014;176:V Kort tids ophold i sol er tilstrækkeligt til at danne 25 mikrogram D-vitamin, men på grund af risikoen for hudkræft er det vigtigt at undgå soleksponering, der medfører rødme af huden og solskoldning. Fokus på D-vitaminmangel i befolkningen som helhed er i det seneste årti øget, og de sundhedsmæssige perspektiver er flyttet fra at sikre optimal knoglesundhed til også at omfatte andre ikkeskeletale helbredsforhold. FUNKTION D-vitamins mest velbeskrevne funktion er at sikre absorption af calcium og fosfat fra tarmen til opretholdelse af calcium- og fosfathomøostasen [1]. Serum 25-hydroxyvitamin D 2 +D 3 (S-25(OH)D) udgør det bedste mål for D-vitaminstatus og afspejler både D- vitaminindtaget via kosten og det D-vitamin, der er dannet ved solens UVB-bestråling af huden [2]. D- vitamin omdannes i leveren til 25(OH)D, der igen omdannes af enzymet 1α-hydroxylase til den aktive metabolit 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D). 1α-hydroxylase er ud over i nyrerne også påvist i mange andre væv. 1,25(OH) 2 D udøver sin virkning ved binding til D-vitaminreceptoren, der ud over i knoglevæv også er påvist i adskillige andre væv, f.eks. i immunforsvarets celler, hvor D-vitamin således også kan aktiveres og udøve sin virkning [3]. Der er publiceret et stort antal associationsstudier, hvor et højere 25(OH)D-niveau er forbundet med forskellige positive helbredsforhold såsom lavere forekomst af cancer, type 1-diabetes, autoimmune sygdomme og infektionssygdomme, men dette studiedesign muliggør ikke konklusioner om kausal sammenhæng [4]. I flere in vitro-studier har man bl.a. påvist antiproliferative, immunmodulerende og antiinflammatoriske effekter af D-vitamin, men der foreligger ikke bekræftende, randomiserede, humane interventionsstudier, hvori man har bevist en kausal sammenhæng med et sufficient D-vitaminniveau [4]. Der er desuden påvist en U-formet sammenhæng, hvor både lav (hhv. < 30 og 19 nmol/l) og høj (hhv. 80 og > 100 nmol/l) 25(OH)D var associeret til øget forekomst af skizofreni [5] og prostatacancer [6], hvilket viser, at sammenhængene er mere komplicerede. FOREKOMST D-vitamininsufficiens, defineret som S-25(OH)D < 50 nmol/l, er udbredt blandt børn og unge i Danmark, specielt hos teenagere og børn af immigrantfamilier og ved slutningen af vinterperioden (Tabel 1) [7-13]. Svær D-vitaminmangel medførende rakitis, ses hyppigst i spæd- og småbarnsalderen og igen i puberteten, hvor den største længdevækst og dermed det største behov for calcium og fosfat til knoglemineralisering forekommer. I et epidemiologisk studie, som dækkede perioden i Region Syddanmark, fandt man 112 tilfælde af rakitis pga. D-vitaminmangel. Hos etnisk danske børn debuterede tilstanden kun i alderen 5-24 mdr., hvorimod rakitis sås i både småbarnsalderen og pubertetsårene hos børn af indvandrere [14]. Blandt 0-2,9-årige var incidensen af rakitis hhv. 2,0 pr /år blandt etisk danske børn, og 100 pr /år blandt børn af indvandrere [15]. OPTIMALT D-VITAMINNIVEAU Det europæiske selskab for bl.a. børns ernæring (ESPGHAN) anbefaler en grænse for D-vitaminsufficiens på S-25(OH)D > 50 nmol/l og insufficiens < 25 nmol/l [16]. Tidligere definitioner baseret på normalfordelingen i befolkningen er mindre egnet til afgørelse af D-vitaminstatus, idet mange har suboptimale niveauer, specielt i vintermånederne. En fysiologisk tilgang kan hos voksne baseres på niveauet af S-25(OH)D, hvor parathyroideahormon (PTH) er stabilt. I studier af børn/unge er der fundet indikationer på, at stabilt PTH opnås ved S-25(OH)D > 75 nmol/l
