Forsøg med partnerskabsaftaler og klyngedannelse.

Transkript

1 Forsøg med partnerskabsaftaler og klyngedannelse.

2 Indholdsfortegnelse Formålet med dette projekt:... 2 Projektafgrænsning... 3 Projektplan... 3 Projektets organisering... 5 Tidsplan... 6 Produkter... 7 Efter projektperioden... 7 Projektpartnere Bilag nr. 1 Eksempel på Partnerskabsaftale Bilag nr. 2 Budget Forsøg med partnerskabsaftaler og klyngedannelse. Formålet med dette projekt: Udvikle, rammerne for og metoder til koordinering og administration af nedenstående opgaver. Partnerskaber: Skabe flere praktikpladser via nye samarbejdsformer og partnerskaber. Det gælder partnerskaber med bygherreorganisationer, virksomheder, butikskæder og andre relevante organisationer. Det indledende samarbejde er allerede i gang sat. (Se vedlægte partnerskabsaftaler) Nye praktikforløb og klyngedannelse: Skabe flere praktikpladser via nyt dynamisk flow. Hvor en klynge af virksomheder indgår i uddannelsen af eleven. Praktikpladscentrene står for det praktiske omkring eleven. Kompetenceudviklingsforløb og netværk for SKP instruktører: Kortlægning og udvikling af kompetenceudviklingsforløb og netværk for SKP instruktører Bilag nr.1. partnerskabsaftale. Side 2

3 Projektafgrænsning Da projektperioden er afgrænset til et år vil der i dette projekt udelukkende blive fokuseret på bygge og anlæg, handel og kontor samt bygnings- og brugerservice hvor synergieffekten, efter vores vurdering giver gode muligheder for at generere praktikpladser. Projektplan Partnerskaber/Fællesskaber Praktikpladscentrene indgår partnerskabsaftaler med virksomheder, bygherreorganisationer, kommuner og andre relevante organisationer. Formålet med partnerskabsaftalerne er at opbygge et strategisk samarbejde der kan genererer flere praktikpladser, skabe grobund for klyngevirksomheder og være med til at udvikle kvaliteten i SKP og på praktikpladsen. Relevante parter kontaktes og der indgås partnerskabsaftaler om oprettelse af praktikpladser. Det gælder hele uddannelsesforløb og delpraktikker. Der er allerede aftaler og kontakter til flere parter: Det glæder BL, BRFkredit, Lejerbo, KPCbyg og Engsøgruppen. Desuden er vi, i kontakt med flere kommuner som bygherre. Via partnerskabsmøder inddrages så mange parter som muligt i dette nye samarbejde og fællesskab. Eksempel på indgået partnerskabsaftale vedlægges som bilag nr. 1. Boligorganisationernes Landsorganisation BL og Dansk Byggeri har indgået en overordnet partnerskabsaftale, som sigter på at skabe flere praktikpladser og beskæftigelse i forbindelse med nybyggeri og renoveringer i boligområderne. Disse partnerskabsaftaler kan skabe nye praktikpladser og Praktikpladscentrene skal indgå i samarbejde med boligorganisationer og byggevirksomheder, for at få den optimale effekt af dette. Praktikpladscentrene vil desuden gå i dialog med kommuner og andre offentlige myndigheder, som allerede har besluttet at indføre sociale klausuler i offentlige udbud? De organisationer og virksomheder der indgår partnerskabsaftaler med Praktikpladscentrene kommer til at fungerer som et netværk og dialoggruppe, hvor nye parter kan rekrutteres og dialog mellem parterne kan udvikles. Erfaringen fra projekt Flere praktikpladser (Erfaringsopsamling vedlagt som bilag) er, at effekten af samarbejde mellem bygherren og bygge virksomheden, skaber incitament og interesse for at skabe nye praktikpladser. Resultatmål: Partnerskabsaftaler indgås med mindst 5 boligorganisationer Partnerskabsaftaler indgås med mindst 30 virksomheder Samarbejde etableres med mindst 3 kommuner Der gennemføres opstarts og afslutningskonference for partnerskabsnetværket Partnerskabet fører til mindst 30 praktikpladser Nye praktikforløb og klyngedannelse Afprøvning af nye praktikforløb og klyngedannelse Der skal arbejdes med udvikling på to områder Side 3

