1. Godkendelse af dagsorden /830 Månedsstatistik April /7392 Nye veje mod job - Carsten Koch udvalgets 2. rapport...

Transkript

1 Referat Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Tid Mandag den 13. april kl. 8:00 Sted Mødelokale 1 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /830 Månedsstatistik April /7392 Nye veje mod job - Carsten Koch udvalgets 2. rapport /32720 Omprioriteringskatalog til budget /32720 Budget Opstart af politiske visioner og pejlinger / status mål EBU /8048 Oplæg til eventstrategi for Assens Kommune /8048 Ansøgning om støtte til Tommerup Marked /8609 Driftsaftale med Udvikling Assens /4242 Orientering om ekspropriation til solvarmeanlæg, Tommerup (Lukket sag) /8319 Besøg i Ikast Brande Orientering Eventuelt /8813 Boligplacering af flygtninge (Lukket sag) Godkendelse af dagsorden Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 1 af 16

2 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Dagsordenen godkendt. Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen 2. 15/830 Månedsstatistik April 2015 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at statistikken tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om den aktuelle udvikling indenfor beskæftigelsesområdet. Sagsfremstilling: I månedsstatistikken er der, foruden de generelle tal, fokus på boligplaceringer af integrationsflygtninge. Aktiveringsgraden og den virksomhedsrettede indsats kan fortsat ikke præsenteres denne måned pga. tekniske udfordringer efter opdateringen af Jobcenter Assens fagsystem. Der er en stigning i antal ledige på arbejdsløshedsdagpenge med 7,6 % i forhold til sidste måned. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er konstant i forhold til sidste måned. Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 4,5 % siden sidste måned, dog er der et fald med 13,3 % i forhold til sidste år. Antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven har mere end fordoblet sig i forhold til samme måned sidste år. Fokusområdet i denne måned beskriver situationen omkring den geografiske boligplacering samt opdyrkning af egnede boliger. Hidtil er langt størstedelen af integrationsflygtningene blevet boligplaceret i en af hovedbyerne i de gamle kommuner. I takt med stigningen i antallet af modtagne flygtninge bliver også andre dele af kommunen relevante for boligplacering. Det har indtil videre været muligt at placere flygtningene i boliger under kommunens boligselskaber. Men i takt med at der er sket en stigning i antallet af flygtninge er der færre muligheder for bosætning her og flygtninge vil fremover i højere grad blive boligplaceret ved private udlejere, hvilket kræver en større indsats fra integrationsteamet ift. opsøgende arbejde, kontraktforhandling og kravmatchning. Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 990 af 12/09/2014 ). Økonomi: Budget Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Månedsstatistik april 2015.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager statistikken til efterretning. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 2 af 16

3 Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen 3. 15/7392 Nye veje mod job - Carsten Koch udvalgets 2. rapport Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om 2. rapport fra Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch udvalget). Sagsfremstilling: Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats afleverede den 17. marts 2015 sin anden og sidste rapport om den aktive beskæftigelsesindsats. Rapporten Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kommer med 28 anbefalinger til hvordan indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet bedst tilrettelægges. Udgangspunktet for anbefalingerne er, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet godt kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom de har begrænsninger i arbejdsevnen, og at en virksomhedsrettet indsats har positive effekter for borgerne i målgruppen. Omdrejningspunktet i Ekspertgruppens anbefalinger er således, at ledige på kanten af arbejdsmarkedet skal have en mere virksomhedsrettet indsats end tilfældet er i dag. Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes ved: nye målrettede virksomhedstilbud stærke incitamenter til at vælge virksomhedstilbud en styrket mentorordning mere fokus på at samarbejde med virksomhederne Desuden anbefaler Ekspertgruppen i sin rapport, at den tværfaglige indsats skal styrkes. Den tværfaglige indsats skal: være mere koordineret og systematiseret for alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet (ikke kun for borgere i ressourceforløb). have større fokus på progression være mere smidig og effektiv Rehabiliteringsteamet skal have selvstændig beslutningskompetence Herudover anbefaler Ekspertgruppen, at der er større fokus på at også udsatte ledige får uddannelses- og kompetenceløft. Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Økonomi: Økonomi Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 3 af 16

4 Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen 4. 14/32720 Omprioriteringskatalog til budget Indstilling: Direktionen indstiller, at der drøftes emner til udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for Beslutningstema: Til den kommende budgetproces for budget skal der udarbejdes et omprioriteringskatalog på 30 mio. kr. Jvf. den vedtagne budgetproces er der lagt op til, at fagudvalgene på deres møder i april og maj drøfter og beslutter politiske visioner og pejlinger samt emner til et omprioriteringskatalog. Fagudvalgene skal senest i maj møderne beslutte, hvilke emner der skal lægges til grund for udarbejdelsen af omprioriteringsblokke svarende til fagudvalgets andel af beløbet. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 16. marts 2015, at der skal udarbejdes et omprioriteringskatalog som opstart til budgetlægningen vedrørende budgettet for Der skal beskrives omprioriteringsblokke for 30 mio. kr. Fordelingen mellem de enkelte udvalg er følgende: mio. kr. Økonomiudvalget 3,6 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 0,3 Innovations- og 0,6 Medborgerskabsudvalget Miljø- og Teknikudvalget 2,1 Børne- og Uddannelsesudvalget 12,9 Kultur- og Fritidsudvalget 0,9 Social- og Sundhedsudvalget 9,6 Beredskabskommissionen 0,0 I alt 30,0 Formålet med omprioriteringskataloget er at have et redskab, der kan tages i anvendelse ved budgetlægningen i det omfang, som de økonomiske rammer og totaløkonomien måtte kræve det. Omprioriteringskataloget giver samtidig mulighed for politisk omprioritering hvis det ønskes. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 4 af 16

5 Inden for hvert udvalgsområde lægges der op til en drøftelse i fagudvalgene i april måned og endelig behandling i maj møderne. På møderne drøftes og besluttes emner, politiske visioner, pejlinger og eventuelt specielle indsatsområder. Udvalgenes opgave er at beskrive omprioriteringsmuligheder, som minimum, svarer til de fordelte beløbsrammer. Økonomiudvalget har ligeledes besluttet at den foreløbige anlægsramme fastsættes til 280 mio. kr. set over årene På budgetseminaret den 18. juni vil omprioriteringskataloget blive fremlagt. Lovgrundlag: Styrelsesloven. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. april 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 9. april 2015 Kultur- og Fritidsudvalget drøftede emner til udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for Administrationen udarbejder oplæg til maj-mødet på baggrund af de afgivne signaler. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede emner til udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen 5. 14/32720 Budget Opstart af politiske visioner og pejlinger Indstilling: Direktionen indstiller, at materialet Kend din Kommune anvendes som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget i fagudvalgene. Beslutningstema: Det medsendte materiale Kend din Kommune kan danne udgangspunkt for de kommende politiske drøftelser om budget De politiske drøftelser kan frit suppleres med andre temaer og emner. Sagsfremstilling: I forbindelse med fagudvalgenes evaluering af budgetprocessen i 2014 blev der fremsat ønske om, at have en mere politisk rettet drøftelse af budgettet i forbindelse med opstarten af budgetprocessen i De enkelte fagudvalg gav udtryk for, at det kunne være en forbedring af processen, hvis der blev lagt tid ind til at drøfte visioner, pejlinger og eventuelle indsatsområder. Disse drøftelser kan så danne ramme og baggrund for, at Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 5 af 16

6 første budgetseminar i juni måned, bliver et seminar der tager afsæt i en politisk ramme i stedet for at gennemgå dele af totaløkonomien, som der på dette tidspunkt stadig vil være stor usikkerhed omkring. Dette ønske er efterkommet i den proces, som vi nu tager fat på til budgetlægningen for budget Inspireret af KLs materiale Kend din kommune, som blev udleveret på Kommunal Økonomisk forum (KØF) i januar måned, og som findes digitalt på KLs hjemmeside, har vi udarbejdet med et inspirationskatalog med udgangspunkt i Assens Kommune. I inspirationskataloget Kend din kommune har de enkelte fagområder udvalgt centrale overskrifter med tilhørende grafer og nøgletal som er sammenlignet med kommunerne: Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Skive samt regions- og landsgennemsnit. Sammenligningskommunerne er udvalgt med afsæt i ECO nøgletallene samt FLIS rapporterne. Det har ikke været muligt, at skabe et fuldstændigt ensartet materiale, så der er områder, der er belyst med egne udtræk og sammenligninger, nødvendigvis ikke med andre kommuner, men f.eks. udvikling over en årrække. De nøgletal som skiller sig ud fra KØF materialet, vil være beskrevet i forbindelse med illustrationerne. Materialet Kend din kommune indeholder også information om opmærksomhedspunkter som eksempelvis kan være gentagne over-/underskud samt opfølgning på tidligere besluttede effektiviseringsblokke. Slutteligt er der i materialet inspiration til emner som kan drøftes, eksempelvis i forhold til en ønsket omprioritering mellem områder. Det skal understreges, at dette materiale er til inspiration for fagudvalgene og de politiske grupper og organisationer, derfor får alle sendt hele materialet. Det er ikke et udtømmende materiale, hvorfor nye emner eller idéer som ikke indgår, frit kan medtages i de politiske drøftelser, som skal foregå de kommende måneder. På fagudvalgsmøderne i april påbegyndes de politiske drøftelse om visioner, pejlinger og indsatsområder. Efter fagudvalgsmøderne i april, kan de politiske drøftelser fortsætte i grupperne. På fagudvalgsmøderne i maj måned, skal udvalgene så beslutte hvilke emner de måtte ønske at der skal arbejdes videre med til den videre fælles budgetlægning for budgettet Efter fagudvalgsmøderne i maj måned, påbegyndes en administrativ databearbejdning af udvalgenes besluttede prioriteringer, således at konsekvensberegninger kan foreligge til det første budgetseminar den 18. juni. Lovgrundlag: Styrelsesloven. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Kend din kommune - Bilag ajourført Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 6 af 16

7 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. april 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at materialet Kend din Kommune anvendes som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget i fagudvalgene. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 9. april 2015 Kultur- og Fritidsudvalget tog inspirationsmaterialet Kend din Kommune til efterretning og drøftede pejlinger fra udvalgets temamøde den 26. marts. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at materialet Kend din Kommune anvendes som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen 6. 14/ status mål EBU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller at 1. status mål 2015 inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af 1. status mål 2015 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. Sagsfremstilling: I forbindelse med vedtagelsen af budget blev der ligeledes formuleret og godkendt 13 politiske mål for Inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget blev der formuleret følgende mål: Vækst med nye perspektiver Langtidsledigheden skal nedbringes I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2015 udarbejdes 1. status på målene 2015 medio marts. Status er opdelt i to en status på indsatsdelen og en status på effektvurderingen. Det generelle billede af 1. status er, at stort set alle indsatser er i gang. På få områder er enkelte indsatser dog udskudt til senere på året. En del af målene i 2015 er fortsat fra Gennem 2014 var målarbejdet præget af at få frembragt nogle valide måleredskaber, der kan anvendes til at vurdere på, hvorvidt indsatserne bidrager til opnåelse af effektmålene. 1. status på målene for 2015 viser en vis fremdrift på de enkelte områder i arbejdet med at få grundlagt nogle egnede måleredskaber og målbare indikatorer. Men hvis de politiske mål skal kunne anvendes som et aktivt styringsværktøj både politisk og administrativt er det nødvendigt at der stilles endnu skarpere på effektvurderingen. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 7 af 16

8 I forbindelse med udvalgsmøderne i maj og juni drøftes og formuleres mål for Målformuleringen for 2016 vil blive startskuddet til en ny ramme for arbejdet med mål i Assens Kommune, hvor målarbejdet i højere grad vil blive forankret i Direktion og i de politiske udvalg. Den ny ramme og proces har til formål at styrke målene til at blive et aktivt styringsinstrument mod Vision Målbeskrivelse og status for udvalgets mål i 2015 er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag: Den Kommunale Styrelseslov. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: EBU - pdf med samlede statusbeskrivelser - 1. status 2015 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager 1. status mål 2015 inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning. Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen 7. 14/8048 Oplæg til eventstrategi for Assens Kommune Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at: Eventstrategi for Assens Kommune godkendes. Det godkendes, at der for budget øremærkes midler til overordnede strategiske indsatser som kampagner og imageannoncering, der er rettet mod potentielle tilflyttere samt mod erhvervslivet. Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen Beslutningstema: Godkendelse af Eventstrategi for Assens Kommune Sagsfremstilling: Assens Kommune har brug for flere tilflyttere og mere vækst. Her er events et af mange redskaber til at understøtte Assens Kommunes vision Vilje til Vækst. Der er derfor udviklet en eventstrategi, der har fokus på at de enkelte events understøtter Visionen samt på, at de økonomiske midler, der er afsat til markedsføring af kommunen, skaber størst mulig værdi ved deres anvendelse. Events skaber synlighed og positiv opmærksomhed om Assens Kommune og er dermed med til at tiltrække tilflyttere og nye virksomheder. Events tiltrækker også besøgende og turister og giver disse samt kommunens borgere gode oplevelser. Det er med til at Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 8 af 16

9 styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne og er derfor et væsentligt redskab i arbejdet med at hæve andelen af borgere fra de nuværende 55 % (Kontur 2014), der mener, at deres lokalområde er attraktivt. Effekten af events er dog som udgangspunkt kortvarig, hvis aktiviteterne ikke udvikles og afholdes som led i en langsigtet strategisk brandingindsats baseret på Assens Kommunes særlige styrker. Initiativet til events kan komme fra borgere, foreninger, virksomheder, fra Assens Kommunes administration eller fra decentrale enheder, men i alle tilfælde er det væsentligt, at der gøres en aktiv indsats for at involvere borgere, virksomheder og andre interessenter i aktiviteterne for at skabe et bredt ejerskab til eventen. Events opdeles i 2 hovedgrupper: Generel markedsføring af Assens Kommune Oplevelsesevents Generel markedsføring af Assens Kommune: Aktiviteterne i denne hovedgruppe omfatter overordnede strategiske indsatser som kampagner, imageannoncering samt deltagelse på messer og lignende events. Formålet er at udvikle og synliggøre Assens Kommunes image samt medvirke til at markedsføre kommunen som en synlig, aktiv og positiv kommune. Målet er at tiltrække tilflyttere og nye virksomheder. Før en aktivitet besluttes eller iværksættes skal formål, målgruppe/segment, budskab, medieplatforme samt succeskriterier beskrives, så hver aktivitet rettes mod udvalgte målgrupper og specifikke segmenter og med et budskabet, der er skræddersyet til modtagerne. Aktiviteterne koordineres med Udvikling Assens arbejde med erhvervsservice, Udvikling Fyns arbejde med events og prioriterede indsatser samt med Byregion Fyn arbejde for vækst og bosætning på Fyn. Oplevelsesevents: Aktiviteterne i denne hovedgruppe har til formål at give Assens Kommunes borgere, besøgende og turister gode oplevelser og indgår i arbejdet med at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne. Aktiviteterne skaber liv, stolthed og synlighed i lokalområderne og medvirker dermed til at udvikle og styrke Assens Kommunes identitet og tiltrække besøgende og turister. Aktiviteterne opdeles i: Store kommunedrevne events Større borger-, forenings- eller virksomhedsdrevne events Ad hoc aktiviteter, der støttes med mindre beløb. Kriterierne for støtte, der er operationaliseret i eventstrategien, har fokus på, om aktiviteterne kan skabe medieomtale, om de kan tiltrække et tilstrækkeligt antal tilskuere eller aktive deltagere, lokal involvering, geografisk spredning samt om aktiviteten kan skabe en tradition eller føre nye aktiviteter med sig. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 9 af 16

