Årsskrift. Ungdomsskoleforeningens beretning 2012

Transkript

1 Årsskrift Ungdomsskoleforeningens beretning 2012

2 Formanden beretter Vi mener, at vi bedst fremmer vores sag ved at indgå i konstruktiv dialog. Da jeg tiltrådte som formand for Ungdomsskoleforeningen for knapt et år siden var det bl.a. med ønsket om at sætte fokus på de gode fortællinger om ungdomsskolens rolle i den kommunale ungdomspolitik. Det har været missionen og nu et år efter, må jeg sige, at det både har været spændende og udfordrende ikke mindst fordi året har budt på adskillige udspil angående reformer på skole- og uddannelsesområdet. Som en konsekvens heraf, men også som et bevidst ønske fra foreningen, har der været megen fokus på dialogen med omverdenen. For det første i forhold til andre organisationer på området, hvor vi har ønsket at intensivere samarbejdet, så vi kan koordinere vores forskellige stemmer. Vi skal ikke tale med én stemme, men i fællesskab orkestrere ungdommens polyfoni. For det andet i forhold til det politiske system på alle niveauer. Og for det tredje udadtil i forhold til, det vi kalder, offentligheden. 2 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2012

3 I juni besøgte vi således Folkemødet på Bornholm både for at synliggøre ungdomsskolerne og for at knytte gode kontakter. Det viste sig allerede givende, da vi i august hurtigt skulle arrangere vores efterårskonference, da Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini havde sagt ja til at deltage med kort varsel. Konferencen fandt sted i september i København og havde fokus på ungdomsskolernes muligheder i forhold til ministeriets højt profilerede udviklingsproces Ny Nordisk Skole. En spændende dag, som klart viste gode potentielle samarbejdsmuligheder rundt om i kommunerne, hvilket også siden udmøntede sig i, at hele 20 ungdomsskoler blev udnævnt til at være Ny Nordisk Skole. Året har også budt på en besøgsrunde hos andre interesseorganisationer inden for det uddannelses- og ungdomspolitiske felt. Besøgende har i første omgang været brugt til at afklare fælles mål og interesser samt fremtidige samarbejdsmuligheder et arbejde som vi vil fortsætte i indeværende år og måske inden for en mere formel ramme. Et par af samarbejdspartnerne har vi knyttet meget tætte bånd til, idet vi i samarbejde med Uddannelsesforbundet og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere samt Ministeriet for Børn og Undervisning har lanceret et stort projekt til kvalitetsudvikling af ungdomsskolernes heltidsundervisning. Projektet er en udløber af EVA s evaluering af området, som overvejende var positiv, men også pegede på udviklingsmuligheder. Derfor er fem modelskoler nu i gang med at udvikle nye metoder og flere vil komme til, da målet er at give et samlet løft til området. Det er positivt at se, at organisationer, der i andre sammenhænge sidder på hver sin side af bordet, med fælles vilje kan finde sammen om at skabe bedre forhold og muligheder til gavn for de unge. Det er med samme åbenhed, vi selv har valgt at møde de forslag til reformer, som har set dagens lys i årets løb. Det gælder idéerne om en fleksuddannelse og senest såvel på folkeskole- som kontanthjælpsområdet, hvor vi mener, at vi bedst fremmer vores sag ved at indgå i konstruktiv dialog. Indadtil er arbejdet med foreningens netværk fortsat og nye har set dagens lys. Vi har også bestræbt os på en god dialog med de ungdomsskoler, der af forskellige årsager har valgt at holde sig uden for fællesskabet. Derfor er vi da også glade for i årets løb at have budt to ungdomsskoler velkommen tilbage i medlemskredsen nemlig UngAalborg og Tårnby. Alt i alt har mit første år i formandsstolen været en fornøjelse. Jeg håber, at år to bliver lige så godt, med en lige så arbejdende bestyrelse og med et lige så velfungerende sekretariat, der handler aldeles kompetent på såvel den lange strækning som med helt kort aftræk. Søren Myrup Formand for bestyrelsen Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