4 1) Dannelse af virksomhedsklynger og godkendelse af flere nye virksomheder, der kan indgå i en klynge af virksomheder som tilsammen kan bidrage med flere korterevarende praktikophold. Der sker en højere grad af specialisering, specielt ved større entrepriser. Virksomhederne får hermed sværere ved at tilbyde eleverne et forløb som dækker alle målpinde og vil i større omfang have behov for at indgå i fællesskaber med andre virksomheder og eller skolepraktik for at kunne tilbyde eleven et samlet forløb. Regionale udsving kan give mulighed for, gennem samarbejdet, at skabe nogle praktikforløb f.eks. er der i disse år overskud af lærerpladser i Nordtyskland og der er derfor indledt et samarbejde med de tyske uddannelsesansvarlige organisationer om udstationering af elever som får en ordinær uddannelsesaftale. Dette samarbejde vil så kunne støtte op omkring muligheden for at gennemføre klyngedannelsen. En række større anlægsinvesteringer er nært forestående. Anlægsinvesteringer, hvor det forventes at entrepriserne deles op i en række delentrepriser, med stor specialisering til følge. For en del af investeringerne vil der være pålagt en sociale klausuler om bl.a. ansættelse af lærlinge. For at sikre den optimale udnyttelse af disse klausuler skal der udvikles modeller som sikrer en hurtig og smidig planlægning af lærlingenes uddannelsesforløb. Ud over at oprette en række klynger af praktikpladsvirksomheder vil praktikpladscentrene støtte eleverne ved planlægning af udstationeringen og sikre, at der er støttefunktioner når eleven er udstationeret. Udstationeringen sker under PIU-ordningen. Specielt i forbindelse med udstationering kan der være specielle udfordringer og der etableres i samarbejde med de tyske partnere (Handwerkskammer og Industrie- und Handelskammer) overnatningsmuligheder for de udstationerede elever, så de kan komme til at bo samlet eller i nærheden af hinanden. Der udarbejdes en ordning, så der vil være en person som kan støtte eleverne under deres udstationering. Det skal sikres at praktikpladscentrene, på lige fod med virksomheder som har indgået en delaftale, kan udstationere eleverne uden at de mister muligheden for at gennemføre SKP-forløb. 2) Kortlægning og afklaring af muligheden for sammensætning af hele uddannelsesforløbet for den enkelte lærling via ansættelse gennem Praktikpladscentrene. Det vil derfor være Praktikpladscentrene, der har det uddannelses- og oplæringsmæssige ansvar, hvor Praktikpladscentrene står for alt det praktiske: kontrakt, aflønning, forsikringer, AER tilskud m.m. Virksomheden betaler til praktikpladscentrene. Praktikpladscentrene koordinerer praktikpladsforløbet mellem de forskellige virksomheder, så de faglige mål nås. Elevens uddannelsesforløb tilrettelægges og justeres løbende undervejs ved brug af logbøger, som sikrer at eleven får arbejdet med de gældende praktikmål. Vi oplever på skolerne og det samme har været erfaringerne fra projekt Flere praktikpladser at virksomhederne efterspørger en model, hvor de kan få en elev i den periode de ønsker og samtidigt kan undgå den administrative del af arbejdet. Hvis en sådan model kan udvikles vil der kunne skabes mange flere praktikpladser. Resultatmål: Side 4

5 Godkendelse af mindst 20 nye virksomheder der kan tilbyde korter praktikophold og indgå i klyngedannelse. Der oprettes 4 fungerende klynger med optag af lærlinge. Hver klynge vil bestå af 3 7 virksomheder. Der i gangsættes yderligere 5 klynger. Udvikling og afklaring af praktikpladsforløb hvor Praktikpladscentrene er kontraktholder. Kompetenceudviklingsforløb og netværk for SKP instruktører: Et at de væsentligste elementer i sikringen af god kvalitet i skolepraktik er instruktørernes uddannelsesniveau niveau og mulighed for, at netværke med andre i samme arbejdsmæssige situation. Resultatmål: Der foretages en kortlægning af uddannelsesbehov Der foretages en kortlægning af eksisterende uddannelsestilbud Der udarbejdes en uddannelsesplan Der skabes rammer så der kan etableres et instruktørnetværk. Projektets organisering. Der udpeges en overordnet projektleder, som er ansvarlig for at projektet igangsættes, drives og dokumenteres i henhold til projektansøgningen. Projektlederen har ansvaret for mødeindkaldelse, dagsorden, referat og den afsluttende evaluering og afrapportering. Projektlederen har ansvaret for at styre den til projektet allokerede økonomi. Projektlederen refererer til styregruppen. EUC Sjælland udpeger projektleder Styregruppen. Projektlederen og ledelses repræsentanter fra de deltagende skoler, samt repræsentanter fra Erhvervslivet, andre skoleformer, jobcentre, faglige udvalg og en repræsentant fra Byggeriets Uddannelser udgør styregruppen, som løbende følger projektets udvikling med hensyn aktivitet, tidsplan, kvalitet og økonomi. Styregruppe afholder mindst tre møder i projektperioden møder i projektperioden. Arbejdsgruppen Hver skole udpeger en lokal projektkoordinator, Den lokale projektkoordinator har ansvaret for projektet bliver igangsat, at der bliver udviklet metoder og materialer til understøttelse af projektets resultatmål som beskrevet i ansøgningen. Ad hoc følgegruppen Repræsentanter fra lokale uddannelsesudvalg, virksomheder, bygherre (herunder BL og Bygherreforeningen) og kommuner indkaldes ad hoc til møder. Det er ikke nødvendigvis de Side 5

