Inspirationsforløb i faget dansk i klasse. Læsning af hverdagstekster et inspirationsforløb om afkodning og sprogforståelse i 2.

Transkript

1 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse Læsning af hverdagstekster et inspirationsforløb om afkodning og sprogforståelse i 2. klasse

2 Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet 4 Relationsmodellen 5 Planlægningsfasen 6 Elevforudsætninger 6 Evaluering 6 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet 7 Valg af undervisningsaktiviteter 8 Undervisningsdifferentiering 8 Gennemførelsesfasen 9 Uge 1: Delforløb 1 - sprogforståelse 9 Uge 1: Delforløb 2 - afkodning 10 Uge 2: Delforløb 1 - sprogforståelse 14 Uge 2: Delforløb 2 - afkodning 15 Uge 3: Delforløb 1 - sprogforståelse 16 Uge 3: Delforløb 2 - afkodning 18 Lektionsplan 19 Evalueringsfasen 26 2 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

3 Indledning Inspirationsforløbet beskriver planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb ud fra læringsmålstyret undervisning. Undervisningsforløbet er opbygget efter den didaktiske ramme for læringsmålstyret undervisning. Du kan læse mere i vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen ffm.emu.dk/laeringsmaalstyretundervisning Undervisningsforløbet er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet. Inspirationsforløbet er udgivet af Undervisningsministeriet, Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 3

4 Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet beskriver læringsmålstyret undervisning i faget dansk i 2. klasse, hvor der arbejdes med kompetenceområdet læsning. Undervisningsforløbet består af 12 lektioner. I undervisningsforløbet fokuseres på elevernes læsning af hverdagstekster. Eleverne skal kunne læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge. Dette kræver, at eleverne kan læse alderssvarende tekster på egen hånd. De skal med andre ord lære at afkode og forstå skrevne tekster. Læsningen anskues som Læsning = Afkodning x Sprogforståelse. Forløbet har derfor to omdrejningspunkter, så eleverne udvikler både deres afkodning og deres sprogforståelse. Elevernes selvstændige læsning og forståelse er nøglebegreber i dette kompetenceområde, og derfor centrerer de specifikke mål sig om at udvikle elevernes aktive læseindstilling ved, at eleverne lærer at tilegne sig aktive læringsstrategier. Derfor er de tværgående faser læsning og forståelse i forgrunden i dette forløb. Udvikling af elevernes sprogforståelse At udvikle eleverne sprogforståelse er afgørende for, at eleverne kan læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge. Dette kræver ikke, at eleverne kan læse teksterne selv. Det er deres sprogforståelse, der er i fokus. I dette forløb lærer eleverne nye ord gennem en fortællende tekst, ligesom de lærer at læse infererende (danne både forbindende og uddybende følgeslutninger) og stille spørgsmål til det, der ikke står direkte i teksten, så de kan deltage i samtaler om teksters indhold. Udvikling af elevernes afkodning For at kunne læse tekster på egen hånd må eleverne for det første have viden om og kunne anvende enkle læsestrategier. Et vigtigt led heri er, at eleverne kender og kan anvende fonologiske strategier i egen læsning og skrivning, som derfor bliver det styrende for planlægningen af denne del af forløbet. Mål for forløbet Forløbet tager udgangspunkt i følgende Fælles Mål for læsning i klasse: Kompetencemål: Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhæng. Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale. Eleven har viden om ord og udtryk i instruktioner og opgaver (læsning/sprogforståelse). Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten. Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning (læsning/sprogforståelse). Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert. Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler (læsning/afkodning). Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert. Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet (læsning/ afkodning). I 1. klasse vil det være relevant at arbejde med hyppige lydfølgeregler generelt. I forløbet fokuseres på lydfølgeregler for h, som et eksempel på en hyppig og undtagelsesfri lydfølgeregel. Der arbejdes i det samlede forløb med læringsmål inden for to overordnede delforløb. Læringsmål for delforløb 1 (sprogforståelse): Eleverne kan anvende målord fra eksemplariske fortællende tekster. Eleverne kan inferere danne både forbindende og uddybende følgeslutninger. Eleverne kan stille spørgsmål til det, der ikke står direkte i tekster. Læringsmål for delforløb 2 (afkodning): Eleverne kan anvende lydfølgeregler i forbindelse med hv og hj i starten af ord (stumt h). Undervisningsforløbet udfoldes kronologisk. Målstyret undervisning planlægges og gennemføres ud fra relationsmodellen. 4 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

5 Relationsmodellen Relationsmodellen Nedenfor ses et uddrag af de fire faktorer i læringsmålstyret undervisning i undervisningsforløbet. Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Læringsmål for undervisningsforløbet Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering Eleverne kan anvende målord fra eksemplariske fortællende tekster. Eleverne henter på skift et kort lærer og elever samtaler om, hvad der er på kortet. Eleverne lægger puslesætninger, hvor målordene indgår. Eleven anvender målord fra teksten i egne formuleringer og produkter. Ordbanken på væggen danner afsæt for en afsluttende klassesamtale; læreren er opmærksom på, hvorvidt alle elever nu forstår ordenes betydning og kan bruge ordene aktivt og meningsfuldt i samtalen.

