Pædagogisk IT-vejlederuddannelse

Transkript

1 Pædagogisk IT-vejlederuddannelse Endelig opgave 2007/08 IT- og medieplan Udarbejdet af: John Cordua Side 1 af 47

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Hvorfor renovering af IT- og medieplan?... 4 Tilgængelighed i netværkssamfundet Hardware indkøb... 4 Læring i fremtiden Samarbejde og styring af organisation?... 6 Det det åbne læringscenter Ændret pædagogisk praksis... 7 Det åbne læringscenter på skolen Historik... 8 Skolens seneste IT udvikling... 8 Pædagogisk udvikling... 9 Nuværende IT- og Medie plan Junior-pc-kørerkort / IT- og Medieplan Lærernes IT-kompetencer Forslag til: IT-strategi plan for skolen Eleverne Lærernes efter- og videreuddannelse Læringscenter Tekniske resurser Programudbud Ledelse og bestyrelse Lærerplan for IT og medier Litteraturliste Bilag 1: Statusbeskrivelse af skolens udstyrssituation Bilag 2: IT-kompetencer og IT-genrer Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse forår Tolkning af undersøgelse Side 2 af 47

3 Indledning Hvis vi ser tilbage på informationsteknologiens (IT-ens) begyndelse, var en computer bare en regnemaskine og elektronisk skrivemaskine dengang under navnet edb-maskine. Alt kunne så skrives ud og den viden der blev skabt på sådanne computermaskiner kunne så omdeles, afleveres eller arkiveres. For at andre kunne få del i denne viden, var det en forudsætning, at alle vidste, hvor den aktuelle viden var arkiveret eller placeret. Med tiden er flere og mere nuanceret muligheder for informationsteknologi blevet mulig og i den forbindelse kan man sige, at it-området på samme tid er blevet mere kompliceret rent teknisk men samtidig mere forenklet i hvert fald set med brugerøjne. Hvor der tidligere var en barriere af eksperter (f.eks. bibliotekarer, informationseksperter, bankfolk), som forvaltede og formidlede den viden, som var nedfældet og opbevaret teknologisk, er den i dag frit tilgængelig for slutbrugerne. Bortset fra den viden der ligger på lukkede systemer. Man er altså i dag ikke længere så afhængig af videneksperter, men kan med rimelig lethed finde viden om stort set alt via internettet og på forskellig niveau, sprog, ja, endog i forskellig form tekst, lyd, billede, film osv. Temaet for denne opgave er valgt for at udarbejde et materiale, der i praksis kan pege på områder, hvor jeg finder det vigtigt at styre udviklingen på skolen. Det er min hensigt, at dele af denne opgave direkte skal kunne bruges til at sætte en debat i gang om fremtidens IT på skolen. Efter aftale med skolens ledelse skal skolens bestyrelse orienteres om tankerne allerede inden sommerferien 2008 Problemformulering Hvordan kan vi som skole få succes med renovering af IT- og medieplan, så den falder ud på en succesfuld måde, så alle interessenter tager imod den som en god og solid platform for det fremtidige IT samarbejde mellem skolens mange interessenter. Side 3 af 47

4 Hvorfor renovering af IT- og medieplan? I et samfund som er under konstant forandring, kan man som underviser have svært ved at være på forkant med udviklingen på IT-området, som med sit komplekse multimedieteknologiske univers allerede uden for skolens rammer er mere eller mindre integreret i børn og unges hverdag. Gang på gang bliver vi overrasket af eleverne i folkeskolen, når vi som undervisere bliver overhalet indenom i brugen af de nyeste teknikker. Hvordan kan en elev i 4./5. klasse lave en video på mobiltelefonen, klippe den sammen, indlægge tekster og oploade den på YouTube på en eftermiddag, når vi end ikke har overvejet at udarbejde en vejledning til dem? De digitale teknologier viser en generationskløft mellem mange børn og voksne i tilgangen til dem. Tilgængelighed i netværkssamfundet. Den helt store forandring de senest år er, at de fleste elever er på hele tiden. De er online enten gennem sms eller senest Messenger på telefonen, og lige så snart de sidder ved en pc, logger de på Messenger, Arto eller Facebook. Denne tilgængelighed og samtidige adgang til informationer giver nye perspektiver til brug for den fremtidige undervisning. Det er allerede tidligt i skoleforløbet meget aktuelt med en gennemgribende medieopdragelse både for at udnytte læringspotentialet og for at minimere de ubehagelige oplevelser, som nogle børn og unge kan komme ud for. 1 Alene den enorme mængde af informationer, der er tilgængelig i undervisningssammenhænge, kan virke uoverskuelig for mange elever. At kunne navigere i et netværkssamfund med uanede mængder af usorterede informationer bliver utvivlsomt en vigtig kompetence i fremtiden. Alene den teknologiske udvikling inden for hard- og software byder, at vi må revidere vores undervisningsplaner med få års mellemrum. Hardware indkøb Med de seneste tildelte midler af 3. klasses puljerne og ikke mindst skolens egen satsning på indkøb af flere computere er antallet af nye maskiner (mindre end 4 år gamle) oppe på over 120 stk. til ca. 470 elever. Det er en kolossal udvikling fra for kun få år siden at have meget få maskiner til endda flere elever. Skolen er, elevantalsmæssigt, udsat for en langsom tilbagegang, som har foregået gennem de seneste år. Skolen havde for kun et par år siden over 500 elever. Denne satsning af flere hundrede tusinde kroner gør i sig selv at hele området og brugen af maskinerne må tænkes nøje igennem. Det er ikke noget problem at finde ud af, hvad maskiner skal bruges til, men bruger vi dem på den mest rigtige måde, så de implementeres korrekt i undervisningen. Udover at kunne bruge dem rigtigt i undervisningen, er der også de nye muligheder for videndeling. Ikke bare placerer viden til brug for kommende kollegaer eller undervisning i nye årgange på hylden, men skabe en videndelingsplatform virtuelt og let tilgængeligt for alle interessenter. Ligeledes skal det gennemtænkes, hvorledes undervisning kan foregå med de mange IWB-tavler som skolen har anskaffet inden for de seneste år. 1 Børnebeskyttelse i netværkssamfundet.karsten Gynther. 78 Side 4 af 47

5 Læring i fremtiden. I det følgerne vil jeg belyse, hvorfor det er vigtigt at revidere skolens IT-plan jævnligt og måske genoverveje måder at organisere og tilrettelægge undervisningen på. Og hvordan samarbejdet i skolen som organisation virker. Undervisningen i IT og medier og ændringen af denne er en konsekvens af såvel den tekniske udvikling som af samfundsudviklingen. For ikke mange år siden eksisterede faget Datalære, hvor vi nu har integreret undervisningen i IT og medier i alle skolens fag. Det danske samfund har ændret sig voldsomt inden for de sidste 100 år. Fra at være et landbrugsog fiskerisamfund til et Industrisamfund over i Informationssamfundet, mod Vidensamfundet som i disse år gennemgår en ny transformation med resultatet Innovationssamfund sidstnævnte er karakteriseret ved forandringer, som er massive og konstante. Medierne smelter sammen og globaliseringsområdet eksploderer. Dette stiller store krav til uddannelsessektoren og kræver konstant omlægning og nyorientering. 2 Fra tid til anden oversvømmes vi med vilde og begejstrede ideer om, hvad de seneste teknologiske landvindinger skal bruges til. Nedlæg al klasseundervisning og stik eleverne en bærbar hver lyder det fra de mest begejstrede. Der tales meget om alt det nye, vi nu kan med IT i stedet for om, hvad vi ønsker at kunne. 3 Der er dem, der tror, at vi takket være IT kan opløse de eksisterende lærings- og undervisningsinstitutioner og gøre det hele til virtuelle undervisningsmiljøer, fleksible læringsnetværk, og livslang e-learning. Lars Qvortrup gør i sin artikel Det lærende samfund ligeledes rede for det modsatte synspunkt nemlig, at der er dem, der tror, at hvis vi bare indfører IT i skolen, er den hellige grav velforvaret. Risikoen er så, at man bliver stående med det uddannelsessystem, vi har, men med en masse IT. Som Lars Qvortrup skriver: Så jo: IT skal integreres i undervisningen og IT s pædagogiske og organisatoriske potentialer skal udnyttes. Men hvordan og hvorfor kan man kun svare på, hvis man overvejer, hvad IT skal bruges til, i forhold til samfundets behov for kvalifikationer og kompetencer og i forhold til vores viden om læringens og undervisningens subtile processer. For som Lars Kolind har skrevet: I sig selv flytter pc en ikke alverden. (Lars Kolind 2000 s. 127). Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad formålet er. Hvilke kvalifikationer, kompetencer og dannelsesformer skal uddannelsessystemet stimulere, og hvordan kan IT bidrage hertil. I sin analyse af udviklingen når Lars Qvortrup frem til, hvad han kalder det hyperkomplekse samfund. Hvor tidligere tiders hovedudfordring var samfundets kamp mod naturen, er det nu erstattet med en samfundsteori som påstår, at hovedudfordringen er samfundets kompleksitet. I Qvortrups definition på hyperkompleksitet er der ikke alene tale om et samfund på turbo, men et samfund der forholder sig til vilkårligheden i sin egen beskrivelse af verden. På det individuelle plan får det den betydning, at viden nu langt fra er nok. Men kompetencer og evnen til at kunne forholde sig til det, man allerede ved, og til at bruge sin viden anderledes. 2 Haagerup, Ulrik, En god idé fik du den? s Qvordrup, Lars, Det lærende samfund. Side2 Side 5 af 47

6 Nye kompetencer Refleksionskompetance. Forstået som evnen til selviagttagelse. Det er nødvendigt at kunne fortolke og forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation og handling. Relationskompetence. Forstået som fremmediagttagelse. Evnen til at forholde sig til det fremmede og nye i forandring, og at verden kan fortolkes anderledes, end man selv gør. Meningskompetence. Iagttagelse af iagttagelse. At se fælles værdier i systemerne. Forholde sig til det sociale systems kollektive værdigrundlag. En kombination af disse kompetencer kunne være et udgangspunkt for en kompetenceprofil i fremtiden samfund. Lars Qvortrup advarer samtidig mod ensidigt at satse på kompetencer. Kompetencer kan kun blomstre, hvis det sker på et grundlag af sikker viden, dvs. på basis af et sæt af solide kvalifikationer. Lars Qvortrup skriver i Information d : Læring betegner nemlig, hvad enten den foregår individuelt, organisatorisk eller samfundsmæssigt, den form for praksis, der altid også reflekterer over og reviderer kriterierne for egen-praksis. Samarbejde og styring af organisation? Lars Qvortrup henviser i sin artikel 5 til Ove Korsgaard, der ligeledes forholder sig til læring. Begreber som livslang læring og forholdet, at læring ikke mere er bundet til et bestemt lokal eller bestemt pædagogik. Læring foregår alle steder og hele tiden. Også det udviklende arbejde og lærende organisation berøres. I bogen Kommunikation og samarbejde 6 beskæftiger man sig ligeledes med kravene til medarbejdere i senmoderniteten. Man skal være omstillingsparat, fleksibel og refleksivt lærende og omlærende osv. Vi skal endvidere kunne indgå i samarbejdsrelationer med krav om videndeling, teamlæring, fælles projektudvikling og selvstyrende teamarbejde. I grunden ikke så få krav vi må stille til undervisningen i folkeskolen, hvis vi skal medvirke til denne udvikling af eleverne. Denne definitionen af den lærende organisation tilskrives flere bl.a. P.M. Senge, men er beskrevet af Fin van Hauen(1995): En organisation, hvor alle til stadighed øger deres evne til at skabe resultater, som de virkelig ønsker at opnå - hvor organisationen opmuntrer til nye måder at tænke på, hvor den kollektive vision om at skabe det bedste er sat på fri fod, og hvor alle til stadighed lærer, hvordan man lærer sammen. Man kan sige at medarbejderne eller eleverne definerer og forvalter opgaver efter en fælles fortolkning af, hvori opgaven består. Det er her Lars Qvortrup (side 3) skriver, at på det organisatoriske plan er svaret videnbaserede, lærende virksomheder baseret på værdiledelse, fordi den enkelte leder ikke kan træffe beslutninger for hver enkelt situation, men kun sætte rammer for medarbejdernes selvledelse. 4 Det lærende samfund. Information d Det lærende samfund. Information d s. 8 nederst 6 Hermansen, Mads og Ole Løw og Vibeke Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. s. 68 Side 6 af 47