2 3 [17], men der er ikke enighed om anvendeligheden af dette princip hos børn/unge, da PTH stiger i perioder med høj væksthastighed [18]. Der mangler randomiserede studier til belysning af det optimale D- vitaminniveau, der sikrer opnåelse af de ikkeskeletale virkninger af D-vitamin generelt i befolkningen [16]. D-VITAMIN NUVÆRENDE ANBEFALINGER Anbefalet dagligt D-vitaminindtag De nye nordiske næringsstofanbefalinger fra 2013 er ændret, så det anbefalede daglige D-vitaminindtag for børn over to år og voksne er øget til 10 mikrogram. Børn i alderen fra seks mdr. til to år anbefales uændret et D-vitaminindtag på 10 mikrogram/dag. Anbefalet dagligt D-vitamintilskud Sundhedsstyrelsen anbefaler et D-vitamintilskud på 10 mikrogram/dag til børn i alderen 0-2 år, uanset om de i spædbarnsalderen ernæres på D-vitaminberiget modermælkserstatning eller ammes, samt til alle børn med mørk hud, børn, der bærer tildækkende påklædning om sommeren, og børn, der sjældent kommer udendørs eller undgår sollys. Under graviditeten er fosteret helt afhængigt af tilførslen af 25(OH)D via placenta, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et D-vitamintilskud på 10 mikrogram/dag. Desuden anbefales 20 mikrogram D-vitamin dagligt til personer med øget risiko for osteoporose uanset alder [19]. Børn/unge med en primær skeletal lidelse, der medfører øget risiko for fraktur og børn/unge, som er i langvarig glukokortikoidbehandling (kontinuerligt peroralt (p.o.)/ 4 p.o.-kure pr. år/inhalation > 800 mikrogram/dag) bør anbefales et D-vitamintilskud på 20 mikrogram/dag, idet normal D-vitaminstatus er essentiel for at sikre et optimalt tilbud af calcium og fosfat til knoglemineraliseringen. Den øvre sikre grænse for D-vitaminindtag er for nylig revideret af European Food Safety Authority og sat til 25 mikrogram/dag for spædbørn, 50 mikrogram/dag for børn op til ti år og 100 mikrogram/dag for børn fra 11 år, voksne og gravide [20]. OPNÅELSE AF DET ANBEFALEDE DAGLIGE D-VITAMININDTAG Få fødevarer indeholder større mængder D-vitamin. Mest findes i fede fisk, men der er stor forskel på indholdet i forskellige fiskearter, og fiskens leveforhold er afgørende, f.eks. er indholdet i opdrættet laks (6,2 g/100 g) betydeligt lavere end i vildlaks (24,5 mikrogram/100 g) [21]. Til sammenligning indeholder den mere magre fisk rødspætten kun 3 mikrogram/100 g [22]. En opgørelse over danskernes kostvaner i perioden viste et gennemsnitligt dagligt D-vitaminindtag hos børn på 2,3 mikrogram [23]. Idet D- vitamin dannes ved soleksponering af huden, dækkes D-vitaminbehovet i sommermånederne primært ved ophold udendørs. Kort tids ophold i sol med 25% eksponeret hud (dvs. hvis man er iført shorts og T-shirt) af hudtype 2 er tilstrækkeligt til at danne 25 mikro- Tabel 1 Danske studier, hvor forekomsten af D-vitaminmangel blandt børn og unge er beskrevet. 25(OH)D (Sundhedsstyrelsens graduering af D-vitaminstatus a ), % Etnicitet Alder n Årstid < 12 nmol/l (svær mangel) nmol/l (mangel) < 50 nmol/l (insufficiens) > 50 nmol/l (sufficiens) Reference Dansk 8 uger 209 Hele året 4 23 Milman et al, 2011 [7] 96% dansk 9 mdr. b 255 Hele året 0,04 11 Østergård et al, 2011 [8] Palæstinensisk Glerup et al, 2004 [9] 0-8 år 9-16 år November-april Pakistansk år 37 Januar-november 46 c 35 d 95 Andersen et al, 2008 [10] Dansk år 54 Vinter 1 52 e 93 Andersen et al, 2013 [11] Sommer Vinter 2 0 e 24 e Dansk år 59 Februar-marts 51 e 93 Andersen et al, 2005 [12] 65% dansk 14 år 76 December 41 Horn et al, 2009 [13] 25(OH)D = 25-hydroxyvitamin D-koncentration. a) Kilde: [19] b) 97% rapporterede at barnet havde fået den anbefalede D-vitaminprofylakse på 10 µg/dag. c) 25(OH)D < 10 nmol/l. d) 25(OH)D nmol/l. e) 25(OH)D < 25 nmol/l.