6 Planlægningsfasen Elevforudsætninger Forløbet tager afsæt i, at eleverne i børnehaveklassen har lyttet til oplæsning og samtale om billedbøgers indhold og ved, at billedbøger er opdigtede historier, som en forfatter har skrevet. Dette var også tilfældet i de to klasser, hvor forløbet er afprøvet. I børnehaveklassen er det hensigtsmæssigt, at eleverne lærer alle standardlyde (navn, form og lyd). I de to førsteklasser, hvor forløbet blev afprøvet, var dette også tilfældet. Her vidste eleverne, at der til hvert bogstav svarer en lyd, og de kunne anvende denne viden i deres læsning. Evaluering Inden forløbet sættes i gang, danner læreren sig et klart indtryk af, hvor den enkelte elev befinder sig i forhold til de fastsatte mål. Det gøres gennem: 1. Den formelle testning. 2. Integreret observations- og evalueringspraksis. I forhold til den formelle testning har den enkelte elev en læsehistorie fra dagtilbud og børnehaveklasse fra fx sprogscreening. Testningen kan ikke stå alene, men må suppleres med en integreret observations- og evalueringspraksis. I kombination kan praksis og test danne grundlag for undervisningens tilpasning til elevernes nærmeste læseudviklingszone. Et eksempel er Det gode læseforløb, som udpeger fem centrale iagttagelseskategorier, nemlig fonologisk opmærksomhed, ordafkodning, flydende læsning, læseforståelse og læseinteresse. Læreren iagttager og registrerer i forhold til især ordafkodning og læseforståelse og anvender disse som interne måleparametre i forhold til målene, som læreren skal arbejde med. Ved højtlæsning kan læreren iagttage elevernes strategier, forsøget med at give de enkelte bogstaver lyd, gæt, tøven, selvrettelser, men også i elevernes arbejde med opdagende skrivning får læreren en indsigt i læseudviklingen. Digitale redskaber kan inddrages med henblik på at motivere og stilladsere, fx i form af apps (fx Skriv og Læs, Book Creator) eller notebookfiler. At kunne samtale om tekster kræver, at eleverne har viden om indholdselementerne i forskellige teksttyper. Et vigtigt indholdselement i fortællende og informerende tekster er ordvalget. For at kunne forstå forskellige teksttyper skal eleverne således kende til det ordmateriale, teksterne består af. De skal lære at tilegne sig nye ord som led i at udvikle en aktiv læseindstilling. I forløbet her fokuseres på helt særlige ord 6 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

7 Fra Fælles Mål til læringsmål i forløbet Formuleringerne i Fælles Mål nedbrydes til konkrete mål i forløbet. Fælles Mål Læsning/afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert. Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler. Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet. Læsning/sprogforståelse Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale. Eleven har viden om ord og udtryk i instruktioner og opgaver. Læringsmål for undervisningsforløbet Eleverne skal kende fonologiske strategier, helt specifikt skal de kunne: Formulere at h kan være stumt i starten af et ord, når det står sammen med j og v. Eleverne kan anvende fonologiske strategier i egen læsning og skrivning, helt specifikt skal de kunne: Anvende lydfølgeregler i forbindelse med hv og hj i starten af ord (stumt h). Eleverne ved, at man kan lære nye ord ved at læse tekster. Helt specifikt skal de kunne: Anvende målord fra eksemplariske fortællende tekster. Eleverne ved, at der i fortællende tekster altid er noget, man selv skal slutte sig til. Helt specifikt skal de kunne: Inferere danne både forbindende og uddybende følgeslutninger. Stille spørgsmål til det, der ikke står direkte i tekster. Tegn på læring Eleven læser tekster højt og anvender en fonologisk strategi ved ord med betingede udtaler af h. Eleven skriver tekster, hvor lydfølgereglerne for h anvendes. Eleven udnytter lydfølgereglerne i aktiviteter i de fire beskrevne værksteder. Eleven anvender målord fra teksten i egne formuleringer og produkter. Eleven formulerer spørgsmål, hvor svaret kræver dannelse af forbindende eller uddybende følgeslutninger. i en konkret fortællende tekst, som eleverne som minimum skal tilegne sig (målord). Et andet vigtigt indholdselement i forskellige teksttyper er deres udtryk. I alle slags tekster må læseren/lytteren altid kunne danne følgeslutninger, altså læse infererende, for at kunne opnå en forståelse. Eleverne skal derfor lære at forholde sig aktivt til deres læsning; i dette forløb ved at lære at danne følgeslutninger og stille spørgsmål til det, der ikke står direkte i en konkret fortællende tekst.