7 Det det åbne læringscenter. Ændret pædagogisk praksis Ud fra overvejelserne om ændringerne i hvilke kompetencer eleverne i fremtiden måtte besidde, har det naturligvis også en konsekvens for den almindelige daglige pædagogiske praksis. Også kravet til lokalers indretning og tilgængelighed af computere er i forandring. Et af svarene er at ændre skolebibliotekerne til åbne læringscentre. Ofte et sted hvor man kan komme og gå, når der skal løses en opgave. Her er vejledere (IT-vejledere og bibliotekarer) til rådighed for de elever eller grupper af elever, der benytter faciliteterne. Ud over bøger, tidsskrifter og søgemaskiner med relevante databaser, vil der ofte være et antal computere til rådighed. Også printer/scanner og digitalkamera samt videokamera mv. bliver ofte stillet til rådighed. Men den fysiske indretning og udseende gør det ikke alene. Måden at tænke undervisning og læring på må også være anderledes. Et mål for etableringen af et ændret læringsmiljø kunne være at ved hjælp af IT, at give eleven mulighed for større ansvar for egen læring. 7 Jesper Campbell Barratt nævner i sin artikel om læringscentret nogle ændringer og mål for undervisningen. At gå fra - at lære at bruge IT til - at bruge IT til at lære med. Målet kunne være: - at eleven skal opgive afhængigheden af læreren - at eleven skal opsøge og bearbejde information selvstændigt - at eleven evaluerer sin egen udvikling - at eleven skal kunne motivere sig selv - at eleven skal tage større ansvar for egen læring I fremtiden må vi forudse en forskydning af undervisningen fra klasseundervisning, efter tankpassermodellen, og glidende mere over i selvstændigt arbejde i grupper eller individuelt. IT kan styrke udviklingen og arbejdet med problem- og projektorienteret undervisning. Grupperum og små kroge/nicher med computere og ikke mindst det åbne læringscenter med vejledere vil åbne for meget. Det åbne læringscenter på skolen. Skolen er i gang med en større renovering som i første omgang gælder et nyt pædagogisk servicecenter, samt en afdeling for lærernes pause og personalearbejdspladser. Det tidligere bibliotek var ikke egnet til IT arbejdspladser, dels pga. meget lidt strømforsyning og ingen netadgang. I det nye servicecenter vil der være IT-lokale stort nok til en hel klasse, IT arbejdsplads mulighed ved samtlige siddepladser samt et betydeligt antal personalearbejdspladser. Det nye Pædagogiske Servicecenter står klar ved det nye skoleårs begyndelse (august 2008). 7 Barrat, Jesper Campbell, Håndbog i pædagogisk it-vejledning. Sådan opbygger man et åbent læringscenter. s. 63 Side 7 af 47

8 Det pædagogiske Servicecenter og IT-afdelingen har i det forløbne år forsøgt et tættere samarbejde for at udnytte ressourcer til kollegial supervisering og uddannelse. Det har ikke fungeret optimalt, men der skal i det nye skoleår laves en plan for dette samarbejde, til glæde for elever og personale på skolen. Historik Skolens IT-resurser er blevet udvidet langsomt gennem de seneste små 6-8 år. Først et IT-lokale, så 2, så 3, siden kom der 4 som kunne bruges af en hel klasse med hver sin pc. Så begyndte renoveringen af skolen i starten af dette seneste skoleår. Så røg det bedste og største lokale. På 3. årgang lå uddannelsen af elevernes IT-kompetencer, hvor hver 3. klasse har fået 20 undervisningstimer, eller hvad der svare til 10 undervisningsmoduler til at få styrket deres ITkompetencer på de mest almindelige områder. (Word, fare og etik på nettet, kopiere, klippe og sætte ind i mange funktioner osv.) Se bilag 2. Der ud over har der ikke været brugt nogen strategi på skolen for brug af IT-programmer. Det har ligget hos den enkelte lærer, hvad kravene har været. Den tidligere IT-plan indeholdt mål for yderligere kompetencer, men der har ikke været fulgt op på dette område. I de senere år er Skoleintrasystemerne blevet mere og mere udbredt. Først Personaleintra, så Elevintra og senest Forældreintra. Der har ikke været nogen plan for opstarten af systemerne. Men ved den endelige opstart af Personaleintra forsvandt beskeder og kalenderen fra væggen og alle disse oplysninger blev kun lagt på Personaleintra. Der har ikke fra skolens side været noget nedskrevet krav om, at alle lærere skulle benytte Personaleintra, men oplysninger som alle havde pligt til at kende ligger jo kun her. Så det har været den enkelte læreres samvittighed der styrede mængden af gange der blev logget på. Skolens seneste IT udvikling Skubbet af den tekniske udvikling, kommunesammenlægning og nyt klarsyn, er meget blevet ændret i de sidste år. I forbindelse med kommunesammenlægning blev skolens kommune lagt sammen med nabokommunen, som var væsentligt længere fremme på IT-området. Den anden kommunes skolestruktur var væsentligt anderledes bygget op. På IT området var et hold, bestående af 2½ medarbejdere som stod for alt den overordnede IT på alle skolerne. Den struktur blev således også en del af vores skole. Det seneste skoleår har de forsøgt at få skolen op på niveau med den gamle nabokommune. Selvfølgelig taget i betragtning af at skolen på mange områder er ved at blive renoveret. Renoveringen foregår i 2, måske 3 etaper og forventes først færdigt inden for 2 år endnu. Det eneste der stort set er tilbage af det gamle, er lokal udrykning når kolleger og elever har problemer og udskiftning af patroner på printere. Derudover er der selvfølgelig den lokale kollegaog elevsupervision, som bliver en væsentlig større del i fremtiden. Bl.a. igennem lokale kurser tilrettet nogle få eller større grupper. I løbet af sommerferien vil alle maskiner blive opdateret til de seneste versioner på alle programmer. Der vil i den forbindelse blive installeret et AD-system. Dette system gør at alt personale og elever skal logge på den enkelte maskine ved hjælp af deres udleverede UNI-login. Alle programmer er oprettet som pakker på en lokal server og kan derfra udrulles til den enkelte maskine på skolen. Det får den virkning for personalet og eleverne, at de ikke kan gemme på den enkelte maskine, men skal gemme decentralt på et eksternt medie, på intranettet eller på skolens server. Side 8 af 47

9 Alle fejl på maskiner, systemer eller andet som vi lokalt ikke er i stand til at løse, skriver vi ind på et fejlmeldingssystem og fejlretning sker i den rækkefølge de kommunale IT-folk kan nå det. Pædagogisk udvikling Lærernes brug af IT. I takt med udbygningen af skolens isenkram og den almindelige implementering af IT i samfundet, er kravene til medarbejderne øget på flere og flere områder. I mange år var det Skolekom der blev brugt for at tjekke mail og andre informationer. I de seneste år er vi gået over til at benytte Skoleintra og Personaleintra som platforme til at dele informationer. Det er ligeledes her et krav, at alle er på dagligt. Stort set alle vigtige breve, sedler og andre informationer gemmes her i arkivet. Lærerne har ligeledes de sidste par år udarbejdet de lovpligtige elevplaner. Alle teams har valgt at udarbejde dem i Personalentra. It brug fra lærernes side har været op til den enkelte lærer. Der har været udarbejdet en plan (Bilag 2) som lærerne har kunnet benytte. Den har dog ikke været benyttet eller kun kendt af de få. Tilkendegivelser ved rundspørge på lærerværelset. Alle lærere har dog i det nye år fået 6 timer intern videreuddannelse. Der ligger endnu ikke en plan for hvordan det skal gøres, men kunne organiseres som eftermiddags seancer med kurser efter behov. Skolens IT og biblioteks team/det Pædagogiske Servicecenter (PSC) De seneste 2 år har jeg fungeret som IT-vejleder. Min interesse har hovedvægt i den pædagogiske del, hvor min kollega har været IT-vejleder gennem en del år og har taget sig af den tekniske del samt akut fejlretning. Har selvfølgelig også bistået med de pædagogiske tiltag der har været. Han har bl.a. stået for oprettelsen af UNI-login og skolekom adresser til elever og personalet. Den administrative del af Skoleintra har jeg mest overtaget efter der er blevet implementeret flere Skoleintra systemer. Men ellers har vi bistået hinanden i enhver tænkelig situation. Det blev det besluttet for et år siden, at oprette et fælles IT og biblioteks-team i erkendelse af at flere og flere funktioner havde flydende grænser. Det er bibliotek/it-teamets opgave at varetage undervisning og vejledning af såvel lærere og elever. Der er i det små forsøgt at afholde interne kurser for lærerne. Der har dog ingen søgning været på disse tilbud! Det er selvfølgelig ikke meningen, at Teamet skal overtage alt IT undervisningen. Men vi vil give mulighed for at være til stede i en opstartsfase, hvorefter læreren selv overtager og fortsætter. Så det kan være introduktion til regneark i 3. klasse eller videoredigering i 7. klasse. Man kan i korthed sige, at det er teamets opgave at udøve gerninger, der bevirker, at skolens IT og medieplan bliver gennemført. Ligeledes skal teamet varetage almindelig biblioteksundervisning i alle klasser. Kvalificeret søgning i Google og diverse databaser er også et tema i alle klasser. Det er ligeledes hensigten at gennemføre samtaler med de enkelte klasseteam om gennemførelsen af IT-undervisningen. Pædagogisk vejledning. Det er fortsat IT-vejledernes opgave at se til at den tekniske del fungere optimalt, samt varetage kontakten til det fælles kommunale IT team. Vejlederne skal ligeledes holde sig ajour med den tekniske udvikling således at de kan anbefale nyanskaffelser. På det pædagogiske område skal de også følge udviklingen inden for software, programudvikling og udbud samt nye tiltag på nettet. Side 9 af 47