10 Økonomi: Der øremærkes for budget et beløb fra de afsatte branding- og markedsføringsmidler (puljen er forankret i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget) for at sikre ressourcer til overordnede strategiske indsatser. Fx kampagner og imageannoncering etc. som er målrettet tilflyttere og erhvervsliv. Det øremærkede beløb til overordnede strategiske indsatser foreslås sat til kr i 2015 og kr i Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, dog videresendes til Kultur- og Fritidsudvalget samt til Byrådet til orientering. Bilag: Eventstrategi for Assens Kommune pdf Status - fordeling af brandingmidler marts 2015.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender: Eventstrategi for Assens Kommune at der for budget 2015 øremærkes midler til overordnede strategiske indsatser som kampagner og imageannoncering, der er rettet mod potentielle tilflyttere samt mod erhvervslivet. For 2016 afventer beslutning om midler til eventstrategi 2016 budgetforhandlingerne. Der skal træffes beslutning om en fremadrettet strategisk anvendelse af de kommunale midler til branding og dette emne drøftes ved et fællesmøde mellem de relevante fagudvalg. Herefter videresendes til Kultur- og Fritidsudvalget samt til Byrådet til orientering /8048 Ansøgning om støtte til Tommerup Marked Indstilling: Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at der tages stilling til ansøgning om støtte til gennemførelse af Tommerup marked. Beslutningstema: Vurdere ansøgning om støtte til gennemførelse af Tommerup Marked. Sagsfremstilling: Tommerup Marked har eksisteret i sin nuværende form siden Desværre endte 2014 med et underskud. Bestyrelsen for Tommerup Marked søger derfor om økonomisk støtte til at gennemføre dette år Tommerup Marked, der afholdes 10. til 13. september Formålet med aktiviteten er at skabe en fællesaktivitet oprindeligt for lokalsamfundet, men i dag for hele kommunen. Arrangørerne håber at fremme kulturoplevelsen og Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 10 af 16

11 fællesskabet i nærsamfundet og dermed at holde pengestrømmen i kommunen. Markedet består af en kræmmerafdeling og diverse underholdning, og man planlægger i år at målrette et område til børneaktiviteter eller til øvrige forretningsdrivende. Målgruppen er alle borgere i Assens Kommune, men arrangørerne forsøger også at tiltrække borgere fra nabokommunerne. I fortsættelse af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets behandling af oplæg til eventstrategi for Assens Kommune, er det herunder forsøgt at vurdere ansøgning fra Tommerup Marked i forhold til eventstrategiens 6 kriterier for støtte: 1. Synlighed Ikke nærmere oplyst, men det vurderes, at der primært forventes omtale i lokale medier. 2. Antal deltagere/tilskuere Bestyrelsen forventer, at mennesker gæster markedet i løbet af weekenden. 3. Lokal involvering Markedet har en bestyrelse på 8 personer, der varetager det overordnede ansvar for arrangementet. Handels- og Håndværkerforeningen i Tommerup står bag arrangementet og ca. 80 frivillige borgere og medlemmer af foreninger deltager i afviklingen. Tommerup Marked håber med arrangementet at kunne bakke op om små foreninger via overskudsdeling. 4. Geografisk spredning Lokaliteten for markedet er Cirkuspladsen i Ellehaven, Tommerup. 5. Tradition Markedet har eksisteret i 16 år, så der er i høj grad opbygget en tradition. 6. Afledte effekter Ingen information jvf. oplæg til eventstrategi for Assens Kommune er Tommerup marked en B-aktivitet (ansøgt beløb under kr ). Aktiviteten opfylder kriterierne for støtte med hensyn til synlighed, antal besøgende, lokal involvering og tradition. Økonomi: Bestyrelsen for Tommerup Marked ved Karsten Storm søger om et beløb på kr til dækning af søndagsunderholdning. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Ansøgning fra Tommerup Marked.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter at meddele underskudsgaranti på op til kr , idet udvalget har en forventning om, at tilrettelæggelse af Tommerup Marked fremadrettet bør sikre grundlag for overskud og dermed en mulig konsolidering. Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen 9. 15/8609 Driftsaftale med Udvikling Assens Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 11 af 16

12 Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at oplæg til driftsaftale mellem Udvikling Assens og Assens Kommune sendes i høring ved bestyrelsen for Udvikling Assens med henblik på Byrådets efterfølgende tiltræden. Beslutningstema: Oplæg til driftsaftale med Udvikling Assens forelægges til stillingtagen med henblik på at aftalen kan sendes i høring ved bestyrelsen for Udvikling Assens og efterfølgende Byrådets godkendelse. Sagsfremstilling: Assens Byråd tiltrådte i oktober 2014 omdannelsen af det tidligere Udviklingsråd til Udvikling Assens med fokus på at sikre en samarbejdsorganisation, som fremadrettet ville kunne overdrages de basale erhvervs- og turismeopgaver, som Assens Kommune overtog efter omlægningen af Udvikling Fyns opgaveportefølje. Det var i Byrådets behandling af sagen beskrevet, at der efter foreningens etablering skulle indgås en drifts- og tilskudsaftale, som beskriver det nærmere samarbejde mellem Assens Kommune og foreningen, herunder særligt hvilke opgaver foreningen udfører på vegne af kommunen. I fremsendte oplæg til driftsaftale er der fokus på at sikre klare rammer for opgavedelingen mellem Udvikling Assens og Assens Kommune. Oplæg til driftsaftale fastlægger således, at Assens Kommunes forpligtigelser på erhvervs- og turismeområdet både i forhold til Udvikling Fyn, By Region Fyn (Strategi Fyn) og Væksthuset Syddanmark varetages af Udvikling Assens. Driftsaftalen fastlægger udover opgavefordelingen også størrelsen af kommunens årlige driftstilskud. Aftalen ligger op til, at tilskuddet i 2016 fastholdes på 2015-niveau. Tilskuddet for 2017 fastlægges i forbindelse med budgetlægningen Oplæg til driftsaftale sendes efter Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets behandling i april-mødet til høring ved bestyrelsen for Udvikling Assens. Økonomi: Driftstilskud til Udvikling Assens for 2015 er på kr. Beløbet er afsat i budget Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Udkast driftsaftale mellem Udvikling Assens og Assens Kommune Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at oplæg til driftsaftale mellem Udvikling Assens og Assens Kommune sendes i høring ved bestyrelsen for Udvikling Assens med henblik på Byrådets efterfølgende tiltræden. Udvalget ønsker tilføjet: afholdelse af en erhvervskonference Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 12 af 16

13 årlig dialog mellem udvalg og bestyrelse. Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen /4242 Orientering om ekspropriation til solvarmeanlæg, Tommerup (Lukket sag) /8319 Besøg i Ikast Brande Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at baggrundsmateriale til brug for drøftelserne med Ikast Brande Kommune ved besøget den 12. maj 2015 drøftes. Beslutningstema: Under overskriften Erhverv, Udvikling og Vækst, med udgangspunkt i det udarbejdede fakta-ark og med henblik på eventuelt supplerende input, fremlægges det til Erhvervsog Beskæftigelsesudvalget at drøfte opgaver og udfordringer, som ønskes vendt med Ikast Brande Kommune. Sagsfremstilling: Der er planlagt besøg i Ikast Brande Kommune tirsdag den 12. maj 2015 med deltagelse af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, borgmester Søren Steen Andersen, direktør for By, Land og Kultur Thomas Barfoed, direktør for Velfærd Henrik Juul Kjær og chef for jobcentret, Ulla S. Drejer. Erhverv, udvikling og vækst er det overordnede tema for besøget, og der er udarbejdet et udkast til et samlet fakta-ark indeholdende en række nøgletal, opgaver og udfordringer indenfor områderne som er nævnt nedenfor, og som skal danne grundlag for drøftelserne med Ikast Brande Kommune: Arbejdsmarked Erhvervsudvikling Byggesagsbehandling Bosætning For at opnå det bedst mulige udbytte af besøget i Ikast Brande Kommune, fremsendes den endelige version af fakta-arket til Ikast Brande forud for besøget og senest 15. april 2015, således at der er tid til at forberede besøget. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Faktaark - forberedelse af besøg i Ikast Brande Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 13 af 16

14 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede baggrundsmateriale til brug for drøftelserne med Ikast Brande Kommune ved besøget den 12. maj Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen 12. Orientering Sagsfremstilling: 1. Orientering vedr. udfordringer med Jobcentrets fagsystem 2. Pilotprojekt om forskønnelse af Assens Kommunes rundkørsler På udvalgsmødet d. 11. august 2014 godkendte Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget igangsætning af et pilotprojekt om forskønnelse af Assens Kommunes rundkørsler i samarbejde med en virksomhed. 20. november 2014 blev der sendt brev ud til en række virksomheder med henblik på at få interessetilkendegivelser på at indgå i et samarbejde om et pilotprojekt. I alt fem virksomheder meldte tilbage, at de var interesserede i at deltage i et infomøde i januar, hvor der samtidig var mulighed for at forventningsafstemme. Kun to virksomheder var repræsenteret på mødet d. 14. januar 2015, hvor der dog alligevel var en rigtig god og givtig dialog med flere vinkler på pilotprojektet og nye input at arbejde videre med. Hovedkonklusionen fra mødet med virksomhederne var, at det er nødvendigt at nytænke i forhold til det første idéoplæg, inden den videre kurs fastlægges. Det blev blandt andet anbefalet at melde hurtigt og bredere ud omkring mulighederne med kommunens rundkørsler. Der skal sættes mere skarphed på branding og finansieringsmodeller, og flere alternativer af udsmykning skal overvejes, herunder f.eks. skiftende udstillingsvinduer i forhold til begivenheder, årstider mv. Efterfølgende er der opstået en alternativ mulighed for at gennemføre et pilotprojekt, som falder fint i tråd med virksomhedernes forslag om også at tænke begivenhedsorienteret, og som samtidig giver mulighed for at høste nogle af de ønskede erfaringer. I forbindelse med Jim Lyngvilds og Tobaksgårdens planlægning af en vikingeudstilling, som kommer til at forløbe hen over sommeren 2015, arbejdes med idéen om at opstille statuer (forgyldte valkyrier) i en række af de rundkørsler, som allerede er udpeget som egnede til udsmykning. Den trafiksikkerhedsmæssige myndighedsbehandling er igangsat. 3. Dialogmøde Som led i udvalgets dialog og besøg rundt omkring, så er der aftalt en ½-times dialogmøde med formand for Danmarks Naturfredningsforening Assens, Toni Reese Næsborg og bestyrelsesmedlem Sven Rask kl Orientering om udfordringer ved fagsystemet i Jobcentret 5. Genberegning af flygtningekvoter (+ bilag) Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 14 af 16

15 o I januar 2015 indgik regeringen og KL en forståelse om procedure for fordeling af flygtninge i 2015, hvorved det blev muligt for kommunerne at modtage flere integrationsflygtninge end den oprindelige kvote. På baggrund heraf er der blevet rundsendt genberegnede kommunekvoter. Der er dog kun sket meget små forskydninger ift. den oprindelige udmelding og ingen ændring i Assens Kommunes kvote på 153. Bilag: Pkt. 5 - Flygtningekvoter Genberegnede Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Orientering vedr. udfordringer med Jobcentrets fagsystem blev taget til efterretning. Orientering vedr. genberegning af flygtningekvoter blev taget til efterretning. Orientering vedr. pilotprojekt om forskønnelse af Assens Kommunes rundkørsler blev taget til efterretning. Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen 13. Eventuelt Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 4. maj 2015 starter kl og vil blive afholdt hos Udvikling Fyn, Forskerparken, Odense M. Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen /8813 Boligplacering af flygtninge (Lukket sag) Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 15 af 16

16 Underskriftsside Dan Gørtz Erik Klindt Andersen Leif Wilson Laustsen Jens Henrik W. Thulesen Dahl Lone Akselsen Charlotte Vincent Petersen Poul Poulsen Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april Kl. 8:00 Assens Kommune, 16 af 16

17 Bilag: 2.1. Månedsstatistik april 2015.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74767/15

18 Månedsstatistik til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pr. 23. marts 2015 Generelle tal Antal Ændring sidste md Ændring 12 mdr. RAR-Fyn Ændring 12 mdr. Arbejdsløshedsdagpenge 988 7,6% 4,1% -9,6% Arbejdsmarkedsydelse 72-10,0% 84,6% -- Sygedagpenge 438 4,5% -13,3% -3,3% Kontanthjælp 634 0,0% -4,5% -26,5% Jobparat 214 3,9% -13,4% -34,3% Aktivitetsparat 412-0,2% 2,5% -25,1% Ikke visiteret 8-46,7% -46,7% 336,0% Ressourceforløb 92 5,7% 70,4% 280,1% Jobafklaringsforløb ,2% Ledighedsydelse 193 2,7% 44,0% 4,8% Revalidering og forrevalidering 47 0,0% -4,1% -9,5% Fleksjob 537-0,6% -2,2% 5,0% Seniorjob 57-3,4% 32,6% -- Førtidspension ,1% -4,6% -4,1% Skånejob/ Servicejob 54 0,0% 1,9% -- Integrationssager i alt ,8% 30,9% -- Integrationssag ,3% -21,3% -- Kontanthjælp omf. af integra. lov ,0% 102,2% -- Under 18 år ,1% 10,9% -- I alt ,6% 2,4% -- Kvoteflygtninge Antal Sidste md Sidste år Modtaget kvoteflygtninge i alt Justeret kommunekvote Modtagelsesprocent 37,9 26,1% 23,0% Familiesammenførte til flygtninge i alt Familiesammenførte til ikke-flygtninge i alt Repatriering Langtidsledighed Antal Procent Ændring Ændring sidste md 12 mdr. Arbejdsløshedsdagpenge 12 mdr ,6% 3,2% 2,5% Kontanthjælp 12 mdr ,8% 2,1% 6,7% Ledighedsydelse 12 mdr ,8% 0,1% -8,4% Sygedagpenge 12 mdr ,2% -0,8% -1,0% Uddannelseshjælp* Antal Ændring Ændring sidste md 12 mdr. Uddannelseshjælp 365 0,6% 7,4% Åbenlyst uddannelsesparat 38 0,0% 111,1% Uddannelsesparat 159 3,9% -13,1% Aktivitetsparat 163-2,4% 22,6% Ikke visiteret 5 0,0% -16,7% *Uddannelseshjælpsmodtagere hører under Børne- og Uddannelsesudvalget 1 Ydelsen eksisterede ikke for 12 måneder siden, hvorfor ændringen ift. for 12 måneder siden ikke kan udregnes. 2 Selvforsørgende indvandrere, som modtager danskundervisning og anden støtte. 3 Indvandrere omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp. 4 Børn af flygtninge- og indvandrerforældre. 5 Kvote pr. januar 2015 var 60.