3 4 Figur 1 Flow chart til udredning ved mistanke om rakitis. Ingen familær forekomst og ikkedansk etnicitet Ernæringsbetinget rakitis? Primære undersøgelser: Serum Røntgen Calciumion Knæ Fosfat Håndled BASF PTH 25(OH)D 25(OH)D Behandling Cholecalciferol (Evt. calcium) ANAMNEST ± familiær forekomst, etniciet (rakitis, bendeformiteter, tandabscesser) 25(OH)D BASF = basisk fosfatase 25(OH)D = 25-hydroxyvitamin D 1,25(OH)2D = 125-dihydroxyvitamin D PTH = parathyroideahormon 1 måned: ingen biokemisk forbedring + Familiær forekomst eller dansk etnicitet Ernæringsbetinget rakitis og differentialdiagnoser Hereditær raktis Erhvervet hypofosfatæmisk rakitis Primære undersøgelser + supplerende undersøgelser: Serum spoturin 1,25(OH) 2 D Fosfat Magnesium Calciumion Kreatinin Kreatinin Urin til metabolisk screening (hvis ingen familiær forekomst af hypofosfatæmisk rakitis) gram D-vitamin (6-17 min. dagligt hhv. 1. juli og 1. april kl. 12 ved København i skyfrit vejr) [24, 25]. På grund af risikoen for hudkræft er det vigtigt at undgå soleksponering, der medfører rødme af huden og solskoldning. Det D-vitamindepot, som opnås om sommeren, rækker ikke længere end 2,5-4 mdr. (dvs. indtil medio december eller januar), da halveringstiden for 25(OH)D er ca dage [26, 27]. I perioden fra oktober til marts dannes der ikke D-vitamin ved soleksponering i Danmark [28], og for at få tilført nok D-vitamin kan det være nødvendigt at tage D- vitamintilskud f.eks. som en vitaminpille, hvilket 34% af de 14-årige gør [13]. Alternativt kan det anbefalede D-vitaminindtag i vinterhalvåret opnås ved at indtage g fede fisk om ugen og/eller fødevarer, som er beriget med D-vitamin. En arbejdsgruppe nedsat under DTU Fødevareinstituttet anbefalede i 2010 D-vitaminberigelse af kosten [29], og man kan i dag købe bl.a. D-vitaminberiget mælk og brød. DIAGNOSTIK Symptomer/fund ved D-vitaminmangel Lettere D-vitaminmangel (S-25(OH)D-niveau på nmol/l) er normalt symptomløst, og det er usikkert, hvad det betyder for ellers raske børn. Ved rakitis i spæd- og småbarnsalderen er der ofte sparsomme symptomer, idet børnene endnu ikke kan redegøre for deres gener. Generaliserede, hypokalcæmiske kramper som debutsymptom i alderen 0-2 år forekommer hyppigere hos børn af etniske danskere (41%) end hos børn af indvandrere (17%). Spæd- og småbørnene med rakitis vægrer sig imod at støtte på benene som udtryk for bensmerter. Småbørnene er ofte vækstretarderede, forsinkede i deres motoriske udvikling og har en vraltende gang. Endvidere ses de klassiske tegn på rakitis: epifysesvulst, genu varus/ valgus, rosenkrans, Harrisons fure, kraniotabes, forsinket lukning af fontaneller og forsinket tandfrembrud. De radiologiske karakteristika ved rakitis er kopformede, breddeøgede metafyser med flosset afgrænsning til vækstzonen, specielt tydeligt ved håndog knæled. Paraklinisk ses lavt S-25(OH)D- og initialt nedsat S-calciumniveau. Kompensatorisk stiger PTH, hvorefter calciumniveauet i blodet kan normaliseres ved frisætning fra knogledepotet. En periode med relativt normalt PTH, hypokalcæmi og hyperfosfatæmi, kan ses, hvor risikoen for hypokalcæmiske kramper er forøget. Ved fortsat faldende S-25(OH)D-niveau stiger PTH, hvilket medfører øgning af S-calciumniveauet og hypofosfatæmi. Som respons på hypokalcæmien øges