10 Nuværende IT- og Medie plan Skolens nuværende plan (Bilag 2) indleder med at beskrive planens mål og begrænsninger: Planen er udarbejdet for ca. 2 år siden og er den første af sin art på skolen. Den er udarbejdet af to ildsjæle, som manglede nogle ideer og rammer for udviklingen inden for IT og medie. Det er dog aldrig lykkedes at få den fæstnet i det daglige IT arbejde på skolen. Den var udmærket som redskab til den tid den blev skrevet, men som udviklingen har været trænger den til en grundig revidering. Junior-pc-kørerkort / IT- og Medieplan På skolen har det ikke været muligt at få nogen tilkendegivelse, der sikkert fortæller hvorfor Junior PC kørekortet ikke bliver brugt. Det er for besværligt, for omstændigt, for omfangsrigt, men ingen begrundelser der underbygges af velovervejede argumenter. Junior PC kørekort 8 : Trinmål 1 Produktion og analyse 9. Arbejde med tekst, tegning, billeder, lyd og tal på computeren. Formatere tekst og tal. Men også under Lærerprocesser, Trinmål 1, kan man finde anvisninger. Bruge IT og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb - Bruge logbog Men også inden for andre af de 5 hovedområder findes der anvisninger, der stiller krav til skriftlig fremstilling. Udover det konkrete trinmål findes der ligeledes til hvert område en tekst med en vejledning i arbejdet. Junior PC kørerkort er således noget omfattende, men ikke helt så konkret tilpasset den enkelte skole. Ved JPCK skal man tilrettelægge undervisningen, så man kommer gennem alle 5 hovedområder. I JPCK tales der meget om arbejdsprocesser som sikre alle dele af IT. Ligeledes afsluttes hvert trin med et kørekort. En sådan udlevering af konkret bevis for arbejdet har en meget stor symbolværdi. I dag gives, som tidligere nævnt, timer til 3. årgang. Men der gives ikke noget bevis på at eleverne har tillært sig de kompetencer der arbejdes med. En fordel vil være at eleverne vil være mere beviste om det de skal nå ved undervisningen og de kan bevise over for sig selv og forældre de tillærte kompetencer. Eleverne kunne måske bruge det hjemme til at lægge pres på forældre til at investere eller anskaffe sig de programmer den enkelte elev har kompetencer i. Når man ser på det konkrete arbejde på skolen med IT, ville det klart være en styrkelse af arbejdet med indførelsen af Junior PC kørekort. Ved at skolen tilslutter sig JPCK modellen sikrer man, at skolens IT arbejde er tidssvarende. Samtidig sikrer man, at skolen har et konkret udstillingsvindue 10. Det ville utvivlsomt kvalificere arbejdet på skolen. Når det enkelte team støder på problemer, må det være IT-vejledernes opgave at støtte op omkring arbejdet Nielsen, Kaj Søndergaard, Indførelse af Junior PC-kørekort. Side 10 af 47

11 Man kunne måske også gå tidligt ind i arbejdet, ved hvert år allerede i august/september at deltage i et teammøde om årets JPCK arbejde. Lærernes IT-kompetencer For at klarlægge en fremtidig strategi for udviklingen at IT skolen, er det en nødvendighed at fastslå, hvordan lærernes IT kompetencer fordeler sig. Ligeledes er det en nødvendighed at have et klart billede af skolens kursusbehov. Forhold på skolen: Pædagogisk IT-kørekort var for en årrække siden et tilbud til alle lærer. Alle kunne søge, men økonomien bestemte hvor mange der kunne få det om året. En del har det, men da tilbuddet ikke eksisterer mere er antallet faldende. Det pædagogiske Servicecenter har i det seneste år tilbudt et par små Interne kurser Har dog ikke har interesse fra personalets side! Der har lokalt på kommuneniveau været tilbudt forskellige kurser, hvor IT for nogles vedkommende også har indeholdt IT. I Personaleintra ligger et direkte link til dr.dk/skole som alle har adgang via der UNI-login. På skolen bruges de almindelige kontorprogrammer samt store dele af pakken fra Microværkstedet. På alle maskiner ligger en del forskellige programmer der skal foretages en vurdering af hos personalet om de bruger dem og hvorfor de evt. ikke bruger dem. Efteruddannelse: Spørgeskemaundersøgelsen som er vedlagt i Bilag 2, viser et klart billede af at der er et behov for efteruddannelse. Derudover er IWB blevet indført inden for en kort periode og det er offentligt kendt at de stort set kun bruges som storskærm for almindeligt pc-arbejde. Der vil i det nye skoleår blive sat focus på personalets ønsker og behov for efteruddannelse. Skolen har afsat 6 timer til samtlige undervisere til brug for interne kurser som planlægges arrangeret af det Pædagogiske Servicecenter. Jeg vil mene at det ville være klogt igen at indføre det pædagogiske kørekort for alle lærer der ikke har erhvervet det. Specielt set i forholdet at det er et ønske at eleverne skal have flere og flere kompetencer i IT efterhånden som samfundet udvikler sig. Eleverne har mange kompetencer, men det bliver kun inden for den enkeltes egne interesseområder. Det er skolens ansvar at kompetencerne hos eleverne bliver udbygget. Mange har også enkle spørgsmål eller et ønske om en kort tilgang til noget nyt for at komme i gang med det. Det har personalet ønsket at kunne få ved skemalagte timer for os IT-vejledere, så vi altid er til stede på et fast tidspunkt. Man må således konstatere, at der på skolen er et stort kursusbehov, både interne og eksterne. Ligeledes finder lærerne ikke, at de får tilstrækkelig vejledning i programmerne. Såfremt at man med en ny IT-plan ønsker at intensivere elevernes brug af IT og fremover arbejde mere systematisk med f.eks. Junior PC kørekort, vil det kræve en stor indsats fra det pædagogiske servicecenter eller en meget målrettet efteruddannelse af lærerne. Side 11 af 47

12 Forslag til: IT-strategi plan for skolen I forbindelse med folketingets tilskud til indkøb af computere over tre år, samt det betingede tilskud fra kommunen, har skolen, sammen med egne investeringer nu endelig et fornuftigt antal nye maskiner til rådighed til eleverne. Eleverne råder nu over næsten 120 computere fordelt på ca. 470 børn. Udviklingen på skolen har været præget af, at udviklingen ude fra løbende har stillet krav til såvel tekniske som pædagogiske tiltag. Ofte har det været enkelt personer, som har løftet på enkeltopgaver eller haft særlige kompetencer, som er kommet elever og lærere til gode. Ved at have en nedskrevet strategi og målsætning for eleverne og samtidigt et bredere kompetence center vil skolens samlede know how være mindre sårbar. Det foreslås at skolen over de næste 2-3 år følger en strategi for IT, medier og biblioteket som læringscenter. Indsatsen foreslås inddelt i følgende områder: Eleverne - herunder indførelse af Junior PC kørekort. Lærernes efter- og videreuddannelse. Biblioteket som læringscenter. Tekniske resurser. Programudbud, herunder en endelig indførelse af Elevintra og Forældreintra. Ledelse, bestyrelse, pædagogisk råd og udviklingsudvalg. Eleverne Det anbefales, at arbejdet med undervisning i IT og medier samles omkring konceptet Junior PCkørekort (JPCK). Junior PC-kørekort skal bidrage til, at eleverne udvikler tidssvarende IT- og mediekompetencer integreret i faglige og tværfaglige forløb. JPCK sikre en løbende tilgang til IT allerede fra de yngste klasser. Lærerne sørger her for, at eleverne gennem deres daglige arbejde kommer gennem de fem hovedområder: Læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computer og netværk Side 12 af 47

13 I hvert område arbejder eleverne med betjeningskompetencer, forståelseskompetencer og refleksionskompetencer. JPCK er sammenholdt med skolens hidtidige IT-plan mere omfattende men ikke nødvendigvis meget mere tidskrævende, idet de fleste forløb kan tilrettelægges som en del af den daglige undervisning, men med inddragelse af IT på en struktureret måde. Man kan sige, at vi vil komme til at fokusere mere på arbejdsprocesser, IT i anvendelse og samtaler om IT, hvor vi nu mere arbejder med konkrete værktøjer og funktioner. Eleverne vil fortsat arbejde med de samme programmer, værktøjer og hjemmesider. Konceptet er opdelt i 3. trin. Vi vil med rimelighed på skolen kunne sammenholde disse trin med den nuværende opdeling, som bruges i fælles mål. Første trin skal så sluttes efter 3. klasse, andet trin efter 6. klasse og sidste trin efter 8. klasse således at eleverne har kompetencer for frit valg af muligheder til brug for projektopgaven og kan bruge PC til alle afgangsprøver efter 9. klasse. Alle elever, der opfylder kravene (det bør som hovedregel være hele klasser af gangen), får udleveret et officielt Junior PC-kørekort. Et sådan bevis har stor symbolværdi for ikke mindst de yngste elever. Konceptet, der snart har kørt i en del år, er udarbejdet af bl.a. Undervisningsministeriet og UNI-C. Skolen skal udpege mindst en koordinator, som skal på et introduktionskursus. Da skolen har tre niveauer forslås det, at vi udpeger 3 koordinatorer som alle deltager i introduktionskurset. Det afsættes tid og midler til dette kursus. Det forslås, at skolen udarbejder en ny IT og medieplan, men at kravene i JPCK indpasses i denne. Der kan læses mere på: Lærernes efter- og videreuddannelse I brugerundersøgelsen (Bilag 2) viste det sig, at 16 ikke har eller ikke vidste om de havde taget det Pædagogiske IT-kørerkort. Det er kun halvdelen af dem der deltog i undersøgelsen. Den optimale løsning vil være, at alle får det Pædagogiske IT-kørekort, og at vi sikre en mulighed for at kompetenceudvikling gennem de 6 timer som alle undervisere har fået til rådighed. For at sikre at alle udnytter denne mulighed for lokale kurser eller andet med relevans i IT, bør der foretages en registrering af timernes brug. Mindst til det bliver en del af kulturen at alle skal deltage i udbuddet af kurser og andet. De tildelte 6 timer er alt andet lige en lille tildeling. Det burde være mindst 10 timer, men det skønnes ikke realistisk i disse nedskæringstider, trods den nuværende regerings planer om at styrke efteruddannelsen af lærerne. Det skønnes, at skolens eget Pædagogiske Servicecenter har de fleste kompetencer til efteruddannelse af lærerne. Flere fra personalegruppen vil kunne stille med kompetencer som vi mangler. Der kan være særlige områder, vi ikke kender til. Eller viden om brug af særlige fag-programmer. Her må henvises til korte kurser på de lokale CVUer. Fagudvalgene eller små studiegrupper inde for specifikke områder er også en nærliggende mulighed. Disse grupper kunne så fremlægge deres erfaringer for skolens øvrige lærere. Selvstudie er også en mulighed. Der henvises til, at skolen i det nye år har abonnement på hvor alle lærer i ro og fred hjemme fra kan se små videofilm om brug af mange af skolens programmer. For at fastholde skolens egen mulighed for interne kurser er det vigtigt, at skolens resursepersoner har mulighed for at følge udviklingen. Ud over skolens IT-vejledere og skolebibliotekarer vil der Side 13 af 47