19 Fokusområde: Boligplacering af integrationsflygtninge Jf. integrationslovens 12 skal kommunerne hurtigst muligt efter, at have overtaget ansvaret for nye integrationsflygtninge anvise bolig til den enkelte flygtning. Krav til boligen Flygtningen skal kunne bo i boligen permanent. Boligen skal have en selvstændig lejekontrakt. Huslejen skal kunne betales på kontanthjælp. Derudover ligges der i Assens vægt på, at der er busstop tæt på, så flygtningen kan komme til Jobcentret i Glamsbjerg og danskundervisning i Odense. Derudover vil der også være en stor stigning i Assens og også en mindre stigning i Haarby og Glamsbjerg i nærmeste fremtid. Kortet viser de steder der er boligplaceret flygtninge pr. marts Boligplacering i Assens Hidtil er langt størstedelen af integrationsflygtningene blevet boligplaceret i en af hovedbyerne i de gamle kommuner især i Assens. Med udgangen af 2014 var knap 70 % af alle integrationsflygtninge placeret i Assens. Boligplacering af integrationsflygtninge 4% 7% 3% 11% 7% 68% Kilde: Egne opgørelser pr. marts *Dækker både over Tommerup by og Tommerup St. **Herunder Bred og Skallebølle. Assens Glamsbjerg Haarby Tommerup* Vissenbjerg** Aarup I takt med stigningen i antallet af modtagne flygtninge vil flere områder blive opdyrket fremadrettet. Det drejer sig om forstæder til de gamle hovedbyer, som eksempelvis Bred, Flemløse, Skydebjerg, Skallebølle og Ebberup. Dette skyldes, at det er her der er ledig boligmasse, men det giver også nogle gevinster, da nærmiljøerne i små byer kan være bedre til at inkludere flygtningene. Integrationsteamet har hidtil varetaget opgaven med at finde boliger til integrationsflygtningene. Men i takt med stigningen i antallet af modtagne flygtninge, bliver dette en mere omfattende opgave. Hidtil har det været muligt, at placere flygtningene i boliger under kommunens boligselskaber. Integrationsteamet har et godt samarbejde med selskaberne, som giver besked, når de har ledige egnede boliger. Efterhånden er den egnede boligmasse hos boligselskaberne dog fuldt besat. Fremover vil nytilkomne flygtninge derfor primært blive boligplaceret ved private udlejere. Dette forudsætter et stort opsøgende arbejde for at finde ledige egnede boliger, hos de mange forskellige private udlejere. Derudover kræver det et større forarbejde at boligplacere flygtninge og familiesammenførte hos en privat udlejer, idet der skal forhandles kontrakt og boligforhold fra gang til gang og boligen skal gennemgås grundigt for, at sikre at den lever op til kravene. Der er blevet nedsat en tværfaglig boligarbejdsgruppe, som understøtter opgaverne med boligplacering af integrationsflygtninge fremover. 2

20 Bilag: 5.1. Kend din kommune - Bilag ajourført Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81813/15

21 Kend din kommune Assens

22 Kend din kommune Assens I forbindelse med fagudvalgenes evaluering af budgetprocessen i 2014 blev der fremsat ønske om, at have en mere politisk rettet drøftelse af budgettet i forbindelse med opstarten af budgetprocessen i De enkelte fagudvalg gav udtryk for, at det kunne være en forbedring af processen, hvis der blev lagt tid ind til at drøfte visioner, pejlinger og eventuelle indsatsområder. Disse drøftelser kan så danne ramme og baggrund for, at første budgetseminar i juni måned, bliver et seminar der tager afsæt i en politisk ramme i stedet for at gennemgå dele af totaløkonomien, som der på dette tidspunkt stadig vil være stor usikkerhed omkring. Dette ønske er efterkommet i den proces, som vi nu tager fat på til budgetlægningen for budget Inspireret af KL s materiale Kend din kommune, som blev udleveret på Kommunal Økonomisk forum (KØF) i januar måned, og som findes digitalt på KL s hjemmeside, har vi udarbejdet med et inspirationskatalog med udgangspunkt i Assens Kommune. I inspirationskataloget Kend din kommune har de enkelte fagområder udvalgt centrale overskrifter med tilhørende grafer og nøgletal som er sammenlignet med kommunerne: Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Skive samt regions- og landsgennemsnit. Sammenligningskommunerne er udvalgt med afsæt i ECO nøgletallene samt FLIS rapporterne. Det har ikke været muligt, at skabe et fuldstændigt ensartet materiale, så der er områder, der er belyst med egne udtræk og sammenligninger, nødvendigvis ikke med andre kommuner, men f.eks. udvikling over en årrække. De nøgletal som skiller sig ud fra KØF materialet, vil være beskrevet i forbindelse med illustrationerne. Materialet Kend din kommune indeholder også information om opmærksomhedspunkter som eksempelvis kan være gentagne over-/underskud samt opfølgning på tidligere besluttede effektiviseringsblokke. Slutteligt er der i materialet inspiration til emner som kan drøftes, eksempelvis i forhold til en ønsket omprioritering mellem områder. Det skal understreges, at dette materiale er til inspiration for fagudvalgene og de politiske grupper, derfor får alle sendt hele materialet. Det er ikke et udtømmende materiale, hvorfor nye emner eller idéer som ikke indgår, frit kan medtages i de politiske drøftelser, som skal foregå de kommende måneder.

23 Kend din kommune Assens Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 1 Innovations- og Medborgskabsudvalget 3 Miljø- og Teknikudvalget 7 Børne- og uddannelsesudvalget 10 Kultur- og Fritidsudvalget 28 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 31 Social- og Sundhedsudvalget 37 Opmærksomhedspunkter 49 Emner til drøftelse 57

24 Kend din kommune - Økonomiudvalget Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, 2013 Årsværk _ * 18,0 * 16,0 * 14,0 * 12,0 * 10,0 * 8,0 * 6,0 * 4,0 * 2,0 * -??_ Kilde: KØF nøgletal Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Hvor meget administrativt personale har vi? Assens kommune har 13,6 årsværk pr indbyggere til ledelse og adm. og ligger som nr. 9 af landets kommuner i Data Personaleforbruget er opgjort som fuldtidsansatte (årsværk), baseret på særudtræk fra Kommunernes Løndatakontor, og er afgrænset til Overenskomstansatte tjenestemænd og ansatte i fleksjob (½vægt). Opgørelsen er baseret på 2013 tal, hvor det er første gang at sammenligningen omfatter alt administrativt personale - d.v.s. inkl. Administrations- og ledelsestid på det decentrale område. I 2013 blev reglerne omkring kontering ændret således at administrativ-ledelsestid konteres særskilt på hele det decentrale område. Tidligere anvendt nøgletal 2012 fra KORA og som blev fremlagt i økonomiudvalget d. 21. august 2013 placerede Assens kommune som nr. 6 af landets Kommuner med 12,94 årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere. 1

25 Kend din kommune - Økonomiudvalget Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) (pct.) Pct. _ * 27,0 * 26,0 * 25,0 * 24,0 * 23,0 * 22,0 * 21,0_ Assens Kilde: KØF nøgletal 2013 Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Hvor meget konkurrenceudsætter vi? Assens kommune ligger som nr. 67 af landets kommuner Hvorfor er det interessant? Konkurrence og udbud er redskaber i den kommunale værktøjskasse til at sikre udvikling og fornyelse. Det kan hjælpe kommunerne til at højne kvaliteten samt sikre effektiv ressourceanvendelse. Konkurrenceudsættelse er derfor en stadig mere etableret samarbejdsform på flere kommunale opgaveområder. Specielt på det kommunalt tekniske område har kommunerne gennem flere år udbudt opgaver og har herigennem opbygget værdifulde samarbejder med eksterne leverandører. En erfaring, som kommunen kan benytte sig af, når kommunernes velfærdsopgaver i stigende grad konkurrenceudsættes. Assens byråd har den 20. marts 2013 vedtaget en indkøbspolitik. Der er ikke i indkøbspolitikken formuleret en strategi for konkurrenceudsættelse. Sygefravær: Der henvises til Assens kommunes opgørelse vedr. sygefravær 2014 som blev behandlet den 25. februar 2015 i byrådet. 2

26 Kend din kommune - Økonomiudvalget / Innovations- og Medborgerskabsudvalget Borgere i Assens Kommune, der har fået en Digital Post-fritagelse (%) Assens Kommune Region Syddanmark Landsgennemsnit Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Antal borgere, som automatisk er tilmeldt Digital Post d og som endnu ikke har logget sig på deres digitale postkasse. Borgere der ikke har læst Digital Post i alt 752 Heraf : Førtidspensionister 3 Kontanthjælpemodtager 37 Ikke vestlig baggrund 18 Under uddannelse: 568 Folkeskole/grundskole Gymnasiale og erhvervsuddannelser 47 Videregående uddannelser 7 Andre borgergrupper 72 Kilde: opgørelse fra Digitaliseringsstyrelse Som det fremgår af ovenstående tabeller er 11,7 procent af borgerne i Assens Kommune fritaget for Digital Post. Det fremgår endvidere, at der er 752 borgere, der er tilmeldt Digital Post, som endnu ikke har læst deres post. Det kan give anledning til at undersøge, hvordan gruppen af borgere, der ikke læser den digitale post kan minimeres. Det er værd at bemærke, at det især er de unge borgere, der ikke har læst deres digitale post. 3

27 Kend din kommune Innovations- og medborgerskabsudvalget Aktivt medborgerskab: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Benchmarking over puljer/midler til understøttelse af nærdemokrati, lokalsamfundsarbejde, aktivt medborgerskab, landdistriktsudvikling, borgerbudgetter, økonomisk støtte til lokalråd, frivillighed (ej 18) m.v. Det skal pointeres, at en fuldstændig sammenlignelig benchmarking af et sådant område kan være vanskelig, da kommunerne benytter forskellige betegnelser/forståelser af området. I denne benchmarkingen er hhv. Vordingborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Hedensted Kommune benyttet som sammenligningsgrundlag med Assens Kommune. Beløb pr. indbygger Faaborg-Midtfyn Kommune Assens Kommune Vordingborg Kommune Hedensted Kommune Beløb pr. indbygger 4

28 Kend din kommune Innovations- og medborgerskabsudvalget IT og benchmark Innovations- og Medborgerskabsudvalget Udgifterne til IT er ikke umiddelbart sammenlignelige i statistikudtræk, idet der er stor forskellighed på budgettering. Nogle kommuner budgetterer IT-udgifter centralt, mens andre kommuner budgetterer decentralt. Assens Kommune har indgået i en afgrænset benchmark-undersøgelse på IT-området sammen med 11 andre kommuner. Resultaterne af undersøgelsen forventes færdig i juni I stedet for indgår følgende baggrundsvidne. Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi indeholder 32 projekter fordelt på det kommunale område. De økonomiske forventninger til strategien er på nationalt plan 2 mia. kr. og Assens Kommunes andel er ca. 15 mio. kr. Stigende IT-udgifter Årlige IT driftsudgifter i kr Regnskab2012 Regnskab2013 Regnskab2014 Budget 2015 Som følge af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og Assens Kommunes egne initiativer, har udgifterne til indkøb og drift af IT-området været stigende i perioden Effekterne af IT-investeringerne realiseres på de enkelte fagområder. Forventningerne til digitaliseringsinitiativerne stiller endvidere nye krav til hardware som fx servere, pc er og tablets. 5

29 Kend din kommune Innovations- og medborgerskabsudvalget Innovations- og Medborgerskabsudvalget Det fremtidige På nuværende tidspunkt arbejder KL og Digitaliseringsstyrelsen på henholdsvis en ny fælleskommunal og en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Hvis forventningerne er tilsvarende de nuværende strategier, vil det stadigt kræve investeringer på IT-området som følge af den øgede digitalisering. KOMBIT er kommunernes fælles IT-selskab, som i øjeblikket hjælper kommunerne gennem monopolbrud på en række IT-systemer. Medio 2015 forventer KOMBIT at kunne melde ud, hvor meget de økonomiske besparelser vil være på. Monopolbruddet skal frigøre kommunerne fra det monopol, der hidtil har været på en række IT-systemer. KOMBIT, kommunernes fælles IT-selskab, har kørt udbuddet på systemerne i monopolbruddet, som er kontanthjælpssystemet, sygedagpengesystemet og personoverblik (SAPA). Der er nu udvalgt forskellige leverandører, som skal udvikle systemerne. Gevinsterne ved monopolbruddet skal fremkomme af øget digitalisering på områderne samt lavere samlede IT-udgifter. Medio 2015 forventer KOMBIT at kunne melde ud, hvor meget de økonomiske besparelser vil være på. 6

30 Kend din kommune Miljø- og Teknikudvalget Vedligeholdelse af kommunale bygninger kr. pr. indb Drift Assens 57 Faaborg-Midtfyn 111 Svendborg 42 Skive 201 Hele landet 144 Region Syddanmark 82 Benchmark tager ikke højde for udgiften pr. m2 til bygningsvedligeholdelse. Assens Kommune ligger på 48 kr. pr. m2 (bruttoetageareal), som er under landsgennemsnittet (110 kr. pr. m2) ifølge V & S Prisdatas standard beregning. Gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid, dage, 2014 Gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid, dage, 2014 Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Sagsbehandlingstiderne viser den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er truffet en endelig afgørelse i sagen dvs. bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling i kommunen af byggesagen. Opgørelsen stammer fra Energistyrelsens hjemmeside Vedligeholdelse af kommunale bygninger pr. indb Assens Assens Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Svendborg Svendborg Skive Hele landet Skive Region Syddarmark Hele landet 7

31 Kend din kommune Miljø- og Teknikudvalget Assens Kommunes reelle byggesagsbehandlingstid er dog langt mindre end Energistyrelsens tal. En typisk byggesagsbehandlingstid for f.eks. enfamiliehuse er på omkring 5 hverdage, og en typisk byggesagsbehandlingstid for f.eks. erhvervsbyggeri er på omkring 10 hverdage fra kommunen har modtaget fyldestgørende materiale til der gives en byggetilladelse. Vejvedligeholdelse kr. pr. indb Assens 710 Faaborg-Midtfyn 570 Svendborg 522 Skive 692 Hele landet 555 Region Syddanmark 648 Dette er de disponible nøgletal; hvad der er afsat til vejvedligeholdelse pr. indbygger. Tallet siger ikke om den gennerelle tilstand af vejkapitalen eller udstrækning og belastning af strækningerne Assens Vejvedligeholdelse pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Længden af offentlige veje - km pr Region Syddarmark Længden af offentlige veje - km pr. 1. januar 2014 Assens 964 Faaborg-Midtfyn Svendborg 840 Skive 953 Hele landet Region Syddanmark Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive 8