8 Valg af undervisningsaktiviteter I forløbet arbejdes sideløbende med to færdigheds- og vidensmål for sprogforståelse og afkodning, så der i hver uge bliver to fælles introduktioner, fordi eleverne både skal have lejlighed til at udvide deres sprogforståelse og træne deres afkodning. Eleverne skal læse hjemme 20 minutter hver dag for at konsolidere deres afkodningsfærdigheder. Forældrene skal under træningen hjælpe deres barn ved at minde dem om lydfølgereglen for hj og hv, hvis disse ord ikke læses automatiseret, når de optræder. I forløbet indledes med sprogforståelsesdelen, idet eleverne skal have øje for, at afkodningen er et led i arbejdet frem mod selvstændigt at kunne læse og lære ud fra tekster. Undervisningsdifferentiering I forløbet arbejdes frem mod det samme mål for alle elever, men med forskellig stilladsering. Der differentieres primært gennem arbejdsformer og indhold i de forskellige værksteder. I kraft af at forløbet i afkodningsdelen har det samme overordnede læringsmål gennem tre moduler, vil det også være muligt for læreren at samle en gruppe af eleverne, som trænger til yderligere stilladsering. 8 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

9 Gennemførelsesfasen Uge 1: Delforløb 1 sprogforståelse Fælles introduktion I dette konkrete forløb anvendes bogen Axel elsker biler af Marianne Iben Hansen (2007), som er eksemplarisk, fordi bogen rummer god mulighed for at læse infererende og samtidig har mange ord og begreber, som vil være nye for mange elever. Andre billedbøger vil også være relevante. inferere danne både forbindende og uddybende følgeslutninger). Læreren pointerer, at for at kunne lære det må eleverne have viden om, at der i tekster altid er noget, man selv skal slutte sig til. Eksempler fra afprøvningen Konsolidering Inden Axel elsker biler læses, fokuseres på før-læsning med henblik på aktivering af baggrundsviden, viden om verden og viden om tekster. Læreren styrer Læreren præsenterer først eleverne for det, der nu skal ske. Læreren viser eleverne bogen og motiverer dem ved at fortælle, hvordan bøger som Axel elsker biler er spændende, fordi de indeholder billeder og en historie, som man slet ikke kan lade være med at blive optaget af. Læreren kobler til elevernes tidligere læring ved at nævne andre bøger, de har læst sammen, og aktiverer yderligere elevernes baggrundsviden og hukommelse for tekst ved at spørge ind til, om de hjemme, i børnehaveklassen eller tidligere i 1. klasse kan huske, at de har læst bøger med billeder m.m. Herefter fokuserer læreren elevernes opmærksomhed mod læringsmålene, som læreren har hængt op på væggen i klassen, så alle er klar over, at målet for arbejdet med billedbogen Axel elsker biler er, at eleverne kan anvende målord fra eksemplariske fortællende tekster og at eleverne kan stille spørgsmål til det, der ikke står direkte i teksten (kan Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 9

10 en samtale om bogens forside og bagside. Læreren spørger til elevernes forventninger til bogen: Hvad tror I, den handler om? Og til titlen: Hvorfor mon den hedder Axel elsker biler? Første oplæsning: Læreren læser bogen op for eleverne, eventuelt vises den scannet ind på smartboardet undervejs. Der tilstræbes en oplæsning uden stop undervejs. Læreren læser højt for at sikre, at alle elever har samme udgangspunkt, når de skal lære de aktuelle mål. Efter oplæsningen samtales om bogens indhold. Hvad skete der? Var der noget, du undrede dig over? Uge 1: Delforløb 2 afkodning Fælles introduktion Forløbet indledes med, at læreren forklarer, hvad der nu skal foregå, og læringsmål for delforløb 2 skrives på tavlen. Eleverne skal forklares, dels hvorfor de skal lære det, dels hvilken betydning det har for deres læseudvikling, så eleverne motiveres. Læreren refererer tilbage til sidste moduls læringsmål. Det kunne fx gøres Eksempler fra afprøvningen ved sammen med eleverne at huske, hvordan h lyder som standardlyd og så forklare, at de nu skal lære, hvordan h lyder sammen med j og v i starten af ord. Læreren modellerer ud fra eksempelsætninger, hvor ord med h optræder både som standardlyd og som betinget lyd. Konsolidering Der er to forskellige aktiviteter i konsolideringsfasen: Eleverne arbejder først i værksteder, hvor læreren placerer eleverne efter, hvor langt de er i deres skriftsproglige udvikling, men så alle elever udfordres maksimalt. I opdelingen af eleverne bruger læreren den viden hun har fået fra den indledende testning. Dernæst arbejder eleverne med en selvstændig skriveopgave. Undervisningsdifferentiering i værksteder Eleverne arbejder i forskellige værksteder, der alle træner det samme læringsmål, men med forskellig kompleksitet, så der tages højde for undervisningsdifferentiering. Nogle elever vil kunne genkende, andre vil kunne producere selvstændigt, hvilket kan betragtes som eksempler på progression i færdigheden i at kunne anvende den konkrete lydfølgeregel. Elever, der er langt i deres skriftsproglige udvikling, placeres primært i værksted 1 og 2, mens elever, der ikke er så langt i deres skriftlige udvikling, placeres i værksted 3 og 4. Hvert værksted deler eleverne yderligere i mindre grupper, som arbejder sammen, fx to og to. 1. Værksted: Eleverne arbejder med bogstavkort/bogstavbrikker: Hv eller hj + enkelt- 10 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