14 fremover være brug for flere med specialviden inden for f.eks. Skoleintra, IWB tavler eller syntetisk tale. Det foreslås at: Alle lærere får årligt mindst 10 timer til internt kursusbrug. Dels til specifikke kurser og dels til selvstudie eller studiegrupper. Der afsættes midler til resursepersoners efteruddannelse (herunder IT-vejledernes årlige efteruddannelsesdage, i kommunalt regi, efteruddannelse i Skoleintra mv. ) At der oprettes en pulje af timer, der kan søges af medarbejdere, der har særligt behov for interne kurser eller vejledning. Der afsættes resurser til særlige fagspecifikke IT- kurser. Der afsættes midler til kursus for 3 personer i Junior PC-kørekort. Læringscenter I 2008 etablerer bibliotekarer og IT-vejledere det nye Pædagogiske Servicecenter på bibliotekets område. Med samme resursetildeling som tidligere var tildelt de to områder, er det planen at der etableres en hel række IT-kurser til specielt personalegruppen, men også til eleverne. Det Pædagogiske Servicecenter skal være et kreativt område, hvor man kan arbejde og søge viden inden for mange områder. Udover bøger vil de digitale medier være centrale fremover. Det Pædagogiske Servicecenter holder jævnligt kurser inden for hele området omkring bøger og digitale medier. Det ville være ønskværdigt, hvis Det Pædagogiske Servicecenter var bemandet alle timer fra 8-14 samt alle frikvarterer. Det Pædagogiske Servicecenter bør være synligt for elever og lærere. Bibliotekarer og IT-vejledere udgør kernen i teamet omkring Det Pædagogiske Servicecenter. Det bør tilstræbes at gruppen kommer til at fremstå som et egentligt team med faste teammøder. Det Pædagogiske Servicecenter bør i august udgive en årsplan, hvor af det fremgår, hvilke kurser de tilbyder til de enkelte elever/klasser, og hvornår der afholdes kurser for lærerne. Ligeledes bør den personlige IT-vejledning til den enkelte lærer sættes i rammer. Det kunne være faste timer, hvor der var mulighed for samtaler eller en form for klippekortsordning til den enkelte, hvor man individuelt aftalte mødetidspunkt. På disse møder vil det være oplagt, at man de næste par år jævnligt talte om forløbet i Elevintra, Forældreintra og JPCK Det anbefales: Faste åbningstider i Læringscentret så mange dage som muligt. Der udgives en årsplan med kursusforløb til alle elever og lærere Læringscentret vejleder omkring Junior PC kørekort. Læringscentret introducerer Elevintra og Forældreintra løbende over de næste par år. Læringscentret etableres som et egentligt team med faste møder. Læringscentret efteruddannes, så de til stadighed kan vejlede på skolen. Side 14 af 47

15 Tekniske resurser Det tekniske niveau af såvel skolens samlede netværk og de ca. 120 pc er, er generelt god. Antallet af maskiner er passende til en skole med lidt under 500 elever. Alle investeringer styres centralt fra og herfra styres også alle serverne. Der forventes at skulle foretages en del justeringer og ændringer i forbindelse med om- og tilbygninger samt renovering af skolen. Skolen har en del bærbare og det er ønsket at skolen bliver udstyret med accespunkter. Det er pt. ikke noget som det centrale IT-udvalg vil tale med om, da de er for ustabile eller også bliver det alt for dyrt. Der var tidligere planer om renovering af skolens klasselokaler. Det er udskudt på ubestemt til og derfor er det besluttet at alle klasselokaler for større tilgang af strømforsyning og samtidig kables der til alle lokaler. Så bliver det muligt at få netadgang fra alle lokaler. Se i øvrigt Bilag 1: skolen nuværende beholdning. Skolen er i besiddelse af 2 mindre trådløse sendere. Disse kunne bruges sammen med bærbare maskiner i et klasselokale så alle kunne få mulighed for adgang til nettet herfra. Skole har ca. 35 bærbare til rådighed og da de er meget fleksible i undervisningen er det muligt for 2 klasser at arbejde med dem samtidig med at de har netadgang gennem den trådløse sender. Efterhånden som et større antal af skolens elever og lærere får bærbare computere, bliver der behov for at skolen åbner for adgang til netværket. Netværket er nu skjult og krypteret på grund af sikkerhed. Der arbejdes på at åbne skolens netværk, så elever, lærere og eksterne brugere kan komme på skolens netværk med et tildelt kodeord eller det udleverede UNI-login. Der lægges pres på de kommunale politikere så afsættes midler til løbende vedligehold af det tekniske område. Programudbud Alle skoler i kommunen har Windows som serverprogram og som styreprogram på de enkelte maskiner. Som grundpakke har skolen et abonnement på Mikroværkstedets Skoleaftale. Det er ca. 50 små og store programmer, der løbende opdateres. Sammen med gratis programmer udgør det skolens programpakke til eleverne. Dertil kommer en række netbaserede databaser og programmer. Gennem UNI-C har skolen abonnement på SkoleKom og SkoDa. SkoleKom er elever og læreres mail og konference system, samt et sted med flere hundrede underkonferencer om alt lige fra 1. skoledag til engelsk i overbygningen. Ligeledes gives der adgang til en hel række databaser til undervisningsbrug, kaldet SkoDa. Her er bl.a. adgang til Aschehougs Leksikon, Polfoto og DMI.. Det er på indgangen til hele dette område findes. Alle elever på skolen får egen Skolekom mail adresse, når de begynder på skolen. Koden, til at få adgang til mailen, vil også blive elevens unikke adgang til skolens netværk. Side 15 af 47

16 Man må forudse, af fremover bliver flere og flere undervisningsprogrammer netbaseret. Skolen har allerede adgang til og Fra næste skoleår også Det må f.eks. forudses, at de traditionelle klassekort med Danmark, Europa og verden bliver afløst af abonnementer på digitale kort. I dag har vi abonnement på som har mange kort i deres nettjeneste. Mange lærebogssystemer arbejder videre på nettet med supplering til bøgerne. Ligeledes skal vi løbende holde øje med fænomenet UNI-Servere. Det er en lokal medieserver, der står på skolen. De lokale servere, der kaldes UNI-Servere, henter videomaterialerne ned om natten. Når lærere og elever efterfølgende arbejder med videomaterialet, behøver de ikke vente, hvis nettet ikke er hurtigt nok. Skolen sagde ja tak til en gratis medie server i Den mangler en indførelse og bruges kun af nogle få ildsjæle. I skolens budgetlægning må der tages højde for, at penge skal flyttes fra bibliotek, bog og program køb og over til netbaserede abonnementer. Ligeledes må der forudses en vis form for ensretning inden for kommunen, idet der opnås store rabatter ved fælles indkøb for en hel kommune. Skolens hjemmeside og lærernes interne planlægningsværktøj har nu i snart to år heddet Skoleporten og Personaleintra. De to programmer er en del af en større pakke, der også indeholder Elevintra og Forældreintra. Og for kommunes vedkommende også Fællesnettet. (Kommer i det nye skoleår) Kommunen forventer at inden dette kalenderårs udgang, er alle intrasystemerne implementeret og taget i brug. Det Pædagogiske Servicecenter kommer sammen med fagudvalgene med forslag til nyindkøb af programmer og abonnementer. I skolens budgetlægning tages der højde for, at der over årene bliver brug for flere digitale abonnementer. Fra efteråret 2008 indføres alle intrasystemerne. Det Pædagogiske Servicecenter stiller sig til rådighed ved førstkommende forældremøder for introduktion af Forældreintra, hvis lærerne på årgangen ikke føler sig klædt på til opgaven. Forældre skal sættes i værk. Ledelse og bestyrelse Både bestyrelse, ledelse, udviklings udvalg og skolens MED-udvalg er centrale spillere, når strategien gennemføres. Først og fremmest er det vigtigt, at alle medarbejdere får ejerskab og er parat til at arbejde med området som et fortsat indsatsområde. En grundig behandling i MED-udvalg er en forudsætning. Udviklingsudvalg må behandle, diskutere og følge udviklingen. Hvis det finder det nødvendigt, må de sammen med ledelsen bringe området på dagsordnen eller gribe ind, hvis noget ikke går efter planen. Ledelse og udviklings udvalg bør forholde sig til, hvordan vi får alle med. Både de lærere som har svært ved det tekniske, og dem som i perioder ikke har det nødvendige personlige overskud. Hvor skal der sættes ind med særlig støtte? Når vi har en samlet plan for skolen, er det netop vigtigt, at alle klasser og elever får næsten samme kompetencer. Side 16 af 47

17 På skolen har det været en uskreven aftale, at alle medarbejdere åbner både mail og Lærerintra hver dag. Dette bør blive en skreven regel. Ikke mindst i forholdet til forældrenes henvendelser, som må forventes at stige med implementeringen af Forældreintra. Skolens ledelse og bestyrelse skal gå aktivt ind i projektet for at støtte den proces, der er sat i værk. Erfaringer fra andre IT-projekter viser, at ledelsen er en væsentlig drivkraft, når nye tiltag skal integreres i skolens dagligdag. For såvel den enkelte medarbejder og lærerteam skærper det engagementet og begejstringen, når der vises interesse og støtte omkring arbejdet. Både i det daglige og ved mere formelle samtaler bør det være et naturligt og obligatorisk emne, der behandles. Bestyrelse og ledelse bør sammen sørge for de nødvendige resurser. Dels skal der sørges for, at der i det årlige budget er de nødvendige midler, til hardware, software, abonnementer, kurser og undervisningstimer. Men også at afdække behov i forhold til kommunen og kommunalbestyrelsen, hvordan man langsigtet fastholder det nødvendige antal tidssvarende maskiner. Ligeledes kunne man ønske, at der fra centralt hold i kommunen blev tilbudt efteruddannelse inden for IT og medier til alle medarbejdere og IT-vejledere. Også problematikken omkring hjemme arbejdsplads eller lærer-pc ordning bør afklares. Et tilbud om en bærbar pc, der også kan bruges til hjemmebrug, vil klart forbedre kvaliteten og interessen for at arbejde med IT. Ikke mindst i forbindelse med IWB tavler er det næsten et must at kunne forberede sig hjemme. MED-udvalget og udviklings udvalg behandler IT-planen jævnligt Ledelse og udviklingsudvalg bør sammen med Det Pædagogiske Servicecenter fastholde udviklingen og sørge for, at alle medarbejdere får den fornødne støtte. Ledelsens interesse, støtte og engagement fastholder processen. IT indgår i ledelsens samtaler med medarbejderne. Ledelse og bestyrelse sørger for de nødvendige resurser er tilgængelige. Skolebestyrelsen bringer de nødvendige sager på IT-området på banen i forhold til kommunalbestyrelsen. Lærerplan for IT og medier. Denne reviderede medie og IT-plan for skolen er forsøgt udarbejdet, så undervisningen i IT og medier lever op til kravene for Junior PC-kørekort. Ved at implementere konceptet for Junior PC-kørekort i alle fag, sikres at undervisningen med IT på alle klassetrin og fag lever op til kravene i læseplanerne. Der udstedes Junior PC-kørekort til de elever, der når målene efter 3. klasse, igen efter 6. klasse og igen efter 8. klasse. Det bør tilstræbes, at alle elever når alle målene. Denne lærerplan skal virke som en oversigt og huskeliste til årsplanlægningen. Niveau 1 nås på skolen efter 3. klasse. Niveau 2 nås på skolen efter 6. klasse. Niveau 3 nås på skolen efter 8. klasse. Alle beskrivelserne i Junior PC-kørekort indeholder 3 elementer, der indgår på alle udviklingstrin og inden for alle områder: Side 17 af 47