4 I 2012 har Ungdomsskoleforeningen prioriteret arbejdet med synliggørelse af ungdomsskolen som skoleformen højt. Interessevaretagelse og synlighed Folkemødet 2012 I juni måned sendte Ungdomsskoleforeningen en delegation (bestående af formand, sekretariatschef og to medarbejdere) til Folkemødet på Bornholm. Målet var først og fremmest at hejse ungdomsskoleflaget i et forum, hvor andre skoleformer og organisationer bruger energi på at erobre dagordenen. Men det var også dels at afprøve Folkemødet som platform for en politisk indsats og dels at undersøge, om mødet kunne bruges i ungdomsskolernes indsatser for unges demokratiske dannelse. Ungdomsskoleforeningen havde base med en lille stand i Dansk Folkeoplysnings Samråds telt sammen med en række andre organisationer, hvor vi bl.a. gjorde opmærksom på ungdomsskolekampagnen Selvtillidsloven - et initiativ, som mange politikere roste ungdomsskolerne for. Bestyrelsesformand Søren Myrup åbnede Speakers Corner med en tale om ungdommens polyfoni, og hvordan ungdomsskolen kan hjælpe unge med at finde vej. Derudover deltog foreningen i en række debatarrangementer med kommentarer og indlæg. I løbet af dagene blev der etableret dialog med og knyttet en del kontakter til politike- 4 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2012

5 re og meningsdannere. Nogle af disse kom foreningen til gode, da vi skulle arrangere efterårskonference med kort varsel. Ny Nordisk (Ungdoms-) Skole I september var 149 deltagere med på årets efterårskonference, hvor temaet var ungdomsskolens rolle i regeringens oplæg til værdi- og udviklingsprocessen Ny Nordisk Skole. Konferencens store trækplaster var Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, hvortil kom forskere, repræsentanter fra den nedsatte dialoggruppe og fra relevante uddannelsesforeninger samt ungdomsskolelevernes netværk, DUSK-net. Først på året var Ungdomsskoleforeningen blevet opfordret til at udpege en repræsentant til ministeriets NNS-dialoggruppe. Valget faldt på Christine Rasmussen, Ungdomsskolen Kolding, som siden både forfægtede ungdomsskolen synspunkter i dialoggruppens arbejde og klædte foreningen på i forhold til processen. Foreningen fulgte arbejdet tæt og stod parat med relevant viden og input for at sikre, at skoleformens rolle blev medtænkt i dette centrale udviklingsarbejde, der lægger sporerne for undervisningstænkningen på grundeskoleområdet i årene frem. I efteråret afholdt Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning endvidere en workshop for ungdomsskoler, der påtænkte at ansøge om at blive NNS-skole. Resultatet blev, at 20 ungdomsskoler blev godkendt i december. Fleksuddannelse Ungdomsskoleforeningen har fulgt det langstrakte forberedende arbejde med en kommende fleksuddannelse så tæt som muligt. Det gælder såvel i foreningens egne netværk som i forskellige samarbejdsforaer som fx Dansk Folkeoplysnings Samråds såkaldte brobygningsgruppe. Her har der været ført dialog med politikere og embedsmænd og udvekslet synspunkter vedrørende 95 % målsætningen og konkret om den kommende fleksuddannelse, hvilket har resulteret i afstemning af synspunkter og ønsker samt udarbejdelse af fælles materiale. Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