11 bogstaver. De samarbejder om at danne så mange rigtige ord med hv og hj som muligt. Man kan fx anvende en fysisk træblok med velcrobånd med tilhørende bogstavbrikker, som kan sættes fast på blokken, eller man kan anvende løse bogstavbrikker. Eleverne skriver ordene tydeligt op på ark, som hænges på væggen (kan bruges som ordbank i den efterfølgende skrivning). Eleverne skiftes til at finde og skrive. Differentiering inden for værkstedet: Elever, der ikke er så langt i deres skriftsproglige udvikling, kan støtte sig til eksempelordene fra den indledende gennemgang af lydfølgereglen ved timernes start. Læreren kan også stilladsere disse elever. Med de elever, der er meget langt i deres skriftsproglige udvikling, kan læreren igangsætte en metasproglig samtale omkring lyde og lydfølgeregler omkring hv og hj. Er der noget, der undrer hvorfor skriver vi fx herhjemme, når det nu ikke er i starten af et ord? Differentiering i forhold til de andre værksteder: Værkstedet har høj kompleksitet, fordi eleverne selvstændigt skal producere ord med den lydfølgeregel, som er læringsmålet, og fordi værkstedet giver mulighed for metasproglige samtaler. 2. Værksted: Eleverne læser en tekst højt for hinanden og understreger alle de ord, de kan finde med h, hv og hj og skriver dem op på ark, som hænges på væggen. Væggen kan bruges som ordbank i den efterfølgende skrivning. Man kan vælge forskellige tekster, så værkstedet tilpasses den gruppe børn, der skal arbejde i det. Velegnede tekster: Amira og den hvide dame af Henriette Helge (Forlaget Avesa), fordi teksten indeholder mange h -, hv - og hj -ord samtidig med, at dens ordmateriale er opnåeligt for elever, der kan bruge standardlydene i deres læsning og samtidig kan mange hyppige, ikke lydrette ord. Vitello bygger en monsterfælde (Gyldendal, 2010) af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen, fordi teksten har æstetisk kvalitet samtidig med, at den indeholder en del h -, hv - og hj -ord, og dens ordmateriale er opnåeligt for elever, der er på automatiseringsniveauet målt ud fra læseevaluering. Eleverne skiftes til at læse et afsnit ad gangen og efterfølgende finde h -, hv - og hj -ord. Differentiering inden for værkstedet: Nogle elever vil kunne læse teksterne, andre vil kunne følge med i oplæsningen og finde ord med h, hv og hj. Der er således også her progression i opnåelsen af færdigheden, idet nogle elever vil kunne genkende h -, hv- og hj -ordene, mens andre vil kunne læse h-, hv- og hj -ordene selv i sammenhæng med hele teksten. Differentiering i forhold til de andre værksteder: Værkstedet har mellem kompleksitet, idet eleverne både skal kunne genkende og selvstændigt læse tekst med h-, hv- og hj -ord, og de skal på baggrund af det kunne skelne mellem, hvornår h er stumt, og hvornår det ikke er. 3. Værksted: Vendespil med hv- og hj -ord. Eleverne spiller vendespil med ordkort med ord, der alle starter med hv eller hj. Eleverne skal, når de vender en brik, læse ordet højt. Differentiering inden for værkstedet: Der kan laves billedstøtte til indholdsordene, så elever, der ikke er så langt i deres skriftsproglige udvikling, stilladseres yderligere. Differentiering i forhold til de andre værksteder: Værkstedet har lav kompleksitet, idet eleverne skal kunne genkende, men alligevel fastholde deres viden i hukommelse. Man kan også differentiere ved at anvende færre brikker. 4. Værksted: Domino med hv- og hj -ord. Eleverne spiller domino med ordkort, hvor eleverne tilføjer en brik med samme ord til den brik, spilleren før har lagt. Når et ordkort lægges, læses ordet højt. Differentiering inden for værkstedet: Dette værksted er udelukkende for de elever, der ikke er så langt i deres skriftsproglige udvikling. Differentiering i forhold til de andre værksteder: Værkstedet har lav kompleksitet, idet eleverne skal kunne genkende hv- og hj -ord. Ud over variationen i arbejdsformerne, varierer værkstederne også ud fra et taktilt perspektiv, og lærerne kan med fordel tilpasse dem til digitale redskaber, så som Ipad, computer, smartboard m.v. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 11

12 Eksempler fra afprøvningen Værksted 1 Værksted 2 Værksted 3 Værksted 4 12 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