18 Betjeningskompetencen Forståelseskompetencen Refleksionskompetencen Igennem alle klassetrin arbejdes inden for de 5 hovedområder: IT- og mediestøttede læreprocesser Informationsindsamling Produktion og analyse Kommunikation Computere og netværk Oversigterne skal læses sådan, at hvad der er beskrevet under et tidligere klassetrin, forventes det fortsat, at man behersker. Klasse-inddelingen skal ikke nødvendigvis forstås så stringent, at man f.eks. ikke kan udskyde arbejdet med et mindre vigtigt område fra 2. til 3. klasse. Men målene skal dog nås efter 3., 6. klasse og 8. klasse. På Junior PC-kørekorts hjemmeside beskrives evaluering og dokumentation. Undervisningen planlægges i klasseteamet, som fordeler arbejdet mellem de enkelte fag og emner. Klasselæren er ansvarlig. IT-vejledere og bibliotekar står til rådighed ved planlægningen. I august/september lægger skolens Pædagogiske Servicecenter en årsplan ud fra de enkelte klassers og læreres ønske om kursusforløb og anden hjælp. I denne oversigt er taget enkelte områder med fra biblioteksundervisningen, hvor det falder naturligt, men beskrivelserne er ikke dækkende for området. Side 18 af 47

19 Bh. klasse Mål Færdighed Program Software Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren Logge sig ind på skolens server med deres password. Finde og benytte ElevIntra Anvende mus og tastatur Starte og afslutte programmer. Printe tegninger Skrive internetadresse i adresselinjen Diverse spil og udviklende programmer. Tegneprogram Tekstprogram f.eks Word. Skoleporten og ElevIntra Ansvarlig Bh-kl.lederen Sammen med PLC Fortrolighed med simple AV midler. Øve i at tale i forsamling. Være fortrolig med skolebiblioteket og stregkoder. Låne bøger med hjælp. Anvende OH og båndoptager. Tegne skrive på OH transperenter. Gennemføre morgensamling og fremføre små skuespil. Side 19 af 47

20 1. klasse Mål Færdighed Program Software Eleverne skal kunne Kunne åbne og lukke Word arbejde med de enkle Windows programmer. funktioner i tekstbehandling. Kende til 10 finger systemet. Elementær billedbehandling. Introduktion til regneark. Benytte nettet og søgemaskiner. Skolens hjemmeside og ElevIntra Kendskab til sikkerhed og god opførsel omkring nettet og mobiltelefon. Ændre skriftstørrelse. Rette i en tekst. Slette i en tekst. Arbejde med skrifttyper enkelt layout Gemme og hente tekst. Kunne åbne regneark og udfylde celler og udskrive ark. Kunne åbne tegneprogram lave simpel manipulation. Tegneprogram Second Guess Excel 10 finger Goggle Diverse hjemmesider Skoleporten og ElevIntra. Ansvarlig Klasselærer og klasseteam sammen med PLC. Kunne finde rundt på skolens bibliotek og selvstændigt kunne låne bøger.. Benytte AV midler rimelig sikkert. Optage lyde med mikrofon. Betjene digitalt kamera. Digitalt kamera. OH Stregkoder på bibliotek Mikrofon til båndoptager, computer eller mobiltelefon. Side 20 af 47

21 2. klasse Mål Færdighed Program Software Beherske tastaturet. Word Rimelig sikkerhed i elektronisk Skrive, redigere, hente og Tegneprogram tekstbehandling. gemme tekster i mapper de selv laver. Publisher Brug af Layout Rimelig sikkerhed i blindskrift. Indføring af regneark. Indsamling af foto og tekster i digital portefolio Billed søgning Orienterer sig i regneark. Udfylde tabel og celler. Arbejde systematisk med og i elevintra. Kende til regler ved søgning. Kende til regler om sikker chat. Second Guess Excel 10 finger Goggle Diverse hjemmesider Skoleporten og ElevIntra Ansvarlig Klasselærer og klasseteam sammen med PLC Sikkerhed på nettet og mobilen Evt. SkoleKom Kunne finde rundt på skolens bibliotek og selvstændigt kunne låne bøger.. Benytte AV midler sikkert. Optage lyde med mikrofon. Betjene digitalt kamera. Kunne agere foran kamera og videokamera. Plancher og collage Digitalt kamera. Mobiltelefon. OH Stregkoder på bibliotek Mikrofon til båndoptager, computer eller mobiltelefon. Side 21 af 47

22 3. klasse Mål Færdighed Program Software Word God sikkerhed i elektronisk Udvidet kendskab til tekstbehandling. tekstbehandling. Tegneprogram Sidehoved Brug af Layout Sidefod Publisher Sidetal Stavekontrol Second Guess Sikkerhed i blindskrift. Illustrationer i tekst. Excel Brug af regneark. Indsamling af foto og tekster i digital portefolio Billed søgning Elektronisk kommunikation Sende og modtage elektronisk post. Søgning på nettet Kende til brug af musik, lyde og video på nettet. 10 finger Goggle Diverse hjemmesider Skoleporten og ElevIntra PowerPoint Ansvarlig Klasselærer og klasseteam sammen med PLC Photo Story 3 Skolekom Musik, lyde og video Begynde at arbejde med musik lyde og video. Lave dramatiske historier med lydeffekter og andre medier fremføre for forsamling. Rimelig sikkerhed i søgning på bibliotekets databaser. Plancher og collage Side 22 af 47

23 4. klasse Mål Færdighed Program Software Word. Sikkerhed i tekstbehandling. Elektronisk kommunikation Oprette regneark. Kende almindelige filtyper Digital portefolio og logbog Benytte træningsprogrammer i alle fagene Kunne udarbejde små rapporter med indholdsfortegnelse, sidehoved og side fod. Kunne indsamle informationer og behandle dem i regneark. Kunne arbejde procesorienteret med it. Navigere sikkert og benytte ElevIntra i dagligdagen. Vurdere og analysere indholdet på et web sted. Tegneprogram Publisher Excel Goggle Skoleporten og ElevIntra PowerPoint Photo Story 3 Mediator Ansvarlig Klasselærer og klasseteam sammen med PLC Kritisk holdning til informationer. SkoleKom Kunne udarbejde multimedie produkter Grundlæggende kendskab til videokamera og film mediet. Interviewe, OH, digitalkamera. Plancher og collage Side 23 af 47

24 5. klasse Mål Færdighed Program Software Arbejde kritisk med layout Word. i tekster, reklamer og på web. Tegneprogram Ansvarlig Klasselærer og klasseteam sammen med PLC Kunne kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer. Forstå regler og normer for adfærd på nettet. Systematisk søgning i søgetjenester og databaser. Kunne udarbejde multimedie produkter med tekster, lyd, billeder og musik Arbejde selvstændigt med formler i regneark. Arbejde ElevIntra og SkoleKom Publisher Excel Goggle Skoleporten og ElevIntra PowerPoint Photo Story 3 Mediator SkoleKom Digital portefolio og logbog Arbejde sikkert i ElevIntra Selvstændigt optage med videokamera. Side 24 af 47

25 6. klasse Mål Færdighed Program Software Word. Kunne kommunikere og samarbejde i elektroniske Arbejde ElevIntra og Tegneprogram konferencer. SkoleKom Forstå regler og normer for adfærd på nettet. Publisher Excel Ansvarlig Klasselærer og klasseteam sammen med PLC Systematisk søgning i søgetjenester og databaser. Kunne udarbejde multimedie produkter med tekster, lyd, billeder og musik Arbejde selvstændigt med formler i regneark. Goggle Skoleporten og ElevIntra PowerPoint Photo Story 3 Mediator SkoleKom Digital portefolio og logbog Arbejde sikkert i ElevIntra Videreudvikle interviewteknik og journalistiske grundbegreber Kunne analysere it og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Indgående kendskab til skolebibliotekets opbygning. Kendskab til fagbøgers opstilling og decimalklassesystemet. Benytte bibliotekets søgesystemer. Kunne overføre og redigere videofilm med hjælp. Arbejde med filmiske virkemidler. Side 25 af 47

26 7. klasse Mål Færdighed Program Software Word. Kunne kommunikere og samarbejde i elektroniske Tegneprogram konferencer. Publisher Forstå regler og normer for adfærd på nettet. Excel Ansvarlig Klasselærer og klasseteam sammen med PLC Systematisk søgning i søgetjenester og databaser. Kunne udarbejde multimedie produkter med tekster, lyd, billeder og musik Kunne udarbejde en hjemmeside. Kende til lovgivningen om brug af musik, lyd og billeder. Goggle Skoleporten og ElevIntra PowerPoint Photo Story 3 Mediator SkoleKom Arbejde selvstændigt med formler i regneark. Videreudvikle interviewteknik og journalistiske grundbegreber Kunne analysere it og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Indgående kendskab til skolebibliotekets opbygning. Kendskab til fagbøgers opstilling og decimalklassesystemet. Benytte bibliotekets søgesystemer. Kunne overføre og redigere videofilm selvstændigt. Indlæse tale og/eller musik. Arbejde med filmiske virkemidler. Kende til forskellige genre. Side 26 af 47

27 8. klasse Mål Færdighed Program Software Ansvarlig. 9. klasse Mål Færdighed Program Software Ansvarlig Side 27 af 47

28 Litteraturliste Andersen, Bent B, Håndbog i pædagogisk it-vejledning, Kroghs forlag 2005 Afsnit: Barrat, Jesper Campbell, Sådan opbygger man et åbent læringscenter Tinning, Else Marie, Læringsplatforme i skolen Ingerslev, Vibeke, Skolens portaler på nettet Haagerup, Ulrik, En god idé fik du den? Aschehoug Egmont, 2007 Hermansen, Mads og Ole Løw og Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, Alinea 2004 Qvortrup, Lars, Det lærende samfund, Qvortrup, Lars, Det lærende samfund, Information d , Nielsen, Kaj Søndergaard, Indførelse af Junior PC-kørekort Gynther, Karsten, Børnebeskyttelse i netværkssamfundet. Samt obligatorisk litteratur og artikler til PIT uddannelsen Side 28 af 47