dannelsen af 1,25(OH) 2 D, der således kan være forhøjet. Først når niveauet af substratet 25(OH)D bliver for lavt, falder 1,25(OH) 2 D-niveauet, hvilket derfor er uanvendelig i udredningen af D-vitaminmangel. S-basisk fosfatase (BASF)-nivauet stiger som respons på den øgede knogleomsætning, som er induceret af PTH. Ved rakitis i pubertetsårene er symptomerne uspecifikke i form af f.eks. smerter i benene, knoglesmerter, rygsmerter, muskelsvaghed, træthed, muskelsmerter og paræstesier. De kliniske fund er begrænsede, men hos nogle findes der epifysesvulst, genu varus/valgus og vraltende gang. Røntgenundersøgelser viser ofte normale forhold. Paraklinisk ses de samme ændringer som hos småbørn, fraset at pubertetsbørnene ofte har normal BASF [2, 14, 30]. Sjældne hereditære former for rakitis lader sig ikke klinisk skelne fra nutritiv rakitis, og da dette er den hyppigste årsag til rakitis hos etnisk danske børn [15] anbefales udredning herfor ved klinisk mistanke om rakitis, jf. flow chart (Figur 1). Måling af D-vitaminstatus Indikationen for at måle S-25(OH)D-niveauet har været omdiskuteret pga. kraftig stigning i antallet af målinger, hvor analyseomkostningerne beløber sig til ca. 250 kr. pr. stk. Sundhedsstyrelsen anbefaler måling
4 5 af D-vitaminstatus ved kliniske symptomer på D-vitaminmangel eller mistanke om svær D-vitaminmangel som følge af livsførelse. Gravide med mørk hud eller personer, der bærer tildækkende påklædning om sommeren, og familiemedlemmer til personer med svær D-vitaminmangel bør også have målt deres D- vitaminstatus. 25(OH)D anbefales målt hos patienter med kendt sygdom, hvor D-vitaminstatus har betydning som ætiologi og/eller for behandlingseffekt, f.eks. ved malabsorptionssygdomme. Desuden bør 25(OH)D måles hos patienter, der er i behandling med lægemidler, som ændrer D-vitaminmetabolismen, eks. carbamazepin [19]. For at sikre behandlingseffekt måles 25(OH)D-niveauet desuden efter tre måneders behandling, hvis det initialt var < 25 nmol/l. Måling af S-25(OH)D-niveauet er en del af en udførlig vurdering af knoglesundheden hos patienter med øget risiko for fraktur. Niveauet af S-25(OH)D afgør, om patienten bør substitueres og i givet fald med hvilken dosis for at opnå værdier over 50 nmol/l, jf. Tabel 2. S-25(OH)D > 25 nmol/l medfører ofte ingen symptomer, og hvis patienten har gener, må en anden årsag til disse overvejes. Inden S-25(OH)D-analysen ordineres, bør behandleren overveje, hvilke konsekvenser resultatet vil få, idet den asymptomatiske etnisk danske patient oftest vil have S-25(OH)D-værdier > 25 nmol/l, hvor behandlingsdosis er lig dosis for D-vitaminprofylaksen på 10 mikrogram/dag. BEHANDLING Behandling af let, moderat og svær D-vitaminmangel inklusive biokemisk rakitis fremgår af Tabel 2. Almindelig D-vitaminmangel skal behandles med D 3 -vitamin, der er mere potent end D 2 -vitamin. Kun ved genetiske hydroxyleringsdefekter eller sjældne former for hypoparatyroidisme anvendes det aktiverede D- vitamin alfacalcidol. Ved kompliansproblemer anbefales stærke D-vitamindråber ( IE/g) doseret én gang pr. måned. Malabsorption indicerer højere doser end de nævnte i Tabel 2 eller eventuelt intra- TABEL 2 Indgift af D-vitamin a eller calcium første 3 mdr. herefter generelt D-vitaminmangel Let (25 nmol/l < 25(OH)D < 50 