13 Selvstændig skriveopgave elevprodukter I denne aktivitet skriver eleverne en tekst ud fra en tegning, der indeholder mange muligheder for at benytte ord med h, hv og hj. Børnene på tegningen hedder noget, der begynder med h, og der optræder forskellige ting, der starter med hv eller hj, fx hvede, hjort, hjul, hjerte. Eleverne skal stille hv -spørgsmål til billedet (fx hvad laver Hanne, hvem leger Henning med, hvor gror hveden?). Inden eleverne skriver, taler gruppen om billedet, og læreren stiller en række spørgsmål. Eleverne overstreger med speedmarker alle de ord, de har skrevet, der starter med hv eller hj og hænger dem op på tavlen (en mulig udgave af datawalls den tager man afsæt i i det følgende modul, uge 2). Differentiering: At skrive en selvstændig tekst er i sig selv differentierende, idet eleverne skriver ud fra den skriftsproglige viden, de har. Elever, der er langt i deres skriftsproglige udvikling, kan skrive lange sætninger og stave komplicerede ord og dermed konsolidere deres viden på det niveau, de er. For elever, der ikke er så langt i deres skriftsproglige udvikling, skriver læreren stilladserende modelsætninger. Teksten kan også skrives på computer og printes ud eller deles på elevintra, men synliggørelsen af at dele tekster er en vigtig faktor. Selvstændig skriveopgave elevprodukter Elevens tekst under tegningen: Hvad laver hunden. Hvad sir Katten. Hvorfor er henning sur. hvem har tabt en cykelhjælm hvorfor hvisker drangne. Hvorfor græder helle. Hvad laver hønen op på taed. Hvad laver jorten. Hvem har tabt hjærte hvad laver haline. Elevens tekst under tegningen: hvad siger Katen hvorfor er Helle Kid Af Det hvad laver hunden hvorfor seder Henning i træet. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 13

14 Uge 2. Delforløb 1 sprogforståelse Fælles introduktion Dette modul indledes med, at læreren gentager delforløbets overordnede læringsmål, som hænger i klasseværelset, og hvad der er særligt fokus på i dag nemlig tilegnelsen af nye ord. Læreren repeterer og aktiverer elevernes baggrundsviden ved at spørge til, om eleverne kan huske bogen og samtalen efterfølgende. Anden oplæsning af billedbogen Axel elsker biler. Der er fokus på arbejdet med målord fra fortællende tekster. Læreren har på forhånd udvalgt målord. Antallet af målord afpasses efter elevernes læringsforudsætninger; 5-7 målord vil ofte være passende. Undervisningen skal lægge op til aktiv bearbejdning af ordets betydning, det vil sige, at eleverne aktivt bruger deres forhåndsviden og integrerer forskellige oplysninger om ordet. Der skal arbejdes med ordkendskab i bred forstand, så der ikke kun gives korte definitioner, men arbejdes med de underliggende begreber, semantiske relationer til andre ord, anvendelse af ordet i andre sammenhænge med mere. Eleverne skal møde (og selv bruge) ordet mange gange i forskellige og meningsfulde sammenhænge (Shkoza, 2003). Læreren stopper op undervejs i højtlæsningen af teksten, når målordene optræder i teksten. Første gang kunne eksempelvis være ved målordet kranbiler. Læreren definerer ordet, viser at det er sammensat af kran og biler, hvad er en kran? Hvad sker der, når vi sætter kran sammen med bil? Der vises et billede af en kranbil på smartboardet. Hvis Notebook anvendes, kan smartboardet med fordel bruges, så læreren kan lade eleverne komme op til boardet og pege og trække kran sammen med bil. I arbejdet med ordkendskab er det naturligt også at fokusere på stavning af de nye ord fonologisk og ortografisk strategi. Konsolidering Efter den anden højtlæsning af bogen arbejder eleverne parvis eller individuelt med puslesætninger, hvor målordene indgår. Elever, som endnu ikke har automatiseret afkodningen, kan kigge op på væggen, hvor de færdige sætninger hænger. Herefter fremlægger eleverne på skift et målord. Der er på forhånd udarbejdet kort med målordene og en understøttende tegning til. Kortene lægges på gulvet eller hænges på tavlen med tekst- og billedside nedad. Eleverne henter på skift et kort og taler sammen om, hvad der er på kortet. Målordene hænges op i en ordbank, så elever og lærere kan se dem og inddrage dem i undervisningen, hvor det falder naturligt. Axel møder et par giraffer De står og blaffer Axel følger bilens spor De kører hen til Autoland Der står elefantens BMV Du skal ikke være arrig Der holder en Ferrari Eleverne danner grønne, blå, røde sætninger. Målordene er med fed skrift. I afprøvningen viste det sig dog, at der var for mange målord. 14 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

15 Målordene vises sammen med billeder fra bogen som støtte for nogle elever. Uge 2: Delforløb 2 afkodning Fælles introduktion Gentagelse af lydfølgeregler med henblik på aktivering af baggrundsviden og hukommelse kan I huske, hvornår vi skal være på vagt ved bogstavet h? Repetition af betingede udtaler af h ved at vende tilbage til elevernes produkter på væggen (feedback). Konsolidering Der er to forskellige aktiviteter i konsolideringsfasen: Eleverne arbejder først i værksteder som i uge 1. Læreren placerer i denne uge hver elev i et nyt værksted efter, hvor langt de er i deres skriftsproglige udvikling, så alle elever udfordres maksimalt. Dernæst læser eleverne selvstændigt eller i makkerpar ud fra deres læseniveau. Værksteder de samme som i uge 1. Individuel læsning Individuel læsning eller makkerlæsning med henblik på at træne afkodningsfærdigheder på det læseniveau, hver enkelt elev er på. Læsningen kan være papirbaseret eller understøttes af Ipads. Her kan nævnes Madam Bachs Forlag og herunder Tim og Trine, som er en serie apps udarbejdet af Kirsten Bach, der har mangeårig erfaring som underviser i dansk og matematik inden for specialområdet og er uddannet læsevejleder. Efter læsningen skriver eleverne de hv - og hj -ord, de er stødt på i deres hæfte. Læreren giver undervejs feedback på deres ord. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 15