29 Bilag 1: Statusbeskrivelse af skolens udstyrssituation Skolen råder over ca. 470 elever fordelt på 0. til 9. Klasse. Med få undtagelser er skolen 2 sporet. Der er 2 SFO afdelinger, hvor hovedparten af eleverne fra 0. til 3. er tilknyttet samt en mini-sfo. Lærere, pædagoger samt andet personale er der ca. 80 af. Rengøringspersonale er eksternt. Skolen er opdelt i 3 afsnit med tilhørende stamklasser, en afdeling med lærerafsnit og ældre faglokaler og bibliotek samt et nyt faglokaleafsnit med tilhørende auditorium. Den grønne afdeling huser indskolingsklasserne 0., 1. og 2. klasserne. 1. og 2. klasserne har Interactivt WhiteBoard (IWB) samt hver 2 stationære maskiner til rådighed i klasserne. 0. klasserne har hver 4 stationære som endnu ikke er på nettet. Afdelingen råder over en stationær pc er til lærerbrug, samt kontoret for den ene SFO råder over en stationær pc til kontorbrug. I alt 4 IWB, 18 pc er med dertil hørende antal printere og digitale kameraer. Den røde afdeling huser 8., 6. og 3. klasser, hvor 3. klasser har IWB. 3. klasserne skiftes om det ene lokale, da det er af en størrelse som gør at det kan indeholde 12 pc er. De andre 3. klasser indeholder ud over IWB 2 pc er hver. Et lokale til fælles IT-brug indeholder 12 pc er. I alt 3 IWB, 30 pc er. Lokaler med IT udstyr indeholder også printer. Den gule afdeling huser 9., 7., 5. og 4. klasser hvor 4. og 5. har tilknyttet IWB samt 2 stationære pc er. I samme afdeling er der tilknyttet et IT-lokale som indeholder 12 stationære pc er. 2 lokaler til lettere specialundervisning med hver 2 stationære pc er. I alt 5 IWB, 26 pc er. Alle lokaler med pc er har tilknyttet en printer og til nogle IWB er der tilknyttet digitale kameraer. Lærer- og kontorafdelingen indeholder 6 lærerarbejdspladser med stationær pc, 3 servere som styrer skolens IT-systemer. 1 bærbar er opsat til brug for her og nu beskeder, samt til brug for informationer om fravær og til løst ansatte vikarer. Printer/kopimaskine er tilknyttet lærerarbejdspladserne. Kontoret har 4 pc er og 2 klienter (Er direkte tilknyttet rådhuset). Biblioteket har 6 stationære pc arbejdspladser med én tilknyttet scanner og 3 printere, samt 2 stationære pc er til kontorbrug. Et lokale i forbindelse med biblioteket indeholder IWB med tilhørende printer. Nær biblioteket er et tredje IT-lokale med 14 pc er samt en elektronisk overhead projekter. I alt 1 IWB, 32 pc er og printere, scanner som nævnt ovenfor. Biblioteket har til udlån 33 bærbare pc er (22 stk. af en model og 11 stk. af en ældre model), som kun har netadgang i forbindelse med 2 opsatte trådløse sendere på skolen. Er meget ustabile, hvis ikke den bærbare befinder sig umiddelbart i nærheden af de trådløse sendere. Derudover har biblioteket en elektronisk overheadprojektor samt et antal digitale kameraer og videokameraer til udlån. I alt 33 bærbare pc er samt nogle videokameraer og en del digitale kameraer til udlån. Faglokaleafsnittet har i tilknytning med auditoriet en IWB med printer og i hjemkundskab er en bærbar pc er tilknyttet. I alt 1 IWB og 1 bærbar pc. Hardware og andet elektronisk udstyr i alt: Side 29 af 47

30 14 IWB alle med egen printer og ca. halvdelen med tilknyttet digitalt kamera 102 stationære pc 6 printere 35 bærbare pc 2 flytbare trådløse sendere 2 elektroniske overhead nogle videokameraer og en del digitale kameraer Side 30 af 47

31 Bilag 2: IT-kompetencer og IT-genrer IT-kompetencer og IT-genrer Grundlaget for denne plan er Folkeskolelovens krav om integration af edb i alle skolens fag, som de kommer til udtryk i "Formål, centrale kundskabs- og færdighedsområder", og som de er uddybet i de vejledende læseplaner og konkretiseret i undervisningsvejledningerne. Formålet med planen er at sikre, at lovens krav om integration af edb opfyldes. Med planen sikres en kontinuitet i undervisningen, og ansvaret for undervisningens udførelse fastlægges. Formål Elevernes IT-kompetencer dækker over en lang række IT-genrer, som skal erhverves gennem hele skoleforløbet. For hver af disse genrer sker der en progression således: Vægtningen af disse tre kompetenceniveauer ændres op gennem skoleforløbet med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. I de første skoleår lægges hovedvægten på betjeningskompetencen, på mellemtrinnet lægges vægten på begrebskompetencen og på de ældste klassetrin lægges vægten på forståelseskompetencen. På alle klassetrin arbejdes med at give eleverne en viden om IT s betydning for samfundsmæssige forhold, herunder arbejdsmiljøet, ligesom eleverne gennem undervisningen skal lære at tage stilling til etiske og moralske problemstillinger, der knytter sig til brug af informationsteknologien. Eleverne skal lære Netikette - Netetik (opførsel på Internet) og de skal have kendskab til de regler for ophavsret der er gældende på området. Betjeningskompetencen Betjeningskompetencen vedrører de almene betjeningsmæssige færdigheder. Undervisningen skal resultere i, at eleverne bliver fortrolige med at arbejde med computere og andet udstyr, og at de herigennem får opbygget billeder af, hvordan udstyr og programmer virker. Begrebskompetencen Begrebskompetencen vedrører de begreber og metoder, der benyttes, når computere mv. anvendes. Undervisningen skal resultere i, at eleverne især bliver opmærksomme på de fællestræk i form af begreber og metoder, der knytter sig til stort set alle IT-anvendelser. En sådan opmærksomhed skal medvirke til, at skabe struktur i elevernes IT-viden. Side 31 af 47

32 Forståelseskompetencen Forståelseskompetencen vedrører IT s betydning for samfundsmæssige processer. Undervisningen skal resultere i, at eleverne ved deres egen og andres anvendelse af IT er opmærksomme på, om IT-anvendelsen i disse processer ændrer betingelser og resultater. Det væsentlige i undervisningen er elevernes praktiske arbejde med de informations-teknologiske værktøjer, hvor udgangspunktet må være anvendelses- og handlingsorienteret. Indhold for klassetrin klassetrin: Eleverne skal vide, hvordan de anvender skolens computere, herunder logger sig på skolens netværk, åbner programmer, bruger mus, tastatur og printer og henter, gemmer og lukker programmer igen. Eleverne skal kunne skrive, gemme, hente og udskrive en tekst. Eleverne skal kunne lave simple tegninger vha. computeren. Eleverne skal arbejde med optællinger o. lign. og kunne lægge de indsamlede oplysninger ind i computeren i skemaer i f.eks. regneark. Eleverne skal kunne sende og modtage elektronisk post f.eks. med programmet Skolekom klassetrin: Elevernes kendskab til en computers og tilhørende udstyrs opbygning og virkemåde udbygges, således at de har kendskab til mere overordnede principper for computerens og det tilhørende udstyrs virkemåde. Eleverne skal have kendskab til modelbegrebet og afvikling af modeller på en computer. Eleverne skal arbejde med simuleringer og afvikling af disse på en computer. Elevernes arbejde med tekster og tegninger/billeder udbygges, således at de opnår en fortrolighed med dette arbejde. Arbejdet med databaser og regnearksskemaer udvides og udbygges, således at de er i stand til at præsentere disse oplysninger på forskellig måde og i forskellige diagramtyper. Elevernes skal opnå yderligere færdighed i at anvende elektronisk post. Eleverne skal arbejde med sammensætning af tekst, billeder og lyde til simple præsentationer. Eleverne skal kunne hente oplysninger fra forskellige informationskilder f.eks. databaser på skolen, på Cd-rom og på både den danske og internationale del af Internet, f.eks. fra nettjenesterne under Skolernes Databaseservice (SKODA). Eleverne skal kunne bruge computeren til at arbejde med lyde Eleverne skal arbejde med levende billeder på computeren, f.eks. med digital billede/videoredigering. Eleverne skal arbejde med webteknologiens muligheder klassetrin: Elevernes viden, færdigheder og erfaringer udbygges, så de opnår fortrolighed med anvendelse af de nævnte redskaber, begreber, metoder og processer. Eleverne skal kunne vælge og anvende hensigtsmæssige programmer til løsning af givne opgaver. Eleverne skal have kendskab til, hvilken betydning anvendelsen af IT har for både arbejdsproces og produkt, herunder fordele og ulemper ved denne anvendelse. Eleverne skal med baggrund i undervisningen og egne erfaringer være i stand til at forholde sig kritisk til egen og andres anvendelse af IT. IT-genrer Side 32 af 47

33 IT-genrerne omfatter Tekstbehandling, layout og grafisk tilrettelæggelse Billedbehandling (tegne- og maleprogrammer) Talbehandling (regneark og databaser) Lydbehandling Videobehandling Fotobehandling IT-baserede informationskilder (databaser lokalt og distribuerede f.eks. via Internet) Netkommunikation Netpublicering (web-teknologi - hjemmesider) Simuleringer/modeller Erhvervelse af kompetencer i disse genrer dækker i hver genre over en grundlæggende forståelse for genrens funktion, kendskab til den begrebsverden og terminologi, der er knyttet til genren og en færdighed i at anvende den i praksis. Der er ikke kun én anvendelsesmåde for de enkelte IT-genrer. De varierer fra fag til fag og fra læringssituation til læringssituation. Den konkrete anvendelse er resultatet af et bevidst valg, hvor læreren planlægger og tilrettelægger undervisningen, herunder anvendelsen af IT-genren. Den beskrevne progression op gennem klassetrinnene afspejler, at eleverne udvikler sig fra at tilegne sig IT-genrerne i forhold til de enkelte fag, til at kunne håndtere IT-genrerne i forhold til alle fagenes forskellige dimensioner. Ved introduktion af nye fag op gennem skoleforløbet, skal det sikres, at færdigheder, begreber og specielle metoder der knytter sig til faget, tages op på det pågældende tidspunkt. Det forudsættes i øvrigt, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle niveau, også hvad angår ITfærdigheder og -kompetencer. Eleverne skal have en klar forståelse af, at computeren består af forskellige enheder (tastatur, mus, skærm, harddisk, disketter, cd-rom), med forskellige tilsluttede enheder f.eks. printere, scannere og digitale (video)kameraer. Eleverne skal vide, hvilke opgaver de forskellige enheder løser og hvordan enhederne arbejder sammen. Den fysiske virkemåde omtales kun, når det letter begrebsdannelsen. Eleverne skal vide, at der hele tiden transmitteres data imellem enhederne. Det er vigtigt, at eleven er klar over, hvor de bearbejdede data befinder sig (på diskette, harddisk, skærm osv.) Den simple betjening af computeren omfatter eksempelvis at tænde og slukke for udstyret, at logge sig på et netværk, at kunne betjene printeren, at kunne gemme og hente, flytte og kopiere, sætte disketter i osv. Det kan i sammenhæng med betjeningen være nyttigt med et forløb, hvor eleverne bliver bekendt med et tastatur og i højere grad får automatiseret deres færdighed heri. Et vigtigt begreb i forbindelse med anvendelsen af IT er simulering (modelbegrebet). Dette begreb kendes fra mange af skolens fag, eksempelvis natur/teknik, matematik, fysik/kemi, geografi og biologi og dækker typisk over situationer, hvor man ønsker en afklaring/forklaring af komplekse situationer. I simuleringer forenkles virkeligheden, og der udelades ting, der opfattes som uvedkommende for sagen. Eleverne skal ikke nødvendigvis selv kunne opstille modeller; men det er vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på, at der ved opbygningen af modellen er foretaget nogle valg, der kan få betydning for det endelige resultat. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på forskellen på selve modellen og den del af virkeligheden, som modellen repræsenterer. Desuden skal eleverne forstå, at modeller benyttes til at simulere processer og tilstande i virkeligheden. For at eleverne skal få et konkret forhold til modeller og modellers anvendelighed i en problemløsning er det vigtigt, at eleverne kommer til at arbejde med problemstillinger, som er velkendte fra deres hverdag. Dette kan f.eks. være indsamling af oplysninger eller budget for en klassefest. Ved at 'køre' modellen og derved simulere forskellige forløb, får klassen et godt grundlag for at tage stilling til, hvordan f.eks. indkøb til arrangementet skal tilrettelægges. Side 33 af 47