32 Kend din kommune Miljø- og Teknikudvalget Kollektiv trafik inkl. teletaxa kr. pr. indb Assens 734 Faaborg-Midtfyn 673 Svendborg 618 Skive 653 Hele landet 572 Region Syddanmark Assens Kollektiv trafik pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Region Syddarmark Miljø og natur Der er ikke i denne første version af kend din kommune indarbejdet tal fra Miljø og Naturområdet, idet de tilgængelige nøgletal opgjort per indbygger ikke giver mening i denne sammenhæng. Evt. nøgletal bør relaterer sig til f.eks. km vandløb, kommunens samlede areal, antal virksomheder etc. 9

33 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Udsatte børn og unge Udgifter til udsatte børn og unge pr årig i 2014 Kr./0-22 år Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Udgifter til udsatte børn og unge pr årig for Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Udgifter til udsatte børn og unge omfatter anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Grafen viser, at Assens Kommune ligger med et højere udgifts niveau pr årig end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. 10

34 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Andel af samlede udgifter til udsatte børn og unge 0-22 årige, som blev anvendt til forebyggende foranstaltninger i 2013 Pct. Assens 26,0 Faaborg-Midtfyn 37,3 Skive 30,9 Svendborg 31,9 Region Syddanmark 30,2 Hele landet 32,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel af udgifter til forebyggende foranstlatninger 37,3 30,9 31,9 32,0 30,2 26,0 Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Forebyggende foranstaltninger omfatter aflastning, kontaktpersoner, støtteperson til forældremyndighedens indehaver, børnehuse, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, anden hjælp og økonomisk støtte. Grafen viser, at Assens Kommune anvender en lavere andel af de samlede udgifter til udsatte børn og unge til forebyggende foranstaltninger end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. De to næste grafer viser den beløbsmæssige fordeling mellem anbringelser og forbyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge pr årig. 11

35 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Anbringelsesudgifter til udsatte børn og unge pr årig i 2014 Kr./0-22 år Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Assens Anbringelsesudgifter pr årig Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Udgifter til forebyggelse for udsatte børn og unge pr årig i 2014 Kr./0-22 år Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Assens Udgifter til forebyggelse pr årig Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet

36 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte børn og unge 0-22 årige i 2014 Pct. Assens 75,8 Faaborg-Midtfyn 58,3 Svendborg 61,9 Skive 64,2 Region Syddanmark 46,1 Hele landet 48,3 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Andel af anbragte børn i plejefamilier 75,8 61,9 64,2 58,3 46,1 48,3 Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syddanmark Hele landet Udgifter til plejefamilier er gennemsnitligt lavere end udgifter til opholdssteder og døgninstitutioner. Grafen viser, at Assens Kommune oftere anvender plejefamilier som anbringelse fremfor opholdssteder og døgninstitutioner end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. 13

37 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Udgifter pr. anbringelse af udsatte børn og unge 0-22 årig i 2014 Kr. pr. anbringelse Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syddanmark Hele landet Udgifter pr. anbringelse Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syddanmark Hele landet Udgifter til anbringelser omfatter plejefamilier, opholdssteder, eget værelse og døgninstitutioner. Grafen viser, at Assens Kommune oftere anvender plejefamilier som anbringelse fremfor opholdssteder og døgninstitutioner end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. 14

38 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Ungeenheden Nedenstående grafer er udregnet som index-tal, hvilket vil sige at den procentvise udvikling i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere med udgangspunkt i januar Der sammenlignes her med klyngen, som omfatter følgende kommuner: Billund, Frederikssund, Furesø, Greve, Hillerød, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig, Middelfart, Nordfyn, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Silkeborg, Stevns, Syddjurs og Vallensbæk Åbenlyst uddannelsesparate 40 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet dec-14 Grafen viser den procentvise udvikling i antallet af åbenlyst uddannelsesparate på månedsbasis for Åbenlyse uddannelsesparate vurderes at kunne påbegynde en uddannelse med det samme og gennemføre den på ordinære vilkår, uden at have behov for støtte eller en indsats. 15

39 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Uddannelsesparate jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet dec-14 Grafen viser den procentvise udvikling i antallet af uddannelsesparate på månedsbasis for Uddannelsesparate vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår, hvis den rette indsats gives af kommunen. 16

40 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Aktivitetsparate jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet dec-14 Grafen viser den procentvise udvikling i antallet af aktivitetsparate på månedsbasis for Aktivitetsparate vurderes til ikke at kunne påbegynde en uddannelse inden for 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår. Der vil være behov for støtte og indsatser i længere tid end 1 år inden at borgen kan blive uddannelsesparat. 17

41 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Fordeling af elever Diagrammet viser fordelingen af elever i Assens kommune, med udgangspunkt i hvilken type skole eleverne går i. Kilde: FLIS, 2014 data 18

42 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Beløb pr. elev Diagrammet viser samlede udgifter på folkeskoleområdet fordelt pr. elev i klasse. Beløbet pr. elev indeholder: - Ledelse og administration af skolen - Lærerlønninger - Materialer, bøger, inventar - El, vand, varme, drift og vedligehold af skolen Kilde: FLIS, 2014 data 19

43 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Inklusionsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Inklusionsprocent 96% 94% 93% 96% 95% Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Skive Landsgennemsnit Inklusionsprocent - Der er en målsætning om, at 96% af eleverne i 2015 skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Kilde: FLIS, 2014 data 20

44 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Karaktergennemsnit i 9. klasse 8,0 7,0 6,0 6,7 7,0 6,6 6,6 6,3 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Skive Landsgennemsnit Gennemsnitlige afgangskarakterer for 9. klasse i kommunernes folkeskoler, for skoleåret 2013/14. Karaktererne er et øjebliksbillede af den enkelte årgang og derfor ikke et statisk udtryk for niveauet Kilde: KØF, Kend din kommune

45 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole kompetencedækning. % Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Skive Landsgennemsnit Kompetence dækning for skoleåret 2013/14. I 2016 er målet at 85 % af eleverne bliver undervist af pædagogisk personale der har dokumenterede undervisningskompetencer. I 2018 er målet 90 %. Assens kommune har valgt at alle lærere skal opfylde de centrale kompetencekrav i Kilde: KØF Kend din kommune. Kompetence dækning 2013/14 22

46 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole SFO-beløb pr. barn Heldagsplads. kr/år Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Diagrammet viser samlede beløb pr. barn i SFO en for en heldagsplads. Beløbet dækker over Ledelse og administration Pædagog/medhjælper lønninger Materialer, legetøj inventar Kilde: Oplyst af de enkelte kommuner, for

47 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Fordeling af børn. Privat vuggestue 116 Dagpleje 411 Andet privat pasning børnehave 1 Privat børnehave 340 Andet privat pasning vuggestue 74 Børnehave Diagrammet viser fordelingen af børn i 0-6 års alderen i Assens kommune, med udgangspunkt i hvilke dagtilbud børnene er indskrevet i. Privat pasning dækker over privatpersoner, der har nedsat sig i private pasningstilbud. Vuggestue 154 Kilde: Budget

48 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Pris pr. barn. Bruttodriftsudgifter pr. barn indeholder: Ledelse og administration Pædagog/medhj ælper lønninger Inklusionsmidler Materialer, legetøj inventar Uddannelse El, vand, varme, drift og vedligehold af institutioner Kilde: Budget

49 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Størrelse på integrerede institutioner. Antal børn Antal indskrevne 0-5 årige pr. Institution Assens Fåborg Midtfyn Svendborg Skive Gennemsnitlig størrelse på de integrerede institutioner. En integreret institution, er en institution der både har vuggestue og børnehave Kilde: KØF 2015 Kend din kommune 26

50 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Andel af uddannet pædagogisk personale. 80% 60% 40% 20% 68% Andel af pædagoguddannet personale 60% 63% 67% Personalet i dagtilbud består af: Pædagoger Medhjælpere PAU- og pædagogstuderende Fleksjobbere og jobtilskud 0% Assens Fåborg Midtfyn Svendborg Skive Kilde: KØF 2015 Kend din kommune 27

51 Kend din kommune Kultur og Fritidsudvalget Udgifter til folkebiblioteker kr. pr. indb Assens 373 Faaborg-Midtfyn 391 Svendborg 445 Skive 362 Hele landet Assens Udgifter til folkebiblioteker pr. indb Faaborg-Midtf... Svendborg Skive Hele landet Assens Biblioteker har 6 filialer og er åbne, selvbetjente biblioteker, hvor borgere over 14 år hver dag selv kan lukke sig ind uden for betjent åbningstid i tidsrummet kl Oversigt over antal timer med/uden betjening: Bibliotek/timer Antal afd. Timer med betjening Timer uden betjening - åbent bibliotek Timer i alt Assens Fåborg-Midtfyn Skive 1 + bogbus (variabel) + bogbus 33, dage 12, ,95 uspecificeret med Mobillen Svendborg

52 Kend din kommune Kultur og Fritidsudvalget Biblioteksudlån antal pr. indb Assens 8,4 Faaborg-Midtfyn 10,7 Svendborg 14,4 Skive 9,2 Hele landet 11,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Assens Biblioteksudlån pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Biblioteksudlån omfatter bøger, film, spil, og musik og andre typer materialer. Udgifter til kultur kr. pr. indb Assens 448 Faaborg-Midtfyn 400 Svendborg 634 Skive 705 Hele landet Assens Udgifter til kultur pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Bruttoudgifter pr. indbygger til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver. 29

53 Kend din kommune Kultur og Fritidsudvalget Udgifter til sport og fritid kr. pr. indb Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Udgifter til sport og fritid pr. indb Assens Faaborg-M... Svendborg Skive Hele landet Bruttodriftsudgifter pr. indbygger til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg, samt udgifter til folkeoplysning, bl.a. tilskud til foreninger og klubber samt ungdomsskolevirksomhed. 30

54 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Den politiske aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet som blev indgået 2. februar betyder, at kommunerne via medfinansiering gøres økonomisk medansvarlige for udgifterne på beskæftigelsesområdet. Udgiftsdelingen mellem kommuner og staten giver på den måde kommunerne et økonomisk incitament til at løse kerneopgaven nemlig at sørge for, at flest muligt kommer i job eller uddannelse. Gode resultater af beskæftigelsesindsatsen er derfor den bedste vej til at sikre en god økonomi på området. Fra 1. januar 2016 gøres refusionen uafhængig af indsatsen, og refusionen vil i stedet afhænge af, hvor lang tid borgeren har modtaget offentlig forsørgelse. Jo længere tid borgeren samlet set har modtaget offentlig forsørgelse, jo mindre betaler staten af kommunens udgifter til overførselsindkomsterne og jo stærkere er kommunens tilskyndelse til at få borgeren i arbejde. I oplægget til de nye refusionsregler arbejdes der med en 4-trins refusionstrappe, hvor staten dækker mellem 80 og 20 pct. af kommunens udgifter til forsørgelse afhængigt af borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Refusionssatsen er høj på 1. refusionstrappetrin, fordi det ikke er let at forhindre, at en borger bliver ledig. Til gengæld kan kommunerne bedre påvirke, hvor lang tid en borger står uden for arbejdsmarkedet. Derfor lægges der med de faldende refusionssatser og afgrænsningen af de enkelte trappetrin et større økonomisk ansvar over på kommunerne. I det følgende har vi med udgangspunkt i refusionsreformen valgt at se på sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse. For sygedagpenge har vi valgt at se på, hvordan forløbene fordeler sig på varighed i forhold til den nye refusionstrappe, samt hvor stor en del af sygedagpengemodtagerne, der er i beskæftigelse et år efter afsluttet sygedagpengeforløb. For kontanthjælp og ledighedsydelse har vi ligeledes valgt at se på, hvordan forløbene fordeler sig på varighed ift. refusionstrappen, samt hvor stor en del kontanthjælpsmodtagerne udgør af den samlede arbejdsstyrke. Vi har lavet en oversigt over hvor stor en del ressourceforløbene udgør af den samlede arbejdsstyrke. Det er ikke relevant at se på deres varighed i forhold til refusionsreformen, da forløbene har en varighed på mellem 1 og 5 år. Dvs. at refusionssatsen vil være på 20%. Til sidst har vi valgt at se på, hvor stor en del af de arbejdsløse, der udgøres af langtidsledige. Samtlige data i det følgende er trukket via jobindsats.dk 31

55 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Man kan få sygedagpenge, når man er uarbejdsdygtig på grund af ens egen sygdom, hvis man har en tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed på ydelsen 0-4 uger 5-26 uger uger +52 uger Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Hvor mange er i beskæftigelse 12 mdr. efter afsluttet sygedagpengeforløb Assens i pct. 53,0 Faaborg-Midtfyn 50,6 Skive 50,6 Svendborg 49,9 Region Syddanmark 51,2 Hele landet 52,4 Figuren med den relative fordeling af sygedagpengeforløb viser, at der ikke er stor spredning mellem sammenligningskommunerne. Hvis man ser på, hvor mange der er i beskæftigelse 12 mdr. efter afsluttet sygedagpengeforløb, ligger Assens Kommune lidt bedre end landsgennemsnittet og noget bedre end sammenligningskommunerne. 32

56 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Kontanthjælp Procentfordeling af kontanthjælpsforløb i nov 2014 Kontanthjælpsmodtagere i 2014 (bruttoledighed) Antal fuldtidspersoner Assens 667 Faaborg-Midtfyn 680 Skive 496 Svendborg 993 Region Syddanmark Hele landet % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0,10 5% 6% 7% 3% 5% 26% 24% 0,25 25% 20% 20% 18% 0,19 18% 14% 14% 15% 63% 60% 57% 50% 50% 0,46 Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet 0% 0-4 uger 5-26 uger uger +52 uger I forhold til Faaborg-Midtfyn og Skive kommuner har Assens Kommune en lidt højere andel af kontanthjælpsmodtagere i pct. af den samlede arbejdsstyrke, men ligger samtidig under landsgennemsnittet. 33

57 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Ledighedsydelse Ledighedsydelse gives til de personer, som er visiteret til et fleksjob og er ledige Ledighedsydelse antal fuldtidspersoner i 2014 Procentfordeling af ledighedsydelse i nov 2014 Antal fuldtidspersoner i 2014 Assens 155 Faaborg-Midtfyn 102 Skive 213 Svendborg 184 Region Syddanmark Hele landet % 50% 40% 30% 20% 10% 14% 11% 12% 11% 9% 5% 48% 33% 34% 33% 31% 27% 43% 41% 38% 34% 32% 28% 23% 18% 20% 17% 19% 19% Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet 0% 0-4 uger 5-26 uger uger +52 uger Antallet af personer på ledighedsydelse er, målt på fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken højere i Assens Kommune end i Region Syddanmark og ift. Faaborg-Midtfyn er procentdelen dobbelt så høj. En relativt stor andel af Assens Kommunes borgere på ledighedsydelse har en varighed på uger. 34