6 Ændringer på knallertområdet Siden januar 2012 sad Ungdomsskoleforeningen med i Justitsministeriets baggrundsgruppe omkring ændringerne på knallertområdet. Foreningens rolle var at kommentere på de ændringer, lovgivningen lagde op til, og udsætte udmøntningen af lovteksten for et virkelighedstjek set fra ungdomsskolernes synsvinkel. Det var en svær balance, da tre verdener skulle mødes: den juridisk-administrative (EU-cirkulære, Justitsministeriet og Rigspolitiet), Sikker Trafiks færdselssikkerhedsfaglige og den pædagogiske og didaktiske virkelighed på ungdomsskolerne. Det var langt fra alt, vi kunne komme igennem med, men indsatsen bar frugt i form af fingeraftryk, hvor det var muligt. Ungdomsskoleforeningen udpegede endvidere to praktikere til den arbejdsgruppe under Sikker Trafik, som skulle udvikle undervisningsmaterialer: Christian Nonboe Mikkelsen fra Frederikshavn og Per Nielsen fra Aabenraa. Parallelt informerede foreningen medlemsskolerne gennem nyhedsbreve, en fast rubrik på hjemmesiden, artikler i ungdomsskolebladet samt mange telefonsamtaler med ungdomsskoler ikke mindst i perioden fra bekendtgørelsen forelå i august og året ud, hvor der stadig var mange ubekendte. Søfartsregler Som en udløber af den tragiske ulykke på Præstø Fjord blev sikkerhedskravene strammet på Søfartsområdet. Også her fulgte Ungdomsskoleforeningen processen tæt og afgav høringssvar efter dialog med repræsentanter fra medlemsskolerne. Forhandlingerne og den endelig udmøntning af stramningerne med nye krav til sikkerhedsinstruks mv. blev løbende formidlet videre til skolerne gennem ungdomsskoleblad og nyhedsbreve. Frikommuneforsøget I foråret involverede Ungdomsskoleforeningen sig intensivt i debatten og høringsrunden om frikommuneforsøg i forbindelse med et forslag om at organisere ungdomsskolevirksomheden under folkeskolen. Målet var ikke at stoppe mulighederne for at tænke ungdomsskolen anderledes, men om i høj grad at sikre, at det i så fald sker på de rette præmisser og i respekt for ungdomsskolens mangeartede virksomhed. Forsøget blev efterfølgende udformet anderledes, hvilket dog nok ikke alene kan tilskrives Ungdomsskoleforeningens argumentation. 6 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2012

7 Viden og udvikling PÅ VEJ... ANALYSE OG PERSPEKTIVER I HELTIDSUNDERVISNIN Foruden den løbende afholdelse af kurser året igennem (se Ungdomsskoleforeningen i tal sidst i publikationen) har nogle særlige områder fået ekstra opmærksomhed. Ungdomsskolestatistik Ungdomsskoleforeningen og Ministeriet for Børn og Undervisning har fælles sat sig som mål at udvikle ungdomsskolestatistikken, så den kan blive endnu mere brugervenlig, relevant og tidssvarende. Processen blev indledt med en analyse af den eksisterende ungdomsskolestatistik med hensyn til indhold, omfang og metode samt en diskussion om, hvorvidt den giver et retvisende billede af skoleformen i dag. Den stadig igangværende udviklingsproces har selvsagt ikke sat arbejdet med ungdomsskolestatistikken i bero. Over foråret blev statistikken for færdiggjort. For at muliggøre, at statistikken kan indgå som arbejdsgrundlag for beslutninger i ministeriet, blev processen for speedet op. Afrapporteringen lå derfor væsentligt tidligere end hidtil, nemlig allerede ved årsskiftet i januar. Endvidere er indhold og ressourceforbrug i heltidsundervisning blevet analyseret ved årets afslutning. Heltidsundervisning I marts var 80 medarbejdere fra 18 heltidsundervisere samlet til en kursus- og workshopdag, arrangeret i samarbejde med Uddannelsesforbundet. Her var der bl.a. oplæg ved professor Lene Tanggard og børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen. I forbindelse hermed indsamlede foreningen data blandt ungdomsskolernes heltidsundervisning for at afdække målsætninger og udviklingsmuligheder. Resultatet blev of- Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