34 Det er vigtigt, at eleverne forstår, at computeren er et redskab, der er i stand til at hjælpe med løsning af mange forskelligartede problemer, men de skal samtidig være opmærksom på, at der er opgaver, der vil kunne løses bedre uden brug af dette redskab. Eleverne skal så tidligt som muligt være i stand til at foretage en analyse af et problem, og ud fra denne analyse skal de kunne vurdere, om problemet med fordel kan løses ved hjælp af en computer. De skal derefter kunne vælge et hensigtsmæssigt program til løsning af dette problem. Det er vigtigt, at eleverne får kendskab til de arbejdsmiljømæssige aspekter, der er forbundet med arbejdet med computere, eksempelvis arbejdsstillinger med musen og tastaturet, apparatur, borde, stole og belysning. I forbindelse med anvendelse af IT det vigtigt, at eleverne kan forholde sig kritisk til de oplysninger, som de møder f.eks. ved anvendelse af Internet. Det er ligeledes vigtigt, at de er opmærksomme på den måde, hvorpå de selv kommunikerer over elektroniske netværk. Strategi til opfyldelse af målet 1. Løbende videreuddannelse af lærere Uddannelsen bør tilgodese såvel den nødvendige redskabsorienterede edb viden om hardware, software og edb-systemer, som den pædagogiske integration i fagene. Korte grundlæggende kurser på skolen (f.eks. i præsentationsprogrammer eller digital fotoredigering) Korte kurser i forbindelse med nyindkøb af hard- eller software (f.eks. digital kamera eller Paint Shop Pro). Studiekredse i forbindelse med bestemt projekt. Længerevarende fag- og årgangsrelaterede pæd. kurser Det pædagogiske kørekort Superbrugerkurser af et antal personer på skolen. 2. Tidssvarende (højst 5 år gamle) elevarbejdspladser med internetadgang svarende til 5/10? elever pr. PC-arbejdsplads Udbygning af den eksisterende maskinpark til??? tidssvarende edb-arbejdspladser. Løbende udskiftning af 20 % af PC'ere hvert år, for at holde skolen ajour med udviklingen. Alle maskiner konfigureres ens, så eleverne kan bruge ledige maskiner uanset, hvor de er på skolen. Ens konfigurerede maskiner formindsker også tiden til vedligehold. 3. Up to date lærerarbejdspladser på skolen Side 34 af 47

35 Der bør være ugenerte og velindrettede PC-arbejdspladser - svarende til 5 lærere pr PC. 4. Lærerarbejdspladser hjemme med direkte adgang til skolens server og software og adgang til internet Købs- eller udlånsordning af PC'ere med internetadgang til lærerne Alle lærere bør gratis kunne koble op til internet - f.eks. via klippekortsordning. Alle lærerne bør gratis kunne koble sig på skolens netværk, sådan at lærerne hjemmefra har adgang til samme software som på skolen. 5. Arbejdspladsindretning og møblement Møblementet bør passe til computerbrug overalt og være rimelig ergonomisk indrettet. 6. Post system Både elever og lærere bør have en adresse, der relaterer til skolen. 7. Lagerplads til elev- og lærerdata, backup og netværksprogrammer Individuel lagerplads til såvel lærere som elever på lokale eller eksterne servere. Mulighed for kørsel af netværksprogrammer. 8. Hjemmeside til eksterne og interne formål En hjemmeside giver hurtig adgang til skolens primære målgruppe: lærere og elever og i stigende udstrækning også forældre. Her bør informationer fra skolen ligge, så det altid er ved hånden. Her bør lægges referater fra Skolebestyrelsesmøder og nyhedsbreve. Ligeledes skolerelevant materiale til intern brug f.eks. on-line vejledninger til elever og lærere. Her kan eleverne præsentere klasseprojekter mm. 9. Intranet Alle lærere bør have adgang til et fælles forum, hvor dagsordner og referater kan lægges. Der bør udarbejdes en brugervenlig brugergrænseflade til skolens forskellige programmer. Side 35 af 47

36 10. Software Alle maskiner udstyres med et ens og tidssvarende styresystem Desuden bør der være ens gængs kontorpakke, så elever og lærere uden videre kan fortsætte det skriftlige arbejde derhjemme. Desuden bør der være billedbehandlingsprogrammer og fremvisningsprogrammer Fagspecifik software bør besluttes af fagudvalgene. 11. Teknik support Den tekniske support skal sikre, at computere og systemer fungerer optimalt. Som følge af den øgede bestand af computere og mere komplicerede systemer, vil behovet for teknisk support stige over årene. Der må derfor regnes med en opprioritering af den tekniske support. 12. IT vejleder Udarbejder vejledninger til software og hardware. Hjælper elever og lærere før og i undervisningsituationer. IT-vejlederen bør være elevernes og lærerne daglige hotline 13. Folkeskolens afgangsprøver Alle elever, der ønsker det, kan få en computer stillet til rådighed i forbindelse med skriftlige afgangsprøver. XX og YY Side 36 af 47

37 Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse forår 2008 For at klarlægge en fremtidig strategi for udviklingen at IT på skole, er det en nødvendighed at fastslå hvordan medarbejderne forholder sig til forskellige områder inden for IT. Ligeledes er det en nødvendighed at have et klart billede af kursus behovet. Disse informationer og andre er forsøgt indhentet via brugerundersøgelse foretaget i hele personalegruppen, velvidende at en del af spørgsmålene henvender sig til personale med undervisning. Skolens personalegruppe består af ca. 70 medarbejdere.(lærer, Pædagoger, Ledelse og andet personale) 34 af disse har svaret, hvilket giver en svarprocent på lidt under 50 %. Det havde været optimalt hvis alle eller næsten alle havde svaret, men svarprocenten og fordelingen af personalegrupper giver alligevel anledning til at give et billede af situationen på skolen. Brugerundersøgelsen blev foretaget i Personaleintra og der blev sendt en personlig besked til alle samt skrevet en meddelelse på Personaleintras opslagstavle. Desværre var perioden noget hektisk og det lykkedes kun i begrænset omfang at opfordre mundtligt på lærerværelset til udfyldelse af brugerundersøgelsen. Spørgsmålene og svarerne skal alle ses i forhold til konkrete lokale forhold og oplevelser. Personlige forhold til IT: Pædagogisk IT-kørekort blev for en årrække siden forsøgt gennemført af alle underviserer, men kun halvdelen af dem der har svaret er i besiddelse af Det Pædagogiske kørekortet. Trods mulighederne for at inddrage IT i undervisningen med bl.a. IWB er det kun meget få der bruger det aktivt. Trods den manglende brug mener ca. halvdelen at skolen har de programmer der gør det muligt at inddrage IT i undervisningen En hel del ønsker medindflydelse på indkøb og det skal gå gennem fagudvalgene og/eller IT-vejlederne Skolens prægning af udviklingen på IT området er ikke særlig synlig. Stor variation på hvem personalet mener der præger denne udvikling. Ud over de almindelige kontorprogrammer samt pakken fra Microværkstedet ligger der på alle maskiner en hel del forskellige programmer. Det er besluttet at der snarest skal foretages en revidering af programmerne, så der kan blive ryddet op i programmer der ikke bruges. Måske indhentes nogle nye. Spørgsmålene om skolens udstyr mv: Holdningen til udstyrssituationen og funktionaliteten af IT ligger på et middelt niveau i personalegruppen. Skolen er først indenfor de seneste år kommet op på et acceptabelt niveau og det er først inden for det seneste år at funktionaliteten og servere er kommet på et højt niveau. Men en om- og tilbygning samt en renovering af skolen er i fuld gang med de gener der kommer i den forbindelse. Vi har som mange andre skoler fået nye maskiner til 3. klasserne, i de senere år. Der mangler styring af de bærbare, samt funktionaliteten i forhold til netadgang skal styrkes markant. Skolens IT og medie-plan trænger til en grundig gennemgang for at gøre den nutidssvarende og det kunne være en god idé at udlevere de en gang om året som en service til samtlige Side 37 af 47

38 medarbejdere hvert år. Der udover skal den være synlig og lettilgængelig på skolens hjemmeside samt internt i Personaleintra. IT på skolen - En kulturundersøgelse Kære kolleger I forbindelse med min uddannelse som Pædagogisk IT-vejleder skal jeg lave en opgave om IT kulturen på skolen. Samtidig er det et karv at opgaven skal indeholde en brugerundersøgelse. Så jeg vil bede jer alle om at svare på vedlagte spørgsmål så præcist som muligt, således at mit vurderingsgrundlag bliver så optimalt som muligt. (Svarene behandles selvfølgelig anonymt) På forhånd tak John Cordua - CO PS: Sidste svaredag er fredag d. 16. maj Lavet af CO 1 Hvad er din alder: Aldersfordeling: 57, 57, 43, 33, 55, 39, 56, 42, 47, 47, 33, 49, 43, 51, 56, 34, 48, 55, 42, 40, 48, 54, 53, 53, 48, 39, 45, 44, 61, 59, 47, 57,?, 48 2 Hvad er dit køn: Mand 16 Kvinde 18 3 Hvad er dit ansættelsesforhold: Lærer 24 Pædagog 5 Ledelse 3 Andet 2 4 Har du gennemført Det pædagogiske IT kørekort Ja 17 Nej 13 Ved ikke 3 5 Hvilken anvender du mest i din undervisning med IT: Skoleintra 11 Officepakken (word, Ecxel osv.) 9 Skoda 0 Emu 3 dr.dk/skole 0 IWB's aktivprogram 4 Side 38 af 47

39 6 Bruger du andre end i nr. 5 nævnt skriv dem gerne her: Eks. på besvarelser: En masse administrative programmer - Jeg underv... I nr 5 kan man kun klikke på en besvarelse, men... Da det er bhklassen, er det et minimum pt, men... Mathcad, Geografforlagets hjemmeside. Google, faktalink, word, skoleintra. Office-pakken Skoda Emu skolepakken m. CD-ord 5 (snart 6) Mikroværksted, Skolepro-programmer, internet, Elevunivers Rigtig mange internetsider i forbindelse med sa... Jeg er ansat som støttepædagog og underviser de... Ingen Mikroværkstedet Stavevejen google CD-ord og skolekom 7 Hvornår har du sidst brugt Skoleintra i din undervisning? I dag 7 Inden for den sidste uge 8 Inden for den sidste måned 8 Inden for det sidste år 2 Aldrig 8 8 Hvornår har du sidst anvendt dr.dk/skole? I dag 1 Inden for den sidste uge 0 Inden for den sidste måned 7 Inden for det sidste år 2 Aldrig 23 9 Hvornår har du sidst anvendt SKODA? I dag 1 Inden for den sidste uge 0 Inden for den sidste måned 4 Inden for det sidste år 10 Aldrig Hvornår har du sidst anvendt EMU? I dag 1 Inden for den sidste uge 5 Side 39 af 47