16 Uge 3: Delforløb 1 sprogforståelse Fælles introduktion sprogforståelse Indledningsvis repeteres målordene fra sidste modul uge 2. Der skal være opmærksomhed på ordbanken på væggen. Dernæst repeteres læringsmålet for delforløb 1, og der fokuseres særligt på delmålene for dette modul, nemlig at eleverne kan inferere danne både forbindende og uddybende følgeslutninger og kan stille spørgsmål til det, der ikke står direkte i teksten. Tredje oplæsning: Eleverne gøres opmærksomme på læseformålet. Nu skal vi læse bogen igen, men denne gang skal I lære at stille spørgsmål til teksten. Læreren slår op på det første opslag med tekst i bogen, læser teksten højt, stopper og modellerer for børnene og tænker højt, så de kan høre hvilke spørgsmål, læreren kan stille: 1. Hvorfor vil Axel ikke svømme? 2. Hvad mener andefar og andemor med, at det går over? Det forklares, at i nogle billedbøger viser billederne det samme som i ordene, sådan er det ikke i Axel elsker biler. Hvad fortæller billedet, hvad fortæller teksten? Så læses der videre, og undervejs stopper læreren sin oplæsning og spørger eleverne, om de kan stille spørgsmål til teksten, om de kan finde svar på spørgsmålene ved at kigge på billederne eller om billederne viser noget, som ikke står i teksten. Hvis eleverne mister koncentrationen under tredje oplæsning, kan læreren vælge at afbryde oplæsningen og i stedet lade eleverne skrive nye spørgsmål i deres hæfter, individuelt eller parvis. Eksempel fra afprøvningen Elevens tekst: Hvorfor svmma Axls. Hvad er Den gøne i jøne. Hvor er min fine bil. Hvordan Kan din bil bive vke. Hvorfor Kan axls Køre bil. Hvorfor er han arrig. Hvorfor er han i fararien så arrig? Hvorfor er der en dorbeldeker? hvorfor må axel køre i alle de biler når han ikke har et kørekort? 16 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

17 Konsolidering Eleverne arbejder i makkerpar i værksteder. Opgaverne har differentieret sværhedsgrad, og læreren har sammensat eleverne med afsæt i sit kendskab til dem. 1. Værksted: Hvor kommer Axel hen, og hvem møder han? Eleverne sidder med et ark med billeder af en skov, en elefant, giraf m.m. Eleverne fortæller om billederne til hinanden værkstedet har lav kompleksitet, idet historien er læst to-tre gange, og alle kan fortælle lidt. Differentieringen ligger implicit i den opdagende skrivning/ fonologisk skrivning. Her kan en app som Skriv og Læs anvendes læs mere om denne app på Værksted nr. 4 kan gøres til en aktivitet for alle som afslutning på denne del. Eksempel fra afprøvningen Forløbet afrundes med en fælles samtale om forløbet. Læreren opsummerer, hvilke mål der var for forløbet og observerer i en samtale med klassen, hvorvidt eleverne kan huske målordene, nogle af de spørgsmål, som blev stillet og svarene. Er de sammen blevet klogere på de spørgsmål, der ikke er direkte svar på i teksten? 2. Værksted: Alle tekstblokke er skrevet ud i puslebrikker, som nu skal lægges i rækkefølge. Værkstedet har høj kompleksitet, idet eleverne skal kunne huske bogen og læse store dele af den. 3. Værksted: Otte billeder er scannet fra bogen. Eleverne skal lægge dem i rækkefølge og mundtligt fortælle for hinanden. Værkstedet har mellem kompleksitet. 4. Værksted: Eleverne skal skrive en tegneserie. De skriver ud fra de lyde, de kan høre (opdagende skrivning), og den voksne skriver voksenskrivning under elevernes tekst. Eleven skriver > Eleven tegner handlingen > Læreren oversætter til voksenskrivning Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 17

18 Uge 3: Delforløb 2 afkodning Fælles introduktion Repetere h -lyden i forbindelse med bogstavfølger (læringsmål for delforløbet). Konsolidering I disse lektioner konsolideres elevernes læring gennem én aktivitet, nemlig individuel læsning eller makkerlæsning. Efter læsningen skriver eleverne de hv - og hj -ord, de er stødt på, i deres hæfte. Læreren giver undervejs feedback på deres ord. Læreren vender tilbage til de elever, der har brug for mere støtte. Læreren kan eventuelt samle en gruppe, der har brug for mere modellering og stilladsering. 18 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