58 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Ressourceforløb Ressourceforløb - antal fuldtidspersoner i 2014 Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Antal fuldtidspersoner Ressourceforløbene varer mellem 1 og 5 år, og det er derfor ikke relevant at se på deres varighed i forhold til refusionsreformen. 35

59 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Langtidsledige Antal langtidsledige personer Assens Gns Faaborg-Midtfyn 312 Skive 134 Svendborg 436 Region Syddanmark Hele landet Assens Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens Skive har et markant lavere antal langtidsledige end de øvrige kommuner. 36

60 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. pr årige Det specialiserede socialområde. Samlede udgifter til det specialiserede socialområde pr årig, regnskab 2014 (kr.) 2015-niveau. Kr./18-64 år Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS Samlede udgifter til det specialiserede socialområde pr årig, regnskab 2014 (2015-prisniveau) Det specialiserede socialområde omfatter tilbud til bl.a. voksenhandicappede, sindslidende, og socialt udsatte. Tilbuddene omfatter botilbud, aktivitetstilbud, anden støtte og hjælpemidler m.v. Grafen viser, at Assens Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, og ligger under både Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Skive og regionsgennemsnittet. 37

61 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling pr årige R2014 (kr.) 2015-niveau Kr./18-64 år Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgifter til botilbud og socialpædagogisk bistand og behandling pr årig R2014 i 2015-niveau 6.000, , , ,0 Kilde: FLIS-tal 2014 Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling udgør en stor del af det specialiserede socialområde. Grafen viser, at Assens Kommune ligger på et højere udgiftsniveau end sammenligningskommunerne og både regions- og landsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Anvendelse af 85-støtte som alternativ til botilbud - Serviceniveau på bosteder 38

62 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. Udgifter til hjælpemidler og rådgivning pr årig R2014 (2015-niveau) Kr. Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgifter til hjælpemidler og rådgivning pr årig R2014 i 2015-niveau) Kilde: FLIS-tal 2014 Udgifter til hjælpemidler og rådgivning udgør en anden stor del af det specialiserede socialområde. Grafen viser, at Assens Kommune ligger lavere end to af sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet, men højere end Skive og landsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Brugen af velfærdsteknologi og opfølgning på effekt - Forebyggelse via APV-hjælpemidler - Rådgivningsydelser som alternativ til engangshjælpemidler, fx inkontinenstræning 39

63 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. pr. 65+ årig Ældre og omsorg. Samlede udgifter ældrepleje pr. 65+ årig R2014 (i 2015-niveau) Kr./65+ årig Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. Samlede udgifter til ældrepleje pr. 65+ årig i 2014 (2015-niveau) Antallet af ældre stiger i de kommende år, og der sker store ændringer på ældreområdet de ældre bliver sundere og lever længere. Samtidig kan udviklingen i antallet af demensramte ældre også være en betydelig faktor for udgiftsudviklingen. Tabellen viser, at Assens samlet løser opgaverne vedr. ældrepleje billigere end Skive og landsgennemsnittet, men udgiften ligger over såvel regionsgennemsnittet som Faaborg-Midtfyn og Svendborg. Følgende kan drøftes: - Brugen af velfærdsteknologi - Antallet af plejecenterpladser - Hvilket niveau for personlig pleje og praktisk hjælp indgår i kommunens kvalitetsstandard? - Har behovet for hjælp ændret sig blandt de ældre? (herunder udvikling på sundhedsområdet, tidl. udskrivninger osv.) 40

64 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Pct. Modtagere af hjemmehjælp 65+årige (pct.) R2014 Pct. Assens 12,4 Faaborg-Midtfyn 11,9 Svendborg 12,0 Skive 10,8 Region Syd 11,6 Hele landet 12,0 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 Modtagere af hjemmehjælp 65+årige (pct.) Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. Andelen af borgere på 65 år og derover stiger i de kommende år. Samtidig falder antallet af hjemmehjælpsmodtagere bl.a. fordi sundhedstilstanden blandt de ældre generelt er stigende. Samtidig må der også forventes en stigning i antallet af ældre med omfattende og komplekse plejebehov. Det har betydning for, hvor stort behovet er for hjemmehjælp. Grafen viser, at Assens Kommune ligger i top blandt de sammenlignelige kommuner og over lands- og regionsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Hvordan er visitationsmønsteret i forhold til alder og antallet af timer pr. uge? - Er der borgere, som med fordel kunne tilbydes plejecenterplads? Er der ventelister? - Arbejdes der med rehabilitering? Og følges der op på effekten? 41

65 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Timer/uge Gennemsnitlig visiteret tid hjemmehjælp 65+årige R2014 Timer/uge Assens 4,4 Faaborg-Midtfyn 3,0 Svendborg 4,5 Skive 4,3 Region Syd 3,6 Hele landet 3,8 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gennemsnitlig visiteret tid hjemmehjælp, 65+årige Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. Grafen viser, at det visiterede timetal i Assens ligger højt i forhold til Faaborg-Midtfyn og lands- og regionsgennemsnit. Svendborg og Skive ligger over. En opgørelse af udgifter til hjemmehjælp pr. 65+årig viser, at Assens ligger i top med en udgift der er 26 % over landsgennemsnittet. Nedenstående figur viser, hvordan antallet af modtagere og sum af visiterede timer fordeler sig på 5-års-aldersgruppering. 42

66 Alder 5-års gruppering Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Alderspyramide - hjemmehjælpsmodtagere og antal timer pr. uge Kilde: Avaleo-tal for uge I venstre side ses antallet af personer, som modtager hjemmehjælp, fordelt på 5-års-aldersgruppering. Fx er der knap 300 personer mellem 80 og 85, der modtager hjemmehjælp. I højre side af figuren ses det samlede antal visiterede timer for alle hjemmehjælpsmodtagere i hver aldersgruppe. De knap 300 modtagere i aldersgruppen år er samlet visiteret til omkring timers hjemmehjælp pr. uge. Pyramiden viser, at de visiterede timer stiger endnu kraftigere med alderen end antallet af modtagere dvs. der kommer både flere modtagere, og de får i gennemsnit flere timer. En anden måde at se på området er at se på intensiteten af pleje. En opgørelse viser, at 55 borgere - svarende til 4,4 % af alle modtagere - i uge 6 var visiteret til 17+ timer, og tilsammen modtog 29 % af alle visiterede timer. 17 timer pr. uge koster lidt mere end en plejecenterplads. Omvendt var 973 borgere - eller 78 % - visiteret til 0-5 timer per uge, og modtog tilsammen blot 25 % af de visiterede timer. Følgende kan drøftes: - For modtagere med få timer: Adgangen til hjemmehjælp? Trænende hjemmepleje? Hjælpemidler? - For modtagere med mange timer: Venteliste til plejecenterplads? Motivation for at fraflytte egen bolig? 43

67 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. Udgift til plejebolig 65+årige R2014 i 2015-niveau Kr. Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgift til plejebolig pr. 65+årig R2014 (2015-niveau) Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. 44

68 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Grafen viser, at udgifterne til plejeboliger pr. 65+årige til plejeboliger er meget lave i Assens Kommune i forhold til sammenligningskommunerne og regions- og landsgennemsnit. Udgiften i Assens ligger 26 % under landsgennemsnittet. Antallet af almene ældreboliger pr årige er følgende: - Assens Kommune: 35,9 - Region Syd: 28,4 - Landsgennemsnit: 33,9 Der er venteliste til plejeboliger i Assens Kommune: Venteliste Dec Februar 2015 Marts 2015 Somatisk plejebolig Demens plejebolig Garantiventeliste I alt Følgende kan drøftes: - Ventelister? Er kapaciteten stor nok? - Borgere på venteliste til plejecenter som henvises til midlertidigt ophold på center for rehabilitering? 45

69 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr.. Udgift til hjemmesygepleje pr. 65+årige R2014 i niveau Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgift til hjemmesygepleje pr. 65+årige R2014 i niveau) Kilde: FLIS-tal for 2014 Grafen viser, at Assens Kommune ligger på lavt udgiftsniveau i forhold til både sammenligningskommuner og regions- og landsgennemsnittet. Forskellen er dog ikke voldsom. Skive ligger meget højt. 46

70 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Antal Sundhed. Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige i 2014 Antal Assens 64 Faaborg-Midtfyn 57 Svendborg 60 Skive 49 Region Syd 61 Hele landet 64 Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra KØS Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige i 2014 De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Medfinansieringsudgifterne til sundhedsvæsenet kan formentlig ikke ændres meget, men der kan være afledte effekter for hjemme- og sygeplejen i Assens Kommune.. Grafen viser, at Assens Kommune har flere forebyggelige indlæggelser end sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Er medarbejderne i ældreplejen rustet til at opspore forebyggelige indlæggelser? - Er der behov for at oprette aflastningspladser med henblik på at undgå indlæggelser? 47

71 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Antal Genindlæggelser pr udskrivninger i 2014 Antal Assens 110,0 Faaborg-Midtfyn 114,0 Svendborg 122,0 Skive 49,0 Region Syd 101,0 Hele landet 88,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Genindlæggelser pr udskrivninger i 2014 Kilde: Tabel fra KØF opgjort af Statens Seruminstitut Genindlæggelser er indlæggelser, hvor borgeren inden for 30 dage har fornyet kontakt til sygehuset. Den fornyede kontakt omhandler ikke nødvendigvis samme diagnose. Grafen viser, at Assens Kommune ligger lavere end de andre to fynske kommuner, men højere end regions- og landsgennemsnit. Følgende kan drøftes: - Følger kommunen systematisk op på udviklingen i genindlæggelser primært med fokus på de 65+årige? - Gennemføres der opfølgende hjemmebesøg, hvor den ældre borger får besøg kort efter udskrivning fra sygehuset? - Hvilke erfaringer er der med opfølgende hjemmebesøg både i forhold til forbrug af hjemmepleje og genindlæggelser? 48

72 Opmærksomhedspunkter Økonomiudvalget: Gentagne årlige overskud - Centrale Uddannelsesmidler: Der er både i 2013 og 2014 overført beløb til Beløbet udgør kr. Overførslerne skyldes, at der i dele af 2013 og i 2014 ikke er afviklet store kompetenceudviklingsaktiviteter, men midlerne er opsparet med henblik på, at kunne understøtte forandringsprocessen Prof på Tværs med kompetenceudvikling, hvilket er i gangsat. Inden for det afsatte budget, som er på afvikles der lederudvikling, masteruddannelse, projektlederuddannelse og MED-uddannelse. Innovationspuljen er også en del af uddannelsesbudgettet. Gentagne årlige overskud - Risikostyring Der har gennem flere år været genereret store overskud vedr. Risikostyring. En del af overskuddene har været anvendt til investering af brandalarmeringsanlæg, overfaldsalarmer, tyverialarmer m.m. For budget 2015 og frem er budgettet reduceret med kr. således at det i 2015 er på i alt 6 mio. kr. Udgifter under risikostyring består af løn (2 medarbejdere), bidrag til arbejdsskadestyrelsen og udbetaling af tings og arbejdsskadeerstatninger, samt forsikrings og skadeadministration. Der opkræves præmier for bygninger, løsøre samt ansvar ved alle institutioner således at der genereres et mindre overskud. Af de 6 mio. er der afsat 3,8 mio. kr. til arbejdsskadeerstatninger. Der har ikke tidligere været udbetalt mere end 2 mio. kr. i erstatninger. Der er i likvide midler reserveret 16,4 mio. kr. i til at imødegå særlige store erstatninger. Gentagne årlige overskud - Statens Arkiver: Udgiften til Statens arkiver på er gennem 2 år overført til Beløbet er afsat til udvikling af afleveringsplatforme på vores it-systemer, så de kan levere arkivdata til Statens arkiver. Det har ikke været muligt for vores IT-leverandører at overholde denne tidsplan. Staten arkiver har udmeldt arkivtilsyn i løbet af Tidsplanen for aflevering revideres efterfølgende. 49

73 Opmærksomhedspunkter Gentagne årlige overskud - Sundhedsordning: Til 2015 er der overført kr. til sundhedsordningen. Først fra 2013 er der bl.a. investeret i en sundhedsbus, med deraf følgende driftsudgifter. Der er desuden ansat massør og fysioterapeut så der fremadrettet ikke vil være overførsler af betydning. De opsparede midler skal anvendes til sundhedsprojekter de kommende år. Opfølgning på effektiviseringsblokke: Administrative besparelser på konto 06: Udmøntning af tidligere vedtagne besparelser vedr. digitalisering Samlet besparelse Yderligere reduktion budget I alt Antal stillinger - yderligere 2,8 2,8 4,1 5, og 2015: Er udmøntet 2016: 1 stilling i By, Land og Kultur (selvbetjening)+ 3 stillinger grundet talegenkendelse 2017: 1 stilling i Borgerservice (selvbetjening) + 2 stillinger i Velfærd (selvbetjening) 2018: I alt 3 stillinger fordelt forholdsmæssigt på de administrative budgetter (øvrige egne digitaliseringstiltag) 50

74 Opmærksomhedspunkter Endnu ikke udmøntede indkøbsbesparelser: Endnu ikke udmøntet indkøbsbesparelse Udmøntet besparelse Budgetlagt indkøbsbesparelse Overført fra året før Der er vedrørende udbudsplan 2012, 2013 og 2014 udmøntet i alt kr. i indkøbsbesparelser. Udbudsplan 2014 og har givet det mindste udbytte, idet det har været vanskeligt at opnå besparelser på udbud det har det snarere handlet om at fastholde det niveau der var opnået. 51

75 Opmærksomhedspunkter Miljø- og Teknikudvalget Gentagne årlige overskud Miljø Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Miljø Der er på miljøområdet en række puljer og projekter der finansieres af statslige midler, EU midler etc. Anvendelsen af disse midler kan falde ujævnt over årene. F.eks. er indsatsplanerne finansieret af statslige DUT midler, som der skal aflægges særskilt regnskab for. Men i perioden fra 2012 til 2015 har der været sparet op på dette område, idet udarbejdelsen af planerne har ventet på den statslige kortlægning. Gentagne årlige overskud Entreprenørgården Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Entreprenørgården Entreprenørgården er et område som er styret efter hvile i sig selv princippet hvilket betyder, at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Entreprenørgården har i de senere år haft et overskud som videreføres til næste regnskabsår, men midlerne anvendes ikke. 52

76 Opmærksomhedspunkter Entreprenørgården burde drives som en nulsums løsning, men dette er ikke tilfældet. Der er i 2015 et oprindeligt budget på kr. Bør timeprisen justeres eller skal budgettet tilrettes? Gentagne årlige overskud Rengøringsteamet: Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Rengøringsteamet Rengøringsteamet er et område som er styret efter hvile i sig selv princippet hvilket betyder, at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Rengøringsteamet har siden opstart i 2011 genereret overskud og der blev i 2014 budgetteret med en indtægt på kr. Bør timeprisen justeres eller skal budgettet tilrettes?. 53