40 Inden for den sidste måned 8 Inden for det sidste år 8 Aldrig Bruger du undervisningsministeriets Fælles Mål i Bogudgaven 10 Netudgaven på UVM.dk Hvem mener du har mest indflydelse på indkøb ad IT-udstyr? Ledelsen 5 IT-gruppen på skolen 7 IT-gruppen centralt fra Halsnæs Kommune 15 Fagudvalgene 1 Lærerne 1 Andre (f.eks. skolebestyrelsen) 1 13 Vil du gerne have mere indflydelse på indkøb af IT udstyr? Ja 22 Nej 5 Ved ikke 6 14 Har skolen de programmer der dækker netop dine behov for undervisning med IT i dagligdagen? Ja 16 Nej 5 Ved ikke 11 Hvis nej i spg. 14. Beskriv da venligst hvilke programmer der kunne have interesse. Gerne præciser om det er til indskoling 15 osv. Eks. på besvarelser: Matematikkens univers til udskolingen tyske elektroniske ordbøger gerne mere til de små årgange Måske mere enkle "regnearklignende" programmer,... Der mangler ifh. til engelskundervisning samt p... Ja, vi har måske programmet, men vi er underlag 16 Jeg vil gerne have mere indflydelse på hvilke programmer der skal indkøbes. Min indflydelse skal gå gennem: Side 40 af 47

41 Ønsker ikke indflydelse 0 Skolens ledelse - som samler og vurderer relevans 2 IT vejlederne, der tager mine ønsker i betragtning 11 Fagudvalgene 12 Andre (f.eks. Med-udvalget) 1 Ved ikke 6 17 Hvem mener du præger skolens IT udvikling mest? Ledelsen 6 IT-vejlederne 10 Fagudvalgene 2 Den enkelte lærer 4 Ved ikke 9 18 Jeg er i stand til at udvikle min undervisning med IT i et tempo, hvor jeg kan nå at lære programmerne at kende: Helt enig 4 Enig 15 Uenig 9 Helt uenig 2 19 Der kommer så mange programmer, at jeg ikke kan følge med: Meget enig 2 Enig 7 Hverken enig eller uenig 15 Uenig 5 Meget uenig 1 20 Bruger du personaleintra Flere gange om dagen 25 En gang om dagen gange om ugen 1 1 gang om ugen gange om måneden 0 Aldrig 0 21 Har du lagt informationer på personaleintra: f.eks. besked osv. I dag 17 Inden for den sidste uge 9 Inden for den sidste måned 4 Inden for det sidste år 1 Side 41 af 47

42 Aldrig 1 22 Har du lagt undervisningsforløb på personaleintra? I dag 0 Inden for den sidste uge 2 Inden for den sidste måned 1 Inden for det sidste år 5 Aldrig Har du brugt undervisningsforløb fra personaleintra? I dag 0 Inden for den sidste uge 1 Inden for den sidste måned 1 Inden for det sidste år 8 Aldrig Bruger du elevintra i samarbejde med eleverne? I alle mine klasser 2 I nogen af mine klasser 12 Bruger det ikke sammen med eleverne 17 Hvad bruger du mest personaleintra til. (skriv de 3 vigtigste for 25 dig) Eks. på besvarelser: besked-skema-kalender meddelelser til kollegaer orientering om dagen... Samarbejde Beskeder til lærerne, indhente informationer om... information, beskeder og booking mail og beskeder Besked-skemaer-Elevplaner Skemaer, nyheder, beskeder. Beskeder Kalender/booke lok. Tjekke ændringer... Som kommunikation med forældrene. Opdatering o... Som informationskilde Til kommunikation med an... vikardækning/skemalægning beskeder og opslag... se hvad der sker i daglig dagen om der besked... info+ kommunikation vikar beskeder booking beskeder til og fra Side 42 af 47

43 checker vigtige beskeder Læser mails Kalender, beskeder, skema informationer / nyheder Beskeder orientering om dagens punkter læse besleder b... Beskeder, tjekke fælles informationer, boking a... At holde mig ajour. kommunikation m. teams mfl. 1. information 2. kontakt med forskellige fagg... Oplysninger Administrativt i forb. med kordinatorfunktionen... kommunikation m kolleger, forældre og elever r... Administration af teams Beskeder Booking af l... beskeder til kolleger booke få informationer... Læsekontrakter+anmeldelse Aflevering af opgave... At følge med i skemaændringer og kalender, så j Kunne du forestille dig skolen uden skoleintra? Ja 1 Nej 30 Ved ikke 2 27 Som skole har vi tilfredsstillende IT-udstyr Meget god 2 God 10 Middel 17 Mindre god 1 Dårlig 1 28 Jeg mener vores IT udstyr fungere godt: Meget enig 0 Enig 14 Hverken enig eller uenig 16 Uenig 3 Meget uenig 0 29 IT-vejledning, vil det være en fordel for dig hvis IT-vejledning var skemalagt? Meget enig 4 Enig 11 Hverken enig eller uenig 14 Uenig 3 Side 43 af 47

44 Meget uenig 0 30 Jeg mener at der er tilstrækkelig vejledning i anvendelse af IT programmer: Meget enig 0 Enig 4 Hverken enig eller uenig 19 Uenig 7 Meget uenig 1 31 Jeg mener at der er tilstrækkelig vejledning i anvendelse af IT maskiner: Meget enig 0 Enig 9 Hverken enig eller uenig 15 Uenig 7 Meget uenig 0 32 Jeg kommer aldrig i gang med IT i undervisningen før ledelsen stiller udstyr frit til rådighed for mig hjemme: Meget enig 1 Enig 3 Hverken enig eller uenig 14 Uenig 9 Meget uenig 4 33 Jeg gør min undervisningen meget bedre med IT: Meget enig 7 Enig 10 Hverken enig eller uenig 10 Uenig 2 Meget uenig 0 34 Det er altid let at få adgang til computere: Meget enig 0 Enig 6 Hverken enig eller uenig 7 Uenig 16 Meget uenig 2 35 Det er blevet sjovere at undervise med IT til rådighed: Meget enig 7 Side 44 af 47

45 Enig 13 Hverken enig eller uenig 9 Uenig 1 Meget uenig 0 Har ud yderligere kommentarer til IT-forholdene på skolen, så 36 venligst beskriv her: Eks. på besvarelser: Det er vigtigt at alle sammen kun booker de IT-... Jeg mener at vores It-niveau ligger på et godt... Jeg - og mine elever - har været ekstra "følsom... at hvert team havde deres egen arbejdsplads b... Mangler computere i klassen. Og det er under a... Det bør være muligt, at sætte lyd og høretelefo... Jeg har ikke besvaret alt, da jeg ikke har alm... Vedr. punkt 34: der er for få arbejdsmaskiner t... Jeg er ikke overvejende tilfreds med den snørkl... Tolkning af undersøgelse. Efteruddannelse: Kun halvdelen af medarbejderne har det Pædagogiske IT-kørerkort. 11 medarbejdere har behov for et længere eksternt kursus. Og 11 medarbejdere skønner, at de har behov for mere en 10 timers lokalt kursus. Ud over multimedie programmer og videoredigering er der 8 medarbejdere, der ønsker kursus i skolens fag programmer. Side 45 af 47

46 IT-vejledning, vil det være en fordel for dig hvis IT-vejledning var skemalagt? Jeg mener at der er tilstrækkelig vejledning i anvendelse af IT maskiner: Jeg kommer aldrig i gang med IT i undervisningen før ledelsen stiller udstyr frit til rådighed for mig hjemme: Jeg gør min undervisningen meget bedre med IT: 2 0 Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Det samlede undersøgelsesgrundlag: 34 Af ovenstående skema kan det samlet set konstateres at der på skolen hersker en generel usikkerhed på IT-området. Relativt mange ligger på den side hvor der gives udtryk for at det skal være nemt at få fat i en IT-vejleder. Tilstrækkelig vejledning i anvendelse af IT-udstyr kan gøres bedre. Halvdelen ved ikke rigtigt om der skal hjemme-pc stilles til rådighed eller ikke. Trod den generelle usikkerhed p området er det lykkedes halvdelen at kunne se fordelene ved brug af IT i undervisningen, ved at deres undervisning bliver bedre af det. Af besvarelserne giver over halvdelen til kende, at det er blevet sjovere at undervise med IT til rådighed. Så det er jo egentlig bare at komme i gang. Jeg vil således konstatere at, på baggrund af det det samlede indtryk, der på skolen er et stort kursus behov, både interne og eksterne. Ligeledes at personalet har et ønske om bedre tilgang til interne helpline ikke. Holdninger til IT: Generelt er lærerne positive over for IT. Side 46 af 47

47 Men der er en del udfordringer der skal arbejdes med i det næste halve år i forholdet til de interne videndelingssystemer som Elevintra og Forældreintra og sikkert også i forholdet til det kommende Fællesnet. Vi skal vedligeholde den forholdsvis positive tilgang til IT og de fordele der følger med. Der vil altid i starten være en følelse af merarbejde, når personalet skal bruge nye systemer og metoder. Samtidig skal vi oven i købet også være forberedte på opgaven at fortælle elever og forældre at disse systemer ikke er til for at genere nogen, men til bedring af det fælles arbejde som udvikling af den enkelte elev. Udstyr: Jeg ved fra kollegiale samtaler at Personalet har et stort ønske om en hjemme PC-ordning. Men det er ikke umiddelbart det der skal til for at begynde med IT i undervisningen. Over halvdelen synes at det er svært at komme til at bruge udstyret i deres undervisning. Jeg må konstatere at lærerne godt tilfredse men det skal være meget nemmere at komme til dem. Derved kan det konstateres at problemet er at der er for få lokaler til rådighed, selv om antallet er blevet forøget i de senere år. Ligeledes har skolen et problem omkring de bærbare. Enten er der stadig tekniske problemer eller også mangler der viden om hvordan man får dem til at virke problemløst. Renovering med om- og tilbygning skulle give flere muligheder, så måske løses problemet når denne er overstået. Men byggerodet giver mange daglige gener og på IT-området. Udannelse Skolen halter en del efter. Meget nyt generes af ildsjælene, som heldigvis giver sig tid til kolleger når behovet opstår. For det er tit i situationen at en lærer har behov for hjælp, ellers giver de op og gør som de plejer. For at understøtte denne påstand vil det være hensigtsmæssigt at foretage en brugerundersøgelse i løbet af det nye skoleår, således at der kan etableres interne kurser, samt give mulighed for at søge eksterne kurser senere i det nye skoleår. Side 47 af 47