nmol/l) Alle aldre 10 μg/dag Moderat (10 nmol/l < 25(OH)D < 25 nmol/l) < 5 år 20 μg/dag 10 μg/dag 5-10 år 40 μg/dag 10 μg/dag > 10 år 60 μg/dag 10 μg/dag Svær (25(OH)D < 10 nmol/l) inklusive biokemisk rakitis < 1 md. 25 μg/dag 10 μg/dag 1-12 mdr. 75 μg/dag eller 10 μg/dag eller μg/md. 300 μg/md. > 12 mdr. 125 μg/dag eller μg/dag eller μg/md μg/md. Calciummangel Hypokalcæmi Hypokalcæmiske kramper b P.o mg/kg/dag fordelt på 4-6 doser calciumchloridinjektionsvæske 0,5 mmol/ml 20 mg/ml, i.v. infunderet over 5-10 min Dosis: < 4 år: 0,18-0,46 ml/kg 4-12 år: 0,1-0,2 ml/kg > 12 år: 5-10 ml Evt. gentaget 25(OH)D = 25-hydroxyvitamin D-koncentration. a) 10 μg = 400 IU. b) Behandling af D-vitaminmangel, rakitis og calciummangel. Modificeret efter [2, 31, 32].
5 6 Faktaboks D-vitamin sikrer primært absorption af calcium og fosfat, men tillægges også betydning for forebyggelse af andre ikkeskeletale sygdomme. Sufficient D-vitaminniveau hos børn angives af ESPGHAN som en koncentration af serum-25-hydroxyvitamin D (S-25(OH)D) > 50 nmol/l og insufficient niveau som < 25 nmol/l. I Danmark ses lave D-vitaminniveauer specielt ved slutningen af vinterperioden hos teenagere og børn af immigrantfamilier. Den øvre sikre grænse for D-vitaminindtag er sat til 25 mikrogram/dag for spædbørn, 50 mikrogram/dag for børn op til ti år og 100 mikrogram/dag for børn fra 11 år. Tilstrækkelig D-vitamintilførsel sikres ved daglig soleksponering af huden (uden rødme/solskoldning) i sommerhalvåret; tilskud er for mange nødvendigt i vinterhalvåret, hvis man ønsker at holde S-25(OH)D-niveauet over 50 nmol/l, Inden S-25(OH)D-analysen ordineres, bør den forventede konsekvens af resultatet overvejes. Sundhedsstyrelsens generelle anbefaling af D-vitaminprofylakse til især risikogrupper bør følges. muskulær injektion af D 2 - (magistrelt fremstillet) eller D 3 -vitamin (speciel udleveringstilladelse). KONKLUSION D-vitaminmangel hos børn og unge i Danmark forekommer hyppigt, specielt i vinterhalvåret, og desuden forekommer der stadig svær D-vitaminmangel. Det bør kunne undgås, og det er derfor vigtigt, at sundhedspersoner er opmærksomme på, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om D-vitaminprofylakse til især risikogrupper følges. Summary Signe Beck-Nielsen & Christian Mølgaard: Vitamin D deficiency among children and adolescents living in Denmark Ugeskr Læger 2014;176:V Based on the available Danish studies, vitamin D insufficiency, defined as the concentration of serum 25 hydroxy vitamin D (25(OH)D) < 50 nmol/l, is primarily prevalent among teenagers, children from immigrant families, and this especially by the end of winter. Measurement of the 25(OH)D concentration is recommended when the consequence of the test result is most likely to be different from the current advice of vitamin D prophylaxis, already advised by the Danish Health and Medicines Authority. By adhering to these current guidelines, it should be possible to prevent severe vitamin D deficiency and rickets in Denmark. Korrespondance: Signe Beck-Nielsen, Nørregade 120, 1., 6700 Esbjerg. sbeck-nielsen@health.sdu.dk Antaget: 18. november 2013 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 24. marts 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Anderson PH, Turner AG, Morris HA. Vitamin D actions to