19 Lektionsplan Lektion Læringsmål Undervisningsaktiviteter Lærer Elever Uge 1 (4 lekt.) Sprogforståelse Eleverne kan anvende målord fra eksemplariske fortællende tekster. Introduktion Læreren præsenterer bogen (motiverer), aktiverer elevernes forforståelse ved at nævne andre bøger, de har læst (kobler til elevernes tidligere læring) og hænger læringsmålene op på boardet for hele sprogforståelsesforløbet (fokuserer elevernes opmærksomhed). Eleverne fokuserer og lytter aktivt. Eleverne kan inferere danne både forbindende og uddybende følgeslutninger. Eleverne kan stille spørgsmål til det, der ikke står direkte i tekster. Mål forklaret til 1. klasse: At kunne lære nye ord og at kunne bruge ordene når I taler eller skriver. At kunne stille spørgsmål til tekst og svare på spørgsmålene, selvom det ikke står i teksten. Konsolidering Læreren styrer en samtale om bogens forside og bagside. Læreren spørger til elevernes forventninger til bogen: Hvad tror I, den handler om? Og til titlen: Hvorfor mon den hedder Axel elsker biler? Første oplæsning: Læreren læser Axel elsker biler uden stop. Efter oplæsningen samtales om bogens indhold. Hvad skete der? Var der noget, du undrede dig over? Eleverne byder ind med deres forventninger. Eleverne byder ind med deres tanker om bogen. Afslutning Opsamling: Hvad ved vi nu? Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 19

20 Lektion Læringsmål Undervisningsaktiviteter Lærer Elever Uge 2 (4 lekt.) Afkodning Eleverne kan anvende lydfølgeregler i forbindelse med hv og hj i starten af ord (stumt h). Introduktion Læringsmål for delforløb 2 skrives på boardet. Læreren refererer tilbage til sidste moduls læringsmål. Det kunne fx gøres ved sammen med eleverne at huske, hvordan h lyder som standardlyd og så forklare, at de nu skal lære, hvordan h lyder sammen med j og v i starten af ord. Læreren modellerer ud fra eksempelsætninger, hvor ord med h optræder både som standardlyd og som betinget lyd. Konsolidering Læreren præsenterer fire værksteder og placerer eleverne i et af de fire værksteder. Læreren går rundt til værkstederne og stilladserer, hvor der er behov. Dernæst introducerer læreren en selvstændig skriveopgave på baggrund af en tegning. Læreren igangsætter først en samtale om, hvad man kan se på billedet og modellerer nogle spørgsmål. Læreren kan anvende følgende spørgsmål i modelleringen og den efterfølgende stilladsering: Eksempler på hv -spørgsmål, som kan formuleres til billedarket: Hvad laver Haline? (Hun hviler sig i hængekøjen). Hvor er Haline? Hvem hviler sig? Hvis kat er det? Hvis cykelhjelm i vinduet er det? Hvis hjerte i vinduet er det? Hvordan kommer Henning ned fra træet? Hvem bor i det høje tårn? Hvilken farve har Hugos hår? Hvem sidder i hjørnet? (Harry læser bog om hvaler). Hvorfor går Holger med et hjul? Hvorfor græder Helle? (Hun har hjemve). Hvordan kommer hvepseboet ned? Hvem er i haven? (Hanne henter hindbær og hvidkål sammen med sin hundehvalp). Hvad spiser hjorten? (Hvede). Eleverne arbejder to og to i de fire værksteder. Eleverne skriver selvstændigt ud fra tegning. Afslutning Hvad har vi lært? 20 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

21 Lektion Læringsmål Undervisningsaktiviteter Lærer Elever Uge 3 (4 lekt.) Introduktion Læreren gentager delforløbets overordnede læringsmål, som hænger i klasseværelset, og hvad der er særligt fokus på i dag, nemlig tilegnelsen af nye ord. Læreren repeterer og aktiverer elevernes baggrundsviden. Kan I huske, at jeg læste Axel elsker biler højt, og vi havde en samtale om den bagefter. Anden oplæsning: Læreren læser teksten højt og stopper op ved 5-7 udvalgte målord. Første gang kunne fx være ved målordet kranbiler. Læreren definerer ordet, viser at det er sammensat af kran og biler, hvad er en kran? Hvad sker der, når vi sætter kran sammen med bil? Der vises et billede af en kranbil på smartboardet. Hvis Notebook anvendes, kan smartboardet med fordel bruges, så læreren kan lade eleverne komme op til boardet og pege og fx trække kran sammen med bil. I arbejdet med ordkendskab er det naturligt også at fokusere på stavning af de nye ord fonologisk og ortografisk strategi. Konsolidering Læreren introducerer næste aktivitet, som er elevernes individuelle eller parvise arbejde med puslesætninger fra bogen, hvor målordene indgår. Hver sætning har en farve, målordene er markeret med fed skrift. Læreren introducerer til næste aktivitet, hvor eleverne på skift henter et kort samtal om, hvad der er på kortet. Målordene hænges op i en ordbank, så elever og lærere kan se dem og inddrage dem i undervisningen, hvor det falder naturligt. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 21