6 samme personer og organisationer til alle møder. Følgegruppen moniterer projektets udvikling og er garant for at nye input til og fra projektet sikres i projekt perioden. Projektlederen sikrer at følgegruppen mødes mindst tre gange i projektperioden. Samt at input fra og til gruppen formidles. Projektet samarbejder med et projekt om Oplæringsringe, bevilget af Bygge- og Anlægs-branchens Udviklingsfond og gennemføres af 3F, Dansk Byggeri og Byggeriets Uddannelser. Her er der fokus på modeller og koordinering af uddannelsesindsatsen og samarbejdsaftaler i forhold til store offentlige byggerier. Eksempelvis rådhus Vordingborg, fængsel Nørre Alslev, Femernforbindelse, Uddannelsescampus Næstved, og Køge samt ATP hus Vordingborg. Tidsplan Projektperiode. Februar 2012 december 2012 Projektstart. Arbejdet igangsættes med afholdelse af møder i styregruppen og arbejdsgruppen. En udførlig arbejdsplan og opgavefordeling, for hele projektperioden, udarbejdes i arbejdsgruppen. (Februar 2012) Projektet igangsættes med en opstartsworkshop for de medvirkende aktører, herunder også deltagere der efterfølgende kan inddrages i følgegruppen. (Marts 2012) Opstart af arbejde og udvikling på de tre områder for projektet (Februar- April 2012) I arbejdsgruppen er der udpeget en ansvarlig koordinator for hver projektets områder: Partnerskaber: Kortlægning og opsøgning af partnerskaber. Udvikling af database. De færdige partnerskabsaftaler foreligger efter opstartsworkshop i marts. Nye praktikforløb og klyngedannelse: Opsøgning og godkendelse af virksomheder nye delaftaler. Udvikling og etablering af klynger, herunder tyske virksomheder. Kompetenceudviklingsforløb og netværksdannelse for SKP instruktører: Kortlægning af behov - Fælles opstart Det fortsatte arbejde og udvikling på de fire områder for projektet (Maj November 2012) Partnerskaber: Løbende etablering af partnerskaber og samarbejde og vedligeholdelse af kontakt til parterne. Nye praktikforløb og klyngedannelse: Fortsat opsøgning og godkendelse af virksomheder nye delaftaler. Udvikling og etablering af klynger. Afklaring af mulighed for indgåelse af praktikaftaler med Praktikpladscentrene. Side 6

7 Kompetenceudviklingsforløb og netværk for SKP instruktører: Indføring og udvikling af partnerskabs ide. Netværksdannelse. Udvikling og gennemførsel af kompetenceudviklingsforløb, indenfor et udvalgt område. Opsamling og afslutning (November 2012 December 2012) Evaluering: Der opsamles på alle fire områder. De opsamlede erfaringer og færdige resultater formidles via en elektronisk rapport hvor følgende vil indgå: Erfaringer og metoder omkring partnerskaber. Erfaringer og metoder omkring Nye praktikpladsforløb, klyngedannelse og praktikpladscentrenes muligheder som kontraktholder. indhold omkring kompetenceudviklingsforløb og netværk for SKP instruktører. Hele projektet afsluttes med en konference hvor alle resultater og produkter formildes. Produkter 1. Metode for oprettelse af partnerskaber og generering af praktikpladser via partnerskaber 2. Metode og erfaringer med Nye praktikpladsforløb og Klyngedannelse 3. Netværksdannelse og Kompetenceudviklingsforløb for SKP Efter projektperioden Ambitionerne og forventningerne er, at dette projekt via processen og samarbejdet udvikler metoder, værktøjer og kontakter der gør det muligt at fortsætte væsentlige dele at projektet. Det er ambitionen at projektet ligeledes, vil kunne danne grundlag for fortsat debat og udvikling, omhandlende værdien, af praktikpladscentrene, herunder deres finansiering og organisering. Projektpartnere. Projekt ansvarlig EUC Sjælland, Jagtvej 2, 4700 Næstved. Tlf CVR-nr EAN-nr John Norman Hansen Uddannelsesdirektør Telefon Side 7

8 Mail: Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Kringelborg Allé Nykøbing F Tlf celf@celf.dk CVR-nr EAN-nr Kim Normand Direktør, Marked og udvikling, efter- og videreuddannelse Tlf: Mail kino@celf.dk ZBC Handelsskolevej Næstved Tlf CVR-nr EAN-nr Morten Emborg Uddannelsesdirektør Tlf: Mail: moem@zbc.dk Køge Handelsskole Lyngvej Køge Tlf Side 8

9 EAN: CVR: Hans Severinsen Merkantil uddannelseschef Tlf: Byggeriets uddannelser Bygmestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tlf Torsten Lindum Poulsen Afdelingschef Tlf Mail Side 9