77 Opmærksomhedspunkter Børne- og Uddannelsesudvalget Gentagne årlige overskud Tandplejen Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Tandplejen Tandplejen har haft et stort overskud de seneste tre regnskaber. Budgettet er blevet reguleret til budget 2015, men det kunne være relevant at se på, om budgettet er skåret nok til. Gentagne årlige underskud - Dagplejen: Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Dagplejen Dagplejens underskud er nulstillet i regnskab 2013, og det fremgår af tallene, at der genereres et underskud år efter år. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. Budgettet er justeret lidt til budget Underskud gennem de sidste par år, skyldes primært faldende børnetal. Hvilket medfører opsigelse af dagplejere og således: - Udbetaling fratrædelsesgodtgørelse - Udbetaling af feriepenge - Mange langtidssygemeldinger - Udfordringer med belægning ingen ønsker sit barn indskrevet hos en opsagt dagplejer 54

78 Opmærksomhedspunkter Social- og Sundhedsudvalget Gentagne årlige underskud - Assens Misbrugscenter: Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Assens Misbrugscenter Misbrugscentrets underskud er nulstillet i regnskab 2013, og det fremgår af tallene, at der genereres et underskud år efter år. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. Gentagne årlige underskud - Skovvangen, Lindebjerg, Duedalen: (i kr.) Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Skovvangen Lindebjerg Duedalen

79 Opmærksomhedspunkter Institutionernes underskud er nulstillet over flere år (Lindebjerg og Duedalen har fået tillægsbevillinger i 2013). Der er ændret på tildelingsmodellen til budget Gentagne årlige overskud - 85 Korps Handicap: (i kr.) Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt 85 Korps Handicap Korps Handicap s underskud er nulstillet i regnskab 2012, og det fremgår af tallene, at der herefter genereres store overskud år efter år. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. Ældreområdet: (i kr.) Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Ældreområdet Overført i alt Sygeplejen og aflastningens underskud er delvis nulstillet i Det samlede ændreområde genererer overskud. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. 56

80 Emner til drøftelse Økonomiudvalget: En indgang: Effektivisering på det administrative område sager pr. medarbejder, jfr. byrådets beslutning den 17. december Opgaven er under udarbejdelse og vil foreligge til 1. budgetseminar. Børne- og Uddannelsesudvalget: Sundhedsplejen: Hvor mange sundhedsplejersker er der pr. barn i AK sammenlignet med øvrige kommuner. Falder antallet af nødvendige besøg i takt med børnetallet, eller er der i gennemsnit brug for flere besøg pr. barn nu end tidligere? Demografisk udvikling: Der kan blive udfordringer med vedtagne tildelingsmodeller afhængig af demografisk udvikling. Alle børn i kommunal tandpleje 46 % af børnene benytter privatklinikker. Generel vurdering af indsatsområderne udsatte børn og unge 57

81 Emner til drøftelse Innovations- og Medborgerskabsudvalget: Digital infrastruktur En god digital infrastruktur er blevet et krav for både borgere og virksomheder, som er afhængige af at bruge internet og mobiltelefoni i deres hverdag. På mange måder kan det sammenlignes med kravet om el og vand, som i dag er en selvfølge for enhver dansker. Ligeledes er den digitale infrastruktur essentiel for både borgernes, virksomhedernes og det offentliges brug af digitale løsninger og nye digitale muligheder, som f.eks. selvbetjening, Digital Post og velfærdsteknologi. Strategier på området I december 2014 kom Regeringen med en Vækstplan for digitalisering i Danmark, hvor et af indsatsområderne er God mobilog bredbåndsdækning i hele landet. Et af initiativerne har fokus på forbedring af mobil- og bredbåndsdækningen i særligt yderområderne. Samtidig arbejdes der i Byregion Fyn med bedre mobil- og bredbåndsdækning på Fyn frem mod I Assens Kommune er Strategi for digital infrastruktur vedtaget i Byrådet i februar Strategiens vision er, at bredbånd og mobildækning skal tilbydes til gavn for både borgere, lokalsamfund og erhvervsliv og at det skal være muligt at få en tilstrækkelig dækning over alt i kommunen. Fokusområder i Assens Kommune Assens Kommunes strategi for digital infrastruktur er inddelt i tre spor med en række indsatsområder, som er beskrevet i strategiens handleplan. De tre spor og eksempler på indsatsområder er: Mobildækning, herunder udarbejdelse af en lokal mastepolitik. Hotspots, herunder udbredelse af hotspots på relevante offentlige arealer i samarbejde med eksterne udbydere. Bredbånd, herunder kortlægning af tomrør i kommunen. Arbejdet med digital infrastruktur i Assens Kommune bygger på et tværorganisatorisk samarbejde og er desuden afhængigt af samarbejdet med både borgere og virksomheder i kommunen samt leverandørerne på markedet. I 2015 er der afsat 2 mio. på anlægsbudgettet til at støtte indsatserne til forbedring af mobil- og bredbåndsdækning. 58

82 Emner til drøftelse Velfærdsteknologi Assens Kommune arbejder med velfærdsteknologi på baggrund af kommunens strategi for velfærdsteknologi Vi fornyer velfærden og Fællesoffentlige strategi for digital velfærd I den fællesoffentlige strategi er der udpeget fire initiativer, som kommunerne skal arbejde med frem mod 2017 og hvor forventningen er landsdækkende udbredelse. I strategien forpligter vi os til sammen med landets andre kommune under ét at frigøre nettogevinster for 500 mio. kr. ved indsatsens udløb ultimo De gevinster, der opnås, forbliver i den enkelte kommune. Center for velfærdsteknologi i KL indsamler data fra kommunerne hvert år for at dokumentere udbredelsen af teknologierne. KL s baselinemåling på fokusområde 3 i Fællesoffentlig strategi for digital velfærd (januar 2014) Initiativer Hjælp til løft: Antal taget i brug i Assens Kommune Antal taget i brug samlet for 85 kommuner - loftlift 177 (fuldt implementeret for mere end 10 år siden) - Bade- og bækkenstol 7 (pr. januar stk.) Vasketoilet 1 (pr. januar stk.) Spiserobot til botilbud 0 (startes op i 2015) 64 Bedre brug af Ikke målt på i 2014 hjælpemidler Kilde: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne, Baselinemåling 1. kvartal 2014 Ud over initiativerne i den fællesoffentlige strategi så har Assens Kommune fokus på: - Implementering af bade- og bækkenstol i alle plejeboliger og bosteder 59

83 Emner til drøftelse - Afprøvning af en ny ble til plejekrævende voksne med inkontinens - Lægemiddelhåndtering arbejdsgange, når der gives medicin til borgere, og teknologi, der kan hjælpe borgerne med at huske at tage medicin og tage den korrekt I 2015 vil der også blive arbejdet med at identificere tunge arbejdsgange på de enkelte fagområder. Dette sker med henblik på, at undersøge, hvor teknologi med fordel kan hjælpe medarbejderne til at håndtere arbejdsopgaverne. Samtidig bliver der bl.a. arbejdet videre med implementering af vasketoiletter og afdækning af brugen af spiserobotter. Erhvervs- og B Kultur og Fritidsudvalget: Evaluering af haltilskudsmodellen i Assens Kommune: Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 3. april 2014 at igangsætte en evaluering af Assens Kommunes haltilskudsmodel. Kultur- og Fritidsudvalget drøftede på møde den 5. marts 2015 evaluering af haltilskudsmodellen og godkendte, at forslag til revision af tilskudsmodellen udsendes til dialog med hallerne. På baggrund af to udvalgsdrøftelser og et dialogmøde med hallerne, samt deres høringsbidrag, udarbejdes oplæg til revideret tilskudsmodel på mødet i maj. Kultur og fritidsinitiativer til indfrielse af Vision 2018: Hvordan skal Assens Kommune prioritere og finansiere kulturelle aktiviteter? Der er mange behov og forslag om flere initiativer, der kan understøtte retningen og ambitionen i Vision 2018 og i Kultur- og Fritidspolitikken. Events flere større events 60

84 Emner til drøftelse Kulturelle tilbud Fritids- og idrætstilbud på vej mod flere aktive Kulturinstitutioner i udvikling Idrætsanlæg Synergi, netværk, kreativitet, koordination Flere udvalgsområder: Demografiudviklingen samt Socioøkonomiske parametre Anlæg: Solgte byggegrunde samt ledige grunde. Med afsæt i byggemodning (bilag 1) Vejbelysning Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet Energioptimering Bygningsvedligeholdelse Vejvedligeholdelse + broer Trafiksikkerhed Byudvikling og byfornyelsesmidler Implementering af Visionsplan for Assens Havn Nedrivningspulje Den blå Boldpark ved Arena Assens Tobaksgaarden Kulturarkaden Industrien udvidelse 61

85 Emner til drøftelse Museum Vestfyn investeringer i ny udstilling Biblioteker Videreudvikling af de fysiske rammer (Assens, Glamsbjerg og Aarup) Udendørs sports- og fritidsanlæg, som i dag ikke kan rummes indenfor budget Havnebad 62

86 Bilag: 6.1. EBU - pdf med samlede statusbeskrivelser - 1. status 2015 Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81661/15

87 Udvalg: Måloverskrift: Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Vækst med nye perspektiver Sammenhæng til vision 2018: Vækst og Udvikling understøttes via målrettede indsatser i den kommunale sagsbehandling, rammesætning i den fysiske planlægning og forbedring af rammevilkår for erhvervslivet. Et styrket og udvidet samarbejde med virksomhederne bidrager til, at forbedre virksomhedernes rekrutteringsgrundlag, idet Jobcentret er en aktiv medspiller i at opkvalificere de ledige efter virksomhedernes behov og matche ledig med virksomhed. Effektmål: Langt sigt: Virksomhederne i Assens Kommune tør investere og bygge ud Assens Kommune er anerkendt som en af de mest erhvervsvenlige kommuner Mellemlangt sigt: Assens Kommune er anerkendt som en erhvervsvenlig kommune i såvel ranglister, omverdensforståelse som sektorspecifikke undersøgelser Nødvendige organisatoriske tiltag er iværksat og i drift Kort sigt: DI-målinger giver Assens Kommune en væsentligt forbedret placering år for år Virksomhedsstrategien er politisk forankret og igangsat Fokusområder: De 5 strategiske fokuspunkter i virksomhedsstrategien på arbejdsmarkedsområdet er: 1. Vi vil synliggøre Jobcentrets services overfor virksomhederne 2. Tilgængelighed til en hurtig og professionel service for virksomhederne skal øges 3. Jobcentrets services understøttes på kommunens hjemmeside mhp. større synlighed og kontaktmulighed via IT 4. Samarbejdet med private virksomheder skal øges 5. Indsatsen overfor virksomhederne differentieres; herunder både med fokus på virksomheder, der gerne vil samarbejde mere, samt opdyrke øvrige virksomheder, der er et stort potentiale i et samarbejde

88 Kommunens erhvervsservice er tilrettelagt med det mål at sikre tilgængelighed til kommunen, hurtighed i sagsbehandlingen og medtænkende sagsbehandling. Fysisk planlægning anskues som et redskab til udvikling, herunder i forhold til erhvervsliv og detailhandel. Indsatser: Implementering af virksomhedsstrategien Et stærkt partnerskab skaber fordele for alle parter samt de identificerede indsatser i strategien. Assens Kommune er involveret i fællesfynske initiativer, herunder udviklingsrådet 2.0 og Fyns Fremtid. Metode til effektvurdering: Antallet af langtidsledige skal med udgangen af 2015 være begrænset til status 2015: Status på indsatser: Virksomhedsstrategien: Jobcentrets virksomhedsstrategi blev vedtaget i maj 2014 og trådte i kraft 1. september Efterfølgende har der været fokus på at implementere og forankre strategien både indadtil og udadtil. Indadtil har der været behov for en omstrukturering af den virksomhedsvendte indsats og en ny opgavefordeling. Udadtil er der blevet udarbejdet informationsmaterialer, ny hjemmeside kun for virksomheder og der er blevet oprettet et direkte tlf.nr., hvor virksomhederne altid kan få kontakt til Jobcentret i almindelig arbejdstid og virksomhedsambassadørerne har haft stor fokus på, at informere virksomhederne om, hvad Jobcentret kan hjælpe dem med. Erhvervskontakt: Erhvervskontakten blev etableret i 2013, og tager sig af henvendelser fra iværksættere og virksomheder. I 2015 skal synligheden af erhvervskontakten forbedres. Fysisk planlægning: Der arbejdes løbende på at udvikle attraktive fysiske rammer som muliggør både by- og erhvervsudvikling som følge af Vision Primo 2015 er status følgende: Kommuneplanlægning: Der arbejdes med Planstrategi 2015 og 7 større tillæg til kommuneplan (byudvikling, OSD, landskab, kulturmiljø og skovrejsning) Lokalplanlægning: Der arbejdes pt. på 12 lokalplanopgaver, der blandt andet fordeler sig inden for erhverv og turisme, boligudvikling og fritidsanlæg. Fysiske og strategiske udviklingsprojekter: der arbejdes pt. med 13 projekter af meget forskellig karakter. Af eksempler på

89 variationen kan fremdrages: Visionsplan for Assens Havn, de fysiske udviklingsprojekter Molehoved 360 Grader og Skole+ i Haarby, Både & (bådoplag ved Assens Marina), samarbejde om den fælles fynske planlægning, og administrationsgrundlag for Thorø huse. Udvikling Assens og den lokale erhvervsfremmeindsats: Udvikling Assens blev dannet i november 2014, efter at Udvikling Fyn sommeren 2014 blev omdannet og sendte de lokale erhvervs- og turismefremmeopgaver retur til de fynske kommuner. I perioden frem til 1. marts 2015 er der ansat en ny erhvervs- og turistchef og medarbejderne er fra 1. marts overdraget fra Assens Kommune til Udvikling Assens. Den nye organisation står overfor at skulle beskrive ny strategi for indsatsen, hvori også en koordineret indsats med både jobcenter og erhvervskontakt indgår Effektvurdering: Målbeskrivelsens effektvurderingsredskab - begrænsning af antallet af langtidsledige - vurderes ikke at være relevant i forhold til de opstillede effektmål. I stedet vil det være mere relevant at følge udviklingen i målingerne i Dansk Industris Erhvervsklima. Næste måling offentliggøres i efteråret 2015 og kan sættes i relation til placeringerne i DI-måling: 2014-placering 2015-placering Beskæftigelse: - Virksomhedernes tilfredshed med Jobcenterets service 30 Erhvervskontakt: - Kommunal sagsbehandling 47 - Kommunal sagsbehandling byggesagsområdet 20 - Kommunal sagsbehandling miljøområdet 44 Fysisk planlægning: - Samlet indsats 58 - Erhvervsgrunde med plads til udvikling 52 - Den lokale planlægning giver både plads til By- og erhvervsudv. 65 Det er en fortløbende opgave at forankre og implementere en ny strategi, men alle de tiltag der har været nødvendige for at sikre, at virksomhedsstrategien kan omsættes i praksis er blevet gennemført (omstrukturering, hjemmeside mm.). hvorefter det er muligt at vurdere om virksomhedsstrategien har bidraget til at Assens får en bedre placering ift. virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service. Indikatorer for Udvikling Assens indsats på erhvervs- og turismeområdet skal aftales i forlængelse af den driftsaftale som Assens Kommune skal have med Udvikling Assens.