regulate calcium and skeletal homeostasis. Clin Biochem 2012;45: Misra M, Pacaud D, Petryk A et al. Vitamin D deficiency in children and its management: review of current knowledge and recommendations. Pediatrics 2008;122: Pike JW. The vitamin D receptor: biochemical, molecular, biological, and genomic era investigations. I: Feldman D, red. Vitamin D. Elsevier, Waltham MA, 2011: Rosen CJ, Adams JS, Bikle DD et al. The nonskeletal effects of vitamin D: an Endocrine Society scientific statement. Endocr Rev 2012;33: McGrath JJ, Eyles DW, Pedersen CB et al. Neonatal vitamin D status and risk of schizophrenia: a population-based case-control study. Arch Gen Psychiatry 2010;67: Tuohimaa P, Tenkanen L, Ahonen M et al. Both high and low levels of blood vitamin D are associated with a higher prostate cancer risk: a longitudinal, nested case-control study in the Nordic countries. Int J Cancer 2004;108: Milman N, Hvas AM, Bergholt T. Vitamin D status during normal pregnancy and postpartum. A longitudinal study in 141 Danish women. J Perinat Med 2011;40: Østergård M, Arnberg K, Michaelsen KF et al. Vitamin D status in infants: relation to nutrition and season. Eur J Clin Nutr 2011;65: Glerup H, Rytter L, Mortensen L et al. Vitamin D deficiency among immigrant children in Denmark. Eur J Pediatr 2004;163: Andersen R, Mølgaard C, Skovgaard LT et al. Pakistani immigrant children and adults in Denmark have severely low vitamin D status. Eur J Clin Nutr 2008;62: Andersen R, Brot C, Jakobsen J et al. Seasonal changes in vitamin D status among Danish adolescent girls and elderly women: the influence of sun exposure and vitamin D intake. Eur J Clin Nutr 2013;67: Andersen R, Molgaard C, Skovgaard LT et al. Teenage girls and elderly women living in northern Europe have low winter vitamin D status. EurJClinNutr 2005;59: Horn PB, Brandslund I, Schmedes A et al. Effekten af sund skolekost på udvalgte blodparametre. Ugeskr Læger 2009;171: Beck-Nielsen SS, Jensen TK, Gram J et al. Nutritional rickets in Denmark: a retrospective review of children s medical records from 1985 to EurJPediatr 2009;168: Beck-Nielsen SS, Brock-Jacobsen B, Gram J et al. Incidence and prevalence of nutritional and hereditary rickets in southern Denmark. Eur J Endocrinol 2009;160: Braegger C, Campoy C, Colomb V et al. Vitamin D in the healthy paediatric population: a position paper by the ESPGHAN Committee on Nutrition. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2013;56: Rajakumar K, Fernstrom JD, Janosky JE et al. Vitamin D insufficiency in preadolescent African-American children. Clin Pediatr (Phila) 2005;44: Prentice A, Schoenmakers I, Laskey MA et al. Nutrition and bone growth and development. Proc Nutr Soc 2006;65: (5. jan 2014). 20. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA); Scientific opinion on the tolerable upper intake level of vitamin D. EFSA Journal 2012;10: Chen TC, Chimeh F, Lu Z et al. Factors that influence the cutaneous synthesis and dietary sources of vitamin D. Arch Biochem Biophys 2007;460: (5. jan 2014). 23. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV et al. Danskernes kostvaner København: DTU Fødevareinstituttet, Webb AR, Engelsen O. Calculated ultraviolet exposure levels for a healthy vitamin D status. Photochem Photobiol 2006;82: (5. jan 2014). 