8 20/20 fentliggjort i udgivelsen På vej - Analyse og perspektiver på heltidsundervisningen. Samarbejdet med Uddannelsesforbundet omfatter også det ambitiøse heltidsundervisningsprojekt: Metode- og kvalitetsudvikling i ungdomsskolens heltidsundervisning, som støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning og tillige bakkes op af LU. Målet er at forfine og udvikle nye metoder og værktøjer til at højne kvaliteten af undervisningen i heltidsundervisningen, herunder at kigge på nogle af de ømme tæer, som EVA-rapporten anviste. I første omgang retter projektet sig mod fem udvalgte modelskoler, men på sigt skal erfaringer, viden og metoder spredes til gavn for alle heltidsundervisninger. Det toårige projekt startede i efteråret. I følgegruppen er der deltagelse af ungdomsskoleledere og ansatte samt repræsentation fra UU, erhvervsskolerne og forskningen i form af Andreas Rasch-Christensen fra VIA University og Bo Ertmann fra Metode- og udviklingscentret. Inspiration og erfaringer fra 20/20 forløb i 10. klasse i ungdomsskolen 20/20... Juni /20 forløb I foråret udarbejdede Ungdomsskoleforeningen en lille publikation om den såkaldte 20/20 ordning, hvor ungdomsskoler samarbejder med erhvervsskoler om 10. klasse forløb 8 Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2012

9 med glidende overgang. Inspirationshæftet bestod dels af publicerede artikler fra bladet Ungdomsskolen, erfaringer, evalueringer og kommentarer fra ungdomsskoler, der har været eller er involveret i 20/20-forløb, debatindlæg fra Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark samt korte omtaler og links til forskellige 20/20 ordninger med og uden ungdomsskolers direkte medvirken. Inklusion Inklusion i medarbejder- og ledelsesperspektiv var temaet for en netværksdag i oktober, som bød på indlæg og perspektiver på ungdomsskolens indsatser. Inklusion var ligeledes overskriften for et temanummer af bladet Ungdomsskolen i oktober måned. Med afsæt i en mindre undersøgelse af området, som viste en voksende og bred vifte at inklusionsindsatser, var der artikler om særlige projekter i Rudersdal, UngAalborg og Herning samt input fra jurist og debattør Jamilla Jaffer. Læsning Fra politisk side er der fokus på indsatser, der skal fremme børn og unges læselyst og -evner. Dette var tema i bladet i december, hvor særlige indsatser i Esbjerg, Gentofte og Tarup blev beskrevet. Ungdomsskolernes indsats på området gik ikke ubemærket hen, idet børne- og undervisningsministeren besøgte Dyslexia i Gentofte, ligesom der som et kuriosum sneg sig en pige fra Tarup Ungdomsskoles Plan T ind i statsministerens Nytårstale. Begge projekter blev omtalt i temanummeret. # SEPTEMBER Efterårskonference Ny Nordisk Skole [ ] om Ny Nordisk Ungdomsskole Håndbog i Gadearbejde Profilen: Kent Sørensen Udvikling af heltidsundervisningen # 9 NOVEMBER 2012 [ ] Tema: Inklusion Parkour i Herning Casa Blanca i Rudersdal Uddannelsesløft i Aalborg Evaluering af 10. klasse Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