90 Udvalg: Måloverskrift: Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Langtidsledigheden skal nedbringes Sammenhæng til vision 2018: Vækst og Udvikling: Vi har en aktiv og fleksibel beskæftigelsesindsats, hvor vi nedbringer ledigheden og medvirker til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til det lokale erhvervsliv. Når langtidsledigheden nedbringes, stiger arbejdsudbuddet og dette bidrager til at sikre et bredt og kvalificeret rekrutteringsgrundlag for de lokale virksomheder. Effektmål: Langt sigt: Langtidsledigheden skal være nedbragt Mellemlangt sigt: Nyledige i risiko for langtidsledighed skal modtage en skærpet indsats, så de undgår at blive langtidsledige. Allerede langtidsledige skal bringes i arbejde Kort sigt: Der skal udarbejdes et screeningsværktøj til at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed. Allerede langtidsledige skal have indsatser og tilbud, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet Fokusområder: Fokusområdet for at nedbringe langtidsledigheden er to-delt: Der er fokus på, at forebygge at nyledige bliver langtidsledige Der er endvidere fokus på, at afhjælpe langtidsledighed allerede langtidsledige skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Indsatser: Forebyggelse af langtidsledighed: Der skal udarbejdes et screeningsværktøj, som, sammen med sagsbehandlers faglige vurdering, kan identificere nyledige der er i fare for at blive langtidsledige. Ledige i risikogruppen skal herefter have en skærpet indsats i form af: Hyppige målrettede samtaler (1 samtale om måneden) Et målrettet jobfokus, hvor den lediges faglige og geografiske mobilitet udfordres. En motiverende og coachende tilgang i samtalerne med den ledige. Hurtig afklaring af, om der er behov for andre beskæftigelsesrettede aktiviteter Deltagelse i tilbud på Job- og Kompetencecentret

91 Afhjælpe langtidsledighed: Ledige der allerede er langtidsledige skal modtage en indsats der primært består af virksomhedsrettede forløb, for eksempel løntilskud, virksomhedspraktik og jobrotation, for at genoptræne deres arbejdsmarkedsrettede kompetencer og skabe et netværk. Den virksomhedsrettede indsats kan kombineres med uddannelse/opkvalificering, hvis den lediges uddannelse eksempelvis er blevet forældet eller ikke længere efterspørges. Det er afgørende at uddannelsesindsatsen er kortvarig og målrettet, så den ikke bliver fastholdende. Den langtidsledige kan endvidere henvises til forløb på Job- og Kompetencecentret hvor arbejdsrettede kompetencer genoptrænes. Metode til effektvurdering: Antallet af langtidsledige skal med udgangen af 2015 være begrænset til status 2015: Status på indsatser: Forebyggelse af langtidsledighed Jobcenter Assens har i perioden 1. sept feb haft et samarbejdsprojekt med 3f Vestfyn om forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige medlemmer af 3f Vestfyn. I projektet blev der udarbejdet et screeningsværktøj, som blev brugt ved den nylediges 1. samtale hos 3f, hvor sagsbehandler fra Jobcentret også deltog. Pba. screeningen samt sagsbehandlerens faglige vurdering blev det vurderet om borgeren var i risiko for langtidsledighed. I så fald modtog borgeren en skærpet indsats i form af hyppigere samtaler, hurtig afklaring af behov for andre beskæftigelsesrettede aktiviteter og et målrettet jobfokus. Samarbejdsprojektet bliver evalueret i april Afhjælpe langtidsledighed Jobcenter Assens deltager i perioden 1. jan dec i et projekt under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Virksomhedscenter generation 2. Målgruppen er ledige borgere på kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse med min. 2 års ledighed. Formålet med projektet er, at udsatte ledige skal have en aktiv indsats med virksomhedspraktik som omdrejningspunktet og en tæt opfølgning og fokus på progression. Målet er, at indsatsen skal bringe de ledige tættere på job eller uddannelse. Pr. marts 2015 har 81 borgere deltaget i projektet. Effektvurdering: Langtidsledigheden har været faldende i Assens siden 2. kvt Faktisk er den faldet så meget, at målet om at

92 begrænse antallet til 300 med udgangen af 2015 allerede blev nået i juni Udvikling i langtidsledigheden Kilde: Jobindsats.dk

93 Bilag: 7.1. Eventstrategi for Assens Kommune pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77926/15

94 Eventstrategi for Assens Kommune Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til Vækst realiseres gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her. Vækst og udvikling og Alle får en uddannelse. Et af redskaberne til at realisere indsatsområderne er at gøre Assens Kommune mere synlig. Derfor udvikles en eventstrategi, der har fokus på at de enkelte eventaktiviteter understøtter Visionen samt på, at de økonomiske midler, der er afsat til markedsføring af kommunen, skaber størst mulig værdi ved deres anvendelse. 2. Vision: Assens Kommune står synligt, aktivt og positivt i bevidstheden hos nuværende og kommende borgere og virksomheder. Borgerne er stolte af deres lokalområde og spiller aktivt med for at skabe liv og aktivitet i lokalområderne. 3. Definition af events: Events er en af mange metoder til at skabe synlighed og positiv opmærksomhed om Assens Kommune og dermed understøtte målet om at tiltrække tilflyttere og nye virksomheder. Events tiltrækker desuden besøgende og turister og giver disse samt kommunens borgere gode oplevelser. Derved indgår events i bestræbelserne på at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne. Effekten af events er dog som udgangspunkt kortvarig, hvis aktiviteterne ikke udvikles og afholdes som led i en langsigtet strategisk brandingindsats baseret på Assens Kommunes særlige styrker. Initiativet til events kan komme fra borgere, foreninger, virksomheder, fra Assens Kommunes administration eller fra decentrale enheder. I alle tilfælde er det væsentligt, at der gøres en aktiv indsats for at involvere borgere, virksomheder og andre interessenter i aktiviteterne for at skabe et bredt ejerskab til eventen.

95 Events opdeles i 2 hovedgrupper: Generel markedsføring af kommunen Oplevelsesevents 4. Generel markedsføring af kommunen: Aktiviteter i denne hovedgruppe har til formål at udvikle og synliggøre Assens Kommunes image samt medvirke til at markedsføre kommunen som en synlig, aktiv og positiv kommune. Målet med aktiviteterne er at tiltrække tilflyttere og nye virksomheder. Aktiviteterne er kendetegnet ved at være rettet direkte mod udvalgte målgrupper og specifikke segmenter. Udover deltagelse på messer og i konkrete events omfatter de tillige imageannoncering og kampagneaktiviteter. Eksempelvis: Uddannelses- og rekrutteringsmesser Bolig- og fritidsmesser Erhvervsmesser Imageannoncering Temakampagner Før der besluttes eller iværksættes aktiviteter, der har til formål at markedsføre Assens Kommune på et generelt eller overordnet strategisk niveau, skal der tages stilling til følgende: Formål hvorfor igangsættes aktiviteten? Hvordan skaber den værdi i forhold til Assens Kommunes vision Vilje til Vækst? Fx indenfor: Erhvervsrettet vækst: Fx at tiltrække nye virksomheder, iværksætteri, bevare eksisterende virksomheder, medvirke til at skabe omsætning for handlende og håndværkere. Bosætning Tiltrækning af arbejdskraft Udvikle/højne uddannelsesniveauet informere og inspirere. Autokommunikation: At Assens Kommune gennem sin eksterne kommunikation også taler til medarbejdere og ledere for at understøtte ansattes rolle som ambassadører for kommunen. Generelle imageformål: Fx vejvisere, telefonbøger, årbøger, programmer etc. Målgruppe hvem henvender aktiviteten sig til? Hvilke konkrete segmenter? Hvilke geografiske områder? Fx i forhold til bosætning: Er det 50+ segmentet i Odense og omegn, der har lyst til at nyde livet i kystnære omgivelser? Eller er det børnefamilierne fra Odense, der tiltrækkes til byer som Side 2 af 6

96 fx Tommerup eller Aarup, fordi de vil have større, billigere boliger tæt på naturen samtidig med, at det skal være let at komme til jobbet i Odense eller i Trekantområdet? Budskab hvad ønsker vi at fortælle? Er det primære budskab fx, at vi vil sælge byggegrunde til private, erhvervsgrunde, sætte fokus på et lokalområde, synliggøre naturfaciliteter, etc.? Platforme hvor befinder målgruppen sig? Hvilke medieplatforme skal bruges for at nå målgruppen. Succeskriterier hvad skal opnås, før aktiviteten har skabt værdi i forhold til Assens Kommunes vision Vilje til vækst? Kriterierne for at iværksætte generel markedsføring af Assens Kommune er følgende: At Formål, målgruppe/segment, budskab og medieplatforme kan beskrives jf. ovenstående. Forudsætningen for, at en aktivitet sættes i gang, er, at aktiviteten målrettes et bestemt formål. At det er sandsynligt, at de fastsatte succeskriterier kan nås med den planlagte indsats. Efter aktiviteten er gennemført, skal der foretages en evaluering med sigte på at afklare forløbet, samt om målet og de fastsatte succeskriterier er nået. Ved aktiviteter med et generelt imageformål, skal nytteværdien af aktiviteten genovervejes hvert år, således at aktiviteten ikke blot gentages pr. automatik. Herudover skal aktiviteterne: Koordineres med Udvikling Assens arbejde med erhvervsservice, herunder iværksætteri. Koordineres med Udvikling Fyns arbejde med events og prioriterede indsatser. Koordineres med Byregion Fyn, der arbejder for vækst og bosætning gennem et stærkt Fynsk samarbejde om strategiske indsatsområder. Fx i forhold til infrastruktur, energi og byregionalt samarbejde. Imageannoncering og Temakampagner - Der skabes et overordnet overblik over omfanget af nuværende imageannoncering. Som et tillæg til eventstrategien udarbejdes specifikke retningslinjer for annoncering, således der er en rød tråd mellem Assens Kommunes overordnede imageannoncering og andre events. Det sikrer en langt mere koordineret og slagkraftig annoncering, samt at annoncekronerne udnyttes mere optimalt. Inden imageannoncering og temakampagner sættes i gang, er det et krav, at det undersøges, om noget tilsvarende allerede er i gang i Assens Kommune, således parallelle forløb undgås. Side 3 af 6

97 5. Oplevelsesevents: Aktiviteter i denne hovedgruppe har til formål at give Assens Kommunes borgere, besøgende og turister gode oplevelser og indgår i arbejdet med at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne. Målgrupperne er ofte brede, og aktiviteterne sigter på i videst muligt omfang at inddrage virksomheder samt frivillige blandt borgere og foreninger. Initiativ til aktiviteterne kommer fra borgere og foreninger i lokalsamfundene, fra erhvervslivet, Udvikling Assens, fra Assens Kommunes administration eller fra decentrale enheder. Aktiviteterne skaber liv, stolthed og synlighed i lokalområderne og medvirker dermed til at udvikle og styrke Assens Kommunes identitet og tiltrække besøgende og turister. Aktiviteterne opdeles i: A. Store kommunedrevne events (f x Assens for fulde Sejl, Touren i Assens, PULS-løb og - stafet etc.) B. Større borger-, forenings- eller virksomhedsdrevne events (fx Glamsbjerg Sportslege, Æblefestival, Vikingerne Kommer etc.), som Assens Kommune støtter i større eller mindre omfang. C. Ad hoc aktiviteter, der støttes med kr. Tildeling af midler til afvikling af A eller B events sker efter 6 kriterier: 1. kriterie - Synlighed Aktiviteterne skal have en størrelse eller kant, som har potentiale til at få positiv omtale i medierne. Ved aktiviteter støttet med kr. betyder det, at der udover lokale medier også skal være en forventning om min. 5 artikler i regionale (fx Fyns Stiftstidende) eller landsdækkende medier. Muligheden for omtale i TV2/Fyn skal ligeledes altid afprøves. 2. kriterie Antal deltagere/tilskuere Antallet af deltagere og tilskuere skal stå i et rimeligt forhold til omkostningerne. Ved aktiviteter støttet med kr. skal aktiviteten fx kunne tiltrække > 1000 tilskuere eller > 500 aktive deltagere. Vurderingen er, at aktive deltagere får et bedre og mere varigt indtryk af Assens Kommune, end hvis de blot er tilskuere. Aktive deltagere har derfor en højere værdi end tilskuere i forhold til synlighed og image for Assens Kommune. 3. kriterie Lokal involvering Ved A-aktiviteter, er det et krav, at der arbejdes aktivt på at involvere virksomheder som partnere/sponsorer og/eller på at involvere foreninger og borgere som frivillige. Side 4 af 6

98 4. kriterie Geografisk spredning Aktiviteterne skal samlet set have en jævn geografisk spredning over budgetårene. Det kan ske ved at prioritere aktiviteter i de enkelte lokalområder i et årshjul, eller ved at sikre, at større aktiviteter bredes ud til flere lokalområder 5. kriterie - Tradition Aktiviteter, der forventes at blive gentaget og danner kimen til en tradition, foretrækkes, fordi forventningen om en aktivitet blandt deltagere eller tilskuere er medvirkende til at opbygge Assens Kommunes image som en aktiv kommune samt forstærke deltagernes loyalitet overfor aktiviteten. Et eksempel på dette er PULS løbet, der har været afviklet siden 2011 og nu er nået op på mere end 800 deltagere. I 2013 er løbet desuden blevet udvidet med PULS stafet. 6. kriterie Afledte effekter A-aktiviteter, der kan lede til andre aktiviteter, foretrækkes, idet det er et langsigtet mål, at medvirke til at skabe flest mulige borger- og foreningsdrevne aktiviteter. Det sker fx hvis en kommunedreven aktivitet efterfølgende kan drives videre af borgere eller foreninger. Eller hvis en kommunedreven aktivitet fører til, at borgere eller foreninger efterfølgende tager initiativ til lignende eller opfølgende aktiviteter. Et eksempel er 3 cykelklubber, der i samarbejde med Assens Kommune udviklede og afholdt 3 mountainbike-skoler i forbindelse med Touren i Assens Disse klubber har efterfølgende stiftet MTB-event Vestfyn, der arrangerer løb på Assens Kommunes mountainbikespor. Herudover skal aktiviteterne altid: Koordineres med Udvikling Assens/Destination Fyns turismeindsats. Koordineres med Udvikling Fyns arbejde med events og prioriterede indsatser. Efter aktiviteten er gennemført, skal der foretages en evaluering, der afklarer forløbet, og om målet og de 6 kriterier er opfyldt. Tildeling af midler til afvikling af ad hoc aktiviteter (C-aktiviteter) sker efter følgende kriterier: Aktiviteterne støttes med kr. Aktiviteterne er borger- eller foreningsdrevne. Fordelt over budgetårene tilstræbes en jævn fordeling i forhold til geografi og temaer. Det anbefales, at ovenstående kriterier gælder for alle events uanset deres finansieringskilde. Side 5 af 6