22 Lektion Læringsmål Undervisningsaktiviteter Lærer Elever Sprogforståelse Eleverne kan anvende målord fra eksemplariske fortællende tekster. Eleverne kan inferere danne både forbindende og uddybende følgeslutninger. Introduktion Læreren gentager læringsmålet med henblik på aktivering af baggrundsviden og hukommelse kan I huske, hvornår vi skal være på vagt ved bogstavet h? Læreren igangsætter en fælles repetition af betingede udtaler af h ved at vende tilbage til elevernes produkter på væggen (feedback). Konsolidering Læreren repeterer sammen med eleverne de fire værksteder og placerer eleverne, så alle elever prøver et nyt værksted. Eleverne byder ind med, hvad de har lært. Eleverne kan stille spørgsmål til det, der ikke står direkte i tekster. Dernæst igangsætter læreren elevernes selvstændige læsning individuelt eller i makkerpar. Efter læsningen skriver eleverne de hv - og hj -ord, de er stødt på, i deres hæfte. Læreren giver undervejs feedback på deres ord. 22 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

23 Lektion Læringsmål Undervisningsaktiviteter Lærer Introduktion Læreren repeterer sammen med eleverne målordene fra sidst. Dernæst repeterer læreren sammen med eleverne læringsmålene for hele delforløbet og fokuserer særligt på delmålene for denne uge (de med fed i venstre kolonne). Elever Eleverne byder ind med deres viden om målordene. Tredje oplæsning: Læreren minder eleverne om læseformålet. Nu skal vi læse bogen igen, men denne gang skal I lære at stille spørgsmål til teksten. Læreren slår op på det første opslag med tekst i bogen, læser teksten højt, stopper og modellerer for børnene og tænker højt, så de kan høre, hvilke spørgsmål læreren fx kan stille: Afkodning Eleverne kan anvende lydfølgeregler i forbindelse med hv og hj i starten af ord (stumt h). 1. Hvorfor vil Axel ikke svømme? 2. Hvad mener andefar og andemor med, at det går over? Læreren forklarer, at i nogle billedbøger viser billederne det samme som i ordene, sådan er det ikke i Axel elsker biler. Hvad fortæller billedet, hvad fortæller teksten? Så læses der videre, og undervejs stopper læreren sin oplæsning og spørger eleverne, om de kan stille spørgsmål til teksten, om de kan finde svar på spørgsmålene ved at kigge på billederne eller om billederne viser noget, som ikke står i teksten. Konsolidering Læreren introducerer til fire værksteder. Eleverne læser og samler parvist eller individuelt puslesætninger fra bogen. Eleverne fremlægger herefter på skift et målord for resten af klassen. Afslutning Forløbet afsluttes med en fælles samtale om forløbet. Læreren opsummerer, hvilke mål der var for forløbet og observerer i en samtale med klassen, hvorvidt eleverne kan huske målordene, nogle af de spørgsmål, som blev stillet og svarene, herunder hvorvidt de sammen er blevet klogere på de spørgsmål, som der ikke er direkte svar på i teksten. Inspirationsforløb i faget dansk i klasse 23

24 Lektion Læringsmål Undervisningsaktiviteter Lærer Elever Sprogforståelse Eleverne kan anvende målord fra eksemplariske fortællende tekster. Introduktion Læreren repeterer sammen med eleverne h -lyden i forbindelse med bogstavfølger (læringsmål for delforløbet). Eleverne byder ind med, hvad de har lært. Eleverne kan inferere danne både forbindende og uddybende følgeslutninger. Eleverne kan stille spørgsmål til det, der ikke står direkte i tekster. Konsolidering Læreren igangsætter elevernes selvstændige læsning individuelt eller i makkerpar. Efter læsningen skriver eleverne de hv - og hj -ord, de er stødt på, i deres hæfte. Læreren giver undervejs feedback på deres ord. Læreren vender tilbage til de elever, der har brug for mere støtte. Læreren kan evt. samle en gruppe, der har brug for mere modellering og stilladsering. Afslutning Læreren afrunder forløbet hvad har vi lært? Eleverne arbejder i værkstederne. Eleverne læser selvstændigt eller i par og skriver i deres hæfter. Eleverne deltager med det, de har lært. 24 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse

25

26 Evalueringsfasen Den formative evaluering laves med udgangspunkt i elevernes skrivning og læsning. Læreren lader eleverne skrive en ny tekst (nu skal de ikke kun stille spørgsmål) ud fra det samme billede som i skriveopgaven i den første uge (billedet med børn, der hedder noget med H). Teksterne indsamles og vurderes. Læreren giver eleverne respons ud fra anvendelsen af lydfølgereglen for hv og hj og standardlyden af h. Eksempel fra afprøvningen Desuden lader læreren eleverne vælge det spørgsmål, hver enkelt elev syntes var det bedste, han/ hun fik stillet under tredje læsning af Axel elsker biler. Læreren samler ind og hænger spørgsmålet op sammen med det opslag fra bogen, spørgsmålet handler om. Klassen svarer i fællesskab på spørgsmålene, og klassen tjekker sammen, om alle ord med hv og hj er stavet rigtigt. Undervejs tales også om målordene, som hænger i ordbanken på væggen, og læreren er opmærksom på, om alle elever forstår ordenes betydning og kan bruge ordene aktivt og meningsfuldt i samtalen. Derudover tales der om, hvilke følgeslutninger spørgsmålene afstedkommer. På den måde giver læreren feedback på elevernes tilegnelse af læringsmålene (at stille spørgsmål og læse infererende samt at lære nye ord fra tekster). 26 Inspirationsforløb i faget dansk i klasse