26. Lips P. Relative value of 25(OH)D and 1,25(OH)2D measurements. J Bone Miner Res 2007;22: Jones G. Pharmacokinetics of vitamin D toxicity. Am J Clin Nutr 2008;88:582S- 586S. 28. Webb AR. Who, what, where and when-influences on cutaneous vitamin D synthesis. Prog Biophys Mol Biol 2006;92: Mejborn H, Andersen R, Bredsdorff L et al. D-vitamin. København: DTU Fødevareinstituttet, Allgrove J. A practical approach to rickets. Endocr Dev 2009;16: Munns C, Zacharin MR, Rodda CP et al. Prevention and treatment of infant and childhood vitamin D deficiency in Australia and New Zealand: a consensus statement. Med J Aust 2006;185: Wharton B, Bishop N. Rickets. Lancet 2003;362:
Behandling af vitamin D mangel / nutritiv rakitis hos børn og unge.
Behandling af vitamin D mangel / nutritiv rakitis hos børn og unge. Christian Mølgaard, Pædiatrisk Ernæringsenhed Juliane Marie Centret Rigshospitalet, Signe Beck- Nielsen, H. C. Andersen Børnehospital
Læs mereD-vitamin mangel / nutritiv rakitis hos børn og unge - Forebyggelse og behandling
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: D-vitamin mangel / nutritiv rakitis hos børn og unge - Forebyggelse og behandling Signe Sparre Beck-Nielsen, Christian Mølgaard
Læs mereSkal der mere D-vitamin i madkasserne? Mortensen, Charlotte; Damsgaard, Camilla Trab; Mølgaard, Christian
university of copenhagen Skal der mere D-vitamin i madkasserne? Mortensen, Charlotte; Damsgaard, Camilla Trab; Mølgaard, Christian Published in: Diætisten Publication date: 2016 Document Version Også kaldet
Læs mereAnbefalinger omkring vegansk kost for småbørn
Anbefalinger omkring vegansk kost for småbørn Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Sagkyndig for SST vedr. spædbarns ernæring Hvad er anbefalingerne? Hvad er problemerne?
Læs mereRisikovurdering af læskedrik
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 31, 2019 Risikovurdering af læskedrik DTU Fødevareinstituttet; Bager, Flemming Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Læs mereBehandling af D- vitamin mangel i almen praksis
Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis Forskningstræningsopgave Hold 25 Marts 2015 Udarbejdet af Mette Kirkegaard Thøgersen & Rikke Bladsgaard Zartov Vejleder Jette Ahrensberg Indholdsfortegnelse
Læs mereRakitis, også kaldet engelsk syge, blev beskrevet første
ABSTRACT Medicinske og orale manifestationer af nutritiv rakitis Rakitis, også kaldet engelsk syge, er en sygdom, der oftest skyldes langvarig D-vitaminmangel. Rakitis er en sjælden sygdom, der primært
Læs mereBliver man stærkere af D-vitamin?
14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mere19-21 MAY 2010 Highlights
19-21 MAY 2010 Highlights Seniorforsker Jette Jakobsen, Afdeling for Fødevarekemi De 13 vitaminer Vitamin A Vitamin D Vitamin K Vitamin E Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B6 Vitamin B12 Biotin Folat Niacin
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs mereRundt om knoglerne. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke - Osteoporoseforeningen
Rundt om knoglerne Hvad er op og ned om knoglesundhed Myter om mælk og knogler Er det kun børn der har brug for mælk til knoglerne? Giver mælk knogleskørhed? Hvorfor er knogleskørhed så udbredt i de nordiske
Læs mereFødevareberigelse et tveægget sværd?