99 6. Økonomi: Der øremærkes for budget et beløb fra de afsatte branding- og markedsføringsmidler (puljen er forankret i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget) for at sikre ressourcer til overordnede strategiske indsatser. Fx kampagner og imageannoncering etc. målrettet tilflyttere og erhvervsliv. Det øremærkede beløb til overordnede strategiske indsatser foreslås sat til kr i 2015 og kr i Årshjul: Der udarbejdes et årshjul med genkendelige aktiviteter, der suppleres med nye aktiviteter hvert år. 8. Fælles aktivitetsoverblik: Der etableres en eventkalender, hvor alle godkendte events registreres. Det sker for at skabe et overordnet overblik over events for alle aktører såvel politiske som administrative, 9. Gyldighed: Eventstrategien revideres forud for hver budgetperiode. Side 6 af 6

100 Bilag: 7.2. Status - fordeling af brandingmidler marts 2015.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77928/15

101 Status fordeling af brandingmidler marts 2015 Aktivitet Afsat til branding og markedsføring - budget Øremærket til kultur- og fritidspas (Tidligere øremærket beløb til kultur- og fritidspas foreslås ændret fra til ) Ubrugte midler overført fra (Beløbet inkluderer kr , der er overflyttet fra markedsføringsmidler til erhvervs- og turismeområdet) Særskilt bevilling vedrørende administrativt arbejde med brandingstrategi I alt til rådighed til branding og markedsføring Besluttede aktiviteter 2015: Maj og september PULS stafet og PULS løb (ca. kr. 100 pr deltager) ekskl. annoncering - anslået TV2 s Touren på Tour i Assens inkl projektressourcer Maj september Udstilling Vikingerne kommer I alt disponeret til aktiviteter i Foreslået øremærket til overordnede strategiske indsatser som kampagner og imageannoncering rettet mod potentielle tilflyttere og erhvervslivet Til rest til aktiviteter i Aktiviteter i pipeline 2015: 7. september 150 års banejubilæum Beløb ikke fastsat

102 Bilag: 8.1. Ansøgning fra Tommerup Marked.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78265/15

103

104

105 Bilag: 9.1. Udkast driftsaftale mellem Udvikling Assens og Assens Kommune Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79963/15

106 Udkast, vers. 2.0/AK Driftsaftale mellem Assens Kommune og Udvikling Assens Formålet med driftsaftalen Udvikling Assens varetager på baggrund af denne aftale de af Assens Kommunes erhvervs- og turismeaktiviteter, der ikke er omfattet af myndighedsansvar eller lignende. Driftsaftalen skal fastlægge gensidige rettigheder og forpligtigelser for aftaleparterne med fokus på Fremme af udviklingen af Udvikling Assens i overensstemmelse med dens formål Fremme af Assens Kommunes Vision 2018 Vilje til Vækst Fremme af Assens Kommunes erhvervs- og turismepolitik En entydig opgave- og arbejdsdeling mellem Udvikling Assens og Assens Kommune At foreningens vedtægter afspejler formål og opgaver som nævnt i denne aftale. Aftalen fastlægger desuden tilskudsvilkår og formelle rammer for driften af Udvikling Assens. Formålet med Udvikling Assens Udvikling Assens har til formål at fremme og understøtte udviklingen af det lokale erhvervsliv og turismen i Assens Kommune både for bestående og nye virksomheder. Foreningen er ansvarlig for den kommunale erhvervs- og turismeservice. Foreningen arbejder i øvrigt for: Fremme af medlemmernes lokale erhvervsinteresser. I konstruktivt samarbejde med Assens Kommune og andre samarbejdsparter at udvikle og vedligeholde et positivt erhvervsklima, og formidle viden herom indadtil og udadtil Aktivt at medvirke til branding af Assens Kommune som et led i udviklingen af såvel erhvervsliv som turisme. At formidle viden og nyheder inden for det erhvervspolitiske område. 1

107 At etablere fora til videndeling og skabelse af netværk mellem foreningens medlemmer. Opgaver for Udvikling Assens Assens Kommune indgår aktivt i regionale og kommunale samarbejder på erhvervs- og turismeområdet Byregion Fyn, jf. Strategi Fyn Udvikling Fyn 2.0 Væksthus Syddanmark Destination Fyn Erhvervs- og turismeaktiviteterne i Assens Kommune skal respektere og tilrettelægges i overensstemmelse med de forpligtigelser som følger af såvel de regionale og kommunale samarbejder. Udvikling Assens forpligter sig til som entreprenør for Assens Kommune at varetage en række konkrete opgaver inden for den basale erhvervs- og turismefremme samt til at sikre at opgaverne løftes inden for de rammer og med de forpligtigelser som følger af kommunens regionale og kommunale samarbejder. Udvikling Assens forpligtes således til at varetage de opgaver, som påhviler Assens Kommune inden for de nævnte regionale og kommunale samarbejder. På erhvervsfremmeområdet løses med udgangspunkt i ovenstående følgende opgaver; Erhvervsservice, virksomhedsudvikling og viden om det lokale erhvervsliv. Rådgivning og vejledning til iværksættere. Lokal indgang for virksomheder i forhold til kommunale forhold og det øvrige erhvervsfremmesystem på Fyn og i Region Syddanmark, herunder aktiv koordination med Assens Kommunes Erhvervskontakt og Jobcenter, som sikrer tværgående kendskab og koordination over for erhvervslivet. Koordination med Udvikling Fyns erhvervsudviklingsinitiativer, herunder varetagelse af Assens Kommunes forpligtigelser til at indgå i samarbejder i regi af Udvikling Fyn Koordination med Væksthus Syddanmark, herunder varetagelse af Assens Kommunes forpligtigelser til at indgå i samrbejder i regi af Væksthus Syddanmark. Formidling af ledige erhvervsgrunde og lokaler. Netværks-, medlems- og informationsaktiviteter. På turismeområdet løses med ovenstående udgangspunkt følgende opgaver: 2

108 Lokal turistinformation inden for modellen for decentral turistinformation, jf. i øvrigt brand- og konceptaftale mellem Assens Kommune og Udvikling Fyn Udvikle og vedligeholde den digitale platform visitassens.dk Lokal turismemarkedsføring herunder at bidrage til at udvikling og gennemførelse af lokale events. Lokalt turismenetværk, medlemsinformation og service. Koordination med Udvikling Fyns initiativer og de øvrige lokale turistkontorer på Fyn inden for grundmodellen for turismesamarbejdet i regi af Udvikling Fyn jf. strategi for Udvikling Fyn 2.0 Assens Kommune og Udvikling Assens arbejder sammen om planlægning og gennemførelse af events efter aftale. Efter konkret aftale kan Udvikling Assens således indgå som ansvarlig for at igangsætte og koordinere større turisme- eller markedsføringsevents i samspil med Assens Kommune og andre lokale aktører. Aftale om planlægning og gennemførelse af events sker ved særskilt aftale, som vedlægges denne driftsaftale som bilag. Hjemsted Udvikling Assens har hjemsted i Assens Kommune. Udvikling Assens har eget sekretariat og personale. Udvikling Assens afholder selv alle udgifter til husleje og driftsudgifter, herunder løn og personale. Finansiering Udvikling Assens drift finansieres af medlemmers kontingentindbetalinger, bidrag fra Assens Kommune, sponsorater fra foreninger, virksomheder og private, foreningens egenindtægt samt ekstern finansiering. Det forventes at Udvikling Assens modtager medlemsbetaling på minimum kr. Assens Kommune forpligter sig for 2015 og 2016 på et bidrag til foreningens drift og varetagelse af opgaver for kommunen på helårligt kr. For 2015 har Byrådet derudover vedtaget et ekstraordinært tilskud på kr Assens Kommunes bidrag til foreningens drift og varetagelse af opgaver for kommunen for 2017 fastlægges senest 15. oktober 2016 med kommunens vedtagelse af budget for

109 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet revideres af en på generalforsamlingen valgt revisor i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Aftaleperiode Nærværende driftsaftale er gældende mellem parterne fra underskrift til 31. december Mål, evaluering og dialog Assens Kommunes Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg fastsætter hvert år senest i august mål for det kommende års aktiviteter for de opgaver, som Udvikling Assens varetager for kommunen. Udvikling Assens udarbejder hvert år en årsrapport til Assens Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, der evaluerer årets aktiviteter og resultater. Årsrapporten er grundlag for dialog med udvalget på møde, der afholdes senest i 2. kvartal. Udvikling Assens er ansvarlig for at indkalde til dialogmødet. Opsigelse og misligholdelse Begge parter kan i aftaleperioden opsige aftalen med 6 måneders varsel. Dansk rets almindelige regler om misligholdelse i kontraktforhold finder i øvrigt anvendelse. Hvis den ene part væsentligt misligholder aftalen, kan den anden part opsige aftalen uden varsel eller kræve genforhandling af aftalen. Overgang til ny aftale Assens Kommune forudsætter, at foreningens egenkapital er positiv ved aftalens ophør. Foreningen skal senest 2. kvartal 2017 komme med oplæg til Assens Kommune om fornyelse af nærværende aftale. Parterne tilstræber, at en eventuel fornyelse af denne aftale kan være færdigbehandlet senest i 4. kvartal 2017 til ikrafttræden fra 1. januar Dato: Dato: 4

110 For Assens Kommune For Udvikling Assens Borgmester Søren Steen Andersen Bestyrelsesformand Ivan Sløk 5

111 Bilag: Faktaark - forberedelse af besøg i Ikast Brande Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 13. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82195/15

112 Besøg i Ikast Brande d. 12. maj Erhverv, udvikling og vækst Dette samlede faktaark er udarbejdet som baggrundsmateriale til brug for forberedelsen af drøftelserne med Ikast Brande. Under overskriften Erhverv, udvikling og vækst er der, indenfor områderne Arbejdsmarked, Erhvervsudvikling, Byggesagsbehandling og Bosætning samlet en række oplysninger og nøgletal. Arbejdsmarked Virksomhedsstrategi Assens Kommunes Virksomhedsstrategi trådte i kraft 1. september 2014 og er målrettet de opgaver, som jobcentret skal bidrage med at løse for et velfungerende arbejdsmarked med høj tilfredshed blandt virksomhederne og lav ledighed. Spørgsmål til drøftelse med Ikast Brande: - Erfaringer undervejs i arbejdet med en virksomhedsstrategi, herunder hvordan der er arbejdet med en tættere kobling mellem Erhvervs- og Beskæftigelsespolitikken? - Jobcentrets erfaringer med den stærke profil overfor virksomhederne ift. at yde service på rekruttering af arbejdskraft? - Erfaringer med virksomhedsindsatsen og kravene til virksomhedsrettet indsats for gruppen af udsatte borgere? Beskæftigelsesråd Assens Kommune har valgt ikke at fortsætte ordningen efter at det blev frivilligt ved udgangen af 2014 hvad med Ikast Brande? Godt beskæftigede (74 % i aldersgruppen årige). Udfordringen er: - Høj ledighed især blandt unge ufaglærte mænd - Få højtuddannede - Infrastruktur såvel fysisk som IT-infrastruktur - Stor andel af virksomheder indenfor traditionelle erhverv arbejdspladser (heraf private) en nedgang i perioden fra 2011 på 1,7 %. Erhvervsudvikling Erhvervskontakten Erhvervskontakten i Assens Kommune blev etableret i foråret 2013 med det formål at skabe bedst mulige vilkår for virksomhederne med én indgang til kommunen. 6 medarbejdere fra er tilknyttet med vagt på skift, og møder efter behov. - Ca. 140 henvendelser siden start heraf over 30 om mulig etablering af ny virksomhed i kommunen (17 af disse fra virksomheder/personer udenfor kommunen) henvendelser har medført omfattende, tværgående sagsbehandling % af henvendelserne kom ind via Erhvervskontaktens telefonnr. herudover mails mv.

113 Udfordringer: - Hvad efterspørger erhvervslivet? - Hvordan skæres kagen til andre erhvervsfremmende tiltag, f.eks. Udvikling Assens. - Hvad er behovet for løbende information om Erhvervskontaktens eksistens? Lokalplaner Løbende involvering af det politiske niveau mht. prioritering. Ingen sammenhæng mellem antallet af lokalplaner og ressourceforbrug, da niveauet spænder fra særdeles ressourcekrævende til lige ud ad landevejen med den tid som høringer mv. kræver. Samarbejdet med Udvikling Assens Udvikling Assens er en medlemsbaseret erhvervsforening etableret i november 2014, og arbejder for vækst og beskæftigelse. Foreningen har til formål at fremme udviklingen af det lokale erhvervsliv og turismen i Assens Kommune både for bestående og nye virksomheder. Herudover er foreningen ansvarlig for den kommunale erhvervs- og turismeservice. I Budget 2015 er der afsat 84,5 kr. pr. indbygger til erhvervsudvikling, turisme og markedsføring i Assens Kommune. Salg af erhvervsjord med nedsatte priser i 2014 og Antal m2 pr. år (herudover indgåede aftaler på m2) Erhvervsklimaundersøgelser - DI s Erhvervsklimaundersøgelse: Assens Kommune har samlet placering som nr. 61 Ikast Brande som nr Dansk Byggeris måling af erhvervsvenlighed: Assens Kommune har en placering som nr Ikast Brande som nr. 4. Byggesagsbehandling Ingen gebyr på byggesager fra 2014 i Assens Kommune hvad med Ikast Brande?

114 Lav sagsbehandlingstid på byggesager i Assens Kommune. oversigt servicemål Assens Kommune gennemførte egen brugertilfredshedsundersøgelse af byggesagsbehandlingen i Generelt viste undersøgelsen stor tilfredshed med byggesagsbehandlingen, herunder vejledning samt kommunikation. Fornyet undersøgelse planlægges om to år. Resultatet af egen undersøgelse kan ikke umiddelbart sammenholdes med Assens Kommunes placering som nr. 46 på sagsbehandlingsområdet i Dansk Industris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, da flere områder end byggesagsområdet indgår. Bosætning Befolkningsudvikling Der er i alt ca indbyggere i Assens Kommune med en tilbagegang i perioden på 2,6 %. Det er især de unge, som fraflytter. Salg af byggegrunde Antal pr. år Bosætningsstrategi Med afsæt i Assens Kommunes Vision 2018 om vækst og udvikling arbejdes der i øjeblikket med en bosætningsstrategi, der skal sætte retning på og beskrive de initiativer, der skal bidrage til en positiv bosætningsudvikling i årene frem til 2025.