10 Netværk Netværkene fungerer hovedsageligt som inspirations- og erfaringsnetværk. I 2012 har der samlet været 195 deltagere i Ungdomsskoleforeningens netværksmøder, fordelt på følgende netværk: Demokratinetværket Almenundervisningsnetværket 7-bynetværket 10. klasse netværket Heltidsundervisning og UTA, som i løbet af året her været slået sammen, idet der var mange fælles berøringsflader, ligesom der var gengangere blandt deltagerne. Dette gjorde det praktisk holdbart at koordinere indsatsen Master Class-netværket, der blev stiftet som et spinoff fra efterårskonferencen på baggrund af medlemsønsker. Som noget nyt arrangerede Ungdomsskoleforeningen i 2012 netværksmøder kombineret med åbne temadage indenfor emner som evaluering af 10. klasse og status over Ungepakke 2. Målet har været at minimere transporttiden samt forsøge at rekruttere flere til netværksarbejdet. Samtidig blev det muligt at hente oplægsholdere ind udefra for at kvalificere og perspektivere netværkets arbejde. Netværkene fungerer hovedsageligt som inspirations- og erfaringsnetværk, men kan også være forum for iværksættelse af undersøgelser og input til foreningen interessevaretagelse. Ungdomsskoleforeningen servicerede endvidere fortsat Danske Ungdomsskole Elevers Netværk, DUSK-net. Sekretariatet er omdrejningspunkt for DUSK-net-tovholderkredsen, som mødtes fem gange i Ungdomsskoleforeningen Årsskrift 2012

11 Service og forening Farvel til knallertbeviser Efter seks år og beviser måtte Ungdomsskoleforeningen med udgangen af januar 2013 indstille produktionen af knallertbeviser som følge af ændringerne i lovgivningen. Ærgerligt, da medlemsskolerne har været glade for at kunne modtage et godt og meget konkret produkt fra Ungdomsskoleforeningen. Samtidig har opgaven genereret en vis omsætning i foreningen, ligesom den har bragt sekretariatet i tæt kontakt med medlemsskoler over hele landet. I 2012 blev der udstedt ialt beviser og i januar beviser. Kontaktpersonordningen Med udgangen af 2012 så en ny kontaktpersonordning dagens lys. Denne tager udgangspunkt i de ungdomsskolekredse, som i forvejen eksisterer i regi af LU, og hvor der foregår et tæt samarbejde ungdomsskolerne imellem og en udvidet mødeaktivitet, som foreningens indsatser kan opnå synergi med. Det betød samtidig et farvel til den toårige ordning med kontakt direkte til de enkelte medlemsskoler, der desværre blot opnåede en dækningsgrad på knap 50 %. Ungdomsskoleforeningen 2012 i udvalgte tal: Omsætning: kr ,- Kontingent: kr ,- Støtte i form af 30 midler fra Ministeriet for Børn og Undervisning: kr ,- brugt på hovedområderne dokumentation og ungdomsskolestatistik, analyser og dokumentation rekvireret af ministeriet, heltidsundervisning og inklusion Gennemførte kurser/konferencer: 17 Deltagere i kurser og konferencer: heraf halvdelen i de obligatoriske opkvalificeringskurser for knallertundervisere. Deltagere i netværksmøder: 195 Cirkuleret oplag for bladet Ungdomsskolen: stk. heraf 184 gratis eksemplarer til interessenter. 94 ungdomsskoler har abonnement på bladet Antal Ungdomsskoleforeningens nyhedsmails: 36 til 577 modtagere Antal Ungepakkens nyhedsmails: 41 til 652 modtagere Ansatte: Otte heraf fire på deltid/ freelance og en elev (ved udgangen af 2012) Salg af ydelser m.m. 43 % Kontingent 38 % 30-midler 19 % Ungdomsskoleforeningen Årsskrift

12 Bestyrelsen Foreningens bestyrelse afspejler såvel geografisk som faglig spredning og bestod fra landsmødet i maj 2012 og resten af året af: Søren Myrup, Holbæk Ungdomsskole (formand) Per Vafai-Blom, Høje-Taastrup Ungdomsskole (næstformand) Jørgen Sams, KKU (kasserer); Hans Mosegaard, Vejle Ungdomsskole Kent Sørensen, Ungdomsskolen-Skive Per L. M. Christensen, Korsløkke Ungdomsskole Finn Lillelund Christensen, Frederikshavn Ungdomsskole Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf , fax ung@ungdomsskoleforeningen.dk