Fødevareberigelse et tveægget sværd? Inge Tetens Professor i ernæring DTU Fødevareinstituttet Afdelingen for Ernæring intet@food.dtu.dk Definition 1963 Principper om fødevareberigelse Afhjælpe eller forebygge
Læs mereNy undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereDanskernes forbrug af kosttilskud
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet
Læs mereD-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok
D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok Af Torben Bagge, januar 2012 03 D-vitamin virker mod Alzheimer 05 Demens og Alzheimer 06 Har du Alzheimer? 07 Sådan sikrer du dig nok D-vitamin 07 Tilskud
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereUdelukkelse af fødevaregrupper - konsekvenser for børn
Udelukkelse af fødevaregrupper - konsekvenser for børn Det farlige og det underlige - Med fokus på de første leveår Kim Fleischer Michaelsen Børne og International Ernæring Institut for Idræt og Ernæring
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereMette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital
OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,
Læs mereEr der er sammenhæng mellem underskud af D-vitamin og depression?
Er der er sammenhæng mellem underskud af D-vitamin og depression? Forskningstræningsopgaver Hold 28 Hoveduddannelse Almen Medicin, Region Nordjylland Udarbejdet af Kirsten Braüner Bækgaard & Marisol Stuart
Læs mereBaggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn
1. marts 2007 Baggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn Ad D-vitamin D-vitamin (calciferol) er nødvendigt for kalciummetabolismen og knoglevæksten. D- vitamin fremmer optagelsen af kalcium i
Læs mereForhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling
4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret
Læs mereEn undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide
En undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide Tina Lundorff Audun Bosnes Marianne Riis Vesterager Vejleder: Karen Kjær Larsen En undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide.
Læs mereVitamin D-mangel hos voksne
Af Leif Mosekilde, professor, overlæge, dr. med., medicinsk-endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus Vitamin D-mangel hos voksne D-vitaminmangel er udbredt i Danmark, og kan medføre osteomalaci, osteoporose
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vibeke Kildegaard Knudsen : Danskernes forbrug af kosttilskud Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk email: dbc@dbc.dk Danskernes
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mere15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
Læs mereRisikovurdering af kiks
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 07, 2019 Risikovurdering af kiks DTU Fødevareinstituttet; Bager, Flemming Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation
Læs mereRisk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker
Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereHvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?
Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereUdleveret 1. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (29. oktober-1. november)
Hjemmeopgave Basal statistik, efterår 2013 Udleveret 1. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (29. oktober-1. november) I forbindelse med en undersøgelse af vitamin D status i Europa, har man
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereFisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereSkriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00
Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereHvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab?
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 Ankestyrelsen E-mail: ast@ast.dk Dato: 25. januar 2017 Enhed: Sagsbeh.: Sagsnr.: Dok. nr.: Til Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ved henvendelse
Læs mereFri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereIntroduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre
Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereForebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel
Forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel Baggrundsnotat af 27. maj 2010 Redaktion: Overlæge Christine Brot Assisterende læge Perle Darsø Indhold 1 Baggrund 1 1.1 D-vitamins effekt på knogler
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereAgomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne
Vigtig information Må ikke smides ud! Agomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne Ordinationsvejledning Information til læger og sundhedspersonale Anbefalinger vedrørende: Monitorering
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mere10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereNeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml
NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereKnogleskørhed og prostatakræft
Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereVitamin B12-mangel. En sygdom i almen praksis. Johan Arendt Læge, ph.d. Blodprøver & Biokemi Aarhus Universitetshospital AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
SHOSPITAL DBIO MIDTJYLLAND, 1. APRIL 2019 Vitamin B12-mangel En sygdom i almen praksis Johan Arendt Læge, ph.d. Blodprøver & Biokemi Aarhus Universitetshospital SHOSPITAL Dagens oplæg Vitamin B12 i kroppen
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs merePatienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.
Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu
Læs mereFotobiologi Solens effekt på huden
Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760
Læs mereCalcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose
DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereEfter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.
ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk
Læs mereUniversity College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik
Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mere